'?, BILLE-ÆTTENS HISTORIE AF W. MOLLERUP OG FR. MEIDELL. KJØHENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F HEGEL & SØN). FR. liAGGKS BOGTRYKKERI. 1893. BILLE-ÆTTENS HISTORIE FØRSTE DEL. FØRSTE AFDELING. AF W. MOLLERUP. /^M %"^' -^'t^f^.^ li?. i ' ■ '^- KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN). FR. BAGGES BOGTRYKKERI. 1893. c '4' - <" i Fortale. Efte ter Tilskyndelse af Hr. Kammerherre, Amtmand C. St. A. Bille, have vi Undertegnede paataget os Ud- arbejdelsen af Bille-Ættens Historie. Vi have fordelt Arbejdet saaledes, at Undertegnede, Mollerup, udarbejder Slægtens ældre Historie indtil Slutningen af det i6de /^århundrede, medens Undertegnede, Meidell, har paataget sig at føre Slægtens Historie videre indtil Nutiden. Værket vil ud- komme i to Dele, der hver fremtræder som et selvstændigt Hele. Det har været vor Opgave at fremstille Slægtens Annaler paa Baggrund af Danmarks almindehge Historie, i hvilken Bille -Ætten til forskjellige Tider og paa forskjellige Maader har spillet en betydelig Rolle. Skjøndt vi hoved- sagelig have fæstet vor Opmærksomhed paa Slægtens hi- storiske Betydning, er det en Selvfølge, at den personal- historiske Interesse og Godshistorien ikke derfor ere tilsidesatte. Paa mange Punkter — især i de ældste Slægtleds Historie — vil Interessen jo væsentligst bero paa Fremstillingen af Familiens materielle Blomstring, der dannede Grundlaget for dens store politiske Betydning. Hvor dette Hensyn ikke har gjort sig gjældende, er Godshistorien og Slægtens mindre fremtrædende PersonHgheder kun løsere behandlede. At dette Værk har kunnet se Dagens Lys, skyldes væsentligst den Liberalitet, hvormed Bille -Ættens nulevende Repræsentanter, Slægterne Bille- Brahe -Selby, Bille-Brahe og Bille, have støttet vort Foretagende, ligesom den Imøde- kommenhed, der er os vist af Værkets Forlægger, Hr. Etatsraad Hegel. En særlig Tak skylde Forfatterne Hr. Assistent Thiset, som med den største Forekommenhed har stillet sine Samlinger og sine Kundskaber paa Personal- historiens Omraade til vor Raadighed. K/øbenhavn i Decbr. i88j. W. Mollerup. Fr. Meidell. Bill airSd^zi^fii i. 2- Indledning. Navn, Slægt og Vaaben. — De ældste Slægtled. Indledning'. «1 berømmelige Slægter er det et stort Lys og Zirat at kjende Rækken af sine Forfædre og deres berømmelige Gjerninger. I Slægtregistrene har Historien nemlig sin Rod, og intet indeholder en kraftigere Opmuntring til hæderlig Daad end altid at have Forfædrenes Heltegjerninger for Øje.» Med disse Ord indledede for tre Hundrede Aar siden Historikeren og Digteren Klavs Christoffersen Lyskander i et Brev til sin Ven, Markus Bille til Hvidkilde, det bekjendte Rimværk, hvori han med en for hin Tid ualmindelig dygtig Versbehandling skildrede «De Bilders, Jenses Sønners, i6 Aner» ^). De samme Ord bør ogsaa indlede det Værk, hvis Formaal det er at gjenopfriske og samle Minderne om den berømte Slægt, der er en af de meget faa her i Landet, om hvilke det historisk kan godtgjøres, at den har levet mere end sex Aarhundreder i Danmark, i hvis Historie dens Medlemmers Virksomhed har efterladt sig dybere Spor end de fleste andre af deres Jævningers. Forinden vi skride til den historiske Fremstilling af de H. F. Rørdam, Klavs Christofifersen Lyskanders Levned S. 31. SAGN. enkelte Medlemmer og Grene af Slægten, vil det være nød- vendigt at forudskikke nogle Bemærkninger om de Sagn, som have bevaret sig i Slægten, om dens Oprindelse, samt om dens Navn og dens Vaaben. Sagn. Det er ikke uden Interesse og Udbytte at dvæle ved de gamle Myther og Sagn, som i Aarhundredernes Løb have dannet sig i en stor og anset Slægt. Kunne de end — i Følge deres æventyragtige Form — ikke gjøre Fordring paa nogensomhelst Troværdighed, de ere dog Vidnesbyrd om en Trang hos Slægten eller dens Historieskrivere til at klargjøre sig Forhold og Begivenheder, som ligge forud for de skriftlige Optegnelser. Det er ofte muligt med Nutidens rigere kritiske Hjælpemidler at paavise Sagnets Oprindelse, at se, hvorledes Traditionen efter Haanden har pyntet paa det, og paa hvilken Maade det har opnaaet en vis Autoritet inden for og maaske endog uden for Slægten. Intet Sagn er saa almindeligt som det, der fører Slægtens Oprindelse til- bage til Tider, fra hvilke ingen historiske Efterretninger ere komne til os — jo højere Ælde , desto større Anseelse. Selvfølgelig findes ogsaa saadanne Sagn i Billeætten. «De Bilder, Brokker, Bugger og Gundholmer vare mærkelige Mænd i Kong Fridle den snares Tid, som var Kong Frodes Fader og regerede paa Christi Tid» — saaledes fortælles i nogle kronologiske Optegnelser fra det i6de Aarhundrede, forfattede af Biskop Ove Billes Sekretær^). Utvivlsomt er Saxo Kilden til denne lærde Notits. Kong Fridle den snare, ') Rørdam, Hist. Kildeskrifter I. 496 — 9S. SAGN. fortæller han, overvandt Kon^ Huirrild af Halland, der havde taget i sin Tjeneste den navnkundige Amazone, Jomfru Rusiles fem Staldbrødre: Brode, Bilde, Bugge, Faning og Gundholm , som kaldtes Fyns Sønner. De kæmpede hele Dagen, men den følgende Nat flygtede Brode og Bilde og svigtede saaledes deres Konge, medens de andre bandt deres Skibe sammen og kæmpede til sidste Mand. — -Denne Opfattelse af Slægtens Ælde maa dog senere have veget Pladsen for en mere ædruelig, som ikke vidste at føre Slægten længere end til Anno 781 e. Chr., men som havde den Fordel at kunne støtte sig paa et Monument. I Gudme Kirke i Fyn og i Valløby Kirke i Sjælland findes to om- trent enslydende Ahnetavler over Familierne Bille og Skel, forfattede i Aarene 1693 og" 1695. Indskriften i Valløby Kirke lyder saaledes: «Her Thørne Bille, ADMIRAL, som er den før.ste mand ved Nafn paa, hafver boet paa Allinge Gaard udi Sieland, da de Gamle vare Hedninge, huor hånd og ligger begrafvet paa Marcken i een Høy, og ofver Hans Graf staar een stor Sten, paa huilken de Bilders Vaaben er udhuged, og derhos skrefved: Her ligger begrafvid Her Thørne Bilde til Allinge, Admiral, Anno 781: er saa fra den tid intil nærverende Aarsdag 1695 forløben 914 Aar. Fra samme Hr. Thørne Bilde intil den første Her Peder Bilde fejler 3 eller 4 Bilder paa huer side, hvis Nafne tilligemed Fruers Slegt og Herkomst icke er bevist. Huorvdofver mand billigen maa beklage Voris gamle Forfedris store forsømmelse, i det faa af dennem hafue Været omhygelige for at optegne deris Forældris og Forfædris Xafne, samt priselige og merckelige Bedrifter, Efterkommere til Videnskab og Vnderretning. Dog er det alle Vitterlit, de Bilder at vere een med de ældste og fornemmeste Slecter, saa og at hafve veret gode og op- rigtige tro Rigens Mend i Dannemarck: Gud endnu formeere og Velsigne denne Slect, at den herefter saa ofuerflødig af I o SAGN. Toppen paa dette Træ kand udspiire som den af Roden til dene Top er oprunden*^). Dette Sagn har sin Betydning, da det er knyttet til en bestemt Lokalitet, Allindemagle i Sjælland, og det derved bliver muligt saavel at paavise dets — forøvrigt selvfølgelige — Urimelighed, som at forstaa, hvorledes det er opstaaet. Allindemagle er unægtelig en af Billeættens gamle Slægt- gaarde, men ingenlunde dens ældste. Først i Slutningen af det 14de og i Begyndelsen af det 15de Aarhundrede dannes her den Hovedgaard, som i to Aarhundreder var i Slægtens Besiddelse. Den gamle Gaard er nu forlængst forsvunden, saa at knap Spor af dens Beliggenhed kan opdages. Men paa Allindemagle Mark findes endnu en Langdysse, og det er utvivlsomt denne, som har givet Anledning til Sagnet, og som kaldes Thørne eller Torne Billes Høj. Oprindelig har den vel heddet Torne eller Tjørne Høj af samme naturlige Aarsag som saa mange andre Høje"). En endnu mere æventyrlig Karakter har Sagnet om Vildmandens Optagelse i Billevaabnet. Det fortælles saa- ledes i den gamle Slægtebog, som har tilhørt Knud og Sten Bille og efter Forfatterinden kaldes Fru Lisbet Bryskes Slægtebog ^). «Der siges, at di Biller forer den Vilmand ved dieris ') Petersen, Vallø og Omegn S. 282. Kirkehist. Saml. 3. Række II. 613 — 14. Sagnet om Hr. Thørne Bille forekommer i Slægtebogen i Thottske Saml. Fol. 10S5 og lyder saaledes «Der liger en Bille begraffuet i Selland wed Allinge magle. Den Bille, som boede paa Allinge liger wnder oben himmel i en hoye, der stod en stor Kampesten paa hans graff oc stod di Biller waaben wdhogen paa stenen, oc skrefifuen hos: Her liger begraffuen her Torne Bille af Allinge 78 1. Der siges , at den sten bleff borttagen oc lagt i grundwollen wnder it hus. Om dene her Torne Bille oc hans Børn wed Ingen beskett om huem di haffuer werrit». '•') Antikv. topogr. Archiv. Allindemagle. ^) Om Fru Lisbet Bryske og hendes Børn se Orion, Kvartalsskrift I. -;2i— 2^. SAGN. 1 1 vaaben, det skulle haffue komet sig saa, at for nogen bunder aar siden hafifuer veret en stor tørcke it helt aar, saa der groede ickun lidet Korn her i Danmarck och var en stor trang at faa malet, for der war lidet Vand til. Paa den Tid boede en Herremand i Seland af di Biller , hånd gick en dag at spadzieret oc var ilde tilfreds, da møtthe hannom en liden mand som en duerg, nøgen oc war løyen paa alt sit liff, oc hånd haffde it langt three i sin haand oc hånd spurde den Bille at, huad ham skade och huad hånt tenckte paa; den Bille suaret hannem, det jeg tencker paa, kand du inttet raadt mig bod for. Dueren suarede. Du tencker paa, huor Du wilt faa Dit Korn mallit i den suare tørcke; Du hafifuer mange børn oc folck i Dit Hus, der vil Brød til, kom med mig, jeg vil vise Dig, huor Du skall byge 7 Møller paa din egen grund oc beck. Du skalt icke aleniste male Dit eget Korn, men oc saa fortiene saa meget Told, som Du kand holde Dit hus med. Saa bygte hånd 7 møller aff den bek, som hånd wiste ham, som leger i Selland dene Dag icke langt fra Elle brodam och heder Hune mølle oc staa aller for wand, entten vintther eller somer. Den same Duere gaff den Bille it lidet huit horn oc sagde, saa lenge som det horn er ibiant di Biller, skulle den slecht aldrig wndgaae, oc same horn skulle haffue weret paa Søeholm i Seland. Tillige siges det, at den same Bille satte den Duere wed sit waaben, som er som en wildmand, er nøgen och løyen paa sin krop med ett thre i sin hand». Dette Sagn kan først være opstaaet i det i6de Aar- hundrede, da Vildmanden, som det senere skal paavises, først indførtes i Billernes Vaaben af Torben Bille til Sandholt c. 1500. De i Sagnet anførte Lokaliteters Beliggenhed kunne bestemmes. Ellebrodam kaldes nu Elverdams Aa-, den danner paa en Strækning af omtrent i Mil Grænsen mellem Kjøbenhavns og Holbæk Amt og falder ud i Bramsnæs Fjord. Ved den findes endnu en Mængde Moller; de to Paderød M., Hesle, Fristrup, Elverdams M.; men om Hune 12 SAGN. Mølle haves ingen Efterretninger. I Merløse Herred, paa hvis Grænse Aaen løber, har Billeætten fra de ældste Tider haft Strøgods, og der er jo intet i Vejen for, at flere af disse Møller kunne være byggede af Slægten. Hesle Mølle forekommer — ligesom Ellebrodam — i det 15de Aarhun- drede^). Men vi skulle ikke fordybe os videre i disse Undersøgelser — Sagnet er jo selvfølgelig kun fremkommet for at forklare Vildmandens Tilstedeværelse i Vaabenet. Hornet, som skal have været paa Søholm, minder i paa- faldende Grad om det berømte sagnrige Horn paa Lyngby- gaard i Skaane, der jo ogsaa fra gammel Tid har tilhørt Billeætten, og vi have maaske her for os et Exemplar af de saa hyppig forekommende Vandresagn. Af Sagnene lære vi da kun, at Slægten i høj Grad har været blottet for vnrkeligt Kjendskab til sin Oprindelse. Da den i det i6de Aarhundrede stod paa Højdepunktet af Magt og Rigdom, har den følt Trang til at klare sig den første Oprindelse til saa megen Magt og Storhed, og i Mangel af en sikker Tradition har den maattet ty til sagn- agtige Udsmykninger og de usandsynligste Fortolkninger. Kun saa meget kan bibeholdes af Sagnets Elementer og staa fast for den historiske Undersøgelses Domstol, at Slægten er en oprindelig sjællandsk Slægt, og at den i Aarhundreder har været knyttet til denne Landsdel. II. Navn. Gaar man fra Sagnets frodige, men usikre Jordbund over til de faste og synhge Spor, som Slægtens ældste Generationer have efterladt sig i Historien, saa er desværre Archivregistr. IV. 109. NAVN. 1 3 Udbyttet kun ringe. To Ledestjerner vise her Vej, Navnet og Vaabnet. Det er kun sjældent, at det første Hjælpe- middel er en Stolte for Undersøgelserne om den danske Adels Oprindelse. Slægtsnavnene ere jo i Almindelighed først blevne optagne længe efter, at arvelige Slægtvaaben vare indførte, og selv hvor de ere ældre end Vaabnet, vildlede de ofte, fordi de jævnlig overgik til de paa Spinde- siden beslægtede Familier^). Billenavnet har i saa Hen- seende det Fortrin, at det med Sikkerhed kan paavises længere tilbage i Tiden end Vaabnet, og at det saa godt som aldrig er blevet ført af andre i Slægten indgiftede Familier. Vi have jo allerede set, at Saxo vil føre Navnet helt tilbage til Kong Frode Fredegods Dage, og om vi end rolig kunne lade Sagnet ligge, saa bliver dog den Kjendsgjerning staaende, at Saxo har kjendt Navnet. At det ogsaa paa hans Tid maa have været baaret af en Slægt, er meget sandsynligt. Thi næppe 50 Aar efter hans Død lever der en Riddersmand i Danmark ved Navn Jakob Bille, og endnu flere Mænd, som bære Navnet Bille, fore- komme nævnede i Dokumenter og Breve i Løbet af det 13de Aarhundrede, uden at det dog har været muligt at føre dem — ligesaa lidt som Hr. Jakob — ind paa Slægtens Stamtavle; thi det afgjørende Kjendetegn — Vaabnet — mangler. Navnets saa tidlige Forekomst har dog sin Be- tydning, saa meget mere som man med Sikkerhed kan paavise Slægtens uafbrudte Descendens fra den nærmest følgende Tid, Begyndelsen af det 14de Aarhundrede. Om end Navnet saaledes bruges som Slægtnavn allerede i det 13de Aarhundrede, er det dog en Selvfølge, at ikke alle Slægtens Medlemmer have ført det. Meget jævnlig træffes i det 14de, ja endog i det 15de Aarhundrede Doku- menter og Breve, i hvilke Medlemmer af Slægten benytte sig af den ældgamle Betegnelse ssun*, «son» eller «son» føjet ') Hist. Tidsskr. 5. Række I. 605. 14 NAVN. til Faderens Fornavn. Hvor da Seglet mangler, staar man ofte hjælpeløs, naar ikke Brevets Indhold eller andre Kj ende- tegn kunne støtte Formodningen om, at det er en af Slægten, vi her have for os. Saaledes optræder i et Brev af iste Februar 1355 en Esbernus Nielsen. Seglet er borte, men Seglremmen findes, og denne, som er skaaret ud af et andet Brev, indeholder følgende Paaskrift: Omnibus cernen- tibus Esbernus Niclesson, dictus Billet) etc'). Her er Tvivlen løst, men i hvor mange Tilfælde maa ikke Under- søgelsen opgives som haabløs. Først henimod det 14de Aarhundredes Slutning trænger Navnet til Dels igjennem og føres fra nu af saa godt som af alle Slægtens Med- lemmer. Ret jævnlig træffe vi dog endnu Patronymet brugt i Seglene, hvor det ikke bruges i Brevene, og omvendt. Navnet skrives paa forskjellig Maade. Den ældste Form er Bille, dog forekommer ogsaa hyppig Formen ^Billæ^, ligesom Formerne Byllæ, Bylle eller Byle ikke ere ualmindelige, ja endog i Begyndelsen af det 15de Aarhundrede de sædvanlige. Nogen fast Regel fandtes ikke, og ligesom man i det samme Brev jævnlig kan finde forskjellige Former for Navnet, saa- ledes er det ikke usædvanligt, at Seglet har Formen «Byld», medens Brevet har « Bylle » eller andre Former. Langt senere forekommer Navnet ^Bilde-^ , som sandsynligvis er en videre Udvikling af Formen «Byld», og formodentlig fik en videre Udbredelse gjennem det tyske Kancellis Breve. Om det beror paa en fejlagtig fremmed Udtale af Navnet eller om det er indført af Slægtens Medlemmer selv, maa staa hen. I det 16de og 17de Aarhundrede trængte denne Navneform igjennem og brugtes hyppig af Slægtens egne Medlemmer. Den fik saaledes en vis Hævd , men bør utvivlsomt forsvinde og give Plads for Familiens ældgamle Navn — Bille. Hvorfra stammer Navnet? Som bekjendt have mange ') Dipl. Arn. Magn. Fase. 37. 4. NAVN. I 5 gamle Adelsslægter optaget Vaabenmærket eller Hoved- farven i Skjoldet som Familienavn, ligesom det i enkelte Tilfælde kan paavises, at Slægten har taget Navn efter sin Hjemstavn. I Danmark forekomme mange Stednavne med Forbindelsen Bille. Saaledes nævnes 1373 «Billeberg» i Tudse Herred, ligesom der endnu i samme Herred findes en Landsby af Navnet «Billerup». I Løve Herred — Fami- liens gamle Hjemstavn — findes en Sø « Billesø », og en Sø af samme Navn træffes i Mols Herred i Jylland. Men disse Lokaliteter have snarere faaet deres Navn ved Slægten — saaledes som talrige Herregaarde med Billenavnet — end omvendt. I Holsten findes en Flod af Navnet « Bille », men det vilde dog være for dristigt at lade sig forlede heraf til at føre Slægtens Udspring tilbage til Holsten , naar der forøvrigt ikke foreligger noget andet Vidnesbyrd herom. Derimod tør det ikke forbigaas med Tavshed , at der i Schlesien i den tidlige Middelalder har levet en Slægt som kaldtes Bielde. Den var allerede uddød i det i6de Aar- hundrede, men det meddeles, at det har ført samme Vaaben og rimeligvis haft sam^me Herkomst som Familien Ebersbach. Ebersbach-Vaabnet beskrives saaledes: v.von Roth und Silber viermal quer-getheilt mit gewechsselten Tincturen's>'^). Dette Vaaben frembyder en overraskende Lighed med Billevaabnets maaske oprindelig firdelte, men senere kun tre Gange tvær- delte Skjold med vexlende Rødt og Sølv. Kommer hertil den mærkelige Navnlighed, forstaar man, at Genealogerne have gjort Tyskland til Slægtens Vugge. Muligheden herfor kan ikke benægtes, og den støttes af det paafaldende i, at netop denne Slægt i Danmark allerede i det 14de Aar- hundrede optræder med et Familienavn, da kun faa danske Adelsætter endnu førte saadanne, medens tyske Ætter brugte dem ganske almindeligt. Beviser i denne Sag, for eller imod, kunne næppe føres; i selve Billeætten har ingen ') Kneschke, Deutsches Adelslexikon III. 2 — 3, jvfr. I. 418. 1 6 NAVN. Tradition bevaret noget Vink, som kunde pege i den ene eller den anden Retning. Forkaste vi denne Gisning, staar der dog endnu en Mulighed tilbage til at forklare Navnets Oprindelse. Det er nemlig ikke ganske ualmindeligt, at Slægtnavne oprindelig ere opstaaede af Fornavne, som lidt efter lidt have skiftet Plads. Et Exempel herpaa er Navnet Frille, som oprindelig forekommer som Fornavnet Fridlev eller Frellev og forst i Begyndelsen af det 15de Aarhundrede optoges som Slægtnavn af den bekjendte Statsmand og Ridder Eggert Frille^). Det er da værd at lægge Mærke til, at i selve Billeslægten fore- kommer Navnet brugt som Fornavn. Bille Jakobsen og Bille Esbernsen (1380 — 1437) ^''^ Exempler herpaa. Ogsaa udenfor Billeætten forekommer det anvendt som Fornavn. I Vidner fra Hind Herredsthing 1406 og 1411 nævnes en «Billæ Clawes»; han fører adeligt Vaaben, nemlig et Skjold med en femoddet Stjærne og Omskriften «S. Clawes Petris. Han nævnes allerede 1391 som Væbner-). Ogsaa i Sverig træffes Navnet allerede i Begyndelsen af det 14de Aarhundrede brugt paa samme Maade. — Det vil vel aldrig lykkes at komme til fuld Klarhed over Navnets Oprindelse og dets Betydning, og Forsøgene i den Retning kunne derfor kun gaa ud paa at antyde forskjellige Muligheder, som ikke ligge altfor langt udenfor Sandsynlighedens Grænse. III. Vaaben. Paa Grund af den Uregelmæssighed i Stavemaaden, hvormed Slægtnavne i tidligere Tider behandledes, er det ') Se Hist. Tidsskr. 5. Række V. 4. ') Top. .Saml. Hind Hrd. 59. Ribe Stiftskistes Diplomer 147 (meddelte af Hr. Thisel). VAABEN. 17 ikke usædvanligt, at Slægter med temmelig enslydende Navne forvexles med hinanden. For Billeættens Vedkommende frem- byde saaledes de to Slægter Bild og Bildt i saa Henseende en ikke ringe Fare, saa at endog Embedsmændene i Kan- celliet i det 1 6de og 17de Aarhundrede undertiden have taget Fejl af Navnene og derved fremkaldt Forvexlinger, som have bragt Urede i Slægttavlerne. Her kommer da Vaabnet til at føre det endelige Bevis. Billernes Vaaben var allerede i de ældste Tider, som nu, et delt og tre Gange tværdelt Skjold, afvexlende Rødt og Sølv. Det ældste bevarede Segl er fra Aaret 13 16; det er ført af Benedictus Bille, der var nærværende paa Sjæl- lands Landsthing den 24de Marts 13 16 og dér forseglede et Dokument, hvorved Fru Christine, Johan Sjællandsfarers Datter, tilskjødede S. Agnete Kloster i Roskilde Gods i Hammer Herred. Vaabnet er her firdelt, men om det er det oprindelige Vaaben, eller om Firdelingen kun er en Graveur- fejl, maa staa hen; thi allerede i de i Alder nærmest føl- gende, særdeles velbevarede Segl, hvori Vaabnet forekommer, findes det tre Gange tværdelte Skjold. De ere fra Aaret 1356 og findes under et Dokument af 6te April 1356 og føres af de to Brødre Jon og Esbern Nielsen^). De to Sigiller vise kun Skjoldet uden Hjelm og Hjelmtegn, saaledes som Tilfældet var med de fleste Sigiller fra det 13de og 14de Aarhundrede. Stundum findes vel fra dette Tidsrum Sigiller, der omvendt kun vise Hjelm og Hjelmtegn, uden Skjold, men saadanne Exempler kjendes ikke fra Bille-Slægten. Det ældste kjendte Billesegl med Hjelm og Hjelmtegn foruden Skjoldet, er først Torben Jepsens 1443. Medens selve Skjoldemærket har holdt sig uforandret til den nyeste Tid, saa er Hjelmtegnet, der i det ovennævnte Segl af 1443 er to Vesselhorn, blevet forøget i Tidens Lob. ^) Arn. Magn. Dipl. Agnete Klosters Breve 1 6 (meddelt af Dr. H. Peter- sen). Geh. Arch. Voss. Voldborg Hrd. io6. I. 2 1 8 VAABEN. Allerede i Bent Persens Segl fra 1470 er hvert af Vesselhornene besat med fire Paafuglefjer; de forsvinde dog atter i hans Søn Klavs Billes Segl fra 1507, men gjenfindes 15 13 i en hel anden Linje af Slægten, nemlig fort af Hans Bille til Egede, medens alle de øvrige Familiemedlemmer endnu dengang og længe efter føre Vesselhornene nøgne, selv dens mest fremragende Mænd som Hr. Anders Bille 1 5 10, Hr. Eske Bille 1527, Hr. Knud Bille 1534, Hr. Klavs Bille (i tre forskjellige Signeter) 1536, ja endnu 1542. I Aaret 1548 har dog baade Hr. Eske og Hr. Anders faaet nye Signeter med Paafuglefjer, og derefter betragtedes de som en uundværlig Del af Hjelmprydelsen, der endnu fik en Forøgelse i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede ved Til- føjelse af en enkelt opretstaaende Paafuglefjer imellem Hornene. Saaledes føres det endnu den Dag i Dag. Denne Udsmyk- ning med Paafuglefjer er dog ingenlunde noget særegent for Bille-Slægten, men kjendes tværtimod fra mangfoldige andre Slægter, f. Ex. Brahe, Rosenkrantz, Kaas, Galskyt, Rud og mange flere. Vesselhornenes Farver have utvivlsomt altid været af- vexlende, som i Skjoldet, røde og hvide. Denne skak- tavlede Inddeling af Hornene er synlig paa de fleste Segl og ses første Gang tydelig paa Hr. Torben Billes Segl 1455. Allerede i det 14de Aarhundrede forekommer her til Lands saavel i Mands- som Kvindesegl Skjoldholdere, som oftest en kvindelig Skikkelse, holdende Skjoldet i den ene og Hjelmen i den anden Haand. I første Halvdel og Midten af det følgende Aarhundrede greb denne Mode ikke saa lidt om sig. Nu benyttedes ikke blot menneske- lige Skikkelser, Vildmænd, harniskklædte Riddere, men Engle (især brugte af Gejstligheden), Drager, Lindorme, Løver, Bjørne, Ørne etc, snart en enkelt, snart to; rnen alle disse Skjoldholdere ad.skilte sig fra Nutidens derved, at de ikke vare Dele af Vaabnet, men kun en vilkaarlig Udsmykning af Signetet saaledes, at en og samme Mand havde forskjellige VAABEN. 19 Skjoldholdere i sine forskjellige Signeter. Fra den Tid kjendes ingen Bille-Segl med Skjoldholdere. Moden gik hurtig af Brug blandt Adelen, og inden det 15de Aar- hundrede var omme, fandtes den kun i Konge-Seglene. Men allerede i Begyndelsen af det i6de Aarhundrede viser Vildmanden sig første Gang i Bille-Vaabnet, nemlig i Tor- ben Billes Segl 1504. Han er allerede dér smykket med en grøn Krands om Hovedet (undertiden urigtig opfattet som en Hat), sin Kølle bærer han under Armen. Han staar her paa Skjoldets venstre Side, senere findes han hyppigst paa dets højre Side. Gjennem hele det i6de og 17de Aar- hundrede er det dog kun af og til, at han gjenfindes i Si- gillerne ; dertil var Skjoldholdere gaaet alt for meget af Brug. End ikke i Bryske-Segl finder man altid den om Skjoldet bugtede Lindorm, som var et Særkjende for denne Slægt. Mærkelig nok kjendes der intet Forsøg fra ældre Tid paa af symmetriske Hensyn at give ham en Staldbroder ved Skjoldets anden Side, end ikke, da Vaabnet i forrige Aarhundrede forbandtes med Brahernes; først ved Slægtens Optagelse i Grevestanden blev det anset for nødvendigt at give ham en Medhjælp til at bære det nu stærkt forøgede Skjold; men om disse Vaabenforandringer vil der senere blive talt. Den adelige Bille-Slægt fører derimod endnu alene en enkelt Vildmand; kun det i Norge bosatte Medlem af Slægten har anbragt den norske Løve med Hellebard som Skjoldholder paa Skjoldets modsatte Side, men dette skyldes kun et personligt Lune og har vistnok ingen officiel Sanction. Et med Billeslægtens nær beslægtet Vaaben — et delt og to Gange tværdelt Skjold — førtes af flere sjællandske Familier, hvoraf nogle bare Slægtnavnene Taa og Skytte. Der synes dog ikke at være nogen Slægtforbindelse mellem dem og Billeætten. Derimod uddøde i Aaret 1884 paa Sværd- siden en Familie, som — uden noget sikkert begrundet Bevis — sagde sig at nedstamme fra Billerne. Det var de saakaldte ; men om Forbundet indeholdt det danske Forslag kun almindelige og svævende Bestemmelser, som ikke ydede nogen virkelig Garanti. «Dersom Kongen af Danmark — hedder det — bliver anmodet om at bistaa Kongen af England eller hans ældste Søn Prinsen af Wales til at bekæmpe hans Uvenner, enten til Lands eller til Vands, skal han af al sin Magt gjore for Kongen af England eller hans Søn, hvad han ønsker, at de, om det fornødiges, .skulle gjøre for ham, og som en god 6o ÆGTESKABSFORHANDLINGER. Søn for sin kjære Fader, eller en god Broder for sin kjære Broder* etc. ^). — Med dette Udkast sendtes de to Med- lemmer af Gesandtskabet tilbage til England, medens Bispen af Bangor og John Perant, som nu synes at have maattet være ganske hjemme vante i Danmark, bleve tilbage som Kong Eriks Gjæster og mulig paa ny have tilbragt en hel Vinter i Danmark. Den endelige Afgjørelse blev skudt ud indtil 2den Juh 1403. Atter en ny Udsættelse. Over to Aar havde nu For- handlingerne slæbt sig hen, uden at man endog var bleven enig om et fast Grundlag. Om Forhandlingerne i Aaret 1403 tie Aktstykker og Breve. Saa meget tør dog anses for sandsynligt, at der i Løbet af Sommeren og Efteraaret 1403 maa være blevet afsluttet en foreløbig Ægteskabs- kontrakt imellem Kong Erik og Prinsesse Philippa, at Dobbelt- ægteskabet maa være blevet opgivet, og at den engelske Regering maa have givet efter i Spørgsmaalet om Forbunds- betingelserne. Tilbage stod den endelige Afslutning af Underhandlingerne om Prinsessens Overførelse til Danmark, og her træfie vi da paa ny Peder Lykke paa Rejsen til England. I April 1404 opholdt han sig i England; endnu var ikke al Modstand mod Giftermaalet slaaet til Jorden, det engelske Raad synes endnu at have næret Betænkelig- heder. Men Kong Henrik satte nu atter ligesom i Aaret 1402 sin Vilje igjennem, og Peder Lykke kunde med- bringe et bestemt Løfte om, at Philippa det følgende Aar i Maj Maaned skulde komme over til Danmark. Det var atter en farefuld Rejse for Peder Lykke, Havet vrimlede af Kapere og Vitaliebrødre, Landevejene vare lige saa usikre, og først i Avgust Maaned naaede han hjem til Norden, hvor han traf Kongen og Dronningen i Sydsverig. Et stort Gesandtskab blev strax udvalgt blandt Rigernes fornemste Mænd til at overføre Danmarks unge Dronning; til hendes ^) Daae, anf. St. S. 353. ÆGTESKABSFORHANDLINGER. 6 1 nye Fædreland. Dets Formand var den norske Biskop, Hr. Eysteyn Aslakssøn af Oslo, en fremragende og højt dannet Mand; det bestod desuden af tre Riddere og tre Gejstlige, hvoriblandt selvfølgelig Peder Lykke. I Slutningen af Septbr. 1404 var Gesandtskabet beredt til at afsejle, men ugunstig Vind og Storm hindrede dets Afrejse, og paa ny skulde Udsættelse ramme det Fore- tagende, paa hvilket Peder Lykke havde arbejdet saa ufor- trødent. Den 1 8de Novbr. skrev han selv fra Jønkøping et indholdsrigt Brev til Kong Henrik, der vidner om den Iver, hvormed han omfattede dette sit første større diplomatiske Hverv. Han meddeler først, at Kong Erik er meget tilfreds med det af Kong Henrik fastsatte Tidspunkt til Brudens Overførelse til Danmark, at Gesandtskabet er udnævnt, men afventer gunstig Vind; han beder indstændigt, at Kongen vil holde sit Løfte, da Erik med Længsel venter sin unge Hustrus Ankomst; han medgiver tillige Brevbudet visse mundtlige Meddelelser, som han ikke vover at betro Papiret^). — Atter er der et Hul i vore Oplysninger om Ægteskabs- sagen, kun saa meget vide vi, at det danske Gesandtskab det følgende Aar, 1405, opholdt sig i England. I Slut- ningen af dette Aar kunde endelig Peder Lykke se sine Bestræbelser kronede med Held: den 8de Decbr. 1405 lod Henrik IV. i de danske Sendebuds Nærværelse sin Datter Philippa højtidelig erklære for Danmarks, Norges og Sverigs Dronning. For Peder Lykke har det været en stor diplomatisk Sejer, thi der maa have været rejst en haardnakket Modstand fra forskjellige Sider mod hans saa ihærdigt gjennemførte Plan. I England findes der gjentagne Gange Vidnesbyrd om en afgjort Uvilje fra Raadets Side og en Lyst til at drage Sagen ud, som kun Kong Henrik ved sin personlige kraftige Optræden holdt i Skak. At der ogsaa har været ') Hingeston, Royal and historical letters I. 407 — 40S. ^2 ÆRESOPREJSNING. en Modstand i Danmark at overvinde, turde maaske de hemmelige Meddelelser vidne om, som Peder Lykke ved sit Bud sendte Kong Henrik, og som han ikke turde betro Papiret. Man har end ikke forsmaaet Bagvaskelser — en saa ihærdig Handlekraft, som var udvist fra Peder Lykkes Side, maatte nødvendigvis have en egoistisk Bevæggrund, og det laa nær at slutte, at han maatte have sikret sig en klækkelig Sum af den engelske Konge, der slap saa billig ved Udredelsen af Medgiften til sin Datter. Samme Dag, som Henrik proklamerede sin Datters Ægteskab, udstedte han en Erklæring af følgende Indhold: «Det er — hedder det — kommet for Kongens Øren, hvor- ledes visse Personer, der stræbe at forstyrre Fred og Enighed, og som ikke ere Guds, men det Ondes og Løgnens Faders Børn, have, saavidt det stod i deres Magt, med Falskhed og Svig søgt at bagtale og sværte Mag. Peder Lykke, Ærkedegn i Roskilde, og hemmelig berettet for visse for- nemme Personer, at Mag. Peder havde betinget sig af den engelske Konge en aarlig og livsvarig Pension for at i Stand bringe Giftermaalet mellem Kong Henriks kjære Søn, Kong Erik, og hans kjære Datter Philippa. Derfor vil Kongen herved have alle Konger, Grever, Baroner og alle andre, hvem dette Brev maatte komme for Øje, underrettede om, at et saadant Rygte er en fuldstændig Opdigtelse, og at Mag. Peder i denne Sag har lagt det ulasteligste og rosvær- digste Forhold for Dagen»'). Denne Æresoprejsning har vel særlig været beregnet paa at gjøre Virkning i Danmark og at nedslaa alle Rygter om Bestikkelse. Tomhændet kom Peder Lykke dog ikke fra sin Frierfærd i England. Til Tak for hans Virksomhed skjæn- kede Kong Henrik ham et Helgenbillede af Sølv, som fore- stillede en Ærkebiskop med et Skrin i Haanden, hvori laa ^) Rymer, Foedera IV, i. S. 91. Oversættelsen efter Daae, anf. St. S. 359- BISKOP I RIBE. 63 nogle af S. Sigfrids Ben. Selv har han senere skjaenket dette kostbare Stykke til Lunde Domkirke, hvor det endnu fandtes efter Reformationen, men hvorfra det senere maa være vandret i Smeltediglen^). De forsmædelige Rygter fik ingen Betydning for Peder Lykke, for hvem Vejen til fremtidig Storhed nu laa aaben og banet. Om han har ledsaget Kongedatteren, da hun i Sommeren 1406 med et stort Følge forlod England for at begive sig til sit nye Hjem, vide vi ikke. Men han maa i alle Til- fælde have været til Stede i Lund den 26de Oktbr. 1406, da den unge 13-aarige Philippa i Lunde Domkirke for- mæledes med Kong Erik af Danmark, Norge og Sverig. Med inderlig Glæde maa han have bivaanet denne højtide- lige Handling, for hvis Fuldbyrdelse han selv havde virket saa utrætteligt. Og det unge Kongepar glemte heller ikke den Mand, som mer end nogen anden havde bidraget til at føre dem sammen. Peder Lykkes Fremtid skulde bære mange Vidnesbyrd herom. Med denne Begivenhed slutter det første Afsnit af Peder Lykkes Liv. Han nærmede sig nu stærkt de 50 Aar, men en rig Fremtid laa endnu for ham. Fra det bevægede poli- tiske Liv skulde han atter vende tilbage til Kirkens Skjød, udrustet med stor Livserfaring, i Besiddelse af Kongens og Dronningens højeste Gunst. Et Par Aar hengik endnu, i hvilke vi jævnlig se ham beskjæftiget med Regerings- anliggender. Endnu i Aaret 1408 er han — som Ærkedegn i Roskilde — til Stede i Kalmar ved Fredslutningen mellem Danmark og den preussiske Ordensstat. Kort efter — 2den Marts 1409 — døde Biskop Eskil af Ribe, og Peder Lykke blev hans Efterfølger. ') Script, rer. Dan. VIII. 627. Corylander, Lunds Domkyrka S. 60. 64 KIRKENS TILSTAND. Det var en i aandelig Henseende stærkt bevæget Tid, i hvilken Peder Lykke først fra Ribe Bispestol og siden fra Lunde Domkirke skulde styre den danske Kirke. Raabet om Reformation indenfor Kirken var stedse blevet stærkere. Pavernes Ophold i Avignon, det fra 1378 indtraadte store Skisma i Kirken, som endte med, at tre Paver gjensidig bansatte hinanden, kunde ikke andet end rokke Folkets Tro paa Pavemagten. Overalt spores der Tillob til reforma- toriske Bestræbelser; de angaa ikke blot Kirkeloven og Kirkelæren, det er ikke blot Angreb paa Pavens verdslige og aandelige Magt eller Hævdelse af Konciliernes over- ordnede Stilling indenfor Kirken; de tilsigte ogsaa en Gjen- opvækkelse af den gamle religiøse Fromhed, Udryddelsen af Lunkenheden og Ligegyldigheden i aandelige Anliggender. Det er ikke blot Johan Hus's og John Wiclifts Tidsalder, men ogsaa den hellige Birgittes og de med hende samtidige tyske Mystikeres^). Det er utvivlsomt, at baade Dronning Margrethe og Kong Erik have været stærkt optagne af Tidens religiøse Bevægelser. Margrethes store Gavmildhed mod Kirker og Klostre, hendes strenge Overholdelse af Kirkens religiøse Skikke, Lidførelsen af den nye Brigittinerorden (Maribo Kloster), have ikke alene været Frugter af politisk Beregning. Paa Kirkens Styrelse har derimod saa vel hun som hendes Efterfølger øvet stor Lidflydelse, og Besættelsen af Bispe- stolene og de højere Præbender afgjordes for en væsentlig Del ved kongelig Lidflydelse. Kirkens Mænd befandt sig vel under denne Regering, som med sin stærke Haand be- skyttede dem mod Vold og Overlast; og om end Erik af Pommerns Optræden imod Kirken — især hen imod Slut- ningen af hans Regering — ofte antog en heftig og liden- skabelig Karakter, bevaredes dog det venskabelige Forhold ') Jvfr. Helveg, Den danske Kirkes Hist. før Reform. 2. Del. i. Afd. BISKOP I RIBE. 65 mellem Kongemagten og Gejstligheden ogsaa under den største Del af hans Regering^). Biskop Peder i Roskilde og Peder Lykke have vistnok mere end nogen anden af Tidens Gejstlige bidraget til at befæste denne gode Forstaaelse, som især støttedes af det personlig venskabelige Forhold, hvori de stode til Dronning Margrethe og den unge Kong Erik. Efter Peder Lodehats Død 1416 er Peder Lykke utvivlsomt den mest fremragende og indflydelsesrige blandt Danmarks Gejstlige. Hans Sty- relse af Kirken frembyder da ogsaa adskillige mærkelige Episoder, som belyse hans Karakter og hans religiøse Standpunkt. Han er for det første en ivrig Reformven og i den Henseende en Lærling af de beKømte Kirkelærere i Paris. Han krævede, som de, Indskrænkninger i Pavens Myndighed, Afslag i de store Afgifter, som under forskjellige Navne gik ind i Kuriens Kasse, Udvidelse af den højere Gejstligheds Indflydelse paa deres egne Kirkers Styrelse. Men tillige vare hans Bestræbelser rettede paa Kirkens indre Reforma- tion, paa en større Iagttagelse af de kirkelige Skikke, saa vel af den høje og lave Gejstlighed som af Menigheden, paa en Reformation af Gejstlighedens og Munkenes sæde- lige Liv og deres ydre Optræden. Allerede som Biskop i Ribe udfoldede han stor Virksomhed for at holde god Or- den i Kirken. I Paaskeugen 14 14 var han samlet med sit Kapitel i dets Kapitelshus og gav dér Bestemmelser for den indre Orden ved Gudstjenesten i Kirken, som særlig gik ud paa under Straf af Bøder at formaa Kannikerne og Præsterne til skrappere Overholdelse af deres Embedspligter^). Kort efter valgtes han til i Forening med den gamle Biskop Jo- hannes af Slesvig at repræsentere den danske Gejstlighed paa Konciliet i Constanz. ') Jvfr. Erslev, Dronning Margrethe S. 329 — 40. ^) Kinch, Ribe Bys Hist. indt. Reform. S. 277- -ji 1 66 KONCILIET I CONSTANZ. Den berømte Kirkeforsamling, som skulde gjøre Ende paa Skismaet i Kirken, var sammenkaldt af den romerske Pave Johan XXIII og Kejser Sigismund til at møde i Con- stanz den iste November 14 14. Skjønt Konciliet allerede aabnedes den 5 te Novbr. af Paven, varede det dog en Stund, inden Forsamlingen blev saa fuldtallig, at Forhandlingerne kunde begynde. Først Julenatten 14 14 holdt Kejser Sigis- mund med Hustru og et Følge paa looo Personer ved Fakkelskin og under en klingrende Frost sit Indtog i Con- stanz, ja de engelske Sendebud og Pariseruniversitetets Ud- sendinge med den berømte Retslærde Gerson i Spidsen mødte endog først i Februar Maaned 141 5. En saa ghm- rende Forsamling var endnu ikke set i Christenheden, over 150,000 Mennesker med omtrent 30,000 Heste havde samlet sig i den lille skjønne By ved Bodensøen; den overvejende Del bestod af Lægfolk; Fyrster og Riddere med deres tal- rige Følge, Kjøbmænd, Haandværkere, Gjøglere og Tasken- spillere vare . strømmede sammen fra alle Egne for at være Vidne til et saa usædvanligt Skuespil. Medens Konciliets gejstlige Medlemmer diskuterede de højeste religiøse og kirkelige Spørgsmaal, dømte Hus og Hieronymus fra Prag til Døden, fordømte Wicliffs Skrifter, tvang tre Paver til ydmyg Underkastelse og dekreterede Konciliets Overhøjhed over Paven, kunde dets verdslige Medlemmer finde Adspre- delse ved ghmrende Fester og Turneringer og ved de talrige Kirkefester med det brogede Liv, som udfoldede sig ved slige Lejligheder. Pavens Indbydelse til Mødet i Constanz kundgjordes den danske Gejstlighed af Ærkebiskop Peder i Lund den 18de Juni 1414^), og i Løbet af Aaret udvalgtes den gamle ') Ærkebiskop Peders Brev lil Biskop Peder i Ribe, dat. Helsingborg, die Marci el MarceUiani. (i8. Juni.) Orig. p. Perg. i Geh. Arch. Ribe Bispedoms og Kapitels Diplomer No- 155. KONCILIET 1 CONSTANZ. 6/ Biskop i Slesvig, Johan Skondelev, og Biskop Peder af Ribe til at repræsentere den danske Kirke paa Konciliet; de led- sagedes af Ridderne Anders Lunge og Henning Kdnigsmark. Fra Norge og Sverig afsendtes ligeledes en talrig Skare af Gejstlige og Verdslige med det særlige Formaal at opnaa Konciliets Bekræftelse af den hellige Birgittes Kanonisation; i Constanz synes de at have sluttet sig til de danske Ud- sendinge og at være optraadt i Forening med dem.^) Endnu i Juleugen 1414 opholdt Biskop Peder sig i Ribe'-), og Henning Konigsmark var endnu Nytaarsaften i Roskilde, men kort efter maa de være afrejste, og i Slutningen af Januar kunde de danske Udsendinge holde deres Indtog i Constanz med et stateligt Følge paa 106 Personer. De have selv- følgelig deltaget i det Møde, hvbr Anmodningen om Bir- gittes Kanonisation blev forebragt af de nordiske Sendebud, bevilget af Konciliet og strax fuldbyrdet af Pave Johan, idet 9 Doctorer og Magistre med Haanden paa Evangeliet svor, at de enten selv havde set eller af deres Fædre hort be- vidne Fru Birgittes Mirakler. En Afbildning i Ulrich v. Reichenbachs samtidige Beretning om Mødet i Constanz har foreviget denne Begivenhed^). ^) Ulr. V. Reichenbach, Das Concilium zu Constanz, Augspurg 1536 Fol. CXCIX nævner de nordiske Adelsmænd , som vare til Stede paa Mødet; Navnene ere i højeste Grad forvanskede, og jeg drister mig kun til at tyde de danskes, som kaldes »Andreas Linnig ausz Tenmarkt Ritter« og «Hernung Kynigshoft" ausz Tenmarck Ritter, bayd mit sechsens. Den sidstnævnte er utvivlsomt den Henning Konigsmark, der optræder 1408 som Kong Eriks Raad og endnu nævnes ca. 1425. Styffe, Bidrag t. Skandinav. Hist. II. 144 og 236. 14 14, 31. Decbr. er han til Stede i Roskilde. Jahn , Unionshist. S 500. Jvfr. ogsaa Molbech og Petersen, Danske Dipl. I. 338. -) Scriptor. rer. Danicar. VIII. 199. ^) Reichenbach, Das Concilium zu Constanz. Fol. CXXVIII. Jvfr. Billed- værket »ConciUum Constantien^e 1414— 1418. .St. Petersbourg 1875. S. 58-59- 5* 68 KONCILIET I CONSTANZ. Valget af de to Bisper i Slesvig og Ribe til Danmarks Repræsentanter paa Mødet i Constanz har upaatvivlelig ogsaa haft en politisk Hensigt. Efter Dronning Margrethes Død havde Striden om Lensretten til Sønderjylland taget en højst alvorlig Vending. Ingen kunde nu bedre end disse to Prælater være kjendte med de Retsgrunde , hvorpaa Kong Erik støttede sin Vægring ved at give de holstenske Grever Forlening paa Sønderjylland; de havde deltaget i de talrige Møder, hvor Stridsspørgsmaalene havde været diskuterede, og særlig i Herredagen i Nyborg 141 3, hvor de holstenske Grevers Adkomst til Lenet var bleven underkjendt; ja Biskop Johan havde endog i længere Tid maattet opholde sig udenfor sit Stift, hvis vigtigste Slotte vare i Grevernes Hænder. Kong Erik vilde nu benytte Lejligheden til at faa de tidligere afsagte Domme og Kjendelser i Striden om Sønderjylland paadømte og eventuelt anerkjendte af Kejseren og medgav derfor Sendebudene verificerede Afskrifter af Aktstykkerne, som skulde forelægges Kejseren.^) Efter at Sendebudene i offentlig Audiens havde udviklet de Grunde, i Følge hvilke Greverne havde forbrudt deres Len, aner- kjendte Sigismund den 14de Juni 1415 den i Nyborg fældede Dom i Henhold til saa vel den danske som den tyske og almindelige Lensret.^) I Constanz kom Peder Lykke hurtig til at spille en fremragende Rolle. Allerede i Begyndelsen af Februar 141 5 havde Konciliet bestemt, at Afstemningen paa Møderne skulde foregaa efter Nationer — den italienske, franske, tyske og engelske. De nordiske Sendebud sluttede sig til den tyske Nation, og i det snævrere Udvalg indenfor denne, som strax blev nedsat for at prøve de forskjellige Forslag, der fremkom til Gjenop rettelsen af den kirkelige Enhed, ') Vidisser af 3 1. December 1414, Jahn, Unionshist. S. 500. *) Hvidtfeldt S. 662. Antislesvigholst. Fragm. XIV. 27 — 31. KONCILIET I CONSTANZ 69 træffe vi Biskoppen af Ribe. Det gjaldt først og fremmest om enten at formaa de tre Paver til frivillig Nedlæggelse af deres Værdighed eller i fornødent Tilfælde at tvinge dem dertil. Konciliet havde derfor strax rettet de heftigste Angreb paa Pave Johan og tvunget ham til at afgive et Løfte om at nedlægge sin Værdighed, Men midt under den heraf opstaaede Kiv og Strid og begunstiget af den alminde- lige Opmærksomhed, som en af Hertug P'rederik af Østerig foranstaltet Turnering havde fremkaldt, lykkedes det Paven den 20de Marts at flygte bort fra Byen, forklædt som Stald- karl. Trods den P'orvirring, som denne Begivenhed truede med at fremkalde, tabte Konciliet ikke Fatningen, og i en Række af Beslutninger fastsloges de berømte Sætninger om Konciliets Overhøjhed over Eaven og om dets Myndighed i kirkelige Sager. Peder Lykke har været i fuld Samstemning med disse Udtalelser; vi vide af et Brev af 15de Febr. fra Ærkebispen af Riga, at den danske Udsending paa Kirkeforsamlingen havde sluttet sig til de tre Nationers Beslutning om de tre Pavers Fratræden.^) Det fremgaar end yderligere deraf, at han var en af de Gesandter, som Konciliet sendte til den bortflygtede Pave for at formaa denne til at vende tilbage og opgive sin Modstand. Efter 14 Dages Underhandlinger kom de med uforrettet Sag tilbage; men Pave Johans Mod- stand var snart knækket. Hans eneste Støtte, Hertug Fre- derik af Østerig, som havde begunstiget hans Flugt og ydet ham Tilflugt paa en af sine Borge, blev ydmyget paa den føleligste Maade af Kejseren og Konciliet, berøvet alle sine Len og Godser og maatte i Fremtiden bære Øgenavnet »Frederik med den tomme Taske». I Maj Maaned erklærede Konciliet Paven for afsat, og da denne kort efter blev tagen til Fange og ført til Constanz, maatte han under de mest ') Bunge, Liv.-, Esth- u. Curland. Urkundenbuch V. 46 — 47 70 MØDET I PERPIGNAN. ydmygende Former anerkjende Konciliets Dom. Kort efter nedlagde Pave Gregor i Pisa frivillig sin Værdighed, og til- bage stod kun den af de spanske Fyrster og den sydfranske Adel understøttede Pave Benedikt, som haardnakket nægtede at underkaste sig. Det blev saaledes nødvendigt at sende Befuldmægtigede til Underhandling med ham og hans Be- skyttere, og Kejser Sigismund paatog sig selv dette Hverv, ledsaget af et talrigt Følge, deriblandt de af Konciliet i samme Øjemed udnævnte Prælater. Det tør anses for et Vidnesbyrd om hans fremragende Dygtighed og Evne til at gjøre sig gjældende, at Peder Lykke hørte med iblandt de 1 6 Prælater og Doktorer, som den i6de Juli 141 5 med Si- gismund forlode Constanz for at drage til Nizza, hvor Bene- dikt havde lovet at give Møde. Forinden sin Afrejse har han kunnet overvære Processen mod Johan Hus og har været Vidne til dennes Domfældelse og Henrettelse. Men han har ikke, som gamle Beretninger meddele, spillet nogen fremragende Rolle ved denne Lejlighed, og det er forlængst godtgjort, at det ikke var ham, som foreholdt Kejseren, at Kjætteriets Udryddelse var dennes højeste Pligt; det beror — som Helveg har bemærket — paa en Forvexling med Kardinalbiskoppen af Lodi.^) Den Opgave, i hvis Løsning Peder Lykke skulde tage Del, var yderst vanskelig. Det var den af Spanierne under- støttede Pave, som skulde tvinges til at give Afkald paa sin Værdighed, og det oven i Kjøbet en særdeles kløgtig og i Valget af sine Midler hensynsløs Mand. Mødestedet var blevet forandret til Perpignan i Sydfrankrig, og her kom det i Oktober Maaned til frugtesløse Forhandlinger , som endte med, at Paven i November fl^'gtede til Spanien, hvor ') Om Konciliet jvfr. Hefele, Conciliengesch. VII. 26 fF., Mansi, CoUectio Coiiciliorum XXVII. 609 f. 636, 647, 769. Jvfr. Helveg, Den danske Kirkes Hist. indt. Ret'orm. II, i. 272 — 74. MØDET I PERPIGNAN. 7 1 han indesluttede sig i en lille Bjærgfæstning og herfra ud- sendte truende Skrivelser, Protester og Banlysninger, dog uden Virkning; thi det var lykkedes Konciliets Befuldmæg- tigede at knytte særskilte Underhandlinger med de Fyrster, som hidtil havde støttet ham, og at formaa disse til en Overenskomst, det saakaldte Konkordat i Narbonne af 13de December 1415, i Følge hvilket de i Principet gik ind paa Pave Benedikts Afsættelse, dog under den Betingelse, at alle de Kardinaler og Fyrsters Gesandter, som hidtil havde anerkjendt ham, skulde tilkaldes til Konciliet, hvor hans Af- sættelse da skulde fuldbyrdes. Hermed var Grunden tagen bort under den avignonske Paves Fødder, og vi kunne for- staa, at den Beretning, som de tilbagevendende Sendebud i Slutningen af Januar 1416 kunde fremlægge for Konciliet, har vundet dettes udelte Tilfredshed. Den 4de Februar blev Forliget højtidelig besvoret af alle Konciliets Medlemmer. Iblandt dem, som have sat deres Navn under dette vigtige Dokument, savnes Biskop Peder Lykke, hvorimod Ærkebi- skop Peder af Riga og Biskop Johan af Slesvig have under- tegnet paa 4 egne og Danmarks Konges >^ Vegne. Den først- nævnte havde deltaget i Forhandlingerne i Narbonne og synes saaledes at have overtaget Peder Lykkes Fuldmagt.^) Hvorfor vendte Peder Lykke ikke tilbage til Constanz, hvor hans Fæller og Kolleger ses at have overværet alle Forhandlingerne i Aarene 141 6 og 1417.'' Det ligger nær at sætte hans Udeblivelse i Forbindelse med den Rejse , som Kejser Sigismund umiddelbart efter Afslutnmgen af Traktaten i Narbonne foretog til Paris og London i det Øjemed at mægle Fred imellem Frankrig og England og at formaa disse Stater til at opgive deres indbyrdes Strid for med fælles Kræfter at deltage i det Korstog mod Tyrkerne, som var Kejser Sigismunds stadige Yndlingstanke. Det tør vel ogsaa ') Mansi, CoUeciio Conciliorum XXVII. 817. 72 KONG ERIK OG LUBECK. antages, at han er fulgt med Kejseren til Avignon, hvor denne tilbragte Juleugen , og at han senere har ledsaget Sigismund til Paris, hvortil denne indtraf iste Marts 1416; men herfra maa Peder Lykke hurtig have begivet sig hjem til Danmark, maaske ad Søvejen; thi i Begyndelsen af April træffe vi ham i Kjøbenhavn, forhandlende med hanseatiske Sendebud og det netop i et Anliggende , hvorom kun han som Danmarks Sendebud i Constanz kunde give nøjagtig Besked. I nogle Aar havde der hersket et spændt Forhold mellem Danmark og Liibeck I den mægtige Hansestad var der udbrudt indre Uroligheder; det gamle Raad , som ude- lukkende støttede sig til de patriciske Kjøbmandsslægter og ikke havde villet indrømme Haandværkslavene Del i Styrelsen, var blevet styrtet ved en Opstand og forjaget fra Staden, som derpaa havde indsat et nyt Raad. Striden imellem det gamle og nye Raad blev bragt for Kejserens Domstol, som, efter først at have udstedt en Akterklæring uden Virkning mod det nye Raad, henskød den endelige Afgjørelse af Sagen til Sommeren 141 5. Den demokratiske Bevægelse i Hansestæderne var selvfølgelig bleven fulgt med stor Op- mærksomhed i Danmark. Dronning Margrethe havde med sin sædvanlige Forsigtighed undgaaet at tage Parti for nogen af Parterne, men derimod benyttet sig af Stædernes øje- blikkelige Svaghed til at svække deres Indflydelse i Norden. Erik af Pommern førte som bekjendt en langt dristigere Udenrigspolitik end sin Plejemoder og understøttede med Kraft det gamle Raads Bestræbelser paa at vende tilbage til deres Stad som Sejrherrer. I Begyndelsen af Aaret 141 5 vare danske Gesandter sendte til Liibeck med den Opgave at mægle Fred mellem de stridende Partier, men uden at naa noget Resultat. Det tør formodes , at de til Constanz afgaaede danske Sendebud have haft Fuldmagt til at for- handle med Kejseren om dette Spørgsmaal. I alle Tilfælde traf de i Constanz sammen med de fire Gesandter, som det KONG KRIK OG LUBECK. 73 nye Raad i Liibeck havde afsendt for at forsvare sin Op- træden og for at formaa Sigismund til at stadfæste og udvide Lubecks Privilegier. Det kom her til alvorlige Sammenstød mellem Kongens og Lubecks Sendebud, og disse sidste lode sig endog forlyde med, at det var Kong Eriks Hensigt at løsrive Liibeck fra det romerske Rige og selv bemægtige sig Staden; Udrustede, som de vare, med klingende Mynt, lyk- kedes det dem at opnaa alt af den stadig pengeforlegne Kejser: Akten blev ophævet, det gamle Raad forvist fra Staden, Lubecks Privilegier bekræftede og udvidede, alt imod Udbetaling af 25,000 Gylden, dog paa den Betingelse, at de herom udstedte Breve skulde være ugyldige, hvis Kejseren inden St. Jørgens Dag det følgende Aar havde til- bagebetalt den modtagne Pengesum. Denne lidet hæder- lige Forretning synes Kejseren dog senere at have fortrudt, men foreløbig kunde de fire lybske Sendebud vende tilbage som Sejrherrer til deres Stad. Da Erik af Pommern fra sine Raader i Constanz mod- tog Efterretningerne om Kejserens Indrømmelser og om den An- klage, Liibeckerne havde rejst imod ham i Constanz, greb han strax til de kraftigste Forholdsregler. Det var i Efter aaret 141 5, just da de lybske Borgere, som befandt sig i Skaane for Sildefangstens Skyld , skulde vende tilbage med deres Høst, at Kongen arresterede 400 lybske Handelsmænd med deres Skibe og Gods. Det var det samme som en Krigserklæring, skjønt ingen af Parterne paa dette Tidspunlct kan have ønsket nogen Krig. Kongen tog da ogsaa mod det Tilbud om Mægling i Striden , som blev fremført af de andre vendiske Stæder, og i April Maaned 141 6 i Paaske- ugen samledes i Kjobenhavn en Fredskongres, om hvis For- løb der endnu findes en vidtløftig og interessant Beretning fra hanseatisk Side. Kong Erik var yderst opbragt , hvert Øjeblik standsedes Forhandlingerne ved hans heftige og ko- leriske Optræden ; hans Harme kjendte mgen Grænser, naar han kom til at tale om den Tort, som Liibeckerne havde 74 KONG ERIK OG LUBECK. tilføjet ham i Constanz; ligesaa heftig han optraadte, Hgesaa koldblodig svarede de lybske Sendebud, og Mødet endte, uden at Kongen fik nogen Fyldestgjørelse. Biskop Peder Lykke nævnes som tilstedeværende ved disse Forhand- linger, og han er formodentlig bleven kaldt hjem for at kunne fremlægge Vidnesbyrd om de Ytringer, som vare faldne i Constanz. Forhandlingerne bleve senere paa Aaret, i August Maaned, gjenoptagne; da havde allerede Sigismund svigtet sine fordums Venner, og Liibeckerne maatte nu give efter. Det gamle Raad vendte tilbage, og Erik af Pom- mern havde tillige den Tilfredsstillelse at ydmyge de fire Mænd, som i Constanz havde bagtalt ham; de maatte love at gjøre en Pilegrimsrejse til Einsiedelen og ydmygt paa deres Knæ bede om Tilgivelse, som den let bevægelige Konge ogsaa ydede dem: «Da tog Herre Kongen — hedder det — enhver af de fire Personer ved Haanden og lod dem rejse sig op ; han lod skjænke i Bægrene og drak dem til og gav dem derpaa Orlov. »^) Peder Lykke har ogsaa deltaget i disse Forhandlinger og været Vidne til Liibeckernes Ydmygelser; han fulgte Kongen fra Mødet til Flensborg, hvor nye Forviklinger ventede ham. Fra Mødet i Kjøbenhavn i April Maaned var Peder Lykke vendt tilbage til sit Stift efter næsten halvandet Aars Fraværelse.-) Det var en urolig Tid. Krigen med Holstenerne var paa ny begyndt; atter vrimlede der paa Havet af Sørøvere, og paa Grænsen kunde man hvert Øje- blik vente Angreb fra Grevernes Side. Under disse Om- stændigheder var Ribe Bispestol med sine befæstede Borge en vigtig Grænsepost; jævnlig opholdt Kongen sig her, og Ribcbispen kom saaledes ved Forholdenes Natur til at blive ') Efter Dokumenter i Liibeckisches Urkundenbuch V. ^) 28. Maj 1416 tildømmer han og Ribe Magistrat Uomkapitlet en Gaard i Ribe, .som Hwide Oggi gjorde Kapitlet stridig. Geh. Arch. Supl. t. Ribe Stifiskiste N'o- 38. VIRKSOMHED I RIBE. 75 virksom Deltager i de Kampe, som udkæmpedes i Sønder- jylland. Hans Borge bleve jævnlig angrebne af Holstenerne, men at han selv skulde have draget Sværdet, er ikke meget sandsynligt. Derimod har han som Underhandler og Di- plomat kunnet gjøre god Nytte, og det er vel ogsaa i denne Egenskab vi træffe ham i Septbr. Maaned 1416 i Flensborg, hvor han udsteder en Vidisse af den af Sigismund i Con- stanz fældede Dom^). Som Biskop har han udfoldet en stor Virksomhed. Han var en praktisk Mand, som forstod sig paa Penge og Penges Værd. Bispestolens Indtægter forøgede han saa vel ved Kjøb af Landejendomme i Nørre- og i Sønderjylland som ved store Gaver. Han havde Forleninger af Kronen i Jylland, «Land, Slotte, Kjøbstæder og Len», som det hedder i hans Afregningsbrev med Kong Erik; han kjobte Ejen- domme, byggede nye Gaarde og viste sig efter den Tids Skik som en driftig Godsherre. Over sine Rettigheder som Biskop vaagede han med stræng Nidkjærhed i sin Jurisdiction. Talrige Domme vidne om den Iver, hvormed han plejede Retten. Bispekrønniken giver ham da ogsaa det Vidnesbyrd, at han var en ædel Mand, lærd og forstan- dig, — og føjer til — , «som i begge Judland kjøbte meget Gods til Bispens Bord.»-) I Begyndelsen af Aaret 14 18 døde Ærkebiskop Peder Kruse i Lund. Peder Jensen Lodehat var død omtrent halvandet Aar før i Roskilde, og Peder Lykke var nu selv- skreven til at bestige Ærkestolen i Lund. Den 4de April samme Aslv valgte Domkapitlet « efter Kongens Ønske og ') Geh. Arch. Slesvig 48. ^) Herom se Kinch, Ribe Bys Historie indti! Reformationen S. 287 — 88, jvfr. S. 281 — 82. 76 ÆRKEBISP I LUND. med hans Samtykke* Biskop Peder i Ribe til den afdøde Ærkebiskops Efterfølger.^) Skjønt Peder Lykke strax efter Valget maa have til- traadt sit Embede , kunde han dog kun betragtes som kon- stitueret, eller som det dengang kaldtes «electus» (udvalgt), saa længe den pavelige Bekræftelse af Valget ikke havde fundet Sted, og denne Mangel kunde endog have til Følge, at hans Myndighed blev underkjendt af hans nærmeste Em- bedsbrødre. Bispen af Ro.skilde nægtede saaledes under Striden med Kong Erik angaaende Retten til Kjøbenhavn at mode for Rigets Raad og lade Sagen afgjøre af dette, «før Ærkebispen af Lund, som nu dér kaaret er, vorder stadfæstet af Paven, som ham bør , og Kongen kommer alle de andre Bisper i Danmark til fornævnte Ærkebiskop i Sjæl- land til sammen*. Denne Erklæring afgav Bispen den 26de Januar 1419, altsaa tre Fjerdingaar efter at Domkapitlets Valg havde fundet Sted.-) Grunden til, at Valgets Aner- kjendelse trak saaledes i Langdrag, maa udelukkende søges i Peder Lykkes Be.stræbelser for at faa Ordinationsafgiften nedsat. Paa Conciliet i Constanz var Paven gaaet ind paa, at Afgiften af de ledige Kirker og Klostre (Annater) ikke længer skulde beregnes efter det første Aars Indtægt (frue- tus anni primi) men efter de Taxationer, hvormed de for- skjellige Kirker stode opførte i det apostoliske Kancellis Bøger, og som kaldtes communia servitia. Var Taxationen ') Der er nogen Usikkerhed i Tidsbestemmelsen. I Folge Hamsfort (Scripter, rer. Dan. I. ,^23) døde Peder Kruse pridie Nonas Aprilis (4de April); i Følge den lundske Ærkebispekrønike (Scripter, rer. Dan. VI. 632) blev Peder Lykke valgt die b. Ambrosii (ogsaa 4. April). Jeg har fulgt den sidste Angivelse, som synes mig den rigtigste. Den lode Marts 1418 kalder Peder Lykke sig endnu kun Biskop af Ribe (Geh. Arch. Ribe Stifts Breve, No- 167), medens han i et Dokument, udstedt i Odense 5. Maj 1418, kaldes Biskop i Ribe og «archipostulatus» i Lund (Geh. Arch. Voss Baarse Herred, No- 17). Valget falder da imellem de to sidstnævnte Dage. ') O. Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatarium !. 146. ORDINATIONSAFGIFTEN. T] ' ikke rigtig, skulde der udnævnes Kommissærer til at fore- tage Forandring heri.^) I Overensstemmelse med denne Be- slutning indsendte Peder Lykke Forslag til en Omtaxation af Lunde Kirke. Forhandlingerne herom varede indtil Marts Maaned 1419; da gik endelig Pave Martin V., som paa denne Tid var vendt tilbage til Firenze, ind paa, at Ordinations- summen nedsattes fra 4000 til 2000 Gylden. Dette var en betydelig Indrømmelse fra Pavens Side, saa meget mere som den ikke var givet for dette enkelte Tilfælde, men for bestandig. Endnu i den af Paven herom udstedte Bulle kaldes Ærkebiskop Peder Electus"), men Bekræftelsen af Valget og Tildelingen af Paillet maa være foregaaet om- trent samtidig med Fastsættelsen af Taxationen ; thi allerede i den følgende Maj Maaned kalder Paven ham Ærkebiskop."^) Peder Lykke gik ikke selv til Rom for at hente Palliet, ligesom han ogsaa synes at have undladt det, da han blev Biskop i Ribe.**) Det er heller ikke bekjendt, hvor stor en Sum han maatte betale for det tre Fingre brede, hvide Uld- baand (Palliet), som, cirkelformet hængende over Bryst og ^) Hefele, Conciliengesch. VII. 337. *) cCum itaque nuper pro parle venerabilis fratris nostri Petri, episcopi olim Ripensis, in archiepiscopum Lundensem electi . . . fuit nobis exposi- tum>. Distaxatio ecclesiæ Lundensis. Rome, Non. Marcii pontif. Mar- tini Vti anno Udo- Langebeks Diplomat. 7. Marts 1419, jvfr. Lager- bring, Svea Rikes Hist. II. 243 — 44. ') Hvitfeldt, Danm. Riges Kron. S. 674. '') Han er i Danmark 26. Februar 1419. Kjbhvns. Dipl. I. 147. At han ikke som Electus i Ribe drog til Rom , freragaar af et Brev , ud- stedt af Antonius, episc. Portuensis, sancte Romane ecclesie Cardina- lis, dni pape camraerarius, den 13. Maj 1409 i Arimini, som bevidner, at Petrus, electus Ripensis, «pro totali solutione sui communis servitii, in quo cameræ apostolicæ ratione dictæ ecclesiæ suæ extitit effica- citer obligatus florenos 60 auri de camera« og tillige «26 florenoS, 33 solidos og 4 denarios pro familiaribus et officialibus dni papæ per ma- nus Nicolai Johannis, rectoris parochialis in Thorebi, et fratris Jone, lectoris Helsingburgensissolui fecit.» Geh. Arch. Ribe Bispedoms og Kapitels Diplomer No- 153. 78 ÆRKEBISPENS INDFLYDELSE. Skuldre, med tynde Blyplader i de langs Ryggen nedhæn- gende Stykker, først gjorde ham til virkelig Indehaver af sit ypperstepræstelige Embede. Peder Lykke havde nu naaet den højeste Værdighed, som nogen nordisk Gejstlig kunde naa, hvis det da ikke skulde være selve Pavestolen. «Peder, af Guds Naade Ærkebiskop, Sverigs Primas og Pavens Legat» er den Titu- latur, hvormed fra nu af alle hans Breve udstedes, og det var ikke blot en tom Titel uden tilsvarende Myndighed. Vel vare de Tider forbi, hvor Konge og Ærkebiskop re- præsenterede to hinanden jævnbyrdige Magter, af hvis Ven- skab eller Fjendskab Landets Skjæbne afhang. Men endnu var den ærkebiskoppelige Myndighed den efter Kongens i Rang og Indflydelse øverste. Ikke alene udøvede han en udstrakt Indflydelse paa det kirkelige Livs Omraade som øverste Dommer i kirkeretlige Sager, som indflydelsesrig og mægtig Talsmand ved Besættelsen af de gejstlige Embeder, som den, der sammenkaldte og ledede Provinskoncilierne og foretog Visitationen i hele sin Provins, men langt større var dog hans politiske Betydning. Han kronede og salvede Kongen, han var Rigsraadets Formand, «det største og prin- cipale Hoved for Rigens Raad og alt Regimentet, og Rigens Handel hænger mest ind paa hannem », som det hedder i Christian III. s Klageskrift mod Bisperne, og døde Kon- gen, optraadte Ærkebispen som en Slags Rigsforstander og ledede det nye Valg.^) En myndig og selvraadig Mand paa Lunde Ærkestol kunde endnu bringe Uro og Strid ind i Landet, og Peder Lykkes nærmeste Efterfølger, den kraftige og stridbare Hans Laxmand. skulde snart give et Exempel herpaa. Men Peder Lykkes politiske Opdragelse havde fra Begyndelsen ') Jfr. A. D. Jørgensen, Danebroge og det danske Kongevaaben i Hist. Tidsskrift 6. Række L 163 — 64. PEDER LYKKE SOM STATSMAND. 79 af Stillet ham paa den venskabeligste Fod med Kongemagten ; som Dronning Margrethes tro Tjener og som Erik af Pom- merns faderlige Ven og Raadgiver traadte han aldrig uden- for de Grænser , hans Stilling og nære Forhold til Konge huset uvilkaarlig maatte drage for ham. Kunde det end komme til Sammenstød med den opbrusende og ilsindede, ubetænksomme Erik af Pommern — særlig naar det gjaldt Kongens Fordringer paa gejstligt Gods — bevarede Peder Lykke dog en ubrødelig Troskab mod den Konge, han selv havde været med at sætte paa Danmarks Trone, og for hvis Ægteskab han havde virket ivrigere end nogen anden. Han har deltaget — saaledes som det jo ogsaa var hans Pligt — i Regeringshandlinger; under Forbund med fremmede Magter finde vi hans Segl , i Striden om Sønderjylland har han 1424 afgivet sit Votum om Hertugdømmets Forhold til Danmark i den klare og koncise Form, som udmærke alle de Aktstykker, der ere udgaaede fra hans Haand. Indtil det sidste se vi den alderstegne Biskop trofast give Møde ved hvert et Raads- eller Fredsmøde med Hansestæderne, Holstenerne eller andre. Hans Venskab til Kongefamilien træder frem i hans Synodalforordning af 1425, hvori han særlig befaler, at der ved alle Messer og daglige Bønne- tjennester skal ske Forbønner for Kong Erik og Dronning Margrete, «der havde vist sig den danske Kirke særlig be- vaagen». Trods den Iver og Virksomhed, han saaledes har ud- foldet i alle Rigets Anliggender, er der dog intet Tegn til, at Kong Erik med særlig Forkjærlighed har benyttet sig af Peder Lykkes Bistand i Anliggender, hvor dennes Medvirk- ning ikke faldt af sig selv. Under Kongens hyppige Fra- værelser fra Riget kunde man have ventet at se ham som Rigsraadets Formand udøve nogen Myndighed, men hertil er der ikke Spor at finde. Dronning Philippa udøver Regent- l)ligternc, om end — som det hedder — med Raadets Bi- 8o KONG ERIK OG PEDER LYKKE. stand ^), og Ærkebispen træder kun frem som Dommer i Stridigheder mellem Kronen og Kirken, saaledes i den bekjendte Strid om Arven efter Biskop Bo i Aarhus, hvor Peder Lykke fældede en Dom, som ikke faldt ud til Kronens og Arvingernes Fordel.-) Muligt er det, at Ærkebispen har været en Modstander af Kongens Yndlingsplan om at faa sin Farbrodersøn Hertug Bugislav af Pommern anerkjendt som Tronfølger, hvad der som bekjendt aldrig lykkedes Krik af Pommern trods alle hans Anstrængelser. Mulig har ogsaa hans høje Alder gjort Kongen betæn- kelig ved at lægge et stort Ansvar paa hans Skuldre , men det synes dog, som om Peder Lykke har bevaret sin Aands- og Legemskraft til det sidste, og det turde ikke tale til Kongens Fordel, at han til Slutning lod det komme til et Brud og ved denne Lejlighed optraadte med en Hensyns- løshed imod den gamle 75 aarige Ærkebiskop, som minder om Tiderne fra Erik Glippings og Erik Menveds Dage, Efter Dronning Philippas Død 1430 var Kong Erik helt op- taget af religiøse Tanker. Overalt skulde der læses Aar- tider for den afdøde, i alle Kirker skulde der uafladelig lyde Psalmesang. I Vadstena, hvor Philippa laa begravet, løn- nedes 10 Klerke til at synge Dag og Nat, i Kalmar indret- tedes 1 3 Kannikedømmer til daglig skiftevis at læse Psal- teret, i Kjøbenhavn, Roskilde og Trondhjem ligesaa. Til Lund kom han da ogsaa i Januar 1434; men medens han overalt ellers havde funderet nye Kannikedømmer til denne besværlige og nye Gudstjeneste eller skjænket Penge- gaver og Relikvier til Erstatning, saa forlangte han her, at Kapitlet selv skulde overtage denne Forpligtelse. For at give sin Fordring desto større Vægt stod han selv uden for Døren til Konsistoriet, hvor Ærkebispen og hans Kapitel ') Hvitfeldt, Uanm. Riges Krøn. S. 679 — 80, jvfr. Mollerup, Erik af Pommerns Udenlandsrejse i Hist. Tidsskrift 5. Række III. 723. ') Danske Magazin 4. Række I. 353 — 59. KONG ERIK OG PEDER LYKKE. 8 1 ! aadsloge, tillige med sine Ledsagere, Grev Vitzlav, Ridderen IJengt Stenson, Væbnerne Niels Jensen af Hammer, Peter Hille af Lyngby, Johannes Rudbæk af Højby samt Ærke- degneii i Roskilde, Johannes Pedersen, og Provst Torleif i Bergen. Med høje Raab og Trusler tvang de Kapitlet til at adlyde og underskrive den Forpligtelse, Kongen havde forelagt det. Men næppe var Kongen borte, før hele Ka- pitlet med Ærkebispen og Dekanen Hans Laxmand i Spid- sen nedlagde en højtidelig Protest, hvori de klagede over den Behandling, Kongen havde ladet dem blive til Del, og fremsatte en Række høj.st alvorlige og graverende Klager imod Kong Erik.^) At det her var Hans Laxmand, der førte Ordet og ikke Peder Lykke, fremgaar af den heftige Tone, som gaar gjennem Kapitlets Protest. Men utvivlsomt har den gamle Mand maattet føfe sig i høje.ste Grad krænket over den alvorlige Ydmygelse, som Kongen havde tilføjet ham og hans Kirke. Han, som selv havde været med til at styrke Kongemagten, maatte nu ogsaa føle Konsekven- serne uden at leve længe nok til at se den Ydmygelse, som snart skulde blive Kong Erik til Del , og hvortil hans egen Efterfølger, Hans Laxmand, i høj Grad skulde bidrage. Selv bevarede han dog ikke desto mindre sin usvækkede Interesse for Kongens og Statens Vel. Da Erik 1434 byg- gede Malmøhus, var den gamle Ærkebiskop strax beredt til at bidrage sin Del dertil og indvilligede i et for Kronen sær- deles fordelagtigt Mageskifte, idet han udtrykkelig fremhæ- vede, at det skete «Riget til Værn og besynderlig Hans Naades Gaard, som han nu bygge lader i Malmø, til Gavn og Rente og Malmø By til Fasthed, Bestand og Hjælp ».-) Peder Lykkes Navn som Ærkebiskop er særlig knyttet ^) Lagerbring IV. 574 — 76. Jvfr. Helveg, Den danske Kirkes Hist. indtil Reform. II, i. 2S9 — 90. ^) Brev, dat. Kjøbenhavn 23. April 1434, hvorved Ærkebiskop Peder mageskifter Seyæ Mølle, Bultofte By og Skrevlinge Molle imod to Gaarde i Malmø. Langebeks Diplomatarium. I 6 82 PROVINSIALKONCILIER. til det sidste store Provincialkoncilium, som blev af- holdt i Danmark. Det lykkedes som bekjendt ikke Constanz-Konciliet at fuldbyrde den længe ønskede Refor- mation af Kirken. Trangen hertil var dog s aa stærk, at man, forinden man skiltes, besluttede ret hyppig at afholde Kon- cilier, det første inden fem Aar, det næste syv Aar efter dette, og de følgende hvert lode Aar. For at disse Møder kunde have et fast Grundlag at arbejde paa, skulde der i Mellemtiden stadig afholdes Provinsial- og Stiftsmøder, for at man fra disse kunde tilkjendegive Generalkonciliet de Re- former, som hvert enkelt Lands Kirke kunde ønske, og til- lige fastsætte og skærpe Reglerne for det kirkelige Liv. Rundt om i Europa kom ProvinsiaJkoncilier fra nu af paa Dagsordenen, og det er en Selvfølge , at denne Bevægelse ogsaa naaede til Danmark. Kort efter sin Embedstiltrædelse holdt Peder Lykke et Møde i Odense med de danske Bis- per i November Maaned 14 19, men om Forhandlingerne paa dette Møde haves ingen Underretning. I Aarene 1423 og 1424 fandt et Generalkoncilium Sted i Siena, som dog var lidet talrigt besøgt og forløb uden andet Resultat, end at man vedtog , at Basel skulde være Mødested for den følgende, til Aaret 143 1 fastsatte Kirkeforsamling. Pave Martin V opfordrede derpaa i en Rundskrivelse alle dygtige Præ- later til at indgive Reformforslag, nedsatte en Commis- sion til at modtage disse og udstedte selv et Reformdekret, hvis Paamindelser og Forskrifter udelukkende angik den højere Gejstlighed : Kardinaler, Ærkebiskopper, Biskopper, Abbeder og andre Prælater.^) Det er i Belysning af Aarhundredets Reformtrang og af de ensartede Bestræbelser i denne Retning, som opfyldte Tiden, at det Provinsialkoncilium maa betragtes, som Peder Lykke den 21de Februar 1425 ved en Skrivelse fra Lund til alle danske Bisper og Prælater sammenkaldte til et Møde Hefele, Conciliengesch. VII. 375 — 411. PROVINSIALKONCILIUM I KJØBENHAVN. • 83 i Kjøbcnhavn den 25de Juni samme Aar.^) Dets Resultat foreligger i den af Peder Lykke udstedte Synodalforordning, hvis blivende Betydning kan ses deraf, at den henved hundrede Aar efter, i Aaret i 5 14, paa Ærkebiskop Birgers Foranledning blev trykt i Paris. Vi maa ikke vente i de talrige Bestem- melser, som denne Forordning indeholder, at finde noget Spor af den Aand , som gjennemstrømmede Kirkens store Reformatorer, en Wiclifif, en Hus, en Luther. Med Rette er det blevet fremhævet'-), «at Middelalderens store kirkelige Insti- tutioner vare skrumpede ind til døde Former, mere og mere uskikkede til at fylde de Behov, som havde skabt dem», at «det religiøse Liv ytrede sig i en mørk Overtro eller en Ceremonitrældom, der alene kunde virke degraderende v. Den Reformation, som Datidens Gejstlige havde Øjet aabent for, og som Koncilierne stræbte at gjennemføre, havde kun til Maal den rent ydre Form; den gik ud paa Indskrænk- ninger i den pavelige Myndighed, paa Forbedring af den over- og underordnede Gejstligheds Sæder, paa den nøjeste Indskærpning af Gudstjenestens Form. Ligesom Pave Martin V i sit Reformdekret af 1425 anbefalede Kardinaler, Ærke- bisper, Bisper og Prælater Renhed i ydre Livsvandel og Sæder, forlangte Ærbarhed i deres egen og deres Tjeneres Klædedragt, formindskede deres Indtægter, forbød Konku- binatet, saaledes gaa de samme Paabud og Forbud igjen i Provinsialforordningerne, kun a,t det her er den underord- nede Gejstlighed, Præster og Munke, som reformeres af deres Overordnede, Bisperne. De maa ikke — hedder det — bære farvede og bræmmede Klæder, de maa vogte sig for Drukken- skab, ikke besøge Kroer, ikke bære Vaaben ; de skulle bortsende deres Konkubiner, nøje overholde alle Forskrifter for Guds- tjenesten, ikke letsindig give Aflad til Syndere. En særlig Mærkelighed frembyder Synodalforordningen i Kjøbenhavn ') Ærliebiskop Peders Brev dat. Limd, die Cineris (21. Febr.) 1425 i Arn. Magn. Dipl. Fase. 24. 3. ^) Sars. Udsigt over den norske Hist. III. 26. 6* 84 - KONCILIUM I BASEL. ved den Skarphed, hvormed den optræder imod Munkeor- denerne. Den giver Bisperne Ret til at udøve skrap Visi- tation i Klostrene, den forbyder disses Forstandere at af- hænde Jordegods uden Biskoppens Tilladelse, forbyder Tig- germunkene og deres Fripræster at udøve kirkelige Forret- ninger uden Sognepræsternes Tilladelse og gjør talrige Indskrænkninger i den Frihed, som tidligere Paver havde indrømmet dem til at foretage kirkelige Handlinger. Herved kom rigtignok Konciliet i Strid med Paven; men det ses ikke, at senere Pavers Bestræbelser for at komme Munkene til Hjælp have udrettet synderlig. Synodalforordningen af 1425 blev gjældende Lov for den danske Kirke indtil Refor- mationstiden , og for saa vidt har Peder Lykkes Gjerning haft en stor Betydning for det 15de Aarhundredes kirkelige Liv i Danmark, om end dets mere universelle Betydning maa ses og vurderes i Belysning af Tidens almindelige Bestræ- belser i kirkelig Retning.^) I sin høje Alderdom skulde Peder Lykke endnu blive Vidne til Sammentrædeisen af den anden store Kirkefor- samling i Basel 1431. Han udvalgte sin Eftertølger paa Ribe Bispestol, Sjællænderen Christian Hemmingsen, til i Forening med Ærkedegnen i Aarhus, Johan Iversen Lange, at repræ- sentere den danske Kirke paa Mødet i Basel. Utvivlsomt har den gamle Prælat med Deltagelse fulgt den revolutionære Kraft, som Konciliet i de første Aar udfoldede. Men hans natio- nale Følelse bragte ham ikke de.sto mindre i Konflikt med Konciliet. Dette havde udvalgt Kanniken i det mod Kong Erik fjendtlig sindede Slesvig Domkapitel, Erik Bundesen, til Indsamler i de nordiske Riger af den af Konciliet ud- skrevne Pavetiende. Ligesom han i 1421 havde erklæret Valget af den holstensksindede Domprovst Henrik von der ^) Provinsialforordningen er trykt mange Steder, saalede.=; i Scripter, rer. Danicar. VI. 451 — 58. Jvfr. Helveg, Den danske Kirkes Hist. indt. Reform. II, i. 275 — 83. STRID MED KONCILIET. 85 Ze til Biskop i Slesvig tor ugyldigt ^), saaledes nedlagde han nu i Forening med Ærkebispen af Trondhjeni i hele den nordiske Gejstligheds Navn en bestemt Protest imod Erik Bundesens Valg. «Den nævnte Herre hører til vor naadig- ste Herres Dødsfjender, da han er fra Holsten; det er utaale- ligt, • at en saadan Mand skal have Myndighed til at slynge Banstraaler imod os, ja endog paakalde den verdslige Hjælp; derfor grue vi for at ancrkjende ham som Indsamler; thi det vilde være at lægge store Pengesummer i Fjende- haand, hvorved vi maaske selv kom til at berede os en Svøbe for vore egne Riger*.-) Han truede endog med at appellere fra det slet underrettede til det bedre underrettede Koncil, og hans Indsigelse er formodentlig ogsaa bleven taget til Følge. Dette Svar er utvivlsomt et Udtryk for den nationale Harme, som Mændene fra Dronning Margrethes og Erik af Pommerns Tid nærede mod Holstenernes overmo- dige og fjendtlige Optræden imod Danmark; men Peder Lykke var en af de sidste Mænd af den Slægt, som havde deltaget \ den nationale Kamp fra dens Begyndelse; den nye Slægt, som snart skulde komme til Magten, fremkaldte det store og skæbnesvangre Omslag i Danmarks Politik. Det maa have vakt stolte Minder hos Peder Lykke, da han som Ærkebiskop holdt sit Indtog i den gamle Stad, i hvis prægtige Kirke han for henved lO Aar siden havde været Vidne til sit Livs politiske Stordaad , Ægteskabet mellem Kong Erik og Dronning Philippa. Denne Stad skulde blive hans sidste Hjem, og her skulde han stedes til den sidste Hvile. PIndnu i den første Halvdel af det 15de Aar- hundrede havde Lund bevaret sin gamle Storhed; den var endnu en af Nordens Hovedstæder, maaske den største og ') 23. April 1426 havde han dog ophævet Striden med Bispen af Slesvig, Sejdelin, Diplomatår. Flensborg. I. 378 — 79, og paa Mødet i Kjøben- havn 1425 vare Udsendinge fra Bispen af Slesvig til Stede. ') Diplomatår. Norveg. VI. 486 — 88. Overs, efter Helveg, anf Skr. II, I. 297. 86 LUNDE ÆRKESTIFT. prægtigste. Omgiven af Mure og Grave, med sine 1 8 Sogne- kirker og 6 Klostre og Hospitaler , sin Ærkebisperesidens, sit Kongshus og Mønthus, sine talrige Domherreresidenser og private Boliger , men fremfor alt med sin hele Staden dominerende stolte Domkirke, gjorde Ærkesædet Indtrj'k af en virkelig Hovedstad. Var end dens Betydning som Kroningsstad forbi siden Skaanes Forening med Sverig 1332 — 1360 og Erik af Pommerns Kroning i Kalmar, saa var den dog endnu ikke alene Landets og Stiftets kirkelige Hovedstad, men ogsaa det verdslige Midtpunkt for de øst- danske Landskaber, hvor Stænderne samlede sig til Konge- hyldingen paa Liborshøj tæt udenfor Lund, og hvor man fra Hallands, Blekings og Bornholms Landsthing indankede Retssager og Trætter til Afgjørelse paa Skaane Landsthing. Det var dog især Ærkesædet, der gav Lund Betydning og Glans. Som en Fyrste herskede Ærkebispen med konge- lige Rettigheder over «et helt lille Rige i Riget» : Øen Bornholm, flere Herreder i Skaane og henved 30 Slotte og Len. Hans Indtægter vare kongelige, de ansloges i Midten af det 13de Aarhundrede til over to Millioner Kroner i Nu- tidsmønt og vare ikke blevne forringede siden da. Han slog Mønt, holdt Tropper, omgav sig med talrige Lensmænd. Rundt om i Stiftet havde han faste Borge, i Skaane Aahus, Bor- reby, Flyinge, Søfvede, Turestorpsø, Næsbyholm og endnu flere, i Bleking Elleholm, paa Bornholm Hammershus. Sæ'dvanlig boede han dog paa det faste Lundegaard, som, onigivet af talrige Bygninger, strakte sig over det Terræn, som nu ind- tages af den gamle Universitetsbygning, af «Trådgården», «Lilla Torget» og den nord derfor bebyggede Tomt. Her- fra var kun et Par Skridt til den prægtige Domkirke, hvor Ærkebispen paa Højhelligdage , omgivet af sit Domkapitel og iført alle sit høje Embedes Værdighedstegn , celebrerede Messen og uddelte Velsignelsen til Menigheden.^) ') Om Lund og Ærkesædet henvises især til de smukke Skildringer af M. WeibuU i hans i Anledning af Lunds nye Universitetsbygnings Ind- vielse udgivne Skrift; Lunds och Lundagårds Minneni>, Lund 1882. PEDER LYKKE SOHI ÆRKEBISKOP. 87 I henved 18 Aar .styrede Peder Lykke Lunde Ærkestiit, og han efterlod .sig"og.saa her det .samme Ry for praktisk Dygtighed og Virkesans, som Ribe Bispekrønnike yder ham. Under hans Forgænger havde Kirken hdt et føleligt Tab. Herom fortæller den Lundske Bispekrønnike : Hr. Peder Kruse, som beklædte Embedet i 8 Aar, modtog ved sin P^m- bedstiltrædelse alle Lunde Sædes Sølvkar tilligemed de bi- skoppelige Værdighedstegn , den kostbare Mitra og Ring; alle disse Sager lod han til Søs føre bort fra Skaane , men undervejs blev Skibet plyndret af Sørøvere og den kostbare Ladning ført til Kiel. Det var et Tab for Kirken, som be- løb sig til mange Tusinde Mark lybsk ^), og det var kun en ringe Erstatning, som Kong Erik ydede den, da han, første Gang Peder Lykke atholdt Messen i Lund , skænkede ham Biskopskaaben med Messeha'glen -) Det er maaske hertil, at Pave Martin V sigtede, da han "ipaa Grund af forskjellige Ulykker, der havde ramt Lunde Kirke >> nedsatte dens Taxa- tion til det halve af dens oprindelige Beløb. Denne store Indrømmelse fra Pavens Side var Peder Lykkes første P'or- tjeneste af Kirken, og han har ved at skænke den det store Sølvbillede med St. Sigfreds Ben, som han havde faaet af Kong Henrik IV, bidraget sit til at erstatte Kirken det Tab, den havde lidt under hans Forgænger. 1424 indløste han EUeholm Slot og Gods, som Ærkebiskop Jakob Gerdsen Ulfstand i Begyndelsen af Aarhundredet havde pantsat til sin Slægtning Axel Pedersen Thot til Hårlof, Høvedsmand paa Varberg, for looo Mark Sterling i Sølv. Denne store Sum, som i Nutids Mønt vilde udgjøre ca. 180,000 Kroner, blev tilvejebragt ved frivillige Sammenskud af Indbyggerne og Kirkerne i Lunde Stift. ^) Men især har ') Scriptor. rer. Dan. VI. 632 — 33. En Mark lybsk gjaldt 60 Kroner i Nutids Mønt. ^) Peder Lykkes Testament. Langebeks Diplomatår. i. Decbr. 1424. •*) Scriptor. rer. Dan. VI. 632 — 33. Styffe, Skandinavien under Union^■ tiden S. 66. Angaaende Datidens Mønt og Pengenes daværende Kjø- licevne henvises til Erslev, Dronning Margrethe S. 348 — 51. En Mark 88 PEDER LYKKES KAPEL. han dog — efter Datidens Skjøn — gjort sig fortjent af Domkirken og sat sig selv et varigt Minde ved at opbygge et nyt Kapel med et Alter paa Kirkens søndre Side mellem Taarnets østligste og Sideskibets vestligste Stræbepiller. Dette Kapel havde mod Syd to store spidsbuede Vindus- aabninger og overdækkedes af to Korshvælvinger ; dets Mure vare lige saa høje som Sideskibets. Ved to store Bueaab- ninger paa Sideskibets Langmur stod Kapellet i Forbindelse med Kirken, hvorfra det var skilt ved to Gitre. ^) Allerede 1424 var Bygningen paabegyndt; til dens Vedligeholdelse og til Besørgelse af Gudstjenesten skænkede Ærkebispen alt sit Fædrenegods i Tranegilde (Ishøj S., Smørum Hrd.), en Gaard i Svogerslev, kaldet Nedregaard (i Sømme Hrd.), to Gaarde i Esløv, som han havde kjøbt af Ridderen Bjørn Svendsen, en Gaard i Sønderum (Halmstad Hrd., Halland), som havde tilhørt Helene, Eskil Klemensens Enke.-) Aaret før sin Død skjænkede han den endnu to Gaarde i Landskrone.'^) Kapellet blev indviet til den hellige Treenigheds og Jomfru Marias Ære og fik Navn efter hende. Senere opkaldtes det efter S. Jørgen, som her havde faaet et Alter, og endnu en Gang skiftede det Navn, efterat Lave Brahe og Fru Giørvel Fadersdatter vare blevne begravede deri , idet det fra nu af kaldtes «Fru Giørels Kapel ». Over Alteret læstes følgende Inskription: Ave : Maria : Ancilla : S:te Trinitatis : Ave : Virgo : preelecta : Dei Patris ; I dette Kapel laa begravne, foruden Stifteren selv, hans nærmeste Efterfølger Hans Laxmand, Ærkebisperne Tuve og lybsk gjaldt 60 Kroner, en Mark lødig 170 Kr. og en Mark rent Solv 300 Kroner i vore Penge. I Mark Sterling i Sølv gjaldt 3 lybske Mark. ') Brunius, Lunds Domkyrka. 2. Udg. S. 191 — 92. '*') Ærkebiskop Peders Testament i. Decbr. 1424. i-angebek? Diploma- tår. •') Langebeks Diplomatår. 5. Septbr. 1435. EMBEDSVIRKSOMHED. 89 Hans Brostorp, Hr. Lave Brahe til Krogholm og hans Hustru Fru Giørvel Fadersdatter, Ove Brahe til Løberød, Dekanen Lavrids Nielsen samt Beate Billes Dattersønner Otto og Klavs Skeel. Kapellet blev nedrevet 1812, da det vanzirede Kirkens Ydre, men en Afbildning deraf er endnu bevaret og findes gjengivet i Professor Weibulls Udgave af Cory- landers Beskrivelse af Lunde Domkirke.') Om hans Embedsvirksomhed er der forovrigt kun be- varet os faa Oplysninger. Han har udstedt talrige Aflads- breve for Kirker i Rigets forskjellige Egne, jævnlig har han mageskiftet Stiftets Gods med andet Gods; Kirkens og Domkapitlets Ejendomme i Malmø skaffede han Fritagelse Ibr Afgift til Stadens Befæstning; han har ladet udarbejde l'^ortegnelser over Kirkens Adkomstbreve og ordnet dets .\rkiv, ligesom der endnu er bevaret enkelte Vidnesbyrd om hans Administration i et Udtog af et Statut for Domkapitlet, 1 Følge hvilket Ærkebiskop Peder Lykke har bestemt, at de ældre Kanniker skulde have Ret til at optere, naar ved Dødsfald bedre Præbender bleve ledige.-) Skjønt Tiden kun har levnet os saa faa og spredte Oplysninger om Peder Lykkes Virksomhed i Lund, saa have de dog deres Betyd- ning til Bedømmelse af hans Personlighed, idet ogsaa de pege hen paa det samme Hovedtræk i hans Evner, som hans øvrige Virksomhed aabenbarer os, en klar og overlegen Aand med udpræget Sans for Livets praktiske Sider. 4- Vi have hidtil betragtet Peder Lykke som Statsmand og Gejstlig, endnu -staar tilbage at betragte ham i Forholdet til hans Slægt. Det var jo ikke længere nu — som i Mid- ') Se anf. Værk, Titelbladet og S. 58—59. ^) Ang. Afladsbreve jvfr. Regesta dipl. Hist. Danicæ. Mageskifter; Richardson, Hallandia S. 176, Langebeks Diplomatår 7. Marts 1429 og 24. Aug. 1435. Fortegnelse og .Statut se Scriptor. rer. Dan. VIII. 45S. go PEDER LYKKE OG HANS SLÆGT. delalderens tidligere Tid - — at Adelsmanden traadte uden- for sin Slægt, naar han blev indlemmet i Gejstlighedens Rækker. Tværtimod, det var i Kraft af hans Byrd, at han opnaaede de høje Embeder i Kirken, og i rigt Maal benyt- tede han sig da ogsaa af den Magt og Indflydelse, han var kommen i Besiddelse af til sin Families Bedste. Peder Lykke danner ingen Undtagelse i saa Henseende. Ligesom han i den Strid om Arven efter Biskop Bo i Aarhus, som førtes mellem Stiftet og Kronen, med stor Skarphed har hævdet den Grundsætning, at alt hvad der var en Biskops person- lige Ejendom, alt hvad han ved sit private Arbejde kunde erhverve — som Exempel nævner han, «om han kan nogen besynderlig Konst, saasom er Alkemi, Lægedom, Skriveri, Maleværk eller anden deslige Behændighed* — skulde til- falde hans Arvinger, ja endog hævdede, at alt, hvad han i sin Embedsvirksomhed havde udredet af sit eget, skulde erstattes Arvingerne af Stiftet^), saaledes har han sikkert fulgt den samme Grundsætning i sit eget Liv. Det er i saa Hen- seende ganske karakteristisk, at han betragtede den Gave, som Kong Erik ved hans første Messe havde skjænket ham, som sin personlige Ejendom, over hvilken han i sit Testa- ment fandt sig berettiget til at disponere, om han end, som rimeligt var, testamenterede den til sin Efterfølger. Peder Lykke har da, trods de høje Stillinger han efter Haanden kom til at indtage i Kirken, stadig vedligeholdt en nær Forbindelse med sine nærmere og fjærnere Slægtninge, som han i mange Henseender har støttet, og hvis Stilling indenfor Højadelens Kreds han i betydelig Grad har maattet befæste. Da han fratraadte Ærkedegnedømmet i Roskilde, gik dette, som om det faldt af sig selv, i Arv til hans Broder Niels Bille. Broderen Bent gav han Bøvling Slot, det nuværende Ryssensten i Skodborg Herred , til Len, ') Se ovfr. s. 80. PEDER LYK.KE OG HANS SLÆGT. 9 1 medens han var Biskop i Ribe.^) Fætteren Niels Esbernsen Hille skjænkede han en Gaard med tilhørende Mølle i Svo- gerslev. To fjærnere Slægtninge af Familien Gørsting, som synes at have været nær knyttet til Billeætten '"■'), skylde hans Protektion indbringende Forleninger og høje Stillinger. Ridderen Morten Jensen Gørsting forlenede han som Biskop i Ribe med Møgeltønder Slot og Len og andet Gods paa I o Aar under meget gunstige Betingelser for Lensmanden.^) Dennes Broder Navne Jensen Gørsting synes dog især at have staaet i et fortroligt Forhold til den gamle Ærkebiskop. Oprindelig Kapellan hos Kong Erik blev han 141 5 af Kongen indsat til Biskop i Vesteraas imod Kapitlets Ønske, og da Biskop Jens Ovesen af Odense 1420 døde, gjorde Peder Lykke sin Indflydelse gjældende, saa at Kapitlet valgte ham, uagtet det allerede havde bortgivet Bispedømmet til en anden. Biskop Navne, som endnu var en ung Mand, slut- tede' sig nøje til sin Ven og Befordrer og synes at have været gjennemtrængt af den samme reformatoriske Aand som Ærkebispen. Denne benyttede sig jævnlig af hans Bistand, saaledes i den allerede flere Gange omtalte Strid mellem Kronen og Aarhus Stift, hvori han var Dommer tillige med Ærkebispen, som ogsaa jævnlig besøgte Odense og under- støttede Biskop Navnes Bestræbelser for at skærpe Kirke- tugten og fremme Skoleundervisningen.*) Det er maaske ogsaa Peder Lykkes Indflydelse, som bevirkede, at Ærkedegnen ^) Biskop Peders Kvitteringer til Benedikt Bille for Afgift af Bøvling 15. Oktober 1414 og 20. Jan. 1418, Geli. Arch. Bøvling 4 og i. Det sidstnævnte Brev er hos Molbech og Petersen, Danske Diplomer .S. 74 urigtig dateret 139S. -) Medlemmer af Slægten Gørsting, saaledes Johannes G. af Aas, Lands- dommer i Sjælland, og Anders Jensen G. forekomme hyppig som Vidner under Breve, som vedrøre Billerne. ^) Kinch, Ribe Bys Hist. indtil Reformationen S. 279 — 81. *) Om Biskop Navne se danske Mag. III. 257 i'i. og Vedel Simonsen, Odense Byes Hist. 2. Hefte S. 107 ff. 92 PEDER LYKKE OG HANS SLÆGT. i Roskilde, Christian Hemmingsen, blev valgt til Biskop i Ribe, da han selv forlod Ribe for at blive Ærkebiskop i Lund. Af større Bety'dning for Slægthistorien er dog hans In- teresse for at forøge Slægtens gamle Familiebesiddelser. Den Arv, han havde modtaget fra sine Forældre, synes at have været meget ubetydelig. Nogle Bøndergaarde i Dønnevælde (Græsteds., Holbo Hrd.), som han i Aaret 1398 mageskiftede til Esrom Kloster mod Gods i Tranegilde (Ishøj S., Smørum Hrd.), er den eneste Besiddelse han nævner som sit Fædrene- gods ^). Han har dog selvfølgelig haft Part i Fædrene- gaarden i Solbjerg, og her har han allerede 1387 i Forening med sin Broder Niels haft Antvorskov Klosters Gods i Sol- bjerg i Forpagtning, ligesom han 141 6 yderligere udvidede sine Besiddelser her ved et Mageskifte med Vor Frue Kloster i Roskilde, hvorved han fik Klostrets Gods i Solbjerg mod Ejendomme i Saltofte (Stenlille S., Merløse Hrd.) og Egby (Rye S., Voldborg H.), som han i Aaret 1380 havde kjøbt af sin Moder Kirstine Eriksdatter. I Egby havde han ogsaa 1404 afkjøbt Fru Gertrud Pedersdatter hendes Fædrenegods, og dette Gods hørte med til de Ejendomme, han 1416 til- skjødede Vor Frue Kloster.-) Med levende Interesse maa han have fulgt Broderen Bents Bestræbelser for at samle Gods til den Gaard i AUindemagle, som Bent ved Gifter- maal var kommet i Besiddelse af. Baade han og Niels Bille have samvirket for at forøge denne Ejendom, og det maa udelukkende have været Slægtinteressen , som her har været den ledende Tanke. Følgende Breve give Op- ') Nielsen, Codex Esromensis S. 166. Godset i Tranegilde kalder han i sit Testament sit Fædrenegods. ^) Abbed Johannes Holbek i (Antvorskov) kvitterer 2. Juli 1387 Peder Lykke og Niels Bille for Afgift af Gods i Solbjerg i Love H. Orig. i Geh. Arch. Voss. Løve H. 50. Om Mageskiftet med Vor Frue Kloster se Scriplor. rer. Dan. IV. 493. PEDEK LYKKE OG HANS SLÆGT. 93 lysning herom. Den 26de Novbr. 1400 tilskjødede Anders Olufsen Lunge Biskop Peder Jensen Lodehat i Roskilde alt sit Fædrenegods i Allindemagle, bestaaende af tre Bønder- gaarde. To Maaneder efter, den 30te Januar 1401 , solgte Biskop Peder det samme Gods til Niels Bille, Kannik i Ros- kilde.^) Allerede dengang havde Broderen Bent Bille faaet fast Fod i Allindemagle, og det synes saaledes, som om den mellem Biskoppen og Niels Bille foregaaede Handel har været en Omvej, ad hvilken Lungernes Besiddelse i Allinde- magle kunde komme i Bent Billes Hænder. Det samme Formaal ligger utvivlsomt bag ved den Transaktion, som Peder Lykke tyve Aar senere iværksatte med Bent Billes Svigermoder, Fru Kirstine, Erik Barnumsens Datter og Hr. Gævert Bydelsbachs Enke. Den 21de Oktober 142 1 til- skjødede nemlig denne Dame- som ikke synes at have staaet paa nogen venskabelig Fod med Svigersønnen, Ærkebiskop Peder Lykke alt sit Gods i Allindemagle. Et Brev af 2den April 1424 vidner om, at Ærkebispen overlod den gamle Dame det tilskjødede Gods i Leje for Livstid for den ringe Sum af to Mark lødig (c. 300 Kroner). Peder Lykke har dog haft nogen Vanskelighed ved at komme i Besiddelse af Godset, thi Kong Erik maatte den lode August 1430 til- dømme ham alt det Gods i Allindemagle, som han havde faaet af Fru Kirstine, og — siger Kongen — « sætte vi den Sag evindelig Tavshed paa og forbyde nogen Mand at kræve paa dette Gods under vor kongelig Hævn og Vrede*. To Aar efter var Sagen bragt i endelig Orden og Fru Kirstine kunde da udsende et aabent Brev til sine Vornede i AUinde, hvori hun befalede dem herefter at høre og svare Ærkebiskop Peder, hvem hun havde tilskjødet alt sit Gods dér.-). Der kan ikke være Tvivl om, at disse Ejendomme efter hans ') Danske Mag. IV. 306—307. Geh. Arcli. Voss. Ringsted H. Nr. 84. ^) Geh. Arch. Voss. Ringsted H. 87, 88, 93. Reg. 51. Uvisse Gaarde Nr. 36. Jvfr. Vedel Simonsen, Ruderne I. 262. 94 PEDER LYKKE SOM GODSHERRE. Død ere tilfaldne hans Arving, Broderen Bent, til hvem Ærkebispen stod i et særdeles venskabeligt Forhold og hvem han udnævnte til Executor Testamenti. Han har saaledes en ikke uvæsentlig Part i Oprettelsen af den Hovedgaard, hvortil Billeættens Navn fortrinsvis er bleven knyttet. Som Godsherre har Peder Lykke udfoldet en ikke ringe Virksomhed. I en Tidsalder, da Landet var fattig paa Be- folkning, og da mange Gaarde derfor henlaa øde og ubebyg- gede , blev det Pligt for Landets Stormænd at raade Bod paa denne Ulykke ved at skaffe Jorden dyrket og derved formindske Mængden af det øde Gods.^) I disse Bestræ- belser har Peder L}'kke ogsaa taget Del. Et af de første Vidnesbyrd herom er fra Aaret 1391, da han som Ærkedegn i Roskilde lejede af Priorissen i S. Agnete Kloster i Ros- kilde Klostrets Jordegods i Glym, Provsterup og Bregent- ved. Da Gaardene vare øde og forfaldne, skulde han være fritaget for at betale Afgift «til at oprette de fornævnte Gaarde, som forfaldne ere, at bygge og forbedre j-. Efter den Tid skulde han betale en aarlig Afgift af en halv Tønde Smør og et Pund Korn.-) Senere har han som Biskop i Ribe udfoldet en betydelig Virksomhed i samme Retning, som kom Bispestolen til Gode, da han med stor Gavmildhed skjænkede den Frugterne af sit Arbejde. Kort før og efter sin Fra- trædelse fra Stiftet har han udlagt dette et meget betydeligt Antal Gods og Gaarde i Jylland, som han selv maa have kjøbt, samlet og til Dels opbygget af nyt, medens han var Biskop, da hans Slægt ellers ikke ejede Gods i denne Landsdel. Det bestod'*) af Gods i Rosendal i Aadum Sogn, som han selv havde forsynet med nye Bygninger, tillige med Enge paa 200 Læs Hø paa Rabek Mark i .samme Sogn; ') Jvfr. Joh. Steenstrup, Den danske Bonde og Friheden S. 50 ff. , jvfr. S. 58. ') Geh. Arch. Voss. Ramsø Herred. 9. ') Efter Kinch, Ribe Bys Hist. S. 287—88. PEDER LYKKE SOM GODSHERRE. 95 fremdeles alle Jorder imellem Fooydevigh Mark (maaske Frojkgaarde i Maabjerg Sogn) og Holstebro tillige med en Gaard i Holstebro, som han havde ladet opbygge af nyt, og endelig Bovbjerg Mølle, hvis Grund han havde kjøbt for 23 Mark Sølv og V2 Læst Mel, og som han ligeledes havde opbygget. En endnu .større Gave var dog hans Gods i Gamle Hastrup med et Voldsted, paa hvilket Ha.strup Slot havde ligget (i Thyregod Sogn), sanU 19 Gaarde, hvoraf dog de 10 endnu vare øde. Til Gjengjæld forpligtede Bispen af Ribe sig til at lade læse en daglig Messe for ham selv samt for Væbneren Tøste Nielsen af Flynder, af hvem han havde kjøbt Godset, og dennes « elskelige* Hustru Fru Inger. I Sjælland har han tilkjøbt sig og mageskiftet en Del Strøgods; han ejede Gods i Uby i Baarse Herred, som han 141 8 havde kjøbt af Væbner&n Borkvard Limbæk, men et Par Aar efter solgte til Niels Tygesen, Vikar i Roskilde.^) Ligesaa i Udstrup (Tostrup S., Merløse Hrd.), i Svogerslev og i Føllesløv (Skippinge Hrd.) I forskjellige Byer besad han faste Ejendomme , saaledes en Gaard i Kjøge , som han kjøbte 1395, men atter solgte til Biskop Peder i Roskilde 1406, to Gaarde i Landskione, som han skjænkede til sit Kapel, og to Gaarde i Kjøbenhavn, hvoraf den ene ligeledes tilfaldt hans Kapel, og den anden, som laa paa Torvet i Kjøbenhavn, .sandsynligvis er gaaet i Arv til hans Slægt.-) Men hans private Formue kan dog ikke have været betydelig; dette viser blandt andet hans i Aaret 1424 oprettede Testa- ment, hvoraf fleste Bestemmelser allerede ovenfor ere an- førte, men som dog gjengives her i ordret Oversættelse, fordi det er det ældste bevarede Testament i Billeættens Historie. ') (ieh. Arch. Voss. Baarse Hrd. 17. Arn. Magn. Dipl. Fase. 2. 14. ^) Archivregistraturer III. 351. Feder Lykkes Testament. Nielsen, Kjø- benhavns Diplomatår. I. 159 — 60. 96 PEDER LYKKES TESTAMENT. «Vi Peder Lykke ^), af Guds Naade Ærkebiskop i Lund, ved Guds Bistand indtil nu sund og frisk paa Legeme og Sjæl, oprette vort Testament paa følgende Maade. Først skjænke og testamentere vi til S. Laurentii Kirkebygning i Lund 10 Mark Sølv. Endvidere til vort Kapel, som vi nylig have begyndt at lade opføre af nyt, alt vort Fædrenegods i Trangilde, to Gaarde i Kjobenhavn, vor Gaard i Svogers- lev, kaldet Næthragaard (Nedregaard) , to Gaarde i Esløv, som vi have kjøbt af Hr. Bjørn Svendsen, Ridder, en Gaard i Sundrawram, som vi have kjøbt af den adelige Kvinde Fru Helene, Eskil Klemensens Enke. Endvidere skjænke vi vor naadige Herre Kongen en sort Pasgænger (grada- rium) , og vor naadige Dronning Fru Philippa en graa Pas- gænger. Tillige vor Efterfølger paa Lunde Bispestol en Kaabe med en Messehagl, som vor Herre Kongen skjænkede os den første Gang, vi læste Messen, tillige med 10 Sølv- Kalke til hans ærkebiskoppelige Embede, hvilke bør gaa i Arv til hans Efterfølgere. Endvidere hver af de residerende Kanniker ved S. Laurentii Kirke en Mark Sølv. Ligesaa S. Lucii Kirke i Roskilde 10 Mark Sølv og \"or Frue Kirke i Ribe ligeledes 10 Mark Sølv. Til dette vort Testamentes Exekutorer indsætte vi de hæderlige Mænd Hr. Peder Absalonsen, Provst, Johannes Povlsen, Ærkedegn, og Johannes Vilhelmsen, Kantor ved Lunde Kirke, samt Benedikt Bille, vor elskede Broder, og Hr. Nicolaus Isaksen og Peder Nielsen, Kanniker i Lund, bedende dem under Paakaldelse af den guddommelige Naade trofast at udføre vor Vilje, som vi have udtalt 1 dette Brev. Til Sikkerhed have vi ladet trykke vort Sekret tillige med ovennævnte Exekutorers Segl bag paa dette Brev. Udfærdiget i Lund, ') Kun ét Sted findes Peder Lykke nævnt Peder Jonsen, nemlig i et Brev af i6. Oktober 1391, i hvilket han kaldes »Petrus Jone, archidia- conus Roskildensis.s Orig. i Arn. Magn. Dipl. Fase. 22. 17. PEDER LYKKES FORMUE. 97 i Herrens Aar 1424, Dagen efter St. Andreas Apostels Dag.»i) Det er ikke store Summer, her er Tale om; foruden det til Kapellet testamenterede Gods, som senere forøgedes med to Gaarde i Landskrone, drejer det sig i rede Penge kun om c. 60 Mark Sølv, altsaa i Nutids Mønt c. 15,000 Kroner. Hvad han forøvrigt ejede af Jordegods, særlig i AUindemagle, Solbjerg og flere Steder i Sjælland, samt i rede Penge, og som ikke allerede i levende Live var skjænket bort til kirkelige Stiftelser, som Ribe Kirke, eller til Private, tilfaldt hans eneste efterlevende Broder Bent Bille og dennes Sønner. Om denne Arvs Størrelse og Værdi ere vi fuldstændig uvidende , men at den ikke kan have været overvættes stor, synes at fremgaa af ovennævnte Testaments Indhold. En Mand i hans- Stilling vilde utvivlsomt have begavet de Institutioner, hvorved han i en saa lang Aar- række havde virket, paa en mere gavmild Maade end Til- fældet blev, hvis hans private Formue havde været større. Glemmes bør det dog ikke, at han i levende Live havde skjænket store Værdier bort, og muligt er det, at han i de Aar, som ligge mellem Testamentets Udstedelse og hans Død, kan have forøget sin Formue. Men mere end Gods og Guld har dog hans Personlighed og indflydelsesrige Stilling kastet Glans over hans Slægt og bidraget til det hurtige Opsving, som den i Løbet af kort Tid skulde tage. Peder Lykke opnaaede en høj Alder ; han synes at have bevaret sin Aandskraft og Førlighed til det sidste. Endnu i sit 76de Aar deltager han i Underhandlinger med Holste- nerne i Vordingborg, med Liibeckerne i Kjøbenhavn -), med ') Langebeks Afskrift i Diplomatariet efter Orig. i Archivo Antiqvit. Hol- mensis 1754, med følgende Paaskrift: Sigilla sex tergo impressa, plu- rimum sunt detrita. ■^) I Følge en Beretning fra en lybsk Gesandt i Kjbhvn. var Ærkebiskop Peder i August Maaned 1435 i Kjøbenhavn, hvor han har forhandlet I 7 98 PEDER LYKKES POLITISKE STANDPUNKT. de svenske Oprørere i Halmstad. Hans Levetid omspænder et omskiftende og indholdsrigt Tidsrum i Danmarks Historie. Fra sin tidligste Ungdom havde han Erindringer om hin ulykkelige Tid, da Valdemar Atterdag m^atte drage i Land- flygtighed og Landet hærjedes af Liibeckerne; da Kjøben- havn blev plyndret af Hanseaterne, var han Kannik i Ros- kilde. Men han blev ogsaa Vidne til Landets Gjenoprejsning under Dronning Margrethe, og som virksom Deltager i de store politiske Begivenheder har han kunnet bevare mangt et personligt Minde fra Kroningsdagen i Kalmar og Bryllups- toget i Lund. Han har set sin store Læremester og Dron- ning paa Dødslejet i Flensborg og ogsaa overværet hendes højtidelige Bilæggelse i Roskilde Domkirke. Med hvilke Følelser han har betragtet den Udvikling, som de politiske Forhold toge under Erik af Pommern, er det ikke vanskeligt at gætte. Han hørte jo ti! den fra Margrethe udgaaede Skole af Statsmænd om forbandt Dristighed og Kraft med klogt Maadehold og Evne til at begrænse sig.^) Det var disse sidste Egenskaber, som Kong Erik manglede i saa høj en Grad. Hans opbrusende og ufordragelige Sind , hans Lyst til at glimre og optræde som Jævning med Kejsere og Konger , voldte i langt højere Grad end Mangel paa Kraft og Dygtighed hans Ulykke. LTtvivlsomt har Peder Lykke billiget Grundtrækkene i Kongens Politik lige overfor Hol- stenerne. Da han 1424 skulde give sit Vidnesbyrd om. Søn derjyllands Forhold til den danske Krone , da opstiller han de samme Beviser og drager de samme Konklusioner, som Kong Erik med saa stor Ihærdighed hævdede i sin haard- nakkede Kamp om Sønderjylland. Men det gamle Vismands- ord «fortiter in re, svaviter in modo» har vist nok ofte lydt med denne og borttaget sit Segl fra et Dokument, v. d. Roop, Hanse- recesse I. 404. Jvfr. Kr. Erslevs Skildring af Dronning Margrethes Udenrigspolitik i nævnte Forfatters Værk S. 403 ff. PEDER LYKKES DØD. 99 fra den gamle Statsmand Læber. Og særlig tør det antages, at det fjendtlige Forhold til Hansestæderne og den om end jævnlig sejrrige , saa dog ødelæggende og hentærende Krig med Liibeck har vakt hans Uvilje. Venskab med Liibeck var det politiske Princip, som Dronning Margrethes fortroligste Raadgiver og Peder Lykkes Ven, Peder Jensen Lodehat i Roskilde, indtil det sidste havde kæmpet for, og det samme har utvivlsomt Peder Lykke gjort — skjønt forgjæves. Men fremfor alt maa det dog have gjort et dybt Indtryk paa den gamle Ærkebiskop i Lund, da Engelbrekt Engelbrektsens og Svenskernes Opstand paa engang aabenbarede den løse Grund, hvorpaa Unionen var bygget. Han, som havde været med til at opføre Bygningen, saa den nu styrte sammen, ja maatte endog se sit eget Stift hærjet og plyndret af de op- rørske Svenske. Det blev den sidste store Skuffelse, som Peder Lykke oplevede; kort Tid efter døde han i Lund. Han stod som en af de sidste Repræsentanter for den Slægt, som havde set Margrethes Værk voxe og fuldbyrdes ; han forskaanedes for det, som maaske havde været ham det haardeste Stød, at se hendes Søn og Efterfølger afsat fra Tronen og jaget i Landflygtighed. Peder Lykkes Dødsdag er ikke kjendt. Det sidste af ham udstedte og endnu bevarede Dokument er fra September 1435.^) Men endnu den iste Maj 1436 maa han have levet, eller i alt Fald har hans Død endnu den Dag ikke været bekjendt i Sjælland. Thi nævnte Dag udstedte hans Fætter, Niels Esbernsen, sit Gavebrev til Roskilde Domkirke, under hvilket han ogsaa havde ønsket, at Ærkebispen skulde have hængt sit Segl. Dette er ikke sket, og Peder Lykke er da sandsynligvis død i Løbet af Sommeren 1436 inden den iite August, da hans Efterfølger, Hans Laxmand, af Kapitlet valgtes til Ærkebi- skop i Lund.-) Han blev begravet i sit Kapel i Lunde '^ Langebeks Diplomatår. 24. Aug. og 5. Septbr. 1435. ^) Hvitfeldt, Bispe Kronike S. 84. Jvfr. Aarsberetn. fra Geheimearch. II. 7* lOO PRDER LYKKES SEGL. Domkirke. Men kun ringe Pietet er der bevist hans Minde og hans sidste Vilje. Ikke nok med at det Navn, han selv havde givet sit Kapel, snart maatte vige først for S. Jørgen, og til sidst for Fru Giørvel, ogsaa hans Grav og Mindes- mærket over denne har maattet vige Pladsen for en af de mange af hans Efterfølgere, som bleve stedte til Hvile i det af ham byggede og funderede Kapel. ^) Derimod er der endnu bevaret de Segl, han har be- nj^tet i sine forskjellige Embedsstillinger. Som Ærkedegn har han brugt et Segl med Omskrift • S. MAGISTRI PETRI LYKKE ARCHIDIACONI ROSKILDENSIS, i Midten Billevaabenet. Som Biskop i Ribe har han benyttet to Se- kreter; det første (indtil 141 3) forestiller Maria med Jesus- barnet paa Armen; til Siderne Bispedømmets Mærke: et skraatliggende Kors, hvorover en Stjerne, og Billevaabenet; Omskriften : Secretum Petri episcopi Ripensis ; det andet (fra 1416 — 141 8) med samme Omskrift og Skjoldemærker som det forrige; i Midten Maria siddende, med Jesusbarnet staa- ende paa Skjødet; ved Siden knæler Biskoppen. Det samme Motiv forekommer i det prægtige og særdeles vel bevarede ærkebiskoppelige Segl. Omskriften her er: Secretum Petri Lykke dei gracia archiepiscopi Lundensis. Under en rigt smykket Dobbeltbaldakin ses til højre Jomfru Maria med Jesusbarnet, til venstre St. Laurentius med Rist og Evan- geliebog; for neden ligger Ærkebispen knælende og med 31, og om dette Dokuments Datering G. v. der Rooi?, Zur Deustsch- Skandinav. Gesch. des XV. Jahrh. S. 43. Dr. Henry Petersen antager i Danske gejstlige Sigiller S. 86, No 26 og 28, at Peder Lykke maa være dødiAaret I435, fordi ikke han, men hans Efterfølger Hans Laxmand har forseglet Fredstraktaten med Holsten af 15. Juli 1435, uagtet Peder I.ykke nævnes i Brevet som Medudsteder. Dette er kun et af de mange Vidnesbyrd om, hvor længe det kunde vare, inden Forseglingen af offentlige Dokumenter fandt Sted. ') Jvfr. ovenfor S. 88—89. PEDER LYKKES EFTERMÆLE. 10 1 foldede Hænder; til begge Sider findes to Vaabenskjolde begge med Billevaabenet.') Den gamle Ribe Bispekrønnike har sat Peder Lykke et smukt Eftermæle: «Han var en ædel Mand, lærd og for- standig.) Ogsaa i Sorø Gavebog er han mindet: « En Mand af høj Herkomst og stor Klogskab. » Vi kunne tilføje: en Mand af uplettet Vandel med udpræget Fædrelandsfølelse og stærk Ansvarsfølelse lige over for det store Kald, som blev ham tildelt. Endelig en Mand med udpræget Slægtfølelse, som han dog ikke synes at have misbrugt til Fremme af egoistiske Formaal. Det har ikke her kunnet være Opgaven at fremstille alle de Begivenheder, i hvilke han som Rigets øverste Embedsmand har taget Del, det vilde være blevet en Fremstilling af Landets politiske Historie, uden at det dog vilde have kunnet lylckes derigjennem at faa et skar- pere Blik paa hans PersonHghed og politiske Standpunkt. Datidens Historie give os kun de ydre Træk, og de fleste Personligheder, som ikke paa en særlig ejendommelig Maade have paatrykt Tiden deres Præg, forsvinde som saadanne i de store Begivenheder. Vi have her kun kunnet fremdrage Hovedtrækkene i hans indholdsrige Liv, men det er nok til at vise, at han har indtaget en fremragende Plads saa vel, i sit Fædrelands og i den danske Kirkes Historie, som i sin Slægts Historie. ') Seglene ere alle afbildede hos Henry Peiersen, Danske gejstlige Si giller. -%►*: I02 NIELS BILLE. II. Niels Bille. Kantor i Aarhus, Ærkedegn i Roskilde. Billeættens Historie indledes af en anden anset Præ- lat, om hvem der imidlertid kun findes faa og lidet fyldige Efterretninger. Niels Bille var en — sandsynligvis yngre — Broder af Peder Lykke; han har tidlig betraadt den samme Vej som Broderen, men har ikke som denne er- hvervet sig Magister- eller Doktorgraden ved noget fremmed Universitet, hvorfor han heller ikke opnaaede Bispeværdig- heden. 1387 var han Kannik i Roskilde. Det Venskabs- forhold, der synes at have bestaaet mellem Peder Lykke og Biskop Peder Lodehat, kom ogsaa Niels Bille til Gode. I Aaret 1386 blev Peder Lodehat forflyttet til Bispestolen i Aarhus, og naar vi kort efter træfife Niels Bille som Kantor ved Aarhus Domkirke, tør vi formodentlig heri se et Vid- nesbyrd om den nye Biskops Ønske, at have en af sine tid- ligere Kolleger som Embedsbroder i Aarhus. Biskop Peder Lodehat var en af Tidens Reformvenner paa det kirkelige Omraade, men som de fleste af Datidens betydeligere Gejst- lige havde ogsaa han Opmærksomheden væsentligst rettet paa Iagttagelsen og Skærpelsen af den ydre Orden og Skik indenfor Kapitlet og Kirkens Gejstlige. Kort efter sin Til- trædelse i Aarhus udfærdigede han meget detaillerede og strænge Instruxer, som synes at vise, at Kirketugten var kommen i betænkeligt Forfald ved Aarhus Domkirke. Strænge Straffebestemmelser bleve fastsatte for dem, som brugte Ukvemsord mod deres Overordnede, pryglede deres Med- brødre, aabenbarede Kapitlets Hemmeligheder, uden Tilla- delse udebleve fra Gudstjenesten, forstyrrede denne ved usøm- melig Tale, Gebærder, Latter og Spøg, eller ved at løbe om Kap i Kirken , skjændes eller lade Bøgerne falde paa KANTORAT. IO3 Gulvet. Man faar et stærkt Indtryk af, at Kirkens Embedsmænd og Funktionærer under Tiden have kunnet opføre sig som uvorne Skoledrenge, og for enkelte af det underordnede Per- sonale, de saakaldte «gradalarii», Opvartere i Kirken, var der endog fastsat legemlig Revselse som Straf. ^) Det var Kan- toren, som havde den Pligt at anvende Svøben, det var ham, som ledede Anordningen af Sangen og Gudstjenesten, saa vel for den enkelte Dag som for hele Aaret. Til et saa anstrængende Hverv maatte der i Følge Statuterne kræves særlige Egenskaber. Kantoren maatte — som det siges") — ikke være en ung, men en moden Gejstlig, i Besiddelse af en kraftig Stemme og vel øvet i alle gejstlige Forretninger, tillige af en kraftig Konstitution, da han «saa vidt det var menneskelig muligt» Dag og Nat skulde lede Gudstjenesten i Kirken. Til Medhjælper,' hvis hans legemlige Kræfter ikke skulde strække til, havde han en Succentor, en Under- kantor, som skulde være til Stede, naar han ved Sygdom eller Bortrejse var hindret i at mode. At Biskop Peder Lodehat til dette — netop under de nuværende opløste Forhold — vigtige Embede valgte Niels Bille, tyder paa et nærmere Kjendskab til denne og turde maaske vise, saa vel at Niels Bille var en kraftig og energisk Personlighed, som at Gudstjenesten har .staaet paa et noget højere Trin i Roskilde end i Aarhus. Niels Bille har med- underskrevet Statuterne for Aarhus Domkirke, men forøvrigt kjendes intet nærmere til hans Virksomhed i Aarhus. Med Peder Lodehat er han formodentlig 1395 vendt tilbage til sit Kanonikat i Roskilde, hvor han 1395 — 1397 virker som Bispens retskyndige Medhjælper og som Official afsiger Domme vedrørende kirkelige Forhold.^) Skjønt han saaledes har ') Scriptor. rer. Dan. VI. 439 — 46. ') Institutio Cantorie Aarhus, ecclesiæ 1266. Scriptor. rer. Dan. VI. 409. ^) Se ovenfor S. 52, Anm. og Langebeks Diplomatår. 1395. I04 NIELS BILLE. maattet opgive Kantoratet,^) vedblev han dog at beholde sit Kanonikat i Aarhus, og endnu 1407 har han medundertegnet det Brev, hvorved Biskop Bo og Kapitlet i Aarhus erklærede, at Kalø Slot tilhørte Kronen.-) Derimod nævnes han ikke 1424 blandt de Kanniker, som modtoge Biskop Ulriks Eds- aflæggelse, da han tiltraadte sit Embede, uden at det dog deraf kan sluttes, at han ogsaa skulde have resigneret Kano- nikatet ligesom tidligere Kantoratet.^) Det kunde næsten betragtes som en Selvfølge, at Niels Bille efterfulgte sin Broder Peder Lykke som Ærkedegn i Roskilde, da denne 1409 valgtes til Biskop i Ribe. Da han allerede 1388 kunde betragtes som en « moden Mand», har han vel nu været henved de 50 Aar og saaledes kun et Par Aar yngre end Broderen. Hvad vi vide om hans Virksom- hed i Roskilde er hurtig fortalt: hans Navn nævnes jævnlig som Vidne i Forening med de øvrige Kannikers, han har været med at fælde Domme , saaledes da han Nytaarsaften 1 41 7 i Forening med Stiftets højeste Prælater og en Del Riddere og Svende sad til Doms over de Næstved Bymænd, der havde afbrændt en af Skenninge (nu Maribo) Klosters Gaarde paa Laaland, grebet en af Klostrets Brodre og to af dets Vornede , slæbt dem til Næstved og dér paa urette Thingdag holdt Dom over dem, halshugget og begravet dem i uindviet Jord.^) Han har været en flittig Indsamler af Afladspenge, hvem den pavelige Nuntius Ludovicus de Ballionibus i Aaret 141 3 kunde give Kvittering for 2400 Mark lybsk. ^) Han var 1416 med til at erklære, at Kanni- kerne i Roskilde kun af Frygt havde ladet Kong Erik ind- drage Kjøbenhavns Slot under Kronen, da han truede med ') Jeni Lyng nævnes som Kantor 1404. ') Geh. Arch. Voss. Kalø i. ') Scriptor. rer. Dan. VI. 464 — 65. »j Danske Mag. I. 366—68. ■') Vidensk. Selsk. Skr. IX. 658. NIELS BILLE. 10$ at inddrage Kapitlets og Bispedømmets andre Ejendomme. At han dog ikke var bange for at træde op imod sin Kirkes Fordel, viser hans ovenfor omtalte Erklæring ^) , som berøvede Roskilde Kirke Gaarden i Torslundemagle, rig- tignok til bedste for hans Fætter Niels Esbernsen. Thi ogsaa han var som Broderen behersket af en stærk Slægt- folelse, som kom nærmere og fjærnere Slægtninge til Gode. Til Hovedgaarden i Allindemagle bidrog han sin Skjærv, og saa vel hans Gods her som i Solbjerg tilfaldt efter hans Død Broderen Bent. Niels Bille døde den 26de April 1428, paa hvilken Dag hans Aartid fejredes i Roskilde Domkirke, hvortil han havde givet Gods, som svarede 1V2 Pund Korn i aarlig Afgift til Kirken. Hans Ettermand blev Johannes Petri.-) Som Kannik førte Niels Bille i sit Segl Familievaabnet med Navne- omskrift; hans Ærkedegne-Segl forestiller St. Hieronimus, der drager Tornen af en Løves Pote ; Familievaabnet findes forneden."^) III. J on Jonsen Bille os hans Efterkommere. Det hører heldigvis til Undtagelserne i denne Slægt- historie, at man ikke har stort andet at meddele om en ') Se S. 39. ^) Langebeks Diplomatår. 28. Maj 1428. Pontoppidans Meddelelse i An- nales eccles. Danicæ II. 551, at Bent Bille efterfulgte sin Broder Niels som Ærkedegn, maa være en Forvexling med Skiftet 1409. ') Afbildede hos H. Petersen, Danske gejstlige Sigilier No- 246 og 247. I06 JON BILLE. Gren af Familien, der kan følges i fire Generationer, end dens blotte og bare Existens og det Sted, hvortil den har været knyttet. Dette er imidlertid Tilfældet med Jon Jonsen Bille og hans Efterkommere. Jon Bille kjendes kmi som Vidne under Peder Lykkes Gavebrev til Esrom Kloster den 2 ide Januar 1398 paa Fædrenegodset i Dønnevelde, et Brev, som er af den største Vigtighed til Bestemmelsen af de fire Brødres — Peder Lykkes, Nielses, Jons og Bents — Slægt- skabsforhold og Plads paa Stamtavlen.^) Han kalder sig her Johannes Jonsen de Solbierg dictus Bille, og nævnes efter Niels Bille, xvlqvv foran Bent; han har da formodentlig været den næstyngste af Brødene. Der luxves imidlertid endnu et Udtog af et Brev , om hvilket det højlig maa beklages, at det kun foreligger i følgende kortfat- tede Uddrag: «Brev paa Hr. Jon Billis Gods, som han oplod Dronning Margrethe*.-) Godset laa i Sjælland, men nærmere Stedsbetegnelse mangler. At Hr. Jon Bille ikke er den samme som Jon Jonsen , turde fremgaa deraf, at den sidste ikke opnaaede Ridderværdigheden og altsaa heller ikke kunde kaldes med Herretitlen. Vi staa her lige overfor Muligheden af, at der samtidig med de fire Brødre Bille Jonsen har levet en fremragende Mand af Slægten, hvis Tilværelse vi forøvrigt ere fuldstændig ukjendte med, og hvis Plads paa Stamtavlen selvtølgelig ikke kan bestemmes.^) Jon Jonsen var død Aar 141 o, thi den 24de Juni dette Aar forkynder Cecilie Laurensdatter, «som Jon Jonsens Hu- stru af Solbjerg var», at hun har lejet alt sit Gods i Ege- marke i Skippinge Herred paa 10 Aar til sin kjære Ven ^) O. Nielsen, Codex Esromensis S. 166 — 67. '') Archivregistraturer IV. 49. ^) Hvis det turde antages, at Jon Bille var en Fejlskrift for Jon Litle eller Lille, som levede paa Dronning Margrethes Tid, og hvis Enke overdrog Dronningen store Ejendomme, saa var Spørgsmaalet hermed afgjort. POVL BILLE. 107 Anders Jensen af Vallekilde, imod at han aarlig skal betale hende 6 Pund Korn, Halvdelen i Rug og Halv- delen i Byg, og efter 10 Aars Forlob tilbagegive hende Godset med Bygning og Vornede. Hendes Svoger Bent Bille af Solbjerg og Peder Nielsen af «Toodrop» vare Vidner.^) Cecilie Lavrensdatters Segl forestiller et delt Skjold, hvis nederste Halvdel synes tværdelt; hun synes at tilhøre en Ros- kilde-Slægt, endnu et Vidnesbyrd om den nære Forbindelse, hvori de ældste Led af Billeætten stod til Roskilde By. Hermed standser vor Viden om Jon Jonsen og hans Hustru, og det er kun en Gisning, naar vi vove at give dette Ægtepar en Søn ved Navn Povl Bille^ som forekom- mer i Aarene 1433 — 1453 ^g skrev sig til Rollerup , et af de større Roskilde Bispelen, som laa i Slagelse Herred og hvis Voldsted endnu findes paa Gaarden Valdemarskildes Marker. Navnet Povl er ikke ganske fremmed i Billeslægten. Det forekommer i Midten af det 14de Aarhundrede og bæres af en Lægmand (laicus), som den 13de Juli 1357 i Forening med en anden Lægmand i Roskilde Stift, Johannes Pant, var til Stede i Roskilde og gav sit Vidnesbyrd om et Gave- brev til Bispestolen.-) Povl Bille i Rollerup forekommer kun som Vidne og da sædvanlig i Forbindelse med Med- lemmer af Lungeslægten eller sin egen Slægt. Han var saaledes til Stede paa Sjællands Landsthing den 27de Juli 1446, da Sten Basse ov^erdrog Hr. Torben Bille alt sit Gods i Sjælland. Men hans Segl er ikke bevaret, og det er saaledes ikke muligt at bestemme, hvem hans Fader var. Sandsyn- ligheden taler dog for, at han maa have været en Søn af Jon Jonsen Bille, i alle Tilfælde kan han ikke knyttes til nogen af de andre os bekjendte samtidige Medlemmer af ') Orig. med Cecilies og Bent Billes Segl i Voss. Skippinge H. 82. Brevet opbevaredes 1575 i Roskilde S. Agnetes Kloslets Brevkiste. Archivregistr. IV. 279. ""') O. Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatår. IV. II. Io8 HERLUF BILLE. TRÆLLEBORG. Slægten. Han forekommer sidste Gang den 30te Avgust 1453, da han paa Vedbygaard overv^ærede Fru Elisa Jens- datters, Jep Lunges Enkes Overdragelse af hendes Gaard i Atterup (Bavelse S., Tybjerg Hrd.) til Hr. Mikkel Rud.^) Hans Søn Herluf skrev sig ligeledes til Rollerup, hvilket Len han altsaa har arvet efter Faderen. Ogsaa ham møde vi udelukkende i Egenskab af Vidne i Aarene 1476 — 1484 sædvanlig i Forbindelse med sine fjærnere Slægtninge, Jens og Jørgen Eriksen Bille paa Solbjerggaard og Erik Bille paa Bjergbygaard, af hvilken sidste han havde en Gaard i Dalby, (Kirke-Helsinge S., Løve Hrd.), i Værge. ^) I sit Testament be- stemte han, at Klostret i Antvorskov skulde arve hans Jords- mon i Trælleborg (Heininge S., Slagelse Hrd. ^). Man har for- modet, at dette Navn skulde betegne den ved Tude-Aas og Vaarby-Aas Sammenløb liggende mærkelige Voldplads, den største i Danmark, og man har endog villet søge Billeættens oprindelige Hjemstavn her.*) Det er meget muligt, at den første Formodning er rigtig , og at det ældgamle Voldsted har været i Billernes Eje i det 15de Aarhundrede. Derimod er det sikkert, at Voldstedet ikke har været Sæde for nogen Bille eller for hvilkensomhelst anden Slægt, hverken i He- denold eller i den historiske Tid. Thi de nyeste Under- søgelser have bragt for Dagen, at her aldrig har staaet nogen Bygning, men at den udstrakte Voldplads indeslutter et Rum af 2^ 2 Td. Lands Størrelse, hvor der ikke er fun- det Spor af Murværk. Ligesom det mægtige Voldsted ved ') Geh. Arch. Voss. Tybjerg Hrd. 62. Om ham se Geh. Arch. Voss. Sjælland. Uvist Gods 12. Lynge Kronborg Hrd. 36 og 38; Danmark Fase. 8, Nr. 12. ^) Geh. Arch. Voss. Merløse Hrd. 40. Jvfr. om ham sammesteds Løve Hrd. 139 og Bjeverskov Hrd. 45. I hans Segl staar Navnet Herlogh Povelsen. ^) Archivregistr. IV. 158 — 59. ^) Danske Ilerregaarde VIII. Valbygaard. ANDERS OG JAKOB BII.LK. lOQ Pedersborg nær ved Sorø stammer Trælleborgs Voldplads fra den forhistoriske Tid og er et af de ældste Minder om Urbeboernes Befæstningskunst i Danmark. Her har aldrig staaet nogen Borg , højst har her ligget nogle Huse , som have bevaret dette Navn, ligesom der endnu den Dag i Dag ligger et Par Gaarde, som bærer Trælleborgs Navn.^) Herluf Bille skjænkede som sagt Trælleborgs Jord til Antvorskov Kloster, i hvis Kirke saa mange Medlemmer af de ældre Grene af Billeslægten fandt deres sidste Hvilested, og hvor Giveren maaske ogsaa selv blev begraven. Han efterlod to Sønner, Anders og Jakob, som 1487 stadfæstede og fuld- byrdede deres Faders Testament, men om hvis Liv og øv- rige Forhold intet er os bekjendt, og som saaledes afslutter denne Slægtegrens korte og — for saa vidt vi kjende til den — indholdsløse Saea. ' IV. Bent Bille til Solbjerg og x-lllindemagle Hr. Jakob Bille til Bjergby og Lyngby. Paa Skarsholm Slot (i Bjergsted S., Skippinge Hrd.) ved Bredden af den skjønne Skarre- eller Skarris Sø, hvor der endnu findes tydelige og udstrakte Spor af den gamle Borg med sine anselige Befæstninger, boede i det 14de Aarhundrede en anset Slægt, som i sit tværdelte Vaaben- skjold, til Tegn paa sin Nedstamning fra Kongehuset, førte ') Jvfr. Trap, Beskrivelse af Kongerigel Danmark IH. 385 — 86. I Topogr. Archiv findes en Tegning af V^oldstedet. IlO SKARSHOLMSLÆGTEN. foroven en gaaende kronet Løve, forneden fra 3 til syv Hjerter eller Søblade. Den førte ikke noget Til- navn, men senere Genealoger have uden rimelig Grund kaldt den Barnumslægten, fordi dette Navn fremtræder i Slægtens tre sidste Generationer. Med mere Ret kan man kalde den Skarsholmslmgten efter den Hovedgaard, hvortil dens sidste Medlemmer skreve sig, og under dette Navn vil den blive nævnt i Billeættens Historie. Skarsholmslægten nedstammede fra Hertug Knud afLaa- land og Bleking, Valdemar Sejrs uægte Søn med Esbern Snares Enke Helene. Knuds Søn , Hertug Erik af Sønder- halland, døde 1304, og med ham ophørte Hertugtitlen i denne Slægt, idet hans Søn med Hertuginde Elisabeth, Barnum Eriksen, kun førte den for Sønner af fyrstelige Personer sædvanlige Titel Junker. Dennes Søn Erik Barnumsen kaldte sig ogsaa jævnlig Junker, men endnu hyppigere Væbner og Ridder, og hans Søn Barnum, Slægtens sidste Mand, har end ikke ført Junkertitlen, skjønt hans Søstre i Skiftebrevét efter Faderen kaldes Frøkener (Domicellæ). Ligesom det saa- ledes gik gradevis tilbage med Slægtens ydre Værdighedstegn, saaledes dalede ogsaa gradevis dens Indflydelse : dens Be- røring med Kongehuset ophørte , dens Ejendomsbesiddelser synes at være blevne formindskede i betænkelig Grad, men Vaabnet blev tilbage som Minde om fordums Storhed. Ingen af Slægtens Medlemmer synes heller at have besiddet Egenskaber, som formaaede atter at hæve en i Magt og Indflydelse dalende Slægt, og da Svend Estridsens Konge- slægt uddøde 1 375 med Valdemar Atterdag, var der sikkert kun faa, der tænkte paa, at der endnu i Ridderen Barnum Eriksen til Skarsholm levede et Skud af den gamle Konge- stamme.^) ') Skar.sholmslægtens Nedstainning fra Kongehuset er først bleven paavist i nyere Tid. Becker (Danske Herregaarde 3. Løvenborg) søger dens Stamfader i en af de mange Prinser, som Valdemar den store ude- lukkede fra Tronen. .Saa vidt mig bekjendt, er det forst i Regislrel SKARSHOLMSLÆGTEN. III Men selvfølgelig regnedes Slægten til det sidste med blandt Landets højeste Adel. Saa vel Erik Barnumsen som til Geh. Arch. Aarsberetn. II. 98, jvfr. S. 91, blevet paavist , at Slægten nedstammede i lige Linje fra Valdemar Sejr. Men nogen di- plomatisk Paavisning har ikke her kunnet finde Sted, og det er kun den Autoritet , som dette Register nyder, der har kunnet slaa denne Genealogi fast. Saaledes har Krarup (Kongeskiftet efter Valdemar Atterdags Død, Hist. Tidsskr. V. 9 L.) støttet sig til Registret, me- dens H. Petersen (Skjoldefrisen i Sorø Kirke, Aarb. f. nord. Oldk. 1883, S. 12) kalder de hallandske Grever for Erik Barnumsens Stam- fædre. Det er nu givet, at Slægten fører det samme Vaaben som de hallandske Grever og Hertuger (Kornerup, Skjalm Hvides Slægts Grave og Skjoldmærker i Sorø Kirke, Aarb. f. nord. Oldk. 1877, S. 230), men Vanskeligheden ligger i, at det hidtil var antaget (Suhm, Danm. Hist. XI. 470), at Hertug Erik af Sønderhalland, som døde 1304 og blev begraven i Ringsted Kirke, ikke efterlod sig Børn. I Registret til Aarsberetn. fra Geh. Arch. nævnes nu som hans Søn : Hertug Barnura af Halland, til Skarsholm. Jeg tor formode, at Betegnelserne »Hertug af Halland« og «til Skarsholm« ere Registrets Forfatters (Registrator Plesners) egne Tilføjelser; i alle Tilfælde har jeg ikke fundet omtalt en saadan Hertug, men vel en Junker (Domicellus) Bar- num, som i Forening med en Del af Sjællands fornemste Mænd, og som den første i Rækken efter Ridderne, vidnede paa Sjællands Landsthing den 3. Febr. 132S om det Gods, som Erik Plovpennings Døtre havde skjænket S. Agnete Kloster i Roskilde (Dipl. Svecanum IV. 46). Samme Aar udjog Junker Barnum Munkene af Knardrup Kloster, som Christoffer II. havde stiftet, men hvis Gods nu blev be- sat af Knud Porse og Ingvar Hjort (Scripter, rer. Dan. VI. 522). Han har altsaa staaet i nær Forbindelse med disse Kong Christoffers svorne Fjender; men var han nu ogsaa en Søn af Hertug Erik? Jun- kertitlen antyder allerede hans Slægtskab med Kongehuset ; at hans Søn hed Erik turde tyde hen paa Slægtskabet med Hertug Erik af Sønderhalland; men der findes et hidtd ikke paaagtet Dokument, som gjør det i høj Grad sandsynligt, at den af Aarsberelningernes Register opstillede Formodning er den rette. Den 9. Febr. 13 17 udstedte 5 Mænd (deribl. Bent Bille) paa Sjællands Landsthing et Vidnebrev om, at Niels, kaldet Hjort, havde tilskjødet Fru Elisabeth, fordum Her- tuginde af Ha'dand, Hertug Eriks Enke, en Gaard i Allijidemagle — foruden andet Gods (Orig. i Geh. Arch. Voss. Skippinge Hrd. \ a.) 112 SKARSHOLMSLÆGTEN. hans Søn Barnum fremtræder i Tidens Aktstykker som an- sete Mænd, der hænge deres Segl under Haandfæstninger og Fredstraktater og sædvanlig blandt de første og derfor blandt de i Rang højest staaende Medlemmer af den danske Adel. Erik Barnumsen ejede Skarsholni og Eliinge (det nuværende Løvenborg) foruden meget Strøgods i Sjælland, og var tillige Høvedsmand paa Korsør Slot/) Han var gift med Fru Gertrud, en Datter af den under Kong Christoffer II højt ansete Peder Grubbe til Storthe (maaske Stude, Hem- mershøj, S. Slagelse Hrd.), efter hvem han og Hustru arvede meget Gods i Skaane, som han senere solgte og derfor til Gjengjæld udlagde Fru Gertrud Gods i Sønderød i Sjælland. Ved sin Død ca. 1369 efterlod han sig en talrig Slægt, tre Sønner og to Døttre. Men to af Sønnerne, Erik og Knud, døde tidlig. Erik blev begraven i Sorø, hvor endnu hans Navn og Vaaben kan ses i den smukke Skjoldfrise. Den tredje Søn, Hr. Barnum Eriksen, havde i sit Giftermaal med Edle Jakobsdatter Basse kun en Datter Johanne , som blev gift med Rigshovmesteren Hening Podebuskes Søn Hans Podebusk, og da Hr. Barnum i Aaret 1399 med sin Hustru gav sig ind i Antvorskov Kloster, til hvilket han havde skjænket betydeligt Gods, og faa Aar efter (140 1) afgik ved Døden, udslukkedes med ham det sidste mand- lige Skud af Valdemar Sejrs Kongestamme.-) Denne Gaard er utvivlsomt den samme, som Junker Barnums Sønne- datter Kirstine Eriksdatter senere overdrog sine Svigersønner Bent og Jakob Bille, og at denne Formodning holder Stik, fremgaar yderligere deraf, at der 1414, S. Mathie Dag, netop paa en Tid, hvor Ejendom- men var gaaet over i Billernes Hænder, blev taget en Vidisse af samme Brev (ibid. i b.). Det tør saaledes antages for i høj (irad sandsynligt, at Registrator Plesner med sin sædvanlige Skarpsindighed har udfundet det manglende Led i Stamtavlen, og paa vedføjede Ge- nealogi over Slægten er derfor ogsaa hans Opstilling fulgt. ') Koppmann, Hanserecesse I. 293. ^) Arkivregistr. IV. 103 — 104. 113 TO o o !y 03 H O) "11 s K/^ o rt ^ C3 — P "S 1-3 ^ ^ M '^ - ro " c - t_ o M O I— I N O '^ 5 - = •^ te o t^ CJ = M k. " s O >> '"' > c 1:1 r^ -5 M i j^ ci o > — -^ C/3 . = c/-. ^ x t/ic/: t/; Q -6 •i^M o o c Æ « = 3< - — .H © I® "' i J5 rt ji c - u: > ^ I— I tn 1) tt. o rt J- '-© ? 3 Q -^ "C CAD o C T3 ■y: S s iJj ^ s Si d »j ^ = ^ - t~^ IJJ "S _, tC— > t-i 5 -n- u s=r^ t/. i - OQ ;: T3 it 00 = i; O -'O = C^ K/ ri CQ -5 =^-Sh ii o-^ c © J 5 aJ jJ ^ O^ SØ j^ s tj , . a o ; = © 114 SKARSHOLMSLÆGTEN. Det gik denne Slægt, som det er gaaet saa mange af vore middelalderlige Slægter: en kort Blomstring og en hur- tig Uddøen paa Sværdsiden, medens Spindesiden blomstrer videre og ved Forening med andre Slægter overfører til disse saa vel den uddøende Slægts Traditioner som dens Besiddelser. Hr. Erik Barnumsens og Fru Gertrud Grubbes Datter Kirstine Eriksdatter blev gift med Ridderen Hr. Torben Pedersen (Galen) til Lyngby i Viilands Herred i Skaane.^) Hr. Torben tilhørte den højt ansete skaanske Slægt, der førte '. nærmest Kirken nu er helt op- taget af Huspladser, ses den mindre tæt østen for den som en overpløjet, meget lav, omtrent cirkelrund Tomt, 86 Fod i Diameter. Grav rundtom er tydelig, og Grundstene skulle være opbrudte saa vel her som i en Runding mod Sydvest.^) I Allindemagle Kirke fandtes endnu i Midten af dette Aar- hundrede et Glasvindue, i hvilket var indebrændt Bent Billes og Hustrus Fru Ingers Navne. Deres Vaaben vare allerede i forrige Aarhundrede, da Arkivtegneren Abildgaard afko- pierede Navnene, til Dels udslettede. Ruden opbevares nu i Oldnordisk Museum.-) Bent Bille skrev sig først i sine Dr. Henry Petersens Indberetning i Ant. top. Archiv, Allindemagle. Abildgaards Tegninger i Ant. top. Arch. SKARSHOLMSLÆGTEN. 121 m sidste Leveaar til Allindemagle, efter at hans Brødre Niels Rille o'g Peder Lykke vare døde.') Imedens Bent Bille saaledes arbejdede sig fremad til Velstand og Indflydelse, var det gaaet tilbage med Skars- holmslægten. Dens Historie i Slutningen af det 14de Aar- hundrede frembyder Billedet af den sørgeligste økonomiske Decadence. Pantsættelser og Salg af dens faste Ejendomme følge Slag i Slag. Hos Datidens store Finansmand, Biskop Peder Jensen Lodehat, maa Slægten stadig laane Penge. Dens Hovedgaarde Skar.-holm og Bjerg.sted stode i Pant hos ham for store Summer, som han først fik igjen, da alle Ar- vingerne 1408 solgte Godserne til Dronning Margrethe.-) Allerede 8 Aar før havde Slægtens sid.ste Mand givet sig ind i Antvorskov Kloster, hvor han døde, og det var nu lutter Enker , som sade tiitTage med Slægtens Besiddelser, utvivlsomt værgeløst Bytte for Svigersønnernes og for Kirkens paatrængende Ønsker. Bent Bille har forstaaet at drage sig de givne Forhold til Nytte. Af åt.x\ stadig pengeforlegne Barnum Eriksen kjøbte han 1398 Gods i Bildsø i Løve Herred, som blev lagt til Solbjerggaarden.'^) Men især maatte Fru Gertrud, som fra Begyndelsen af synes at have haft noget tilovers for sin «kjære» Datterdatters Mand, holde for. Foruden de fire Gaarde i Allindemagle tilskjødede hun ham 1398 alt det Gods i Skippinge og Merløse Herreder, som hun havde arvet efter sin Fader Peder Grubbe af Storthe og sin Broder Niels Grubbe. "*) I Aaret 1401 pant- satte hun til ham sit Gods i Sønderod, Rerslev S., Løve Hrd. for loo Mark rent Sølv af kølnsk Vægt (ca. 30,000 Kr.). ^) Brev af 24de Juni 1434, Pedersen , Kjøge By.s Hist. S. 2, og af iste Maj 1436, se ovfr. S. 40. 2) Danske Mag. V. 38—40. ') Brev af 6. Oktober 1398 i Geh. Arch. Voss. Love Hrd. 151. ^) Breve af 23. Aug. 1398 i Geh. Arch. Voss. Skippinge Hrd. 91 og Merløse Hrd. 166. 122 BENT BILLES RIGDOM. Laanet skulde tilbagebetales inden tre Aar ; men allerede et halvt Aar efter tilskjødede hun ham Godset, som hørte til Skarsholmslægtens Ejendomme, men var blevet hende til- skjødet af hendes Ægtefælle til Erstatning for hendes Fædrenegods i Skaane, som han havde solgt.^) For saavidt han virkelig har kjøbt disse Ejendomme og det ikke er et pro formå Kjøb, som i Virkeligheden skjuler en Gaveoverdragelse , har Bent Bille haft store Pengemidler til sin Raadighed i en Tid, hvor rede Penge vare meget sjældne. Men man faar en Mistanke om, at Kjøbet ikke har været virkeligt, naar man sér, at dette Gods jævnlig bliver gjort ham stridigt af andre Arvinger. Saaledes krævede Oluf Lunge Gaarden i Merløse; men paa Sjællands Landsthing svore 13 Riddere og Væbnere, at Gaarden med Rette havde tilhørt Peder Grubbe af Storthe.-) Med An- dersjepsen Lunges Arvinger maatte han ogsaa føre Strid om Afgiften af Brøderups Møller og af en Gaard i Sjolte i Baarse Herred, men ogsaa her kunde han fremlægge Breve, der beviste hans Ret til Godset, og Anders Lunges Arvinger maatte endog forpligte sig til inden 6 Uger at tilbagebetale, hvad deres Fader havde opbebaaret i Afgift af Møllerne.^) Han forstod i det hele fortræffelig at paatale sin Ejen- ^) Breve af 28. Septbr. 1401 og 3. Febr. 1402, Geh. Arch. Voss. Løve Hrd. 128, 129. Smlgn. Vidensk. Selsk. Skr. IX. 687. Endnu findes de fleste af de Breve, hvormed Bent Bille sikrede sig i sin retmæssige Besiddelse af Ejendommen, og de ere ret vigtige som Bidrag til Op- lysning om Maaden, hvorpaa man i Mangel af offentlige Skjødeproto- koller maatte skafte sig Sikkerhed. Endnu 1420 befaler Kongen alle dem, som mene at have nogen Ret til Sønderød, at møde inden 6 Uger paa Bent Billes Herredsthing. Brevene i Geh. Arch. Voss. Love Hrd. 9 — 13. Jvfr. Matzen, Den danske Panterets Hist. S. 225 fif. ^) Brev af 4. Maj 1402. Orig. (Seglene borte) i Geh. Arch. Voss. Mer- løse Hrd. 141. ') Breve af 2. og 29. Juni samt af 9. Juli i Geh. Arch. \'oss. Baarse Hrd. 6—8. TVIVLSOMME FORDRINGER. I 23 domsret til Gods, der forhen havde tilhørt hans Hustrus Slægt; de to sidstnævnte Ejendomme havde saaledes tilhørt Torben Pedersen; og naar vi 1429 se ham lade sig indføre i en Gaard i Karleby i Valborg Herred, hvorpaa han har kunnet fremlægge Ejendomsbrev^), ledes Tanken uvilkaarlig hen paa et lille Registrantudtog fra Aaret 1363, som lyder saaledes-: «Erik Barnumsen af Skarsholms Magtebrev givet Johan Persen at afhænde alt hans Gods i Karleby».-) Det har sikkert ikke altid været let for Folk at fremlægge de Papirer, hvorpaa deres Ret til Gaard og Gods støttede sig, og mulig er det, at Bent Bille ikke har været saa nøjeregnende, naar Tilfældet eller et bedre Opbevaringssted for de gamle Do- kumenter har givet ham gode Vaaben i Hænde. Der foreligger nu i Virkeligheden et højst interessant Exempel paa, hvad Bent Bille i saa Henseende kunde tillade sig, og det er fristende at slutte, at dette Exempel ikke er ene- staaende. I Aaret 1366 pantsatte Hr. Torben Pedersen til Niels Reimersen sit Gods i Truelstrup (Daastrup S., Ramsø Hrd. for 16 Mark Sølv uden senere at indløse det. Godset kom senere ved Arv eller Kjøb til Klavs Henriksen Skade i Ramløse. Nu har sandsynligvis Bent Bille i sin Svigerfaders Efterladenskaber fundet Breve, som løde paa Truelstrup, og har da med disse Breve i Haanden erhvervet sig af den kongelige Kansler Peder Falster Dombreve paa Truelstrup. Derpaa red han — som det hedder — ind i Truelstrup og tog med Vold og Magt to Aars Landgilde op af Godset. Klavs Henriksen kunde imidlertid fremføre saa vel ovennævnte Pantebrev som et Indførsesbrev og det kongelige Laasebrev paa Godset, og efter at først Bi- skop Jens Andersen i Roskilde havde paakjendt Sagen til Gunst for Klavs Henriksen, kom den endelig for Rigets ') Brev af ii. Juli 1429 i Geh. Arcli. V055. Voldborg Hrd. 2. ^) Archivregibtr. III. 330. 124 BENT BILLES VIRKSOMHED. Raad , som stadfæstede Bispens Dom , at det gamle Laase- brev, som Klavs Henriksen havde, skulde blive ved Magt i alle sine Artikler, medens de af Peder Falster udstedte Dombreve erklæredes døde og magtesløse. Klavs Henriksen blev derpaa lovlig indført i Godset. Sagen kom paa ny for i Aaret 1442 — efter Bent Billes Død — , men fik samme Udfald; thi Klavs Henriksen havde sine Papirer i Orden, hvad maaske de andre ikke have haft.^) Bent Bille var en saare virksom Mand, der ikke alene forstod at benytte sine gunstige Familieforbindelser til sin Fordel, men ogsaa havde et aabent Blik for, hvad der lod sig udrette med Penge, og grant kjendte Hemmeligheden ved, hvorledes Penge avle Penge. Han kjøbte ofte og gjerne Gods, især af Enker; saaledes solgte Fru Anne Pedersdatter Jernskjæg af Vognserup , Mikkel Ruds Enke, ham 14 18 sit l'^ædrenegods i Skippinge-), i hvilket Herred han ogsaa s}-nes at have gjort Forsøg paa at samle et større Gods. Derimod er det meget sjældent at træffe Exempler paa, at l)an har afliændet Gods; det ene.ste Exempel — saa vidt os bekjendt — er, at han 1401 afhændede noget Gods i Forsinge til Anders Jensen (Lodehat) i Forsinge. ^) Endelig maa det anføres, at han havde store Forleninger af Bispen i Roskilde, først Brørup ved Slagelse, siden Dragsholm Slot, og at han endelig med Peder Lykke kom som Lensmand til Bøvling Slot i Nørrejylland. Disse Forleninger have sikkert lagt et godt Fundament for hans økonomiske Stilling. Han var en stræ^ng Mand, som holdt sine Bønder til Ilden, hvorfor vi ofte høre omtale, at de forlode hans Gods, under ') Aktstykkerne i denne Sag, samt Brevet af 1366 findes i Geh. Arch. Voss. Ramsø Hrd. 56, 57, 58, 67. Da alle Brevene ere gjennem- skaarne, har maaske Bent Billes Arvinger indløst Godset for de 16 Mark. ') Brev al 13. Decbr. 1418 i Geh. Arch. Voss. Skippinge Hrd. 9. ') Archivregistr. III. 324. FORHOLD TIL SLÆGTEN. 125 Tiden endog medtagende Redskaber og Inventarium. Han maatte da ved kongelige Breve lade dem kalde tilbage til Godset, men Gaardene fik imens Lov til at skjøtte sig selv.') Bent Bille har aldrig deltaget i Tidens politiske Liv. Vel har ogsaa han i Aaret 1421 som en af de « ældste og viseste Mænd her i Landet » været med til at afgive sit Skjøn om. Danmarks Ret til Sønderjylland"), men det er da ogsaa den eneste Statsmandsgjerning, hvortil hans Navn er knyttet. Et virksomt Liv, udelukkende rettet paa Fremme af sin økonomiske Velfærd, har han ført, maaske ret hen- synsløs i Valget af Midler og haard mod sine Undergivne, men til Gavn for sin Slægt, hvis materielle Blomstring han har lagt Grunden til. Til sine Brødre og øvrige Slægtninge stod han i et venskabeligt Forhold: Peder Lykke indsatte ham til Executor Testamenti, sin Broder Jons Enke synes han at have staaet bi med Raad og Daad, under Niels Es- bernsene Billes Fundats til Roskilde Domkirke har han hængt sit Segl, men nærmere Kjendskab til hans Personlighed og huslige Forhold kan ikke læses ud af de magre Kilder til hans Historie, som Tiden har efterladt os. Med sin Hustru Inger lod Bent Bille sig optage i Bri- gittinerklostret i Vadstena. Efterhaanden som dette Klosters Anseelse var stegen her i Norden, var det blevet Skik og Brug, at fornemme Mænd og Kvinder indtraadte i Ordenen som saakaldte «fratres (eller sorores) ab extra». Uden at bo i Klostret eller aflægge Løfterne bleve de delagtiggjorte i Ordenens Fortjenester og fik Ret til at begraves i Ordenens Dragt. Selvfølgelig have de til Gjengjæld vist Klostret deres velviUige Sindelag i Form af Gaver i Gods og Penge. '; Talrige Breve heroin: i6. Aug. 1401, i. Maj 1405 (to Bønder i .Sandby og Solbjerg), 2. April 1403 (to Bønder i Hynge i Løve Hrd. og i Æbletvcd i Merløse Hrd.), 26. Marts 1407 (en Bonde, som har medtaget sine Redskaber}. Geh. Arch. Løve Hrd. 4 — S. -Sleenstrup, a. St. S. 52. ^) Antislesvigholst. Fragmenter XIII. iio — 13. 1 26 BRIGITTINERORDENEN. Baade Dronning Margrethe, Erik af Pommern og Dronning Philippa viste Klostret i Vadstena stor Velvilje og lode sig optage i Søstrenes Samfund, Dronning Philippa blev endog begraven i Vadstena. Efter at Margrete havde stiftet Bri- gittinerklostret i Maribo, søgte vel de fleste Danske hertil, men endnu i Erik af Pommerns Tid og endog senere er det ikke udsædvanhgt at træffe danske Kvinder og Mænd i Vadstena, saa vel regelbundne som Lægfolk.^) Til de sidst- nævnte hørte selvfølgelig Bent Bille og Hustru. Optagelses- brevet lød saaledes: « Søster Benedikte, Abbedisse, og Bro- der Ulph, Generalkonfessor i Jomfru Marias og Fru Birgittes Klostersamfund i Vadstena, sende den adelige og i Christo elskede Mand Benedikt Jonsen og Hustru Inger Torbens- datter af Lunde Stift vor Hilsen og Ønsket om en stadig Forøgelse af de himmelske Velgjerninger. Paa Grund af den fromme Kjærlighed, I altid have vist Gud og vort Kloster, have vi gjerne optaget Eder, som vore kjære Venner og særdeles Velgjørere, i vort Broderskab, og indrømme Eder ved dette vort Brev en særlig og broderlig Del i alle vore Goder — Messer, Vigilier, Faster, Velsignelser, For- bønner og alle de ovrige Velgjerninger, vort Kloster ved Frelserens usigelige Naade kan yde. Vi have tillige bestemt, at naar I efter Himlens Vilje kaldes bort fra den jordiske Landflygtighed til det himmelske Fædreland, og naar den ene af Eders eller begges Død er os forkyndt, ville vi af særlig Gunst lade holde den samme Gudstjeneste for Eder, som vi holde for vore bedste Venner og Velgjørere. Til Vidnes- byrd herom lade vi hænge vort Segl under dette Brev. Givet i Vadstena Anno 1424 S. Peders ad vincula Dag. »^) ') 1415 ^*'2 nobilis virgo de Jucia; 1418 ^h Elseff Olaffsdatter de Jucia ; 1423 ^®/2 Anna Clavsdottir de Dacia; 1435 '^/s Margareta Gunnars- dotter de Jucia; 1444 '^,4 Katharina Ericksdotter de Dacia. Script, rer. Suecicar. II. passim. ^) LangebeksiDiplomatar. i. August 1424. Formularen er den af Ordenen sædvanlig brugte; jvfr. Kali Rasmussen, Hist. top. Efierretn. om Musse Herred S. 76 — 77. FUNDET I SLAGELSE. 12"] Bent Bille er død inden Aaret 1442, maaske allerede 1438, da hans Søn Erik (den 5te Juni) skriver sig til Sol- bjerg.^) Hans Hustru overlevede ham, men hendes Dødsaar er ukjendt.-) I Skjoldfrisen paa Muren i Ringsted Kirke findes Billevaabnet med Bent Rilles Navn nedenunder, og det kan saaledes formodes, at han er begravet i denne Kirke. ^) Men det bør dog ikke forbigaas, at ogsaa meget taler fur, at Antvorskov Klosterkirke er blevet hans sidste Hvilested. Her hvile hans Søn og Sønnesøn Torben og Peder Bille til Svanholm , samt dennes Sønner, Erik og Bi- skop Ove Bille. Et Fund, som i 1885 blev gjort i Slagelse, vidner ogsaa om, at Billeætten har været nær knyttet til denne Stad. Ved Udgravningen af en Grund fandtes her en Samling Smykker, bestaaende af Brystspænder, Hægter, Knapper og Fingerringe, disse sidste med Emaille og ind- lagte Stene. Størst Interesse frembød Korsethægterne. De vare af forgyldt Sølv, næsten '^u Tomme høje og i^/s Tom. brede, hvert bestaaende af et trekantet Vaabenskjold imellem to oprejststaaende Løver, af hvilke den ene var fastloddet til Skjoldet og den anden foran sig havde en Øsken til at hages paa en under Skjoldet fastloddet Hægte. Af Løverne vare 25 hele og 3 kun halve; ved 9 af dem sad Øskenen til højre for Løven og ved 5 af dem til venstre. Paa Vaabenskjoldene fandtes adelige Vaaben og iblandt disse tre med Bille- og to med Galen-Vaabnet, desuden vare Fa- milierne Grubbe, Taa, Ranzow, Ahlefeld og flere repræsen- terede.**) Fundet stammer fra Aaret c. 1400, og vi tør maaske ') I Brevene fra Aarene 1442 (se ovfr. S. 124) siges om ham, — skriver Erik af Pommern — «at der er mange ærlige Mænd i Danmark, som sligt er led, at det os sker og er sket, at de os ikke gjerne havde gjort det, uden de havde ladet os det vide tilforn ». Hertil hørte saa ansete Mænd som Erik Krummedige, Peder Oxe, Axel Tott og Sten Basse, og iblandt dem møde vi ogsaa et Medlem af Bille- ætten. Medens de paa Sjælland bosatte Grene af Familien med Bents Sønner Torben og Erik i Spidsen hurtig sluttede sig til de nye Magthavere, blev den skaanske Linjes Hoved- ') V. d. Roop, Zur deutsch-skandinavischen Gesch. des XV. Jahrh. .S. Si — 85. PEDER BILLE TIL LYNGBY. ' 1 33 repræsentant, Peder Bille til Lyngbygaard, sin gamle Herre tro, selv efter at den danske Adels Opsigelsesbrev havde ryddet Grunden bort under Kongens Fødder. Peder Bille til Lyngbygaard var den ældste Søn af Jakob Bille til Bjergby og Lyngby og Gyde Torbensdatter Galen. Efter Faderens Død arvede han Lyngbygaard, og hans Mormoder Kirstine Eriksdatter tilskjødede ham 1428 al sin Ret i samme Gaard samt i den til Hovedgaarden hørende By, Lyngby, og tilliggende Mølle, Annyms eller Amyngs Mølle^). Han var allerede 1432 en saa anset Mand, at han i Forening med saa fine Folk, som Grev Hans af Eberstein og de to Rigsraader og Riddere Sten Basse og Anders Nielsen blev tilkaldt som særligt Vidne ved det Forlig, som Kong Erik og det danske Rigsraad den 23. Avgust 1432 sluttede i Horsens med de hanseatiske Sendebud"). Han kaldes i dette Dokument Væbner og Lægmand i Lunde Stift. Med Erik af Pommern stod han paa den bedste Fod, thi han del- tog, trods sit nære Slægtskab med Ærkebiskop Peder Lykke, i Kongens haanende og uretfærdige Optræden imod Ærke- bispen, den II. Januar 1434, da han rned flere svenske og skaanske Adelsmænd af de fornemste Slægter bevæbnet stod udenfor Sakristidøren i Lund og med høje Raab tvang Dom- kapitlet til at antage Kongens Befalinger^\ Den gamle Ærke- biskop fandt dog ikke heraf Anledning til at slaa Haanden af sin unge, varmblodige Slægtning, thi han overværede og bekræftede endnu samme Aar Skiftet mellem Peder Bille og hans Brødre og Svogre paa den ene Side og Bent Bille og dennes Sønner paa den anden Side angaaende Arv^en efter Torben Pedersen til Lyngby. Ved dette Skifte kom Lyngby ') Registr. over Ulfstandsbrevene i Geh. Arch. ^) V. d. Roop, Hanserecesse I. 91. 5. Juni 1432 forsegler han til Vitter- lighed med Torkild Pedersen af Slægten Væbner et Skjøde til Hr. Esge Jensen Brok af Estrup paa Gods i Vrads Herred. Geh. Arch. Voss. Vrads H. 57. '") Se ovenfor S. 80 — Si. 134 PEDER BILLE TIL LYNGBY. Hovedgaard i den skaanske Linjes udelukkende Besiddelse, og Peder Bille har formodentlig senere afkjøbt sine Brødre og Søstre deres Parter, saa at han nu var Eneejer af den gamle Herregaard. Kun et Par Mil fra Lyngby, i Gjers Herred, laa den gamle befæstede Gaard Vidskøfle. Den ejedes i Begyndelsen af det 15. Aarhundrede af Ridder Axel Brahe, der var gift med Holger Holgersdatter Krogenos og med hende havde mod- taget en Part i Vidskøfle, som han senere forøgede ved at kjøbe sin Svigermoders, Merte Aagesdatters Part i Gaarden. Han skal ogsaa have kjøbt Parter i Gaarden af Per Grubbe og Per Egeteside, hvilken sidste betingede sig en Ret stegt Fisk daglig af Gaardens Ejer og derfor fik Tilnavnet Stegefisk. Axel Brahe var en fremragende Mand, hvis Navn ofte nævnes i Tidens offentlige Handlinger. Paa Vidskøfle hentede Peder l^ille sig sin Hustru, idet han giftede sig — uvist naar — med Margrethe Axelsdatter. Han kom derved ikke alene i For- bindelse med den mægtige Braheslægt, men ogsaa med andre ansete skaanske Adelsslægter, idet hans Hustrus Søstre, Ose og Ellen, vare gifte med Oluf Trudsen Hase paa Ørtofte og Hr. Jon Gedde til Gedsholm. De gunstige Varsler, under hvilke Peder Bille havde be- gyndt sin Lobebane, formørkedes pludselig, da ogsaa han blev ramt af det Slag, der styrtede Kong Erik fra Tronen. Han fulgte sandsynligvis med Kongen 1439 til Gulland og befandt sig her, da Opsigelsesbrevet paa engang aabnede Kongens Øjne for den Fare, der truede ham. For dog at redde, hvad der reddes kunde, drog Kong Erik skyndsomst med sine svenske og danske Tilhængere over til Sverig og landede i Stekeborg. Men nu var det for silde, ogsaa Sven- skerne opsagde ham Huldskab og Troskab, og med F"are for at blive indesluttet paa Stekeborg maatte han i Slutningen af Avgust 1439 slutte en Stilstand med Sverigs Marsk og Rigsforstander Karl Knutsson i Alræckiosund (i Østkinda Herred PICDER HILLE TIL LYNGliY. 135 i Østergøtland^), som sikrede ham Tilbagerejsen til Gulland. Begyndelsen af Stilstandsbrevet lyder saaledes: «Vi love en stadig Fred uden al Arg paa højbaarne Fyrstes og Herres Vegne, vor naadige Herre Kong Erik, indtil S. Mortens Dag og denne Dag ud for alle hans Fogeder, Embedsmænd, Svende, Tjenere og Medhjælpere, hvo de helst ere, som her- efter nævnes: Hr. Bengt Stensson, Hr. Bo Stensson, Ryningh, Magnus Green, Johan Wmmerese, Peder Bille og alle deres Tjenere og Medhjælpere, og alle vor naadige Herres Hofsinder, gode Mænd og Tjenere, hvo de helst ere, ingen undtagen, som her med ham nu i Riget (Sverig) ere og ind til ham kommende vorder inden den fornævnte Tid, saa at det skal stande og blive uden Arg i en fælig Fred i saadan Maade at holde, som herefter følger»-). De i Brevet inde- holdte Bestemmelser angaa udelukkende Eriks svenske Venner, saa at man ikke kan se, hvorfor det har været nødvendigt at fremhæve Peder Bille i Stilstandsbetingelserne, eller hvilket Prorhold han i det givne Øjeblik har staaet i til Kong Erik. Saa meget tør dog anses for givet, at han har indtaget en fremragende Plads i Kongens Omgivelser og paa en eller anden Maade har været stærkt indviklet i de svenske Forhold. Hvor længe Peder Bille har knyttet sin Skjæbne til Erik af Pommerns, er ukjendt. Hans Navn forekommer ikke i de følgende Aars mærkelige Begivenheder, da Christoffer Skridt for Skridt maatte tilkæmpe sig Herredømmet i de nordiske Riger. Men lidt efter lidt hendøde Modstanden, som ikke blev støttet ved nogen kraftig Indgriben fra Eriks Side. Peder Oxe overgav Nøglerne til Øresundet, Axel Pedersen Varberg, Sten Basse og Erik Krummedige og andre, som hid- til havde holdt sig forsigtig tilbage sluttede sig til det nye Kongsæmne, og ved Liibeckernes og Hertug Adolfs kraftige Bistand tilbagevistes Hollændernes Forsøg paa at hjælpe *) Styfte, Skandinavien under unionstiden, 2. uppl. S. 209. ^) Hadorpli, Twå gamble Rijm-Kronikor. Sthlm. 1674. S. 136 — 38. 136 PEDEK BILLE TIL LYNGBY. Erik af Pommern og undertrykkedes Bondeopstandene. Efter at endelig ogsaa Sverigs og Norges Rigsraad 1441 — 42 havde erklæret sig for Christofters Valg til Konge og Kroningerne i Upsala og Oslo vare fuldbyrdede, afsluttedes den lange og usikre Mellemregering i. Januar 1443, ^1^ Ærkebispen i Lund paasatte Kong Christoffer Valdemarernes Kongekrone i Ribe. At Peder Bille under saadanne Forhold skulde have fore- trukket Opholdet hos sin landflygtige Konge paa Visborg for sin lune og sikre Rede paa Lyngbygaard, var ikke at formode. Men han kunde heller ikke vente nogen Gunst og Støtte hos de nye Magthavere ved Øresundet, og han for- svinder da ogsaa saa godt som fuldstændig af Historien. I Juli 1444 var han dog til Stede paa Herredagen i Kalmar, hvor han har forseglet et Skjødebrev til Aage Axelsen Tott^). Men hermed er ogsaa hans Saga til Ende, og allerede 1450 nævnes hans Hustru som Enke"). Skjønt vi ikke kjende Motiverne til Peder Billes Handle- maade og altsaa ikke vide, om hans Bevæggrunde til at støtte sin gamle Velynders Sag have været fuldstændig uegen- nyttige, fortjener han dog vor Sympati. Thi meget taler for, at den højst nogle og trediveaarige Mand har følt sig knyttet til Erik af Pommern ved Hengivenhedens Baand og derfor ikke fulgte den Vej, der førte saa mange af hans Samtidige og nære Slægtninge til Hæder og Værdighed. Han havde iøvrigt Betingelser til at blive en af Rigets Stor- mænd: gammel Slægt, som yderligere støttedes ved hans Giftermaal i Brahe Slægten, og en betydelig Formue. For- uden Lyngbygaard ejede han en Hovedgaard i «Savetzløff», betydelige Parter i Vidskøfle og i Klaparp Hovedgaarde samt Strøgods spredt over Skaane, Halland og Bleking, og enkelte Ejendomme i Smaaland. Hans Ejendomme vur- ') Moller, Bidrag til Hallands Historia I. 141. ') Registr. ov. Ulfsiandsbrevene i Geh. Arch. MARGRETHE BRAHE. 137 deredes i Skiftet til ca. lO Læster Korn foruden Afgifter i Penge og Smør af Fæstegodset. Efter sin Ægtefælles Død styrede Margrethe Brahe Godset for sine umyndige Børn. Ingen af Farbrødrene synes at have overtaget Formynderskabet; i alle Tilfælde er det hende, som paa Børnenes Vegne tilskjoder Torben Bille til Allinde disses Ret i Truelstrup, som de havde arvet efter Oldefaderen Hr. Torben Pedersen af Lyngby^). Hun stod forøvrigt temmelig alene, thi saa vel hendes Broder Peder som hendes Søstre døde tidlig. Ikke desto mindre holdt hun sammen paa Godset, som hun efterlod ubeskaaret til Børnene. En stor Ulykke ramte hende saa vel som Skaanes øvrige Beboere, da Karl Knutsson 1452 ved Vintertid i Bund og Grund ødelagde det rige Landskab. Da gik Byer og Herregaarde op i Flammer' og særlig gik det ud over Vil- lands Herred. Om hun med samme Held har kunnet værge sin befæstede Gaard, som hendes tapre Svigerinde paa Vid- skøfle, Berete Bondesdatter Tott, der ved Hjælp af en Kar- tove drev Karl Knutssons Folk paa Flugt'-'), maa staa hen. Lyngby nævnes i alle Tilfælde ikke blandt de Gaarde, der som Iver Axelsens Borg Hærløf, Nabogaard til Vidskøfle^ gik op i Flammer. Fru Margrethe levede endnu 1459, ^^ hun den 26. Maj tillige med sin Svoger Peder Nielsen til Broholm (der ogsaa bar Øgenavnet Stegefisk ^)) tilskjødede Lunde Domkirke, hvad hendes afdøde Svoger Olof Hase og dennes Datter Birgitte havde testamenteret Kirken^). Skjønt « ærlig* og som det synes ung Enke «hvem enhver bør at beflitte sig paa, at de vel kunde vorde forsørget » — som Tidens Moral var') — , giftede hun sig ikke paa ny. ') 1450. Registr. ov. Ulfstandsbreve i Geh. Arch. ^) Danske Mag. I. 135. •'') Danske Mag. IV. 238. *) Langebeks Diplomatår. 26. Maj 1459. 'j Troels Lund, Danmarks og Norges Historie i Slutningen at det 16. Aarli. I. 9de Bog S. 47 — 48. 1 ,38 AXEL BILLE. Før 1465 var hun død, efterladende sig en Søn, Axel, og 4 Døtre, Anne og Margrethe, gifte med Brodrene Sten og Herluf Pedersen Gøye, Birgitte, gift med Kjeld Nielsen (Algudsen), Høvedsmand paa Haraldsborg ved Roskilde, og Gertrud, som døde ugift. iNIargrethe maa imidlertid være død barnløs inden 1465, da hun ikke nævnes i Skiftet efter Forældrene. Hun har forøvrigt — som senere vil blive omtalt — faaet en sørgelig Berømmelse, fordi hun var Skyld i, at hendes Frænke Lisbet Bille, « Danmarks Blomster og den skjønneste Mø i Dronning Dorotheas Fruerstue*, gik i Kloster, da hun giftede sig med Herluf Gøye. Axel Bille, som nu blev Herre paa Lyngbygaard, var opkaldt efter sin Morfader Axel Brahe. Ved Skiftet efter Faderen og Moderen fik han Lyngbygaard med Amyngs Mølle, W'ongensø og en 0 til Gaarden, som i alt vurderedes til to Læster Korn. Sten Pedersen og Fru Anne fik Hoved- gaarden i «Sawetzløff» med flere Gaarde i samme By, vur- deret til en Læst Korn. Kjeld Nielsen og hans Børn (Mo- deren var allerede død) fik Fru Margrethes Part i Vidskøfle, vurderet ligeledes til en Læst Korn og pantsat ham for 300 rhinske Gylden og 100 Mark lybsk. Jomfru Gertrud endelig fik Forældrenes Part i Klaparp og Thiufstorp (i Bara Herred), vurderet til V 2 Læst Korn. Det talrige og spredte Strøgods -skiftedes i temmelig ulige Parter mellem Arvingerne^). Axel Bille blev gift med Else Mikkelsdatter 1467, hvis Herkomst ikke er kjendt. Han skal have kjøbt Gyetorp Gaard og lagt den under Lyngby, men solgte kort efter Lyngby, «med liden Ret» siger Tale Ulfstand i sin Slægtebog, til ') Skiftebrevet er dat.: In curia Lyngby, ipso die s. Olavi regis et mar- tyris glor. (29. Juli) 1465. Det er til Vitterlighed forseglet af Hr. Abbed Niels Henriksen i Bekkeskov Kloster, Ur. Per Povlsen, Degn i Aos, Jep Stygge 1 Løgetved, og Hans Madsen, Væbnere, Hr. David, Præst i Lyngby, og Jes Bonde, Borger i Aos. Orig. i Rigsark. i Stockholm. Jeg skylder Hr. Dr. Styffe, fhv. Bibliothekar i Upsala, Tak for Meddelelsen af dette Aktstykke. AXEL lill.LE. 139 Henrik Brostrup, fra hvis Son Axel Brostrup Gaarden senere ijik over til Slægten Ulfstand ^). Den gamle Gaard, som nu i tre Slægtled havde tilhørt Jiilleætten, kom saaledes i frem- mede Hænder. I det følgende Aarhundrede skulde den atter, om end kun for en kort Stund, vende tilbage i Slægtens Besiddelse ved Klavs Billes Ægteskab med Jens Holgersens Ulfstands Datter, Lisbet Ulfstand. Men Tabet af den gamle Ættegaard blev som et Varsel om Hr. Jakob Billes Slægts l'ndergang. Slægtebogerne fortælle, at Axel Bille faldt paa et Krigstog i Sverig, og meget taler for, at denne Beretning er sand. Der var just i dette Aar (1467) urolige Tider i Norden. Kong Christiern I. havde ved sin ubesindige Op- træden skaffet sig de mægtige Axclssønner (Tott) til Fjender. Sverig havde gjort Opstand, Unionens bedste Støtte, Ærke- biskop Jens Bengtsson Oxenstjerna, havde maattet nedlægge Rigsforstanderskabet i Sverig, og en af de 7 Axelssonner, Erik Axelsen, sad nu som Rigsforstander i Stockholm. For at bringe sine Tilhængere i Sverig Understøttelse sendte Kong Christiern i Sommeren 1467 en Flaade under Anførsel af Marsken Klavs Rønnov til Stockholm, som i Juli og Avgust Maaned blev heftig belejret af de Danske. Men fra Gulland ilede Iver Axelsen sin betrængte Broder til Hjælp, Klavs Rønnov maatte ophæve Belejringen og lade Flaaden sejle bort. Heftig forfulgt af de Svenske, maatte han lade sine store Skibe i Stikken og undkom kun med Nød og næppe tilbage med «de fribaarne Mænds. Over 300 Danske bleve tagne til Fange og en stor Del dræbte. Iblandt de sidste har sandsynligvis Axel Bille været; hans Navn nævnes rigtignok ikke, men at han er død i dette Aar, fremgaar af et Brev af 10. Juli 1468, hvori Else Mikkelsdatter nævnes som Enke. Hun var den nævnte Dag til Stede i Sølvesborg, ') I Registret over de Breve, som fra Lyngbygaard blev afleveret til Ar- kivet paa Kalundborg Slot, findes hl. a. flgd. Brev. Copi 'af den Lov- hævd, Axel Bille har gjort paa Weiletorp og Wogenso for sin rett^ Grund til Lyngbygaard. Coyets Papirer i Geh. Ark. 140 AXEL BILLES BØRN. hvor hun laante 100 lybske Mark af Oluf Geed og for disse Penge pantsatte ham to af sine Børns fædrene Gaarde i Sønderhalland^). Ogsaa hun har ligesom Svigermoderen overtaget Værgemaalet for sine umyndige Børn, et ret usæd- vanligt Tilfælde, da ellers Loven foreskrev, at umyndige Børns Arv ikke kunde pantsættes uden nærmeste mandlige Slægtnings Tilladelse, og at Moderen kun maatte sidde inde med Børnenes Gods under Værgens Tilsyn'-). Om Else Mikkelsdatter og hendes Børn kunne vi kun opstille Formodninger. I Aarene 1498 — 1500 pantsætte Brødrene Axel og Karl Bille 3 Gaarde i Haldagerlille til Oluf Daa paa Ravnstrup^). Det tør formodes, at vi i disse to forøvrigt ubekjendte Personer træffe de sidste Efterkom- mere af Jakob Bille til Lyngby. Er denne Formodning rigtig, maa Axel Bille være født efter Faderens Død, da han ellers ikke kunde bære samme Navn som denne. Saaledes ud- døde denne gamle, én Gang saa ansete Gren af Billeætten. Dens Undergang var bebudet af de sædvanlige Tegn paa Slægters Decadence: Mændenes tidlige Død og Fædrene- godsets Adsplittelse. Samme Skæbne havde alt forinden ramt de to andre fra gamle Jakob Bille udgaaede Linjer. 2. Bjergbygaardlinjen. Torhen Jepsen Bille arvede efter Faderen Bjergbygaard i Sjælland, til hvilken Gaard han i Almindelighed skriver sig. Jævnlig kaldes Gaarden ogsaa Stigsbjergby, ligesom Sognet endnu den Dag idag kaldes saa. «Stighsburgh» ^) Langebeks Diplomatår. 10. Juli 1468. Som Vidner forsegle Erik Bille i Sanne, Sten Pedersen Goye i Ingelstad, Holger Henriksen i Glim- minge, Abbed Niels i Bekkeskov og Gødike Jensen i Qvinninge. ^) Matzen, Den danske Panteret S. 192. ') Archivregistraturer IV. io6. Axel Bille er formodentlig død 1499, ^^ Broderen Karl nævnte Aar pantsætter og Aaret efter sælger de af Axel 149S pantsatte Gaarde til Antvorskov Kloster. TORRKK JEPSEN l'.ILLE. I4I nævnes i Valdemar Sejrs Jordebog som Krongods^). I det 14de Aarhundrede ejedes Gaarden af Ridderen Peder Karlsen, hvis Datter Christine 1381 befuldmægtigede Johan Moltke at gjenindløse den fra Bent Bjug, til hvem den var pantsat for 300 Mark lybsk'-). Ti Aar efter ejedes Bjergbygaard af Jakob Bille, i hvis Slægt den blev i henved et Aarhundrede. Medens Broderen Peder Bille aldrig træffes i Forbindelse med sine sjællandske Fætre, Bent Billes Sønner, stod Torben Jepsen og hans I^roder Erik, der ogsaa var bosat paa Sjæl- land, i den nærmeste Berøring med dem. Ikke alene det nære Slægtskabsbaand paa fædrene og modrene Siden, men ogsaa Giftermaal i samme Familie, der synes at have været en Tradition i Billeætten, knyttede de to Grene af F^miilien til hinanden. Torben Jepsen var gift med Hr. Johan Olufsen Lunges Datter til Gundestrup, Bente eller Benedikte, Næst- søskendebarn til Torben Bentsens Hustru, Sidsel Ovesdatter Lunge. Han fik ogsaa Lod og Del i det Held, som fulgte Fæt- teren Torben. Af Christiern I. blev han slaaet til Ridder, og fra 1455 styrede han som kongelig Lensmand Ronnebæk.sholm ved Næstved, efter hvilken Gaard han sædvanlig skrev sig enten til Rønnebæksholm eller til Holmen. Efter sin Død mindedes han med Taknemlighed af Sortebrødrene i Næ.st- ved, fordi han ikke huggede i Klostrets Skove uden deres Tilladelse^). Forøvrigt flyde Kilderne til hans Historie ret sparsomt. Han ledsagede 1444 Kong Christofifer til Sverig og var den 30. Januar i Stockholm, hvor Væbneren Peder Due solgte ham alt sit Gods i Sjælland og erkjendte at have faaet fuld Betaling derfor *). Han var meget nær knyttet til Fætteren ') O. Nielsen, Kong \'aldeniar den Andens Jordebog S. 47 og 83. ") Svenska Riksarchivets F'ergainentsbref I. 500. ') Han nævnes første Gang som Ridder 1453. Diplomatår. Christierni primi S. 55, og som Høvedsmand paa Rønnebæksholm 1455, 'O- .1^''- Arn. Mag. Dipl. fase. 2. 26. *) Orig. i Geh. Ark. Voss. Sjælland. Unævnt Gods. 4. Smlgn. om 142 TORBEN JEPSEN BILLE. Torben og optræder jævnlig som Vidne ved dennes Gods- kjøb eller indfører ham i de ham tildømte Ejendomme. Saa- ledes var han — uvist med hvilken Ret — Værge for Fru Sophie Albrechtsdatter, Knud Andersens Enke til Svanholm, med hvem Torben Bille havde mange Forretninger, der banede ham Vejen til Besiddelsen af Svanholm. Ogsaa til Oluf Axelsen Tott paa Vallø stod han i venskabeligt For- hold og var en af de Adelsmænd, som 1461 indførte denne i Vallø ^). Hans Navn forekommer sidste Gang i et Brev af 4. Maj 1462, da han med sin Broder Erik i Sandved og Fætteren Torben Bille var til Stede i den store Borgestue paa Haraldsborg ved Roskilde -). Torben Jepsen var som allerede omtalt gift med Bente Lunge, Datter af Jens Lunge og Fru Talike. Denne gamle, berømte Slægts Blomstringstid var forbi; ligesom Skarsholm- slægten var den nu paa Veje til at uddø, og det er et ikke uinteressant Træk i Billeættens Historie at se den knytte sig ved Ægteskab til to hendøende Slægter, hvis Ejendomme derved komme i dens Hænder. En særlig haard Skæbne synes at have ramt Torben Jepsens Svigermoder Fru Talike. Efter sin Ægtefælles Død sad hun som Enke med 5 Børn. Jens Lunge blev begravet i Maribo, og da nu Fru Talike havde fulgt sin Mand til Graven og vendte tilbage til sit Hjem, mødte hun under Vejs sin Søster, der var død — sandsynligvis paa Vejen til Maribo. Hun fulgte nu Søsterens Lig til Maribo, men da hun atter var paa Vejen hjem, mødte hun sin Moder Ingeborg, som ogsaa var død. Hun fulgte nu ogsaa hende til Graven, men da hun derpaa en- delig kom hjem, blev strax hendes Datter Birgitte syg og døde kort efter. Samme Skæbne ramte derpaa hendes Søn Peder Due et Brev af 6. Febr. 1458 udstedt af Ærkebiskop Jens af Upsala ang. et ulovligt Salg af Ejendomme. Spegel, Skriftel. Bevis hør. t. Biskopskrøniken S. 52. ') Brasch, Vemmetoftes Hist. I. 23. ') Langebeks Diplomatår. TORBEN JEPSEN BILLE. 143 Oluf Lunge, og hun lod begge sine Børn begrave i Vester- borg Kirke paa Lolland. Saa mange Iljemsogelser kunde Fru Talike ikke bære op, og, som det hedder i det Stokke- vidne, Hr. Torben lod tage over disse Begivenheder, «saa for Fru Talike til Nielstrup og dér blev hun død»^). Betydelige Arveinteresser havde Hr. Torben Jepsen paa sin Hustrus Vegne at varetage, da han den 30. April 1460 paa Laalands Landsthing bad om og fik et Stokkevidne paa, at hans Svigerfader var død før sine Børn. Det fremgaar nemlig heraf, at Svigerfaderen Jens Lunge maa have været gift to Gange, og at Børnene have været af første Ægteskab, idet de efterlevende Søskende i saa Fald toge Arven efter Oluf og Birgitte. Hvis Jens Lunge havde overlevet sine to Børn, havde han arvet dem og Fru Talike derigjennem faaet Del i denne Arv, idet hun tog' Lod efter Manden; en Del af Arven vilde i saa Tilfælde være gaaet ud af Slægten til hendes Frænder. At Torben Jepsen efter Svigerforældrenes Død har modtaget en rig Arv, tør anses for givet, da hans Hustru kun havde en Broder, Otte, om hvem forovrigt intet er bekjendt. Fru Bente overlevede sin Husbond. 1473 kalder hun sig Torben Bille af Bjergbys Efterleverske, da hun tilskjødede sin Mands Slægtning Bent Torbensen Bille to Gaarde i Jernløse og i Gislinge, der skulde indløses fra Hr. Engelbrecht, til hvem hendes Broder Otte Lunge havde pantsat dem-). Til Sortebrødrekloster i Næstved mage- skiftede hun 1477 en Gaard i Merløse imod en af K'ostrets Gaarde i Næstved « norden ved Sortebrødre*, som Asser Skomager fordum ejede; til Gjengjæld skulde hun baade i sin Livstid og efter sin Død nyde godt af de gudehge Bønner og gode Gjerninger, som gjordes i deres Kloster^). ') Laalands Landsthingsvidne af 30. April 1460. Orig. ved Klevenfeldts Dokumenter til Lungerne. ^) Geh. Arch. Voss. Merløse Hrd. 39. Ong. er næsten ulæselig. ') Concepten til Dok., udat., i Geh. Arch. Voss. Næstved 34. At Brevet, 144 NIELS BILLE TIL HØRBY. At hun og Hr. Torben ere begravede her, tør anses for ret sandsynligt; Rønnebækshohn, hvor de sædvanlig opholdt sig, ligger i Nærheden af Næstved. Torben Jepsen er den første Mand i Slægten, i hvis Segl sés Hjelm og to Vesselhorn, dog endnu udenPaafuglefjer, somHjelmtegn, hvilken Prydelse senere blev almindelig brugt ogsaa af Slægtens øvrige Medlemmer. I Følge Stamtavlerne hos Klevenfeldt havde Hr. Torben Jepsen og Fru Bente to Sønner: Niels Bille i Horby og Jon Jiille af Gavno^). Denne Gisning holder dog næppe stik. Hvad Jon Bille angaar, er hans Afstamning ukjendt, og det kan i det højeste opstilles som en Formodning, at han har været en Søn af Peder Lykke til Solbjerg-) og Anne Grubbe. Over Niels Billes Herkomst hviler derimod et fuld.stændigt Mørke. Han skriver sig til Hørby, men denne Gaard, som ligger i Tudse Herred, var i det 15de Aarhundrede et Len af Roskilde Bispestol, og Niels Bille sad altsaa dér som Lensmand og ikke som Ejer^). Han kalder sig baade Niels og Jens i Følge den i Middelalderen ikke usædvanlige Sprog- brug at benytte disse to Betegnelser for samme Navn. Der- imod nævnes han ikke med sit Patronym, og da han saa- ledes hverken skriver sig til nogen Fædrenegaard og heller ikke Faderens Fornavn kjendes, savnes der fuldstændig Midler til at bringe ham i Forbindelse med nogen af de os be- kjendte Grene af Billeætten. Han forekommer som Vidne i uagtet det er ufuldført og endog mangler Navnene paa Medforseglerne, dog er udstedt, ses af Klosterregistranten i Scriptor. rer. Dan. IV. 404. ') Jytte Gyldenstjerne siger i sin Slægtebog: «Jens (.): Niels) Bille haver været Hr. Jon Billis Broder, som havde Gavnø i Forleningi. -) Se nedfr. S. 169-71. ') Som Ejere af Hørby nævnes Niels Tuesen og Karl Nielsen 1355, se ovfr. S. 35. Jakob Basse 135S; 1390 — 1408 opkjeber Hr. Zabell Kerckendorff Hovedgaarden med mere Gods i Hørby af Henning og Conrad Moltke, Hartvig Bryske samt Erik og Christen Holck. Archiv- registraturer III. 1473 var Johan Serlyn, Søn af Klavs Serlyn og Sophie Folmersdatter Lunge, I-ensmand paa Hørby. I-angebeks Diplo- matår. Jvfr. Vedel Simonsen, Ruderne I. 52 og Danske Herregaarde 17. NIELS P.ILLE TIL HØRBY. 145 €t Dokument af ii. Septbr. 1454, i Følge hvilket han nævnte Dag var til Stede paa Sjællands Landsthing i Forening med de to Fætre Torben Jepsen og Torben Bentsen Bille, da denne sidste lod thinglæse et Brev om en Overenskomst mellem sig og Oluf Axelsen af Vallø. Han kaldes her Niels Bille af Hørby'). Det er formodentlig denne Forbindelse med de to Torben Biller, der har foranlediget Klevenfeldt til at antage ham for en Søn af Torben Jepsen. Men da han allerede 1454 nævnes i en saa anset Stilling som Lens- mand, kan han ikke antages at være født senere end 1424, og paa den Tid var Torben Jepsen næppe endnu gift. Niels Bille var gift med Margrethe Jensdatter Rud, en F"ætters Datter af Ridderen Mikkel Rud til Vedby, .som 1453 til- .skjødede ham paa hans Hustrus Vegne en Gaard i Fuglede- magle i Arts Herred"). Hati var død 1474, da hans Hustru gav 4 Gaarde i Svinninge og Marke og ovenomtalte Gaard i Fugledemagle til Antvorskov Kloster •'). Her er han sand- synligvis tilligemed sin Hustru begraven, thi i Fortegnelsen over Ligstene i Antvorskov Kloster findes nævnt en Claudius Bille, som ikke kan være nogen anden end ham^. Det skal til Slutning blot omtales, at Navnet Niels eller Jens kunde tyde hen paa en Forbindelse me(i Æbletvedlinjen, og at Niels Bille i saa Tilfælde kunde være en Søn af Oluf Nielsen og opkaldt efter Farfaderen. Men ogsaa denne For- modning mangler noget fast Støttepunkt, og det er ikke meget sandsynligt, at en saa reduceret Slægt, som Æbletved- linjen var under Oluf Bille, skulde have kunnet opnaa at knyttes ved Giftermaal til de rige og mægtige, paa Sjælland saa udbredte Ruder. Vi formode altsaa, at Torben Jepsen ikke har haft nogen efterlevende Søn; derimod havde han en Datter, Ingefred, ') Langebeks Diplomatår. ''') Archivregistraturer TV. 80. Man kaldes her Jens Bille .if Hørby. ^) Archivregistraturer IV. 145. *) Pontoppidan, Marmora Danica I. 143. '• 10 1 46 BJERGBYGA ARD . som blev gift med Henrik Jensen Dressel bjerg, i hvis Slægt Bjergbygaard senere gik i Arv. Bjergbygaard, den anden af gamle Hr. Jakob Billes Hovedgaarde, kom saaledes ligesom Lyngbygaard i Skaane ud af Slægtens Eje. Efter Torben Jepsens Død skrev endnu Broderen Erik sig til Bjergby, hvori han sandsynligvis har haft en Broderlod. Efter hans Død arvedes hans Part og Rettighed i Bjergbygaard af hans Broderbørn og af Søsteren Mæritslafs Børn med Jens Jepsen Rosensparre. Blandt disse sidste var Birgitte, der var gift med Holger Henriksen Ulfs- tand til Glimminge. Denne mageskiftede 8. Marts 1484 sin Del i Bjergbygaard (i Pd. Korn) og alt andet Gods og Rettighed, der var tilfalden ham paa hans Hustrus Vegne efter Erik Billes Død, til Johan Oxe^), som formodentlig atter har afliændet den til Dresselbjergerne, som dog først i det følgende Aarhundrede skreve sig til Bjergbygaard. Med Torben Jepsen uddøde saaledes den anden fra Hr. Jakob Bille udgaaende Linje. Den tredje Linje havde heller ikke større Modstandskraft, den uddøde omtrent paa samme Tid. 3. Sandvedlinjen. Denne Gren af Billeætten er kun repræsenteret af én Mand, Erik Jepsen Bille, den yngste af Jakob Billes Sønner. Han ejede Gods baade i Skaane og i Sjælland og skrev sig i Almindelighed til Sanne, kun en enkelt Gang til Bjergby, hvori han har haft en Broderlod. Sanne er en nu forsvunden Hovedgaard, hvis Beliggenhed ikke nogen Steds angives. Man kunde formode, at den er identisk med Sande i Qvidinge Sogn, Sønder Asbo Herred i Skaane. Rimeligere er det dog at tænke paa Sandvedgaard i Haarslev Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, thi Erik Jepsen opholdt sig ligesom ') Orig. i Geh. Arch. dat. Lund, feria 2. pr. post Invocavit 1484. Voss. Bjergbygaard i. I-.RIK JF.PSKN Til. SANNE. 147 Broderen Torben sædvanlig paa Sjælland, hvor hans Navn findes som Vidne under talrige Breve og Dokumenter, særlig vedkommende Fætteren Torben Bille. Han var gift med Marine Krumpensdatter, Enke efter « hæderlig og velbyrdig* Mand Hans Myndel, Kongens Foged og Møntmester i Malmø, som endnu levede 1449, ^^^^ ^''^'' ^^^ ^455' ^'^ Sønnen af hans første Ægteskab Diderik Myndel kvitterede sin Faders Efterleverske Fru Marine for 150 Mark og hermed erklærede sig for tilfredsstillet med Hensyn til Arven efter sin Fader og Moder^). Sandsynligvis har Fru Marine paa denne Tid indgaaet sit nye Ægteskab med Erik Jepsen Bille, hvem hun tilførte to Sønner af første Ægteskab, Hans Myndel, som blev Kannik i Roskilde, og Erik Hansen Myndel, der i et Brev af 15. Juli 1468 kalder Erik Bille sin Fosterfader og overlader ham og hans Hustru alt sit Gods i Bjergby i Sjælland med Ret til at afhænde og pantsætte det, som de selv have Lyst til"). Kort før sin Død pantsatte han til denne sin Fostersøn tre Gaarde i Vinstrup, Jædenrydh i Villands Her- red og i Dalby for 300 Mark lybsk^). Han blev 1464 til Lavværge af Clemens Wlbrandsdatter, Mester Johan Brandts Enke i Kjøbenhavn, « efterdi hun var en «elænde» (udenlandsk) Kvinde og havde her ej Frænde eller Næste nærværende))*). Sandsynligvis var han ogsaa Formynder for sin Brodersøn Axel Billes umyndige Børn, ligesom han nævnes som Lavværge for Fru Sofie Albrechsdatter, Knud Andersens Enke til Svanholm. Efter Broderen Torbens Død skrev han sig til Bjergby, da han 1465 kjøbte Alunbeck Gaard af Nis *) Geh. Arch. Reg. 51. Kvitteringer og Afkald No. 24. ') Orig. i Geh. Arch. Voss, Brobygaard i. Brevet er næsten ulæseligt, og det er endog tvivlsomt, om der staar Berby eller Broby. Det første antager jeg for rigtigst, da Brevet er forseglet til Vitterlighed af den sjællandske Væbner Lydike Jensen af Frederslev. ') Orig. i Geh. Arch. Voss. Merløse Hrd. 40. *) O. Nielsen, Kjbhvns. Diplomatår. II. 120. io» 148 LYNGBYSLÆGTENS UDDØEN. Henriksen Prip'). Han har ikke deltaget i det politiske Liv. ej heller haft nogen Forlening. Kong Christiern I kalder ham 1464 vor elskelige Mand og Tjener, men denne Beteg- nelse antyder paa den Tid endnu ikke nogen Tjenestestilling. Erik Bille blev den sidste Mand af sin Slægt, og — i det hele taget — af den ældre Billeæt. Han døde 1483 uden at efterlade sig Børn, og som Arvinger efter ham nævnes, .som allerede omtalt, Holger Henriksen af Glimminge, paa sin Hustrus Birgitte Rosensparres Vegne. Den ringe Arv (i Pd. Korn i Bjergbygaard) tyder enten hen paa, at Arvin- gerne have været talrige, eller at Arven har været ringe. Det sidste er det antageligste, thi Erik Bille maatte samme Aar, han døde, pantsætte en Del Gods for 300 Mark lybsk. Sanne- eller Sandvedgaards Navn forekommer kun i For- bindelse med ham. Saaledes var nu Lyngbyslægtens Mandslinjer uddøde. Dens Betydning og dens Indflydelse synes kun at have været ringe. Iblandt dens Medlemmer fandtes ingen fremragende Dygtighed, selv en saa elementær Egenskab som Evnen til at samle sig Gods og skaffe sig indbringende Forleninger, der var saa stærkt udviklet hos den Tids Højadel, spores ikke hos nogen af Jakob Billes Efterkommere. Familieejen- dommene gaa tabt. Ægteskaberne blive barnløse, og kun paa Spindesiden bevares Traditionerne om den uddøde Slægt. Gøyernes og Rosensparrernes blomstrende Familier ned- stamme fra Jakob Billes Datter Mæritslaf og hans Sønne- døtre. *) Elline Gjøs Jordebog. Om denne Gaard haves ingen Oplysninger. 149 VI. Bent Billes Efterkommere. I. Solbjerglinjen. I Modsætning til Jakob Billes hurtig hendøende Slægt udviklede Fætteren Bent Billes Sønner en frodig og blom- strende Livskraft. Ved Ægteskab knyttede til Landets mæg- tigste og ældste Adelsslægter grundlægge de en blomstrende Familie, Rigdom og Magt tilflyde dem, og alt synes at tyde hen paa, at der fra dem skulde udgaa talrige nye og kraf- tige Skud paa Bille-Ættens gamle Stamme. Men Øxen ligger allerede ved Roden af Tra^t; inden Udgangen af Aarhun- dredet er den ene af Sønnernes Slægt uddød paa Mands- linjen, kort efter forsvinder den anden Broders Slægt af Hi- storien, og Bille-Ættens Fremtid hviler fra nu af paa den fra den tredje af Bent Billes Sønner, Torben Bille, udgaaende Slægt. Hvor ligger Grunden til den sørgelige Skjæbne, der rammer saa mange af Middelalderens berømte Slægter i det 15. Aarhundrede? 1 dette eller i Begyndelsen af det følgende Aarhundrede uddø Skarsholmslægten, Basser, Lunger, Lim- bækker, Friller, Brokker, Høeger, Hvider og endnu flere Slægter. Det skyldes ikke Krig, Farsot eller materiel Til- bagegang som i det 17. Aarhundrede, da de uafladelige Krige i Forening med den sørgelige økonomiske Decadence bortrev Blomsten af Danmarks Adel. Det 15. Aarhundredes Krige ere kun faa, de materielle Livsvilkaar i Fremgang og Adelens politiske Stilling i kraftig Fremadskriden. Ydre Betingelser have saaledes ikke været medvirkende til denne de gamle Slægters Uddøen, ligesaa lidt som Giftermaal mellem nærbeslægtede, da dette som bekjendt i Katholicismens Tid var strængt forbudt og endnu overholdtes efter Reforma- tionens Indførelse. Slægterne hensygne ofte midt i deres kraftigste Blomstring, saaledes som Lungerne og Basserne, I 50 ERIK BILLE TIL SOLBJERG. der endnu i Erik af Pommerns og Christofter af Bayerns Tid eje Magt, Indflydelse og store Rigdomme. Vi staa her lige over for et physiologisk Spørgsmaal, som først talrige og nøjagtige Undersøgelser af de til Slægternes aftagende Livs- kraft, Levedygtighed og Forplantningsevne knyttede Ejen- dommeligheder kunne besvare. Bent Billes og Fru Ingers tre Sønner, Erik, Torben og Peder, den sidstnævnte opkaldt efter Ærkebispen i Lund og derfor sædvanlig kaldet Peder Lykke, arvede efter Faderens Død dennes Ejendomme saaledes, at Erik fik Solbjerggaarden, Torben Allindemagle og Peder Lykke Kjelleklintegaard i Udby Sogn, Arts Herred. Fru Inger, som overlevede sin Ægtefælle, skiftede med sine Børn alt det Gods, som de ejede i Sjælland, hvorimod det fra Morfaderen stammende Gods i Skaane først udskiftedes efter Fru Ingers Død. De tre fra Bent Bille nedstammende Linjer kalde vi efter de Hovedgaarde, hvortil de oprindelig skrev sig, Solbjerg-, Kjelleklintegaard- og AUindemaglelinjen. Erik Bille skrev sig allerede 1438 til Solbjerg, da han ^). Som Hofsinde har han formodentlig ikke haft Grund til at klage over den Mangel paa Gjæstfrihed, som i Følge den svenske Rimkrønike udvistes imod de svenske Gjæster: »Det Hof det kan ej prises mere, thi det stod ej fulde Dage tre siden slculde hver sig selv forse baade om Foder saa og om Mad deraf hørles mange ond Lad. De Tyske gaves nok hvor de vare, men de Svenske maatte undvære, de vorde og mest til Enden trykte. Mange Svenske det fortykte^) gode Mænd og Kvinder baade at de vorde saa forsmaade. Svenske og Danske vorde til Raade, at de Kongen raadte og bade at lade Bayrerne hjemfare, de stædte dem der ej længer være, thi af Guld, Sølv og fagre Heste af alt fik Bayrerne det bedste, baade Graaskind, Hermelin og Maar, hvad de bad, det Kongen ej spared, de finge og først Foder hvor Kongen gjæsted, af Kjælder og Stegerhus det bedste«. 'j Hvitfeldt, Danm. Riges Krøn. S. S37. Brylluppet stod imidlertid først i September. ') mishagede. l.RIK BILI.R Tir. SOLBJERG. 155 Men muligt er det dog, at han ikke er sluppen hel- skindet fra sin daglige Omgang med Kongens tyske Gjæster^ og at det er Grunden til, at han midt under Festjubelen befandt sig i saa stor Pengeforlegenhed, at han den 20. Sep- tember maatte laane 20 Mark Sølv og 20 rhinske Gylden af sin gamle Ven, Ridderen Niels Jensen i Hammer. Om det nogensinde lykkedes ham at indløse sin Gaard i Lyngby Sogn, som han maatte pantsætte sin Kreditor, vides ikke. Hans Broder Torben, samt Fætrene Erik og Torben vare ligeledes til Stede ved Festen i Kjøbenhavn og kautionerede for deres kjære Slægtninge). Ridderværdigheden opnaaede han ikke under Kong Christoffer, endnu 19. Oktober 1447 hedder han slet og ret: Erik Bille, Hofsinde, og der forlyder intet om, at han havde i Sinde at trække sig tilbage fra denne Virksomhed, som for- øvrigt ikke alene var en Ærespost, men ogsaa gav Ind- tægter dels i rede Penge, dels i Underhold for ham og hans Svende. Da døde Kong Christoffer pludselig den i. Januar 1448 uden at efterlade sig nogen Søn. Tronen stod ledig, og den mærkelige ni Maaneders Mellemregering begyndte, i hvilken det danske Rigsraad med Erik Billes Chef, Mar- sken Oluf Axelsen Tott i Spidsen spillede Herrer i Dan- mark. Om Erik Bille har været blandt de 300 Mand i Panser og Plade, som ledsagede Marsken paa hans Rejser gjennem Landet, eller om han har opvartet den unge smukke Enke- dronning, skulle vi lade være usagt. Kun saa meget er sikkert, at de Forhold, som nu bragte et nyt Kongehus paa Tronen, vare særdeles gunstige for de to Brødre Erik og Torben. Den sidste, som allerede var Ridder, blev Medlem af Rigs- raadet, og Erik opnaaede i det mindste inden 11. Oktober 1452 Ridderværdigheden'-). Sandsynligvis er han bleven slaaet til Ridder under de store Festligheder i Kjøbenhavn ^) Geh. Arch. Klevenfeldts Samlinger. Bille. ■') Geh. Arch. Voss. S vanholm I. 154 ERIK BILLE TIL SOLBJERG. Oktober Maaned 1449, da Christiern I kronedes til Konge i Frue Kirke og samtidig holdt sit Bryllup med Enkedronning Dorothea. Ridderslaget skete i Frue Kirke umiddelbart efter Kroningen, og i den store Turnering, som fire Dage efter fandt Sted paa Gammeltorv og hvor Sejrspriserne uddeltes af 8 unge Møer, har vel ogsaa Erik Bille brudt sin Lanse^). Livet ved Hove maa have tiltalt Erik Bille, thi det er ellers ikke let at forstaa, at han, skjønt ikke længer ung, holdt saa længe ud i en underordnet Tjenestestilling. Som den ældste af Brødrene maa han være født i Slutningen af det 14. Aarhundrede og var altsaa nu en Mand paa over halvt hundrede Aar. Hans Formuesomstændigheder vare gode, om han end ved enkelte Lejligheder maatte pantsætte Gods for at skaffe rede Penge, som i hin Tid vare sjældne. Som Hofsinde har han haft en aarlig Løn, der synes at have varieret mellem 10 og 20 Mark lybsk. Han var vistnok en driftig Mand, som trods sin hyppige Fraværelse fra Hjemmet fandt Lejlighed til at øge sit Gods. Saaledes kjøbte han en Gaard i Ishøj af Klavs Meynstrup, lejede eller forpagtede Gaarde af Roskilde Kapitel, kunde laane og lægge Penge ud for Ridderen Frederik Wardenberg, da Sten Basses Enke Fru Helene blev begravet; han havde for disse sine udlagte Penge (40 haandgangne o: lybske Mark og 6 rhinske Gylden) en Gaard i Merløse Herred i Pant"-). Som Ridder kunde han selvfølgelig ikke længer tjene i Hirden, og han har da i sine sidste Leveaar opholdt sig paa Slægtens gamle Ætte- gaard Solbjerg. Men kun lidet vide vi om ham i disse Aar. Hans Navn og Segl findes ikke under offentlige Statshand- linger, at han en enkelt Gang har forseglet med andre Adels- mænd under Salgs- og Kjøbebreve, tjener kun til at konsta- ') o. Nielsen, Kjøbenhavns Historie IL 44 — 46. ') 0'''&' i Geh. Arch. Voss. Smørum Hrd. 4. Dpi. Arn. Magn. Fase. 49. 15 og 17- Vedel Simonsen, Ruderne I. 51, og O. Nielsen, Kjbhvns. Diplomatår. T[. 103. ERIK BILLES HUSTRUER. 155 tere hans Tilværelse. En af hans sidste Handlinger var, da han den i. September 1455 tilskjødede sin Broder Torben sin Andel i Truelstrup mod Vederlag i en Gaard i Karleby^). Endnu 11. Oktober 1455 v^'' ^^^^ ' Live, men inden 3. Fe- bruar det følgende Aar var han død"). Erik Bille var i Følge Jytte Gyllenstjernes Slægtebog gift med Elline, Hr. Truds Datter af Skaane. som i sit Vaaben førte en sort Ørn med forgyldt Næb og forgyldte Kløer. Hun hed nu imidlertid Else Jensdatter Glob, hvilken Slægt netop førte dette Vaaben, og var Datter af Jens Trudsen Glob til Svenstrup i Skaane samt Søster til den ansete Ærkedegn i Lund Trud Jensen Glob. Denne optræder senere som Børnenes Værge, og en Del af disse tage ogsaa Arv efter ham. I P"ølge Else Grubbes Ahner (163 1) var denne Dames Stam- moder Karen Eriksdatter, Niels Grubbes Hustru, en Datter af Erik Bille til Solbjerg og Ane Lunge. Denne Efterret- ning er nu utvivlsomt ikke rigtig, men dens Fremkomst kan forklares af en anden Kilde, som ligger et helt Aarhundrede længer tilbage i Tiden. Paa Stamtavlerne opføres i Alminde- lighed Margrethe Bille, der var gift med den 1480 afdøde rige Jørgen Urne til Brolykke, Fyns rigeste Mand, som Datter af Erik Bentsen Bille. Deres Søn Lave Urne til Boserup, Lands- dommer i Skaane, døde 1530 og blev begravet i Roskilde Domkirke, hvor hans Ligsten endnu findes^). Ligstene ere ofte fortrinlige genealogiske Hjælpemidler, idet der paa begge Sider af Stenen i Almindelighed findes afbildet Ahneskjolde, som forestille den afdødes fædrene og modrene Vaaben i opadstigende Række. Ahneskjoldene paa Ligstenen over Lave Urne give følgende Oplysninger om hans Moders Her- komst*} : ^) Registrant over Ulfstandsbrevene. ^) Voss. Gjældsbreve, Fase. 21. 66. O. Nielsen, Geh. Arch. Kjbhvns. Diplomatår. II. 103. ') Løffler, Gravstenene i Roskilde Kjøbstad S. 13. *j Efter velvillig Meddelelse af Hr. Thiset. 156 ERIK BILLES HUSTRUER. Bille ©?') Lunge © Qvitzow Bille © Lunge Bille © Urne Lave Urne I Følge denne c. 1530 opstillede Genealogi hørte altsaa Erik Billes Datter Margrethes Moder til Lungeslægten^). Vi formode altsaa, at Erik Bille først var gift med Ane Lunge og efter hendes Død med Else Glob, og denne Formodning bestyrkes ogsaa deraf, at kun 4 af Eriks 10 efterladte Børn toge Arv efter Else Globs Broder Trud Jensen, Ærkedegn i Lund^). Fru Else synes ogsaa at være død før sin Mand, thi hun nævnes som død i det Skifte, som hendes Svogre paa Børnenes Vegne foretog strax efter Erik Billes Død. Erik Bille efterlod sig en stor Børneflok, men ingen voxne og myndige Sønner, som kunde varetage deres Tarv. Det laa da nær, at Farbrødrene traadte til, og dette gjorde de da ogsaa, men rigtignok paa en Maade, som ser noget mistænke- lig ud. I Midten af Juni Maaned 1456 indtraf de paa Sol- bjerggaard tilligemed Børnenes Morbroder Trud Jensen, Ærke- degn i Lund, Hr. Mikkel Rud af Vedby og Anders Jensen Passov af Tersløse, Landsdommer i Sjælland, for at skifte det Gods, som Hr. Torben Bille, hans Broder og Broderbørn ejede i Sjælland, og som deres Moder havde skiftet mellem dem i levende Live. De bleve da enige om, at Peder Bille skulde have Solbjerg med tilliggende Gods og Torben Bille ^) Skjoldet fremstiller en Figur, som ligner en Engel og Hjelmen er for- synet med to Vesselhorn. ') De Vanskeligheder, som denne Ahnerække forøvrigt frembyder, skulle vi ikke nærmere komme ind paa. Vi kjende ingen Lunge, der var gift med Qvitzow, ligesaa lidt som den mærkelige Engel i Erik Billes Moders Vaaben kan forklares. ^) Se nedenfr. S. 158-59. SKIFTE EFTER ERIK lilLLE. 157 Kjelleklintegaard, som Peder hidtil havde beboet, paa deres Broderbørns Vegne. Skiftet skulde gjælde til evig Tid, hvis Broderbørnene, naar de bleve myndige, vilde nøjes dermed. Hvis ikke, skulde de have Solbjerg og Godset igjen, «paa det, at ingen skulde sige, at Hr Torben havde skadet dem i nogen Maade». Paa Sjællands Landsthing fremtraadtc nogle Maaiieder efter Hr. Torben og afgav en Beretning om Skiftet, ligesom Peder Bille, der allerede havde installeret sig paa Solbjerg, ønskede at afgive en Erklæring om, at hvis nogen vilde sige, at Hr. Torben havde vanskiftet sine Broderbørn for hans Skyld, saa havde man tillagt ham saa- dant ganske med Urette; han lovede, at naar Børnene bleve voxne, vilde han gjerne give dem alt, hvad de havde Ret til. Ligeledes fandt han det nødvendigt at fremhæve, at Trud Jensen havde tilbudt hami Solbjerg og bedet ham om at modtage Gaarden, før han selv havde talt derom^). Man faar Indtrykket af, at den for de to Brødre, men især dog for Peder Bille, saa fordelagtige Transaction har vakt nogen Opmærksomhed og fremkaldt hadefulde Udtalelser, siden det var nødvendigt at afgive saa mange Forsikringer om, at man ikke vilde forurette Broderbørnene. Og man kan heller ikke frigjøre sig for den Opfattelse, at de to Brodre have ind- gaaet en Slags Handel paa deres unge Slægtninges Bekost- ning. Hvorfor skulde Torben have Kjelleklintegaard, fordi han lod Peder Bille sidde paa Solbjerg og styre Godset for Børnene? Det skal dog tilføjes, at disse senere virkelig fik Solbjerg tilbage, eller i det mindste ejede Parter deri, som de gjorde Penge af. Men i Tider, hvor ingen Myndighed vaagede over de umyndiges Interesser, har Bestyrelsen af disses Ejendom sikkert været et indbringende og fordelagtigt Hverv. Erik Bille efterlod sig i Følge Slægtebøger og Stam- ') Sjællands Landsthingsvidne af 6. Oktbr. 1456 i Geh. Arch. Top. Saml. paa Papir. Solbjerg Nr. i. 158 ERIK. BILLES DØTRE. tavler ikke mindre end 1 1 Børn. Dette Tal maa dog redu- ceres til 10, idet en af de nævnte Døtre Christense udgaar som ikke horende til denne Gren af Ætten. Af de ti Børn vare fire Sønner og sex Døtre. Af Søstrene kom Anne Bille i St. Clara Kloster i Roskilde, hvor saa mange af Datidens Adelsdamer begræd deres haarde Skjæbne eller mulig trøstede sig ved det rige og magelige Liv, som det fornemme Kloster kunde tilbyde indenfor sine for alle nys- gjerrige Blikke lukkede Mure. Ganske ung kan hun ikke have været, da hun 1483 traadte ind i Klostret og med sin kjære Moder Abbedissens Samtykke «kesede» sin Fætter Bent Bille til sin Værge og gav ham det Gods i « Forsvar«, som hendes Søskende og Svogre havde givet hende Brev paa. Det var to Gaarde i Tranegilde og en i Ishøj, hvoraf Bent Bille aarlig inden 12. Dag Jul skulde betale hende 12 Skilling Grot (det samme som 12 Lod Sølv) og 3 Pd. Byg^). Efter Bent Billes Død overtog hans Søn Hans Værgemaalet, hvorved forøvrigt den Bestemmelse i Værgemaalsbrevet over- traadtes, at det skulde være knyttet til Besiddelsen af Søholm. Klosterfrøkenen levede i alt Fald endnu 1496 i Slutningen af Aaret, da hun kvitterede for det Aars Landgilde, som forørigt synes altid at være kommet rigtig og betids ind, takket være Abbedissens kloge Forsorg, da hun lod ind- føre den Bestemmelse i Værgemaalsbrevet, at hvis Land- gildet ikke kom ind i rette Tid, skulde det betales dobbelt"). Der er ogsaa Grund til at formode, at hun endnu var i Live 1 5 10, da der i Fortegnelse over Klosterfrøkenerne i St. Klara Kloster nævnes en Søster Anne Eriksdatter^). Af de øvrige Døtre nævnes Kirstine og Karen 1471- da de som myndige Arvinger efter Morbroderen Trud Jensen Glob tilligemed deres to Brødre skjænkede et Stykke Jord *) Orig. i Geh. Arch. Voss. Fase. 14. 5. ^) Kvitteringerne i Geh. Arch. Top. Saml. p. Papir. Roskilde 54 — 56. ») Geh. Arch. Top. Saml. p. Papir. Roskilde 63. ERIK BILLES DØTRE. I 59 i Malmø til Helligaandshuset dér.^) Kirstine blev gift med den rige Peder Lang til Valløse i Skaane og havde kun en Datter Anne, der fik den fra Christiern II's og det skaanskc Bondeoprørs Historie saa bekjendte Niels Brahe til Ægte. Karen fik Niels Grubbe paa Lystrup og Inger Hr. Niels Jensen Present paa Vollerup. Begge havde baade Sønner og Døtre, Margrethe giftede sig, som allerede omtalt, med Hr. Jørgen Urne til Brolykke; hun døde i Barselseng, idet Sønnen, Lave, maatte skæres ud af hendes Side. Ingeborg blev gift med x^nders Gøye til Kjærstrup paa Lolland og skal ogsaa kun have haft en Datter, Ellen Gøye. Da Moderen døde, giftede Anders Gøye sig paa ny, og Jomfru Ellen blev da sat i Maribo Kloster, hvor hun endte som Abbedisse"). Erik Billes og Fru Elses fire Sønner hed: Jens, Jørgen, Bent og Torben. Naar Arven efter Forældrene skulde deles imellem saa mange, kunde hver enkelts Part ikke blive synderlig stor, og Svigersønnerne have ved Valget af deres respektive Ægtefæller vel taget mere Hensyn til et godt gammelt Navn end til Medgiften. Det er formodentlig ogsaa Grunden til, at to af Sønnerne valgte at gaa i Kirkens Tje- neste. Om Torben fortælles, at han døde uden Lands, sandsynligvis paa en Studierejse. Broderen Bent studerede 1466 i Rostock, hvor han 1468 tog Baccalaureusgraden, men ikke synes at være bleven Magister^). Han var senere Kannik i Roskilde, men til hans Liv og Virksomhed kjendes saa godt som intet. Han arvede efter Faderen noget Gods i Te.ssebølle, som han i Aaret 1486 gav Fætteren Bent Bille^ der synes at have været et Slags Forsyn for hele Familien, Ret til at indløse fra Lavrids Knob, som var gift med hans ') Geh. Arch. Segl, Goyæ. ') 1504 — 1509 nævnes hun som Abbedisse. Kali-Rasmussen, Musse Herred S. 109— 115. ^) L. Daae, Matrikler over nordiske Studerende ved fremmede Universiteter S. 52 og 141. j6o Jørgen og jens bille. IBroder Jørgens Enke Tale Baad og uretmæssig havde ladet sig indføre deri ^) De to ældste Sønner Jørgen og Jens vare begge myndige 1471"-) Jørgen Bille stod allerede 1464 i Tjeneste hos Dron- ning Dorothea som Hofsinde, sandsynligvis anbefalet til hende ved sin Faders lange og tro Tjeneste^). Han var gift med Fru Tale Baad, Datter af Arvid Baad til Vadsted og Gundel Brahe og Søster til Ridderen Joachim Grises Hustru Anne samt beslægtet med den ansete Adelsmand Jens Due til Krogsholm i Skaane''). Han kunde laane sin Broder Jens 100 lybske Mark, for hvilken Sum denne pantsatte ham sin Part i Solbjerg; men samme Dag tilskj ødede Jørgen sm Hustru Tale Broderparten i Solbjerg for de 100 lybske Mark, han havde laant Broderen, og det blev saaledes Hustruen, der sad som Pantehaver i Solbjerg'^). Hun har formodentlig ogsaa haft hans Part i Pant, thi begge Brødre skreve sig til Solbjerg, hvor de formodentlig have boet sammen med deres Farbroder Peder Lykke. Jørgen Bille levede endnu i Slut- ningen af 1 48 1, men før 1486 var han død, da hans Hustru allerede da var gift paa ny med Lavrids Knob til Gyllebo. Broderen Jens's Navn forekommer kun i Berøring med Pantsættelser og Laan. Sin Part i Solbjerg maatte han pantsætte, de gamle Familieejendomme i Sverig bleve be- hæftede med store Pantesummer, ligesaa Strøgods i Sjæl- land. Fætteren Bent var en haard Kreditor, som for- fulgte ham med Manings- og «Strax»breve. da han ikke kunde fuldgjøre sine Forpligtelser. Men især var det dog ■den rige Peder Lang, Jens's Svoger, som hjalp ham af med ') Orig. dat. Haffnis, prof. Symonis et {ude ('"'lo) 14S6 i Danske Adels Breve 4. 96. '') se ovfr. S. 158 59. ?) O. Nielsen, Kjbhvns. Diplomatår. II. 121. *) Hr. Tens Due oplader 5. Decbr. 1473 sin Søsterswn Oluf Oxe bl. a. nogle Gaarde, som de to nævnte Damer havde i Pant. Elline Gjøs Jordebog. ^) Orig. dat. 16. Novbr. 1476 i Geh. Arch. Voss. Løve Hrd. 139—40. JØRGKN OG JENS BILLE. |6[ lians Arv. 1483 maatte han sælge ham 16 Gaarde i Skaane og Sjælland tillige med hele sin Part i Solbjerggaard, som vurderedes til 4^ 2 Pd. og 2 Skpr. Korn. Han takkede sin Svoger for god Betaling og fik Lov til at bo paa Gaarden^). Midt under disse Gjenvordigheder døde Jens Bille i Begyndelsen af Aaret 1484. Hvilke de Arvinger vare, som Kong Hans den 22. Februar 1484 befalede at .skulle opfylde salig Jens Bille af Solbjergs Forpligtelser, vides ikke ; men de opfyldte dem i alle Tilfælde ikke, thi de omhandlede Gaarde i Ledingerød i Villands Hrd. og noget Gods i Tudse Herred fandtes opførte i Skifte- brevet efter Bent Bille -j. Jens Bille var sandsynligvis ugift, og med ham og hans Brødre Jørgen og Bent uddøde saaledes Solbjerglinjen. Solbjerg kom i Per Langs Eje, og hans Datter, Enken efter Niels Brahe, ejede endnu 1537 Godset i Solbjerg'^). 2. Kjelleklintegaardlinjen. Paa Kjelleklintegaard i Ubby Sogn, Arts Herred, boede Bent Billes yngste Søn, Peder Bille, opkaldt efter sin Onkel Ærkebispen og derfor sædvanlig kaldet Peder Lykke. Gaarden, som nu er en Avlsgaard paa c. 26 Tdr. Hartkorn, var i ældre Tid en Hovedgaard og hørte med til det Complex af Herregaarde, som Billeætten efterhaanden havde samlet sig i det nuværende Holbæk Amts Herreder, Merløse, Tudse, Løve, Arts, Skippinge og Ods Herreder. Forinden vi for- lade den ældre Slægt skulle vi til Slutning endnu kaste et Blik paa den Egn, hvor den saa længe havde haft sin Hjem- stavn, men som ved de ældre Linjers Uddøen blev saa fuld- ') Geh. Arch. Reg. 51. ^) Orig. i Top. Saml. p. Papir. Ledingerød Nr. 1 --5. Til Engelbrecht Albrechtsen af Torbenfeldt pantsætter Jens Bille 1482 en Gaard i Merløse Hrd. for 60 Mark, og til Niels Børsting en Grd. i Villands Herred for 50 Mark. Ellen Gjøs Jordebog og Geh. Arch. Villands Herred. ^) Orig. i Top. Saml. p. Papir. Solbjerg 10. n 1 62 HERREGAARDE I HOLBÆK AMT. stændig forladt af den yngre Slægt, at vi fra det 16. Aar- hundrede ikke træffe nogen Bille bosat her. Gaaende ud fra Solbj erggaard i Amtets sydvestlige Del og efter et lille Kig ind i Sorø Amt til det kun en halv Mils Vej fra Solbjerg liggende Hallelev — Niels Esbernsens Hoved- gaard — komme vi forbi det gamle Vedbygaard, Rudernes Herresæde^ idet vi dernæst bøje mod vest henimod det sagn- rige Sæbygaard ved Tissoens sydlige Bred og fortsætte Vejen langs med Søens østlige Bred, naa vi den nord for Søen liggende Kjeileklintegaard, hvor Peder Lykke resi- derede. Over Svebølle fører nu Vejen i østlig Retning gjennem store Skove og forbi smukke Søer til Skarsholm ved Skarre Sø, hvor Valdemar Sejrs sidste Ætling henlevede sit uvirk- somme Liv, medens hans driftige Svogre, Bent og Jakob Bille, bygge deres Velfærd paa hans Slægts Ruiner. Fra Skarsholm er kun en Mils Vej til Jakob Billes gamle Herre- sæde Bjergbygaard, der utvivlsomt var en stærk og be- fæstet Borg med stort Jordtilliggende. Idet vi fortsætte Rejsen videre mod Øst over Toftholm og Løvenborg, kunne vi ikke undlade at spejde efter det nu forsvundne Æbletved, og ere end vore Anstrengelser forgjæves, saa faa vi dog Erstat- ning ved at møde lutter bekj endte Navne fra Billeættens Historie i de talrige Landsbyer, hvorfra Fæstebønder aarlig bragte deres Landgilde til Hovedgaardens Lader. En lille Afstikker til Halvøen Tudsenæs vil ikke være uden Interesse, thi her ligger Hørby, hvorfra Niels Bille herskede som Lensmand over Roskilde Stifts Gods, ligesom Bent Bille tidligere fra Dragsholm og hans Fader igjen fra Braade — begge i Ods Herred — bestyrede den rige Bispestols uhyre Ejendomme i Holbæk Amt. Vi forstaa ogsaa herved den Tiltrækning, som Roskilde maatte have for denne Slægt, og ane en vis Forbindelse mellem de i Roskilde Domkapitel talrig repræsenterede Medlemmer af Billeætten og deres mere verdslige Slægtninge, Lensmændene paa de store ind- bringende Stiftsien. Idet vi vende tilbage til Holbæk og der- BILLEÆTTKNS HJEMSTAVN. 1 63 næst drage syd paa gjennem Merløse Herred, finde vi over- alt fra Sogn til Sogn, fra By til By Minder om den ældre Billeslægt. Her ligger Tingtved, Sostrup, Sasserup, Butte- rup, Jernløse, Kvandløse etc. etc, ikke at tale om de syv Elverdamsmøller, som Trolden anviste en 'Herremand af de Billers paa hans egen Grund og Bæk og som aldrig staa stille af Mangel paa Vand. Til Slutning kigge vi ind i Sorø Amt og ikke langt fra Grænsen mellem de to Amter se vi Billeættens gamle Herresæde Allindemagle, nu for- svunden, men en Gang hævende sig stolt i Sagnets minde- rige Glans. I Aarhundreder havde Slægten haft sit Hjem i dette Sjællands nordvestlige Hjørne, her havde den levet og virket, indenfor Amtets snævre Grænser havde den knyttet sine Familie- og Venskabsforbindelser. Paa Skarsholm træffe Bent og Jakob Bille deres tilkommende Hustruer, paa Hoved- gaarden i Tudse knytter Cecilie Tygesdatter sin ulykkelige Forbindelse med Niels Bille af Æbletved, paa Tersløse henter Peder Lykke sig sin Brud Anne Grubbe, fra Gundestrup hjemfører Torben Jepsen Benedicte Lunge og fra Gunnctved (nu Selchausdal) Jon Bille sin Hustru Helene Limbæk. Bestan- dig træffe vi Billerne i Følge og Flok med Ruderne paa Skjoldenæsholm, Vedby og Vognstrup, med Moltker og Bydelsbacher paa Torbenfeldt, med nu mindre bekjendte, men dengang ligesaa ansete Slægter paa Skaftelev, Mørke- gaard, Søgaard osv. Det var i fuld Overensstemmelse med Slægtens Traditioner, da den for sin Families som for sit Fædrelands Historie saa varmt følende Bikop Ove Bille fik Tølløse Hovedgaard i Forlening af Kronen, efterat Refor- mationen havde berøvet ham hans Stilling. Her midt i sin Slægts gamle Hjemstavn tilbragte han sine sidste Aar, her døde han og herfra førtes hans Lig til Antvorskov Klo.ster- kirke, hvor han, ligesaa heri følgende sin Slægts Traditioner, begravedes og hvor hans Ligsten som den sidste sluttede sig til de i den gamle Klosterkirke saa talrig repræsenterede Mindesmærker over Billeættens afdøde Medlemmer. 164 PEDER LYKKE. Peder Lykke boede indtil Broderen Eriks Død paa Kjelleklintegaard, hvortil han skrev sig i det eneste Doku- ment, vi have fra hans Haand^). Efter Eriks Død bosatte han sig paa Solbjerg og bestyrede sine Broderbørns Ejen- dom, medens Kjelleklinte tilfalder Torben Bille. I Forening med denne havde han allerede 1450 skjænket en Del Gods i Løve, Merløse, Tudse og Flakkebjerg Herreder til Antvor- skov Kloster') og hans Navn forekommer sædvanlig kun som Vitterlighedsvidne ved Broderens Transactioner. Formodentlig har han ikke som denne faaet en stor Medgift med sin Hustru, Anne Grubbe, og det eneste vi derfor kunne med- dele om ham er, at han endnu levede i Marts Maaned 1471, men var død 1486, efterladende sig en Søn, Bent Pedersen og en Datter Karen. Fra 1456 kaldte han sig Peder Lykke af Solbjerg, i hvilken Gaard han vel har haft en Part og hvor han sandsynligvis er bleven boende til sin Død. Dog er maaske Kjelleklintegaard paa ny kommet tilbage i hans Eje, thi den findes ikke nævnt i Skiftet efter Torben Bille. Peder Lykke var altsaa død mellem 1471 og 1486 og vel nærmere mod det første end det sidste Aar. Han blev begravet i Antvorskov Klosterkirke, og hans Hustru til- skjødede 1486 Klosteret to Gaarde i Blessinge i Løve Herred, som Hr. Engelbrecht Bydelsbach og Oluf Oxe havde i Pant for 200 Mark lybsk. Hendes Søn Bent gav sit Samtykke og forpligtede sig til at give sin Søster Karen Vederlag for hendes Andel i de to Gaarde, hvis de begge overlevede deres Moder^). Vi se deraf, at Ægteparret havde to Børn, Bent og Karen. Karen forblev ugift; hun levede endnu 1497, da hun i sit Testamente bestemte, at Sortebrødrene i Næstved skulde *) Da han 1455 tilskjødede sin Broder Torben sin Andel i Truelstrup. Se nedfr. S. 191. *) Archivregistraturer IV. 115. ■'') Archivregistraturer IV. 71 — 72. BENT PEDERSEN BILLE. l6$ have to Gaarde i Sandby imod at de holdt en evig Messe for hendes Sjæl. Dette have de formodentlig ikke gjort, da Arvingerne ikke vilde overlade dem Godset. Sandsynligvis har hun gjort sit Testamente uden sine nærmeste Frænders Samtykke, hvorfor Testamentet heller ingen retslig Gyldighed havde'). Be//^ PcderseM Bille svigtede sin Slægts Traditioner, idet han forlod Slægtens gamle Hjemstavn og flyttede til Fyn. Aarsagen hertil var den, at han blev gift med en Datter af Ridderen Johan Frille til Uggerslev, Anne Frille. Hun hørte til en Slægt, som i det 15. Aarhundrede havde taget virkom Del i Tidens store politiske Begivenheder og gjennem dens mest fremragende Medlem Eggert Frille til Urebirk havde hævet sig til stor Anseelse Oprindelig hjemme- hørende i Sønderjylland og i Ribe og Omegn, havde den senere ved Giftermaal og betydelige Forleninger faaet fast Fod paa Fyn og Lolland. De to Brødre Eggert og Johan Frille vare Medlemmer, og den første endog et meget ind- flydelsesrigt Medlem, af Rigsraadet. En tredje Broder Frellav efterlod en Søn, Johan Frellavsen, der ligesom Farbrødrene blev Ridder og gjennem Giftermaal fik Ejendom i Fyn. Han giftede sig — som det synes — med en Datter af Klavs Sikker paa Uggerslevgaard, Ermegaard Klavsdatter, som bragte ham denne Gaard i Medgift"-). Det var med deres Datter Anne, at Bent Pedersen Bille giftede sig. Bekjendt- skab med hende har han let kunnet stifte; thi Fætteren Bent Torbensen Bille havde c. 1466 giftet sig med hendes Søskende- barn Ermegaard Eggertsdatter Frille, Enke efter Lensmanden paa Tranekjær, Philip Axelsen Tott, en af de berømte syv Axelsønner^). Efter Johan Frille har Datteren arvet Uggers- levgaard, og Bent Pedersen valgte da at bosætte sig paa ') Scripter, rer. Dan. IV. 329, 386, jvfr. en lignende Sag ang. Eru Erme gaard Klavsdatter, Johan Frilles Enke paa Uggerslevgaard. Vedel Simonsen, Odense Byes Historie I. 2. S. 166, II. i. S. 167, III. 2. S. 16. ^) Secher, Meddelelser om Slægten Secher (Siker) S. 88. ^) Om Slægten Frille se Hist. Tidsskrift 4. Række VI. i ff. 1 66 BENT PEDERSEN BILLE. Fyn fremfor at leve paa Solbjerggaard som tredje eller fjerde Parthaver. Han solgte derfor en Del af det Fæstegods, han havde paa Sjælland, Antvorskov Kloster skilte ham af med noget af det og gav ham en Gaard i Uggerslev i Vederlagt). Men især var det dog den store Opkjøber af Billegods, den rige Per Lang paa Valløse, Kirsten Billes Mand, der fik Broder- parten. Først solgte Bent 4 Gaarde til ham og det følgende Aar (1496) 5 Gaarde i Sonderød i Rerslev Sogn, for hvilke han fik den efter Datids Pengeforhold ikke ubetydelige Sum af 150 rhinske Gylden og 400 Mark danske. Et halvt hun- drede Aar efter gjorde hans Dattersøn Hans Norby, der i Bedste- faderens Skiftebrev havde set, at Sønderød var tilfaldet Mor- faderen i Arv, Fordring paa dette Gods. Men Per Langs Datter, der trods de store Ulykker, der havde ramt hende og hendes Mand Niels Brahe, havde forstaaet at holde sig oven Vande og holde sammen paa de fra Faderen arvede Rigdomme, havde sine Papirer i Orden, og paa Kongens Retterthing kunde hun med Bent Billes egen Kvittering godtgjøre sin Ret til dette Gods, som ogsaa blev hende tildømt"), Ogsaa til Fætteren Bent paa Søholm pantsatte han og solgte senere en Gaard i Sønderød for 100 Mark danske, men noget Gods blev dog tilbage, som Bent Billes Søn Hans senere bestyrede som Værge for den unge Klavs Bille, Bent Pedersens Søn^). Fyn var dengang som nu de talrige Herregaardes Land. 1 Skam og Skovby Herreder, især i det sidste, ligger endnu henved en Snes betydelige Herregaarde, i Middelalderen fandtes endnu flere. Det nære Samliv mellem de tæt ved hinanden boende Familier medførte selvfølgelig hyppige Ven- skabs- og Slægtskabsforbindelser. Men lige saa hyppig kunde ubetydehge Retstrætter om et lille Stykke Jord, om ^) Archivregistraturer IV. 72. ') Herredags Dorabog 154.7, fol. 160. •'*) Orig. i Geh. Arch. Voss. Love Ilrd. 142 — 143. Sjælland, Unævnt Gods. No. 2. BILLEÆTTEN I FYN. I67 Benyttelsen af Vandet til at drive Møllerne, om Retten til at drive Svin i Skoven eller Kvæget paa Marken, medføre bitre og langvarige Tvistigheder, som ofte endte med blodige l-'ejder. Lidenskaberne var dengang hos alle Dele af Befolk- ningen heftigere og voldsommere end nu. Sværdet sad løst i Skeden, og et hidsigt Ord kunde medføre sørgelige Følger. Der er talrige Eksempler blandt den Tids Adel paa raa Vold og Selvtægt, udøvet af de højst stillede og mest ansete Adelsmænd, og den Egn, hvortil Bent Pedersen var flyttet, dannede ikke nogen Undtagelse i saa Henseende. Skinkel- erne paa Rugaard og Enggaard, Bryskerne paa Dallund, Margaard og Langsø, Podebuskerne paa Egeskov og Kjørup vare alt andet end fredsommelige Naboer, og om end Bent Pedersen i de nye Forhold, hvorunder han nu levede, kan have haft en Støtte hos sin Hustrus nære Slægtninge, Revent- loverne paa Søbo, Frillerne paa Vejlegaard og den gamle ansete Familie Munk, ligesom hos sine egne Slægtninge, Gyldenstjernerne paa Ivernæs og fremfor alt hos Fætteren Bent Bille og dennes Sønner, saa skærmede det ham dog ikke imod Overlast og sluttelig en voldsom Død. De nær- mere Omstændigheder ved hans tragiske Endeligt kjende vi ikke. Det synes som om han er bleven dræbt af Ejler Bryske til Dallund eller en af dennes nære Slægtninge, thi det var i Følge Fuldmagt af Ejler Bryske, at Knud Pedersen Gyldenstjerne 1508 paa dennes Vegne modtog af Knud Bille det «Tryggebrev» (Orfejde), som var udstedt i Anledning af Bent Pedersens Drab^). Store Bøder maatte Drabsmanden betale for sin Udaad ; hele den Afdødes Slægt traadte nemlig op som Parthavere i Bøden, og Billerne vare dengang saa talrige og saa mægtige, at den ved Loven fastsatte Bøde utvivlsomt er skruet betydeligt op ved den saakaldte Gør- sum eller Overbøde -j. Peder Bille paa Svanholm, der som ') Orig. dat. Kjbhvn. ^"/lo 1508. Danske Adels Breve Fase. 11. 88. '') Gørsum (fr. gersomi), egtl. Klenodie. 1 68 KLAVS BILLE. Værge for Bent Pedersens Søn, den unge Klavs Bille, førte Sagen paa Arvingernes Vegne, fik udbetalt 60 Mark, 6 Skil- ling og 32 Hvide som Vederlag for sine Udgifter, Resten deltes, som det var Skik og Brug, mellem alle den Dræbtes Slægtninge^). Bent Pedersen efterlod en Søn Klavs Bille, som den 29. April 1 507 var myndig, da han gav sin Faders Fætter Peder Bille til Svanholm Kvittering for det Værgemaal, han havde haft paa hans og Søskendes Vegne for deres Gods i Sjælland"-). Om han er den samme, der senere kalder sig med Tilnavet Norby (Klavs Bille, som kaldes Norby) og som 1 5 19 tappert forsvarede Elfsborg Slot mod Svenskernes Angreb, kan ikke afgjøres^). Sandsynligheden taler herfor, men det .strider imod de almindelige Opkaldelsesregler, hvor- efter han nærmest — i Analogi med de Regler vi kjende fra Lykkenavnets Anvendelse i Billeætten — burde hedde '(Klavs Norby, som kaldes Bille ». Han er sandsynligvis død ugift eller barnløs, thi hans Søster Anne bragte Uggerslev- gaard til sin Ægtefælle, Jakob Norby, i hvis Slægt Gaarden senere forblev. Klavs Bille havde endnu to Søstre Dorothea og Inger, som 1508 vare Nonner i St Agnete Kloster i Roskilde^). Paa ny have vi saaledes at meddele om en uddød Slægt, og tilbage staar kun at fortælle om Bent Billes tredje Søn Torben. Forinden bliver det dog nødvendigt at dvæle en Stund ved en Del Mænd, som bære Navnet Bille, men hvis Herkomst ikke kan udredes og som maaske heller ikke høre til Slægten. Det maa vel betragtes som ret sandsynligt, at der selv i Tider, hvor Slægtfølelsen var saa stærk som i det 15. Aarhundrede og hvor en mægtig og opblomstrende Familie har søgt at værne selv om de mere vantrevne Skud ') Orig. dat. Alendæ, s. Jørgens Aften 1506 i D. Adels Breve Fase. 4. 26. ^) Orig. i Geh. Arch, Voss. Sjælland, Unævnt Gods. 2. ^) Styffe, Bidrag til Skandinaviens Historia V. 600—601. *) Se Stamtavlen. JON BILLE TIL GAVNØ. l6g> paa Stammen, at selv i saadanne Tider har der været Mænd af Slægten, som levede i overordentlig smaa og trykkende Forhold, og hvis Ejendom kun bestod i en enkelt eller et Par Bøndergaarde. Naar vi derfor i det store Skifte efter Torben Bille 1491 finde nævnt en Bt'lle af Uglerzip, som svarer af sin Gaard to lødige Mark til Svanholm, fristes man til i denne ubekjendte Mand at se et Medlem af Slægten, om der end og kan være Sandsynlighed for, at « Bille » blot er et Fornavn, der tyder hen paa Opkaldelse af den mæg- tige Husbond. Derimod var utvivlsomt Væbneren Lars Bille,. som 1483 boede i Gjerløv i Horns Herred, men om hvem iøvrigt intet vides, af Bille-Ætten. Navnet Olnf Bille bæres 1 5 10 af en Borgemester i Stege paa Møen. Hans Segl er et al- mindeligt borgerligt Bomærke, men der er vel intet i Vejen for, at han eller hans Fader 'efter at have opgivet de Rettig- heder, som vare knyttede til adelig Stand og Værdighed,, ogsaa har opgivet \"aabnet ^). . Anderledes stiller det sig derimod med den under Navnet Jon Bille til Gav '/o kj endte og paa Stamtavlerne som Søn af Torben Jepsen til Bjergby opførte Mand. Han var Lens- mand paa Gavnø og gift med Magdalene Limbæk, en Datter af Otte Limbæk til Gunnetved (Selchausdal). Han fore- kommer i Aarene 1464 — 1481 jævnlig som Vidne, især i Forening med Torben Bentsen Bille og dennes Sønner. Torben kalder ham sin Fætter, men Uheldet vil, at han enten ikke har hængt sit Segl under de Breve, som han har forseglet som Vitterlighedsvidne, eller ogsaa at Seglet i Tidens Løb er blevet borte. At han nævnes s::»m nærmeste Arving efter Fru Else Brømlesdatter"-), giver os desværre ikke nogetsomhelst Vink om hans Herkomst, og det er kun i Tillid til Jytte Gyldenstjernes genealogiske Viden, at man har gjort ham til en Broder til Jens eller Niels Bille til Hørbjr ') Wegener, Abrahamstrup I, 38- Danske Adels Breve Fase. 5. 18. *) Dipl. .\rn. Magn. Fase. 4. 7. l/o JON BILLE TIL GAVNØ. Og til Søn af Torben Jepsen. Derimod giver en Ligsten over hans Datter Margrethes Efterkommere en uventet Op- lysning^). Jon Bille og Fru Magdalene Limbæk havde flere Børn, men kun et af disse kjendes. Det er Datteren Mar- grethe, om hvilken det fortælles, at hun blev taget ud af Klostret for at giftes med den oprindelig uadelige, men paa Grund af sin Dygtighed højt ansete Landsdommer paa Sjæl- land Niels Henriksen Arenfeld. Disses Datter, Margrethe Nielsdatter, blev gift med Jens Rosengaard, og paa Ligstenen -over denne i Roskilde Domkirke ses to Rækker Ahneskjolde, -som give følgende Stamtavle: Bille Limbæk © Grubbe © Mandrup Jon Bille ø Magdalene Limbæk Margrethe © Niels Arenfeld Margrethe © Jens Rosengaard Vi se heraf, at Jon Billes Fader var gift med en Grubbe. Nu skal det falde vanskeligt, ja vel umuligt at finde nogen anden Bille, der i det 15. Aarhundrede var indgiftet i Grubbe- slægten end Peder Bentsen Lykke, hvis Hustru var Anne Grubbe. Ere Ligstensvaabnene korrekte, og herom kan vel ikke herske nogen Tvivl, var altsaa Jon Bille en Søn af Peder Lykke og altsaa en Broder til Bent Pedersen. Det ser dog imidlertid noget besynderligt ud, at Torben Bille kan kalde ham sin Fætter, da han jo dog var hans Broder- søn, men synderlig nøjeregnende i Betegnelserne af Slægt- skabsgraderne var man ikke dengang, og at der har været et nært Slægtskab imellem Jon Billes Børn og Torben Billes Børn, ses deraf, at samtlige tre Brødre, Bent, Sten og Peder ') Meddelelsen skyldes Hr Thiset. JON HILLE TIL GAVNØ. I/I i Forening med Povl Laxmand som Værge, forsegle et Brev, hvorved Jon Billes Enke tilskjøder Arvid Trolle sin og sine Børns Rettighed i I^onderup Avlsgaard^). Fru Magdalene levede sin Enkestand paa Gunnetved, som hun arvede efter Faderen, og som gjenneni hendes Datter Margrethe atter gik i Arv til Arenfclderne. Hun har udstedt Kvittering til Bent Bille i Søholm 1480 for en større Sum Penge"), men hermed er ogsaa vort Kjcndskab til hende forbi. Om hun har haft Sønner vides ikke. Jon Bille blev som sin øvrige Slægt begravet i Antvorskov. Han deler Skæbne med de andre Medlemmer af Billeætten, der bære Navnet Jon, at man ikke med Bestemthed kan angive hans Herkomst. De gamle Slægtebøgers Advarsel mod at forvexle Hr. Jon Litle paa Tommerup med Jon Bille, som døde ugift, eller med Jon Bille, som var gift med Lene Limbæk, kunne vi kun gjentage. 3. Torben Bille til Allindemagle, Søholm, Svanholm og Abrahamstrup. Torben Bille var den næstældste af Bent Billes og Fru Inger Torbendatters efterlevende Sønner og opkaldt efter Morfaderen. Hvor naar han er født, vides ikke, ligesaa lidt kjende vi til hans Ungdom og Opdragelse. Hans Navn nævnes første Gang 1434 i P"orening med hans to Brødres, da Faderen kom til Overenskom.st med Lyngbylinjen om Arven efter Hr. Torben Pedersen. Men næppe er Faderen død, før Torben Bille træder ud af den Dunkelhed, der hidtil har omhyllet ham, og hurtig gjør sig bemærket som en af sin ') Klevenfeldi, Bille. ') Danske Adels Breve Fase. 4, 81. 172 TORBEN BILLE. Stands ivrigste og driftigste Godssamlere. Han forstod — 1 Modsætning til Fætteren Peder Bille — hurtig at .stille sig paa den Side, hvor Ære, Rigdom og gode B'orleninger vinkede. Saaledes finde vi ham tidlig sluttende sig til det Parti, som indkaldte Christoffer af Bayern. Han var den- gang eller havde kort forinden været gift med Beate Tott, Datter af Axel Pedersen og Søster til Axelsønnerne. Slægten Tott, som senere udmærkede sig ved den Kraft og Enighed, hvormed den optraadte i alle politiske Spørgsmaal, var da splittet i sin Optræden lige overfor Erik af Pommern. Medens Oluf Axelsen var en af Oppositionspartiets mest energiske Førere, holdt P'aderen sin Troskabsed imod Erik, hvem han først efter to Aars Forløb opsagde Huldskab og Troskab. Muligvis have disse Forhold hindret Torben Bille i strax at indtage en bestemt Stilling i Tronfølgerspørgsmaalet, thi vi finde ham ikke iblandt de 37 danske Adelsmænd, som i Lilbeck modtoge Hertug Christoffer og derfra sendte Opsigelsesbrevet til P2rik af Pommern. Men efter Christoffers Ankomst til Danmark har han ikke tovet med at tage sit Parti. Paa Viborg Thing var han med at hylde den unge Hertug som Danmarks Konge, og med denne fulgte han til Kolding, hvor han tillige med sin Broder Erik satte sit Navn under den Akt, hvorved hele Sønderjylland overdroges som et frit og arve- ligt Len til Hertug Adolf. Han var saaledes med til at indvie den nye Tid i Danmarks Historie og bærer sin Del af Ansvaret for, at de politiske Principper bleve opgivne, som Dronning Margrethe og Erik af Pommern havde holdt i Hævd, og som hans egen Farbroder, den gamle Ærkebiskop Peder Lykke, havde været Talsmand for. Men denne Vej forte til Ros og Magt. Medens Peder Bille dør ukjendt og upaaagtet paa sin Fædrenegaard, har Fætteren Torben bygget sig en gylden Bro til Hæder og politisk Indflydelse. Endnu 1440, da han møder den unge Konge i Viborg, er han kun Væbner, men Aaret efter erhverver han sig ved Kroningen i Upsala de gyldne Riddersporer, TORBKN BILLE SOM RIGSKAAD. 173 Herretitlen knyttes fra nu af til hans Navn, og hans Optagelse i Rigsraadet har ikke ladet vente længe paa sig; maaske endnu i Christoffers Regeringstid har han faaet Sæde blandt Rigets udvalgte Mænd.') Det blev dog ikke som Statsmand, at Torben Bille kom til at indlægge sig et Navn i sin Slægts og sit Lands Historie. Som Medlem af Rigsraadet har han selvfølgelig taget Del i Styrelsen af Rigets Anliggender, men ikke nogen saa fremragende , at hans Indfl\-delse spores paa noget sær- skilt Omraade. Da Christoffer af Bayern døde og Rigs- raadets Valg efter henved 9 Maaneders Overvejelser faldt paa den unge Grev Christiern af Oldenborg, sad ogsaa han i Raadet, men vi kjende ligesaa lidt til hans som til noget andet Medlem af Rigsraadets — det skulde da være Rigs- "hovmesteren Otte Nielsen Ro.sénkrans"s — politiske Opfattelse. Efter Christierns Tronbestigelse i Danmark optog Forholdet til den ved Karl Knutssons resolute Optræden i Sverig og Norge brudte Union al Opmærksomhed, og her mode vi da Torben Bille i det eneste Anliggende af større politiske Betydning, hvori han kan have haft Lejlighed til at øve nogen Indflydelse. Under Forhandlingerne med Karl Knuts- son 1449 ^^'' *^^t blevet besluttet, at 12 danske og ligesaa mange svenske Rigsraader skulde mødes i Halmstad Val- borgsdag det følgende Aar for at træffe en endelig Afgjorelse om Rigernes fremtidige Stilling til hinanden. Fra dansk Side mødte her Landets mest fremragende Politikere, blandt livilke vi særlig kunne nævne den gamle erfarne Henrik Knudsen Gyldenstjerne, den snilde og raadsnare Eggert Frille og den mest indflydelsesrige danske Statsmand paa hin Tid, Otte Nielsen Rosenkrans. Som den tolvte og sidste nævnes Torben Bille. Man tager neppe fejl i at nævne de tre førstnævnte som de toneangivende paa dansk ^) Endnu -* 5 1440 kalden han Væbner. *' 3 1442 nævnes han første Gang som Ridder, deh. Arch. Voss. Lynge Kronborg Hrd. 37. 174 TORBEN BILLE SOM RIGSRAAD. Side, og at Forhandlingerne bleve ledede med udmærket Dygtighed, fremgaar af det uventede og for Kong Christiern saa gunstige Resultat. Svenskerne opgave deres Konges Fordringer paa Norge, og det vedtoges endvidere, at naar den ene af de to Konger døde, skulde \2 Rigsraader fra hvert Land mødes i Halmstad for at vælge en ny Konge. Man skulde da se at blive enige om at vælge den over- levende Konge til Hersker i begge Riger; lykkedes dette ikke, skulde Tronen staa ubesat, indtil ogsaa den anden Konge døde. Da skulde paa ny 12 Raader fra hvert Rige træde sammen i Halmstad og være forpligtede til at vælge en Konge for begge Riger. Det var et Resultat, som de danske Sendebud med Stolthed kunde se tilbage paa. Det var forste og blev tillige sidste Gang, at Torben Bille optraadte som politisk Underhandler, hvad enten nu Grunden hertil ligger i, at hans Evner ikke laa i den Retning, eller deri at hans egen Virksomhed optog al hans Tid og Kraft. Vel findes hans Navn overalt, hvor Rigsraadet op- træder som samlet Korporation, men hans Historie kan ikke give noget Bidrag til Tidens politiske Historie, og vi kunne derfor glide let hen over denne Side af hans Liv og med større Udførlighed dvæle ved den rige Virksomhed, han udfoldede som Godsherre og Lensmand, hvorved han lagde den materielle Grund til de følgende Slægtleds Be- tydning i vor Historie og sikrede sin Slægts økonomiske Stilling i Aarhundreder. Torben Bille arvede Allindemagle Gaard og Gods efter sin Fader. Allinde blev saaledes Slægtens gamle Stamgaard, og det er derfor let forklarligt, at saa mange af de til Bille- ætten knyttede Sagn gruppere sig om denne Gaard. Her opholdt Torben Bille sig, indtil han senere flyttede til Abrahamstrup som kongelig Lensmand. Ved sit Giftermaal med Beate Tott var han kommet i Forbindelse med en af Landets rigeste og mest ansete Slægter. Men da Beate døde i Barselseng og hendes Tvillinger døde samtidig — FRU SIDSEL LUNGES ARV. . I/^ de bleve alle nedlagte i én Grav, sige Slægtebøgerne — opløstes hurtig denne Forbindelse og bragte ikke Torben nogen materiel Fordel. Derimod vedblev de to l^^amilier at staa i nær og venskabelig Berøring med hinanden, og linken efter en af hans Svogre skulde senere blive hans Sviger- datter. Torben Bille giftede sig nemlig paa ny og hentede atter denne Gang sin Brud i en af Landets ældste og be- rømte Slægter. Hans anden Hustru var Sidsel Ovesdatter Lunge, Datter af Ove Jepsen Lunge og Broderdatter af den under Dronning Margrethe og Erik af Pommern bekjendte Rigsraad Anders Jepsen Lunge til Egede og Gunderslevholm. Saaledes var nu tre Medlemmer af Billeætten — Brodrene Torben og Erik og deres Fætter Torben — giftede ind i Lungernes Familie. Fru Sidsel var Arving efter sin barnløse Farbroder Anders Jepsen. Allerede i Aaret 1423 havde dennes Hustru Ellen Moltke erklæret sig tilfreds med , at hendes Ægtefælle havde undt hende Egede for Livstid. Efter hendes Død tilfaldt Gaarden Fru Sidsel, som i sin Enkestand altid opholdt sig paa Egede, der, som bekjendt, gik i Arv til hendes Efterkommere og senere fik sit smukke Navn Jomfruens (eller Jomfruernes) Egede efter hendes Sønnesønners Døttre. Denne herlige Ejendom med sine udstrakte Skove og gjennemstrømmet af Tryggevælde Aaa kom saaledes i Billernes Eje. En endnu større Arv tilfaldt Fru Sidsel efter hendes Faders Død. Hr. Ove Lunge ejede Herregaardene Basnæs og Gunderslevholm paa Sjælland samt Nielstrup paa Lolland med stort og spredt liggende Strøgods især paa Sjælland. Ved Skiftet efter ham og hans Hustru 1458 fik Sønnen Tyge Lunge Basnæs, Svigersønnen Axel Lagesen Brok, gift med hans Datter Ellen, Gunderslevholm, medens Torben Bille og Fru Sidsel fik Nielstrup, i hvilket dog begge Svogrene synes at have haft Søskendeparter. Hr. Torben mageskiftede strax med Axel Lagesen en Del af det arvede Strøgods mod Vederlag i Nielstrup, men synes dog ikke at have jy6 TORBEN' BILLE OG TYGE LUNGE. været i fuld Besiddelse af Gaarden eller at have taget Bolig dér. Med Svogeren Hr. Tyge Lunge stod han paa en meget uvenskabelig Fod. Det var de sædvanlige Arve- og Skifte- stridigheder, som var dem imellem. En Hoben Klagepunkter havde Torben Bille at fremføre imod Hr. Tyge Lunges Foged, Jep Monsen. Denne havde taget Svin, Lam og Gjæs og Høns fra hans Tjenere i Vidskolle, tvunget Mølleren i Ravn- strup Mølle til at betale sig Mølleskyld, optaget hans Smør- skat i Skafterup , redet ind i hans Gaard i Ottestrup selv sjette og voldgjæstct Bonden. Han havde her taget Bondens Korn og ladet det « hugge » for sine Heste, taget hans tærskede Korn og ført det af Gaarden, endvidere bortført Bondens Sæk og Grim.e og tvunget ham til at stille Borgen for, at han vilde føre sin Skat og Landgilde inden en «stege» Dag til Basnæs. Men særlig var Hr. Torben forbitret over, at Jep Monsen havde «ham til Hovmod > ladet hugge en Eg i hans Eng omkuld, op til hvilken hans Vornede havde ladet lægge sin Svinesti, og beskyldte ham endog for at have bragt Uvenskab og Tvedragt imellem Hr. Tyge og ham, fordi han havde undladt at opskrive noget Gods, som derfor ikke var kommet til ret Skifte mellem Svogeren og ham. Til de fleste af disse Beskyldninger svarede Jep Monsen et haardnakket Nej, men Retten dømte ham dog til at føre Vidner paa, at han ikke havde nogen Skyld, eller bøde derfor, som Loven udviser.^) Forholdet mellem Svogrene synes ikke at have bedret sig, thi efter Hr. Tyge Lunges faa Aar efter paafølgende Død optraadte Torben Bille med stor Hensynsløshed ligeoverfor hans Enke og Børnene. Den 3dje November 1462 begav han sig til Nielstrup og uden for Gaardens Port opfordrede han i flere tilkaldte Vidners Nærværelse Fru Anne, Hr. Tyge Lunges F^nke, «for Guds og Retfærdighedens Skyld og for god Endrægtigheds Skyld » til at skifte og jævne Gaarde ') OJ"'?- i Geh. Arch. Reg. 51. Kgl. Ketterlhingsdom af 22. Febr. 145S. HR. STKX BASSE. 1 77 Og Gods i Laaland som det sig burde i ret Søskende Skifte. Men Fru Anne erklærede, at hun kun vilde gjøre det i Hr. Erik Ottesen Rosenkrans's Nærværelse. Hr. Torben red da bort, lod udtage Stævning over Fru Anne, og da hun havde siddet de fire Lavdage over uden at møde, lod han sig ud- færdige Kongebrev til Hr. Mogens Ebbesen Galt, Hoveds- mand paa Aalholm, Hr. Anders Staverskov, Landsdommeren Oluf Goye og Oluf Pedersen Godow af Skjørringe med Be faling til at tage Kongens Foged med dem og indføre Hr. Torben i saa meget Gods, som tilkom ham med Rette, og tillige skaffe ham Erstatning for de Udgifter, han havde haft, og fordi hun havde siddet Kongebrevene overhørig. To Maaneder efter indførte derpaa de ovennævnte Mænd Bent Bille paa Faderens Hr. Torbens Vegne i alt Fru Annes og hendes Børns Gods i Vaabensted Sogn. Da Nielstrup ligger i Vaabensted Sogn, har Godset formodentlig hørt til denne Gaard, som altsaa endnu 1463 ikke var kommet i Torben Billes fulde Besiddelse. Dette maa dog være sket senere, thi Gaarden vides at have tilhørt Fru Sidsel og arvedes af hendes Datter Inger, som var gift med Hr. Johan Oxe. Medens Egede blev i Billeættens Besiddelse, gik Niels- trup over til Slægten Oxe.^) Allerede forinden disse store Ejendomme tilfaldt Hr. Tor- ben og Fru Sidsel, havde denne tilført sin Husbond en endnu større og langt betydeligere Arv. Fru Sidsels Moder, Maren Tygesdatter Basse, var Søster til Hr. Sten Basse til Tybjerg, Søholm, Lykkesholm og endnu flere Godser. Sten Basse hørte til en gammel, især i det 14de Aarhundrede mægtig og anset Slægt. Endnu i Begyndelsen af det 15de Aar- hundrede sad flere Medlemmer af denne Slægt samtidig i Rigets Raad. Slægten var dog allerede da i Tilbagegang, idet den kun talte faa mandlige Medlemmer, og henimod *) Dokumenter af 1462 'n, 1463 ^s og 1463 ^^/lo i Danske Adelsbreve Fase. 4. 18 og 119, Geh. Arch. Voss, Musse Herred 4. >. ^ 12 178 HR. STEN BASSE. Aarhundredets Midte var Hr. Sten Basse, Søn af Hr. Tyge Basse til Tybjerg og Cecilie Jensdatter Grubbe, Slægtens sidste Mand.^) Han var gift med Helene Johansdatter Bjørn, der havde bragt ham en stor Medgift: Søholm i Stævns Herred, Skullerupholm i Valborg Herred og Lykkesholm (nu Hofmansgave) i Fyn. Sten Basse sad i Rigets Raad under Erik af Pommerns og Christoffer af Bayerns Regjering; han var en i Statssager særdeles brugt Mand og indtog — som allerede omtalt — en forsigtig og tilbagetrukken Holdning under Statsomvæltningen 1439, ^^^ sluttede sig dog snart fuldt ud til det sejrende Parti. Han var dengang en ældre Mand og havde haft den store Sorg at miste sin eneste Søn Jes Basse til Uggerslev, som var død uden at efterlade sig Børn. Efter Tidens Skik skjænkede han da store Gaver til Kirker og Klostre. Saaledes stiftede han et Vikarie i Nyborg Kirke, i hvilken Stad han længe havde siddet som Lensmand, og lagde dertil en stor Del Gods, deriblandt Rosendorp og Jersøre Hovedgaarde. Særlig betænkte han dog Antvorskov Kloster, som han havde udset til sit sidste Hvilested. Hr. Sten og Hustru havde dog saa store Rigdomme, at disse Gaver kun vare som en Draabe i Havet i Sammen- ligning med hvad de iøvrigt ejede, og deres nærmeste Ar- vinger have med Ro kunnet betragte de Ofre, deres gamle Slægtninge gjorde, for at slippe saa let gjennem Skjærsilden som muligt. Sten Basse havde to Søstre, Maren, der var gift med Hr. Ove Jepsen Lunge og Moder til Fru Sidsel, Torben Billes Hustru, og Sophie, der havde ægtet Peder Olufsen Godow til Lystrup og Bramslykke. Slægtebøgerne have bevaret mærkelige Sagn om den Maade, hvorpaa gamle Hr. Sten disponerede over sine Rigdomme. Søster- sønnerne paa Bramslykke, Oluf og Anders Pedersen, skulde ') Om Slægten Basse henvises til Thisets indholdsrige Afhandling om Slægtskabsforholdene mellem nogle danske Adelsslægter af samme Navn i Hist. Tidsskr. 5. Række I. 605 ff. og samme Forfatters Stamtavler over danske Adelsslægter I. 106 ff. SØHOLM. I 79 linve arvet Halvdelen af hans Gods, men mistede det paa Grund af en grov Spøg, de drev med deres gamle Onkel. Anders bød ham engang til Gjæst og lod da bære en Kat ind paa Bordet mellem to Fade. Da Laaget blev taget af, sprang Katten los paa Hr. Sten, som havde Modbydelighed for dette Dyr. Han blev da saa vred, at han lovede at kaste en Kat paa Søstersønnen, som denne ikke skulde le ad. Kort efter skjænkede han den Arv, han havde tiltænkt Søstersønnerne, til Antvorskov Kloster, og den .skal efter Sagnet have beløbet sig til en aarlig Indtægt af 24 Læster Korn. Med større Forsigtighed har ventelig Fru Sidsel og hendes Mand behandlet deres pirrelige Morbroder, thi Slægte- bøgerne fortælle, at han testamenterede Hr. Torben Bille Søholm og 12 Læster Korn dertil paa den Betingelse, at Torben skulde kalde sin yngste Søn Sten Basse, og — hed- der det — Brevet blev gjort saa længe der var én, der hed Sten blandt de Biller, da skulde forannævnte Gaard og Gods følge dem.» Sagnet bekræftes da ogsaa af Doku- menter, der vise, hvorledes Sten Basses Gods kom i Torben Billes Eje. Søholm var en gammel befæstet Herregaard, som laa i Magleby Sogn . Stævns Herred. Omgiven af Sø og Skov og bygget paa en Odde, der strakte sig ud i Søholms Sø, og ved Gjennemgravning let kunde omdannes til en 0, havde Søholm ikke alene en herlig Beliggenhed, men var ogsaa i Besiddelse af alle de Betingelser, Datidens Befæstningskunst fordrede for at kunne gjøre et Slot til en stærk og næsten uindtagelig Fæstning. Som de endnu bevarede Ruiner vise, har Odden i Virkeligheden været gjennemgravet. Over en Vindebro er man naaet til den ydre Befæstning, en Jordvold, som atter ved en Grav var skilt fra de Slottet omgivende Murvolde, der stod i umiddelbar Forbindelse med Gaardens egne Taarne og øvrige fortifikatoriske Anlæg. Søholm næv- nes alt i Midten af det 14de Aarhundrede og kom efter at have tilhørt forskjellige Ejere til Sten Basses Svigerfader. l8o ARVEN EFTER STEN BASSE. Ridderen Johan Olufsen Bjørn, efter hvem Sten Basse arvede den. Hr. Sten var en stor Godssamler, der efterhaanden tilkjøbte sig alle de Ejendomme, der havde tilhørt Sviger- faderen og efter denne var gaaet i Arv til hans anden Svigersøn , Ridderen Axel Andersen (Mule) til Kjærstrup. Medens Sten Basse skjænkede en Del af det fra Svogeren kjøbte Gods, Rosendorp og Jersøre Hovedgaarde, til sit Vikarie i Nyborg Kirke, har han den 27de Juli 1446 paa Sjællands Landsthing «med fri Vilje og beraad Mod» skjø- det, opladet og afhændet til Hr. Torben Bille i AUindemagle alt sit Kjøbegods og Pantegods i Sjælland og Fyn med al Tilliggelse til evindelig Eje.^) Omtrent to Aar efter, Maj 1448, døde Sten Basse, og Torben Bille og Fru Sidsel skulde nu tiltræde deres store Arv. Uet var at vente , at Vanskeligheder og Tracasserier fra andre, maaske forbigaaede Arvinger ikke vilde udeblive, og de vare i Virkeligheden allerede begyndte forinden Hr. Stens Død. Indviklede Arveforhold, som Datidens Mangel paa retsgyldige Pante- og Thinglysningsprotokoller gjorde endnu vanskeligere at udrede, førte altid Strid og Splid i Følge med Arv og Skifte. Sten Basses Svoger havde haft en Søn, Jens Axelsen, som, hvis han havde levet, havde været en meget farlig Medbejler til Arven efter det barnløse Ægtepar. Han var imidlertid død før Faderen, der saaledes arvede hans eventuelle Rettigheder, hvilke han senere over- drog til Sten Basse. Derved erhvervede denne sig den unge Jens Axelsens Ret i Søholm, Skullerupholm og Lykkes- holm, og det er formodentlig denne Ret, der maatte betrag- tes som Kjøb, han atter overdrog til Torben Bille, i Forening med alt sit øvrige Pante- og Kjøbegods paa Sjælland og Fyn. Nappe var imidlertid hans Gavebrev læst paa Sjællands Landsthing, før der øjeblikkelig optraadte en Mand, Ridderen Niels Knudsen paa egne og Medarvingers Vegne, der gjorde ') Danske Samlinger 1. 169 — 71. ARVEN EFTER STEN BASSE. l8l ham Retten til Søholm med Sorup stridig. Det er ikke muligt at se, med hvad Ret denne Arving optraadte. Men det er for saa vidt ogsaa ligegyldigt, thi det kongelige Retterthing afviste hans Fordringer og tilkjendte Torben Bille Godset, sandsynligvis i Henhold til det Kjobebrev fra Axel Andersen til Sten Basse, der viste, at den unge Jens Axelsen var død før Faderen/^) Efter denne Sejr skyndte Torben Bille sig med at lade sig indføre ogsaa i Skullerup- holm og dertil liggende Gods i Valborg Herred, og den iS. April 1448, faa Dage før Sten Basses Død, mødte dennes Foged paa Herredsthinget med Sten Basses Fuldmagt til at overdrage Torben en Søsterdel i Skullerupholm. Skjønt den Formel , som anvendtes ved slige Lejligheder, er bekjendt anden Steds fra, er den dog saa karakteristisk for Tiden, at vi her skulle gjentage den: «Saa satte vi Hr. Torben paa Gulv og Bænk og finge ham Nøgle og Laas og lode Vor- nede fæste af ham og fuldgjorde vi ham det i alle Maader, som Loven udviser, som vi lovlig tiltagne vare paa Sjællands Landsthing.»-) Der kan ikke være Tvivl om, at gamle Hr. Sten Basse særlig har begunstiget sin Søsterdatter, Sidsel Lunge, og Tor- ben Bille. Om hans Hustru, Fru Helene Bjørn, fra hvem en saa stor Del af hans Rigdom hidrørte, har næret de samme venskabelige Følelser imod dem som hendes Mand, turde være Tvivl underkastet. Næppe var Hr. Sten Død, før hun udvalgte sin Slægtning paa modrene Side (Grubberne) den mægtige Marsk Oluf Axelsen Tott til sin Formynder og Værge, og strax brød da Arvestridigheder ud mellem den aldrende Enke og hendes Mands Arvinger. Medens Søholm i Følge Retterthingsdommen uhindret Sfik over til Torben ') Retterthingsdommen af 6. Juli 1447 i Danske Samlinger I. 171 — 72. Smstds. S. 170 Axel Andersens Brev til Sten Basse af 30. October 1423, hvoraf Torben Bille 2. Novbr. 1446 lod tage en Vidisse. Geh. Arch. Voss. Skam H. 38. ') Vidensk. Selsk. 5. Række. Hist.-phil. Afdl. I. 125-26. 1 82 TORBEN BILLE OG STEX BASSES EKKE. ]V\\\e, bestred Fru Helene hans Ret til Skullerupholm o^^ Lykkesholm. Her drejede det sig atter om den eventuelle Arv, som den unge Jens Axelsens tidlige Død havde tilført hans nærmeste Slægtninge. Hvis han nemlig var død før Morfaderen, Johan Olufsen Bjørn, havde denne arvet en Del af hans Ret til Arv i Skullerupholm og Lykkesholm, og Fru Helene vilde saaledes kunne gjøre Fordring paa Faderens Arv efter Dattersønnen. I modsat Fald maatte Godset gaa til fuld Deling mellem hende og hendes Mands Arvinger. Da Johan Bjørn imidlertid allerede var død 1416 og Jens Axelsens Død først indtraf c. 1423, tabte hun Sagen, og maatte gaa paa Forlig med Torben Bille, der saaledes, fik, hvad han gjorde Fordring paa af de to store og værdifulde Herregaarde. ^) Den gamle Frue tog derpaa Ophold paa \'allø hos Oluf Axelsen, hvor hun døde 145 i. Paa sit yder- ste indsatte hun Oluf Axelsen til Executor testamenti med Ret til at uddele alt hendes rørlige Gods og Boskab til Kirker og Klostre, Fattigfolk og hendes Venner, og testa- menterede ham endvidere sin Part af Lykkesholm.-') De to mægtige Stormænd synes ikke at have yppet Kiv om Arven; de enedes foreløbig om , at Torben skulde have en Tredje- del af Lykkesholm, foruden alt det Kjøbe- og Pantegods, som Sten Basse havde lagt til Gaarden og som han havde overdraget Hr. Torben 1446. Da Oluf Axelsen «for Herskabs Forfalds » Skyld ikke havde Tid til at foretage det endelige Skifte, blev dette udsat. Indtil da skulde Oluf Axelsen beholde Gaarden og give Torben Bille saa megen Rente af sit Gods i Sjælland, som kunde tilkomme ham af hans Part i Lykkesholm.^) Hvor naar dette Skifie er blevet afholdt, vides ikke, men Torben Bille ses senere at have ejet Gaar- ') Forlig mellem Fru Helene og Torben ISille, sluttet i Graabrødre Klo- ster i Kjøbenhavn ^'^ i 1449 i Overvær, af Oluf Axelsen og flere. Geh. Arch. Top. Saml. paa Papir Skullerup. I. ') Dokument i Langebeks Diplomatarium af 145 1, uden Dag. *) Forlig af 145 1 '•^'9 Geh. Arch., Voss, Vinding Hrd. 5. ARVEN EFTER STEN BASSE. 1 83 den, som bragte ham en betydelig Indtægt, saa vel i Korn, som i Penge og Smør, foruden hvad de til Gaarden liggende store Skove og Søer kunde indbringe.^) Saaledes var nu Billeætten ogsaa ble\'et hjemme paa Fyn. Foruden Lykkesholm ejede Torben Bille her tre Gaarde i Nyborg og havde Bjerge Herred og Kjerteminde i Forlening.-) Gaardene i Nyborg gjorde senere Marsken Klavs Rønnov ham stridig, men som i alle sine Arvesager havde Torben Bille Retten paa sin Side, og Klavs Rønnov maatte bøje sig for den kongelige Retterthingsdom , der erklærede, at Torben Bille skulde beholde Godset efter Laasebrevets Lydelse, indtil Klavs Rønnov kunde bevise, at Brevet ikke var saa lovligt, som det burde være.^) Det maa siges til Torben Billes Ros, at han ikke utaknemlig glemte, hvorfra al denne Rigdom stammede. Aaret før sin Død skjænkede han de tre Gaarde i Nyborg til « Jomfru Marie Brødres Orden af Karmelbjerg » (Karmeliterne) i Nyborg paa den Betingelse, at Brødrene skulde bygge et Kloster i den af Gaardene, som laa i Søndergade ved Graven, og dér bede for Hr. Sten Basses, hans Hustrus og begge deres Forældres Sjæle, samt for ham selv, hans Hustru og deres Forældre og Efterkommere til evig Tid «saa tit, som dem selv tykkes.**) Ligesaa opfyldte han og Fru Sidsel den Forpligtelse, som Slægtebøgerne lade Sten Basse paalægge dem, idet de kaldte deres yngste Søn Sten Basse. Rigtignok bortkastede denne senere Basse-Navnet, men Fornavnet Sten ') I Danske Adels Breve 4. findes Regnskab over Gaarden^ Indtægter, som vise at der dengang laa meget skostelig« Skov dertil. ^) Orig. men uden Segl og Paategning, dat. Odense, 1451 ''U i Top. Saml. p. Papir. Kjerteminde No. 2. At Brevet derfor meget godt kan være udstedt, jvfr. ovfr. S. 143-44. Smlgn. Hist. Tidsskr. 4. Række V. iio. ') Retterthingsdom dat. Kallundborg, 1464 '^i Geh. •A.rch. Voss Fyn. Unævnt Gods 7. *) Brevet er dateret 23. Maj 1465, og medforseglet af ham selv, hans Hu stru og Sønner, samt hans Broder Peder Lykke og Fætteren Jon Bille. Orig. i Geh. Arch., Nyborg 18. I 84 SVANHOLM. bevaredes i Slægten som et Minde om dens Velgjører, og lige til Nutiden har Sten været et godt kjendt Navn i Billeætten. Saaledes var Torben Bille allerede nu en af Danmarks største Godsejere. Foruden sin Fædrenegaard Allindemagle, ejede han Søholm og Parter i Skullerupholm og Lykkesholm, desuden sin Hustrus store Ejendomme Egede og Nielstrup. Hertil kom det store og spredtliggende Fæstegods i Skaane^ Sjælland og Fyn, som han dels havde arvet efter Foræl- drene, dels modtaget som Gave af Sten Basse. Alt dette Gods var saa godt som udelukkende Arv og Gave, Lykken havde tilsmilet ham fra alle Sider, men dog skulde hans Rigdom blive endnu større og det væsentlig ved egen prak- tisk Dygtighed og Virkesans. I Horns Herred i Krogstrup Sogn ligger Herregaarden S vanholm. Den nævnes alt i Valdemar Atterdags Tid og tilhørte da den nu forlængst uddøde Slægt Mandrup. Ved Giftermaal kom den i den saakaldte Eberstein'ske Families Hænder og ejedes i Begyndelsen af det 15de Aarhundrede af Ridderen Knud Andersen, der skrev sig til Svanholm. Kun en halv Mil fra Svanholm laa dengang et andet gammelt Herresæde, Kindholm eller Kindby, af hvilket endnu Volde og Grave ere synlige Fra Svanholm ses tydelig Kindby Kirke og skimtes Ruinerne. Gaarden ejedes i Begyndelsen af det femtende Aarhundrede af Væbneren Albrecht Hen- ningsen. Imellem de to Nabogaardes Besiddere har der selv- følgelig fundet en livlig selskabelig Forbindelse Sted, som ledede til Indgaaelsen af et Ægteskab mellem Albrecht Hen- ningsens Datter Sofie og Knud Andersen til Svanholm , der var Enkemand efter sin første Hustrus Død. Fru Sofie var Enke 1443 og synes ikke at have haft Børn i sit Ægteskab. Sønnerne af Knud Andersens første Ægteskab, Niels og Bo Knudsen, arvede derpaa Svanholm, Datteren Cathrine var gift med Hr. Mikkel Rud til Vedby. Fru Sofie har formodentlig efter Mandens Død staaet temmelig ene. Hun havde en Halvsøster Else til Kindby, TORBEN BILLE OG FRU SOFIE. 1 83 som var gift med Ridderen Jep Jensen Ravensberg, i hvis Slægt Kindby forblev indtil Reformationen. Men hun vides ikke at have sluttet sig til denne nære Slægtning, hvorimod hun 4kesede» Erik Jepsen og senere Torben Jepsen Bille til Bjergby til sin Værge. De maa formodentlig have været i Slægt med hende, uden at vi dog ere i Stand til at give nærmere Oplysning om Slægtsskabsgraden. Hun var saaledes ogsaa i Slægt med Torben Bille, og denne benyttede sig af Bekjendtskabet og Slægtskabet til at formaa den gamle Dame til at overdrage sig en Del af sit Arvegods. Først kjøbte han af hende Retten til at opkræve alt det Gods, hun havde arvet efter sin Moder, men som hendes Fader havde pantsat og afhændet uden at give hende Erstatning derfor. Det var Gods i Dalby i Horns Herred og i Mullerup i Løve Herred^). Da hun senere arvede sin Farsøster Fru Sidsel, Jep Nielsens Hustru i Sømark (nu Lisenlund) paa Møn, til- skjødede hun ham ogsaa alt det arvede Gods: Jordegods, Boskab, Guld eller Sølv, i det hun efter gammel Skik «holdt paa sin Værges højre Arm og sagde fuldelig Ja til det Skjøde»-'). Fru Sofie boede paa Sonneruplille i Voldborg Herred. Paa det nærliggende Skullerupholm har Torben Bille vel jævnlig opholdt sig, selv inden han fik det tilskjødet af Sten Basse. Den 24. Februar 1446 besøgte han i For- ening med sin Fætter Torben Jepsen, sin Hustrus Slægtning Anders Jepsen Basse i Kvamløse, Klavs Henriksen Skade og flere andre Adelsmænd der fra Egnen Fru Sofie paa Sonneruplille. Han lod i deres Nærværelse læse et aabent Brev, hvorved Fru Sofie erkjendte at være ham 200 rhinske Gylden skyldig og derfor pantsatte ham Sonnerupgaard. Fru Sofie stod derpaa frem, erkjendte Brevets Ægthed og erklærede, at hun havde modtaget Pengene. Torben Bille ') Dokum. af 1443 "'' »< og 1444 "' 9 i Geh. Arch. Voss, Reg. 69. Fase. 8, II. og i Top Saml. Dalliy i, Mullerup 5. ') Orig. af 1447 ^: i Geh. Arch. Voss Voldborg Hrd. 95. 1 86 TORBKN BILLE OG FRU SOFIES ARVINGER. bad hende derefter om at overdrage sig Sonnerup, hvortil hun svarede ja og bad sin lovHge Værge Torben Jepsen af Stigsbjergby at overantvorde ham Gaarden, samt takkede barn, fordi han saa længe havde undt hende «Ro og Mag» der paa Gaarden. Efter at Torben Jepsen derpaa havde overdraget ham Gaarden, fremkaldte Fru Sofie de Vornede, som boede paa Bolene, og bad dem, som vare til Stede, at fæste deres Gaarde af Hr. Torben, de andre skulde den følgende Morgen gaae til Skullerupholm og tilsige ham Tjeneste ^). Endnu engang i det følgende Aar maatte hun erklære, at have faaet fuldt Vederlag af Torben Bille for Gaarden"-). Næppe var imidlertid Fru Sofie død, før Torben Billes retslige Adkomst til alle disse Ejendomme blev ham bestridt. Hendes Halvsøster Fru Else af Kyndby mente sig forurettet og forlangte sig udleveret ikke alene Sonneruplille, men ogsaa det øvrige Gods, som Torben Bille havde kjobt af og indløst for Fru Sofie. Hvor dygtig Retskyndig end Hr. Torben maa have været, saa kom han dog her tilkort. Baade paa Landsthinget og ved Kongens Retterthing fik Fru Else sig Sonneruplille tilkjendt; derimod anerkjendtes hans Ret til det øvrige Gods, og han blev henvist til at tiltale Fru Sofies Arvinger, altsaa Fru Else selv, for de Penge, hvormed han havde forstrakt Fru Sofie. Pengene har han vel faaet, men Sonnerupgaard slap ham af Hænderne^). Imidlertid var den gamle fra Drosten Lavrids Jonsen nedstammende Slægt, som boede paa Svanholm, uddød med de to Brødre Niels og Bo Knudsen. Svanholm arvedes da af Svogeren Mikkel Rud af Vedby paa hans afdøde Datters ') Orig. dat. 1446 -* 2 i Geh. Arch. Voss. Voldborg Hrd. 92. Jvfr. Kolderup Rosenvinge, Bemærkn. om Pant S. 11 — 13. -) Samme Brev som er ovenfor anført S. 185 Anm. i. ^) To Retterthingsdomme af 'V? 1453, i Geh. Arch. Voss. Voldborg Hrd. 97 og i Keg. 69. Fase. 8, 13. Diplomatarium Christierni primi S. 56. TORRF.N BILLE KJØBER SYANHOLM. 187 Vegne, og af en fjernere Slægtning Ridderen Frederik Vardenberg og dennes Hustru Elne Evertsdatter Moltke, samt af Brødrenes Farsøster, Fru Mette Andersdatter af Sonnerup. Dengang havde Torben Bille tiltraadt sin store Arv efter Sten Basse og sad allerede som Lensmand paa det nærliggsnde Abrahamstrup. Han var formodentlig lige saa rig paa rede Penge som paa Gods, og her i umiddelbar Nærhed af hans Forlening, hvor han selvfølgelig maatte tage fast Ophold, laa en prægtig og stor Gnard, hvis Besiddelse maatte give ham en forøget Indflydelse i det Herred, i hvilket han allerede herskede som en lille Konge. Han modstod ikke den nærliggede Fristelse, og i Løbet af 1452 udkjøbtc han Arvingerne. Først tilskjødede Mikkel Rud ham sin Tredjedel og to Maaneder efter Frederik Vardenberg og hans Hustru deres Part, tilligemed et Torp, som hed Ordrup. Den tredje Part var formodentlig af Fru Mette solgt til Kong Christiern I; men ogsaa ham og Dronning Dorothea atkjobte Torben Bille 1454 deres «Kjøb og Ret» i Svanholm, og efter at de nødvendige fire kongelige Dombreve paa Godset vare udstedte, fik han den 25. Oktober 1456 det kongelige Laasebrev paa Svanholms Gaard og Gods. Dette Brev, som endnu bevares i Arkivet paa Svanholm, lyder saaledes: «Vi Christiern etc. gjore vitterligt, at for os og vort elskelige Raad var skikket velbyrdig Mand Hr. Torben Bille af Svanholm med tre vore Dombreve og fjerde med hæn- gende Indsegl og almen Stævning og sex Ugers Brev, hvilke som lovligen fremgangne ere, paa fornævnte Svanholm og paa alle de Gods, som herefter nævnes, som ere 9 Bole- gaarde i Vendsløv, Gynnerup altsammen, Kundestrup alt- sammen, Krogstrup altsammen, uden Præstegaarden og Degne- gaarden, Ordrup altsammen, item i Øre Korn i Dalby, 4 Pd. Skyld i Odinsved, i Kimmerslev i Fjerding Jord, ^ ■.> Pd. Skyld i Kyndby og i Gaard, som skylder i Sk. grot, I Fjerding Jord i Dalby, og i Klippestrup 4 Gaarde. Thi tildømme vi fornævnte Hr. Torben Bille og hans rette 155 HORNS HERRED. Arvinger fornævnte Svanholm og fornævnte Gods til evindelig Eje at nyde og beholde og forbyde vi etc. Datum Malmøgie, die sanctorum Crispini et Crispiniani 1456»^). Fra nu af skrev Torben Bille sig afvexlende til Søholm og Svanholm, hyppigst dog til Abrahamstrup. Medens han vel tør antages jævnlig at have opholdt sig paa disse to store og efter Tidens Skik velindrettede Gaarde ligesom paa Allindemagle, har han fra c. 1450 taget fast Ophold paa Abrahamstrup, hvor han, som hans Børn utrykkelig sige, boede til sin Død. Den østlige af de to anselige Halvøer, som fra Syd til Nord skyde sig op i Isefjorden og «som et mægtigt Horn reiser sig fra Voldborg Herred og ender i en Længde at halvfemte Mil ligeoverfor det gamle Isøre paa Halsnæs*-), dannede fra gammel Tid et eget Herred, der fik Navn af Horns Herred. Mægtige Bakker og store Skove begrænsede det mod Roskilde Fjord. Skjønt Herredet ikke horer til Landets frugtbareste Egne, var det dog allerede i Oldtiden stærkt bebygget, hvorom de talrige Gravhøje vidne. Efter- haanden som Skovene ryddedes og Jorden opdyrkedes, øgedes Befolkningen. Paa Grund af Herredets Beliggenhed, omgivet af Søen paa næsten alle Sider, dannede Beboerne ligesom et Samfund for sig selv. Talrige ere de Sagn, som knytte sig til denne lille afsluttede Landsdel, hvor alle kjendte hinanden og ugentlig mødtes paa Herredsthinget for at bi- lægge Retstrætter, slutte Handelcr og knytte de Gjensidig- ^) Mikkel Ruds Salgsbrev dat.: Hafnie, ''/lo 1452. Frederik Vardenbergs dat. Jlafnie, ^^/i2 1452, Kong Christierns dat. Roskilde, ^";4 1454, samt Dombrevet af '^4 ^456 findes alle i Geh. Arch. Voss. Svanholm I — 4. Det sidste trykt hos Wegener, Abrahamstrup S. 23. Som Vidner nævnes i det første Brev af ''10 1452: Oluf Axelsen, Eggert Frille, Oluf Lunge og Erik Bille, Riddere, Anders Jensen og Bent Krabbe, Væbnere. Under Brevet af ''12 1452: Mikkel Rud, Ridder, Anders Jensen, Landsdommer, Væbner, Hr. David i Ryde (Qvitzov), Fru Mette (Eberstein) i Sonnerup, Peter Neb, og Grubbe i Alslev. 'j Wegener, Abrahamstrup I. i ff. ABKAll AMSTRUP. I 89 hedens Baand fastere, som udmærkede alle smaa Samfund i Middelalderen. Saa vel Kronen, som Roskilde Bispestol havde fra gammel Tid Eiendomme i Horns Herred, som de lode dyrke af Fæstere mod en aarlig Afgift. Medens Kirkens Gods styredes af en Foged, som boede paa Selsøgaard, kom Kron- godset tidlig til at danne et Len, der bestyredes af en Lens- mand paa Abrahamstrup, det nuværende Jægerspris. Abraham- strup var oprindelig en Kongsgaard med et ret betydeligt Til- liggende, omfattende hele Herredets nordligste Del med Øerne Øxenholm i Roskildefjord og Ålholm i Issefjorden. Selve Lenet var oprindelig ikke stort, men Valdemar Atterdag og Dronning Margrethe forøgede dets Omraade ved betydelige Kjøb, og om det end ikke kunde henregnes til Landets største og mest indbringende Len, var det dog en anselig og ved sin Beliggenhed ikke uvigtig Besiddelse. Om Abraham- strups ældre Historie er kun lidet bekjendt. Wegener har i sin fortrinlige Monografi af Abrahamstrup samlet de spredte Efterretninger til et tiltalende og harmonisk Hele. Vi se, hvorledes de danske Konger fra Erik Menveds Tid jævnlig have opholdt sig paa den formodentlig ubefæstede, men vel- udstyrede Gaard. Paa Rejsen herfra til Roskilde havde Erik Menveds Dronning Ingeborg den Sorg at miste sin sidstfødte og eneste Søn; her vides Kong Valdemar Atterdag og hans Søn Christoffer at have opholdt sig i Begyndelsen af 1360, her holdt Dronning Margrethe i Aaret 1396 et Mode med Rigets gejstlige og verdslige Herrer. Om Lensmændene vides derimod kun lidet, og det er forst, da Torben Bille c. 1450 af Christiern I blev forlenet med Abrahamstrup, at dets Historie kan forfølges i sine Hovedtræk. Torben Bille havde Abrahamstrup som Pantelen for 4C00 Mark « eller mere>^, som det senere hedder i Enkens og Børnenes Afstaaelsesbrev. Da han et Par Aar efter kjøbte Svanholm, blev han Horns Herreds mægtigste Stormand, og hans Interesser og Virksomhed knyttedes væsentligst til 190 TORBEN BILT.E SOM LENSMAND. denne lille Landsdel, hvor han som en Konge har hersket over Undersaatter, hyppig med Haardhed og Strænghed, men ogsaa med stor Dygtighed. Da Lensm.anden paa Holbækgaard, Verner Parsberg, forsøgte at indskrænke den frie Sejlads og Handel paa Issefjorden og forbød Indbyggerne i Abrahamstrup Len at handle med Skipperne, der besøgte dem, udvirkede han en Befaling fra Kongen til Biskop Oluf Mortensen at Roskilde om at undersøge og dømme i Sagen. Den fik da ogsaa et for ham og Indbyggerne i Horns Herred gunstigt Resultat. Selv var han Part i Sagen, for saa vidt som Lensmanden paa Abrahamstrup fra gammel Tid nød Told og kongelige Rettigheder af Handelen paa Horns Herred^). Paa den anden Side beskyldtes han senere for at have lagt megen «Tynge og Uret* paa Almuen i Selsø Len, forhøjet Skovkjøb, Landsthingsudredning og Ved-Ægt til Abrahamstrup og forbudt dem at nyde deres Husbygning (formodentlig at fælde Træer i Skoven) og Olden, som de havde nydt fra Arilds Tid. Denne Klage fremkom — som senere skal vises — paa en Tid, da Kongen var let mod- tagelig for alle Klager imod Stormændene, og blev ogsaa godkjendt af Christiern I. Den staar formodentlig i For- bindelse med en Sag, som Torben Bille 1457 anlagde imod 10 Bønder i Selsø, Næsby og Osby, over hvilke han lod tage Mandhelg og erklærede fredløse; men vi mangle nærmere Oplysninger til at kunne trænge ind i disse Sager"-). En stor Mængde Kjøbe- og Pantebreve vidne endnu om Torben Billes utrættelige Bestræbelser for at øge sit Gods. Han ragede i saa Henseende højt op over sin øvrige Slægt. Det er ham, som samler igjen hvad tidligere var gaaet ud af Slægtens Eje. Æbletvedlinjens Ejendomme i Merløse og Tudse Herred, hvoraf en Del kom tilbage til "*) Wegener, Abrahamstrup I. S. 23-26. *) To Dokumenter herom af 14. og 21. Juui 1468 i Langebeks Diploma- tår. Smlgn. Wegener, Abrahamstrup S. 28 — 30. Ilerredsthingsvidne af '^,'3 1457 i Geh. Arch. Voss. Horns Herred 84. TORBEN BILLK SOM GODSKJØBER. I9I ham gjennem Sten Basses Gavebrev, samlede han paa sin Haand, og nogle Maaneder før sin Dod lod han udtage kongeligt Laasebrev paa Godset. Det har formodentlig været hans Hensigt at oprette en Hovedgaard her, men Døden bortrev ham forinden. Det gik i Arv til hans Datter, som var gift med Greger Ulfstand, og paa den af Godset senere oprettede Gaard, Toftegaard, døde 1570 hans Datter- datter, F'ru Kirsten Gregersdatter Ulfstand.') Endvidere er- hvervede han tilbage til Slægten Truelstrup Gods i Ramsø Herred, som hans Fader paa ulovlig Maade havde søgt at tage i Besiddelse.'-) Han udbetalte Klavs Henriksen Skade Pantesummen 1447, mageskiftede med sin Broder Erik den- nes Andel i Truelstrup mod sin Andel i Karleby, udkjøbte derpaa sine Fættere og øvrige Slægtninge og tilsidst Broderen Peder Lykkes Part 1455.^) Allindemaglegaard modtog en betydelig Forøgelse af sit Tilliggende, da han 1464 i Mage- skifte med Sorø Kloster fik hele Estrup By og Fang mod Gaarde i Fuglede, Uggersløse og Bregninge.^) Hele det nu- værende Allindemagle Sogn (1663 Tønder Land) hørte altsaa fra da af til Gaarden. Kjelleklinte tilbyttede han sig fra Broderen Peder Lykke, ligesaa 5 Gaarde i Skippinge Herred fra Anders Jepsen i Særslev, med hvem han var Samarving, mod noget Gods i Jylland.'') Det er en Selvfølge, at en Mand som Torben Bille, der jævnlig opholdt sig længere Tid i Kjøbenhavn, ogsaa maatte eje en Gaard her, hvor han kunde tage ind. 1448 kjøbte han derfor Evert Koks Ejen- dom i «den Gade, som lober fra Frue Kirke og til Klostret », en Del af det nuværende Skindergade og Klosterstræde.'^) ^) Se ovenfor S. 47. Orig. dat. ^2 1465 i Geh. Arch. Top. Saml. p. Pap. Sasserup I. ^) Se ovfr. S. 123. ■*) Registr. over Ulfstandsbreve i Geh. Arch. *) Orig. af 1464 *^/i2 i Geh. Arch. Voss. Ringsted Hrd. 99. ') Orig. af ' 9 1465 i Geh. Arch. Top. Saml. p. Papir Skippinge J. *) O. Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatår. II. 86. 192 TORBEN BILLES BØRN. Torben Bille hører, som man vil se, til den Kreds af store Jorddrotter, som fra det 15 de Aarhundrede af med større og større Konsekvens og Planmæssighed forfulgte den Opgave at samle Adelens tidligere saa spredt liggende Ejendomme til store Godscomplexer. Kun faa sjællandske Adelsmænd have i saa Henseende kunnet maale sig med ham, og det giver et Begreb om Omfanget af hans Virk- somhed, at han, som c. 1440 kun begyndte med en dengang endnu lille Hovedgaard, Allindemagle, 25 Aar efter havde samlet saa meget Gods, at det var tilstrækkeligt til at grund- lægge de tre fra ham nedstammende Linjers store Anseelse, og det trods de store Parter, der af Arven maatte udlægges til hans Døtre og Svigersønner. I sit Ægteskab med Sidsel Ovesdatter Lunge blev Tor- ben Bille Fader til en talrig Børneflok, 4 Sønner: Bent, Erik, Peder og Sten, samt Døtrene Dorothea, Christine, Maren, Beate, Else, Regitse, Inger og Lisbet. Erik døde ung, ligesaa Christine, Dorothea, der sandsynligvis var opkaldt efter Chri- stoffers og Christiern I's Dronning, og Beate. Christine døde paa Timgaard i Jylland hos sin Søster Regitse, der var gift med Peder Nielsen Gyldenstjerne, og blev begravet i Tim Kirke. Maren var gift med Iver Axelsen Tott, Else med Gregers Jepsen Ulfstand og Inger med Hr. Johan Oxe til Torsø. Om deres Skæbne og Forhold til Brødrene vil der blive fortalt i det følgende Afsnit. Kun om Lisbet, hvis sørgelige Skæbne endnu i vore Dage har gjort hende til Gjenstand for digterisk Behandling, skal fortælles paa dette Sted. «Lisbet Torbensdatter,* siger Tale Ulfstand i sin Slægtebog, «var Fæstemø og skulde haft Herluf Pedersen Gjø; han forlod hende og fik hendes Frænke Jomfru Mar- grethe Bille. Dette fortrød (ærgrede) Jomfru Lisbet Bille og vilde siden aldrig gifte sig. Hun gav sig i Kloster mod alle hendes Venners Vilje. Hun var den allersmukkeste af Hr. Torben Billes Døtre, man kaldte hende «^ Danmarks LISBET TORBENSDATTER. 193 Blomster."' Hun havde først været i Dronning Dorotheas Fruerstue, som havde Kong Christoffer af Bayern. » Denne rørende og naive Skildring af den skjønne og ulykkelige Lisbet Torbensdatter er vel mere end et ud- smykket Familiesagn. At der ligger virkelige Personer og Begivenheder til Grund for Sagnet, derom vidner det ejen- dommelige Tilnavn, som blev givet den skjønne Lisbet «Danmarks Blomster*. De adelige Fruer og Frøkner, som i det 1 6de og 17de Aarhundrede nedskreve Slægtebøgerne og samlede de spredte Sagn og Sange, kunde fejle i mangt og meget, og det endog meget grundigt, naar det gjaldt om fjærne og for dem saa mørke Tider som i det 13de og 14de Aarhundrede, ikke at tale om Kong Frodes og Gorm den gamles Dage. Men for Begivenheder og Slægtskabs- forhold i det 15de og 1 6de Aarhundrede havde de mer end blotte Overleveringer at støtte sig til, og man finder ofte i Dokumenter Holdepunkter for deres Gisninger og Sammen- stillinger, hvilke derfor Genealogen ikke altid tor forkaste. I de Thisetske Stamtavler vil man finde adskillige Vidnes- byrd herom, og denne kyndige og skarpsindige Forsker har ofte i en gammel Slægtebogsefterretning fundet en Ariadne- traad, der har ledet ham til nye og sindrige Sammenstillinger. Hvad nu særlig Jomfru Lisbet angaar, maa vi desværre be- kjende, at vi ikke i noget Dokument eller anden Optegnelse have fundet hendes Navn anført. I Skiftebrevene efter Fa- deren, hvor dog ogsaa de afdøde Søskende ere nævnte, om- tales hun ikke. Men er hun, som Sagnet véd at fortælle, gaaet i Kloster, kan denne Udeladelse let forklares; thi i saa Tilfælde har hun givet Afkald paa eller mistet Ret til Arv og Skifte efter Forældrene. Det er saaledes kun paa Slægtebogsefterretningen, at Fortællingen om Lisbet BiUe støtter sig; og da Fru Tale Ulfstand, som har opbevaret den, i sjette Led nedstammer fra en Datter af Torben Bille, og Ulfstanderne ogsaa i senere Led vare indgiftede i Bille- ætten, har Familiesagnet derved en ikke ringe Troværdighed. I. 13 194 HERLUF PEDERSEN. I hvilket Kloster vi skulle søge Jomfru Lisbet, er ikke let at sige; thi saa vel i Roskilde S. Clara og S. Agnete Klostre, som i Maribo Kloster finde vi Nonner af denne Slægt. Ogsaa Slangerup Kloster kunde der være Anledning til at tænke paa; thi da Fru Inger Torbensdatter 1497 lod sig indmelde i Antvorskov Kloster, nævnes blandt hendes Søskende, for hvem der skulde læses Messer, Kirstine Klavsdatter, «som Priorisse var i Slangerup Kloster > ^), men der er ikke levnet nogensomhelst Oplysning, der kunde give os et Vink om, med hvilken Berettigelse Inger Torbensdatter kunde kalde Kirstine Klavsdatter for Søster. Herluf Pedersen Gøye var — efter Slægtebøgerne — en Søn af Peder Herlufsen Gøye til Ingelstad og Karen Stens- datter Bjelke fra Sverig. Han var saaledes Broder til Sten Pedersen Gøye til Ingelstad , der havde ægtet Anna Bille, Datter af Peder Bille til Lyngbygaard. Herluf Pedersens Navn forekommer forøvrigt ret jævnlig. 1448 var han til Stede paa Laalands Landsthing, 1467 og 1468 hørte han til den sjællandske Adel, 1471 var han Lensmand og skulde stille med to Heste paa Toget mod Sten Sture, 1483 for- segler han sammen med Peder Bille. Han synes at have haft hjemme i Horns Herred, muligen i Gjerlev, og nævnes endnu 1492, da han testamenterede en Gaard i Nyby paa Lolland til Maribo Kloster"). Men hvem var da den Mar- grethe, for hvis .Skyld Sagnet lader Herluf Gøye forlade den smukke Lisbet .f" Vi have ovenfor S. 138 formodet, at hun kan have været en Datter af Peder Bille til Lyngbygaard og saaledes Søster til Herlufs Svigerinde Anna Bille. Men nu vil Tilfældet, at Margrethes Navn ogsaa kun kjendes fra Slægtebøgerne, og at hun heller ikke forekommer blandt ') Dipl. Arn. Magn. Fase. 7. 32. ^) Geh. Arch. Voss. Fase. 12. i. (efter Oplysning af Hr. Thiset). Dipl. Chr. Iroi 168, 191. Danske Mag. 4. Række II. 145. Wegener, Abra- hamstrup I. S. 37 — 39. Archivregistraturer III. 278. MARGRETHE BILLE. I95 Arvingerne efter Peder l^ille. Enten maa hun, som ovenfor S. 138 formodet, være død barnløs og for Faderen, eller ogsaa foreligger her en Forvexling af Navne, som det vil være næsten umuligt at opklare. Et omend meget svagt Spor findes i et Brev af 1483, hvor Herluf Pedersen nævnes sammen med Lars Bille i Gjerlev (Wegener, Abrahamstrup S. 37). Hr. Tiliset har i sine Stamtavler over Slægten Bille heraf taget Anledning til at gætte paa, at Margrethe var Søster til Lars Bille. Men vi komme ikke Maalet nærmere ad denne Vej, thi Lars Bille var en næsten ligesaa ubekjendt Person som Margrethe; hans Herkomst kjendes ikke, og han nævnes kun i dette ene Dokument som Væbner i Gjerlev. Vi maa saaledes bekjende vor fuldstændige Uvidenhed om de to Kvinder, hvis Skæbner efter Sagnet vare saa nær knyttede til hinanden. Det er med en vis Skuffelse, at man opgiver ethvert Haab om at kunne trænge nærmere ind til Grunden af et Forhold, som upaatvivlelig har vakt Samtidens mest levende Deltagelse. Og det er endnu beklageligere, naar Læseren maa forlade det med en vis Tvivl om, hvorvidt Slægtebogens Forfatterinde virkelig har bragt Sagnet til os i sin rette Skik- kelse. Kjærnen i dette er utvilsomt ægte, men meget tyder hen paa, at de handlende Personers Navne ikke have und- gaaet Lemlæstelse, og at Motiver ere tilføjede med Sagnets vidunderlige Evne til at udsmykke og underlægge. Det er i saa Henseende et Fingerpeg, som vi til Slutning ikke ville undlade at antyde, at muligvis endog Navnet Lisbet er uden Hjemmel, thi Torben Bille havde vel en Datter af dette Navn — Else eller Elisabeth — men hun blev gift med Gregers Jepsen Ulfstand og var netop Fru Tale Ulfstands Stammoder. Herved gives der Gisninger et frit Spillerum, som vi vel skulle vogte os for at komme ind paa. Thi saa længe ingen sikre historiske Oplysninger foreligge, maa Sagnet knyttes til Navnet Lisbet, og Herluf Pedersen 13* 196 TORBEN BILLE DØD. staa som den troløse Svend, der svigter sin Fæstemø, « Dan- marks skjønneste Blomst».^) Torben Bille opnaaede en Alder af henved 70 Aar"). I Efteraaret 1465 fulgte han med Kong Christiern til Hol- sten, hvor han ses at have været til Stede i Segeberg den 7de Oktobr. Paa denne Rejse har han sandsynligvis paadraget sig en Sygdom, som den 25de Novbr. samme Aar lagde ham i Graven. Hans Lig blev bisat i Antvorskov Klosterkirke, hvortil han i en Række af Aar havde skjænket betydelige Gaver. Endnu i forrige Aarhundrede fandtes her den Lig- sten, som var lagt over ham og hans Hustrus Grav. Arkiv- tegneren Abildgaard kopierede den, og Originaltegningen findes endnu i Oldnordisk Museums antikvarisk-topografiske Arkiv og er derefter afbildet i Mindesmærker fra Antvorskov Klosterkirke^). Den er prydet med Billernes og Lungernes Vaaben og bærer følgende Indskrift: «Hic jacet nobilis vir dominus Thorbernus Bille, miles de Syøholm, qui obiit anno Domini MCDLXVIIP) die beate Katrine virginis, cum uxore sua predilecta domina Cecilia Avesdotter» (Her hviler Adels- manden Hr. Thorbern Bille, Ridder af Søholm, som døde Aar 1468 (d: 1465) S. Katrine Jomfrus dag, med sin elskede Hustru Fru Cecilie Ovesdatter). Hans Hustru overlevede ham i en lang Række Aar. ^) Sagnet er digterisk behandlet af R. Schmidt. *) Da han er opkaldt efter Morfaderen, maa han have været den næst- ældste Søn og saaledes rimeligvis født i 1399 eller 1400. ') Udg. 1859. *) Fejllæsning for MCDLXV. Andet Afsnit Hr, Torben Billes Efterkommere. Indledning. i genealogisk Henseende spalter den fra Hr. Torben Bille udgaaede Slægt sig i tre store Hovedlinjer: i) Søholm- linjen- 2} Svanhobnlinjeti og 3) Allindemaglelinjen, henholds- vis nedstammende fra hans tre Sønner: Bent, Peder og Sten. Den førstnævnte Linje deler sig efter Stifterens Død i tre Grene: i ''') Egedelinjen, der uddør saa vel paa Sværd- som paa Spindesiden med Linjens Stifters Hr. Hans Billes Børn, af hvilke Bent Bille til Egede dør 1547 ugift og Døtrene Ermegaard og Birgitte ligeledes dø ugifte paa Jomfruens Egede i Aaret 1587; i '') Sand hol f linjen, der tidlig uddør paa Sværdsiden med selve Liniens Stifter, Torben Bille til Sandholt, hvis Datter Edele ved Giftermaal bringer Sandholt i Slægten Hardenbergs Besiddelse; 1*=) Søholmlinjen, hvis Stifter er den snilde og navnkundige Anders Bille, af hvis mange Sønner kun Frands Billes Afkom fortsætter Linjen til det 16de Aarhundredes Udgang, da ogsaa den uddør. Svanholmlinjen repræsenteres af en Række kraftige og dyg- tige Personligheder. Fra Peder Bille til Svanholm udgaar to Linier: 2^) Kjærsgaardlinjen, fra hvis Stamfader Hr. Knud Bille og dennes Søn Sten Bille den nulevende Bille-Braheæt nedstammer, og 2^'')Svanhohnlinjen, hvis Stamfader, Billeættens mest fremragende Personlighed, Hr. Eske Bille, Danmarks Riges Hofmester, efterlader flere Sønner: Peder til Svanholm, 200 INDLEDNING. Henrik til Mogenstrup og Jørgen til Ellinge, hvis Slægt blomstrede til ind i det i8de Aarhundrede. Allindemagle- linjen udgaar fra Hr. Sten Basse Bille; hans Søn, Hr. Klavs Bille til Lyngsgaard, bliver Stifter af 3*) Lyngsgaardltnj'eJi, der fortsættes af hans Sønner Sten Bille til Raabeløv og Vandaas, fra hvis Søn Anders den nulevendes yngre Adels- slægt Bille nedstammer, og Jens Bille til AUinde, hvis Efter- kommere uddø i Løbet af det 17de Aarhundrede. De Slægtleds Historie, som skulle behandles i det følgende Afsnit, er rigt paa indholdsfyldige og afvexlende Episoder. Billeætten opnaar i dette Tidsrum sin kraftigste Blomstring; dens Historie falder overalt sammen med de største og mest afgjørende Begivenheder i vort Fædrelands Historie, i hvilken Slægten kom til at spille en indgribende og højst ejendom- mehg Rolle. Indflydelsesrig ikke blot ved sin Talrighed, sine mægtige Slægtskabsforbindelser og store Besiddelser, men ogsaa ved Personligheder, udrustede med rige Evner, kraftige Karakterer og højst sammensatte Naturer, danner Slægten ligesom Midtpunktet for vor Historie i Renaissance- og Reformationstiden. Lykkelige Omstændigheder have be- varet denne Slægts Historie fra Undergang, idet dens Familie- arkiver ere bevarede i større Fuldstændighed end nogen anden samtidig Slægts. De kaste Lys ikke alene over dens politiske Betydning, men ogsaa over dens indre, huslige Liv, dens Interesser og hele den Side af Livet, som kaldes Slæg- tens Kulturhistorie. Saa mangeartede som Kilderne flyde, ligesaa mangesidet maa derfor Fremstillingen blive. Det er som et Mosaikbillede, hvis enkelte Dele kun have Betydning, for saa vidt de bidrage til at give hele Billedet Liv og Farve. Ret hurtig udfolder Slægten sig til sin fulde Blomstring-, Torbensønnerne bygge videre paa den Grund, Faderen har lagt, og deres Sønner igjen udfolde en Virksomhed og Kraft, som i Sandhed maa overraske. Sjælden har en Slægt paa samme Tid talt saa mange i forskjellige Retninger frem- ragende Personligheder i sin Midte som Billeætten i den TORBENSØNNERNE. 20I første Halvdel af det i6de Aarhundrede. Det er derfor nød- vendigt at danne sig en Forestilling om de Hjem, hvorfra disse Mænd ere udgaaede; thi frembyde end Torbensønnerne ikke den psychologiske og historiske Interesse som deres Børn, saa have de dog haft Betydning for Slægten ved den Kraft og Energi, hvormed de have bygget videre paa den materielle Grundvold, Faderen havde lagt. Torbensønnerne. Ved Torben Billes Død 1465 vare kun to af Sønnerne myndige: Bent og Peder; den tredje, Sten eller Basse Bille, naaede Myndighedsalderen i Aaret 1466; den yngste af Sønnerne, Erik, levede endnu 1475, men maa være død inden 1492. Faderen havde allerede 1464 overdraget Søholm til sin ældste Søn, Bent; Peder overtog strax efter Faderens Død Svanholm, medens Allindemagle forbeholdtes den unge Sten. At der ved denne Fordeling af Arven maa være handlet imod de med gamle Sten Basse trufne Overens- komster, er højst sandsynligt; thi det vilde dog have været det naturligste, at den efter ham opkaldte Søn ogsaa havde overtaget det fra ham og hans Hustru stammende Søholm. Men denne Gaard har utvivlsomt været den største og bedst udstyrede Gaard, og derfor har formodentlig Faderen allerede i levende Live overladt den til sin ældste Søn. Af Hensyn til de mange umyndige Børn blev Skiftet efter Faderen foreløbig udsat; men de tre Brødre overtog Bestyrel- sen af de tre Hovedgaarde, medens Moderen, Fru Sidsel eller Cecilie, tog Ophold paa sin Gaard Egede og i Forening med de myndige Sønner bestyrede Abrahamstrup Len. Efter Eriks Død i en vistnok meget ung Alder og efter Søstrene Christines og Dorotheas Død, som maa være indtruffet mel- 202 SKIFTET EFTER TORBEN BILLE. lem Aarene 1472 og 1475, gave Brødre og Søstre gjensidig Afkald paa deres Arveparter i de tre Hovedgaarde, som saaledes kom i de tre Brødres udelukkende Besiddelse. Men først i Aaret 1492 kom det endelige Skifte i Stand, altsaa 27 Aar efter Torben Billes Død, og Arveparterne, som dog formodentlig allerede langt tidligere have været foreløbig fastsatte ved Tokkeskifte, bleve nu endelig fordelte. To Principper synes at have været lagt til Grund for For- delingen af Godset. Det første og sikkert det vigtigste var, at Arveparterne bleve komplet lige store. Med hvilken minutiøs Nøjagtighed man gik til Værks, fremgaar af, at selv de mindste Afvigelser bleve anførte 1 Skiftebrevet. «Af for- nævnte Sum skal jeg Bent Bille udlægge fra mig 2 ^ Grot» ; «af fornævnte Sum fattes mig Sten Bille 10 gamle Penninge, at jeg haver ikke Fyldest*. Fejltagelser og Forglemmelser kunde let indtræffe, som naar Hr. Torben Bille klagede over, at Tyge Lunges Foged paa Skiftet efter hans Svigerfader havde undladt at opføre Gods, som burde have været skiftet, samt indkrævet Sagefald og Landgilde, førend Skiftet fandt Sted. Derfor udtales det jævnlig i Skiftebrevene, at alle Arvetagere forpligte sig til at give den eller de af Arvin- gerne Erstatning, som kunde bevise, at deres retmæssige Fordringer ikke vare fyldestgjorte. Det andet Princip, som kun til en vis Grad kunde gjen- nemføres og maaske heller ikke ønskedes gjennemført i sin fulde Udstrækning, bestod deri, at det udlagte Gods saa vidt muligt laa i de samme eller de tilstødende Herreder, hvori Hovedgaardene laa. Selvfølgelig var det en Umulighed, naar den første Grund- sætning skulde gjennemføres, at opfylde den anden i alle Enkeltheder, men Bestræbelser henimod Opnaaelsen af dette Princip kan dog tydelig spores. Allerede Jakob og Bent Bille fordelte Arven efter deres Svigermoder saaledes, at Hovedmassen af Godset i Skaane tilfaldt Jakob, medens Bent fik det sjællandske Gods; dog lykkedes det ikke fuld- SKIFTET. 203 stændig paa denne Maade at udjævne Parterne, og Bents Sønner ejede ganske betydeligt Gods i Skaane, som senere blev Grundvolden for hans Efterkommeres store Indflydelse i denne Landsdel. Paa Skiftet efter Torben Bille er det øjensynligt, at man til en vis Grad har fulgt det samme Princip. Hovedmassen af Bent Billes Gods laa i Stævns og tilstødende Herreder, af Peder Billes Gods i Horns Herred, af Sten Billes i Ringsted Herred; Gregers Ulfstand fik paa sin Hustrus Vegne Godset i Merløse og Tudse Herred, som oprindelig havde tilhørt Æbletvedlinien og igjennem Sten Basse var kommet tilbage til Slægten; af dette Gods op- rettedes — som allerede omtalt — ■ senere Hovedgaarden Toftholm. Derimod blev Princippet ikke gjennemført for de andre Arvetageres Vedkommende, hvis Arv laa yderst spredt, ligesom Godset i Fyn og Skaane samt den indbringende Mølle i Englerup deltes nogenlunde ligeligt mellem Moderen og alle Børnene. En fuldstændig og nøjagtig Opgivelse af Arvens Stør- relse lader sig ikke give. Dels er Skiftebrevet paa mange Steder ødelagt af Fugtighed, dels er det umuligt at angive i Nutidspenge Værdien af de mange forskjellige Afgifter — ikke alene Korn, Rug, Byg, Havre, Smør, Mel, men ogsaa Køer, Svin, Faar, Lam, Høns, Gæs, o. s. v. Derimod kan Gaardenes Tal tilnærmelsesvis angives. Foruden de 3 store Hovedgaarde og 4 Møller, hvis Værdi dengang var meget betydelig, opregnes c. 300 Gaarde af meget forskjellig Stør- relse, ligefra den store Sonnerup Gaard, der gav 10 Td. Korn og to lødige Mark i Landgilde, til en lille Gaard i Oremarke, der kun var skyldsat for i Øre. Arven var be- tydelig, men den skulde ogsaa deles i mange Parter: tre Brødre- og tre Søsterparter, foruden Moderens Part i Kjøbe- jord og Løsøre, altsaa i 9 Parter, hvoraf hver af Brødrene fik to og hver af Søstrene en. En Tredjedel af Arven gik saaledes — ved Døtrenes Giftermaal, — ud af Slægtens Besiddelse, men den fik rigelig Erstatning ved de store 204 GIFTERMAAL. Rigdomme, som Torbensonnernes Giftermaal senere til- førte den^). Jævnlig har der været Anledning til at dvæle ved den Betydning, som Giftermaal indenfor samme — og altid rige ■ — Slægter har haft for de ældre Led af Billeætten. Det blev en Tradition, som fulgtes i Aarhundreder ; Bent og Jakob Bille indgifte sig i Slægten Galen, Torben og Erik i Slæg- ten Lunge, og de to Torbensønner Bent og Sten i Slægten Krognos. Denne rige Familie, som oftest af Samtiden kaldtes Stisen, hørte hjemme i Skaane; Gang efter Gang var den mandlige Arv kun gaaet fra enkelt Søn til Søn, og stor var derfor den Arv, som den c. 1461 afdøde Stig Olsen kunde ^) 1 Brev dateret Allindemagle, 29. Septbr. 1472 tilskjøder Bent Bille Broderen Peder sin Part i Svanholm. Geh. Arch. Voss. Svanholm 12. Samme Dag mageskifter Sten og Peder Bille deres Parter henholdsvis i Svanholm og Allindemagle. Ibid. Ringsted Hrd. 114. I Brev af 5. Novbr. 1475, dat. Svanholm, overlader Sten Bille sin Broder Peder sin Arv efter Faderen og Søstrene Dorothea og Christine i Svanholm Hovedgaard og Vendsløv By, medens Peder Bille overlader Sten sin Arv i Allmde. Orig. uden Segl ibid. Horns Hrd. 66. I Brev af 6. Decbr. 148 1, dat. AUinde, mageskifter paa ny Sten og Peder Bille deres Parter i Svanholm og Allindemagle. Ibid. Ringsted Hrd. 1 14. 7. Septbr. og 5. Octbr. 1484 faar Bent Bille kongelige Breve, dat. henholdsvis Kjøge og Kjøbenhavn, til alle sine Medarvinger om inden 15 (10) Dage, efter at Brevet er læst, at skifte med Hr. Bent Bille Sø- holm og tilliggende Gods, da han lovlig har forfulgt dem til Herreds- og Landsthing. Geh. Arch. Top. Saml. p. Papir Søholm 28 og 29. I Brev af 19. Maj 1490, dat. Egede, overlader Fru Cecilie Ovesdatter sin Søn Peder Bille sin Andel i Svanholm og modtager af ham Erstatning i en Gaard i Vraaby i Ringsted Hrd. Geh. Arch. Voss. Svanholm 6 og Ringsted Hrd. 1 13. 149 1, dat. Helsingborg, overlader Inger Billesdatter, Hr. Johan Oxes Enke , Bent Bille sin Andel i Søholm. Ibid. Stævns Herred 61. Det store Skiftebrev er dat. Egede, 6. Decbr. 1492. Ibid. Tudse Hrd. 83. Samme Dag overlader Gregers Jepsen i Tordrup paa egne og Hustrus Else Billesdatters Vegne samt Regitse Billesdatter Peder Bille al deres Ret i Svanholm, tilfaldet dem efter deres Fader og deres Søskende Erik, Dorothea og Christine. Ibid. Horns Hrd. 69, Svanholm 7, 8. BILLERNE OG FAMILIEN KROGNOS. 205 efterlade sin eneste Søn, Oluf Stigsen, og sine to Døtre Magdalene og Ellen: tre store Herregaarde, Krapperup ved Foden af Kullen, Karsholm i Nærheden af det skjønne Bæckaskog, og Bollerup, Slægtens Hovedsæde, foruden c. 400 Gaarde og Møller. Bent Bille giftede sig c. 1464 med Magdalene og Sten Bille c. 1466 med Ellen. Magdalene døde i Barselseng 1465, men Barnet, en Datter Marine, over- levede hende, og Bent var saaledes berettiget til at kræve Arv efter Stig Olsen. Sten havde med sin Hustru 6 Børn, som dog alle døde unge, nogle dog først efter Moderens Død, men ogsaa han indtraadte kun som Arving ligesom Broderen i Kraft af, at et Barn havde overlevet Moderen. Begges Fordringer bleve modte med en sej og haardnakket Modstand fra Stig Olsens Enkes, Barabra Brahes og hans Søns Oluf Stigsens Side. Allerede 1465 møde vi de første Spor til Uvilje mellem de to Slægter. Den gamle Torben Bille optræder med Kraft paa sin Søn Bents Vegne og udvirker et kongeligt Indførsélsbrev paa Arvegodset i Sjælland. Men Aar efter Aar gaar, uden at det kommer til Skifte. Mødedage blive fastsatte og ikke overholdte; Kon- gerne, saavel Christiern I som Hans, stævne Parterne til at møde for deres og Rigsraadets Domstol, Samfrænder blive udvalgte til at jævne Sagen. Men først efter Svigermoderens Død og da Kong Hans selv personlig paatog sig at bringe Forlig i Stand, kom det til et Resultat, og paa et Møde i Lund i Juni Maaned 1491 lykkedes det Kongen at bryde den Modstand, som Oluf Stigsen og hans Moder, vistnok støttet af de mægtige Braher og andre skaanske Adelsmænd, i saa lang Tid havde kunnet gjennemfore. C. 90 Gaarde og Møller i Sjælland og Skaane foruden i Læst Korn i Ejendomsgods tilfaldt Bent Bille, Broderen Sten fik 1000 rh. Gylden for Søsterparten i de tre Hovedgaarde foruden et lignende Antal Gaarde som Bent^l. ') 5- Marts 1465 bød Hr. Torben Bille sig paa Faxe Herredsthing til og Arvinger. Danske Adels Breve 4. 20. Af Kongens Kansler fik han derpaa Delebrev, hvorover Fru Barabra blev forbitret og lO. Maj 1465 tilskrev Kansleren (Kjeld Nielsen paa Harrisborg), at hun derved led Uret, cthi haaber jeg, at naar det kommer for Dannemænd, da findes det saa, at I gjør mig Uret, at I giver ham Brev paa mit Gods«. Ibid. 4. 21. 6. Juli 1465 faar 4 Adelsmænd kongelig Befaling til at indføre Hr. Torben Bille paa hans Søns Vegne (Fru Magdalene maa altsaa være død i Mellemtiden). Ibid. 4. 22. I Danske Adels Breve Fase. 4 findes en Række Breve om de mange Møder og Indførsler i denne Sag, som det vilde blive for vidtløftigt at gjengive her. Skiftebrevet dat. Lund, 3. Juni 1491 findes i Geh. Arch. Kong Hans' Stad- fæstelsesbreve af ii.Novbr. 1501 og 18. Maj 1502 findes i Top. Saml. p. Papir. Egede 2 og Lackelenge i. ADELEN I 15. AARHUNDREDE. 20/ minder om Morfaderens. Marsken Klavs Rønnov var en fremragende Mand, en energisk og dygtig Kriger og højt anset af sin Samtid for sin retskafne Tænkemaade. Ogsaa hans Personhghed møde vi igjen i endnu kraftigere Træk hos Dattersønnen Klavs Bille. Ægteskabet mellem Bent Bille og Fru Ermegaard er vistnok stiftet i Slutningen af 1465 eller i Begyndelsen af det følgende Aar. I Januar 1466 fik baade Bent og Sviger- faderen kongelig Forlening paa alle 40 Marts Sager af deres Undergivne^), og det tør vel anses for sandsynligt, at det er den formaaende Eggert Frille, som saa hurtig skaffede sin Svigersøn denne kongelige Gunstbevisning. Men det blev baade den første og sidste Gang, at Eggert Frille kunde hjælpe sin Svigersøn ; thi kort efter ramtes han af den store Forfølgelse, som Christiern I iværksatte mod Axel- sønnerne, og det er en Selvfølge, at Bent Bille og hans Slægt ikke kunde blive uberørte af disse Begivenheder. Midten af det i5deAarhundrede er de store Adelsætters Blomstringstid. Ingensinde har Adelen udøvet en saa over- vældende Indflydelse paa Statsstyreisen som i det Tidsrum, der begrænses af Erik af Pommerns Afsættelse og Slaget paa Brunkebjerg. Christoffer af Bayern og Christiern af Oldenborg skyldte Rigsraadet og den danske Højadel deres Ophøjelse paa Tronen. Begge vare unge og i Statssager uforsøgte Mænd, og i de saa overordentlig forviklede For- hold til Sverig og Norge vare de udelukkende henviste til at søge deres Støtte hos den danske Adel. Christoffer døde, inden han endnu kan være voxet ud af Formynderskabets trange Baand, Christiern I kæmpede sig kun langsomt ud deraf, men tilsidst bragte dog heldige Forhold ham en del- vis Sejr over Adelspartiets Høvdinge, og mistede han end Sverigs Krone, saa lykkedes det ham dog til Gjengjæld i ') Brevet er dat. 27. Jan. 1466. Geh. Arch. Adelige Friheder, Fase. 15 a No. 1 1 . 208 AXELSØNNERNE. Slutningen af sin Regjering at gjore Kongemagten mere uaf- hængig af de Stormænd, som havde indsnævret den paa alle Led og Kanter. I denne Kamp mellem Aristokrati og Kongemagt, som særlig er knyttet til den mærkelige, af de 9 Axelsønner repræsenterede Slægt, blev ogsaa Torbensønnerne, særlig Bent Bille og dennes Svigerfader Eggert Frille inddraget. Axelsonnerne dannede dengang ligesom en Stat i Staten; altid optraadte de i Fællesskab og i Enighed, og deres uhyre Besiddelser gjorde dem til en Magt, hvis Partitagen havde den største Betydning. Knyttede ved Slægtskabs Baand, ved Forleninger og andre materielle Interesser lige saa meget til Sverig som til Danmark, kom de under Unionskamperne til at spille en stor politisk Rolle og afgjorde mere end een Gang Kampens Udfald. Det var Oluf Axelsen, som synes at have været Sjælen i Modstanden mod Erik af Pommern og senere en af Hovedmændene for det Parti, der satte Christiern I paa Thronen. Han bidrog i høj Grad til Erob- ringen af Gulland, hvor han i en Række af Aar styrede Lan- det fra det stærke Visborg. Broderen Aage var en af de virksomste Hjælpere ved Fornyelsen af Unionen med Norge, ligesom Erik Axelsen som mægtig Pantehaver i Sverig støt- tede Kong Christierns Tronbestigelse i Sverig 1457 og var Rigshovmester i dette Land indtil 1464. Philip Axelsen, gift med Ermegaard Frille, sad som Lensmand paa Tranekjær, Lavrids Axelsen havde Skjelskør i Forlening, og Peder Axel- sen var Provst i Lund. 1464 døde imidlertid Oluf og Philip paa Gulland, og den yngste og dygtigste af Brødrene, Iver Axelsen, overtog Styrelsen af Øen «som en Høvding paa Kongens Vegne* ^). Medens Axelsønnerne hidtil havde støttet Kong Christiern og den skandinavi.ske Union og i høj Grad bidraget til Uni- onens Fornyelse 1457 ^S 3-tter 1465, indtraadte der i sidst- nævnte Aar en Forandring i deres politiske Holdning. Karl ') Jvfr. Historisk Tidsskrift 5. Række V. 26 ff. AXF.LSØNNERNE. 2O9 Knutsson havde for anden Gang maattet fratræde Sverigs Kongesæde og var draget til Finland, som han havde faaet i Forlening. Han ledsagedes paa Rejsen derhen af Erik Axelsen, der paa Tilbagerejsen besøgte sin Broder Iver paa Gulland. Kort efter erfarede man, at Iver var bleven trolovet med Karl Knutssons Datter Magdalene, Ivers Datter af første Ægteskab Beate med Karl Knutssons Tilhænger Arvid Trolle, og Aage Axelsens Datter Ingeborg med Karls Søster- son Sten Sture. I Septbr. 1466 fejrede derpaa Hr. Iver sit eget og sin Datters Bryllup i Nykoping, i Overværelse af en glimrende Forsamling af svenske og danske Adelsmænd At disse Ægteskabsforbindelser tilsigtede at bringe Sty- relsen af Sverig i Axelsønnernes Hænder, er utvivlsomt. Ærkebisp Jons Bengtsson, som havde styrtet Karl Knutsson 1465, var lige forhadt af begge Partier i Sverig. At styrte ham og indtage hans Plads som Sverigs Høvedsmand, havde Axelsønnerne sat sig til Maal, og paa Mødet i Nykoping gik Forberedelser og Aftaler herom jævnsides med Bryllups- festlighederne. Ligefra Festen begav man sig til Stockholm, og den i8de October 1466 maatte Ærkebispen nedlægge Rigs forstanderskabet og overdrage dette til — Erik Axelsen. Medens Axelsønnerne saaledes tilreve sig Magten i Sverig, havde de udæsket Kong Christiern ved en Handling, som i høj Grad maatte krænke denne. Paa Mødet i Nykoping havde de sat igjennem, at Karl Knutsson og hans Børn skulde tilbagefaa ikke alene deres Arve- og Kjøbegods i Sverig, men ogsaa alle de Slotte, Len og Pantegodser, hvor- paa de havde det svenske Rigsraads Brev, medens de, som havde kjøbt Karl Knutssons forbrudte Gods, bleve henviste til at søge Erstatning hos Kong Christiern. Denne Bestem- melse var et højst karakteristisk Udslag af den Gridskhed efter Gods, som beherskede Datidens Adel og særlig Axel- sønnerne. Straffen ramte imidlertid hurtig; da Kong Christiern i øjebhkket ikke kunde ramme de skyldige, traf Slaget deres ganske uskyldige Slægtninge i Danmark. I 14 2IO AXELSØNNERNE OG CHRISTIERN I. Som Formynder for sine Datterbørn, Philip Axelsens Børn, havde Eggert Frille deltaget i Festlighederne i Ny- koping; kort efter hans Tilbagekomst fordrede Kongen, at han og hans Datter skulde udlevere Tranekjær, som Philip Axelsen havde haft i Pant for en ganske overordentlig stor Pengesum, og til hvilken Panteretten altsaa nu var gaaet over til Enken og Børnene. Da Eggert Frille vægrede sig ved at gaa ind paa Kongens Fordring, blev Tranekjær Slot taget med Magt og en kongelig Høvedsmand indsat paa Slottet som Befalingsmand. Ved Efterretningen herom rejste Axelsønnerne sig til Opstand imod Kongen; fra Erik og Iver indløb Fejdebreve, som Christiern besvarede med at inddrage alt Slægtens Gods i Danmark. Men Sverig rejste sig paany med Axelsønnerne, en forbitret Strid paafulgte, den danske Hær under Klavs Rønnov blev slagen af Iver Axelsen udenfor Stockholm, og Karl Knutsson vendte tilbage til Sverig, understøttet af sin mægtige Svigersøn, og blev for tredje og sidste Gang ud- raabt til Konge. Det er ikke tilstrækkelig paaagtet, at disse i og for sig for Kong Christiern saa ulykkelige Begivenheder ikke desto mindre bleve Midler for Kongen til at udvide sin Magt indad- til. Det er gaaet uroligt til i Danmark i de følgende Aar, Kongen benyttede Almuens Had til de højere Stænder som Løftestang for sine ærgjerrige Bestræbelser. Paa Lands- thingene optraadte han personlig og forlangte Vidnesbyrd om sin Regeringsførelse, og overalt faldt disse selvfølgelig ud til hans Fordel; kun Eggert Frille nedlagde Protest, men maatte ogsaa bøde med Landflygtighed. Om Efteraaret 1467 dømtes Iver, Erik og Lavrids Axelsen til at have deres Fædrenegods forbrudt, Kongen fik Ret til at tilbagekalde alle Forleninger af Krongodset og andre Kronens Indtægter, som ikke vare pantsatte, samt en Tredjedel af Aarsindtægterne af alle Pantelen, medens en Kommision blev nedsat til at undersøge Pantebrevene. Kun ved Hjælp af Gejsthgheden, RETSSAGER. 211 Almuen og den lavere Adel har det kunnet lykkes Kongen at sætte Bestemmelser igjennem, der i saa høj Grad maatte skade Højadelen. Det Slag, som ramte Axelsønnerne og Eggert Frille, føl- tes ogsaa af Billerne og særlig af Bent Bille. Faa dobbelt Maade var Billeætten beslægtet med Axelsønnerne: Iver Axelsen havde først været gift med Torben Billes Datter Marine, og havde med hende en Datter; Bents Giftermaal med Ermegaard Frille, Philip Axelsens Enke, maatte gjøre ham til Part i den Vold, som udøvedes imod hans Hustru og Stedbørn. Bent var altsaa særlig kaldet til at varetage saavel sin Søsterdatters som sine Stedbørns Interesse, og at For- holdet til Kongen under disse Omstændigheder kunde være godt, var selvfølgelig umuligt. Betragte vi Bents og hans Slægts Forhold i disse Aar, finde vi ogsaa adskillige Vidnes- byrd om, at truende Uvejrsskyer trak op, som først fordelte sig, da Uvejret havde raset ud og en forsonligere Stemning paa ny var indtraadt. Aarene 1466 — 68 udmærke sig i Billernes Historie ved en Række af uheldige Retssager. Som Indehavere af Abra- hamstrup Len havde Fru Sidsel og hendes Sønner anset sig for berettigede til at inddrage noget Gods, som Præsten Hans paa Ourø paa Grund af sit usædelige Levnet havde forbrudt. Men Biskop Oluf Mortensen af Roskilde nedlagde Paastand om, at Godset tilkom ham som Præstens Øvrighed og rette Dommer, og den kongelige Retterthingsdom gav Bispen Ret^). Samme Efteraar havde Bent Bille en Strid med Roskilde Domkapitel, som maatte bringe ham i et uvenligt Forhold til Kong Christiern. Denne havde som bekjendt oprettet det Hellig Trefoldigheds Kapel i Domkirken og skjænket be- tydeligt Gods dertil. Hertil hørte ogsaa Heddinge Kirke med dens tilliggende Gods i Stævns Herred, paa hvilket ^) Kolderup-Rosenvinge, Samling af gamle danske Domme I. 2 14* 212 RETSSAGER. Bent Bille imidlertid gjorde Fordring, da Johan Olufsen Bjørn havde skjænket Godset til Kirken. Ogsaa her trak Bent det korteste Straa. Den kongelige Retterthingsdom, afsagt i Roskilde Domkirkes Sakristi den 21de Oktbr. 1466, forbød Bent Bille « under vor kongelige Hævn og Vrede at befatte sig med det Gods eller at lade besvære eller betynge de vornede, som bo paa Godset, med Gjæsteri eller i anden Maade^).> Endnu ubehageligere maatte det være for Fru Sidsel og hendes Sønner, at Selsø Lens Beboere klagede over, at saa vel Hr. Torben som Fru Sidsel havde nægtet dem deres gamle Ret til at hugge i Abrahamstrup Skove samt fordret for meget Arbejde af dem. Biskop Oluf Mortensen af Ros- kilde tog sig som Lensherre af Bønderne, og atter maatte Billerne trække det korteste Straa ligeoverfor deres gejstlige Modstander, Kong Christierns gode Ven. Kongen udstedte den 2 1 de Juni 1468 et aabent Brev, hvori han efter at have gjengivet Bøndernes Klage siger: <.vi ville ingenlunde tilstede, at den fattige Almue skal tvinges eller fordærves med saa- danne uretfærdige Paalæg; men vi ville, at de skulle have deres Skovkjøb, Husbygning og Landsthingsrede for det Kjøb, de fra Arilds Tid have haft det for i Kong Christoffers Tid, før Hr. Torben fik vor og Kronens Gods Abrahamstrup, og ville vi, at de skulle yde deres Oldengæld, som de ydede før fornævnte Tid, og ikke age flere Læs Ved til Abra- hamstrup, end de agede før Hr. Torbens Tid. Thi forbyde vi alle vore Fogeder og Embedsmænd paa Abrahamstrup at tvinge eller besvære Almuen i Selsø Len under vor kongelige Hævn og Vrede -).» Det alvorligste Slag, som ramte Billerne, var dog den *) Brevet er dat. Roskilde, 21. Oktober 1466. Dipl. Arn. Magn. Fase. 26. 7; jvfr. Diplomatår. Clir. Imi S. 180—82. ') Kong Christierns Brev er dat. Kjøbenhavn, 21. Juni 1468. Afskrift i Langebeks I^iplomatar. ; jvfr. Wegener, Abrahamstrup I. 28 — 30. DOM OVER BENT BILLE. 2I3 Dom, som overgik Bent Bille den 14de Decbr. 1468, altsaa paa et Tidspunkt, da Striden mellem Kongen og Stormændene var i fuld Gang. Nævnte Dag erklærede 53 Gejstlige, Rid- dere, Adelsmænd og Borgere med Landsdommeren Henrik Meinstrup og Biskop Oluf Mortensen i Spidsen, som vare mødte paa Sjællands Landsthing, at Kong Christiern person- lig var mødt paa Landsthinget og havde erklæret, at han havde været paa alle Landsthing i Danmark og lyst Lov og Ret og forbudt at gribe, baste eller binde, voldføre eller fængsle nogen, som ikke var overbevist ved Loven, og var derpaa Hans Naades Brev lagt i Landkisten. Han begjærede nu at vide, om de og Almuen vilde holde, hvad der saaledes var vedtaget, og hjælpe ham med at dømme dem, som havde brudt Loven. Herpaa svarede alle de nævnte og Almuen, at de vilde være Hans Naade behjælpelig, og takkede Kon- gen, fordi han vilde beskytte dem mod Overvold og havde undt Landet denne Frihed. Derpaa traadte en hæderlig Kvinde frem, ved Navn Johanne Monssis, og klagede over velbyrdig Mand Bent Bille. Hun var kommet til ham i Tro og Love, uden at nogen Borgen var stillet, og han havde ladet hende gribe og sætte i Stok og Jern, uden at hun var overbevist om nogen Forbrydelse. Bent Bille erkjendte, at hun var kommet til ham, uden at Borgen var stillet. Lands- thinget dømte ham derpaa til at bøde 40 Mark til Kvinden og 40 til Kongen, og fik han 14 Dage til at fyldestgjøre Dommen. Yderligere skærpedes Straffen ved følgende Til- føjelse: «Item udi det, at han haver brudt imod vor naadige Herres Brev og Bud og al Sjællandsfars Vedtægt og Sam- tykke, den Sag sætte vi ind til vor naadigste Herre selv; thi det er os ej tilbørligt nogen Dom at sige om vor naadige Herres Bud og Brev; hvad Hans Naade derudi gjøre og lade vil, det sætte vi til Gud og Hans Naade »^). Det er værd at lægge Mærke til, at det var paa samme ') Kolderup-Rosenvinge, anf. Sted S. 5 — 7. 214 BILLERNE OG CHRISTIERN I. Tid, at Bents Svigerfader færdedes som Landflygtig i Liibeck, at hans Svoger var bleven erklæret fredløs i Danmark og alt Axelsønnernes Gods inddraget. Det bør heller ikke lades upaaagtet, at den samtidige lybske Krønike meddeler, at Kong Christiern i dette Aar «ved Almuens Hjælps fratog mange Adelsmænd deres Len. Og naar vi blandt dem, der have udstedt ovennævnte Dom over Bent Bille, træffe Adels- manden Jep Jensen af Abrahamstrup, ligger det nær at for- mode, at Kongen foreløbig har frataget Fru Sidsel og hendes Sønner Bestyrelsen af Lenet, om det end ikke her behøver at være gaaet saa voldsomt til, som da Tranekjær blev frataget Fru Ermegaard og hendes Børn. Det er ogsaa karakteristisk for Forholdet mellem Kongen og Billeætten, at intet Medlem af denne har undertegnet og forseglet de talrige Troskabs- forsikringer og Hyldingsbreve, som Kong Christiern i disse Aar lod kræve paa alle Landsthing i Danmark. Tør man slutte fra Brevtonen til Brevudstederens Sindelag, vidner en skarp Skrivelse fra Dronning Dorothea til Bent Bille angaa- ende skyndsomst Indlevering af Landehjælpen om, at Stem- ningen paa højeste Steder var bitter og krænket. Men Kancellistilen antog undertiden i hine Dage en Tone, som ikke altid harmonerede med de Overordnedes Ønsker, og mulig har det samme været Tilfældet her. Meget tyder dog hen paa, at Slægtens Stilling i disse Aar har været yderst vanskelig, og det finder en Bekræftelse deri, at en endelig Afslutning af Lensforholdene paa Abrahamstrup først fandt Sted samtidig med Kongens Udsoning med Bents Svigerfader Eggert Frille. I Liibeck havde Eggert Frille fundet gode Venner, som med Kraft toge sig af hans Sag. Ved deres Mellemkomst lykkedes det ham i Sommeren 1469 at faa et sikkert og betryggende Lejdebrev fra Kong Christiern, og i Avgust Maa- ned finde vi den gamle Statsmand i travl Virksomhed i Kjøbenhavn under det store Møde med Holstenerne og Lii- beckerne, som Kong Christiern dengang havde berammet. OVERENSKO.MST OM ABRAHAMSTRUP. 215 Fra disse Dage daterer sig et Brev til Svigersønnen paa Sø- holm, som aander de bedste Forhaabninger om hans egen Sags lykkelige Udgang. Heri hedder det: «Kjære Søn, mig tykkes godt være, at Du skriver Din Moder til, at hun kommer hertil med sine Breve, det maatle end saa falde sig, at det kunde intet skade, og kan det være Dig uden stor Umage og Skade, saa kom hid paa Søndag» ^). De om- talte Breve kunne ikke være andre end Pantebrevene paa Abrahamstrup, og i Virkeligheden blev ogsaa Forhandlingerne om Overdragelsen af Lenet førte til endelig Afslutning i dette Ffteraar. Den 12te Decbr. 1469 erklærede Kongen, at han havde truftet den Overenskomst med Fru Sidsel, hendes Sønner, Hr. Bent Bille, Peder og Basse Bille paa deres egne og deres Søsterbarns Vegne, at de skulde have alt det Gods, som Hr. Iver Axelsen kunde arve efter sit Barn (Tor- ben Billes Datterbarn), og som paa Sjællands Landsthing var tildømt Kongen. Til Gjengjæld lovede de inden i. Januar 1470 at tilbagegive Kongen eller Biskop Oluf af Roskilde det Brev paa 4000 Mark eller mere, hvorfor de havde Abra- hamstrup i Pant. Den 29de Decbr. erklaM'ede derpaa Fru Sidsel og hendes Sønner i et Brev udstedt paa Svanholm, at de havde opladt Kongen al den Gjæld, som han var dem skyldig, og hvorfor de havde Abrahamstrup i Pant. De for- pligte sig til at udlevere Pantebrevene inden iste Januar, imod at Kongen overdrog dem al den Ret, som paa Kro- nens Vegne var tilfaldet eller herefter kunde tilfalde ham i de Gaarde og Gods, som Hr. Iver Axelsen «n]yi:ne» kunde med sit Barn, eller senere kunde tilfalde ham, hvis han over- levede hende"). Vi se af disse Breve, at Kongen ikke alene havde faaet sig tildømt alt Axelsønnernes Fædrenegods, men tillige den ') Eggert Frille til Bent Bille, Kjølienhavn, 22. Avgust 1469. Geh. Arch. Danske Kongers Hist. 3. 17 c. ^) Wegener, Abrahamstrup I. 31 — 33. 2l6 TRANEKJÆR. Arv, som kunde tilfalde Iver Axelsen paa hans Datters Vegne, altsaa ogsaa hendes Mødrenearv efter Torben Bille. Denne Arv skulde altsaa være et Ækvivalent for de 4000 Mark eller mere, hvorfor Abrahamstrup stod i Pant. Dette kan umuligt være Tilfældet, og det er rimeligt at antage, at den til Under- søgelse af Pantebrevene nedsatte Kommission har forringet de oprindelige Panteværdier i høj Grad. Fru Sidsel og hen- des Børn have utvivlsomt lidt et betydeligt Tab ved denne Transaction. Det var sandsynligvis for at sikre sig Besid- delsen af sin unge Søsterdatters Arv, at Bent Bille den i ite Decbr. 1469, Dagen før Overenskomsten med Kongen, ved kongeligt Brev havde ladet sig indsætte til hendes Værge, indtil hun blev mayndig og fik anden Lavværge efter Loven. ^) Selvfølgelig maa denne Overenskomst have mishaget Iver Axel- sen, der jo var sit Barns rette Værge, og senere blev der fra hans Datter Beates og Svigersønnen Arvid Trolles Side gjort Forsøg paa at faa sig udredet den Arv, som tilkom Iver Axelsen efter hans Hustru Marine, men Forsøget mis- lykkedes, thi der foreligger intet Vidnesbyrd om, at nogen Arv er udbetalt til Fru Beate eller hendes Børn af Billerne. Med denne Overenskomst var dog ingenlunde Bent Billes vanskelige Forhold til Kong Christiern fuldstændig løst, endnu stod den vigtigste Sag tilbage: Ordningen af hans Hustrus og Stedbørns Mellemværende med Kongen og særlig Til- bagegiveisen af Philip Axelsens beslaglagte Gods Men her drejede det sig om en saa vigtig Post som Tranekjær Slot og Len, og hvor stor Uret Kongen end kan have haft, da han 1467 inddrog Lenet uden at udrede Pantesummen, saa var dog utvivlsomt hele dette Rets- og Pengespørgsmaal saa nøje knyttet til Kongens Forhold til Axelsønnerne, at det ikke kunde løses, før dette var endelig afgjort. Den 15de Maj 1470 døde Karl Knutsson, og ved Mid- sommertid samme Aar valgtes hans Søstersøn Sten Sture ') Geh. Arch. Danske Kongers Hist. 3. 18. BENT BILLES FANGENSKAB I SVERIG. 2 I J til Rigsforstander, støttet særlig af Iver og Krik Axelsen. Den følgende Sommer drog Christiern I til Sverig med en Hær paa 5000 Mand, og den lode October 1471 stod Sla- get paa Brunkebjerg, som for lange Tider afgjorde Nordens Skæbne. Vi tør formode, at Bent Bille har deltaget i Slaget og har haft det Uheld at blive taget til Fange. Den 31te Maj 1472 udstedte nemlig Kong Christiern følgende Brev: «Vi Christiern gjøre vitterligt, at Bent Bille, vor elskelige Mand og Tjener, er nu stædt for vor og Rigefs Skyld at færdes ind i Sverig at holde sit Fængsel. Thi forbyde vi alle at sætte nogen Dele paa ham eller hans Gods den Stund, han i denne Rejse er at holde sit Fængsel, som forskrevet staar, og inden sex Uger efter at han er kommen hjem igjen fra forskrevne Rejse* ^). Iblandt de 6 å 700 Fanger, som i Sla- get faldt i Svenskernes Hænder, nævnes blandt andre Rigs- marsken Klavs Rønnov og 16 danske Riddere; Bent Bille har sikkert været blandt dem og har da for at blive sit Fængsel kvit maattet betale en stor Løsesum. Størrelsen kjendes ikke; men naar vi hore, at Mogens Hack 1456 maatte udrede 3000 Gylden, Johan Frille samme Aar 1000 Gylden og den norske Rigsraad Henrik Jensen 1464 800 Gylden i Løsepenge, kan det formodes, at en Mand som Bent Bille ikke er sluppen billigt. Endnu 1475 havde Bent Bille ikke udredet nogen Løsesum. Den 30te Marts d. A. skrev nemlig Iver Axelsen til Bent Bille, at hvis der ikke kom nogen Ende paa Sagen i det Møde, som var aftalt mellem Kong Christiern og Sten Sture i Aahus, vilde Bent og andre Danske øjeblikkelig faa et Indmaningsbrev fra Sten Sture med Be- faling til ufortovet at komme op til Sverig og holde deres Fængsel.-) Paa Mødet i Aarhus blevSpørgsmaalet om Fangerne udsat; om dets endelige Afgjørelse haves ingen Efterretninger. ') Danske Adels Breve, 4. 72. ^) Danske Adels Breve, 57. 26. 2l8 FORHANDLINGER OM TRANEKJÆR. Samme Dag Kongen udstedte ovennævnte Brev af 31te Maj 1472 gav han to Bisper og fire verdslige Raadsherrer Fuld- magt til at forhandle med Sten Sture og Axelsønnerne om Fred. Bent Bille er sandsynligvis rejst sammen med Sendebudene til Kalmar og har overværet Forhandlingerne, som førte til et heldigt Resultat. Den 2den Juli sluttedes Fred mellem Ri- gerne, hvorved blandt andet Axelsønnerne fik en stor Del af deres Gods og Forleninger i Danmark tilbage. Dog be- stemtes det, at Varberg, Sylvesborg og Tranekjær foreløbig skulde overgives i vederhæftige danske Mænds Hænder, ind- til et Udvalg bestaaende af Medlemmer af de tre Rigers Raad havde afgjort, om Panteretten dertil var forbrudt eller ej. Kong Christiern stadfæstede Traktaten den 19de Juli, og 8 Dage efter befalede han, med udtrykkelig Paaberaabelse af det med Axelsonnerne sluttede Forlig, Bønderne i Orde- rup (Sonnerup S,, Voldborg H.) og tilliggende Gods, som tid- ligere havde tilhørt Philip Axelsen, at svare deres aarlige Landgilde til Bent Bille paa Arvingernes Vegne. Kort efter blev Philip Axelsens Datter gift med den svenske Rigsraad Gustav Karlsson (Gumsehufvud). Langt vanskeligere var det at faa Fordringerne paa Tranekjær anerkjendte. Store Pengeinteresser stode her paa Spil, thi Tranekjær var pantsat for 1350 rhinske Gylden i Guld, 800 svære engelske Nobler, 200 Reynolds Gylden og 300 lybske Mark, en Sum som i Nutidspenge svarede til c. 150,000 Kroner. Man kan forstaa, at den altid pengeforlegne Konge ømmede sig ved at skulle udrede en saa stor Sum og saa oven i Kjøbet gjøre et Skridt tilbage i politisk Hen- seende. Forhandlingerne herom maa have varet nogle Aar; imidlertid gjorde Kongen sine to Rejser til Kejseren og Paven, som kostede uhyre Summer og kun bragte ringe politisk Ud- bytte. I Januar 1476 fandt et Møde Sted i Aahus mellem Iver Axelsen og Kong Christiern; her mødte ogsaa Philip Axelsens Svigersøn Gustav Karlsson Gumsehufvud, og Resultatet af de Forhandlinger, her fandt Sted, fik et synligt Udtryk deri, TRANEKJÆR. 219 at Bent Bille i Lobet af Aaret overtog Bestyrelsen af Trane- kjær Slot og Len, som hidtil havde været i den unge Kong Hans's Værge. Paa samme Tid forsonede Kongen sig ogsaa med \age Axelsens Arvinger, men at det kun var Hensynet til den politiske Betydning, som Axelsønnernes Holdning i Striden med Sverig kunde have, der gjorde Kongen saa medgjørlig, og at der ved Hoffet herskede en bitter og fjendtlig Stemning mod hele denne Slægt, viste sig paa en paafaldende Maade et Aars Tid efter. I Vinteren 1478 — 79 besøgte den unge Fru Ingeborg, Pliilip Axelsens Datter og den svenske Ridders Gustav Karlssons Hustru, sine nære Slægtninge i Danmark. Hun har sandsynligvis boet paa Søholm hos sin Moder og Bent Bille, men besøgte ogsaa sine Frænder Peder og Basse Bille, som paa Helsingborg viste hende stor Venlighed og Opmærksomhed. Hun havde formodentlig ventet at blive modtaget ved det danske Hof med den Høflighed, som hendes Fødsel og Rang gjorde hende værdig til, men heri blev hun skuffet. Med stor Bitter- hed klager hendes Ægtefælle over den «miswordelige» Be- handling, som hans Hustru havde været Gjenstand for paa Kjøbenhavns Slot af Kong Christiern og Dronning Dorothea, «som hendes Forældre og jeg dog ikke havde fortjent af dem», og som jo kun kunde fremkalde Hadskhed og ond Villie mellem Rigerne^). Fru Ingeborg var den eneste efterlevende af Philip Axel- sens Børn. Om han og Fru Ermegaard har haft nogen Søn, er uvist, i alle Tilfælde have de haft endnu en Datter, Anna, som Fru Ermegaard paa Erik Axelsens Opfordring sendte til Sverig. Hun var bestemt til Brud for en svensk Adelsmand, men døde forinden, og Fru Ingeborg, Gustav Karlssons Hustru, var altsaa tilligemed sin Moder eneste Ar- vinger til Arven efter Philip Axelsen. Ingeborg Philipsdatter var sandsynhgvis kommet ned til Danmark for at hente sin *) Styffe, Bidrag til SIcandiiiaviens Hist. IV. 66. 220 TRANEKJÆR. Arv. I Septbr. 1478 var Bent Bille nemlig kommet til et endeligt Forlig med Kong Christiern om Pantesummen for Tranekjær Slot og Len. Kongen udbetalte ham «i godt rhinsk Guld* hele Pantesummen, imod at han for sig, Hustru og de Børn, de tilsammen havde, erklærede Pantebrevene døde og magtesløse. Tillige forpligtigede han sig til ikke at udbetale Gustav Karlsson og dennes Hustru den Part af Pantesummen, der tilkom dem, før de havde udleveret Pante- brevene, som altsaa nu vare i Gustav Karlssons Værge. Overenskomsten blev sluttet med den unge Kong Hans paa Faderens Vegne; derimod erklærede Kongen i et Brev af samme Dag, at han havde overladt Bent Bille Tranekjær og Langeland indtil S. Valborgs Dag 1479 ^^uden al kongelig Tynge*, for den Rettighed, som var tilfaldet ham i det Pantebrev, som Kongen havde givet Philip Axelsen, og som tilsikrede denne Lenet et Aar efter, at Pantet var løst^). Fru Ingeborg havde imidlertid ikke Pantebrevene med sig, uvist af hvilken Grund; og heri ligger maaske Aarsagen til den «miswordelige» Behandling, hun fik i Kjøbenhavn. Først efter Kong Christierns Død udleverede Gustav Karlsson Pantebrevene, og den iite Juli 1482 kvitterede han Bent Bille for den hans Hustru tilkommende Del i Pantesummen, 800 rhinske Gylden, og bemyndigede ham til at udlevere Pantebrevet til Kong Hans'-). Saaledes var endelig denne langvarige Trætte bragt ud af Verden, men det maa be- mærkes, at det først skete efter Kong Christierns Død 1481; den gamle Konge har utvivlsomt bevaret et bittert Sindelag imod hele den Slægt, i videste Forstand, som havde voldt ') Diplomatår Chr. Imi S. 342. Kong Christierns Brev, dat. Antvorskov, 20. Sept. I47S. Top. Saml. paa Papir. Tranekjær 7. ^) I Brev af 22. Juli 1481 erklærer Gustaf Karlsson, at han efter Op- fordring af Biskop Oluf Mortensen af Roskilde og Hr, Johan Oxe sender Bent Bille Brevene paa Tranekjær. 11. Juli 1482 i Sylves- borg giver han Bent Bille Kvittering for Modtagelsen af Pengene. Danske Adels Breve 4. 90. DANMARK I I 5. AARHUNDREDE. 22 1 liam saa mange Bekymringer og Nederlag. Bent Bille havde ogsaa faaet det at føle, og Virkningen viste sig forst og fremmest deri, at han, uagtet sin umiskjendelige Dygtighed og Ætstorhed, ikke havde opnaaet nogen Forlening i Kong Christierns Tid. Bestyrelsen af Tranekjær synes endog at være frataget ham tidligere end bestemt i Kontrakten mellem, ham og Kongen; thi allerede i April Maaned 1479 nævnes Johan Venstermand som Høvedsmand paa Tranekjær. Under Kong Hans' Regeringstid skinner derimod Bille- ættens Stjerne paa ny, og med rivende Fart kommer Slægten til at indtage en Førsterangsstilling blandt den danske Adel. Vi tør formode, at det personlige Forhold til Kongehuset ej alene har bedret sig, men endog antaget en overordentlig venskabelig Karakter, og Slutningen af Kong Hans' Regerings- tid viser os den gamle Konge knyttet til Ætten ved stærke Venskabs- og Kjærlighedsbaand. Danmark indtog paa denne Tid en overlegen Stilling i Norden.^) Omgivet af Farer saa vel fra Nord som fra Syd: det svenske Folks haardnakkede Modstand mod Unionens For- nyelse, stadige Uroligheder i Norge, Hansestædernes urime- lige Fordringer og — efter Delingen af Hertugdommerne — Gottorperhertugens træge og fjendtlige Holdning, udfolder det en forbavsende Styrke og ungdommelig Kraft, idet det formaar at tage Kampen op til alle Sider og i lange Tider vise en virkelig Overlegenhed, saa vel i Krigen som i Poli- tiken. I væsentlig Grad skyldes dette Landets Naturforhold og dets naturlige Hjælpekilder, dets Frugtbarhed og Koncen- tration. En simpel og i Forhold til Tidens Krav hurtig Administration havde efterhaanden udviklet sig: Krigsmagten var let haandterlig, Flaaden fra Kong Hans's Tid i glimrende Fremgang. Kongen var det egentlige Midtpunkt i Styrelsen, om end indskrænket af Rigsraadet. Hvor stor Indflydelse end Adelen havde sikret sig gjennem Haandfæstningerne, ') Se Allen, De tre nordiske Rigers Historie I. 222 DANSKE ADEL. hvilede dog Hovedafgjørelsen af alle Statsanliggender — sær- lig de ydre — i Kongens Haand. Medens Kongen saaledes havde en stærk udøvende Magt, hvilede hele Ansvaret for Landets Administration paa Ade- lens Skuldre. Den havde store Rettigheder, men ogsaa store Pligter. Som Lensmænd paahvilede der Adelen hele Om- sorgen for Landets Forvaltning, saa vel den borgerlige som den militære. Talrige vare de Hverv, der saaledes bleve paalagte Lensmændene. Alle af Kongen og Rigsraadet ved- tagne Foranstaltninger, nye Loves Gjennemførelse, Inddrivel- sen af Skatter, Opbydelsen af Krigsmandskabet, Hærens Proviantering, Udrustning af Skibe, Retsplejen indenfor Le- nets Omraade paahvilede dem. Med deres beredne Svende skulde de mode paa Kongens Befaling, ej alene naar det gjaldt Landets Forsvar, men ogsaa ved .store Festligheder i Kongehuset, ved Kongens Rejser til fremmede Lande, til Sverig og Norge, ved fremmede Fyrsters Besøg. De skulde modtage og beværte Kongen, naar han paa sine Rejser gjen- nem Riget besøgte Lenet, ligesaa Dronningen og det øvrige kongelige Hus. Kom saa hertil særlige Hædershverv, som Bestyrelsen af Rigets større Embeder, og en udstrakt An- vendelse af Adelsmænd som diplomatiske Sendebud til frem- mede Lande, vil det let indses, at en højt stillet og meget betroet Adelsmands Liv maatte være stærkt optaget af offent- lige Hverv. Vel havde han Underembedsmænd, Husfogeder,. der ofte optraadte paa hans Vegne paa Thinge, eller Sekre- tærer, som udførte de skriftlige Forretninger, hvori deres Herre just ikke altid havde sin stærkeste Side, men hele det store Maskineri dreves dog hovedsagelig af denne Stand, hvem Lenenes Bestyrelse udelukkende var betroet: Plig- terne svarede saaledes til Rettighederne. Vi tør formode, at det ikke alene var de store Indkomster af Lenene, men ogsaa en stærk Trang til Virksomhed og til at øve politisk Indflydelse, der drev disse Mænd til at ofre den største Del af Tid, Kraft og Dygtighed i Statens Tjeneste. BENT BILLE LENSMAND PAA TRANEKJÆR. 223 « Danmarks Adel var bleven rig og mægtig, den var stridbar og kæk, den svulmede af Kraftfylde», med disse Ord har Unionstidens berømte Historieskriver karakteriseret det 15de og i6de Aarhundredes danske Adel. Skyggesider var der vel nok af: Rigdoms- og Magtbegæret overskred ofte Grænsen, Stridbarheden var jævnlig forbunden med Raa- hed og udartede tit til den \ildeste Hævnlyst og de mest lidenskabelige Vredesudbrud, men Kjærnen var sund og god, og dens »svulmende Kraft » fandt et rigt Afløb i de store Fordringer, som Staten stillede til denne sin mest begunsti- gede, men ogsaa mest betroede Stand. Bent Bille er sin Slægts første, større Lensmand. Me- dens de fleste af Slægten hidtil enten slet intet Len have haft eller kun have maattet lade sig nøje med biskoppelige Len som Gavnø, Rollerup, Dragsholm, Braade og Bøvling, eller mindre kongelige Len, som Abrahamstrup og Rønne- bæksholm, opnaar Bent Bille under Kong Hans's Regering de største og mest indbringende Len. Faktisk havde han alle- rede forinden bestyret det vigtige Tranekjær Len fra 1476 — 79. men, som det synes, kun paa Arvingernes Vegne. Han kaldes dog baade Høvedsmand (capitaneus) og Foged (advo- catus) paa Tranekjær Slot, og det var som saadan at han den 1 2te April 1478 fik følgende Brev fra Kong Christiern: «Vid, kjære Bent, at vi nu ville gjøre en Rejse i Som- mer ind i Norge. Thi bede vi Dig kjærlig, at Du gjør Dig rede til Skibs selv i6de værgende at følge os fornævnte Rejse til Norge, saa at Du est her for Kjobenhavn eller for Krogen med dit Skib og Tjenere og med Harnisk og Værge inden 14 Dage efter Pinsedag senest med Kost og Spisning indtil S. Laurentii Dag. Her forlade vi os visselig til. Kjøbenhavns Slot, Søndagen Jubilate 1478 ^).» Lidt over to Aar sad Bent Bille som Høvedsmand paa Tranekjær. I Begyndelsen synes han at have staaet paa en ^) Orig. i Geh. Arch. Danske Kongers Hist. 2. 4. 224 TRANEKJÆR. god Fod med Befolkningen paa Langeland; han var deres Talsmand hos Kongen for at formaa denne til at stadfæste nogle Artikler angaaende Rets- og Stævningsforhold, som vare blevne vedtagne paa Landsthinget: ingen skulde stævne den anden for Kirkens Dom eller «vilkaare» dem under Kirkens Dom uden i Sager, som angik Børnegods, Kirke- gjæld eller fattige Enker ^). Men den stridbare Befolkning skaffede ham snart mange Ubehageligheder at drages med, og selv synes han heller ikke at have lagt Fingrene imellem. Saaledes havde han udkastet en Mand af hans Gaard og modtog derfor en stræng Irettesættelse af den unge udvalgte Kong Hans, som under sin Bestyrelse af Tranekjær havde givet denne Mand Ret til at sidde fri for Afgift i lO Aar, fordi han havde opbygget og dyrket en øde Gaard"). Om- trent samtidig hermed klagede en anden Langelænder, Ma- thias Mikkelsen af Frelsvig, til den unge Kong Hans over, at Bent Billes Tjener, Jesper Norby, havde øvet Vold imod ham og jaget ham ud af hans Gaard. I Tranekjær Borg- port mødtes begge Parter den 23de Septbr. 1477, og Bent Bille forklarede da, at Manden var udvist af sin Gaard, fordi Bønderne havde klaget over, «at han opbrød deres Ager og Eng med sit Kvæg og huggede deres Skov op ved Natte- tid i Mørke og solgte det til andre Byer, og at han i 4 Aar havde været udvist af sin Bolig for Ulydighed og ond ') Orig. er dat. 29. Januar 1479- Top. Saml. p. Papir. Langeland No. i. Kongens Svar er ikke bekjendt. ^) « Vider, at denne Brevviser, Thomes Nielsen, haver berettet for os, at I haver ham uddrevet og udkastet af hans Gaard, som han haver selv opbygget af øde Jord, og vi ham det undte og vi ham vort Brev derpaa gave, at sidde fri i 10 samfulde Aar for nogen Afgift deraf at give, den Tid vi Tranekjær i Værge havde, og undrer os paa, hvi I ham saa udkast-t haver, efterdi at I det vidste, at han vort Brev derpaa havde, og han haver budet Eder at gjøre og give derudaf, som der bør af at gaa. Thi bede vi Eder gjerne, at I lade ham nyde vor Bøn og Brev godt, det gjor I os synderlig til Vilje. » Nyborg, 21. Sept. 1477. Geh. Arch. Orig. Kgl. Missiver. TRANEKJÆR. 225 Omgængelse med sine Naboer og hvert Aar budt sit Falds- maal og lovet Bedring, men dog ikke holdt sit Ord.» Bent Bille lovede dog, at han vilde underrette Kongen om Sagen, og hvis det var Kongens Vilje, at Bonden maatte blive ved Gaarden, vilde Bent Bille gjerne tillade det. Tillige bad han den Mand, til hvem han havde bortfæstet Gaarden, «at unde Mathias Mikkelsen Rum og Mag med sig i Gaarden,* indtil Sagen havde været for Kongen. Denne lod senere Landsthinget dømme i Sagen, men Udfaldet kjendes ikke^). Paa samme Tid havde ogsaa Thomas Tube af Stoense kla- get til Kong Hans over, at Bent Bille havde udvist ham af hans Gaard. Thomas Tube gjorde nemlig Fordring paa at være Adelsmand og krævede derfor Fritagelse for at yde Skat og Skyld til Tranekjær af sin Gaard. Bent Bille har sand- synligvis ikke anset hans Beviser for tilskrækkelige, men bad ham følge med til Prinsen og lovede at stille ham 2 Ridders- mændsmænd som Borgen for, at han uden Fare kunde drage med ham'-). P'orholdene paa Langeland synes at have været noget slappe under den unge Prinses Bestyrelse af Lenet, og da Bent Bille nu med kraftig Haand vilde gribe ind, kunde det ikke undgaas, at han paadrog sig manges Fjendskab, og det synes ogsaa, at Kongen og Prinsen ret villig have lyttet til Klagerne. Det lykkedes Bent at skaffe Philip Axelsens Arvinger Pudselykkegaard tilbage, som Philip Axelsen havde kjøbt 1459, """^^ ^^"^ ^ ^^ urolige Tider maa være kommet bort fra Arvingerne^). Ligeledes tildømte Kongen ham 20 Gaarde paa Langeland, der sandsynligvis ogsaa hørte til det, Philip Axelsens Arvinger frakomne Gods*). Skjønt Bent Bille i Følge Kongebrevet af 20 Septbr. 1478 ') Top. Saml. p. Papir, Langeland 2 a og b. ') Langeland-S Landsthingsvidne af 6. Octobr. 1477. Top. Saml. p. Papir. Stoense i. ') Flere Breve herom i Top. Saml. p. Tapir. Pudselykkegaard I — 4. *) Top Saml. p. Papir. Langeland 5 og 7. 1 15 226 BENT BILLE RIDDER OG RIGSRAAD. skulde have Ret til at beholde Tranekjær uden Afgift indtil iste Maj 1479, har han dog fratraadt Lenet tidligere, thi allerede den 21de April dette Aar nævnes Johan Venstermand som Høvedsmand paa Tranekjær. Christiern I. tildelte ham ikke oftere noget Len, ligesaa lidt som nogen anden Hæders- værdighed, som Riddertitlen eller Rigsraadsværdigheden^). Efter Kongens Død 22de Maj 1481 har han dog strax faaet Sæde i Rigsraadet og han har — som den sidste i Rækken — beseglet Kong Hans's Haandfæstning af iste Februar 1483. Ved Kroningsfestlighederne maa han derpaa være bleven slaaet til Ridder, og samme Aar overtager han Næsbyhoved Len i Fyn. Naar Bent Bille lod sig overflytte til Fyn og overtog det vigtige og indbringende Len ved Odense, laa vel Grun- den hertil væsentlig deri, at hans Interesser i mange Hen- seender vare knyttede til denne 0. Dels havde han efter Faderen arvet en Del af Lykkesholms Gods, paa hvilket han 1 47 1 havde faaet Laasebrev, men endnu betydeligere Gods havde dog hans Hustru arvet her efter sin Fader Eggert Frille. Denne havde efter sin Hjemkomst til Dan- mark 1469 utrættelig arbejdet paa at redde i det mindste sit Arve- og Kjøbegods, og dette var ogsaa tildels lykkedes ham. Men allerede 5te Februar 1470 afgik han ved Døden, og Bent Bille fik saaledes den vanskelige Opgave at afvikle de mange tvivlsomme Forhold, som hans Svigerfader havde efterladt uløste. En trofast Støtte heri har han utvivlsomt haft i sin energiske Hustru, og i en Række Aar finde vi Ægteparret travlt sysselsat med at sikre sig Retten til det meget spredt liggende Gods, Eggert Frille havde ejet. Allerede 14de Maj 1470 havde Kongen i et aabent Brev erklæret, at det var kommet til et endeligt ForUg mellem ') I Følge Hvitfeldt S. 962 sad Bent Bille ved Kong Christierns Død i Rigets Raad, men denne Meddelelse hidrører øjensynlig kun fra, at Bent Bille har beseglet Kong Hans's Haandfæstning, den i. Febr. 1483. NÆSBYHOVED. 22/ ham og Eggert Frille, saa at Striden aldrig mere skulde gjenoptages til Skade for hans Arvinger; to Aar efter af- holdtes Skiftet efter ham, og den iste August 1474 mødte Bent Bille selv paa Baag Herrédsthing, hans Svigerfaders Hjemsted, og fik udvirket et Sandemænds Vidne, at Eggert Frille levede og døde som en Dannemand. Men endnu længe varede det, inden han fik vristet alle Svigerfaderens Ejendomme ud af deres Kløer, som havde revet dem til sig under Hr. Eggerts Landflygtighed, og en hvas Strid med Hr. Predbjørn Podebusk paa Kjørup, der ikke vilde opgive sine Fordringer paa Ringe Mølle, men med Vold og Magt hindrede Bent Bille og hans Arvinger i at bruge den, danner Afslutningen paa hele dette Mellemværende. Som Lensmand paa Næsbyhoved kunde Bent Bille lettere ordne disse Forhold end fra sine sjællandske Ejendomme, og hans Hustru har maaske ogsaa følt sig mere hjemme paa sin Fødeø, hvor hun havde tilbragt hele sin Barndom og Ungdom dels paa Hindsgavl, dels paa Urbirk, og hvor hele hendes Slægt havde hjemme og endnu spillede en vis Rolle som store Godsejere. Næsbyhoved Slot var som bekjendt et Yndlingsopholds- sted for Kong Hans og især for Dronning Christine, som efter Kongens Død tog fast Ophold her. Dets vidunderlig skjønne Beliggenhed paa en høj af Skov omgivet Banke nær ved Søen af samme Navn, dets faste Mure og store Lens- omraade maatte gjøre det til et højst tiltalende Opholdssted for en Lensmand, der stod i et venskabeligt Forhold til Kongehuset. Den sidste Betingelse var unægtelig højst nød- vendig, thi Kong Hans og hans unge Dronning Christine gjæstede meget hyppig Slottet og det nærliggende Odense. Af talrige opbevarede Breve fra de Aar, i hvilke Bent Bille sad som Lensmand her, fremgaar det ogsaa, at Kongehusets Forhold til ham og hans Hustru var meget hjerteligt. Senest i November Maaned 1483 var Bent Bille Lens- mand paa Næsbyhoved; han har sandsynHgvis haft Lenet 15* 228 FORHOLD TIL KONGEHUSET. paa Afgift^). Han har dog først i Marts Maaned 1484 aftalt de nærmere Vilkaar med Kongen; ved sin Tilbagekomst til Næsbyhoved synes han at have ønsket Forandring i Lens- vilkaarene og foreslog Kongen, at han hvert Aar skulde give 900 Mark, Halvdelen af Sagefald, 8 Dages Gjæsteri med 100 Heste, samt føde Kongens Øg og Foler. Kong Hans fastholdt dog de Aftaler, som han havde truffet med Bent Bille i Kjøbenhavn, og stor Forskjel har der vel ikke været mellem dem og de af Bent Bille opstillede nye Fordringer, thi Hr. Bent vedblev at være Lensmand paa Næsbyhoved ind- til 1486-). Her modtog han Besøg af Kongen og Enkedron- ning Dorothea i November 1483. »Kjære Bent> skriver Kongen, «vor kjære Fru Moder kommer til Næsby gaard nu Tirsdag næstkommende (i8de November), thi bede vi Eder, at I stande hende fore med Mad, 01 og Hestefoder, og for- mode vi os og da at komme hid. Nyborg, 16. Novbr. > Sam- tidig fik han Ordre til at give de største Foler, Kongen havde paa Slottet, en Skæppe Havre om Natten^). Atter 1484 i Maj Maaned opholdt Kongen sig paa Næsbyhoved ^), men Aaret 1485 skaffede dog især Bent og hans Hustru talrige Minder om deres nære Berøring med det unge Kongepar. Dronning Christine, som dengang kun var 23 Aar gammel, var i Slutningen af Aaret 1484 kommet over til Nyborg, hvor hun skulde afvente sin Nedkomst, og Næsbyhoved fik da jævnlig Besøg af Kongen og Dronningen, hvilken sidste ikke lod sig afskrække af sit Svangerskab fra at gjøre smaa Rejser omkring paa den venlige 0 med dens mange Konge- ^) Vedel Simonsen, Borgruiner S. 29, lader ham først 1484 blive Lens- mand; i Breve af 10. og 16. Novbr. 1483 fra Kong Hans kaldes han allerede: capitaneus castri nostri Nesbyhoved. Geh. Arch. Orig. kgl. Missiver. '•') Kong Hans til Bent Bille. Kalundborg Slot, den 30. Marts 1484. Orig. i Top. Saml. p. Papir. Næsbyhoved 2. ^) Geh. Arch. Orig. kgl. Missiver. *) Top. Saml. p. Papir. Lundenæs 2. FORHOLD TIL KONGEHUSET. 229 borge. Nyborg Slot har formodentlig heller ikke haft til- strækkelige Forraad til i længere Tid at kunne huse det lille Hof. Allerede i Begyndelsen af Januar maatte hun skrive et indtrængende Brev til Bent Bille om at sende hende alt det Ho og Halm til hendes Heste, som han kunde undvære, da hun ellers maatte skille sig af med Hestene for halv Værd. Fru Ermegaard fik samtidig en indstændig Anmod- ning om at være hende behjælpelig med at overtale Hr. Bent, «thi vi have nu ikke et Korn eller Straa eller Hø her paa Slottet» ^). Den lode Februar meldte Kongen sin An- komst til Næsbyhoved til den 26de Februar, han vilde da blive der i 8 Dage. Efter et Besøg i Haderslev og Flens- borg finde vi ham atter i Slutningen af Marts og Begyn- delsen af April paa Næsbyhoved og i Odense, denne Gang ledsaget af sin «kjære Fru Moder», der havde sendt sine to Kjældersvende i Forvejen med Anmodning til Bent Bille om at befordre dem videre til Sjælland med hendes Gods. Kongen og hans Moder opholdt sig der i Ugen for Paaske, og Langfredag Morgen droge de afsted igjen, sandsynligvis til Rugaard. Thi et Par Dage efter fik Bent Bille følgende Brev fra Dronning Christine: « Vider, kjære Bent, at vi agte med Guds Hjælp nu paa Mandag (den iite April) at komme til Eder paa Næsbyhoved og tøve der den Nat over. Bede vi Eder, at I ere beredte paa at stande os vel fore med Mad, 01 og Hestefoder og Staldrum til 40 Heste, og skikker os paa Tirsdag ad Morgen 24 gode Vogne at flytte vort Folk og Sølvkammer frem med til Rugaard. Levvel i Chri- sto. Nyborg Slot, den 6. April.« Desværre for Hr. Bent og Fru Ermegaard, som sikkert have gjort .store Anstalter for at beværte Dronningen og hendes Følge, fik han følgende Afbud: « Kjære Hr. Bent, som vi skrev Eder til, at vi skulde have kommet til Eder i Dag, fik vi Forfald, saa at ') To Breve dat. Nyborg, ii. januar 1435. Geh. Arcli. Danske Kongers Hist. Fase. 2. Dr. Christines Brewexling 7 og 11. 230 FORHOLD TIL KONGEHUSET. vi kunne ikke komme før i Morgen; agte vi og at tøve hos Eder til paa Torsdag, at I der rette Eder efter med hvad Echov gjøres. Nyborg, den iite ApriP).» Det var korte, flygtige Besøg paa et Par Dage, saa gik Kongetoget videre til andre af Landets Egne. Fra Kolding modtog Bent Bille en Maaned efter en kort Skrivelse, at han kunde vente Kongen og hans Fru Moder tre Dage efter (den 24de Maj) paa Næsbyhoved. Dagen for (den 23de Maj) fik han en Ordre, dateret Rugaard, med Befaling til ufor- tovet at sende nogle Breve videre til deres Bestemmelsessted^). Det var sandsynligvis Dronningeiis nu nær forestaaende Ned- komst, der paaskyndede Kongens Rejse. I Slutningen af Maaneden fødte hun i Nyborg en Datter, som fik Navnet Elisabeth og 1502 blev gift med Kurfyrst Joachim af Branden- burg. Dronningen holdt sin Kirkegang og Prinsessen blev døbt i Nyborg Søndagen før S. Olufs Dag den 24de Juli. Som Skik og Brug var i Kongehuset gjorde Kongen ved samme Lejlighed flere af Hofjomfruernes Bryllup, og det var denne Gang paa Enkedronningens Hofdamer, at Naadens Sol skinnede. Bent Bille og Fru Ermegaard deltog selv- følgelig i Festlighederne, og den sidste spillede endog en fremtrædende Rolle som den, der »redede^ en af Jomfruerne. Dette var en Ære, som tilkom en af Brudens nærmeste kvindelige Slægtninge, og bestod deri, at denne smykkede Bruden med sine kostbareste Smykker, hvoriblandt Hoved- guldet eller Jomfrukrandsen var det vigtigste. Det konge- lige Indbydelsesbrev er endnu bevaret og lyder saaledes : ') Kong Hans til Bent Bille, Aarhus, lO. Febr. 14S5. Samme til samme, Flensborg, 21. Marts. Orig kgl. Missiver. Dr. Dorothea til Bent Bille, Haderslev, 22. Marts. Danske Kongers Hist. Fase. 2. Kong Hans til . Bent Bille, 26. Marts. Orig. kgl. Missiver. Dr. Christine til Bent Bille, Nyborg, 6. April. Samme til samme, Nyborg, 11. April. Danske Kongers Hist. Fase. 2. Dr. Christ. Breve No. 10. ^) Kong Hans til Bent Hille, Kolding 21. Maj. Orig. kgl. Missiver. Samme til samme, Rugaard, 23. Maj. Danske Kongers Hist. Fase. 3. I. FORHOLD TIL KONGEHUSET. 23 I «Kjære Hr. Bent. Vi agte med Guds Hjælp at gjøre vor kjære Husfrues Kirkegang og lade christne vor unge Datter og at lade gjøre nogle vor kjære Fru Moders Jom- fruers Bryllup den Søndag næst før S. Olufs Dag i Nyborg. Bede vi Eder kjærlig, at I ville være til Stede der paa samme Dag med Eders kjære Hustru og gjøre Eder glade med os og flere Venner, vi dertil have forskrevet, og at Eders Hustru retter sig efter at rede Jomfru Birthe, efterdi som vor kjære Moder hende derom ydermere haver tilskrevet. Det forskylde vi gjerne med Eder. Levvel i Christo. Ex castro nostro Haffnensi, vigilia apostolorum Petri et Pauli 1485. »^) Til de store P'orberedelser, som disse Festligheder kræ- vede, maatte Bent Bille ogsaa bidrage sin Del: fra Næsby- hoved sendtes Rug, Havre og Øxne til Nyborg. Kort efter Barnedaaben har Dronningen paa ny i Avgust Maaned gjæ- stet Næsbyhoved og Rugaard"), og der tør vel ikke være Tvivl om, at Hr. Bent og hans kloge Hustru nu kunde se alle de Skyer bortvejrede, som i tidligere Tider havde for- mørket deres Lykke. For Fru Ermegaard, Datteren af den landsforviste Hr. Eggert Frille og Enken efter en af de af Kongehuset saa forhadte Axelsønner, maa det have været en stor Triumf at modtage den stolte Enkedronnings venlige Skrivelse og ikke længere behøve at frygte for at se sig selv og sine Børn udsatte for den «misvørdelige» Behand- ling, som hendes Datter Ingeborg for faa Aar siden havde været Gjenstand for ved Hoffet. Paa Næsbyhoved Slot sad Bent Bille som Lensmand indtil 1486. Muligvis var han der endnu i Oktober Maaned 1486, da Kong Hans i Dalum Kloster udstedte et Gjælds- brev til ham paa 125 rhinske Gylden, som skulde tilbage- ^) Molbech, Nordisk Tidsskrift I. 431 — 32. ^) Kong Hans til Bent Bille, Kallundborg, 10. Juli 1485. Orig. kgl. Missiver. Dr. Christine til Bent Bille, Rugaard, 12. .\vg. 1485. Danske Kongers Hist. Fase. 2. Dr. Chr. Brevvexl. No. 9. 232 HELSINGBORG. betales næste Pinsedage). Samme Aar overtog han imidler- tid Helsingborg Len og forflyttedes saaledes til et af Landets største og tillige i politisk Henseende vigtigste Poster^). Helsingborg Slot var dengang en af Nordens stærkeste Fæstninger. Fra ældgammel Tid, Slutningen af det lode Aarhundrede, rejste sig her paa den mægtige Bakke ved Øre- sundets smalleste Sted det høje, firkantede, svære Taarn, som endnu knejser stolt i Vejret, om end ikke i den Højde, det tidligere har haft. I Unionstiden var Fæstningen bleven ombygget og forstærket, men den har dog aldrig bestaaet af mere end det vældige Taarn, Kjærnen kaldet, omgivet af Ringmure og mindre Bygninger og forsynet med en For- borg eller Ladebygning, hvor sandsynligvis en Del af Lens- mandens Familie og Tjenerskab have haft deres Bolig. Taarnet selv var hovedsagelig indrettet paa Forsvar, kun et Par Rum var beregnet til Beboelse for Lensmanden. Det var fra Taarnets vældige Glugger, at Rigsmarsken Tyge Krabbe den 13de Januar 1535 udsendte de ødelæggende Salver, som tilintetgjorde den lybske Hær og tvang den til i vild Flugt at søge ned til Stranden. I politisk Henseende var Helsingborg et vigtigt Punkt. Her modtog Kongerne fra gammel Tid hyppig fremmede Sendebud, her samledes de kongelige Lensmænd og Kjøbstædernes Skibe, naar Kongen drog til Norge, eller Havet skulde renses for Sørøvere. Og til dets faste og sikre Beliggenhed, dets store politiske Be- tydning svarede et Lensomraade som intet andet i Danmark. Ikke mindre end 9 af Skaanes Herreder stod i Slutningen af det 15 de Aarhundrede under Lensmandens Bestyrelse, deriblandt det store Gønge Herred^). Lensmanden paa Helsingborg var derfor en Mand af ') Kong Hans's Gjældsbrev til Bent Bille, Dalum Kloster, 29. Oktobr. 1486. Danske Adels Breve 4. 95. ^) Danske Magazin 4. Række II. 166, 170. ') Danske Magazin 4. Række II. 165.: Torne- Ilarjager- Onsjø- Rønne- berg- Luggude- Sønder Asbo- Gjønge- Biere- Nørre Asbo Herreder. HELSINGBORG LEN. 233 Stor Betydning, sædvanlig havde han Sæde i Rigets Raad og hørte til Kongens nærmeste betroede Mænd. Bent Billes Forgænger var hans Svoger Johan Oxe, gift ined Inger Torbensdatter, og en af Rigets fornemste Mænd. Han fra- traadte Lenet 1486 og blev Enkedronning Dorotheas Kans- ler^). Sandsynligvis har Bent Bille haft Lenet paa Afgift; det oprindelige Lensbrev findes ikke, men den 26de Juni 1490 fik Bent Bille Fornyelsesbrev paa Lenet paa 3 Aar, dog paa den Betingelse at — som det hedder i Brevet — «vi det ikke til vort eget Stegers vilde beholde»^). Til- føjelsen er karakteristisk; den viser, at Kongen endnu besad ubegrænset Ret til at ændre et Len fra Afgifts- til Fadeburs- eller Regnskabsien og dermed forvandle Indehaveren af Lenet fra den med fuldstændig Frihed over Lenet raadende Lensmand til en blot og bar Regnskabsfoged, der havde at aflægge Regnskab over Lenets Indtægter og Udgifter og modtog sin særlige Løn^). Om Afgiftens Størrelse lader sig intet bestemt opgive. Den 9de Avgust 1491 fik Bent Bille Kvittering for at have indleveret til Kjøbenhavn: 2 Læster, 2V2 Td., i Fjerding og 220 M Smør, 160 røgede Oxe- og Kokroppe, I^2 Læst vraget Kokjod, 200 Sider Flæsk, 60 røgede Svinerygge, 200 røgede Faar, 60 «Talie» og en S'a Læst Honning, 2^'2 Læst og 4 Skp. Rug, 6 Læs- ter Malt, I Bremer Tønde med Yster, i do. med Tunger. I Novbr. Maaned 1492 fik han Kvittering for 2 Læster Byg, i Oktobr. 1493 for 300 Mark paa sit Lensregnskab, som han skulde have indbetalt sidste Paaske'*). Han synes ikke ^) Denne Slægtebogs-Efterretning synes at bekræftes af en Notis i Cancelli- bogen fra Kong Hans's Tid, livor der ved Helsingborg under Aaret 14S6, I. Febr. nævnes Cantzler -. Danske Mag. 4. R. II. 165. ^) Geh. Arch. Reg. 51. fol. 453. ') Jvfr. Erslev, Konge og Lensmand S. 18 — 23. *) Geh. Arch. Reg. 51. fol 453. Svenske Jordebøger 88. 3. i. April 1494, dat. Kjøbenhavn, fik han Befaling til strax at komme med sit Regnskab og medtage de Penge, han skyldte. Ibid. 88. 4. 234 BENT BILLE LENSMAND PAA HELSINGBORG. selv at have haft Ret til at udnævne Herredsfogeder i sit Len, thi 13de Oktober 1491 udgik Kongebrev til Ind- byggerne i Gønge Herred om, at Kongen havde udnævnt Torben til Foged i dette Herred, og at han skulde gjøre Regnskab for Hr. Bent paa Helsingborg. Landehjælpen skulde de derimod direkte udrede til Bent Bille ^). Da Ind- byggerne i Luggude Herred det følgende Aar havde ind- betalt deres Landehjælp, viste det sig, at Pengene ikke svarede til Mandtallet, hvorfor Bent Bille fik Ordre til at op- kræve Hjælpen fuldt ud og Indbyggerne Befaling til at yde ham Hjælpen 240 JULELAGET PAA SØHOLM I49O. Anno Domini 1490 St. Knuds Hertugs og Martyrs Dag, da \^ar denne Jule Lav gjort, Gud til Lov og hans benedide Moder Jomfru Maria med alt Himmeriges Herskab og alle christne Sjæle til at lyse saa. Item Bent Bille og Ermegaard — Hans Bille — Torben Bille — Anders Bille — Magdalene — Hr. Henrik Knudsen og hans Hustru Katrine — Cecilie Avesdatter — Peder Bille, hans Hustru Fru Anne — Hr. Sten Bille, Fru Margrete — Hr. Johan Oxe og hans Hustru — Gregers Jepsen, hans Hustru — Per Nielsen, hans Hustru — Erik Trolle, hans Hustru — Jep Hansen — Jakobus — Povl Jepsen — Jep Jul og hans Hustru Margrethe. Denne lille, tilfældig opbevarede Seddel fortæller os i al sin Kortfattethed saa uhyre meget. Fra den udgaar ligesom en Straale af Lys over Slægten. Vi se den forsamlet i den hellige Juletid paa St. Knuds Dag den 6te Januar 1490 paa Søholm omkring det festlig dækkede Bord, paa hvilket Jule- lysene, hvoraf hver enkelt Medlem af Familien har medbragt sit, og hvortil formodentlig Udtrykket «lyse saa» sigter, ere tændte. Hæderspladsen indtages af den gamle Fru Cecilie, Torben Billes Enke, Stammoderen til hele den blomstrende Slægt, som hun ser samlet om sig. Haarene ere vel graa- nede, men endnu er hun frisk, rask og rørig. Hun har modtaget Æresposten som Overhofmesterinde hos Dronning Christine; jævnlig samles hendes Sønner og Døtre hos hende paa det gamle Egede eller i hendes Gaard paa Vordingborg pi:der bille. 241 Slot, hvor hun fører Kommandoen over den Skare af unge Hoffrøkener, som omgiver Dronningen, og iblandt hvilke færdes den unge Kvinde, som snart skal blive hendes Sønne- søns Hustru og Kong Hans's Elskede^). Endnu otte Aar efter er hun trods sin høje Alder saa karsk og sund, at hun kan ledsage Dronningen paa hendes Rejse til Stockholm og deltage i de store Eester, hvormed Kongens og Dron- ningens Kroning forherliges"-). Era Svanholm er Peder Bille og hans Hustru Anne Gyldenstjerne komne til Julefesten. Peder Bille er ingen Hofmand; han har aldrig søgt Len eller kongelige Hæders- bevisninger. Riddertitlen har han ikke opnaaet og opnaar aldrig; langt mindre har han stræbt efter at blive Medlem af Rigsraadet, diplomatiske Finesser og admini.strative Til- bøjeligheder ere langt fjernede fra hans Tanker. I stille Tilbagetrukkethed har han henlevet sit Liv paa sin Fædrene- gaard, sysselsat med at udvide sit Gods og opdrage den talrige Børneflok, som Eru Anne har skænket ham. Og Opdragelsen har sikkert været god, thi det er fra dette Hjem, at de tre fremragende Brødre — Ove, Kong Hans's og Kong Christierns Kansler, den senere Biskop i Aarhus, Eske, Danmarks Rigshofmester, og Mogens, den vidtberejste Jerusalemsfarer og Statsmand — ere udgaaede. Eru Anne har sikkert sin Del af Æren, hun hørte til en fortrinlig og be- gavet Slægt, som netop samtidig frembragte en Række af udmærkede Mænd; hendes Eader var den smukke Knud Gyldenstjerne, som Sagnet har hædret med den unge Enke- dronning Dorotheas Kjærlighed. ') 10. Decbr. 1490 holdtes Retterthinget i en Sag mellem Bent Bille og Predbjorn Podebusk paa Vordingborg Slot i Fru Cecilies Gaard. Orig. i Top. Saml. p. Papir, Ringe 2. ') Dronning Christines Regnskabsbøger i Geh. Arch. Jvfr. Molbech i Nordisk Tidsskrift I. 430. Som Overhofmesterinde havde hun 20 Mark om Aaret samt en Hofklædning. I 16 242 STEN BILLE OG JOHAN OXE. En skarp Modsætning til Peder Bille danner hans yngre, begavede og højtstræbende Broder Sten Bille. Nær knyt- tet til Broderen Bent har han fulgt denne som en trofast Skygge, han har allerede 1467 giftet sig med Bents første Hustrus yngre Søster, den rige Elline Krognos; efter at have fodt ham sex Børn, som alle ere døde tidlig, er Fru Elline selv afgaaet ved Døden; men Sten har vidst at trøste sig og har paa ny fundet en Ægtefælle i den rige og fornemme Margrete Rønnov, Marsken Klavs Rønnovs Datter. Ærgjerrig og med Lyst og Evne til at deltage i det offentlige Liv har han vidst at bane sig Vej til Hædersposter og Len. Han er bleven Ridder og Rigsraad faa Aar efter Bent, han har faaet Gladsaxe Slot og Len i Skaane i Forlening af Kong Hans, Arvestriden med Oluf Stigsen nærmer sig sin Af- slutning, og Aaret efter kan han se sig i rolig Besiddelse af en stor Arv. Jævnlig færdes han vel paa Allindemagle, men fra nu af bliver Skaane hans egentlige Hjemstavn. I lang Tid har han været noget usikker om, hvilket Navn han vil bruge. Opkaldt efter gamle Sten Basse har han følt Forpligtelsen til at bevare Basse-Navnet-, snart har han kaldt sig Sten Basse, snart Basse Bille, men da han forlader Sjælland og fæster Bo i Skaane, forsvinder ogsaa Basse Nav- net, og fra nu af kalder han sig kun Sten Bille. Tidlig har han følt sig hendragen til politisk, særlig diplomatisk Virk- somhed, og det skulde blive hans Lod i en Række af Aar at faa Anledning til at benytte sit Talent og udvikle sin Taalmodighed i de Aar ud og Aar ind fortsatte, langtrukne og ørkesløse Forhandlinger med de svenske. Næst efter de to Brødre følger deres ældste Søster Jnger Billesdatter, som hun sædvanlig kaldes, og hendes aldrende Mand Johan Oxe. Gamle Johan Oxe har været gift en Gang før og har en Søn Oh.if, som skaffer ham og Stedmoderen mange Bryderier paa Halsen. Men Hr. Johan synes heller ikke selv altid at have været saa sat og paalidelig, som han nu er blevet, efter at han har nedlagt sit Høvdinge- ELSE BILLE. 243 dømme paa Helsingborg Slot og fulgt Enkedronning Doro- thea paa hendes Pilegrimsrejse til Rom. For næppe 14 Aar siden maatte Rent Bille, som havde stor Indflydelse i Kjoge By, hvor han ejede en Gaard, træde i Skranken for ham, fordi Lavrens Knudsen i selve Vor Frue Kompagnis Stue i Kjøge ha\de talt onde Ord om Hr. Johan og skriver hun, »beder jeg Eder, at I raader min Fader til, at han lader dem faa sin Betaling i gode Rede, ellers frygter jeg for, at der vorder ondt udaf mellem min Faderbroder, Hr. Iver, og ham, thi ^) Orig. i Danske Adels Breve 57. 18. ') Sien Stures Frierbreve af 6te Oktober 1466 i StyfFe, Bidrag t. Skandi- naviens Hist. III. 172, og i Møller, Bidrag t. Hallands Hist. I. 328 — 29. INGEBORG PHIUPSDATTER. 255 jeg haver hørt saa meget derom » ^). Iver Axelsen var ikke en Mand at spøge med. Allerede tidligere havde Bent to Gange været paa Kant med ham : første Gang, da han lod sig tildele Værgemaalet for Ivers Datter, hans egen Søster- datter, og erobrede hele hendes retmæssige Arv efter Mor- faderen; anden Gang, da han paa ny drog Fordel af Axel- sonnernes Landflygtighed og tog noget Gods i Ramsø Her- red fra Oluf Axelsens Enke, Fru Anna af Vallø. Da havde han faaet følgende skarpe Skrivelse fra Iver: « Haver jeg formærket, at Hr. Sten (Sture) haver nogen Ugunst til Eder, synderlig af den Grund, at I gjør min Soster Fru Anna aabenbar Uret og stor Forfang for det, som Guds og hendes er, og I har aldeles ingen Ret eller Skjæl dertil, det veed Hr. Sten og mange Dannemænd vel; thi han hørte, at min Broder Hr. Aage stod i Kalmar og gjorde sin Ret derpaa, at I havde og har ingen Ret til at tale eller dele derpaa. Derfor beder jeg og raader Eder, at I, hvis I endnu ikke har ladt det af, opgiver det nu, saafremt I ikke ville ud- kaste Eder med Hr. Sten og flere Venner og tage der mere Skade udi, end I nogen Sinde kunne oprette*-'). Men Bent Bille lod sig ikke afskrække af Trusler; ubøn- hørlig gik han sin Vej fremad og tog alt, hvad han med eller uden Ret kunde tvinge sig til. Lavrids Axelsens Ar- vinger fik ikke de Penge, som vistnok tilkom dem med Rette, Ingeborg Philipsdatter blev afspist med et mundtligt Løfte om at arve en Datterlod i hans «Kjøbegods, Bygning *) Danske Adels Breve 57. 31. ^) Iver Axelsen til Bent Bille, Vadstena 30. Marts 1475. Danske Adels Breve 57. 26. Af dette interessante Brev hidsættes endnu følgende kulturhistoriske Bidrag: »Beder jeg Eder kjærlig om, at naar der løber noget Skib fra Kjøge til Gulland, at I da ville sende did et eller to Par Agerhøns levende, saa at om Skibet ikke kommer ind i Slots- havnen, de da slippe andetsteds løs, hvor de forst havnede, saa at nogle af mine Tjenere paa Landet saa derpaa; det vil jeg med Eder gjerne forskylde.« 256 INGEBORG PIITLIPSDATTER. Og Møllegods», Iver Axelsens Arvinger fik aldrig Lod og Del i Arven efter Torben Bille og Fru Anna paa Vallø gik i sin Grav uden at faa sit Gods i Ramsø Herred tilbage. For en stor Del var vel Aarsagen den, at de gode Herrer og Damer af Axelsønnernes Slægt aldrig turde lade de Originaldokumenter, hvorpaa de støttede deres Krav, komme ned til Danmark. Lavrids Axelsen og hans Hustru ville kun sende Vidisser, Fru Anna og hendes Søn undskylde sig med, at Dokumenterne ligge paa Gulland, Gustav Karlsson ømmer sig Gang efter Gang for at sende Pantebrevene paa Tranekjær ned til Danmark. Mod saadanne Modstandere kunde Bent Bille let føre sine Fordringer igjennem, og naar Stævningsdagene vare omme og Aar og Dag var gaaet, uden at Modparten havde ført sit gyldige Bevis, bragte han Byttet hjem ^). Efter et mere end tiaarigt Ægteskab med Gustav Karls- son blev den nu henved trediveaarige Fru Ligeborg Enke 1486 og giftede sig paany efter Enkeaarets Udløb, den 30te Septbr. 1487 paa Follnas med Erik Trolle, Avid Trolles Søn til Bergqvara. Denne gamle berømte Æt stammede oprindelig fra Danmark. Arvid Trolle og hans Fader Birger havde været Karl Knutssons trofaste Venner. Efterat Arvid 1466 havde indgaaet et nyt Ægteskab med Iver Axelsens Datter, sluttede han sig nær til sin Svigerfader, og da denne senere blev angrebet og styrtet af Sverigs Rigsforstander Sten Sture, blev Arvid Trolle den vigtigste Leder af Unionspar- tiet i Sverig. Sønnen Erik fulgte i Faderens Fodspor, og Fru Ingeborg havde saaledes den ejendommelige Skæbne i sine to Ægteskaber at blive knyttet til Mænd, der stod som de skarpeste Modsætninger, Gustav Karlsson som Re- præsentant for den gamle Karl Knutsson'ske Tid med sit *) Aktstykker i Striden nielleni Fru Anna af Vallø og Bent Bille findes i Geh. Arch. Voss. Danmark, Fase. 8. iS., i Danske Adels Breve 4. 78. og i Langebeks Diplomatår. 16. Febr. 1528. INGEBORG PHILIPSDATTER. 257 brændende Had til Danmark, Erik Trolle som Repræsentant for det energiske Oppositions- og Unionsparti, som senere skulde faa sin mest udprægede Høvding i Fru Ingeborgs og Erik Trolles Son: Upsalas Ærkebiskop Gustav Trolle. At Moderen har sin Part med i de Følelser, som hendes Hus- bond og Søn nærede for Danmark, tør ikke betvivles. For saa vidt har Fru Ingeborg sin berettigede Plads i Historien. Under disse Forhold er det let forstaaeligt, at det unge Ægtepar knyttede sig nær til Billerne paa Søholm. Derfor fandt vi ogsaa Erik Trolle og Ingeborg som Deltagere i det festlige Julegilde 1490, og derfor spore vi ogsaa nu en Række Forsøg paa at udjævne de Stridigheder med Thotterne, som saa længe maa have forbitret Fru Ermegaards og hendes Datters Liv. Det var dog først efter den strænge Herr Bent Billes Død, at Slægtens kvindelige Medlemmer ret kunde komme til at udfolde deres diplomatiske Talenter. Lavrids Axelsen havde efterladt sig en Søn, Axel, og tre Døtre: Anna, Margrethe og Ingeborg. Døtrene bleve opdragne hos deres Mosters Son, den bekjendte Niels Bosen Grip paa Vinås i Sødermanland, der ligesom Arvid Trolle var en af Unionspartiets ledende Mænd. Allerede før Bent Billes Død havde Ingeborg Thott foreslaaet et Giftermaal mellem Hans Bille, Bents ældste Søn, og Jomfru Anna. Bent synes ikke at have gjort væsentlige Indvendinger imod dette Parti, han døde imidlertid, forinden Damerne havde foretaget de ind- ledende Skridt. Jomfru Anna var intet daarligt Parti. Vel havde Folkevittigheden i Sverig sunget om hendes Fader: «Fastan han var en riddare from, likval med Kapp till Sverige han kom, hans håfvor de voro icke måiigai, men Hr. Lavrids havde dog inden sin Død bragt sine Af- færer i Orden igjen; i Sverig ejede han Gaarden Årsta i Sodermanland, og efter Forliget med Christiern I havde han atter faaet sin smukke Ejendom Næsbyholm paa Sjælland I 17 250 FORLOVELSEN MELLEM tilbage. Lavrids Axelsen kom aldrig til Danmark. Næsby- holm forfaldt, Bygningerne vare næsten faldefærdige, thi Bornenes Værge i Danmark, deres Fætter Bent Aagesen Thott, synes ikke at at have taget sig synderlig af deres Anliggender. Det var en stadig Kilde til Ærgrelse for den praktiske Fru Ermegaard og hendes Datter. Næppe var Bent Bille død, før Fru Ingeborg og Erik Trolle drog over til Vinås for at tale med Niels Bosen om Giftermaalet. Denne synes at have taget temmelig kold- sindig mod Tilbudet; ja hvis Lavrids Axelsens Børn kunde faa den Sum Guld, som stod i Ordrup, kunde der maaske være Tale om et velvilligt Svar. Men forøvrigt havde alle- rede Jørgen Eriksen (Rosenkrands) meldt sig som Bejler til Jom- fru Anna, og der var mange, som talte hans Sag, deriblandt især Bent Aagesen. Derfor paaminder Fru Ingeborg sin Moder om endelig ikke at røbe deres Plan for nogen, som kom oppe fra Sverig; hun lover, at hun vil gjore alt, hvad der staar i hendes Magt, hun kjender ingen bedre Mage til sin Broder hverken i Sverig eller i Danmark, men Moderen maa ogsaa love at være imødekommende med Pengene. Det var i Juni Maaned 1494, at Fru Ingeborg underrettede sin Moder om, hvad hun havde udrettet. I Oktober Maa- ned samme Aar stod Sagerne allerede noget bedre. Ved Mikkelsdagstid havde hun paa ny, denne Gang sammen med sin Svigerfader Arvid Trolle, talt med Niels Bosen paa Foll- nas. Han stod endnu bestandig paa, at Pengene skulde udbetales, men havde forøvrigt vist sig meget velvillig og lovet, at han og hans Venner gjerne skulde være betænkte paa at give gode Svar. Ved St. Hansdagstid næste Aar skulde der holdes et Møde i Kalmar, der vilde Niels Bosen komme, og han ønskede derfor gjerne, at Fru Ermegaard og Hans Bille skulde møde ham der og gjøre en endelig Aftale. Fru Ingeborg lover, at ogsaa hun vil møde der, men forøvrigt beder hun Moderen «fullelig» at aabne sit Hjerte for hendes gamle Svigerfader Arvid Trolle, som nu HANS HILLE OG ANNA LAVRIDSDATTEK. 259 drager ned til Danmark i Rigets Anliggender. Ham kan hun med Tryghed betro sig til om den Sum Guld, thi han er baade hende og hendes Søn velvillig stemt. Fru Ingeborg lod sig imidlertid ikke nøje med at spille Forsyn og Kirsten Giftekniv for sin ene Halvbroder, hun havde ogsaa et godt Parti i Sigte for sin anden Halvbroder Torben. Vi lade hende tale med hendes egne Ord. «Ttem kjære Moder, rørte jeg og til min Fader Arvid Trolle om min Broder Torben og hans Datter Christine, og fornam jeg, at han fik en god Vilje til Torben, da han var nede hos Hr. Laxmand. Haver 1 der nogen Vilje til, da taler nu selv til ham ; og er hun en ganske dejlig Menneske og har Gods nok og god Slægt, som I det vel veed. Og tror jeg med Guds Hjælp, at det sker, om man vil hende forsee i Dan- mark.» Med denne sidste Plan hav^de Fru Ingeborg nu intet Held, desto bedre derimod med den første. Arvid Trolle kom ned til Danmark i Begyndelsen af 1495. Han havde ogsaa egne Interesser at varetage. Sin Hustrus og Datters Krav paa x^rven efter Torben Bille skulde han paatale, og han havde ogsaa faaet det noget ubehagelige Hverv fra sin Svigerdatter at paase, at ogsaa hun fik, hvad der tilkom hende efter Bent Bille. Men den gamle Statsmand har for- staaet at bringe alt i Orden. Sin Hustrus Krav overdrog han Oluf Stigsen at paatale, og denne har vist med Glæde grebet Lejligheden til at paaføre Billerne nogle ubehagelige Processer^). Sit egentlige Hverv udførte Arvid Trolle med stort Held og Dygtighed. 1495, Tirsdagen f. Palme Søndag, paa Bollerup, befuldmægtiger Arvid Trolle Oluf Stigsen Tøn- den, bliver hele Indtægten af Fru Cecilies Jordegods c. 2000 Td. Korn. Heri er ikke iberegnet hendes Parter i Hoved- gaardene, af hvilke utvivlsomt AUindemagle, som ovenfor omtalt, havde et meget .stort Jordtilliggende. Det spredt- liggende Gods blev delt i Hge Parter mellem hendes Ar- vinger paa samme Maade som ved Skiftet efter Torben Bille (se ovfr. S. 202). Parterne i Hovedgaardene bleve efterhaan- den indløste af enkelte Arvinger fra de andre: Sten Bille og hans Arvinger indløste AUindemagle, Peder Bille Svan- holm, Bents Sønner: Anders Bille Søholm, Hans Bille Egede, og Inger Billes Søn Johan Oxe Nielstrup. ^) . Fru Erjnegaard overlevede ikke længe sin Svigermoder. I Løbet af Aaret 1503 maa ogsaa hun være død. Forinden sin Død havde hun været Vidne til højst mærkelige og ') Kirkehistor. Saml. 3. Række I. 553 — 54. ^) Skiftebrevet efter Fru Cecilie er dateret Næstved, 23. Juli 1507. Voss. Baarse Herred 77. En stor Del af Brevet er ødelagt, men af det be- varede Stykke (Peder Billes Part) og af senere Skifter, hvor Arven efter Fru Cecilie omtales, kan hele Arven beregnes. Allerede 20. April 1506 havde man foretaget Fordelingen af Fru Cecilies Part i Allinde. D. Ad. Br. 4. 23. 19. Maj 1490 havtle Fru Cecilie over- draget sin Part i Svanholm til Peter Bille mod Vederlag i en Gaard i Ringsted H. Voss. Svanholm 6 og Ringsted Herred 113. EDEr. JERNSKJÆG. 26$ skæbnesvangre politiske Begivenheder, hvori liendes Sønner havde taget Del, og hvorom vi i det følgende nærmere skulle berette. Hendes ældste Søn Hans havde giftet siS paa ny, denne Gang med Inger Rønnov, en Datter af den 1494 afdøde ansete Rigsraad Korfits Rønnov til Faareveile, der havde været Lensmand paa Jungshoved i Sjælland. Korfits Rønnov var Brodersøn af Marsken Klavs Rønnov, hvis Datter, som allerede omtalt, var gift med Hans Billes Farbroder Sten Bille. Dette nye Ægteskab har derfor været vel set i Slægten. Med hvilke Følelser Fru Ermegaard der- imod har hilset sin næstældste Søn Torbens Fæstemø og Hustru, Jomfru P2del Mikkelsdatter Jernskjægs Indtrædelse i Familien, turde være et omtvistet Spørgsmaal. De for Haanden værende Kilder give os ikke Midler i Hænde til at dømme derom. Edel Mikkelsdatter Jernskjæg hørte, til en i tidligere Tider anset Slægt, hvis berømteste Mand var Peder Nielsen Jernskjæg, bekjendt som en tapper Kriger fra Valdemar Atterdags Dage. Men allerede i Midten af det 15de Aarhun- drede var Slægten i stærk Tilbagegang. Jomfru Edels Fader- fader Anders Pedersen var Broder til Roskilde Bispen Jens Pedersen og af ham forlenet med Ellingc Gaard (nu Løven- borg) i Sjælland. Hendes Fader Mikkel Andersen havde arvet Forleningen; hans første Hustru Margrethe, Edels Moder, hørte til en ikke længere anset Slægt Hendes Fader, Anders Jepsen af Særslev, havde solgt sin Gaard i denne By paa Sjælland til Kirken, og desuden til gamle Torben Bille alt sit Fædrenegods i Skippinge Her- red ^), og var derpaa flyttet over til Jylland til Særslev paa Mors, maaskee for at bevare sit Navn uforandret. Ogsaa hans Forfædre havde engang været store Folk, men af den fordums Herlighed var intet mere tilbage. Senere havde Mikkel Andersen efter sin første Hustrus Død -> Det skulde sikkert ikke have været nødvendigt at tale Ebbes Sag for Kongen, naar denne selv havde staaet bag ved hele Katastrofen. Henrik Krummedige var den rette Mand til at bringe en slig Sag i Orden. Han havde selv et Drab paa sin Samvittighed og det af en endnu mere graverende Be- skaffenhed. Imod givet Lejde havde han ombord paa sit eget Skib dræbt Knud Alfsen, da denne kom for at under- handle med ham om Fred. Han havde strax skaffet sig et lovligt Vidnesbyrd for sin Handlings Berettigelse, thi — er- klærede Tylvten — Knud Alfsen havde selv villet overtræde Lejdet og var kun blevet forekommet; Hr. Henrik havde endog faaet Kongens egen Billigelse: «Du har vist Dig som en tro Dannemand». Næppe en M.'aned efter, at Kirstine Bryske havde skrevet sit Brev til Henrik Krummedige, blev Povl Laxmands Sag afgjort. Den 8de November 1502 fældede Rigsraadet — blandt hvis Medlemmer vi træffe Sten Bille som Nr. i af de verdslige Raadsherrer, Henrik Knudsen og Jørgen Parsberg, samt Hans Bille som den sidste i Rækken og derfor den yngste — Dommen over den døde Mand og tilkjendte Kongen alt Hr. Povl Laxmands Gods, Jord og Løsøre i Erstatning for den Skade han havde gjort Kongen ved I ° at ophidse det svenske Rigsraad til Ulydighed mod Kongen, 2 "^ at sende hemmelige Bud til Kongens Fjender i Stockholm og 3 " at kalde Kongen en for Danmarks Rige skadelig Herre og Konge. I den sidste Ytring spore vi en Gjenlyd af Ærkebiskop Birgers Klager mod Povl Laxmand det foregaaende Aar, og i Ærkebispen har vi utvivlsomt den Mand, som har faået sat Rettergangen i Scene, ligesom den snilde Jens Andersen Beldenak har været den, der har angivet Maaden, hvorpaa den skulde føres. Men med denne Dom var ogsaa Ebbe Strangesens Handling retfærdiggjort, og Kongen har vel ogsaa kunnet kalde ham ligesom Henrik POVL LAXMAND. 297 Krummedige, «en tro Dannemand«. Tre Dage efter finde vi Ebbe Strangesen optaget i Rigsraadet, Drabsmanden ind- tog den Dræbtes Plads. Men disse F'orhold kunne ikke betragtes fra et moderne moralsk Synspunkt. Er det, som alt tyder hen paa, saa, at Povl Laxmand og Ebbe Strangesen som gamle Fjender møde hinanden paa Højbro og der, som det hedder, «skiftede Hug»^), da var det ikke, som det altid siges, et lumskeligt Snigmord, men den blodige Afgjørelse af et personligt Mellemværende, som Datidens Historie frembyder saa mange Exempler paa. Det kriminelle laa i, at Værgerne vare dragne paa Slottets fredhellige Grund, og derfor var det nødvendigt at tale Ebbes Sag hos Kongen. Vi se endvidere, at der endnu i Oktober Maaned har været Tale om en mindelig Overenskomst mellem Ebbe Strangesen og Hr. Laxmands Venner angaaende Bøderne for Drabet. Pifter Rigsraadets Dom har ogsaa dette været ufornødent, der var ingen længere, der kunde eller turde optræde paa Povl Laxmands Vegne -). Povl Laxmands Død og Domfældelse blev en Kilde til Velstand for hans mange Fjender. Rigshovmesteren havde jo været Landets rigeste Mand, han havde ejet 5 Hoved- gaarde med dertil hørende 14 Møller og 900 Bøndergaarde. Al denne Herlighed inddroges nu under Kronen, og Kongen solgte eller bortskjænkede Godset. Blandt dem, der bleve berigede med Rigshovmesterens møjsommeligt sammen- skrabede Gods, træfife vi først og fremmest hans afsagte Fjender: Ærkebiskop Birger, der fik Aagerup Hovedgaard i Skaane, og Biskop Jens Andersen, der fik hans Gaard i Kjøbenhavn ; endvidere Henrik Krummedige, der kjøbte det prægtige Herresæde Valden i Halland, der senere fra ham gik i Arv til hans Datter Sofie, Eske Billes Hustru; en af ') I Rigsraadets Erklæring angaaende Bjørn Andersens Deltagelse i Drabet hedder det udtrykkeligt, at Ebbe Strangesen og Povl Laxmand « mødtes og skiftede Hug sammens, «de begyndte strax at slaa paa hverandre«. ') Jeg har ovenfor kun omtalt .Sagen i sine Hovedtræk, men agter ved Lejlighed at gjøre den til Gjenstand for en nærmere Udvikling. 298 TORBEN BILLiJ. Laxmands gamle Tjenere, Christiern Andersen, der mulig har kunnet fremføre nogle Vidnesbyrd imod sin fordums Herre, forlenedes med Asserbo Slot, og endelig træffe vi mellem disse begunstigede ogsaa Edel Mikkelsdatters Hus- bond, Torben Bille. 1 503 kjøbte han af Kongen en Gaard i Korsør, som Povl Laxmand havde ejet, og samtidig dennes Hovedgaarde Sandholt og Arreskov i Fyn med alt tilliggende Gods. For hvilken Pris Torben Bille har kjøbt disse Gaarde, vides ikke, men det tør vel antages, at han er kommet billigt dertil; de nævnte Gaarde hørte med til det Gods, som han i sit Testamente bestemte skulde tilhøre hans Hustru efter hans Død, saa længe hun levede og uden hans Arvingers Indsigelse. Heri siger han udtrykkelig, at han har kjøbt disse Ejendomme, efter at han havde faaet hende til Hustru^). Kort efter, c. 1503, blev ogsaa Torben Bille, som ovenfor omtalt, Medlem af Rigsraadet. I de følgende Aar finde vi de to Brødre Hans og Torben, tilligemed deres Farbroder Sten sysselsatte med Rigets Sager. Som Medlemmer af Rigets Raad have de taget levende Del i alle de vigtige Begivenheder, som op- fylde de sidste ti, saa bevægede Aar af Kong Hans's Re- gering. Da Sten Sture efter Opfordring af Liibeckerne og nordtyske Fyrster endelig besluttede sig til at sende Dron- ning Christine tilbage til Danmark, var Sten Bille en af de skaanske Raadsherrer, som den 8de September fra Aahus udstedte Lejdebreve for de Svenske, som fulgte Dronning Christine til Grændsen. Han har utvivlsomt ogsaa ledsaget den unge Kong Christiern, da denne paa Hallands Grændse i Slutningen af Aaret modtog sin Moder, som han ikke havde set i henved tre Aar ^). Dronning Christines Tilbagekomst til Danmark gav Anledning til fornyede Underhandlinger med Sverig, hvor imidlertid Sten Sture i Slutningen af 1503 *) Danske ArcLivregistraturer IV. 227. Wegener, Abrahamstruii I. 47. ^) Hadorph, Sw. Rimkronike S. 386 — 87. DELTAGELSE I RIGETS ANLIGGENDER. 299 var død og Svante Nielsson Sture derpaa valgt til Rigsfor- stander. Den 20de Januar 1504 har Sten Bille været samlet med det skaanske Rigsraad, blandt hvis Medlemmer han stadig optræder som den første efter Ærkebispen i Lund, og derfra udstedt Lejdebrev for Hemming Gad med to svenske Rigsraader til at komme til et Møde i Halmstad med det danske Rigsraad og derfra uhindret begive sig til Kongen og tilbage igjen ^). Samtidig ønskede Kongen, at de skaanske Rigsraader skulde komme over til Kjøbenhavn, hvor det sjællandske Rigsraad var forsamlet til vigtige Raad- slagninger med Kongen om de svenske Anliggender. Men den strænge Vinter forbød dem at komme over fra Malmø, hvor de tøvede i fire Nætter, til Kjøbenhavn, og selv fra Helsingborg kunde et Bud ikke naa over til Sjælland -). Kongen gjorde sig paa den Tid megen Umage for at vinde indflydelsesrige svenske Rigsraader for sig, saaledes den tapre Aage Hansen og Hr. Ture Jonsen Roos. Den sidste fik blandt andet Kongens og Dronningens Brev paa noget Gods i Skaane og Halland, som Sten Bille havde faaet i Befaling. Det hedder nemlig i Brevet: « endog at Hr. Sten Bille, Landsdommer i Skaane, har i Befaling af vor kjære Hene Husbonde samme Gods at annamme til sig, dog skal det være fornævnte Hr. Ture Jonsen, Fru Birgitte (Erik Ottesen Rosenkrands' Enke) og Hr. Tures Børn til gode og Bistand*^). Det er formodentlig noget af Povl Laxmands Gods, thi dette benyttedes stadig af Kongen som Lokke- middel. Det med det svenske Rigsraads Sendebud aftalte Møde fandt endelig Sled i Kjøbenhavn i Begyndelsen af Maj 1504, og den i8de Maj sluttedes her en Vaabenstilstand paa et Aar (fra 17de Juni 1504 til iste Juli 1505)^ ligeledes af- taltes et Møde mellem alle tre Rigers Raad i Kalmar 14 Dage ') Hadorph, a. .St. S. 3S7— 88. ') Aarsbereln. fra Geh. Arch. IV. 31 I — 12. ') Danske Magazin 4. Række V. Si. 300 BILLERNE SOM LENSMÆND. før St. Hans Dag 1505 for at slutte en endelig Fred og bi- lægge al Strid og Tvedragt mellem Rigerne. Overenskomsten besegledes af Rigsraadet, blandt hvilke nævnes Sten Bille, samt Hans og Torben Bille. Det er første Gang, at Torben Bille forsegler som Rigsraad, han er dog sandsynligvis ind- traadt i Rigsraadet allerede 1503. I Overenskomsten nævnes særlig Billernes gode Ven, den landflygtige Svensker Niels Bosen Grip, der 1502 var fulgt med Kongen tilbage til Danmark og nu blev forlenet med Borgholm Slot paa Oland. Erik Trolle var derimod forblevet i Sverig, hvor han i de følgende Aar spillede en vigtig Rolle som Unionsven ^). I dette og det følgende Aar træde endnu tre af Bille- ættens yngre Medlemmer ind i Lensmændenes Række. Den 19de Juni 1504 forlenes Peder Billes Søn Erik Bille med Næsby hoved Slof paa Fyn, som hørte til Dronning Christines Livgeding-). I Begyndelsen af det følgende Aar aftræder Sten Bille Gladsaxe Len, som derpaa overdrages til Eriks Broder Knud Bille, og endelig bliver omtrent samtidig Anders Bille forlenet med Stegehus og Møen efter Jørgen Ruds Død. Han maatte udbetale Jørgen Ruds Enke, Christine Eriksdatter Rosenkrands 2000 Mark danske Penge for det Pant, hendes afdøde Husbond og hun havde i Stege Slot og Len. Den 3dje April 1505 overgav Fru Christine Slotsloven til Anders Bille og overleverede ham hele Slots- inventariet. Det var en vigtig og ansvarsfuld Post, som her overdroges den unge 28aarige kongelige Hofsinde, og i denne Stilling skulde Anders Bille snart lægge betydelige Evner for Dagen, da nogle Aar efter Krigen med Hansestæderne udbrød^). Endnu et Medlem af den yngre Slægt begynder i disse Aar sin glimrende Løbebane: Ove Bille, Peder Billes Søn. Han var 1499 traadt ind i Kongens Kancelli, den ') Hadorph, a. St. S. 390 — 95. *) Danske Mag. 4. R. V. 85, 88. ^) Aktstykkerne ang. Slege findes i Geh. .\rch. Top. Sam], p. Papir. Stege I — 6. MØDET I KALMAR I505. 3OI sikre Vej til Opnaaelsen af et af Landets Bispedømmer. Biskop Johannes af Roskilde havde 1501 overdraget ham Kanonikatet «de Rota» i Roskilde Domkirke, han var nu Sekretær i Kancelliet og skulde snart opnaa Kanslerværdig- heden ^). Aaret 1504 gik hen uden mærkelige Begivenheder, og Tiden nærmede sig til det store Møde i Kalmar. Kong Hans nærede ikke længer store Forhaabninger om, at det skulde komme til Fred med Sverig, hvor Svante Sture nødig vilde opgive den Magt, han saa nylig havde faaet i Hæn- derne. Kongen udrustede derfor en betydelig Flaade, ind- kaldte alle Lensmændene og Opbud fra Stæderne, og i Be- gyndelsen af Juni styrede en af de prægtigste Flaader, henved 60 Skibe stærk, som endnu var sejlet ud fra de danske Havne, Kursen til Kalmar. Kongen var selv om- bord, ledsaget af sin Svigersøn, Kurfyrst Joachim af Branden- burg, som var mødt med 124 Svende, to Hertuger af Mecklenburg og et Sendebud fra hans Søstersøn, Kong Jakob IV af Skotland. Iblandt Anførerne paa denne Flaade træffe vi baade Hans og Torben Bille, Anders Bille synes derimod ikke at have været med paa Toget. Hans Bille kommanderede paa Skibet Barbara, paa hvilket Kongen selv var ombord. Torben Bille havde Anførsel over de engelske Skibe* , hvorved utvivlsomt forstaas Skibe, som Kongen havde kjøbt i England. Torben havde selv 24 Svende i Følge, Udbuddet fra hans to Len. lait beløb Krigsstyrken sig til ca. 3000 Mand, en efter Datidens Forhold betydelig Styrke, saa meget mere som den jo ikke var beregnet paa Krig, men kun paa at imponere Svenskerne"). Forgjæves ventede man imidlertid paa Svante Sture og det svenske Rigsraad, ^) jN'ye danske Mag. I. 198. *) Se Fortegnelsen over Kong Han's Krigsstyrke ved Kalmar hos Styffe, Bidrag t. Skandinav. Hist. IV. 46 — 49. At Kongen selv var ombord paa Barbara, ftemgaar af, at Kongens egne Skytter nævnes blandt Besætningen. 302 KALMAR DOM. Dagene gik og ingen mødte, ja der kom ej engang Bud for at angive Grunden til Udeblivelsen. Da den største Del af den til Mødet bestemte Tid var forløben, samledes de to Rigers Raad til Afgjørelsen af Mellemværendet med de Svenske, og efter at de nødvendige Formaliteter vare iagt- tagne, fældede Raadet den iste Juli den uRvnkundige Kalmar Dom, ved hvilken Svante Sture og 9 Medlemmer af det svenske Raad erklæredes som Oprørere og Majestæts- forbrydere for «at have mistet Ære, Frihed og Privilegier og Naader, som de nogen Tid haft have eller have kunde af nogen Herre eller Konge. » Endvidere kjendtes Kongen berettiget til paa ny «at indsættes i sit Rige Sverig* samt Dronningen til at nyde sin « Morgengave* i Sverig; alt de oprørskes Gods, deriblandt den afdøde Sten Stures, erklæredes for forbrudt til Kronen. Baade Hans og Torben Bille have som Rigsraader hængt deres Segl under denne Dom, Sten Bille var derimod ikke til Stede ved Mødet, hvorimod Ove Bille i Forening med Tyge Vincentius Lunge have forseglet til Vitterlighed^). Det kan ogsaa her tilføjes, at Billernes nære Slægtning, Arvid Trolles Søn, Jakob Trolle, blev for- lenet med Kalmar Slot, som nu blev en meget ansvarsfuld Post, da Kampen i Norden i de følgende Aar særlig kom til at dreje sig om denne vigtige militære Position. Hermed var Broen afbrudt for en fredelig Overens- komst med Sverig; Krigen udbrød strax og fortsattes fra 1506 — /jop. Det var ikke en Krig, som udmærkede sig ved store Feltslag, men den førtes overalt i Norden med smaa Overfald og Kaperier, en Slags Guerillakrig, der ikke førte til endelige Afgjørelser, men pinte og udmattede begge de krigsførende Parter. Enhver kjender Navnene paa de danske Søhelte, som i ^) Hvitfeldt S. 1053 — 54, 1056. Om Kalmardomnien jvfr. Paludan- Mullers ypperlige Fremstilling i De første Konger af den oldenborgske Slægt S. 207 — 14. ANDERS RILLE. 3O3 denne Krig gjorde deres Navne frygtede af Fjenderne saa vel ved deres Tapperhed, som ved den Grumhed, hvormed de optraadte; Otto Rud, Søren Norby og Jens Holgersen Ulfsand ere de mest bekjendte. Til disse slutter sig — om end i anden Række — ogsaa Anders Bille. Hans Navn er ikke i denne Krig knyttet til nogen særlig Heltedaad, og lians Virksomhed afbrydes henimod Slutningeri af Krigen af en blodig Voldshandling, der paadrog ham Kongens Vrede og skaffede ham selv megen Fortræd. Men som dristig Sømand har ogsaa han deltaget med Liv og Lyst i Fejden, medens hans to Brødre synes at have siddet hjemme paa deres Forleninger og kun deltaget i Rigsraadets Forhandlinger samt ledsaget Kongen paa hans Møder med Liibeckerne og de Svenske^). Hans Bille, hvem vi hidtil jævnlig have truffet som Krigsmand, har formodentlig i disse Aar giftet sig paa ny og foretrukket Hjemmets Glæder for Krigens Strabadser, og Torben Bille har i sit Hjem ligeledes haft Glæder og tillige Bekymringer, der have hindret ham i at udfolde nogen særlig Kraft og Energi. Aaret 1506 hengik uden større Krigsforetagender fra de Danskes Side Jens Holgersen var tidlig i Søen, men havde dette Aar ikke videre Held med sig. Anders Bille synes dette Aar at have været hjemme, han var netop paa denne Tid bleven trolovet med Oluf Stigsens Datter Pernille. Det er ret mærkeligt, at denne Forbindelse kom i Stand; Oluf Stigsen var ikke Billerne god; men det er rimeligt, at For- lovelsen forst er bleven forkyndt efter Oluf Stigsens i Slut- ningen af 1505 indtrufne Død. Hans Enke Anne Movrids- datter Gyldenstjerne fik nemlig strax en alvorlig Proces paa Halsen med sin Stifdatter og Svigersøn Tyge Brahe og har derfor trængt til en kraftig og dygtig Mand til Stotte. Anders Billes Navn var allerede saa anset, at hun ikke kunde vente nogen bedre Svigersøn. Pernille var imidlertid ') Jvfr. Danske Mag. 4. K. IL 281, 304 ANDERS BILLE OG PERNILLE KROGNOS. endnu for ung til at indtræde i Ægtestanden, og Anders Bille maatte vente halvtredje Aar, inden Ægteskabet kom i Stand. Han fik dog strax en Trøst for denne Udsættelse, idet Fru Anne Movridsdatter, sandsynligvis paa selve Tro- lovelsesdagen , hvor blandt andre ogsaa gamle Hr. Sten Bille og Anders' Broder Hans Bille vare nærværende, for- lenede ham med sin egen Fædrenegaard Markiegaard i Skaane. Det hedder i det den 23de Marts udstedte For- lenin gsbrev, at Anders Bille «skal nyde og bruge Gaarden, indtil Gud føjer det saa, at han fanger min Datter Pernille til sig i Ægteskab, og da skal han annamme hendes rette fædrene. Efter Brylluppet skal han beholde Gaarden i to samfulde Aar, paa det han skal være mig des ydermere til Kjærlighed, Vilje og Bestand. >• Selv om Pernille døde før Ægteskabet, skulde han alligevel beholde Gaarden to Aar fra hendes Dødsdag at regne. Hun fandt det til Slutning nød- vendigt at tilføje et Forbud mod, at hendes Arvinger gjorde Anders Bille nogen Hindring « fordi han saa bruger og i sit Værge haver haft fornævnte Markie Gaard og Gods, thi jeg haver det gjort af kjærligt Laan og aldrig derpaa annammet Penge eller Sølv eller noget Værd 1 nogen Maade» ^). Anders Bille paatog sig herved en Slags Be- skyttelse for sin Svigermoder og sin Forlovede, men han kunde ogsaa med Glæde paatage sig det, thi Frøken Per- nille besad foruden andre fortrinlige Egenskaber den i hans Øjne vistnok fortrinligste, at være en af Danmarks rigeste Arvinger. At han trolig opfyldte sin Forpligtelse ligeoverfor sin Svigermoder, er der mange Vidnesbyrd om. Man mærker tydelig, at Aaret 1506 ikke var noget stærkt bevæget Krigsaar, thi Kilderne til Billernes Historie flyde ret rigeligt dette Aar. Det ene Møde afløser det andet, der skiftes i Allinde efter Fru Cecilie, man ordner ^) Conc. i Danske Adels Breve 5, 14. Udt. i Brasch, Bregentved S. 1 1 1 — 12. MØDET I KIEL. 3O5 Bøderne for Bent Pedersen Billes Død, og Hans Bille stævner Henrik Krummedige til Møde i Anledning af en Arvesag^). Endelig deltage næsten alle Slægtens Medlemmer i det store Møde, som Kong Hans i Begyndelsen af Jimi afholdt i Kiel med Liibeckerne og Hertug Frederik. Kongen havde faaet Smag for ved slige Lejligheder at optræde med en Kraftudfoldelse, som kunde virke imponerende. Alle Lens- mænd bleve tilsagte, deres Følge skulde være saa talrigt som muligt. Dragten , som Følget skulde bære , blev fore- skrevet; denne Gang skulde Graat med Gult i være Hoved- farven. Iblandt dem, som den 30te Maj skulde mode ved Laalands Albue og have Kost og Spisning med indtil Mikkelsdag, nævnes Hr. Sten Bille med 16 Mand, Hans Bille med 10, Torben og Anders hver med hver 8, Gregers Jepsen Ulfstand med 4, Henrik Knudsen med 16 Mand. I Begyndelsen af Juni fandt Mødet i Kiel Sted ; talrige nord- tyske Fyrster, Henrik af Braunschweig, Joachim af Branden- burg, Magnus af Lauenburg, Henrik af Lyneburg, Henrik af iMecklenburg og Kongens Broder Hertug Frederik vare til Stede. Alle disse Fyrster vare Liabeckernes Fjender, og det maa have været ubehageligt for de lybske Sendebud at færdes mellem de hovmodige Adelsmænd, der ved alle Lejligheder haanede og spottede dem, fremfor alle Kong Hans's Søkapitainer, der pralede med de kostbare Herme- linsdragter, de havde taget paa de kaprede lybske Skibe. Selvfølgelig undlod Liibeckerne ikke til Gjengjæld at sende en hvas Pil ud imod Kong Hans. Naar Kongen var i ^) sKjære Hr. Henrik. Som Eder vel fortænker, at I lovede mig i Kalmar, at mine Søskende og jeg skulde være i Fællig med Eder til Heellod, som vi i Fjor vare, thi heder jeg Eder kjærligen, at I under- viser denne Eders Svend Oluf Jensen om, hvorfor det ikke tilforn er bestilt; jeg vil bestille det saa, at der skal komme gode Karle at drage paa mine Søskendes og mine Vegne. Hermed Eder Gud befalendes. Malmø, S. Mathei ap. Dag ('^'9) 1506.* Orig. i Danske Ad. Breve 4. 128. 20 306 DEN DANSKE FLAADE I 507. Raadssalen, fortalte de, havde han siddende ved sin ene Side en Frue og ved den anden en Jomfru; men det var efter Folks Sigende ikke andet end to Skjøger^). Sigtede mon Liibeckerne hermed til Fru Edel, hvem Hemming Gad omtrent paa samme Tid med rene Ord kaldte ved det samme hæslige Navn? Kort efter Mødet besøgte Kongen Fru Edel paa Sandholt i Fyn, og det kan Jo være muligt, at, hun har været med i Kiel og at Kongen har ledsaget hende til hendes Hjem"). Resultatet af Mødet var et fordelagtigt Forlig for Kong Hans og en Aftale om et nyt Møde til næste Aar i Nykjøbing paa Falster, hvor den endelige Fred skulde sluttes. Den 7de Juli 1507 kom Freden i Nykjøbing i Stand, hvorved Liibeckerne forpligtede sig til at afbryde al Forbindelse med Sverig, indtil de havde formaaet dette Land til at underkaste sig Kong Hans; Sten, Hans og Torben Bille have sat deres Segl under dette Forlige). I Aaret 1507 knytter Interessen sig særlig til den danske Flaades Foretagender. Den 23de Oktober 1506 havde Svenskerne under Hemming Gads Anførsel erobret Kalmar Stad, men Slottet, hvor Joachim Trolle førte Befalingen, holdt sig tappert mod deres Angreb. Det var en af den danske Flaades vigtigste Opgaver i de følgende Aar at undsætte Slottet med Folk og Levnetsmidler, og det lykkedes ogsaa. Æren herfor tilkommer vel væsentligst Jens Holgersen Ulfstand, den djærve Lensmand paa Gulland, men Anders Bille deler Æren med ham. Tidlig paa Foraaret var han i Søen, og allerede i Midten af April laa den danske Flaade i Kalmar Sund under Jens Holgersens og Anders Billes Befaling. Den bestod af 4 store « Fløjskibe », deriblandt «Snakahaffnena , et Skib, som Sten Sture i sin Tid havde ') Allen, De tre nord. Rigers Hist. I. 372 — 74. '') Zeitschr. d. Vereins f. Liibeck. Gesch. I. 145. =; Hvitfelt S. 1068. SØKA.MPK 1507. 307 foræret Kongen, to snraii Jagter, og en Del Smaaskibe, ialt 15, der x'are stillede af de gejstlige Herrer paa Sjælland. Kalmar Slot blev forsynet med Levnetsmidler, man foretog Land- gange hist og her til stor Ærgrelse for Hemming Gad, der ikke kunde hindre det med sin ringe Besætning. «Jeg og de gode Mænd,» skriver han i sit ejendommelige energiske Sprog, «æde baade Lever og Lunge i os, vi have intet at udrette noget med og de fare skinbarligen frem lige for Næsen af os^).» Efter Provianteringen af Slottet sejlede en Del af Flaaden nord paa gjennem Kalmar Sund, og i Be- gyndelsen af Maj gjordes Landgang i Stockholm.s Skjær- gaard. Herfra gik Toget over til den finske Bugt, hvor over 50 Handelsskibe bleve kaprede, og endelig sejlede ni Skibe til Aalandsøerne, erobrede Kastelholm Slot den 20de Juli og afbrændte ^s af Øens Gaarde, medens Resten maatte betale en stor Brandskat. Det berettes senere af Svaning, at Severin Norby havde Anførselen over den sejrrige Flaade, men det er rimeligere at antage, at Jens Holgersen og Anders Bille have udført denne Bedrift; thi disse to Mænd nævnes stadig dette Aar som Anforere for Flaaden, medens Severin Norby ikke findes nævnt i nogen samtidig Kilde fra dette Aar. I Avgust laa Anders Bille med sine Skibe under Gulland, og her fik han Meddelelse fra Niels Bosen paa Borgholm om, at de Svenske havde samJet en betydelig Troppestyrke for at erobre og storme Kalmar Slot. Det er formodentlig saaledes ogsaa Anders Bille, der i Begyndelsen af Septbr. paa ny viser sig ved Kalmar med sine Skibe. I Midten af Maaneden kom Jens Holgersen til med 7 Skibe, og der kæmpedes i de følgende Dage med de Svenske i Kalmar Stad. Herfra drog en Del af Flaaden til Solves- borg og samledes atter med Jens Holgersen i Begyndelsen af Oktober. I Slutningen af Maaneden sejlede Flaaden ') Styffe, a. St. V. 171. Handl. ror. Skand. Hist. XX. 124. 20* 308 ANDERS BILLE OG JENS HOLGERSEN. hjem; Jens Holgersen var i Midten af November paa Galland ij. Resultatet af dette Togt, som havde varet fra April til November, var ikke ret betydeligt. Det var lykkedes at forstærke Kalmar og erobre Aalandsøerne, og forskjellige Steder langs Kysten vare blevne plyndrede; rigtignok havde Hemming Gad i Kalmar Stad modstaaet alle Forsøg paa at tage Staden, men Flaaden havde til Gjengjæld bibragt Sverig et betydeligt Tab ved at hindre al Handel og opbringe en Mængde Skibe. Byttet var stort, og efter Tidens Skik og Brug deltes det mellem Kongen, Skibsførerne og Mand- skabet. ;\nders Bille kom i den Anledning i Strid med Jens Holgersen angaaende Delingen af noget Byttegods ; den sidste mente, at Anders Bille, som havde solgt et Par tagne Skibe med deres Indhold i Kjøbenhavn, havde beregnet ham og hans Folk for lidt. Hvem der havde Ret , vides ikke, men Jens Holgersen sendte imidlertid en Høvedsmand til Kjøbenhavn for at gjøre sine Fordringer lige over for Anders Bille gjældende'-). ') Efter Styffe, a. St. V., Indledningen og forskj. Aktstykker i Handl, ror. Sk. Hist. XX og Grønblad, Nya kållor till Finlands Medeltidshist. Brevene fra 1507. '■') sSoni Eders Naade vel fortænker, at E. N. skrev mig til i Foraaret, at mit Folk skulde følge Anders Bille, og hvad de fik skulde »bytes« i Kjøbenhavn, og jeg og mit Folk skulde faa derudaf, hvad os burde have; efter E. N.'s Skrivelse rettede jeg mig efter, og det Skib, som Anders Bille og mit Folk tog til Paaske, der var udi: 9 Læster Mjød, 3 Læster Tjære, 11 smaa Hundred Klapholt og 340 Stkr. Kabelgarn foruden andet Smaaplok, som solgt var for 8 Mark, og saa dertil Skibet. Og var udi en anden Skude, som de og finge, . . . Jern og to Kister her paa Havet. Mit Folk annammede 105^2 Mark; haabes mig, at E. N. flyr mig og mit Folk, hvad os bør at have derudaf og ant- vorde det denne Brevviser Niels Vinther, og beder jeg E. N. ydmyge- ligst, at E. N. vilde værdes til at skrive mig her et .Svar paa igjen med denne Brevviser. Kjære Herre , som E. N. rører i E. N.'s Skrivelse, at Anders Bille haver fornøjet mit Folk for det Gods, de toge tilhobe, da sender jeg den samme Svend til E. X., som var ANDERS BILLE OG NIELS HACK. 3O9 Efter sin Hjemkomst opholdt Anders Bille sig paa sit Len, Stege Slot paa Møen, og her besøgte Kong Hans ham den 20de Decbr, ^) Ved Juletid plejede Kong Hans i Almindelighed at opholde sig hos Torben Bille og Fru Edel paa Vordingborg, og Anders Bille er formodenlig fulgt med Kongen og har aflagt et Besøg hos sin Broder og Svigerinde. Han var nemlig i Kongens Følge, da denne i de første Dage af Januar 1508 drog over til Skaane. Man ventede almindelig, at de Svenske denne Vinter vilde gjøre et Indfald i Skaane, og Kong Hans havde derfor samlet en Del Folk, hvormed han selv vilde laigge sig i Vinterkvarter i denne Landsdel. Hellig tre Kongers Aften var lian i Helsingborg, hvor Ærkebispen, Rigsraadet og den skaanske Adel med et talrigt Følge havde givet Møde. Næsten alle Medlemmer af Billeslægten vare til Stede, alle i Følge kongelig Befaling med deres væbnede Svende. Kun Anders Bille var ikke tilkaldt som. Lensmand, han var blevet ud- nævnt til Fodermarsk og fulgte i denne Egenskab med Kongen paa hans Rejse. Iblandt de tilstedeværende var ogsaa den gamle Rigsraad Niels Hack fra Hackeberga i Skaane, en af Ærkebiskop Birgers hadskeste Fjender. Mellem, ham og Anders Bille opstod der den 8de Januar en heftig Høvedsmand paa mit Skib, og som annammede Pengene af Anders Bille, han kan ydermere undervise E. N., hvad Penge han fik og hvad han gjorde med Anders Bille. Jeg veed der ikke mere udaf, uden som de sige for mig. Kjære n. H., værdes E. N. at vide, at mig var sagt, at E. N.'s Folk sagde den Tid, de kom til Kjøben- havn, at de løbe herfra for Spisning og Felallie. For Spisnings Skyld havde de ikke gjort behov at løbe herfra, havde de ellers villet blive her, jeg vilde vel fundet Raad dertil udaf saadan Spisning, som her falder paa Laudet, ehvo jeg havde pyntet det; men skaansk Sild eller Kabelliav falder her ikke paa Landet og var det mig højt nok imod, at de vare aflobne før jeg kom hjem Visborg, den Søndag næst efter S. Mortens Dag (''^n} 1507. » Geh. Arch. Indkomne Breve til Danske Kancelli. ^) Paludan, Møens Beskrivelse II. 289 — 90. 3IO ANDERS BILLE OG NIELS HACK. Trætte, uvist af hvilken Aar.sag, og Anders Billes Hidsighed løb i den Grad af med ham, at han drog sit Værge og dræbte Niels Hack. M Om Motiverne til denne Handling har det ikke været muligt at finde nogensomhelst Oplysning. Hvor nær det end ligger, at stille Povl Laxmands og Niels Hacks Drab sammen og drage Sammenligninger mellem de to Mænds senere Skjæbne, som myrdede to saa højstaaende Rigets Mænd, saa kan det dog kun blive den maaske rent til- fældige ydre Lighed vi opdage. At sætte Ærkebispen i Forbindelse med Drabet — det skete jo i hans og Kongens Nærværelse — er der ikke mindste Anledning til; at Ebbe Strangesen og Anders Bille hurtig opnaa Kongens Tilgivelse og atter komm.e til Ære og Værdighed, er kun et Bevis for, at den moralske Maalestok den Gang var en anden end nu. Sandsynligvis skyldtes denne Ulykke gammelt Fjend- skab og ustyrlig Heftighed. Hvor mange Exempler frem- byde ikke Datidens Historie paa slige Begivenheder, og Voldsmændene nyde bagefter, naar de have forliget sig med den Dræbtes Slægt og betalt Bøden for Drabet, den samme Anseelse hos Samtiden. «At komme for Skade » var det betegnende Udtryk, som m,\n anvendte i slige Tilfælde; det antyder en vis Medynk, Cn let Beklagelse, men ingen For- dømmelse. -) I dette Tilfælde — ligesom i Ebbe Strangesens — kom dog den mislige Omstændighed til, at Drabet var fore- gaaet i selve Kongens Gaard. Det var en Krænkelse af Kongens Husfred, som allerede i og for sig kunde straffes med Døden. Anders Bille maatte da skyndsomst flygte bort ra Hoffet, fulgt af Kongens Unaade. Foreløbig synes han *) Eo ipso anno Dn. 1508. feria 2. post Epiphaniam cæditur Helsing- burgi Nicolaus Hack ab Andrea Bilde, præsentibus tum in arce Rege ipso et Archiepiscopo cum aliis nonnidlis regni proceribus». Rørdam, Monumenta 2. k. II. 18 1. ') -Smlgn. Brasch, Bregentved S. 113 — 1 14. ANDERS BILLE 1 BRANDENBURG. 3 I I dog at have holdt sig skjult paa Sjælland, muligvis paa Abrahamstrup, hvor han vides at have opholdt sig i Februar. ^) Den 15de April finde vi ham paa Vordingborg, atter denne Gang hos Broderen Torben og Fru Edel. -) Han har mulig paakaldt dennes Intervention hos Kongen, dog uden Held; thi kort efter maatte han forlade Landet. Han drog nu ned til Brandenburg til Kongens Datter Elisabeth, og her lykkedes det ham at faa Kurfyrsten til at tale hans Sag hos den fornærmede Konge. Allerede i Avgust Maaned var Sagen bragt i Orden. Den 15de Avgust udstedte Kurfyrsten et Vidnesbyrd for Anders Bille, hvori han erklærede, at han paa dennes Opfordring var gaaet i Forbøn for ham hos Kong Hans, og at denne igjen havde taget ham tilNaade.^) Saaledes kunde Anders Bille nu atter vende hjem, thi Kurfyrstens Brev maatte vel have samme Betydning som et Slags kongeligt Lejdebrev. I September Maaned var han hjemme, men hans Stilling var dog alt andet end sikker, saa længe han endnu ikke havde Kongens eget Brev eller var udsonet med den dræbtes Slægt. Fra Skaane var han saa godt som udelukket, her vilde han ufejlbarlig være bleven dræbt, hvis han havde vist sig. Slægten Hack var en gammel og anset Slægt med talrige Forbindelser blandt den skaanske Adel. Værgemaalet for den afdødes Børn havde Henrik Krummedige overtaget, en Mand, hvis tidligere Gjerninger viste, at han ikke var bange for at benytte sig af de voldsomste Midler. Et Brev fra Anders Billes Svoger, Henrik Knudsen, oplyser om Situationen. Anders Bille havde hidtil opkrævet Landgildet af Søsterens Ejendomme i Skaane. Nu spørger Svogeren ham, om det ogsaa er hans Vilje og Lejlighed at gjøre det i Aar; i bekræftende Fald tilbyder ^) Johan Oxes Mageskiftebrev med Peder Bille, dat. Abrahamstrup, 25 Februar, forseglet af Torben og Anders Bille. Geh. Arch. Voss Horns Hrd. 23. ') Wegener, Abrahamstrup S. 46 — 47. ^) Aarsberetn. fra Geh. Arch. I. 68. 312 ANDERS BILLES BRYLLUP. han at lade sine Svende ride samnnen med hans der i Landet^). Hvor pinlig maa ikke disse Forhold have været for Anders Billes Trolovede Pernille Krognos og hans Svigermoder, der havde deres Hjem og Slægt i denne Egn. Trolovelsestiden var nu til Ende, men Brylluppet kunde ikke fejres, som Skik og Brug var, i Brudens Hjemstavn, og desuden hvilede endnu Kirkens Band over Anders Bille. For dette maatte han først løses, og det har utvivlsomt været en af hans første Hand- linger efter hans Hjemkomst at underkaste sig den ydmygende Kirkebod. «Iført en Bodfærdigs simple ensfarvede uldne Dragt, blottet for ethvert Smykke og uden Vaaben eller Værge, maatte han ydmyg indfinde sig udenfor Kirkedøren, staa aabenbar Skrifte, og efter at have bekjendt sin Synd modtage Afløsning med Tilsagn om Gjenoptagelse i Kirkens Skjød, naar han udførte de strænge Bodsøvelser, som i slige Tilfælde paalagdes -). Efter Udsoningen med Kirken kunde Brylluppet fastslaas, og Advent Søndag, den 3dje December, blev bestemt til Fuldbyrdelsen af den hellige Flandling^). Den nævnte Dag .stod Brylluppet paa Stege Slot hos Anders Bille, men det fejler ikke, at der jo har hvilet en tung og tr3'kket Stemning over Brudeparret og Gjæsterne. Som en truende Uvejrsky svævede den endnu uafgjorte Sone med den Dræbtes Slægt over de Unges Hoved. Med Kongen var Anders Bille dog allerede forinden kommet paa en venskabelig Fod. Den 5te November havde han været i Kjøbenhavn og faaet afgjort et Pengemellem- værende med Kong Hans, som endnu henstod uafgjort fra det forrige Aar, da Kalmar Slot blev undsat^). Endnu ^) Henrik Knudsen til Anders Bille, Dorninge, 9. Septbr. 150S. Orig. i Danske Adels Breve 5. 13. =*) Allen, a. St. IV. i. S. 160—61. ') Brasch, Bregentved S. 114 — 15. *) «Vi lians etc. gjør vitterligt, at os elsk. Anders Bille, vor Embeds- mand paa Stege, haver nu gjort os god Rede og Regnskab for, hvor han haver ladet og udgivet de 200 Mark, som han til vort Behov ANDERS BILLE UDSONES MFD KONGEN. 31 3 tydeligere Bevis paa Kongens Naade var det, nt Anders Bille den 30te Novbr., tre Dage før Brylluppet i Stege, havde Æren af Kongens Besøg paa sin Gaard Søholm^). Som sædvanlig tilbragte Kongen atter dette Aar Julen paa Vording- borg, og herfra modtog Anders Bille flere kongelige Skrivelser angaaende Udrustninger til det paatænkte Tog mod Sverig næste Foraar. Den endelige Udsoning med Kongen fandt Sted i Marts 1509, idet Kongen da udstedte følgende Brev: sVi Hans etc. gjøre vitterligt, at vi for højbaarne Fyrste og Fyrstindes Markgreve Joachim udi Brandenburg og hans Husfrues, vor kjære Datters Vilje og Bøns Skyld have givet os elsk. Anders Bille, vor Mand og Tjener og Embedsmand paa Stege, vort Venskab for den Sag, som han kom i Skade for og ihjæl slog Niels Hack, og haver han tilsagt os, at han selv skal fordrage sig med den Dødes Venner. Givet paa vort Slot Kjøbenhavn, Tirsdagen næst efter Midfaste Søndag Aar etc. 1509, under vort Signet. Dominus rex per se»~). Det følgende Aar begyndte Retsforfølgningen mod Anders Bille fra Niels Hacks Arvingers Side, men Krigsbegivenhederne i de følgende Aar lagde saa stærkt Beslag paa alles Tid og Kræfter, at det ikke kom til nogen x^fgjørelse, saa længe Kong Hans levede. Denne Ulykke havde hindret Anders Bille i at deltage i Søkrigen 1508; om hans Brødres og Fætres Deltagelse heri forlyder heller intet. Derimod have de overværet de store Fredsmøder med Svenskerne i Kjøbenhavn i April laante af Jens Holgersen nu, som Kalmar Slot undsai vorde, og hvad han nu haver deraf igjen, har han ladet vor Skriver M. Anders Glob fornoje til gode Rede. Thi lade vi osv. Kjøbenhavn Slot, 5. Novbr. 1508.2' Orig. i Danske Adels Breve 5. 15. ^) Danske Mag. 3. Række II. 147. ') Danske Adels Ereve 5. 17. Brasch, Bregentved S. 115. Tilføjelsen Dominus rex per se, betegner, at Kongen selv har beliandlet Sagen og ikke ladet sig den foredrage. (Relalor). 314 KRIGEN 1509. Maaned og i Varberg i Juni Maaned. De havde haft den Ærgrelse, at deres gode Ven Niels Bosen var bleven for- trængt fra sin Forlening af Kong Hans's Yndling Otto Rud, og Niels Bosen var derpaa atter gaaet over til Sverig, hvor han i det følgende Aar var en af Kong Hans's ivrigste Mod- standere. Ingen troede paa Freden, og Kongen traf store Forberedelser til at kunne bring'e en tilstrækkelig Styrke paa Benene til Foraaret i 509. Anders Bille og alle Lensmændene fik Brev om at ruste det ledingspligtige Mandskab i sit Len med Harnisk, Værge og Kost for fire Maaneder og at mode med saa mange Skibe, som han kunde opdrive, 8 Dage før Pinse i Kjøbenhavn^). Ogsaa Hans, Torben og Knud Bille skulde selv møde med deres Mandskab, den gamle Hr. Sten fik derimod Lov til selv at blive hjemme'-). Anders Bille skulde tillige lade smede saa mange Dalepile, som han kunde overkomme at faa færdige^). Det saa jo alt meget truende ud, men ikke desto mindre blev der i Januar i ^09 sluttet en Vaabenstilstand, som skulde vare til St. Hansdag, paa hvilken Tid et nyt Møde skulde afholdes i Malmø. Men som sædvanlig udebleve Svenskerne, og da Stilstanden var til Ende, sejlede den danske Flaade under Jens Holgersen og Otto Rud ud, og efter at have plyndret og hærjet fle^^e Steder paa den svenske Kyst, angreb de Natten mellem den 2den og 3dje Avgust Finlands Hovedstad Aabo, der blev saa grundig plyndret, at Mindet herom levede i lange Tider og endnu oprippedes af Gustav Vasa, naar han vilde hidse Svenskerne mod de Danske *). Paa dette Tog har muligvis nogle af Anders Billes Svende været med, thi den 3dje Juni havde han faaet Befaling til strax at sende 5 Mand med Harnisk, Værge og Spisning indtil St. Mikkels Dag til Kjøben- ') Jahn, Unionshistorie S. 5S1 — 82. ^) Danske Mag. 4. Række II. 159 — 61. ') Kong Hans til Anders Bille. Vordingborg i. Jan. 1 509. Orig. kgl. Missiver. *) Om denne Begivenhed se Allen I. 428 — 30. FREU I KJØBENHAVN I 5O9. 315 havn, hvor de skulde gaa ombord paa Kongens Skibe «at bhve imod vore og Rigens Fjender* '). Anders Bille har derimod ikke selv været med paa Toget; i Slutningen af Juli fik han Tilladelse til at forlade Stege Slot for at over- være et iMøde, han havde aftalt med Predbjørn Podebusk i Skaane. Hr. Predbjørn giftede sig nemlig paa den Tid med hans Svigermoder, Fru Anne Gyldenstjerne, og vigtige Arve- interesser vare her at varetage'-). Kampen i Aabo var den sidste Krigsbegivenhed i denne langvarige Fejde, thi den 17de Avgust 1509 kom Freden i Stand i Kjøbenhavn, hvor de svenske Sendebud indvilgede i, at Sverig betalte Kong Hans og Dronning Christine aarlig 13,000 Mark. Det var Fredspartiet i det svenske Rigsraad med Erik Trolle i Spidsen, der havde faaet Overtaget over Svante Sture og Hemming Gad. Erik Trolle underhandlede selv i Kjøbenhavn, hvor han atter traf sammen med sine Svogre Hans og Torben Bille, der tillige med Sten Bille deltoge i Forhandlingerne'^). Endnu førend denne Krig var endt, truedes Norden af en endnu farligere og blodigere Krig. Kun nødtvungen var Ltibeck gaaet ind paa Freden i Nykjøbing 1507, som lagde en saa trykkende Hæmsko paa dens Handel. Kjobmændene vilde og kunde ikke længer finde sig i at være afspærrede fra Handelen paa Sverig. I Foraaret 1509 havde de erklæret sig løste fra Recessen i Nykjøbing, og i Løbet af Sommeren forefaldt Krigsbegivenheder, uden at der endnu var erklæret ') Brevet, nat. Nyborg Slot, 3dje Juni 1509. Orig. kgl. Missiver. *) Kgl. Missiver til Anders Bille, Kjøbenhavn, 29. Juli 1509. Orig. i Top. Saml. paa Papir, Stege 5. ^) Hadorph, S. 419—22, Hvitfeldt S. 1069 — 70. 3l6 KRIGSBEGIVENHEDER I5O9. Krig. Al Handel med Liibeck blev forbudt, og Sildefiskeriet i Sundet standsede. Blandt dem, der strax søgte at drage Fordel af Forholdene, var Anders Bille, der af Kongen be- gjærede og fik Tilladelse for Borgere og Bønder paa Moen til i det kommende Efteraar at sejle til Falsterbo og anden- steds under Skaane og drive HandeP). Om Efteraaret løb en statelig Flaade ud fra Liibeck bestemt til Sverig, den kom forbi Møen , hvorfra der synes at have været nogen Forbindelse med de lybske Skibe, thi Anders Bille skaffede sig det følgende Aar et Vidne paa, at hans Svende ikke havde tvunget nogle Karle, som klagede derover, til at sejle ud til de lybske Skibe-). Flaaden hærjede paa Bornholm, forsøgte derpaa Landgang paa Gulland, hvor den dog af- vistes af Peder Billes Svigersøn Lavrids Skinkel, der samme Sommer havde afløst Jens Holgersen Ulfstand som Befalings- mand paa Visborg ^). I Oktober naaede den Sverig, hvor den hurtig bragte Liv og Bevægelse i det danskfjendtlige Parti. Ved Efterretningen om den lybske Flaades Angreb og Plyndringer besluttede Kong Hans at tilføje Liibeckerne et føleligt Slag, medens deres Flaade var borte. Under Søren Norbys Anførsel landede en dansk Hær i Nærheden af Travemunde og vakte Skræk og Rædsel i Liibeck. Kongen fulgte selv efter med Hovedhæren. Den 21de Oktober 1509 var han paa Nykjøbing Slot, hvorfra han sendte Anders Bille en indtrængende Skrivelse om at møde strax samme Aften eller senest næste Dags Middag med saa mange Svende han havde rede, Resten skulde komme bag efter ^). I Begyn- ') Kongebrev af 29. Juli 1509 i Top. Saml. p. Papir. Stege 5. '■') Vidne af Stege liorgere af 6. Marts 15 lo i Danske Adels Breve 5. 18. •') Lavrids Skinkels Brev hos Styffe, a. St. V. 372—74. *) \.vl< AF MØEN. 31/ (lelsen af November var hele Hæren samlet. Men det blev kun et kortvarigt Felttog. Hertug Frederik og Stænderne i Hertugdømmerne erklærede sig neutrale, og da man snart kunde vente den lybske F'laade hjem fra Sverig, afskedigede Kongen Lejetropperne og drog med sit I.edingsmandskab tilbage til Danmark. Den 2den December var Kong Hans i Nyborg, hvorfra han udstedte Indbydelse til et Rigsraads- møde i Kalundborg i Marts Maaned 1510^). Skjønt Liibeckerne forst udstedte deres Krigserklæring den 2ide April 15 10, sværmede deres Kapere allerede langt tidligere omkring paa de danske Farvande og anrettede be- tydelig Skade. I Maj Maaned løb endelig Flaaden ud fra Liibeck. Dens første Besøg gjaldt Møen. Liibeckerne skulle være gaaede i Land ved Borre By, som dengang laa ved en lille, endnu for Fartøjer sejlbar Fjord. Efter i Bund og Grund at have ødelagt den lille By, som nu er en ubetydelig Landsby, og plyndret i Omegnen, ankom de Natten mellem den 30te Maj og iste Juni til Stege. Stege var da en velbe- fæstet By; den store af Valdemar Atterdag byggede Borg dannede et Led med i Fæstningsværkerne og beskyttede Byen mod Søsiden. Indenfor Stadens Mure havde en stor Del af Landbefolkningen søgt Tilflugt, og medens Liibeckerne plyndrede det aabne Land, havde Anders Bille truffet alle Foranstaltninger til at møde et Angreb af dem med størst mulig Kraft. De lybske Knægte under Anførsel af Gert Stolterbole synes ikke at have ventet stor Modstand af Stege Borgere. Men heri bleve de skuffede. Den iste Juni stormede de Staden, det lykkedes dem at komme over flere Dine Svende, du vil have med Dig og ikke ere rede, dem lader komme efter Dig, og tag r)ine egne Heste og Harnisk strax med Dig. Her forlade vi os visseligen til, at Du her ingen Forsømmelse tager, thi at os her paa stor Magt ligger. Befalende Dig Gud. Nykjøbing Slot, de elleve Tusind Jomfruers Dag 1509.« Orig. kgl. Missiver. ^) Kongebrev til Henrik Krummedige, Embedsmand paa Laholm, Nyborg 2. Decbr. Orig. kgl. Missiver. 3 I 8 ANDERS BILLES FORSVAR AF STEGE. Gravene op paa Volden ; men under den haardnakkede Kamp ilede alle vaabenføre Mænd til det truede Punkt, selv Kvinder, fortælles det, mødte med kogende V^and og flydende Tjære, medens Bøssekugler, Pile, Kastespyd og Stene regnede ned over dem. Gert Stolterbole, som modig gik i Spidsen, blev dødelig saaret, og Anførerens Fald gav Signalet til en vild Flugt. Nu aabnedes Byens Porte og under Anders Billes Anførsel forfulgte Borgerne og Slottets bevæbnede Svende de flygtende Fjender. I P'ølge det lokale Sagn skulle de have indhentet dem ved Højby (nu Nyborre) og slaget dem ved de saakaldte Mandshøje, der siges at være opkaldte efter denne Kamp. Til Slutning styrtede Liibeckerne sig i Havet og vadede ud, indtil Baadene fra deres Skibe kunde tage dem op'). Det modige Forsvar af Stege har sikret Anders Bille et smukt Eftermæle som Kriger. Kong Hans, der altid viste sin Taknemmelighed ligeoverfor sine tapre Krigere, ydede strax ham og de kjække Borgere sin Anerkj endelse for deres modige Daad. I Midten af Juli drog han selv over til Stege-), og Anders Bille har nu utvivlsomt set den sidste Rest af Kongens Unaade forsvinde. Frygten for, at Fjenden atter skulde hjemsøge Øen, nødvendiggjorde kraftige Forsvars- anstalter, og Anders Bille har derfor ikke kunnet forlade sit Len, saa længe Krigen varede. Hans Hustru har i denne farefulde Tid sikkert ikke opholdt sig paa et saa udsat Sted, men søgt Ly indenfor Klostrets Mure. Herpaa tyder det hen , at hun netop i Krigsaaret 1 5 1 1 lod sig optage i St. Antonii Orden og af Forstanderen for St. Antonii Kloster i Præstø fik Tilsagn om at blive delagtig i alle de gode ') Svaning, Chron. Joh. regis L. 1. 3, Paludan, Møens Beskrivelse I. 281—82, Allen, a. .St. S. 520 — 21. ^) To kongelige Breve daterede 15de og i6de Juli i Orig. kgl. Missiver. hSGE Hil. LE. 319 Gjerninger, der øvedes i Ordenens 365 Klostre, og i den Aflad, som Paverne havde tillagt disse Klostre^) Søkrigen med Hansestæderne 1510 og 151 1 danner, som bekjendt, et Vendepunkt i Danmarks Krigshistorie. I disse Aar lægges Grunden til den store Rigsjiaade, som fra nu af skulde afløse den tidligere I^edingsflaade, og Jens Holgersens og Severin Norbys store Bedrifter i Kampen med Liibeckerne gjorde Flaaden til Nationens Stolthed. Kong Plans har den uvisnelige Fortjeneste at have skabt denne Flaade. Med utrættelig Energi arbejdede han lige til sin Død paa Rygningen og Udrustningen af de store Krigsskibe, hvis Mage man hidtil ikke havde set i Østersøen. I Kjøben- havn var Flaadens Hovedværft, og Lensmanden her havde Overopsynet med Flaadebygningen. Fra Aaret 15 10 be- klædtes denne vigtige og ansvarsfulde Post af Esge Bille""). Esge Bille, Peder Billes Søn, var født ca. 1480. Om hans Ungdom vides intet, hans Navn forekommer ikke i noget Aktstykke før hans Tiltrædelse af Posten som Lens- mand i Kjebenhavn 15 10. Men at man netop valgte ham til en saa ansvarsfuld Post i en saa alvorlig Tid, tyder hen paa, at han allerede da maa have haft et anset Navn. Han kom ikke til personlig at tage Del i Krigen. Hans Hoved- virksomhed blev — som omtalt — at tilsee Flaadens Ud- rustning, at sørge for dens Aftakling, naar Søkrigen var forbi, at ordne og fordele det gjorte Bytte m. m. En Mængde kongelige Befalinger til Eske Bille fra Aarene 1 5 10 — 12 ere endnu bevarede og vidne om den utrættelige Udholdenhed , hvormed Kongen bar Omsorg for selv de mindste Detailler^). ') KirkehisL .Saml. II. 104 — 105. ') Jvfr. om Flaaden i Kong Hans's Tid Allen a. St. I. S. 560 — 63'. ') Som Exempel kan anføres følgende Brev fra Kong Hans til Eske Bille af 30. Septbr. 151 1 : «Vi bede Dig, at Du skriver os til, hvor mange Byssestokke, Du behøver til Kartover, Slanger og Jernbosser til von vort Behov, og hvor mange af hvert Slags og hvor store, tykke, lange 320 ESGE BILLE LENSMAND I KJØBENHAVN. Kort efter Nederlaget paa Møen var den lybske Flaade sejlet op i Sundet; den danske Flaade var endnu for ringe til at kunne maale sig med den lybske, men der var truffet saa gode Forsvarsforanstaltninger, at Liibeckerne intet Sted kunde gjøre Landgang, og Flaaden sejlede derpaa tilbage til Trave. Nu stak de danske Udliggere i Søen og op- bragte adskillige lybske Handelsskibe. Tre af disse bleve forte til Kjøbenhavn, og da Kongen formodede , at der fandtes noget Sølv ombord paa et af de tagne Skibe, fik Eske Bille Befaling til at undersøge alt Godset og ikke fordele Byttet mellem Mandskabet, før Kongen selv kom til Kjøbenhavn ^). I Begyndelsen af Juli viste atter Liibeckerne sig i Søen, 36 Skibe stærke, hærjede Bornholm og forenede sig derpaa med den svenske Flaade i Kalmar. I Sverig havde Krigs- partiet nemlig paa ny faaet Overhaand , og Kong Hans maatte nu værge sig mod Angreb baade fra Nord og Syd^). Han ilede strax til Kjøbenhavn og udnævnte Henrik Krumme- dige til Høvedsmand for Flaaden. Fra Holland havde Kongen nylig modtaget Kanoner, Bøsser og Takkelage, som Eske Bille fik Ordre til at lade bringe ombord paa en Jagt, der skulde føre det til Sønderborg, hvor man netop byggede et nyt stort Skib^). Imidlertid var den forenede og brede de være skulle. Og have vi tilskrevet M. Hans, vor Skib- bygger der udi Kjøbenhavn, at han skal skrive os til hvor mange, hvor store, tykke, lange og brede cbordt« vi behove til et Skib Karaffwelen paa 300 Læster, og dertil med hvor store, lange og brede Bjælkerne derudi være skulle, og desligest hvor stort og hvor meget Indholtet være skal. Og have vi derpaa intet Svar fanget af ham, bede vi Dig, at Du forfarer Lejligheden derom med forne. M. Hans og beskikker det saa, at vi nu strax fange der Besked paa.'' *). Breve fra Kong Hans dat., Kjøge 15. og 16. Juli 1510. Eske Billes Svar dat. 18. Juli. Orig. kgl. Missiver og Danske Kongers Hist. 3. *) Det svenske Opsigelsesbrev er dat. 9. Avgust 15 10. Regesta Dipl. ^) Kg. Hans til Eske Bille, Kjøbenhavn, 6. Avg. 15 19. Danske Adels Breve 1. i. SØKRIGEN 151 I. 321 lybsk-sven.ske Flaade gaaet i Land paa Lolland, hvor Rødby, Nakskov og Halsted Kloster gik op i Luer. Kong Hans ilede hurtig den betrængte Landsdel til Hjælp, selv gik han i Land paa Falster^), medens Flaaden under Henrik Krummedige tilføjede de lybske Landsknægte et foleligt Nederlag ved Nakskov. Liibeckerne sejlede derpaa tilbage til Trave, og der var foreløbig atter Ro i de danske Far- vande. I Slutningen af Oktober gik den danske Flaade i Havn, og Eske Bille skulde nu sørge for Aftaklingen. «Vi bede Eder,» skriver Kongen til Eske og Slotsskriveren Hr. Anders, -). I Vintertiden arbejdedes der af al Kraft paa Flaaden og med saa godt Resultat, at Kongen i Foraaret 15 11 kunde lade en Flaade paa 20 store Skibe gaa i Søen^j. I Slut- ningen af Marts fik Eske Bille Ordre til at befale Jørgen Kock at holde sine Skibe sammen og « gjøre sit bedste , indtil den øvrige Flaade kom i Søen. Han skulde sende et Bud til Flensborg, hvor Kongen da vilde give dem nærmere Ordre, hvor efter de skulde rette sig'*). Det lykkedes strax at opsnappe to fjendtlige Skibe, af hvis Gods Kongen eftet '■) Kg. Hans til Eske Bille, Nykjøbing, 17. Avgust 1510. Orig. kgl. Missiver. *) Kg. Hans til Eske Bille, Kallundborg Slot, 4. Novbr. 15 10. D. Ad. Br. 7. 2. 3) Allen, a. St. I. 565. *) Kg. Hans til Eske Bille, Rudgaardt, 23. Marts 1511. Orig. kgl. Missiver. Denne Jørgen Kock var ikke, som det jævnlig siges, den senere bekjendte Jørgen Mønter i Malmø. Han havde 150S og 1509 været i Slotsloven paa Kalmar, blev derpaa anvendt i Krigen mod Liibeckerne, men var død 25. Febr. 1512, da hans Enke Mette fik Kongens Brev paa hans Gods. Orig. kgl. Missiver. I 21 322- SØKRIGEN 151 I. Sædvane lagde Beslag paa sin Part^). I Slutningen af April kom Kongen atter til Kjøbenhavn, Jens Holgersen udnævntes til Flaadens Befalingsmand, og i Maj begyndte det Togt, som skulde skaffe Jens Holgersen saa stor Berømmelse og blive den danske Flaades første store Bedrift. Kong Hans opholdt sig hele Sommeren dels paa Vordingborg, dels paa Lolland og Falster for at være Krigsskuepladsen saa nær som muligt-, den unge Kong Christiern færdedes ogsaa her paa samme Tid , og sandsynligvis har en stor Del af den danske Landmagt været samlet paa de sydhge Øer for at afværge mulige Angreb. Torben Bille havde dette Aar en Kommando, men om hans Virksomhed forlyder intet ^). Det var en travl Tid for Eske Bille. Næsten daglig kom kongelige Breve med Ordrer, som strax skulde udføres. Vaaben og Vogne skulde afsendes til Hæren, Breve skikkes til Jens Holgersen «ufortøvet», til Tyge Krabbe paa Helsing- borg og Raadet i Skaane, der stadig underhandlede med Svenskerne, Ammunition og Proviant til Fæstningerne, Kabel- tov til Flaaden, o. s. v. Efterat Jens Holgersen i Maj og Juni havde hærjet Nordtysklands Kyster og truet Liibeck , Stralsund, Wismar og Rostock, kom en Del af Flaaden den iste Juli tilbage paa Kjøbenhavns Rhed. Men den utaalmodige Konge lod den ingen Ro. Allerede 2den Juli fik Eske Bille Befaling til strax at lade alle de for Haanden værende Skibe løbe til Gedsor og forene sig med Jens Holgersen; en særlig Befaling blev givet til Klavs Bille, ogsaa kaldet Norby; han skulde begive sig i Land til Kongen, der ønskede at tale med ham^). I Juli Maaned løb endelig den lybske Flaade i Søen. Efter i nogen Tid at have ventet ') Samme til Samme. Flensborg, i. April 151 1. Orig. kgl. Missiver. ^) Kg. Hans befaler 23. Juni fra Vordingborg Eske Bille at lade de Skibe, som Torben Bille paa Kongens Befaling sender til Kjøbenhavn, med Kalksten. Orig. kgl. Missiver. ^) Breve af l. og 2. Juli. Orig. kgl. Missiver. SØKRIGEN 151 I. 323 paa Stralsunderne, sejlede den over til Bornholm i den Tro, at den danske Flaade ikke mere vilde komme i Søen. Dette var dog en Fejlretning. Jens Holgersen sejlede dem dristig i Møde, og den 9de Avgust stod det store Søslag under Bornholm, hvor den danske Flaade for første Gang tog Kampen op med en jævnstor lybsk Flaade. Der stredes hele Dagen, og først Natten skilte de kæmpende Flaader. En Del af de danske Skibe gik til Grønsund, hvorhen Eske Bille fik Ordre til at sende alle de Skuder, som laa ved Kjøbenhavn med Fetalie, saa hurtig som muligt; «er det saa, » skriver Kongen, ^at de ikke have Bør at komme ud med, da gjor Din yderste Flid dertil, at de faa nogle af Byen, der kunne hjælpe dem at ro dem ud med Skuderne >/ ^). Den danske Flaade var fra nu af Herre paa Søen; forfulgte af Jens Holgersen styrede Liibeckerne hjem, og Krigen var endt for dette Aar. Til Lands blev Krigen ført med afvexlende Lykke; Kalmar og Borgholm Slotte maatte strax overgive sig til Svenskerne, da der ingen Undsætning kunde komme fra Danmark. Men i Skaane og Vestergotland førte de Danske en heldig Krig, som dog ikke skal omtales her, da ingen af Billerne synes at have. taget Del deri. Fredspartiet i Sverig havde imidlertid atter faaet Vind i Sejlene, og da Svante Sture den 2den Januar 1512 pludselig døde, vare Hindringerne for en fredelig Overenskomst ryddede af Vejen. Fredsværket kunde atter begynde, og i dette tog Sten og Hans Bille levende Del. Hr. Sten havde med Bekymring set, at Krigen med Sverig brød ud igjen. I Forening med Ærkebispen og Tønne Parsberg havde han i Juli Maaned 1510 opfordret Kongen til at frigive nogle tagne svenske Skibe og erstatte det derpaa værende Gods, «paa det at Brøsten skulde ej findes hos os, at Recessen skal jo gjøres fuldt >-). *) Kg. Hans til Eske Bille, Nykjøbing ii. Avg. 151 1. Orig. kgl. Missiver. ') Brev af 13. Juli 15 10. Danske Kongers Hist. 3. 324 MAGESKIFTER. Men da stod Krigens Udbrud ikke længer til at hindre. Med Glæde har han sikkert nu set, at Forholdene vare gunstige for Stridens Bilæggelse. Baade han og Hans Bille vare til Stede ved Mødet i Halmstad Februar 15 12 i For- ening med Ærkebispen, Tyge Krabbe, Henrik Krummedige og Tønne Parsberg. Her ordnede man i Hovedsagen Freds- betingelserne med Sverig samtidig med, at Kong Hans selv i Flensborg aftalte de væsentligste Punkter med Liibeckerne. Den endelige Afgjørelse fandt Sted paa det store Møde i Malmø i Slutningen af April. Her sluttedes den 23de April 1 5 12 de to gunstige Fredstraktater med Sverig og Liibeck, som atter sikrede Freden i Norden. Af de danske Rigs- raader have Sten Bille underskrevet som den første af de verdslige Raader, Hans og Torben Bille som de sidste i Rækken ^) Den 10-aarige Krig var saaledes til Ende. Den havde selvfølgelig optaget alles Tid og Kræfter, hvad der fremgaar af den næsten fuldstændige Mangel paa Oplysninger om Billernes private Forhold i disse Aar. Med Undtagelse af de nødvendige Skiftesamlinger efter Fruerne Cecilie og Ermegaard findes der nu kun Meddelelser om nogle Mage- skifter mellem Billerne indbyrdes, især efter Peder Billes Død 1508. Hans Sønner mageskiftede med deres Farbroder Sten og deres Fætre Knud og Axel Gyldenstjerne to Gaarde i Ebbeskov og Klippinge mod disses Part i Englerup Mølle*). Ogsaa Torben Bille og Anders Bille overlod dem deres Parter i samme Mølle mod nogle Gaarde i Tudse Herred^). Desto mere Interesse frembyder et samlet Overblik over Slægtens offentlige Virksomhedsomraade ved Slutningen af Kong Hans' Regering. Det vil af dette Overblik fremgaa, 1) Hvitfeldt S. 1081 — 83. Aarsberetn. fra Geh. Arch. IV. 367. ') Mageskifterne ere daterede Næstved, 5. og 8. April 15 10. Orig. i Geh. Arch. Voss, Sømme Hrd. 2 og Faxe Hrd. 3 og 4. '; Dateret Kalundborg 4. Nov. 15 10. Orig. i Geh. Arch. Stævns Hrd. 3 og 4. BILLERNES LEN C. I 5 12. 325 at denne Tidsperiode betegner det store Gjennembrud, af hvilket Bille-Ætten fremgik som en af Landets i politisk Henseende mest indflydelsesrige Slægter. Følgende store Len bestyredes af Billerne: Vesterstad i Skaane (Sten Bille), Skjoldenæs (Hans Bille), Abrahamstrup og X'ordingborg (Torben Bille), Stege med Møen (Anders Bille), Næsbyhoved (Erik Bille), Gladsaxe i Skaane (Knud Bille), Kjøbenhavn (Eske Bille), Holbæk (Klavs Bille, Norby, siden 15 12). I Rigsraadet sad Sten, Hans og Torben Bille. Fra 1506^) beklæder Mester Ove Bille Kanslerembedet, han var tillige Provst i Odense og Viborg, ja, det var endog paa Tale at faa den unge Mand udvalgt til Ærkebiskop efter Birger"-). Den gamle Sten Bille er endnu Landsdommer i Skaane. Det maa tillige bemærkes, at de fleste Med- lemmer af Slægten vare ganske unge Mænd, fødte lidt før og lidt efter 1480. Denne Fremdragen af Bille-Ætten til Indflydelse og Magt kan ikke være tilfældig. Det skal senere vises, at Billerne i et for Kong Hans' Dynasti afgjørende Øjeblik staa last og brast med Kongens Søn. Det kan heller ikke lades upaaagtet, at der, som allerede ofte an- tydet i det foregaaende, har bestaaet store Modsætninger i politisk Opfattelse mellem Kongedømmet og den danske Adel i Kong Hans' Tid. Et betegnende Træk er det, at Kong Hans efter Povl Laxmands Drab og Eskil Gøyes Død ikke finder Anledning til at besætte de saa vigtige Embeder, Rigshovmesterens og Marskens Det hænger utvivlsomt sam- men med den Stræben henimod kongeligt Enevælde, som er ejendommeligt for Datidens Fyrster. Denne Stræben mødte her i Danmark fra Adelens Side en levende Modstand, der netop kort efter Kongens Død fik et meget kraftigt Udtryk. Under saadanne Forhold er det forstaaeligt, at Kong Hans ved at fremdrage enkelte Slægter, ja endog ved at optage Uadelige ') Se ndfr. S. 339. ■■') Hist. Tidsskr. 4. R. IV. 72—73. 326 BILLERNES LEN C. 1 5 12. i Rigsraadet og skafife Mænd af borgerlig Herkomst de højeste gejstlige Værdigheder har sogt at skaffe sig og sin Søn en Støtte imod den misfornøjede Adel. At Bille-Ætten særlig har været i Besiddelse af Kong Hans' Gunst, er utvivlsomt. Sjællands vigtigste Fæstninger bestyredes af dem, og da Kon- gen i Slutningen af 1512 forlod Øen, overdrog han Eske Bille den øverste Myndighed i hans Fraværelse og gav ham Ret til at opbyde de ledingspligtige, hvis noget Angreb truede fra Sverig. At Billerne til Gjengjæld have følt sig stærkt knyttede til Kong Hans' Dynasti, frembyder den følgende Tids Historie flere Exempler paa ; om de have sympatiseret med en stærk enevældig Kongemagt, skulde vi lade være usagt; der foreligger intet Vidnesbyrd derom, og Slægten optræder, som bekjendt, i Reformationstiden — om end under et andet Dynasti — som Forkæmper for Rigsraadsvældet. Vi nærme os Slutningen af Kong Hans' indholdsrige og bevægede Liv. Det staar dog tilbage at kaste endnu et Blik paa hans Forhold til den Kvinde, hvem Rygtet erklærede for hans Elskerinde. Spørge vi Samtidens Kilder, fremtræder Rygtet om Kong Hans' Kjærlighedsforbindelse til Fru Edel i bestemt Form i den svenske Rimkrønikes ovenfor S. 267 anførte Beretning om Dronning Christines Hofjomfru. I Sverig har Rygtet været stærkt udbredt. Da man i Slutningen af Aaret 1 506 frygtede for et Angreb paa de sydlige svenske Provinser, beroligede Aage Hansen Svante Sture med, at Fru Edel « tager honum (Kong Hans) væll then Resen afif» ^). Det følgende Aar søger Biskop Ingemar af Wexio ogsaa at be- rolige Svante Sture med den Efterretning, at Kong Hans « endnu er paa Vordingborg hos Fru Edel» ^). Vi have allerede tidligere anført det svenske Rigsraads officielle Skrivelse til en tysk Fyrste om den ' «Bisperne og alle Mænd vidste at tale derom. Engang kom Biskop Jens Andersen Beldenak til en norsk Herremand ved Navn Asmund Ovant, Kongens Kammærjunker, og sagde ') Aarsberelninger fra Geh. Arch. I. 60 — 61. 328 KONG HANS OG FRU EDEL. til ham; «Vedst Du ikke Asmund, min Herre er vred paa Dig». fNej>^ svarede han. «Da raader jeg Dig til,» sagde Bispen, at du gjør Din Undskyldnings. «Hvad har jeg da gjort>), siger han. Bispen svarede: «Du skal have sagt om Lensmandens Frue paa Vordingborg, at Kongen maatte ikke tro, at han havde hende alene, thi Otto Rud stod der saa vel som han; nu i Aar, da Kongen var paa Jagt i Vording- borg Len, skal Otto have haft lige saa stor Omgængelse med hende som Kongen». & Denne fattige Norbagge undskyldte sig hos Kongen for den Snak og svor, at han aldrig havde sagt sligt. Kongen vilde vide hans Hjemmelsmand; han svarede: Biskop Jens. Guds Dros), siger Kongen, «Bispen er en Skalk». Dermed vilde Bispen baade straffe Kongen for hans onde Levnets Skyld og lade Kongen vide, at han horte ilde for sin Løsagtighed, saa og, at der stod flere vel anskrevne hos hende end han alene. » ^) Kong Hans' Historieskriver Svaning, hvis Barndom falder i Christiern II's unge Dage, og som har skrevet sin Krønike om Kong Hans c. 1 560, udtaler sig i Modsætning til Hvitfeldt med stor Forsigtighed: « Medens Kong Hans», skriver han, « gjorde Forberedelser til at højtideligholde sin Datters Bryllup, begyndte det Rygte almindelig at udbrede sig, at lian svigtede sin lovlige og kyske ægteskabelige Kjærlighed og havde hengivet sig til en anden. Dette falske og løgnagtige Rygte agtede han saa ringe, at han aldrig ansaa det for Umagen værd at modsige det eller søge at rense sig derfor, ligesom han hverken anklagede eller straffede dem, som bleve beskyldte for at have udbredt det.»') Af disse Vidnesbyrd fremgaar det altsaa med Sikkerhed, at der i Samtiden har verseret et almindeligt udbredt og meget troet Rygte om, at Fru Edel paa Vordingborg stod >) Hvitfeldt s. 1048. ^) Suaningius, Cronicon Johannis Fol. B b v. KONG HANS OG FRU EDEL. 329 i særdeles Gunst hos og havde Indflydelse paa Kong Hans. Det er ikke aldeles sikkert, men dog ret sandsynligt, at det svenske Rigsraads, Hemming Gads og den lybske Krønikes Udtalelser ere myntede paa hende. Det maa endelig anses for givet, at fremmede have fældet nedsættende Domme om Datidens danske Kvinder; og at Ophavsmanden til disse Domme angives at være en Skotte, har tillige en ejen- dommelig Interesse. Thi i Skotland opdroges en Del unge danske Adelsmænd, deriblandt Torben Billes Fætter Mogens Bille, og desuden kjendte man her en ikke andet Steds om- talt Datter af Kong Christiern I, hvis Søn ogsaa blev op- draget ved det skotske Hof og hvis Herkomst er tvivlsom.'') Rygtets Sandsynlighed bestyrkes ogsaa af forskjellige Kjendsgjerninger. Vel tør man ikke, som det er gjort, lægge særlig Vægt paa, at Kongen lader sin Hustru blive tilbage i det oprørske Sverrig, eller derpaa, at Dron- ningen efter sin Tilbagekomst til Danmark og efter sin Pilegrimsrejse til Wilsnack tager Ophold paa Næsbyhoved Slot og kun yderst sjælden har holdt Hof sammen med Kongen. Det kunde tyde paa et spændt Forhold imellem de to Ægtefæller, men det Ixan ogsaa have andre Aarsager. Dronningens personlige Nærværelse i Sverig kunde faa Be- tydning for de mange, som endnu holdt fast ved Unionen. Den langvarige Krig med Sverig og Hansestæderne krævede Kongens Nærværelse paa mange forskjellige Punkter og af- brød selvfølgelig Fredens Sysler og Nydelser. Derimod har man medRette gjort opmærksom paa-), atKongen var en hyppig Gjæst paa Abrahamstrup, Vordingborg og Sandholt; thi dette forholder sig i Virkeligheden saa og bestyrkes jo ogsaa af de Svenskes Meddelelser. Især er det karakteristisk, atKongen jævnlig tilbringer den glade Juletid i Torbens og Fru Edels Selskab. Ofte sendes der Klaret, Emster 01, Syltetøjer m. m. ') Jvfr. Historisk Tidsskrift 4. Række VI. 98—107. ^) Wegener, Abrahamstrup I. 43. 330 TORBEN BILLES TESTAMENT. i den Anledning til Vordingborg, ja Lensmanden paa Kjø- benhavns Slot faar endog Befaling til at sende kostbare Klæder og «den hvide Kjole, som Markus Skrædders Søster har syet», til Vordingborg'). Alt sligt tyder jo hen paa en usædvanlig Interesse, der har været aabenlys nok til at fremkalde og bestyrke det let levende Rygte. Paafaldende er ogsaa den Interesse, Kongen viser for Fru Edels Broder, Lavrids Mikkelsen. Han var Kongens Sekretær og blev paa dennes Anbefaling Degn i Kjøbenhavn og Provst i Roskilde 1510 efter Erik Walkendorfs Forflyttelse til Trondhjems Ærkestift. Han døde senere i Paris.-) Om Torben Bille selv kunne vi ikke danne os noget klart Begreb. Vi kjende ham kun af det ene ovenfor gjengivne Brev til Moderen, der antyder en vis Svaghed i hans Karakter. For Edel har han utvivlsomt næret varme og kjærlige Følelser. I Aaret 1 508 synes han at have været alvorlig syg, han overværede ikke det Rigsraadsmøde og de Forhandlinger med de Svenske, som den 15de — 17de April holdtes i Kjøbenhavn. Derimod har han samme Dag udstedt følgende Disposition til I'ordel for sin Hustru: «Jeg Torben Bille, Høvedsmand paa Vordingborg paa vor naadige Herres Vegne, gjør alle vitterligt med dette mit aabne Brev, at jeg haver undt, lovet og tilsagt min kjære Hustru Edele Nielsdatter (!), om hun min Død over- levendes vorder, at hun skal nyde og beholde i sin Livstid uden al Afgift kvit og fri uden alle mine Arvingers Gjensigelse i nogen Maade alle de Gods, som jeg haver kjøbt, siden jeg fik hende til min Hustru, som ere Sandholt, Arreskov med alle deres Gods og rette Tilliggelse, og en min Gaard liggende i Odense i Fyn med den min Gaard, som jeg kjøbte i Kjøbenhavn, med alle deres rette Tilliggelse; og tiUige alle de Gods, som jeg herefter kjøber eller panter efter ') Kg. Hans t. Eske Bille. Kalundborg, 30. Septbr. 1511. Or. kgl. Missiver. '■') Top. Saml. p. Papir, Roskilde Nr. 94. Aarsb. fra Geh. I. 37 — 45. TORKEN BILLE OG FRU EDEL. . 331 denne Dag, skal forskrevne min Hustru ogsaa beholde, som forskrevet staar. Dog skal Godset efter hendes Død skiftes og jævnes hendes og mine Arvinger imellem, som det sig bør efter Loven. Til Vidnesbyrd hænger jeg mit Indsegl neden for dette mit aabne Brev med disse god Mænds, som jeg dertil bedet haver, som ere Hr. Henrik Knudsen, Ridder, Høvedsmand paa Torning, min kjære Svoger, Hans Bille, Høvedsmand paa Skjoldenæs, Anders Bille, Høvedsmand paa Stege, mine kjære Brødre, at de ogsaa hænge deres Indsegl med mit neden for dette mit aabne Brev. Givet paa Vording- borg, Lørdag næst før Palme Søndag, Aar efter Guds Byrd 1508 » ^) For saa vidt denne testamentariske Bestemmelse virkelig er udstedt i gyldig Form — den findes nemlig nu kun i en Koncept eller Kopi — vidner den om Torben Billes store Omhu for at sikre sin Hustrus Stilling efter hans Død. Den synes at antyde, at Ægteparret paa det Tidspunkt, Brevet udstedtes, ingen lev^ende Børn havde. Der blev dog ingen Anvendelse for Testamentet, thi Torben Bille synes at have overlevet sin Hustru, og i alle Tilfælde fik Ægteparret Børn, saa at Arvereglerne nu vare givne i Følge Loven. I Tids- rummet mellem 1508 og 15 12 maa Fru Edel have født mindst to Børn, og da den yngste af disse Børn fik Navnet Edel, er det rimeligt at antage, at Moderen er dod kort efter Datterens Fødsel, da denne ellers neppe vilde have faaet Moderens Navn. I Aaret 15 12 finde vi Torben Bille nærværende i Malmø den 23de April ved Forhandlingerne med Liibeck og Sverig. Faa Dage efter var Kongen og Rigsraadet i Kjøbenhavn (27de April). I Begyndelsen af Maj (den 4de) drog Kongen fra Kjøbenhavn gjennem Sydsjælland til Falster, men vendte ') Danske Adels Breve 4. 143. Trykt efter en Afskrift i Wegener, Abrahamstrup I. 46 — 47. IJrevet er i den nederste Rand mutileret, der synes ikke Spor til Forsegling ; det er altsaa kun en Koncept eller en Kopi. 332 TORBEN BILLES DØD. allerede de første Dage af Juni tilbage til Kjøbenhavn. Han har sandsynligvis baade paa Ud- og Hjemvejen besøgt Vor- dingborg, men det har kun været kortvarige Ophold. I Midten af Juli var det danske Rigsraad paa ny samlet i Kjøbenhavn. For tredje Gang maatte det anerkjende Chri- stiern som sin Faders Efterfølger ^). Næsten alle Billerne vare til Stede i Kjøbenhavn, deriblandt ogsaa Torben Bille. Den 13de Juli har han sat sit Segl under Hyldingsbrevet, og den 15de Juli under Broderen Anders Billes Mageskifte- brev med Fætrene fra S vanholm. Fra Kjøbenhavn er han taget hjem til Abrahamstrup, hvor Kong Hans besøgte ham den 25de Juli. Denne Dag har Kongen udstedt to Breve fra Abrahamstrup; i det ene tillader han, at en Eng, an- gaaende hvilken Torben Bille havde faaet Kongens Befaling, herefter maatte ligge til Skibby Præstegaard"-); i det andet befaler han Eske Bille strax at sende Kongens Tjener Jep Graves til Hertug Christiern i Helsingborg^). Ogsaa dette Besøg har kun været ganske kortvarigt, thi fire Dage efter var Kongen i Nyborg, hvorfra han han har skrevet et For- retningsbrev til Eske Bille'*). Det var sidste Gang, at Kong Hans besøgte Torben Bille paa Abrahamstrup; i Avgust Maaned døde Torben og allerede den iste Septbr. var Vordingborg Slot forlenet til Oluf Nielsen Rosenkrans^). Fru Edel maa være død kort før, og Hans Bille overtog som ældste Farbroder Formynder- skabet for Børnene. I sit Testament havde Torben Bille skænket 4 Bøndergaarde foruden Povl Laxmands Gaard i Korsør til Antvorskov Kloster «for Messer at holde » "^j. I ■) Allen, a. St. II. 574-75. ^) Orig. i Gavnø Archiv. 15arners Afskrift i Univ. Bibi. Addit. 177 Fol. ^) Wegener, Abrahamstrup 1. 48 — 49. *) Kg. Hans t. Eske Bille, Nyborg Slot, den 29. Juli. Orig kgl. Missiver. ') Suhm, Samlinger II, i. S. 105 — 106. ') Archivregistralurer IV. 67 — GU. TORBEN RILLES DØD. 333 Antvorskov Klosterkirke blev han altsaa begravet, og her fandtes endnu i forrige Aarhundrede hans Ligsten. Paa den læstes der: Torbernus Bille, occisus^). Er det en Fejllæs- ning af den, som har indsendt Fortegnelsen over Ligstenene i Antvorskov til Pontoppidans Værk sad dengang tre Biller: Ove, Hr. Sten og Hans Bille, desuden dis^e-^ Svogre, Henrik Knudsen Gyldenstjerne og Joachim Lykke. Det er disse Frænder, Kongen maa have sigtet til med sin Ytring, og der er derfor intet usandsynligt i den Efterretning, som Hvitfeldt har bevaret, at Ove Bille kort efter Torbens Henrettelse gik til Kongen og sagde, «at han dermed havde gjort en ond Gjerning og bragt sig alt Ridderskabet paa Halsens. Det er klart, at Ove Bille maatte længes efter at fritages for en Virksomhed, som nu havde mistet al Tiltrækning for ham efter den Forandring, der var foregaaet med Kf)ngen efter Dyvekes Død. Hans m'.lde og mod Kongehuset saa venlige Sindelag viste sig dog deri, at han endnu i to Aar blev i Kongens Tjeneste; Kong Christiern selv bevarede ogsaa sit Venskab for ham og bidrog kraftig til at fore ham ind i den nye Virksomhed, son-: fra nu af skulde optage alle hans Kræfter og i den paafolgende bevægede Tid bringe ham en endnu større ;-:^".r._\delse og Anseelse, end han for havde havt. lL;"jennem det kongelige Kancelli gik Vejen til Rigets Bispeseeder. Skjønt Kanslerens Virksomhed udelukkende \zr af verdslig Natur, beklædtes Embedet i Almindelighed :if er. gejstlig Mand, der tillige nød Indtægterne af forskjel- ■ A'lelung, Siegmund v Herbersiain S. 35. 348 OVE BILLES VALG TIL BISKOP I AARHUS. lige kirkelige Embeder uden dog at behøve at besørge disse Embedsforretninger personlig. Ove Bille havde saa- ledes været Provst baade i Lund og Viborg, det sidste Embede havde han senere faaet pavelig Tilladelse til at ombytte med Degnedømmet i Roskilde.^) I Aaret 1520 ønskede den joaarige Biskop Niels Klavsen af Aarhus at træde tilbage fra sit Embede, og med Kongens Anbefaling rejste Ove Bille over til ham i Foraaret 1520 for at forhandle med ham om Afstaaelsen af Bispedømmet til sig. Sagen blev hurtig bragt i Orden. Den gamle Biskop forbeholdt sig en Del af Bispestolens Indtægter, særlig Silkeborg Slot, hvor han boede til sin Død 1532. Efter at være valgt af Kapitlet til Biskop fik Ove Bille i Avgust Maaned 1520 pavelig Bekræftelse paa Valget. Der er udstedt flere Pave- breve i denne Anledning. Først fritoges Ove Bille for alle kirkelige Straffe, Banlysninger og andre gejstlige Domme, som han kunde være ifaldet, fordi han ikke, som de kirkelige Regler foreskrev, havde været til Stede ved Kapitlerne og bestyret sine Embeder. Dernæst tillod Paven ham at lade sig vie af hvilken katholsk Biskop, han vilde, til Bisp i Aar- hus med Hjælp af to eller tre andre Bisper, efter at han havde aflagt Ed efter den F'orskrift, som Paven sendte ham i samme Brev. Tillige skulde han sende Paven et skrevet Exemplar af sin Edserklæring, forsynet med sit Segl. Det har sagtens været den Omstændighed, at der manglede i Øjeblikket en indviet lundisk Ærkebisp, der har nødt Ove Bille til at tye til Paven og denne til at udføre Sagen paa den her antydede Maade. Eden, som han forpligtede sig til at aflægge, indeholdt de sædvanlige Løfter om at forsvare den hellige romerske Stol mod alle Angreb, at forfølge og straffe alle dens Fjender, Kjættere og Skismatikere, at over- holde alle apostoliske Regler osv. Naar han tillige maatte love at hjælpe Pavens Legater og Sendebud og staa dem ') Nye danske Mag. I. 203 — 204. OVE BILLES BREV TIL SIN MODER. 349 dem bi saa vel ved deres Ankomst som ved deres Afrejse, har Paven ved dette Løfte utvivlsomt tænkt paa den Behandling, Afladskræmmeren og Legaten Arcimboldus det foregaaende Aar havde maattet døje i Danmark. Tillige skulde han for- pligte sig til hvert tredje Aar at besøge Paven i Rom, men for dette Løfte fritog Paven ham endnu samme Aar paa Grund af den lange Rejse og de dermed forbundne store Udgifter. Søndagen den 23de Oktober blev derpaa Ove Bille højtidelig indført i Aarhus Domkirke af Biskop Niels Klavsen. Han fortæller selv sin Moder herom i følgende Brev: « Sønlig, ydmyg og kærlig Hilsen tilforn sendt med Gud. Kjære Moder, takker jeg Eder kjærhg og gjerne for moderlig Kjærlighed og for alt godt, I mig altid gjort og bevist haver, hvilket I skal finde mig velvillig til at forskylde med al sønlig Kjærlighed, som mig bør at gjøre. Kjære Moder, maa I vide, at i den hellige Trefoldigheds Navn efter den almægtigste Guds Forsyn blev jeg nu i Søndags indført i Aarhus Domkirke, og har min Herre Bispen af Aarhus antvordet mig Aarhus Domkirke og Bispedømme; den almægtige Gud og Hr. Sancte Clemens og alle vore Patroner unde mig den Naade, at jeg maa saa forestaa mit Embede og Regi- mente, at det maa vorde Gud, Hr. Sancte Clemens til Lov, Hæder og Ære og den hellige Kirke til Bestand og mig til Lykke, Glæde og Salighed. Jeg kan aldrig fuldt takke den almægtigste Gud, Hr. Sancte Clemens og alle vore Patroner for deres Velgjerninger, de have bevist mig, og deslige kan jeg ikke fuldt takke den gode Herre, min Herre Bispen, for de faderlige Vel- gjerninger, Hans Naade mig gjort haver. »^) Aktstykker til Oplysning om Ove Billes Valg til Biskop i Aarhus findes i Nye danske Mag. I. 204 — 209, Danske Mag. 3. Række I. 163 — 64, Ny kirkehist. Saml. VI. 574 — 75. 350 OVE BILLES VIRKSO:^IHED I 52 I — 2^ Det er et ret oph'sende Træk, at Christiern II efter Ove Billes Tilbagetræden lod Kanslerembedet staa ubesat i to Aar. Han var nu selv sin egen Kansler og lod alle For- retninger besørge ved underordnede Sekretærer og Sknvcre. Dette har utvivlsomt tiltalt ham mere end at have en Mand af Ove Billes store Erfaring og Anseelse som en S!ags Mentor ved sin Side. I sin nye Stilling kunde Ove K:V.^ dog ikke undlade af og til at lade sin advarende Røst hore. Da Oprøret i Sverig 1521 bredte sig videre og videre, >kre\- han et Brev til Kongen, hvori han indtrængende opfordrede ham til at sende nye, dygtige Høvedsmænd derop. «0g e: det raadeligt,» skriver han, «at det raed det første sker fo: Eders Naades Bedstes Skyld, som Eders Naade selv vei ydermere kan betænke, bedendes ydmyg, at Eders Naade vil dette undfaa i en god Mening af mig»^). Paa den anden Side var Ove Bille overordentlig beredvillig til at yde sit Bidrag til de store Omkostninger, som Kongen paadrog sig og Riget ved Hverving af store Skarer af Lejetropper til Underkuelsen af Oprøret i Sverig og til Kampen moc Lu- beckerne. Allerede 1521 maatte han ikke mindre end fire Gange personlig give Møde hos Kongen med væbnede Svende i et Antal fra 20 indtil 30. Endnu i April Maaned 1522 beklagede Kongen, at han paa Grund af « Tidens Lejligheds ikke kunde hjemsende hans Svende, der frem- deles maatte blive liggende i Varberg paa Bispens Bekost- ning. -) Det var derfor kun rimeligt Vederlag, naar Kongen nu til Ove Bille fornyede det Forleningsbrev, som han tid- ligere havde givet den gamle Biskop Niels Klavsen paa ^) Nye danske Mag. I. 165. ^) Jvfr. Danske Mag. 3. Række I. 166 og et Brev fra Chr. II. ul Ov- Bille, dat. Kjøbenhavn, 11. April 1522. Heri beder Kongen Bispe!-. snarest at sende Fetallie, Klæder og Fenge til Svendene, :'u - matar. OVE BILLtS VIRKSOMHED I 52 I 23. 35 I Hald, Onsild o\i Støvring Herreder, for hvilke Bispen havde laant Kongen 4000 rhinske Gylden og 1500 Mark. Endnu større Krav stilledes der til Ove Bille, saa vel som til de andre Bisper og Lensmænd, i Aaret 1522. Det var i dette Aar, at Kongen kom i Strid med LUbeckerne samtidig med, at han maatte gjøre Pengeofre for at hindre Hertug Frederik i at slutte sig til Lijbeck. Ove Bille har selv opgivet, hvor ofte han har maattet mode personlig eller stille Krigsfolk til Rigets Tjeneste. I Juni Maaned var han en af de Gesandter, som Kong Christiern sendte til Klostret Reinfeld ved Lubeck for at underhandle med LUbeckerne. Han mødte her med 24 Heste «og stod den Rejse ham i mange Penge », skriver han selv, utvivlsomt med Rette; thi til Gesandternes store Harme maatte de i 8 Dage ligge i Reinfeld, uden at nogen Fuldmægtig fra Lubeck værdigede at give Møde. Samtidig havde han 28 Svende til Hest liggende i Varberg, hvor han maatte holde dem i halvandet Aar paa sin Bekostning. Da LUbeckerne derpaa om Sommeren faldt ind i Danmark, hærgede de danske Kyster og afbrændte Helsingør, udrustede han ligeledes 14 Karle til Hest, som bleve sendte over til Sjælland og Falster. Og endelig sendte han ved Mikkelsdagstid 16 Mænd til Skibs til Kjøbenhavn, hvilke bleve overførte til Sverig, hvorfra kun tre vendte hjem. ^) Disse Byrder faldt paa ham selv personlig, og hvor store de end vare, kunde de dog uden større Vanskeligheder bæres af det rige Stift. Langt større Opofrelser krævede Kongen derimod af Gejstlighedens store Masse, Domkapit- lerne, Abbeder, Priorer og alle menige Præster, som i Følge deres Privilegier vare skattefrie. Han opfordrede dem nemlig i April 1522 til at udrede en Indkomstskat, der beløb sig til en Tredjedel af Aarets visse Indtægter og det samme Beløb af deres Løsøre. For at formaa Gejstligheden til at ') Danske Mag. 3. Række I. 166, jvfr. Allen III, 2. .S. 266. 352 OVE BILLES HENGIVENHED FOR CHRISTIERN II. gaa ind paa denne store Byrde, sendte Kongen sine Sekre- tærer rundt til Bisperne med Opfordring til dem om at sammenkalde Gejstligheden i deres Stift og personlig faa dem til at gaa ind paa hans Fordring. Atter ved denne Lejlighed viste Ove Bille Kongen den største Imødekommen- hed. Paa et Møde i Aarhus opfordrede han Gejstligheden i indtrængende Ord til at stotte Kongen i disse farefulde og vanskelige Tider, og hvor meget de end beklagede sig, ja nogle erklærede endog, at de havde saa lidt tilovers, at de knap kunde kjøbe sig et Par nye Hoser, saa maatte de dog give efter. Ove Bille havde vel fortjent den Tak, Kongen sendte ham for hans Medvirkning i denne Sag. ^) Den Hengivenhed, Ove Bille vedblev at vise Christiern II, blev netop i det samme Aar sat paa en haard Prøve, da hans nærmeste Slægtninge ramtes af en haard Forfølgelse. Desto større Vidnesbyrd om hans retskafne Sindelag er det, at han under de kort efter indtræffende store Ulykker for Kongen i det længste stod ham bi og gjorde alt, hvad han formaaede, for at afværge det Slag, der berøvede Christiern II hans Trone. Forinden vi skildre disse Begivenheder, skulle vi dog først følge hans Brødres og Fætres Virksomhed under Christiern II's Regering. 2. Eske Bille som Lensmand paa Hagenskov 15 14 — 1522. Eske Billes tidlige Ungdomshistorie er os fuldstændig ubekjendt. Tør man slutte fra det Indtryk af Kundskab og Dannelse, som hans Brevvexling giver, ligger det nær at formode, at han har tilbragt nogle Aar ved Kjøbenhavns Universitet os senere udvidet sine Kundskaber og høstet ^) Kg. Chr. II. til Ove Bille, 11. April og 14. Maj 1522. Langebeks Diplomatår. Jvfr. Allen III, 2. S. 299 — 300. ESKE BILLES KARAKTER. 353 Erfaringer ved Rejser i fremmede Lande. Hans Svoger Henrik Gyldenstjerne og Broderen Mogens Bille rejste 1501 til det hellige Land, og dette Exempel kan let have smittet den unge Eske, om han end ikke er naaet saa vidt omkring som Broderen. Først i Aaret 15 10 møde vi ham som fuld- myndig Mand, der i Forening med sine ældre Brødre Ove og Erik og som Fuldmægtig paa de andre Søskendes Vegne foretager Mageskifter med Fætrene paa Timgaard i Jylland og paa Søholm i Sjælland. Samme Aar bliver han Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, og det lykkes ham hurtig at vinde Kong Hans' og Christiern II's Tillid. Han viser strax en ualmindelig Evne til at lede og organisere, parret med en hensynsløs Energi, der ikke viger tilbage for en ofte utidig Strænghed ved Undersøgelsen af Misbrug, der vel havde til Maal at hævde og styrke Retten, men jævnlig førte langt ud over Maalet. Han var en højst brugbar Mand i en Tid, der krævede en saa stærk Anspændelse af alle Kræfter, som de sidste Aar af Kong Hans' Regering, og vi have allerede vist, at denne Konge forstod at skatte og tillige at benytte ham. Den største Tillid viste han den unge højst tredive- aarige Mand, da han ved sin Bortrejse fra Sjælland i De- cember 1 5 12 gjorde ham til en Slags øverste Statholder paa Øen. En Række Breve til ham fra Kongen paa dennes sidste Rejse vidne om Kong Hans' Tillid og Hengivenhed for ham. Disse Følelser gik i Arv til Sønnen, Christiern II, og Eske Bille svigtede ikke den Tillid, der blev vist ham. Kjøbenhavns Slot forvarede han trofast, og han var Befalings- mand paa Slottet under Forhandlingerne ørn Haandfæstningen Juni og Juli 1 5 13. Hvor stor politisk Betydning end Stillingen som Befalings- mand i Kjobenhavn kan have haft, var selve Lenet dog kun et ringe Len med smaa Indtægter. Det er derfor ikke til at undres over, at vi næppe et Aar efter Christierns Tron- bestigelse finde Eske Bille som Lensmand paa Hagenskov i Fyn. Den iste Maj 15 14 fik han kongeligt Forleningsbrev L 23 354 ESKE BILLE PAA HAGENSKOV. paa Hagenskov Slot og Len med Forpligtelse til aarlig at give Kongen i Afgift 700 Mark danske Penge, to Nætters Gjæsteri, gjøre Regnskab for Oldengjæld og Sagefald i Lenet, hvoraf han selv skulde have Halvdelen og Kongen den anden Halvdel; derimod skulde Kongen ene beholde, hvad Vrag der faldt i Lenet. Han .skulde endvidere — som det hedder i Lensbrevene — bygge og forbedre Slottet og holde Godset ved Magt og Bønderne ved Lov og Ret samt ej forhugge eller forhugge lade de Skove, der tilligge, til Upligt. To Dage efter fik han Kvittering for aflagt Regnskab for Ind- tægt og Udgift af Kjøbenhavns Len, og med sædvanlig Ilfærdighed ilede Eske Bille øjeblikkelig over til sit nye Len.^) Hagenskov Slot, det nuværende Frederiksgave, laa om- trent halvanden Mil sydost for Assens paa en Høj eller Banke, hvoraf der endnu findes Levninger i Frederiksgaves Have. Slottet er bekjendt i vor Historie som Fængsel for Ærkebiskop Jakob Erlandsen. Det var fra det 15de Aar- hundrede af et kongeligt Len, hvortil laa det omliggende Baag Herred. Blandt Lensmændene kan særlig mærkes Ebbe Strangesen, Povl Laxmands Drabsmand; Eske Billes umid- delbare Forgjænger var vistnok Peder Lykke. Lenet var stort og indbringende, om end Afgiften var ret betydelig i Forhold til andre Lens Afgifter. To Aar efter kunde Eske Bille staa sig ved at faa Forleningsbrevet fornyet paa 10 Aar, men denne Gang imod at betale 800 Mark danske Penge i aarlig Afgift, holde 4 Heste i Borgeleje og oven i Kjøbet forpligte sig til at opbygge Kongen et Stenhus dér paa Slottet; Kon- gen forbeholdt sig Afgjørelse af, om han selv eller Eske skulde opføre Huset; i første Tilfælde skulde Eske give Kongen «en redelig Penning derfor».-) 1) Suhm, Saml. II, 2. S. S ; II, i. S. 117. Den 15. Maj er han til Stede paa Baag Herredsting. Top. Saml. p. Pap. Hagenskov 3. ^) Suhm, Samlinger II, 2. S. 9 og 19. ESKE BILLES TROLOVELSE MED SOFIE KRUMMEDIGE. 355 Da Eske Bille flyttede over til Hagenskov, var han allerede trolovet med en af Danmarks rigeste Arvinger, Henrik Krummediges og Anna Ruds unge Datter, Sofie. Henrik Krummedige var en af Tidens mest fremragende Mænd : en tapper Kriger og forslagen Diplomat, en hensynsløs og gru- som Fjende, men fremfor alt en stor Godssamler. Efter sin Fader, Hartvig Krummedige, havde han arvet uhyre store PLjendomme i det søndenfjældske Norge, særlig Gaarden Brunlaug nær ved Laurvig. Hans Moder var en Daiter af Anders Hack til Mogenstrup i Skaane ; efter hende arvede han Gods i Skaane og Halland. Som norsk Rigsraad og som Befalingsmand først paa Aggershus og Bahus, siden paa Laholm i Halland havde han haft rig Lejlighed til at skaffe sig pohtisk og personlig Indflydelse. I Skaane og Halland erhvervede han sig ved Kjøb store Godser, først Vallen i Halland, siden Eliinge i Skaane og endelig Mogenstrup i samme Landsdel. ^) Sofie var eneste Arving til disse store Besiddelser, der senere skulde gjøre Eske Bille til en af Landets største Godsbesiddere og skaffe ham Navnet «Eske den rige*. Trolovelsen fandt sandsynligsvis Sted i de første Maaneder af Aaret 15 13,"") men Ægteskabet blev udsat nogle Aar paa Grund af Brudens Ungdom, og kan først være indgaaet 15 16 eller 1517.^) Det nye Stenhus, som ^) Samlede Efterretninger om Henrik Krummedige findes i Danske Mag. 3. Række adet Bind. ^) Eskes Søster Marine, Joakim Lykkes Hustru sigter sandsynligvis hertil i et Brev, dat. Østrup, Tamperfredag (® 2I 1513, hvori l>un skriver: u Anne, Hr. Henrik Krummediges, sin kjære Frænke, kjærligen sendes det Brev. Det havde været Eske Billes Ønske at formaa sine Søskende til at udlægge ham deres Parter i Svanholm. I Begyndelsen af 15 13 var Broderen Mogens Bille vendt tilbage fra Skotland, hvor han i nogle Aar havde opholdt sig ved det derværende Hof, og Eske greb nu Lejligheden til at sammenkalde alle sine Medarvinger til et Skiftemøde i Næstved i Marts Maaned 15 14. Forinden forhandlede han med sine Søskende enkeltvis, og fra en enkelt af dem, Marine, Joakim Lykkes Hustru, vides han at have faaet et imødekommende Svar.-) Men som det ofte plejede at gaa paa hine Tiders Søskendeskifter, man kunde ikke enes om at overlade en enkelt Arving hele Ejendommen mod Udbetaling af de enkelte Arveparter. Resultatet blev ogsaa denne Gang, at man maatte lade sig nøje med at « sidde i Fællig O Orig. i Kgl. Bibi. Ny kgl. Saml. 1301 e. Fol. Aarstallet er utydeligt, men det fremgaar af Bemærkningen om den franske Gesandt, som fik Afsked i Oktober 15 18. Jvfr. Allen II, 567, Anm. 19. ') « Kjære Broder, om Svanholm, Du skriver mig til, om Gud gav det saa, at jeg kunde spørge, at baade Du og de andre mine Brødre kunde samle Eder og forliges om det, da skal min Del være god at fange derudi». Østrup, 18. Febr. 15 13. Danske Adels Breve 7. 8. 358 ESKE BILLE SOM LENSMAND. Og Flæd , som det hed, det vil sige i Fællesbo med hver- andre. Det var en Kilde til stadig Ærgrelse for den drif- tige og praktiske Eske, men forgjæves kæmpede han i en Række af Aar for at naa sit Maal. Endnu 1529 klager han i bitre Ord over sine Brødre, fordi de ikke have villet gaa ind paa hans Tilbud, hvad der, som han siger, har været til stor Skade for dem og deres Børn. ^) Da dette Haab glip- pede, var det, at han forlod Kjøbenhavns Len og drog over til Fyn, som nu skulde blive hans Hjem i femten Aar. Hans Virksomhed som Lensmand paa Hagenskov falder i to Retninger, dels hans Deltagelse i Rigets almindelige Anliggender, dels hans Optræden som Embedsmand lige- overfor Bønderne i sit Len. I førstnævnte Henseende giver hans efterladte Brevsamling fortrinlige Oplysninger til Tidens almindelige Historie. Disse ere dog alle benyttede af Allen i hans store Værk og skulle derfor kun her kortelig berøres. Han var saaledes en af de første, der fik paalidelige Efter- retninger om Resultatet af det danske Gesandtskabs Sen- delse til Kejser Maximilian 15 14. Thi det var ham, som i Slutningen af Avgust fik Ordre til at modtage den hjemven- dende Biskop Gotskalk af Slesvig i Assens og føre ham gjennem Fyn over Nyborg til Kallundborg. -) Det kunde derfor heller ikke være nogen Nyhed for ham, da Kongen tre Maaneder efter meddelte ham, at han var bleven trolovet med Kongen af Spaniens «medelste-' Datter og med Guds Hjælp ventede hende ind i Riget den følgende Sommer.^) At Eske Bille ogsaa fik en Indbydelse til at overvære Brylluppet og «gjøre sig glad med os og flere Herrer og Fyrster, vore Venner og vore kjære Undersaatter», var en Selvfølge. Han skulde møde med fire Svende i en Dragt, ') Mødet i Næstved den 27. Marts 15 14 er omtalt i et Brev af 24. Marts 1 5 14. Danske Adels Breve 7. 8. *) Chr. Il til Eske Bille. Kbhvn., 22. Avg. 15 14. Orig. i Geh. Arch. Chr. II. Fase. 34. i. ^) Samme til samme. Nyborg, 29. Novbr. 15 14. Ibid. Fase. 34. 2. ESKE BILLE SOM LENSMAND. 359 hvis Monster Kongen sendte; de skailde ikke bære Glavind og Harnisk, men Annbryst. E.ske Bille selv opfordredes til at deltage i Dystrenden og i de Turneringer, hvormed Festen skulde forherliges. ^) Ulykkeligvis var den strænge Lensmand paa samme Tid kommet i Strid med Loven; i Forening med nogle andre havde han dræbt eller ladet dræbe en Mand i Gjelsted Sogn. Kort før han rejste til Brylluppet, havde han dog skaffet sig Afløsning af Odensebi.spens Poni- tentiarius, og i selve Bryllupsfestlighederne kunde han deltage med roligt Sind; thi ogsaa han var medindbefattet i den almindelige Syndsforladelse, som Ærkebispen af Lund paa den allerhelligste Fader Pavens Vegne lige efter Kronings- messen forkyndte alle, der havde været til Stede ved Kro- ningen og Messen.'"') Han havde den Fornøjelse at modtage Kongeparret paa sin Borg, da Christiern og Elisabeth i Efteraaret 1515 gjennemrejste Landet og paa Tilbagevejen kom gjennem Fyn.^) Ogsaa det følgende Aar i Juli Maaned besøgte Kongen ham, og ved denne Lejlighed aftaltes for- modentlig de nærmere Bestemmelser ved hans nye Gavebrev og angaaende Opførelsen af en ny Hovedbygning paa Hagen- skov. *) Snart fulgte nu den krigerske, bevægede Del af Kong Christierns Regering, hvor Lensmændenes og Folkets Kræfter bleve anspændte til det yderste. Som Lensmand skulde Eske Bille indkræve Landehjælpen af Lenet og indsende den til Kongen, tillige skulde han sende sine fire Svende med Har- nisk og Værge paa egen Kost og Tæring til Kongens ') Samme til samme. Kblivn. 29. April og 11. Maj 15 15. Ibid. Fase. 35- ' OS 3- Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatår. IV. 341. ^) Ann. f. nord. Oldkynd. 1853, S. 4 — 5, jvfr. Allen II. 222. ") Chr. II. t. Eske Bille. Kbhvn., 17. Sept. Orig. i Geh. Arch. " Chri- stiern II. Fase. 35. 6. Jvfr. Vedel Simonsen, Odense Byes Hist. II, i. S. 134- ") Chr. II. til Eske Bille. Kbhvn., 6. Juli 15 16. Orig. i Geh. Arch. Christiern II. Fase. 37. 3. 360 ESKE BILLE SOM LENSMAND. Tjeneste. 15 17 slap han selv fri for at deltage i Toget til Sverig, men hans Svende fik Ordre til at møde fra Kristi Himmelfartsdag til Mikkelsdag, og efter d«res Hjemkomsl fra Sverig maatte han paany sende dem til Skaane og Hal- land, hvor de paa hans Bekostning laa fra Mortensdag og Vinteren over for at afværge Angreb fra Svenskernes Side paa Grænseprovinserne^). Allerede i Januar Maaned 15 18 kom et nyt Opraab fra Kongen til den danske Adel. Kong Christiern vilde i egen Person angribe Sverig med al den Magt, han kunde samle ; Eske Bille skulde møde med sine 4 Svende, dog saaledes at han selv og en af Svendene skulde være «vel færdiget til Hest med saadant Harnisk og Glavind, som det sig høver . Det paalagdes ham endvidere at ud- ruste en Skude til Hestene med Havre og Straafoder.-) Ved Paasketid mødte det indkaldte Lensmandskab i Kjobenhavn; men forinden Afrejsen fejredes den unge Prins Hans' Daab, hvortil Eske Bille ogsaa havde modtaget en særlig Ind- bydelse, med Turneringer og store Hoffester, der varede i elleve Dage. Kongen selv deltog i Dystrenden og lettede blandt andre ogsaa Eskes Broder Mogens Bille af Sadlen.^) I Juni Maaned drog den stolte Hær og Flaade af Sted paa det saa sørgeligt mislykkede Tog til Stockholm, hvorfra Kongen kun medbragte de fire Gidsler, som han forræderisk havde bortført. I Midten af Oktober var Toget til Ende, I Eskes Fraværelse havde hans Hustru født den Søn, hvis Daab vi ovenfor have omtalt. Atter 1 5 19 var Eske Bille og hans Svende opbrudte til Krigen, som dette Aar førtes paa Sverigs østlige Kyster og i Halland og Vestergotland, men vi savne Oplysning om ') Samme til S.amme. Kalundborg, 5. April og 22. Sept. 15 17. Orig. kgl. Missiver. ^) Samme til Samme. Kbhvn., 17. Jan. 151S. Orig. kgl. Missiver. Jvfr. Allen II. 494 — 95. 3) Allen IT. 228—29. dr- H. til Eske Hille. Kbhvn., 24. Febr. 15 18. Orig. i Geh. Arch. Christiern II. Fase. 39. 17. ESKE BILLE SOM LENSMAND. 36I hans personlige Deltagelse deri. ^) Det følgende Aars Krigs- forberedelser stillede selvfølgelig store Krav til Lensmændene. I April Maaned var Eske Bille i Kjøbenhavn, hvor han fik Kvittering for 1679 Mark danske, 13 lødig Mark Sølv og 10 Lod. som han havde overantvortet Kongen, -) Han hørte imidlertid til de Lensmænd, som dette Aar fik Lov til at sidde hjemme. Da Belejringen af Stockholm imidlertig trak i Langdrag, drog Kong Christiern i Juni Maaned tilbage til Danmark for at skafie Penge og paaskynde nye Udrust- ninger og Tilsendelsen af Levnetsmidler til Belejringshæren. Og nu fik ogsaa Eske Bille Tilsigelse til at give Møde. Han skulde være rede med sine Svende, naar Mogens Gøye tilsagde ham, samt sørge for Kost og Hestefoder og eget Skib for sig og dem indtil Mortensdag. ^) Det synes dog, som om han slap for selv at drage af Sted. Thi den 31te Juli 1520 fik hans Svend Kvittering for at have udbetalt i Lejren for Stockholm Afgiften af Hagenskovs Len for det løbende Aar med 801^2 Mark.*) Han var i Slutningen af Avgust hjemme, da Dronning Elisabeth befalede ham at sende en Del Malt og saltet Kjød til Kjøbenhavn til at for- syne Belejringshæren med.^) Forøvrigt havde han ogsaa vist Kongen den Villighed at gaa i Kavtion for en stor Sum Penge, som Christiern II. havde laant af nogle holstenske Adelsmænd , og for hvilke en Del danske Adelsmænd lovede at gaa i Borgen mod at faa Torning Slot i Under- pant.^) Hermed ophører Efterretningerne om Eske Billes ofi'ent- lige Virksomhed i Christiern II's Tid; fra 1521 til 1523 *) Samme til Samme. Kbhvn., 24. Febr. 15 19. Orig. kgl. Missiver. ^) Suhm, Samlinger II, 2. S. 40. ') Chr. II. til Eske Bille. Kbhvn., 29. Juni 1520. Orig. i Geh. Arch. Christiern II. Fase. 45. 4. *) Suhm, Samlinger II, 2. S. 41. ') Annaler f. nord. Oldkynd. 1855 S. 54. *) Heise, Fam. Rosenkrantz's Hist. II. Dipl. S. 44. 362 ESKE BILLES STRÆNGHED MOD BØNDERNE. foreligger der intet Vidnesbyrd om Udbetaling af Lensaf- gifter, Tilsigelse til Møder, til at yde Nathold og Gjæsteri, til at møde med sine Svende etc. Grunden er den, at Eske Bille var faldet i Kongens Unaade og havde mistet sit Len. Fra det første Øjeblik, vi møde Eske Bille som Lens- mand, blive vi opmærksomme paa de hyppige kongelige Befalinger til ham om at vise Læmpe og Skaansel imod de ham undergivne Bønder. Allerede Kong Hans maatte ofte paaminde ham derom. I September 15 u fik han Ordre til at løsgive en Bonde, der ■5: tilhørte* Abbeden i Sorø imod vederhæftig Borgen^), og i Februar Maaned 15 12 fandt Kong Hans sig foranlediget til at tilskrive ham følgende skrappe Brev : «Vor Gunst tilforn. Som Du nu skriver os til om noget Brev, Du est begjærende til Almuen dér omkring i Kjøbenhavn, da sende vi Dig nu samme Brev, bedende Dig og ville, at Du farer dér med det læmpeligste, Du kan, og «beleffuei> Almuen med gode Ord, saa det ganger læmpeligt til.»-) At denne Paamindelse ikke har baaret synderlig Frugt, vise flere Opfordringer til Eske Bille om ikke at gribe til saa voldsomme Forholdsregler som at fejde paa Bønder, fordi de havde ligget i Slagsmaal med andre Kronens Bønder eller skudt Dyr i Kongens Skove, eller for lignende Sager, men at tiltale og forfølge dem ad Rettens Vej. Da Christiern II kom til Kjøbenhavn i April Maaned 1513, maa Misstemningen mod den strænge Lensmand været voxet til en betænkelig Grad ; thi Kongen maatte strax skride ind og sende Eske Bille følgende alvorlige Formaningsbrev: ^) Kg. Hans til Eske Bille. Kalundborg, 21. Sept. 1511. Orig. kgl. Missiver. ^) Kg. Hans til Eske Bille. Odense, 25. P"'ebr. 1512. Orig. kgl. Mis- siver. Jvfr. Allen II. 17. ESKE BILLE OG BØNDERNE I BAAG HERKED. 363 «Vor Gunst tilforn. Vi bede Dig og ville, at Du altingest retter Dig efter og lader den menige Mand, fattige og rige, som udi Dit Len boende og bosiddende ere, vederfares baade til Herredsthing og andensteds det, lovlig Skjæl og Ret er, og beskikke Dig redelig og skjællig imod dem, saa at Brøsten ej skal findes hos Dig, at Du derudinden rammer og vider vort Bedste, som vi Dig tiltro og Dig selv Magt paaligger. » ^) Som Lensmand paa Hagenskov fik Eske Bille at gjøre med en kraftig og stridbar Bondebefolkning, og da han selv, som vi ovenfor have set, ikke tog med blide Hænder, hvor han mente at være i sin Ret, maatte det snart komme til Sammenstød mellem ham og Bønderne. Det første Møde paa Baag Herredsthing den 15de Maj 15 14 løb dog ret fredeligt af. Eske Bille adspurgte Almuen, om Sandemændene i Herredet plejede at gjøre Sandemændsed og Tog til Lands- thinget eller til Baag Herredsthing, og fik et Vidne af 24 Dannemænd, at de havde aldrig hørt andet af Arilds Tid, end at Herredets Sandemænd altid havde gjort Ed paa Baag Herredsthing og ikke paa Landsthinget. Ligesaa vidnede de samme Mænd, < at den menige Almue raabte alle med et «Mundhoff» til Eske Bille, at han vilde vel gjøre og kund- gjøre Kong Christiern, at Hans Naade vilde værdes til for Guds Skyld og Retfærdighed og tilstede, at samme Sande- mænd maatte gjøre deres Ed og Tog til Baag Herred, som de tilforn havde gjort af Arilds Tid ».-) Men Freden varede ikke længe. Uden at tøve begyndte nemlig Eske Bille strax efter sin Tiltrædelse af Lenet at paatale al Slendrian, som kunde have indsneget sig under de foregaaende Lensmænd, ') Chr. II. til Eske Bille, Kbhvn., ii. April 1513. Orig. i Chr. II. 33 a- 5- J'^'f''- Allen II. 17. ^) Baag Herredsihings vidne af 15. Maj 15 14. Orig. i Top. Saml. p. Papir. Hagenskov 3. 364 ESKE BILLE OG BØNDERNE I BAAG HERRED. der synes hyppig at have skiftet.^) Hver Uge mødte enten han selv eller hans Skriver Tønnis Jensen paa Herredsthinget og forlangte Vidnesbyrd om de Rettigheder, som tilkom Lensmanden paa Hagenskov. Han krævede, hvad der ogsaa var hans Ret, at «de Dannemænd, Kronens Tjenere i Baag Herred, » skulde selv føre deres Landgilde, Smør og Penge, til Hagenskov, som Sædvane havde været fra Arilds Tid.-) Han undersøgte nøje alle Kronens Adkomstbreve til Bønder- godset og paatalte med Strænghed, naar en Bonde uden paavislig Ret havde unddraget sig sine Forpligtelser. Bon- den Clement Andersen i Haarby, som kun kunde beraabe sig paa et Adkomstbrev, der var udstedt af en af de tidligere Lensmænd, Hans Johansen, blev uden videre jaget ud af sin Gaard; Jens Drud i Ebberup, der havde unddraget Lens- manden en Del af hans Rettigheder, blev nødt til paany at «age Hø om Høsten, give Gjæsteri, fode Fornød, give Konge- skat og alt andet, som andre menige Kronens Bønder dér i Byen skylde*.^) Find Pedersen i Bukkerup og hele hans Slægt bleve udviste af deres Gaarde og maatte ved høje Bøder skaffe sig Forlig med Lensmanden. ^) Muligvis hid- rører det Drab paa Bonden Mads Lavridsen i Gjelsted i Vends Herred, for hvilket Eske Bille og hans Svende maatte skaffe sig Afløsning, ^) fra en lignende Strid, hvis Detailler vi imidlertid ere ukjendte med. Særlig P'orbitrelse vakte dog Eske Billes kraftige Op- træden for at værne om Kronens Skove. I hans som i alle ') Siden 1506 findes tre Lensmænd paa Hagenskov. Ebbe Strangesen, Christiern Sommer og Peder Lykke. ^) Baag Herredsthingsvidne af 31. Juli 15 14. Orig. 1 Top. Saml. p. Papir. Hagenskov 5. ^) Baag Herredsthingsvidner af 2ide Avg. 1514 og 7de Maj 1515. Orig. i Top. Saml. p. Papir. Hagenskov 6 a og Danske Adels Breve 7. 12. *) Flere Dokumenter herom i Top. Saml. p. Papir. Hagenskov lO, Danske Adels Breve 7. 14, Vedel Simonsen, Hagenskov S. 28. •'*) Se ovfr. S. 359. ESKE BILLES INTERESSE FOR SKOVENE. 365 andre Lensmænds Breve var der indfort et alvorligt Paalæg om ikke «at forhugge eller forhugge lade Kronens Skove til Upligt». Skovene vare Landets Stolthed, og Kongerne, særlig Hans og Christiern II, værnede med den største Omhu om deres Bevarelse. ^) I Kong Hans' Tjeneste maa Eske Bille have faaet aabent Øje for den store Mishandling, Sko- vene vare udsatte for paa Grund af Almuens Letsindighed og Overgreb. Hvor ofte havde han ikke selv som Lens- mand i Kjøbenhavn maattet rejse ud i Kongeskovene og udpege de Træer til Fælding, der vare nødvendige til Byg- ning af Kongens Skibe. Den Kraft, hvormed han strax op traadte i sit nye Len, kan derfor kun tjene ham til Ære. I Forening med i6 dertil udvalgte Mænd drog han strax rundt i Herredet for at syne Skovene. Paa Halvøen Helnæs, der strækker sig ud i Lille Bælt, lod han afmærke 64 gamle udgaaede Bøgetræer samt mange Fælder af El og Lind, som maatte hugges «uden Skovskade v til Hjælp for den fattige Almue; thi denne havde jo i Følge gammel Vedtægt Ret til at hugge i Kronens Skove, hvad de havde Behov til Husbygning, Plove, Vogne etc, dog ikke frugtbærende Træer, som Eg og Bøg, men kun El og Lind Derimod var Skoven i Ungersbjerge ilde hugget og medfaret, over 100 grønne Ege og Bøge vare afhuggede siden sidste Mik- kelsdag, og en Bonde i Agernæs havde forhugget sin Skov saaledes, at han blev dømt fra Gaarden og kun maatte blive ved den, hvis han kunde faa sin Husbonds Minde. ") Dette var dog kun en Begyndelse ; Undersøgelsen af Skovene synes at være bleven en sand Lidenskab hos Eske Bille. Der gaar ikke et Aar, uden vi Gang paa Gang finde ham paa Skovsyn og stadig med det samme sørgelige Resultat: Sko- vene vare forhuggede «saa uskjællig, at de ikke kunde for- ') Jvfr. Allens smukke Skildring i hans store Værk IV, i. S. 6i — 67. ^) Baag Herredsthingsvidne af 5. Juni 15 14. Top. Saml. p. Papir. Hagenskov 4. 366 BØNDERNES FORBITRELSE MOD ESKE BILLE. svare det enten for deres Husbonde eller for nogen anden ». Under Tiden fandtes det, at Bønderne havde tiltaget sig Retten til Skove, der tilhørte Kronen, saaledes Hesleskov i Søllested Sogn og Spynekjær Skov, der naturligvis fandtes yderlig medtagne. ^) Endnu oftere hændtes det, at Bønderne nægtede at betale Oldengjæld af de Svin, de dreve paa Skoven; men Eske Bille var lige saa utrættelig i at forfølge slige Forseelser med høje Bøder eller Udsættelse af Gaardene. Selv hvor han lod Naade gaa for Ret, undlod han ikke at afkræve Overtræderne yderligere Forpligtelser. Saaledes maatte en Del Bønder «med samlet Haand» love for to af deres Medbrødre, «at de vilde indkomme for Kongen, naar Eske Bille paaæsker, her i Fyn, og staa til Rette for, hvad de have forhugget den Skov, som til deres Gaard ligger, hvad Kongen derpaa dømmer. » Ifald Eske skulde blive anklaget for Kongen, fordi han ikke havde straffet «disse aabenbare Gjerninger og Skader, som gjort er paa fornævnte Skov, og bliver stævnet og kaldet uden Lands herfor », da skulde Forloverne skikke de to Bønder i Rette for Kongen eller selv møde paa deres Vegne og svare for dem eller bøde 20 Øxne. -) At Eske Bille ved denne skrappe Paatale af Kronens og Lensmandens Ret maatte paadrage sig Almuens For- bitrelse, falder af sig selv. Men han handlede dog her i saa fuld Overensstemmelse med Loven og med Kongens egne Anskuelser, at der ikke af den Grund kunde rejses nogen begrundet Klage imod ham. Et lille Træk viser dog, at Christiern II fulgte hans Færd med et vaagent Øje, og det burde have været et Fingerpeg for Eske Bille om at gaa lidt forsigtigere til Værks. Da Eske havde ladet den oven- for omtalte Bonde, Clement Andersen i Haarby, sætte ud af ') Vidne af 3. Maj 1515. Top. Saml. p. Papir. Hagenskov 8. ^) Dok., dat. Uagenskov, 10. Avg. 15 17. Top. Saml. p. Papir. Hagen- skov 17. ESKE BILLE OG HANS ANDERSEN I BUKKERUP. 367 sin Gaaid, fik han kort efter Kongens Brev om at befale den nye Bonde, hvem Eske havde overdraget Gaarden, at lade Clement beholde «sin Herberg« der i Gaarden^). Men Eske Bille har aabenbart ikke haft et klart Blik for Kongens Opfattelse af Bøndernes Tilstand, thi han indviklede sig dybere og dybere i en Sag, som skulde bringe ham de alvorhgste Bekymringer og tilsidst medføre Kongens Unaade og hans eget Fald. Herredsfogden i Baag Herred, Lensmandens nærmeste underordnede Embedsmand, var dengang en Bonde ved Navn Hans Andersen. Han boede i Bukkerup og havde en talrig og, som det synes, anset og velhavende Slægt"). Kong Christiern havde 15 13 skænket ham en Gaard i Mygind; men Gaardens tidligere Ejer, som havde faaet den af Kong Hans i Lensmandens Christiern Sommers Tid, paastod, at denne og Hans Andersen havde i forvendt » ham Gaarden, fordi han ikke vilde give dem «stor Gunst og Gave; derfor^). Hans Andersen og Eske Bille arbejdede i Begyndelsen godt sammen; Herredsfogden optraadte i Forening med Skriveren paa Hagenskov Tønnis Jensen i de fleste af de Sager, Eske Bille havde mod Herredets Bonder. Men i Aaret 15 18 fik Lensmanden Lejlighed til at undersøge de to iMænds Forhold nærmere, og han kom da til Klarhed over, at de begge havde været svigagtige og ved deres Optræden paadraget ham selv ond Omtale. Han lod dem derfor møde paa Hagenskov den 11 te Maj 15 18 og i flere Adelsmænds, Bor- geres og Bønders Nærværelse spurgte han dem, < om han ^) Chr. II. t. Eske Bille, Kbhvn. I2. Marts 15 15. Top. Saml. p. Pap. Hagenskov 7. ^) Sagen mellem Eske Bille og Hans Andersen er indgaaende og med stor Skarpsindighed behandlet af Paludan-Muller i Ann. f. nord. Old- kynd. 1853 S. 3 ff. En stor Del hidtil upaaagtede Dokumenter i denne Sag har det lykkedes mig at linde. ^) Anders Lavridsen i Smerups Vidnesbyrd, dat. Assens, 5. Marts 15 19. Top. Saml. p. Papir. Hagenskov 20. 368 ESKE BILLE OG HANS ANDERSEN. nogensinde havde givet dem Befaling til at tage nogen Gunst eller Gave af nogen dér i Lenet, naar de skulde skrive Kongens Skat, paa hans Vegne og Behov, og tillige, om han nogen Tid havde givet dem Befaling til at tage nogen Gunst eller Gave til eget Behov af nogen Mand». De sva- rede begge, «at han aldrig havde givet dem nogen saadan Befaling, men hvad de havde taget, det havde de taget af deres eget «Aaraad» og vilde selv lide og undgjælde der- for. Ifald de havde forurettet nogen dér i Lenet imod Lov og Ret, da havde de gjort det paa deres eget ' Aaraad» og Hals og ikke paa Eske Billes* ^). Kort efter drog Eske Bille ind paa Hans Andersens Gaard i Bukkerup, opbrød hans Brevæske, gjennemlæste Brevene, tog derpaa alle de kongelige Breve ud og lagde dem i en Æske, Resten gjemtes i et Skrin, og begge Gjemmer forsegledes derpaa med Hans Andersens Broders og flere tilstædeværendes Segl, inden de bleve bragte til Hagenskov -). Her lod han atter Gjem- merne aabne i Overværelse af Jens Bang, Borgemester i Assens, og Hans Læge, Byfoged sammesteds, der gjennem- læste Brevene og paa ny lagde dem ned i Skrinet samt for- seglede dette med deres SegP). Dette var Begyndelsen til en Retsforfølgning mod Hans Andersen, som gik ud paa at vise, at han havde taget imod Gun.st og Gaver af Bønderne paa Kongens Vegne uden at give Kongen eller Lensmanden, hvad der tilkom dem. Med stor Ihærdighed opsøgte Eske Bille en Række Klagemaal imod den utro Herredsfoged og lod sig give Vidnesbyrd paa Herredsthinget for deres Rigtighed. De drejede sig næsten alle om Gaver af Øxne og Køer, som Bønderne vidnede at ^) Orig. i Top. Saml. p. Papir. Hagenskov 12. ^) To Erklæringer udstedte af Las Hvidh i Lagaard, Lavrids Andersen i Vitofte, uden Datum, i Danske Adels Breve 33. 61 og Langebeks Diplomatår. 15 18. ') Jens Bangs og Hans Læges Vidnesbyrd, dat. Assens, 30. Novbr. 15 18. Top. Saml. p. Papir. Hagenskov 15. ESKE BILLE OG HANS ANDERSEN. 369 have maattet yde i Bøder eller Afgifter til Kongen, men som de senere havde set græsse paa Hans Andersens Marker, ja endog kunde bevise, at han atter havde solgt til andre. Et enkelt Exempel maa være tilstrækkeligt. Peder Andersen i Brydegaard beretter saaledes, at han havde lovet Kongen 8 Øxne, fordi han fik Kongens Livsbrev paa sin Gaard. Efter kongelig Befaling sendte han derpaa de 8 Øxne til Hans Andersen i Bukkerup; men denne sendte strax de tre tilbage med den Besked, at de vare for smaa, og tillige med Op- fordring til at kjøbe et Par smukke Øxne af Lavrids Peder- sen i Skovgaard, dem vilde han gjærne tage imod. Peder Andersen svarede imidlertid, at han ikke havde Penge at kjøbe slige Øxne for. Iblandt de 5 Øxne, som Hans Ander- sen beholdt, var der en sortbroget og rødbroget, som Peder Andersen havde faaet af sin Broder Morten. Nu hændtes det, at en Dag i Fasten kom Peder Andersens Drenge løbende hjem fra Marken, hvor de vogtede Svin, og sagde: «P"aer! de to brogede Øxne, I fik af Jeres Broder, saa vi nu blive drevne til Assens*. Peder Andersen tog da strax sin Broder og sine Sønner med sig og gik til Assens, hvor de ganske rigtig fandt de to Øxne, som Hans Andersen havde solgt og som nu bleve indskibede nede ved Stranden. De ilede strax op til Borgemesteren Jens Bang, men da de kom ned til Stranden igjen, havde Skibet lagt fra Broen og der var intet at gjøre derved ^). Men foruden disse Sager havde Hans Andersen paa- draget sig en alvorlig Anklage, som fremfor nogen anden skulde hidføre hans Undergang. Sagens Akter ere ikke alle til Stede, men Gangen i den synes at have været følgende. Ved Dom var han tilfunden at «give Lov» angaaende Retten til et Pund Rug af Haarby Kirke. I Forening med 12 Venner og Frænder havde han aflagt Ed; men da Kirke- Assens Bythings vidne af 8. Decbr. 1512. Top. Saml. p. Papir. Bukke- rup I. Jvfr. Ann. f. nord. Oldkynd. 1858 S. '5— 8 L 24 370 ESKE BILLE OG HANS ANDERSEN. værgen, af hvem han erklærede at have faaet det omtalte Pund Rug, afsvor Sagen med en Tolvmandsed, blev der rejst Sag mod ham og hans Mededsmænd for falsk Ed. Tillige maatte en Del af hans Slægt og Venner gaa i Borgen for ham. Hans Andersen og hans Venner begave sig nu per- sonlig til Kong Christiern og anklagede Eske Bille for ulovlig Fremfærd imod dem, og Kongen synes strax at ville have Sagen standset. Igjennem Hans Andersen selv lod han Lensmanden tilsende et Brev, hvis Indhold vi ikke kjende, men som foranledigede Eske Bille til at tilskrive Kongen følgende Brev: «Min ydmyge, tro Tjeneste, Eders Naades Værdighed altid ydmygelig forskrevet med vor Herre. Kjære naa- dige Herre, værdes Eders Naade at vide, at mig er til videndes vorden, at der er nogle af Hans Andersens Forløftingsmænd dragne af Sted til E. N. at kære paa mig. Da maa E. N. vide, at jeg ikke haver talt dem til om Løftet, siden jeg fik Eders Naades sidste Skri- velse, som Hans Andersen mig sendte \ ikke vil jeg det heller før jeg faar Eders Naades Skrivelse. Dog fik jeg nogle af samme Øxne, førend jeg nu sidst fik Eders Naades Skrivelse, men jeg har ingen set af disse Mænd, som nu vilde kære paa mig. Kjære, naadige Herre, Sagen er den, at de ville kære paa mig, fordi jeg, det første jeg kom hjem «sisten dags» af Eders Naades Rejse, tog nogle Dannemænd med mig og foer ud i Eders Naades Enemærker, som ligge her til Slottet, som er Bukkerupsholm; hvilke Skove og Enemærker Hans Andersen havde i Befaling af mig paa Eders Naades Vegne. Udi Bukkerupholm fandtes loo grønne Ege nys afhuggede og fiere, i «Havgerne» fandtes 60 Ege nys afhuggede og flere, og en Part af disse For- løftingsmænd, som nu ere hos E. N., have hugget somt £SKK BILLE OG HANS ANDERSEN. 37 I cif samme Skov ^). Deslige have de ogsaa skiftet og partet Eders Naades Enemærker, Højleskov og Bukke- rupholm, for dem selv og Hans Andersen af Bukkerup med dem, og dertil med fordølges Eders Naades Olden- gjæld. Jeg vidste ikke, at de havde saaledes skiftet og byttet Eders Naades Enemærker før nu. Nu «twylerv dem paa, at de skulde blive kvitte ved deres Gaarde for slige Stykker, de have gjort, E. N. uvitterligt, og mene de nu klarlig at gaa slige Stykker kvit, som de nu gjort have, med aabenbar Løgn; thi jeg er ikke til Vedermaalstale med dem for Eders Naade. Beder jeg ydmygelig, at E. N. vilde værdes til og lade alting op- staa med hvad Sager, de have at rette for E. N., og ingen Dom give paa nogen Sag, før jeg kan komme til Vedermaalstale med dem for E. N. med de Beviser, jeg har paa de samme Mænd. Det skal med Guds Hjælp gavne E. N. store Penge, naar E. N. faar Sand- heden at vide, hvorledes Hans Andersen og disse hans Staldbrødre, som nu ere hos E. N , og flere hans Slægtninge og Venner have i lang Tid regeret her i Baag Herred. Haver jeg ogsaa Eders Naades Stæv- ning over Hans Andersen og disse samme Mænd, som nu hos E. N. ere, at de skulde møde mig for E. N. nogen Tid efter Jul om nogle Sager og Skyllinger, jeg haver dem til at tale paa Eders Naades Vegne, at E. N. vilde værdes til at lade det staa saa længe'-]. Kjære naadige Herre, fornemmer disse samme Mænd og vel og flere af Hans Andersens Slægtninge og Venner, at jeg forstaar, hvorledes det er ganget og faret med Eders Naades Enemærker her i Herredet , og med Eders Naades Gaarde, her er ødelagte, og med Eders Naades ') Herom findes der et Vidne, udstedt af Baag Herredsthing 13. Decbr. 15 18. Top. Saml. p. Papir. Hagenskov 17. ^) Her udelades et Stykke, som indeholder en særlig Klage over en af Forloverne, som har hugget til Upligt i Lysholt Skov. 24* 372 HANS ANDERSENS HENRETTELSE. Landgilde, som er fordulgt og formindsket, og at mange falske Domme er ganget her til Thinge, som jeg har Bevis paa. De mene, at de skulde faa her stor Skade for, naar E. N. faar Sandheden at vide, thi de mærke, at jeg agter at tale derpaa paa Eders Naades Vegne; thi vare de gjærne af med mig, paa det de maatte saa have Eders Naades Enemærker, Gaarde, Jorder, Sage- fald og anden Eders Naades Rettigheder borte til for- gjæves, E. N. og Kronen til stor Skade, som de hertil have haft. Hermed E. N. de hellige Trefoldighed tit evig Tid befalende. Hagenskov, Tirsdagen efter S. Lucie Dag (14de December) 15 18. Eders Naades tro Tjener Eske Bille.^) Som man vil bemærke, lægger Eske Bille i denne Rede- gjørelse af sit Forhold til Herredsfogden særlig Vægten paa dennes Overtrædeise af de kongelige Forbud mod at øde- lægge Skovene; han antyder kun, at han ogsaa har andre Anklagepunkter, for hvilke Hans Andersen og hans Frænder skulle stævnes for Kongens Domstol kort efter Jul. For- øvrigt giver han en almindelig Karakteristik af Mandens og hans Slægts og Venners Forhold til Lov og Ret i Herredet. Derimod fremgaar det af Brevet, at Eske Bille nøje vil have skjælnet mellem de Sager, for hvilke Hans Andersen skulde staa til Ansvar. Hvorledes Sagen er ført videre, se vi os ikke i Stand til at oplyse ; vi møde den først igjen i det sidste afgjørende Moment, hvor Dommen fældes. Men Retter- gangen maa have været usædvanlig hurtig, og formodentlig har Eske Bille ikke ladet den bringe for Kongens Retter- thing, thi det var paa Herredsthinget i Foraaret 15 19, at Hans Andersen blev dømt og henrettet. Eske Bille lod senere tage to Vidnesbyrd om, hvorledes det var gaaet til ^) Orig. i Geh. Arch. Samling Chr. II. 39. 18. HANS ANDERSENS HENRETTELSE. 3/3 den Dag, Hans Andersen blev lienrettet, og efter disse Er- klæringer er Sagen forløbet paa følgende Maade: Hans An- dersen er i Lænker bleven ført til Thinget. Her har Eske Bille anklaget ham, særlig for den ovenomtalte Sag angaaende et Pund Rug af Haarby Kirke og for at have taget imod Bestikkelser af Jens Svendsen i Saltofte, der skulde bøde to Øxen til Kongen. Da Kirkeværgen derpaa afsvor Sagen med Tolvmandssed og Hans Andersen selv tilstod sig skyldig i den sidstnævnte Forbrydelse, forlangte Eske Bille ham dømt efter Loven. Dommeren udnævnte derpaa 8 uvillige Mænd og bad dem «handtere Sagen saa, at der skete Eske Bille Ret paa Kongens Vegne og Hans Andersen ingen Uret, som de vilde være bekjendt for Gud og forsvare for Kongen*. Derpaa blev Hans Andersen dømt til Døden og strax hængt. ^) At denne Sag har sat Sindene i den stærkeste Bevæ- gelse, er klart. Og det maa betragtes som et Forsøg paa et Slags Retfærdiggj oreise, at Eske Bille kort efter fandt sig foranlediget til at kræve et Vidnesbyrd af Almuen om sin Embedsførelse. Dette skete paa Herredsthinget den 23de Maj 1 5 19, altsaa lige efter Hans Andersens Død. Det hed- der herom: «Han skjød sit Maal til Skjæls, hvorledes han havde skikket sig i Herredet med Kronens Bønder og Tje- nere og med den menige Almue, siden han først annammede Lenet og til denne Dag, og sagde: Kan nogen Mand, den ene eller den anden, skylde mig med Rette, at jeg har skattet eller forurettet ham saa meget som en Hvid, saa vil jeg give ham en Skilling igjen, inden jeg gaar af Thinget». Derpaa udnævntes en Stokkenævn af 24 Mænd, der gik ud og raadslog med andre Herredsmænd og derefter vid- nede, at Eske Bille havde skikket sig og faret med sine Ærinder i Herredet som en Dannemand og aldrig beskattet ') Baag Herredsthingsvidner af 6. Juni 1519 og 13. Avg. 1520. Top. Saml. p. Papir, Hagenskov 22 a og Bukkerup 2. 374 £SKE BILLE OG HANS ANDERSENS SLÆGT. nogen Mand med Urette for saa meget som en Hvid, saa længe han havde været deres Herredshøvding. Det samme vidnede hele den menige Herredsalmue, som var forsamlet paa Thinge.^) I den følgende Tid fik Eske Bille fuldt op at gjøre med at indkræve Bøderne for Hans Andersens Forbrydelse og for de Løfter og Eder, dennes Venner og Slægtninge havde indgaaet for ham. De sædvanlige Stævningsbreve udstedtes, men hele den for hine Tider egne vidtløftige Exekutionsproces med Inddrivelsen af Bøderne og selvfølgelige Hindringer og Lovtrække rier fra Modpartens Side trak Sagen i I^angdrag. Bøderne, som for Mededsmændene beløb sig til 150 Øxne, vare dog indbetate i Juli Maaned 15 20; men nu vægrede de sig ved at betale Procesomkostningerne, og selvfølgelig maatte der paa ny Stævninger og Indmaninger til for at bringe Sagen til Ende.^) Hovedmanden for Modstanden imod Eske Bille var Hans Andersens nære Slægtning, Bonden Hans Lunde, en Mand, der senere i Grevefejdens Tid skulde er- hverve sig et Navn som Folkefører, og han og hans Venner fremstode nu med Paastande om, at Hans Andersen var bleven uretfærdig dømt og henrettet. Vi kjende ikke til- strækkelig til Sagens Detailler til at kunne afgjøre med Vis- hed, hvem der deri havde Ret. Dog synes det, som om Eske Bille har gaaet for hurtig til Værks og muligvis ikke iagttaget alle Lovens Former. Det synes saaledes ret mærkeligt, at han har kunnet undgaa at lade Sagen komme for Kongens Retterthing, hvad Hans Andersen udtrykkelig siges at have forlangt. En anden Sag er det, at Hans An- dersens Forbrydelser utvivlsomt have været bevislige nok, og at Eske Bille for saa vidt har haft Retten paa sin Side. I alle Tilfælde maatte Eske Bille søge Forlig med sine Mod- ■) Ordret antort hos .Allen IV, i. S. 169. ^) Aktstykkerne herom findes i Top. Saml. p. Papir, Orig. V.g\. Missiver og Ann. f. nord. Oldkynd. 1853. ESKE RILLE OG HANS ANDERSENS SLÆGT. 3/5 standere, og det kom virkelig i Januar Maaned 1521 til en Sammenkomst mellem dem paa Baag Herredsthing, hvor et Stokkevidne erklærede, at Eske Bille paa den ene Side og Hans Lnnde og Hans Andersens øvrige Slægtninge vare blevne venlig og vel forligte om Hans Andersens Død, saa at det skulde være en evig død, aftalen Sag til evig Tid, ligervis som det aldrig gjort var. ^) Men næppe var Christiern II kommet hjem fra Sverig, før Sagen tog en anden Vending. Bønderne fandt som altid hos ham et villigt Øre, han underkjendte den over Hans Andersen fældede Dom, og den af ham nu fældede nye Dom gik ud paa, at Hans Andersens Lig skulde nedtages og be- graves i indviet Jord, og at Eske Bille og de otte Doms- mænd skulde bøde til Frænderne. Den 15de Maj 1521 mødtes derpaa begge Parter paa Landsthinget i Odense; men Bøndernes Fordringer vare saa høje, at Eske Bille ikke vilde gaa ind paa dem, og hans Tilbud atter bleve ikke modtagne af Hans Andersens Frænder. Sagen blev saa udsat i 3 Uger, inden hvilken Tid den skulde endelig afgjøres. -) Hans Andersens Slægtninge havde stillet de Fordringer, at Eske Bille skulde betale 2000 Mark og fire Stykker Leysk (Klæde fra Leyden), tilbagegive de Gaarde, som Hans An- dersen havde haft i Værge, udrede lOO Mark for hans Jordefærd, 6 Pund Vox, 6 Begængelser, b Kirkekor, sex Aarsmesser, hans Boeslod og tillige de Øxne og Sagefald, Eske havde afskattet Hans Andersens Forlovere. Eske Bille tilbød derimod lOO Mark Penge, 20 Øxne, 20 Mark Penge for hans Jordefærd, et Stykke Leysk, to Pund Vox, fire Kirkekor, to Begængelser, en Aarsmesse og hans Boeslod, samt lovede at ville yderligere gjøre, hvad gode Dannemænd tilsagde ham, og overhovedet fuldgjøre den Dom, Kongen ') Ann. f. nord. Oldkynd. 1853 S. 17—18. ^) Ann. f. nord. Oldkynd. 1853 S. 18—19. 3/6 KSKE BILLES BØDER FOR HANS ANDERSENS DØD. havde afsagt. Man ser heraf, at Eske Bille paa det givne Tidspunkt har maattet erkjende, at den over Hans Ander- sen fældede Dom var gaaet denne for nær, og at han var forpligtet til at give Bøder derfor. Der kan derfor heller ikke være nogen Tvivl om, at han virkelig har maattet be- tale en Del af disse Bøder, hvorom der ogsaa findes et enkelt Vidnesbyrd. ') Det synes endog, at man med Magt har villet tvinge ham til at betale de høje Bøder, der for- langtes af ham; thi han blev nødsaget til at ty til sin Slægt om Hjælp, og fra Anders Bille, der selv havde nydt godt af sin Families Bistand i et lignende Tilfælde, fik han ogsaa Tilsagn om Hjælp med Løfte om, at Anders selv vilde tale med sin Broder, sine Fættere og Svogre om at staa ham bi. -) Vi kunne imidlertid ikke gjøre Rede for Sagens Ud- gang; muligvis er den blevet trukken i Langdrag; det ser endog ud til, at der har været en Fejde mellem Eske og Bønderne, og at den første har været truet paa Livet. ^) Den følgende Tids store politiske Begivenheder forandrede imid- lertid Forholdene til Eskes Fordel. Thi der findes en Er- klæring af 23de April 1526, udstedt af 5 fynske Adelsmænd, hvori de udtale, at Kong Christiern i Overværelse af flere Medlemmer af Rigsraadet havde afsagt den Dom, at Eske Bille skulde være «kvit og aarsage» for Hans Andersens Død. *) Men hvornaar denne Dom er afsagt og hvorledes dens Ordlyd har været, vides ikke. Paludan -Muller, der har gjort hele denne Strid til Gjenstand for en særdeles skarpsindig Undersøgelse, formoder, at Eske Bille «i Kongens højeste Nød 1523 har faaet Sagen oprippet og da bevirket en tumultuarisk Erklæring, at han ikke havde forset sig. »^) Midt under denne Strid havde Kongen imidlertid ført ') Vedel Simonsen, Hagenskov S. 31. ^) Ann. f. nord. Oldkynd. 1853 S. 21. ^) Se nedenfor S. 379 *) Ann. f. nord. Oldkynd. 1S53 S. 15—16. *) Ibid. S. 21. ESKE BILLE FJÆRNES FRA HAGKNSKOV. 377 et alvorligt Slag imod Eske Bille. Herom har denne selv givet følgende Oplysning faa Maaneder efter Kongens Flugt, da han fremtraadte for Rigsraadet og erklærede, '. Derimod vare Klinteskov og Hovedskov ved Ulfs- hale «ved deres Velmagt« og de Skove i «Fellighs», som Mogens Gøye for 6 Aar siden havde skiftet ind til Kronen, betydelig forbedrede. ^) Anders Billes Virksomhed paa Møn har hos alle Historie- skrivere fundet stor Berømmelse, og med Rette Hans tapre Forsvar af Stege mod Liibeckernes Angreb 1511, hans Om- sorg for Stege Slots Befæstning-), hans Varetagelse af Bor- gernes og Bøndernes Interesse gennem Erhvervelse af Konge- breve til Fordel for deres Handel og Næring, endelig en skrap Ov'crholdelse af Lov og Ret har sikret ham et Ry for Kraft og Dygtighed, som ikke er ufortjent. Det kunde dog ikke undgaaes, at der ogsaa opstod Misfornøjelse imod ham især hos Borgerne i Stege, og denne skulde senere i Greve- fejden faa et for ham meget føleligt Udslag. Han havde jævnlig Retstrætter med snart en, snart en anden af Borgerne, dels om Retten til Gaarde, hvori han havde erhvervet sig Pant, dels om Vold og Overlast, som hans Svende skulde have udøvet. 1509 klages der saaledes over, at han havde ladet sine Svende drage en Mand med Vold og Magt ud af Kirken, og det følgende Aar synes der at have været Mytteri blandt Borgerne i Stege, hvis Borgemester fik Ordre ') Synsforretningen er dat. Stege, 7. April 1505. Or. i Top. S. p. Pap. Stege 3 b. ^) 1 5 10 lod han bygge en Vold omkring Stege Slot. Kgbrev til Bøn- derne paa Møn, 25. Maj 15 10. Top. S. p. Pap. Stege 8. 390 ANDERS BILLE PAA STEGE. til at møde og staa til Ansvar for Kongen.^) Dog faar man i det hele Indtryk af, at Anders Bille har forstaaet at skifte Ret og Skjel lige, naar han blot ikke selv var Part i og havde Interesse i Sagen; thi i saa Tilfælde var han ikke let at komme til Rette med. Jævnlig træffer man Breve, hvori vedkommende give Anders Bille Pant i deres Ejendomme mod Forpligtelse til at overlade ham disse, hvis Pante- summen ikke skulde være tilbagebetalt 14 Dage efter den fastsatte Termin -). Ja der findes endog et Exempel paa, at en af hans Jævnbyrdige, Adelsmanden Ejler Bryske til Dallund, maatte love at betale den ham laante Sum med det dobbelte Beløb, hvis ikke Laanet var tilbage- betalt paa den fastsatte Forfaldsdag. Ejler Bryske indbe- rettede Sagen til Kongen, hvorover Anders Bille følte sig hojlig krænket.'^) En ganske karakteristisk Sag er følgende. Kronbonden og Skovfogden Jens Hvid af Hjelm (Damsholte Sogn paa Møn) var bleven sat i Stege Taarn, fordi han havde solgt af Kronens Skove (Grønved) 180 Læs grøn Bøg til egen Fordel. Hans Slægtninge tillige med to Borgemestre i Stege mødte den 19de Januar 15 17 i Slottets Borgestue og bad Anders Bille om at give Jens Hvid sit Venskab igjen. Efterat denne var hentet ned fra Taarnet, bad alle Hr. Anders om «for Guds Skyld » at tage af hans Gods og Penge for denne hans Forseelse; men Hr. Anders svarede nej, «han vilde ikke tage hans Gods eller give ham sit Ven- skab, at man ikke skulde sige, at han vilde beskatte Jens Hvid Penge af med Jern eller Taarnet»; Sagen vilde han bringe ind for Kongen, for Lands- eller Herredsthinget, hvor ') Dok. af 8. Juni 1509. Or. i Top. S. p. Pap. Stege 80. Kgebrev af 21. Marts 15TO til Anders Bille. Ibid. Stege 45. ') Markvard Skades Forpligtelsesbrev t. Anders Bille, Stege, 10. Sept. 15 1 5. Or. i D. Ad. Br. 5. 30. ^) Ejler Bryskes Gjældsbrev t. Anders Bille, Kbhvn., 22. Juli 15 15. Or. i D. Ad. Br. 11. 92. Anders Bille t. Chr. II. 11. Nov. 1515. D. Saml. 76 a. ANDKRS BILLE PAA STEGE. 391 Jens Hvid helst vilde møde, og dér skulde han tiltales for ulovlig Skovhugst. «Da bad Jens Hvid atter meget for sig og lovede at tjene Hr. Anders bestandig, om han fik beholde Livet, og de andre bad med ham». Nu gav Anders Bille efter og forlangte i Erstatning et Stykke sort «Leydisk» (Klæde fra Leyden) og 24 lødige Mark, de andre bød ham Klædet og 20 lødige Mark. Efter nogen Prutten enedes man da om, at Jens Hvid skulde betale Klædet og 22 Mark. Nogle Maaneder efter bevidnede Jens Hvid, at Kontrakten var sluttet med hans fri Vilje og Samtykke for ikke at komme til at staa til Rette for ulovlig Skovhugst, og han forpligtede sig til aldrig at tiltale Hr. Anders for samme Penge og Klæde, da han havde betalt det for sin Brødes Skyld. 1) P'ra en mere uegennyttig Side viste Anders Bille sig ligeoverfor nogle jydske Fiskere, som imod Forpligtelse til at betale Baadepenge havde Ret til at sælge deres F'isk ved «Judelejet» udenfor Brynnehøje Fiskerleje, men som af en eller anden Grund vare blevne fornærmede paa Anders Bille og ikke vilde betale deres Baadepenge, men lovede, «at han skulde fange blodige Negle derover ». Da Jyderne endelig gik i sig selv og betalte Pengene, tilgav Anders Bille dem og erklærede sig fuldkommen tilfreds.-) 1 5 10 og 1522 blev Møn haardt hjemsøgt af Liibeckerne, der hærjede og plyndrede Landet saa grundigt, at Befolk- ningen ikke kunde udrede Skatter og Afgifter. Der fandtes paa Møn 15 19 c. 550 Bondefamilier, der vare i Stand til at betale den i Løbet af 15 18 inddrevne Fetalieskat. ^) Men tre Aar efter klagede Borgemestre og Raad i Stege til Kongen over, at de vare saa « udtærede », at de ikke kunde underholde de 350 Landsknægte, som han havde lagt der i ') Or. i Top. S. p. Pap. Stege 13 og 14. ^) Stege Bythingsvidne of i. Oktbr. 15 14. Or. i Top. S. p. Pap. Møn i. ^) D. Ad. Br. 5. 41, jvfr. Allen III, i. S. 10 og 362. 392 ANDERS BILLES POLITISKE VIRKSOMHED. Byen; thi, sige de, «der kom ingen Torvedag ^/2 Pd. Korn paa Markedet, fordi Landet er mere end Halvdelen brændt af Fjender og Skalke, og Almuen har intet fanget til Fiskeri, som de kunde have at bjærge sig med; mange ere nu saa forarmede, at de ville rømme af Byen for Armod.* ^) Selv- følgelig havde Anders Bille ogsaa lidt et stort Tab, især da Bønderne ikke vare i Stand til at udrede deres Afgifter. I sin Beretning til Kongen fortæller han, at han nu kun har i Kornrente 2 Læster Byg til Slottet, at der er brændt for ham over 500 Mark Rente der paa Landet, og at mange af Bønderne ere bortrømte, saa at Lenet først sent vil kunne komme til Kræfter. Han ønskede derfor, at Kongen skulde forlene ham med Baarse Herred i Sjælland; men Christiern II, som dog den Gang søgte at imødekomme saa mange af sine Tilhængere som muligt, da Oproret i Jylland var udbrudt, vilde kun indrømme ham Lenet kvit og frit saa længe, indtil Anders Bille atter havde oprettet sin Skade. Fndnu efter Kongens Bortrejse fra Kjøbenhavn indsendte Anders Bille en ny Opfordring til Christiern II om at imødekomme hans Ønske, skjønt naturligvis nu uden Virkning. -) Anders Bille var en Mand, der stadig forstod at henlede Opmærksomheden paa sig. Fra hans første Optræden i Krigen 1502, da Otto Rud anklagede ham for Fejghed, og lige til Grevefejdens Tid, da hans Navn var paa alles Læber, foreligger der en Række af Vidnesbyrd om hans Deltagelse i Tidens store Begivenheder. I sin Ungdom vandt han sig et Navn som Kriger, senere udmærkede han sig som en snild og hensynsløs Diplomat. Med Chri.stiern II stod han paa en venskabelig Fod, og der foreligger ikke fra Kongens Side et eneste Skridt mod ham, der kunde tyde hen paa Misfor- ^) Or. i Top. S. p. Pap. Møn 2. ^) Chr. II. t. Anders Bille, Kbhvn. 4. April 1523. Or. i Top. S. p. Pap. Stege 20. Christiern Winter, kgl. Sekretær, t. A. B., Kbhvn. 12. April 1523. Saml. Chr. II. 50. 3. Anders Bille t. Chr. II., Kbhvn. 30. April 1523. Top. S. p. Pap. Møn 3. ANDERS BILLES POLITISKE VIRKSOMHED. 393 nøjeise med hans Virksomhed, saaledes som med Eske og Hans Billes. Ved Kroningen i Kjøbenhavn den ilte Juni 1 5 14 eller muligvis i Oslo (29de Juli samme Aar) blev han slaaet til Ridder.^) Han deltog i Toget til Sverig 15 18 og var en af de Underhandlere, som med Sten Sture afsluttede Vaabenstilstanden den 12te September. Derimod deltog han ikke i det store Tog 1520; han hørte til de Lensmænd, som fik Befaling til at blive hjemme og værge Landet mod mulige Angreb fra Liibeckerne. Han var tilligemed Eske Bille blandt Forloverne for de store Laan paa 17,200 Mark og 39,000 Mark lybsk, som Christiern II i Januar 13 19 og 1520 lod optage hos en Del slesvigske og holstenske Adels- mænd. Da Kongen aldrig tilbagebetalte Laanet, kom Anders og Eske i en vanskelig Stilling lige overfor Laanyderne, som senere skal omtales.'-^) Man har udtalt den Formodning, at Anders Bille skulde være bleven optaget i Rigsraadet af Christiern II. Som Be- vis herfor anfores et af Kongen den lode August udstedt Brev, hvori han kaldes «vor Mand, Raad og Embedsmand paa Stege».^) Beviset taber dog en Del af sin Betydning derved, at Brevet ikke er udstedt til Anders Bille, men til Indbyggerne paa Møn, som faa Befaling til at indlevere deres Skatter og Afgifter til Hr. A. B., vor Mand og Raad etc. ^) Betegnelsen forekommer inden i Brevet og ikke som Udskrift, hvilket sidste vilde have haft nogen, dog ikke af- gjørende Betydning. Det svækkes ogsaa af den Omstæn- dighed, at der saa vel fra Aaret 1522 efter lode August, '} Endnu i Breve udstedte i Kjbhvn. i. Juli 1 5 14 benævnes han velbyrdig- Svend; fra den følgende Tid indtil 4. Febr. 1515 foreligger der intet Brev til A. B., men 1 ét sidstnævnte Dag udstedt Brev kaldes han Hr. A. B. ^) Allen III, 1. S. 8 — 10. Heise, Fam. Rosenkranlz, Diplom. S. 44. ^) Bricka i Hist. Tidsskrift 4. R. V. 52 fl", jvfr. Heises Modbemærkning smstds. 5. R. I. 553. *) Or. i Rigsark. Top. S. p. Pap. Stege 53. 394 ANDERS BILLE OG NIELS HACKS ARVINGER. som fra den første Halvdel af Aaret 1523 findes talrige saa vel af Christiern II. og Frederik I. som af kongelige Sekre- tærer og selve Rigsraadet udstedte Breve til Anders Bille, hvori han kun benævnes « Embedsmand paa Stege ».^) Særlig ere Breve fra Rigsraadsmedlemmerne i Juni 1523 af afgjørende Betydning; disse vilde utvivlsomt ikke have undladt at kalde ham Raad, hvis han allerede af Christiern II. var bleven udnævnt dertil. -) Vi maa saaledes antage, at han først er kommet ind i Raadet i Frederik I. 's Tid, og vi skulle senere fremstille, under hvilke Omstændigheder og paa hvilken Tid dette er sket. Paa Valgrigsdagen i Kjøbenhavn Juli 15 13 lykkedes det Anders Bille at komme til Forlig med Niels Hacks Arvinger angaaende Sonen for Drabet. ^) I Følge Loven vare Drabs- mandens Slægtninge forpligtede til at udrede de to Tredje- dele af Bøden, og det var derfor naturligt, at disse forhand- lede og aftalte Bødens Størrelse med den Dræbtes Slægt. Vi finde derfor ogsaa Repræsentanterne for de 3 Grene af Billeslægten tillige med Repræsentanter for de paa Kvinde- linjen beslægtede Familier afgjøre Sagen paa Anders Billes Vegne med Henrik Krummedige, Knud Gøye og Anders Hack, den Dræbtes Søn og nærmeste Frænder. Det er sandsynligvis Henrik Krummedige, der paa disses Vegne har ledet Forhandlingerne, og ham skyldes det utvivlsomt, at Bøden blev skruet op til en Størrelse, hvortil der ikke ') Saaledes af 4. og 12. April 1523 fra Chr. II. og Sekretæren Christiern Winter, Top. S. p. Pap. Stege 20, Saral. Chr. II. 50. 3, og af I. og 4. Juni 1523 fra PVederik I. Rigsark. D. Kg. Hist. 10. 39, 34 og 43- ^) Breve af i. og 4. Juni fra 5 Rigsraader (Ove og Hans Bille, Tyge Krabbe, Knud Henriksen og Lavrids Skinkel) t. A. Bille »nobili viro ae strenuo militi, cognato et amico nostro sincerrimo». D. Ad. Br. 5. 44 — 45i samt et Brev fra Ove Bille af 10. Juni 1523 med samme Ud- skrift. Ny kgl. Saml. 1301 e Fol. ^) Om Drabet se ovenfor S. 309 — 10. AN'DERS BILLE OG NIELS HACKS ARVINGER. 395 kjendes Mage i vor Historie. Den 26de Juli 15 13 tilsagde Sten Bille, Niels Høg, Tyge Krabbe, Axel Brahe, Hans Bille, Knud Bille, Johan Oxe og Holger Gregersen Ulfstand de ovennævnte tre Mænd, paa Anders Billes Vegne, i «Bod, Wander og Høffskhed for ærlig og velbyrdig Mand Niels Hacks Død», 3500 Mark i tre Terminer, den sidste Mikkels- dag 1 5 14, endvidere 3 Læster Korn Jordegods, «som godt er for sit Landgilde*, og i « Høviskhed* et Klenodie til en Værdi, som skulde bestemmes af 6 Venner paa hver Side. Denne Sum forpligtede de sig og Arvinger til at indbetale til de fastsatte Terminer. ^) De 3,500 Mark repræsentere en Værdi af 7000 Tdr. Rug, som dengang betaltes med 8 o Tønden. Ved 3 Læster Korn Jordegods, som godt er for sit Landgilde, forstaas 3 Gange 288 Skæpper Uds?rdshartkorn, beregnet paa den sædvanlige Maade, at der for hver Skæppe Landgilde, Bon- den har at svare, skal leveres ham 3 Skæpper Kornsæds- Land. Altsaa skulde Anders Bille udlægge saa meget Jordegods, som ydede 1 Læst = 288 Skæpper Landgilde- korn, d. e. efter skaansk og sjællandsk Maal, Tønden å 6 Skæpper, = 48 Tdr. hart Landgildekorn. Og det skulde være bebygget, ikke øde Bondegods i fuld Drift, saa at det virkelig kunde svare den Landgilde, hvortil det taxeredes. Klenodiet vurderedes til en Sum af lOO ungerske Gylden, o : 200 Lod Sølv. Som det af Brevet fremgaar, forpligtede Brevudstederne sig og Arvinger til at udbetale hele Summen paa Anders Billes Vegne. Efter Loven skulde han, som ovenfor omtalt, have betalt en Tredjedel, forinden Slægtningene fuldgjorde deres F"orpligtelse. Har han gjort dette, saa maatte oven- nævnte Bøde forhøjes med en Tredjedel; men dette er ikke Tilfældet, og det synes virkelig, at der her har foreligget et Tilfælde, hvor Slægten har været forpligtet til at udrede ') Danske Mag. 3. Række II. 148. 396 ANDERS BILLE OG NIELS HACKS ARVINGER. hele Bøden. Der findes nemlig en Fortegnelse, udarbejdet af Anders Bille selv, over alle Bidragyderne med Angivelse af, hvad hver enkelt havde tilsagt ham at udrede. Paa denne Liste staar Farbroderen Sten og Anders' Søster Karine opførte med de største Beløb, henholdsvis 250 og 200 Mark, dernæst Broderen Hans samt den afdøde Broder Torbens Børn med ^ -2 Læst Korn hver. Derefter følge Fætrene (Kansleren Ove Bille med 180 Mark, Knud Bille, Johan og Torben Oxe samt Tyge Krabbe og Lavrids Grubbe med 150 Mark hver). De øvrige Slægtninge opføres med Summer, der variere mellem 100 og 50 Mark. Hele den indkomne Sum beløber sig til 3,130 Mark, 1 Læst Korn og 3 Pd. Korn. Men desuden har Anders Bille med sin sædvanlige Omsigt optegnet Navnene paa dem, der nok havde lovet ham Bidrag, men ikke opfyldt deres Forpligtelse. Det ses saa- ledes, at Slægten har skullet udrede hele Summen, som er bleven paalignet den, men at Anders Bille har maattet staa inde for Betalingen og har udredet de resterende Summer, der løb op til 370 Mark og Klenodiet. Det sidste vides han at have udredet med 100 ungerske Gylden i534 til Holger Ulfstand, der var gift med Lene Hacksdatter. Man faar herved Indtrykket af, at Drabet paa Niels Hack har været en Handling, der betragtedes som vedkommende hele Slægten, muligvis en Hævn, i alle Tilfælde en Gjærning, som ikke tyngede Anders Billes Samvittighed eller berøvede ham Slægtens Venskab og Agtelse. ^) De to første Udbetalinger skete i betimelig Tid; deri- mod bleve de resterende Summer først udbetalte 15 18 og 1 5 19, hvad der selvfølgelig fremkaldte Misfornøjelse og sta- dige Manebreve. Henrik Krummedige viste sig ganske medgjørlig; han frasagde sig senere P'ormynderskabet for de umyndige Børn. Anders Hack var derimod meget utaal- modig og lod ingen Lejlighed gaa forbi til at minde Anders ') Lisien findes i Rigsark. Personalhist. Samling. Bille. AXDERS BILLE OG PREDRJØRN PODERUSK. 39/ Bille om hans Forpligtelse. I Januar Maaned 15 19 kunde endelig Anders i^ille se hele denne besværlige Sag endt; den 9de Januar overleverede han alle Kvitteringerne for de udgivne Penge til Anders Hack, der igjen udstedte en Er- klæring til Anders Bille om, at de 3,500 Mark vare «fuld- gjorte» i alle Maader. ^) Allerede den iste Juli 15 14 havde Anders Bille faaet Kvittering for Udleveringen af 3 Læster Korn i Skaane-); da Henrik Krummedige og Anders Hack imidlertid klagede over, at «de ikke vare saa gode, som de burde være», tilbød Anders Bille at lade Sagen afgjore af fælles Venner. Naar Johan Bjørnsen af Nielstrup blandt Bidragyderne staar opført med 3 Pd. Korn, er dette maaske det Beløb, som. Anders Bille har maattet udrede, for at Jorde- godset kunde være «saa godt, som det burde være».^) Anders Billes Ægteskab med Pernille Olufsdatter Krog- nos fejredes, som ovenfor omtalt, paa Stegehus den 3dje Decbr. 150S. Aaret efter giftede hans Svigermoder sig med Hr. Predbjorn Podebusk til Vosborg i Jylland, en stridbar og rænkefuld, men klog og dristig Herre, der kom til at spille en vigtig Rolle i Danmarks Historie som en af Hovedmæn- dene for Oprøret mod Christiern II. Med Anders Billes Fader havde han i sin Tid fort en haardnakket og hensynsløs Strid om Ringe Mølle i Fyn, der endog havde udartet til Haandgribeligheder, og det varede heller ikke længe, inden han og Anders Bille ragede uklar med hinanden. Allerede ') Danske Mag. 3. R. II. 148 — 49. Anders Hr.cks Erklæring i Rigsark. Reg. 69, Adelen i Danmark, Bille 4. ") Orig. i Rigsark. Sverig, Reg. 51. Skaanske uvisse Gaarde og Gods. 44. ') Brevvexling mellem Anders Bille og Henrik Krummedige i D. Ad. Br. 36. 78 — 80. Conc. til Johan Bjørnsens Brev til Anders Bille, dat. første Lørdag i Faste, uden Aar, hvori han erklærer at være A. B. dette Beløb »pligtig paa Kjøns Vegne til Hjælp og Trøst for den store Skade, som lir. Anders udi kom desværre for Kiels Hacks Død». D. Ad. Br. 5. 6. 398 ANDERS BILLE OG PREDBJØRN PODEBUSK. i Sommeren 1509 har der været et Sammenstød imellem dem^). 151 1 tiltalte Predbjørn Podebusk Anders Bille paa Lunde Landsthing og- forlangte, at han skulde udlevere Mar- kie Gaard og Gods, hvilket hans Svigermoder kun havde givet ham «som et venligt Laan til en Tid». Anders Bille mødte ikke selv, men hans Fuldmægtig Hans Mogensen, Vikar i Kjøbenhavn, fremlagde en kongelig Vidisse af et Brev, hvorved Fru Ane Gyldenstjerne forlenede ham med Markie Gaard og Gods i Skaane for Livstid. Landsdom- meren, Hr. Sten Bille, og de øvrige Dommere erklærede, at Sagen «for Tvivlsmaals Skyld » burde indankes for Kon- gen. -) Sagens Udfald var vistnok til Gunst for Anders Bille, der i alt Fald 15 13 besad Gaarden^). Men det følgende Aar kom det til et Forlig, hvorved Predbjørn Podebusk paa sin Hustrus Vegne udlagde Anders Bille en Del Gods i Skaane, som denne skulde beholde for Livstid uden Afgift, «og,» hedder det, «skal fornævnte Gaards og Godses Rente aldrig regnes Anders Bille eller Arvinger udi noget Skifte eller Opbebærelse til denne Dag og ej hvad han deraf op- bærendes vorder i hans Livstid, for den Vilje og Kjærlighed han beviste os, da han oplod os det Brev, min Hustru havde givet ham paa Markie Gaard og Gods, som hun ham givet havde, før han hendes Datter i Senge fik.»^) Gyldigheden af denne Overdragelse vilde Fru Anes Arvinger senere ikke anerkjende, fordi de ikke havde givet deres Samtykke dertil og Predbjørn Podebusk som sin Hustrus Lavværge havde handlet paa egen Haand. En kongelig Retterthingsdom af ') Kgbrev til Anders Bille af 29. Juli 1509; han faar Tilladelse til at for- lade Stege for at besøge det Møde med Hr. Predbjørn Podebusk. Or. i Top. S. p. Pap. Stege 5. *) hunde Landsthings Dom af 10. Maj 151 1. Or. i D. Ad. Br. 51. 48. ') Stege Bythings Vidne af 8. Avg. 15 13 om en Tyv, der havde stjaalet 35 Mark fra Anders Bille paa dennes Gaard Markie. Or. i Top. S. p. Pap. Stege 10. *) Dok. af 29. Juni 15 14. Kopi i D. Ad. Br. 51. 83. STEN BILLE TIL ALLINDE. 399 5te Avgust 1545 kjendte dog Livsbrevet ved Magt, fordi Fru Ane selv havde forlenet ham dermed og tillige havde overlevet sin anden Husbond ^) Ved Skiftet efter Fru Pernilles Fader, som afholdtes paa Bollerup den 19de Maj 15 15, tilfaldt Krapperup Gaard og Gods, der vurderedes til 2 Læster Korn, de to Søstre Pernille og Jfr. Ane Olufsdatter -). Da denne 15 17 giftede sig med sin Stedbroder, Klavs Podebusk, mageskiftede Anders Bille sin Hustrus Part i Krapperup mod tilsvarende Gods i Skaane ^). Foruden denne Part havde han faaet andre be- tydelige Ejendomme i de skaanske Provinser, ^) og da han tiUige efter sin Fader havde arvet Gods i denne Landsdel, kunde han ogsaa henregnes til Skaanes betydeligere Gods- ejere. Dog søgte han ikke her som paa Sjælland at samle et større Godskomplex. 5- Sten Bille til Allinde og Lyngsgaard. Landsdommer i Skaane. (c. 1446 — c. 1520.) Sten Bille, Torben Billes og Fru Sidsel Lunges yngste Søn, overlevede alle sine Søskende. Han var født c. 1446 og bar foruden Navnet Sten ogsaa Navnet Basse efter sin Mormoders Broder, Hr. Sten Basse. °) I Anvendelsen af disse Navne var han meget inkonsekvent. I det første Dokument, hvori hans Navn optræder (1469), kaldes han ^) Brasch, Bregentved S. 126 — 27. ') Ibid S. 117. ') Mageskiftebrevet dat. Kbhvn. 26. April 15 18. Afskr. i Ny kgk Saml. 1 30 1 e. Fol. *) 15 12 afholdtes Skifte i Lund mellem Predbjørn Podebusk, Tyge Brahe, og Anders Bille efter Oluf Stisens første Hustru, Fru Gertrud, dennes Søn Hr. Knud Trudsen Hase samt Jfr. Ingeborg Olufsdatter og Stig Olsen. Or. i Skaanske Jordebøger 96 a. i. ^) Se ovfr. S. 179 og S. 242. 400 STEN BILLE TIL ALLINDE. « Basse Bille >\ men 3 Aar efter kalder han sig i Dokumenter, udstedte samme Dag, baade Sten og Basse Bille. Ja saa usikker er Betegnelsen, at man endog i samme Brev kan finde begge Navne. ^) Endelig fremtræder som en tredje Variant Navnet Sten Basse-), som, hvis Sagnet om Navnets Adoption efter gamle Hr. Sten Basse er sandt, utvivlsomt maa være den rette Betegnelse Men denne er yderst .sjældent anvendt, og ligesom for at berove den al Betydning, har Hr. Sten i sit Segl Navnet Sten Bille. Efter 1487 ere de to Basse- Varianter konsekvent bortkastede, og fra nu af fore- kommer kun Navnet Sten Bille. Lyskander har i sit Rim- værk vidtløftig dvælet ved Hr Stens Snildhed ved at bevare Billle-Navnet: "Tir. Sten hed hånd, en Bille goud, Som Basse Bille sig kalde loud, De Bille til gaffn og goude. Hans Morfader^) vaar en Basse from, Den slegt vaar wde og moxen om, Saa nødigt lod de den falde; Thi bunde de met Hr. Sten en pagt, Sit mørne folck til ære oc agt Skulle hånd sig en Basse kalde. Min Billelig æth (suared hånd der paa) Den vil ieg ingenlund stande fra, Der lil kand ingen mig trenge. Det Billelig woben oc ferne skiold Del fører ieg som en ridder bold Aidt til min ydderste ende. Dog vil ieg ære mit mørne bloud Oc føre det naffn som en ridder goud Oc lade mig Basse kalde. Der paa gaffue de hannem guld oc søU, Arffue oc eye oc breffue der til, Det monne ham vel befalde. ') Rigsark. Voss. Horns Herred 66. ^) Kolderup Rosenvinge, GI. danske Domme I. 20 og flere Steder. ') Heri fejler L., det var hans Moders Morbroder. STEN BILLE TIL ALLINDE. 40I Hånd tog det naufifn '), lod wobenet staa, Oc altid derefter sig skriffue laa : Sten Bille, som kaldes Basse. Oc fulde saa ferne oc mørne æth; Men Hille naffn blev aldrig forgæth, Hånd kunde det listelig passe. »^) Men Ly.skander har dog ikke kjendt Sagens rette Sammenhæng, naar han siger, at Hr. Sten altid skrev sig Sten Bille, som kaldes Basse, og lod sig nøje med at føre Billevaabnet; i Virkeligheden har han aldrig benyttet denne Navnebetegnelse, og Bassenavnet forsvinder længe for hans Død uden anden rimelig Grund end den, at han hverken har haft Lyst eller F'orpligtelse til at benytte det. Sten Bille fik ved Skiftet 1492 Allindemagle^j Hoved- gaard med tilliggende Gods i Sognet og en Del spredt- liggende Gods i Sjælland, Fyn og Skaane. Men allerede langt tidligere havde han mageskiftet sine Parter i de andre Hovedgaarde, Svanholm og Søholm, med sine Brødre mod disses Parter i Allindeinagle. Lignende Transaktioner har han efter al Sandsynlighed truffet med Søstrene, og 1492 maa han antages at have været Enebesidder af Slægtens gamle Hovedgaard. I nogle Aar skriver han sig til Krapperup^) i Skaane, hvori han havde Part ved sit Giftermaal med Eline Krognos. Med denne sin første Hustru havde han 6 Børn, som alle døde tidlig, men hvoraf nogle dog maa have overlevet Moderen, der var død før 1477, siden Sten Bille kunde tage Arv og Lod efter sin Hustru. I Skiftet efter Stig Olufsen Krognos fik han udbetalt 1000 rh. Gylden for sine Parter i ') En Variant har vislnok rigtigere go ud s. ^) Klavs Lyskander, Billeslægtens Rimkrønike, udg. af H F. Rørdam, S. 13—14- ■*) Saaledes kaldes den i Skiftebrevet, men ellers sædvanlig kun Allinde. *) Saaledes '^ s 1476, efter en Orig. i Gavnø Arkiv, og ^' s 1477, Langebeks Diplomatår. I. 26 402 STEN BILLE TIL ALLINDE OG LYNGSGAARD. Hovedgaardene og udlagt betydeligt Gods i Skaane. I Modsætning til Broderen Bent synes han at have staaet paa en fortrolig Fod med sin afdøde Hustrus Moder og Broder, og heri maa vel Grunden søges til, at han bosatte sig i Skaane, hvor han omtrent 1490 blev forlenet med Gladsaxe Len,^) og hvor han ved Arv, Kjøb og Mageskifte samlede et større Godskomplex, hvoraf han oprettede Hovedgaarden Lyngsgaard. Iblandt de ham udlagte Gaarde efter Stig Olufsen forekommer ogsaa en Gaard, Longsgaarden kaldet, som i Afgift ydede i Td. Smør, og hvortil han henlagde Gods, saa at han fra 1510 næsten udenlukkende skriver sig til Lyngsgaard"). Her har han formodentlig opslaaet sin Bolig, efterat han 1504 havde fratraadt Gladsaxe Len. Til Skaane er hele hans Virksomhed knyttet; fra c. 1495 beklæder han her Embedet som Landsdommer, hvilket han vides at have bestyret lige til 15 16, da han, sandsynlig- vis paa Grund af Alderdom, resignerede dette Embede^). Forinden han modtog dette hæderlige Hverv, havde han gjort sig bekjendt som Lovkyndig, da han i Sommeren 1492 sendtes til Gulland for i Forening med Rigshovmesteren Povl Laxmand, Biskop Niels Glob i Viborg og den ansete Rigsraad Niels Høg at stifte Forlig mellem Lensmanden Jens Holgersen og Almuen paa Gulland. Ved samme Lej- lighed stadfæstede, gjennemsaa og forbedrede Udsendingene ') 8. Juni 1490 skriver han sig til Ciladsaxe, da han mægler Forlig mellem Abbeden i Tommerup Kloster og Fru Ingeborg Holgersdatter. Rigsark. Reg. 51. (Registranten S. 495.) *) 8. April 1 5 10 i Mageskiftebrevet med Brodersønnerne paa Svanholm. Rigsark. Voss. Sømme Hrd. 2. ^) Allerede 18. Januar 1494 fungerer han paa Lunde Landsthing paa Landsthingsdommerens Vegne. Registr. t. Reg. 5'i ^- 37- Som Landsthingsdommer nævnes han første Gang 26. Octobr. 1496 (Wege- ner, Abrahamstrup S. 41 — 42), sidste Gang 6. Marts 1516 (Suhm, Nye Saml. II. 3, S. 154). STEN BILLES POLITISKE VIRKSOMHED. 4O3 den gamle Gullands Lov ^). Den af Sendebudene afgivne Beretning vidner om megen Retfærdighedsfølelse og billig Hensyntagen til Almuens Klager over den haarde Lensmand, hvad der vel ogsaa var en politisk Nødvendighed, da Sten Sture og Iver Axelsøn paa hin Tid kastede lystne Blikke efter den rige 0, og mange Gullændere sagdes at staa i hemmelig Forbindelse med Svenskerne. Sten Billes Ry for Upartiskhed og Maadehold berettiger til at antage, at han har haft en væsentlig Del i det heldige Udfald af denne Mægling. De samme Egenskaber kom han til at lægge for Dagen dels i sin Virksomhed som Lands- dommer, hvorom der foreligger talrige Vidnesbyrd, dels i de næsten utallige Forhandlinger, som det blev hans Lod at føre med de Svenske. Ved Kroningen 1483 var han blevet Ridder, og faa Aar efter — i alle Tilfælde før 1489 -) — blev han optaget i Rigsraadet. F'ra Aaret 1498 indtager han den første Plads blandt Rigsraaderne efter Rigshov- mesteren og Marsken. Hans Navn savnes ikke i noget offent- ligt Aktstykke fra hin Tid; at fremstille hans politiske Virk- somhed vilde derfor blive det samme som atter at skildre Hovedtrækkene i Kong Hans's bevægede Liv. Vi henvise derfor til den ovenfor givne Fremstilling, hvor Sten Billes Virksomhed jævnlig er berørt, og indskrænke os til her kun at fremhæve et enkelt Træk. Det er den Maadeholdets og Billighedens Tone, som gaar igjennem de af ham eller i Forening med ham udstedte Breve, hvad enten han opfordrer det svenske Rigsraad til ikke at gjøre Opstand mod Kong Hans, førend de have indanket deres Sag for alle tre Rigers Raad, eller han opfordrer Kong Hans til at imødekomme ') Om denne Sendelse jvfr. Danske Mag. 3. R. III. loi — 103, Strelov, Den Guthilandiska Cronica S. 236 — 39 og Schlyter, Corpus jucis Sueo- Gotor. aniiqvi VII. 219 — 27. ^) Schafers Hanserecesse II. Nr. 285. 26* 404 STEN BILLE TIL ALLINDE. de Svenskes billige Fordringer, «paa det at Brøsten skulde jo ej findes hos os, at Recessen skal jo fuldgjøres.» \) Vi møde her et Grundtræk i hans Karakter, som gjør ham til en af sin Slægts nobleste Personligheder. I det lange Tids- rum, i hvilket vi træffe hans Navn i Tidens Historie (c. 1466 — 1520), finde vi ikke et eneste Spor af de mindre heldige Egenskaber, der klæbe ved saa mange af hans Samtidige, — Gridskhed efter Gods og Guld, Haardhed imod Under- ordnede, Voldsomhed i Optræden og, sidst men ikke mindst, Trættekjærhed. Og dog gaar hans Liv ikke stille og ube- mærket hen; mere end maaske nogen anden af sin Slægt før ham har han deltaget i og følt sig hendraget til politisk og anden offentlig Virksomhed. Som ældste Repræsentant for sin Slægt formaar han at hævde og bevare den dermed følgende Anseelse, og hans Betydning som kyndig Retslærd, erfaren Politiker og retfærdig, upartisk Haandhæver af Lov og Ret gjør ham skikket til at optræde som Mægler og Raad- giver i vanskelige Sager. Hans Liv frembyder vel intet af de drastiske Optrin, hvorpaa hans Samtidiges Liv er saa rigt, men til Gjengjæld hviler der et Skjær af overlegen Dyg- tighed og uplettet Hæderlighed over det. Det var kun et ringe Vederlag for ydede Tjenester, naar Christiern II. 15 14 skjænkede ham Byskatten i Lund for 10 Aar og 15 17 for- lenede ham med med Byfogediet sammesteds. I Lund ejede han en Gaard, og det var formodentlig i denne, at den af Kongen mistænkte og siden forfulgte pavelige Legat Arcim- bold boede 1519-). Allerede før 1479 havde Sten Bille indgaaet et nyt ') Aarsberetn. fra Geheimearch. IV. 299 — 300. Rigsarch. Danske Kongers Hist. 3. ') Brev fra Arcimbold til Sigbrit, dat. in curia 1). Stenonis Bille, Lun- densis Diocesis. Langebeks Diplomatår, jvf. ogsaa Allen, III., I. S. 406 — 407. STEN BILLES GIFTERMAAL. 405 Gifterniaal med Margrethe Rønnov, Datter af den bekjendte Rigsmarsk Klavs Rønnov til Hvidkilde i Fyn ^). xHand (Hr. Klavs) gaff mig inden min fiegerste tied En Enckemand baade mild og blid, I Skone den Herre boude» lader Lyskander Fru Margrethe fortælle i Rimkrøniken, og han slutter Verset paa følgende smukke og vist nok træffende Maade: «Vi leffde tilsammen y mongen goud dag, Oc werden gick vel met alle wor sag, Sin Naade os Gud bethede. Min Herre sad offuer ald Skoneland Alt som en fader for menige mand Oc dømde der alle sage, Oc waar met Kongen y Rigens Raad Oc styrcked de lande met wise daad. Sig selff til megen wmage. Gud øgte wort hus met børn oc bloud, Huor wed mange slegter er kommen paa foud, Bode Skafver oc Rosensparre. Siden døde vi hen atf alderdoras meen, I Wram da huiler sig nu wore been, - Oc Sielen y Engle skare. » Af 7 Børn døde de 3 unge. Hans to efterlevende Sønner, Torben og Klavs, opkaldte efter Farfaderen og Morfaderen, bleve begge berømte Mænd. Torben var den sidste Ærke- bisp i Lund — den anden af Billeætten, som har beklædt denne høje Værdighed — ; Klavs erhvervede sig et beromt Navn som Kriger og Statsmand og en af sin Tids rigeste Mænd; allerede i Faderens Levetid var han en højt anset Mand. Døtrene, Birgitte og Elline, bleve gifte henholdsvis ') I et Brev fra Gustaf Karlsson af 15. Maj 1479 lil Fru Ermegaard Frille beder han hende takke Basse Bille og Fru Margrethe for deres Venlighed mod hans Hustru. Styffe, Bidrag IV. 66 — 67. 406 STEN BILLE TIL ALLINDE. med Jens Torbernsen Rosenspaire til Skalholt og med Mov- rids Skave til Eskildstrup. Birgittes berømte Søn, Sten Rosensparre, er opkaldt efter Morfaderen. Hvilken af de to Søstres Bryllup det var, at Hr. Sten højtideligholdt Søn- dagen før Mikkels Dag 15 i6 paa Lyngsgaard, kunne vi ikke angive ; formodentlig var det den ældres, Birgittes ^). Sten Bille levede endnu 21. Juli 1520, da han var til Stede paa Vidskiøfle for i Forening med en Del andre af Skaanes ansete Mænd at skille en Trætte mellem den ud- valgte Ærkebisp i Lund, Jørgen Skodborg, og Tyge Brahe ^). Fra nu af forekommer hans Navn ikke i noget Dokument, og han er sandsynligvis død kort efter, i en Alder af nogle og halvtjerdssindstyve Aar. Med ham gik den sidste af de betydelige Mænd i Graven, som Christiern II. havde taget i Arv efter sin Fader og hvis Erindringer og Erfaringer naaede tilbage til Christiern I. 's Dage. Han er ogsaa den sidste af den gamle Billeæt, hvis Midtpunkt han siden Bent Billes Død 1493 havde været. Med sin Hustru, om hvis Død vi mtet vide, blev han begraven i sin nye Sogne- kirke i Vram, tæt ved hans Hovedgaard Lyngsgaard, hvor han sædvanlig boede. Ingenlunde havde han dog glemt eller forsømt sin gamle Fædrenegaard Allindemagle. Paa den umiddelbart op til den nu forsvundne Gaard stødende Kirke lod han nogle faa Aar før sin Død foretage omfattende Restavrationsarbejder. Det gamle Kor blev nedbrudt. Skibets Mure forlængede betydelig imod Øst, og i det ny tilbyggede Stykkes søndre Ydermur indsattes følgende Indskrift : iVttUO blli ' Billernes Vaaben | mb : X : HU i>ic ] Rønnovernes Vaaben | ') 15. Aug. 1516 bestemme Sten Bille, Axel Brahe, Kiiuel Bille m. fl., at en Strid mellem Anders Bille og Tyge Brahe skal henstaa indtil oven- . nævnte Dag, «da Hr. Sten Bille skal gjøre sin Datters Bryllup paa Lyngsgaard ». Or. i D. Ad. Br. 5. 35. ^) Langebeks Diplomatår. ') Aarb. f. nord. Oldk. 1885, S. 75. 407 6. B I L L E R N i: s Optræden u n d e r Oprøret mod Christiern IT. Ligesaa umiskjendeligt som det er, at Billerne i Kong Hans's sidste Regeringsaar og ved Christiern II. 's Tronbestigelse indtoge en fremragende Stilling saa vel blandt Kongehusets nærmeste Omgivelser som i Rigsraadet og i Lensmændenes Rækker, ligesaa utvivlsomt er det, at det følgende Decen- nium saa dem miste denne Prestige. Ove Bille forsvinder fra Kongens Side, Torben Billes og gamle Sten Billes Pladser i Rigsraadet blive ikke udfyldte af nogen af deres Slægt, Eske og Hans Bille miste deres Forleninger, Erik Bille dør, og ingen af de yngre Medlemmer af Slægten — Stens Søn Klavs og Eskes Broder Mogens — blive « forsørgede* med noget af Kronens større Len. Med Undtagelse af Ove Bille, hvis Troskab mod Kongehuset og Beredvillighed til at under- kaste sig alle Pligter og Ofre sikrede ham Kongens Hen- givenhed, Anders Bille, hvis aandelige Smidighed gjorde ham det let at tjene forskjellige Herrer, og Knud Bille, der uhindret fik Lov til at sidde paa Gladsaxe, stod den øvrige Slægt udenfor Magt og Indflydelse, ja flere af dens ind- flydelsesrigeste Medlemmer som Hans og Eske Bille, og dens nærmeste Frænder som Henrik Krummedige, Johan Oxe, og Tyge Krabbe, der paa mødrene Side var beslægtet med Billerne, vare ramte af Kongens Unaade. Dette hænger sammen med den store og indgribende Forandring i Lensvæsenet, som Christiern II. foretog i sine sidste Regeringsaar, og hvorved Kronens Indtægter forøgedes i samme Grad som Adelens Indtægter og Indflydelse for- mindskedes ^). Ved Afsættelsen af de mægtigste Lensmænd, ved at inddrage saa mange Len som muligt under Fadeburet ') Erslev, Konge og Lensmand i det i6de Aarh. S. 38 ff. 408 OPRØRET MOD CHRISTIERN II. Og endelig ved at indsætte borgerlige Fogder eller ubetyde- lige Adelsmænd paa Slottene arbejdede han med sikre Skridt hen imod den kongelige Enevælde paa Lensvæsenets Omraade. Samtidig omgav han sig med borgerlige Raad- givere, sammenkaldte yderst sjældent Rigsraadet og trængte saaledes lidt efter lidt Adelen ud af den indflydelsesrige Virksomhed, den havde udøvet som Kongens Raadgivere og Landets øverste administrative Embedsmænd. Disse Over- greb og aabenbare Brud paa Haandfæstningen maatte vække saa meget større Frygt, som de fulgtes af tilsvarende Foran- dringer i den borgerlige og kirkelige Lovgivning. Højadelen og Prælaterne saa Grunden vakle under deres Fødder og nærede efter Torben Oxes Henrettelse og efter hvad der var forefaldet i Sverig berettiget Frygt tor, at Christierns II. 's grusomme og mistænksomme Sind kunde berede dem endnu større Ulykker. Saaledes udvikledes den Harme og det glø- dende Had til Christiern IL, der førte til den Sammen- sværgelse, som berøvede ham Tronen. Som bekjendt udgik Oprøret mod Christiern II. fra en Del af det jydske Rigsraad og den nord- og vestjydske Adel. Forberedelserne dertil maa være trufne i Løbet af Efteraaret 1522. Det var en vidt forgrenet Sammensværgelse, hvori mange have været indviede, og det er utænkeligt, at det øst- danske Rigsraad og Adelen paa Øerne kunne have været fuld- stændig uvidende om, hvad deres Kolleger i Jylland pønsede paa. Intet skiftligt Vidnesbyrd herom er imidlertid naaet til Efterverdenens Kundskab. Med stor Forsigtighed undlod man i hine Tider at betro sine hemmelige Tanker og Planer til Papiret, og var .man dristig nok til at gjøre det, paa- lagdes det altid højtideligt Modtagerne at tilintetgjøre de farlige Vidnesbyrd, hvad disse dog heldigvis ikke altid efter- kom. Kildernes fuldstændige Tavshed kan dog ogsaa være et Vidnesbyrd, og det er i saa Henseende Opmærksomhed værd, at saa vel Eske Billes og Henrik Krummediges som Anders Billes righoldige og vel bevarede Arkiver iagttage OVE BILI.E OG CHRISTIERN II. 4O9 en fuldstændig Tavshed om Begivenhederne fra Novbr. 1522 til April 1523. I Eske Billes Arkiv findes ikke et eneste Brev fra Novbr. 1522 til August 1.523, i Henrik Krumme- diges kun et enkelt fra Marts 1523, og Anders Billes Arkiv begynder først fra Midten af Marts 1523 at indeholde Doku- menter af Betydning. Naar man erindrer, med hvilken Omhu man dengang bevarede selv de mest intetsigende Skrivelser, tyder dette Hul hen paa, at man med Vilje har bragt alt af Vejen, som kunde kompromittere. Ingen i de østlige Landskaber kunde jo forudsige, til hvilken Side Vægtskaalen vilde helde. Vi kjende saaledes intet til Billernes Tanker, Planer, Sympa- tier, end sige Handlinger i de sidste bevægede Maaneder af Christiern II. 's Regeringstid, før i det Øjeblik de slutte sig til Oprørspartiet. Men naar vi blandt Hoveddeltagerne i den jydske Opstand træffe 4 Mænd, som stode Billeætten nær: Anders Billes Hustrus Stedfader Predbjørn Podbusk, Eskes og hans Brødres Svoger Joachim Lykke, Billernes Næst- sødskendebarn Ove Vincentsen Lunge, samt Tyge Krabbe, er der den største Sandsynlighed for, at disse ogsaa have søgt Forbindelse og Tilslutning med deres misfornøjede Frænder østen for Store Bælt. Saa længe Christiern II. endnu havde Magten paa Øerne, kunde disse imidlertid ikke røre sig; de havde jo ikke det kraftige Tilhold, som deres Kolleger og Slægtninge i Jylland havde i Hertug Frederik af Gottorp. Kun én Mand af Billeætten har afgjort stillet sig paa Kong Christierns Side og benyttet hele sin Indflydelse for at støtte hans vaklende Trone. Denne Mand er Biskop Ove Bille i Aarhus. At han skulde have været fuldstændig uvi- dende om de Sammensvornes Planer, er ikke meget rimeligt; han indtog en saa fremdragende Stilling i det jydske Rigs- raad, at han ikke kan have været ukjendt med de Stem- ninger, der herskede indenfor dette; hans Svoger Joachim Lykke var Deltager i Sammensværgelsen fra Begyndelsen af. Vi kunne være tilbøjelige til at antage, at han har nærmet 41 o OVE BILLE OG CHRISTIERN II. sig den mere moderate Gruppe blandt de misfornøjede, repræsenteret af Rosenkransernes Slægt, der ønskede Sigbrits Fjærnelse og en Systemforandring^); thi ogsaa for ham maatte det Sigbrit'ske Regimente og Kongens Stræben efter Enevoldsmagt og Arveregering staa som Brud paa Haand- fæstningen. Men han var en Lovens Mand, hvis aabne rede- lige Karakter umuliggjorde ham ethvert ulovligt Skridt og underfundig Handling. Hans ansete Navn undlod Oprørerne dog ikke at benytte sig af. Saa vel i det af Oprørspartiet den 2 1 de Decbr. 1522 i Viborg udstedte Kreditiv til Mogens Munk paa hans Sendefærd til Hertug Frederik, som i Pro- klamationen af 20de Januar 1523 til Jyllands Indbyggere findes Ove Billes Navn, men hans Segl findes ikke under Brevene — enten har han ikke været til Stede, eller han har nægtet at hænge sit Segl for. Det var da ogsaa Ove Bille, der først sendte Kongen Underretning om Rigsraadets Frafald, og det var ham, hvem Kongen paalagde 'paa den gode Tro, vor kjære Herre Fader og vi altid have haft til Eder», at forhandle med Oprørerne paa hans Vegne. Med stor Iver udførte Ove Bille dette Hverv. Han skrev strax til de jydske Raader om Kongens Redebonhed til et afhjælpe deres Klager. « Kjære Venner, » skriver han, « efter saadant Hans Naades gode og kjærlige Tilbud, paa det at Guds Fortørnelse og denne store Fordærvelse med Rov, Brand og anden Skade maa afslettes, som nu for Øjne er, bede vi Eder kjærlig og raade, at I ville afstille al Forsamling og Oprejsning og ej nogen Del foretage mod vor kjæreste, naadige Herre, saa længe der ydermere maa og kan nu med det første forhandles og tales mellem Hans Naade og Eder. Han tilbyder selv at ville paatage sig Mæglingen mellem dem og Kongen af yderste Formue og Magt. Rigsraadet svarede imødekommende, og efter at dets Betingelser, hvori- blandt den vigtigste var, at Kongen med sine Folk skulde ^) Smlgn. Heise, Fain. Rosenkrantz S. 127 — 28. OVE BILLE OG CHRISTIERN IL 4I I begive sig over til Vyn, var opfyldt, mødtes Ove Bille tillige- med Rigshovmesteren Mogens Gøye og Mester Knud Henrik- sen Gyldenstjerne — Ove Billes nære Slægtning — med det jydske Rigsraad i Viborg. Forhandlingerne førte imidlertid ikke til noget Resultat. '> Han beder til Slutning om, at Kongen vil lade ham vide, hvor megen Lid han skal sætte til de Tidender, som nu vanke rundt i Riget, «Gud bedre, det saa skal være.»-) Man skimter tydelig bag de smukke Ord en Mand, der ved første Lejlig- hed vil søge paa bedste Maade at slippe ud af en vanskelig Situation. Denne Lejlighed lod ikke længe vente paa sig. Allerede ') Breve af 23. Febr., 14. og 15. Marts fra Kongen og Ærkebispen af Lund til Henrik Kr. Rigsark. Saml. Kristiern II. 50. 4 — 6. ^) Anders Bille til Chr. II, Kbhvn., 30. April. Or. 1 Top. S. p. Pap. Møn 3. 414 ANDERS BILLE OG CHRISTIERN II. i Begyndelsen af Marts havde det jydske Rigsraad opfordret ham til at opsige Kong Christiern Huldskab og Troskab og til at formaa saa mange af sine Standsfæller i Skaane og Sjælland som muligt til at gjøie det samme. Hans Hustrus Stedfader Predbjørn Podebusk skrev samtidig til ham: «Tyk- kes mig og godt være, at I gode Mænd i den Landsende tænke og et Sind dertil; dersom I begynde noget, ville vi med Guds Hjælp komme Eder snart til Hjælp. » Naar han derpaa beder Hr. Anders staa hans Foged paa Bregentved bi med gode Raad og sørge for, at hans Breve, hans Gaarde og Gods, ja endog hans Skove blive vel forvarede under denne »Rej, som nu paa Færde er», faar man Indtryk af, at Hr. Anders ikke har været aldeles uden Kjendskab til eller Sympati for sine Standsfæller i Jylland. ^) Men paa den Tid var det ikke uden Fare for enhver øst for Store Bælt boende Adelsmand, hvis det opdagedes, at han stod i For- bindelse med Oprørerne i Jylland. Da derfor Brevene den 13de Marts ankom til Stege, sammenkaldte Anders Bille strax Borgemestrene, Byfogeden, Raadmænd, Sognepræsten og Ka- pellanen i Stege og lod i deres Overværelse Bysvenden bryde og oplæse de to Breve. Han vides heller ikke at have besvaret dem, og han synes overhovedet ikke at have stillet sig i nogen officiel Forbindelse med den nye Konge, før denne landede i Korsør den 30te Maj om Aftenen. I Kong Frederiks Lejr fandtes en stor Del af Anders Billes nærmeste Frænder og Venner, deriblandt Ove og Hans Bille, Knud Henriksen Gyldenstjerne, Lavrids Skinkel og Tyge Krabbe. Medens Kongen allerede Dagen efter sin Ankomst til Korsør tilsendte Anders Bille en alvorlig og truende Opfordring til strax at give Møde og aflægge Hyl- ding, lode hans ovennævnte Frænder ham samtidig forstaa, at han ingen Grund havde til at nære Bekymringer. «Hans ') D. R. R. til A. 1!.. Kolding, feria 2. p. Oculi. Predbjørn Podebusk til samme, Mand. efter s. Lucii dag. Rigsark, Chr. II. 65, 8 — 9. ANDERS BILLE OG CHRLSTIERN II. 415 Naade bliver med Guds Hjælp os alle og Rigens Indbyggere en gunstig og villig Herre og Konge. I maa vel forsee Eder til hans Naades Gunst og alt godt.» Anders Bille svarede hurtigt og imødekommende; thi allerede den 4de Juni kunde hans Frænder fra Antvorskov af takke ham for hans Svar og sende ham Kongens Lejdebrev baade paa tydsk og dansk. pLnkelte Betænkeligheder, han endnu kan have næret ved saa hurtig at svigte sin landflygtige Konge, maatte bortvejres, da Ove Bille den lode Juni — samme Dag Kong Frederik ankom med Hæren for Kjøbenhavn — fra Serridslev sendte ham en indstændig Opfordring til at møde ufortøvet i Lejren og hylde Kongen. Det almindelige Frafald fra Kong Christiern lettede ogsaa Anders Bille hans Overgang til den nye Konge, og ved S. Hans Dags Tid finde vi ham i Lejren foran Kjøbenhavn som Kong Frederiks tro Mand. Lønnen herfor var: hans Optagelse i Rigsraadet, Forlening med Stege By, som Christiern II havde frataget ham, og med Stævns Herred som Pantelen. I September Maaned blev han tilforordnet i Befalingen over Lejren foran Kjøbenhavn, og fra nu af spiller han en fremragende Rolle som Statsmand og faar rig Anledning til at benytte sine store Evner i Statens Tjeneste og — til Fordel for sig selv. ^) ') Kg. Fr. t. A. B., Korsør i. Juni, Antvorskov 4. Juni (Lejdebrev), D. Kgrs. Hist. 10. 39. 34 og 43. Raaderne t. A. B., i. og 4. Juni. D. Ad. Br. 5. 44 — 45. Ove Bille t. A. B., ex oppido Serresløff, 10. Juni. Ny kgl. Saml. 1301 e Fol. Anders Billes Beretning om »hvor det forløb sig, da Kg. Frederik kom her først udi Landet efter Kg. Chri- stiern var uddragen*. D. Ad. Br. 5. 61. Han nævnes første Gang som Rigsraad 9. Aug. 1523 i Rigsraadets iJom ang. Hagenskov Slot og Len. Af samme Datum findes et Brev fra Kg. Fr. t. A. B. med Udskrift: vor Mand og Raad, men mærkelig nok er «Raad» atter ud- raderet. I H)'ldingsbrevet af 10. Aug. nævnes han blandt Rigsraaderne som den femte efter de paavislig i Chr. II's Tid værende Rigsraader. De fire foregaaende ere: Otte Krumpen, Johan Oxe, Johan Urne, Vin- cens Lunge ; umiddelljart efter ham følge de nyoptagne skaanske Med- 4l6 BILLEÆTTKN I 523. I Skaane havde Tyge Krabbe allerede i Begyndelsen af Maj Maaned virket for den nye Konges Sag. Forholdene i denne Landsdel vare i Øjeblikket noget vanskelige, idet Gustaf Vasa havde sendt en Hær ind i Bleking og ladet sin Feltherre Berendt v, Mehlen træde i Underhandlinger med den skaanske Adel om at hylde ham som. Konge. Paa dennes Vegne underhandlede Klavs Bille og Axel Ugerup med v. Mehlen og bragte en foreløbig Vaaben- hvile til S. Hansdag i Stand. Meningen var selvfølgelig at afvente Kong Frederiks Ankomst, og det lykkedes ogsaa. Skaane slap denne Gang ud af Sverigs Hænder, og Adelen viste sig meget redebon til at gaa Kong Frederik til Haande. Den 9de Juli 1523 var en Del af Skaanes for- nemste Adelsmænd, deriblandt Klavs Bille, Knud Bille, Henrik Krummedige og hans Svigersøn Eske Bille samlede i Lejren foran Kjøbenhavn, hvor de hyldede Kongen, der 12 Dage efter modtog hele Landskabets Hylding paa Lunde Landsthing. Saaledes havde nu hele Billeslægten sluttet sig til den nye Konge, og blandt Danmarks Adelsslægter var der ingen, der høstede større Udbytte af Tronskiftet end den. Foruden Anders Bille optoges strax Knud og Eske Bille i Rigsraadet, hvor Slægten nu var repræsenteret af 5 Medlemmer, foruden Svogre, Fættere og øvrige Frænder. Ove Bille staar som Midtpunktet i denne Kreds med dens udprægede Sympati for Katolicismen og Rigsraadsvældet. En gylden Regn af Forleninger, Hædershverv og Begunsti- gelser af enhver Art strømmede ned over den lykkelige Slægt, der nu havde naaet sit Kulminationspunkt. lemmer Tyge og Axel Brahe samt Holger Gregersen. 15. Aiig. forlenes han med Stege By. Conc. i T. S. p. Pap. Stege 57. l8. Sept. 1523 faar Oluf Holgersen Rosenkrans Befahng til at tilsee Stege Slot i An- ders Billes Fraværelse. D. Kgrs. Hist. 10. 41. BILLE-ÆTTENS HISTORIE AF W. MOLLERUP OG FR. MEIDELL. KJØ HEN HAVN. GYLDExX DALSKE BOGHANDELS FORLAG (F HEGEL & SØN). FR. B A G G F. S BOGTRYKKERI. 1893. BILLE-yETTENS HISTORIE FØRSTE DEL. ANDEN AFDELING. W. MOLLERUP. MED REGISTER TIL BEGGE AFDELINGER AF FØRSTE DEL. KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN). F R. 1; A G G E S B O G T R Y K K E R L 1893. 417 IV. Frederik I. 's Tidsalder og Reformationen. I. Ove Rille som Bisp i Aarhus indiil 1533- Kun nødtvungen havde Ove Bille hyldet den nye Hersker, men fra det Øjeblik han havde tilsagt denne Huld- skab og Troskab, tjente han ham med den samme Rede- bonhed og Hensyn til det almindelige Tarv, som han havde vist ligeover for Christiern II. Og dette kunde ikke i og for sig falde ham vanskeligt. Christiern II. 's Optræden mod Kirken havde været saadan, at man snarere forbavses over ikke at finde Ove Bille blandt hans Modstandere. Nu aab- nede der sig en Udsigt til at bringe alt paa den gamle Fod igjen, og hermed kunde Ove Bille kun være tilfreds. Biskop Lage Urne i Roskilde var allerede i Marts Maaned flygtet fra Sjælland og havde begivet sig til Aarhus Stift, hvor han opholdt sig paa en af Stiftets Gaarde. Mellem ham og Ove Bille bestod fra gammel Tid af det venskabeligste Forhold, og de to Prælater, der vare selvskrevne Førere for den katolske Kirke i Danmark, raadsloge nu ivrig om Midlerne til at bringe den gamle Kirkeforfatning paa Fode igjen. ^) Det tør anses for sikkert, at de Bestemmelser i Frederik I. 's Haandfæstning, som atter gjengave den gamle Kirke dens fulde Magt og Indflydelse og endog indrømmede den nye Begunstigelser, væsentlig vare et Udtryk for de to Prælaters Anskuelser. ') Rørdam, Hist. Kildeskr. 2. R. II. 545. Jvfr. Muller, Vita Lagonis Urne II. 3 — 5. L 27 41 8 OVE BILLES POLITISKE VIRKSOMHED. Med den nye Konge kom Ove Bilie hurtig paa den bedste Fod. Kongen stadfæstede alle de Forleninger, han besad som Bisp i Aarhus, og Ove Bille ledsagede Kongen paa hans Tog til Øerne. Den 8de April red Bispen med 36 Svende til Hest ud af Aarhus og fulgte den unge Flertug Christian over til Odense, hvor han forblev i henved 8 Uger, indtil han den 31te Maj om Aftenen landede i Korsør med Kong Frederiks Hær og med den ankom til Kjøbenhavn den 9de Juni, hvor han med sine Folk laa i Lejr indtil Midten af September. Han drog dcrpaa tilbage til Aarhus, medens 26 af hans Svende forbleve i Lejren indtil 14 Dage før Jul.^) I December overværede han derpaa Herredagen i Odense. I Midten af Marts Maaned 1524 afholdt han i Forening med et Par nærboende Rigsraader Mønstring og Vaabensyn i Aarhus Stift. Den 29de Marts drog han derpaa til Mødet i Hamburg, hvor han i Forening med en Del danske og holstenske Raader skulde forhandle med de kejser- lige og Hansestædernes Gesandter om Kong Christiern II. 's Fordringer. Den 15de Maj — ved Pinsetid — vendte han tilbage til sit Stift, men kun for 8 Dage efter paa ny at forlade det, denne Gang for at deltage i Rigsdagen i Kjøben- havn, hvor Kongen skulde krones og Landets vigtigste inden- rigske og udenrigske Anliggender afgjøres. Rigsdagen varede til ind i September, men Bispen kom ikke tilbage til sit Stift før den 3dje November. I Løbet af godt og vel I^2 Aar har Biskop Ove Bille saaledes kun tilbragt 5 Maaneder i sit Stift, Resten af Tiden har han været optaget af offentlige Hverv og Statsanliggender. For de følgende Aars Vedkommende ere vi ikke i Stand til at give saa fyldige Oplysninger om hans Virksomheds- ') Danske Mag. 3. R. I. 166. ^'^ 3 tildømmes han S. Catharina Gaard og Hosp. i Aarhus, ",b faar har. Brev paa Hads Herred og Endelave efter Biskop Niels Klavsens Dod. '^7 Stadfæstelse paa Forlening med Støvring, Hald og Onsild Herreder for Livstid. Fr. I. 's Registr. S. 3, 9, 12. OVE BILLE LEDER AF DET KATOLSKE PARTI. 4I9 omraade, og udenrigske Sendehverv faldt jo heller ikke hvert Aar i Ove Billes Lod; men de talrige Herredage, som Kong Frederiks Tidsalder har at opvise, endvidere For- handlingerne mellem Raaderne indbyrdes i hver Landsdel, de forskjellige og hyppige offentlige Hverv, som netop tildeltes Bisperne, have i høj Grad lagt Beslag paa disses Arbejdskraft og vistnok bevirket, at Detaillerne i Ledelsen af Stiftets gejstlige Anliggender mere og mere gled over i Hænderne paa Domkapitlerne. Kirkens øverste Styrere vare mere Statsmænd, Politikere og verdslige Embedsmænd end Gejstlige. At Ove Bille skulde have dannet en Undtagelse i saa Henseende er ikke meget sandsynligt. Hans 20aarige Tjeneste i Kancelliet havde givet ham en Øvelse i og Sans for den store politiske Virksomhed, som maatte friste de Styrende til at benytte hans praktiske Dygtighed, og ham selv til med Forkjærlighed at kaste sig ind i den politi.ske Strid. En lignende Virksomhed havde ogsaa Biskop Lage Urne i Roskilde udøvet før sin Indtræden i gejstligt Embede. Det er derfor ikke uden Grund, at man har anset disse to Mænd, og særlig Ove Bille, for de ledende Kræfter i de Forhand- linger, som førtes paa de bevægede Herredage i Kong Fre- deriks Regeringstid, hvor de kirkelige Spørgsmaal jo desuden spillede en alt andet overvejende Rolle. Det er i alt Fald sikkert, at Ove Bille paa Rigsdagen 1533 efter Frederik L's Død var Lederen af det gammelkatolske Parti, og meget taler for, at han allerede siden Aaret 1523 har været det. Som saadan maatte det være ham magtpaaliggende at sikre sig en Majoritet, eller i alt Fald et tro og fast sammensluttet Parti indenfor Rigsraadet, hvor han kom til at staa som den naturlige Modstander af Rigshovmesteren Mogens Gøye og dennes Reformationsvenner. Og naar vi derfor se Billerne i disse Aar fylkes i Rigsraadet som en Falanx, ligger det nær at formode, at det er hans Indflydelse, der har kaldt dem ind i denne mægtige P'orsamling. Foruden Brødrene Knud og 27* 420 OVE BILLES KARAKTERISTIK. Eske og Fætrene Hans og Anders, indtræde i Løbet af Kong Frederiks Regering Fætrene Klavs og Torben Bille, den sidste som udvalgt Ærkebisp i Lund. Paa Rigsdagen 1533 vælges endelig Oves Broder Mogens ind i Rigsraadet, der nu talte 8 Medlemmer af Slægten foruden Svogre og Fætre paa mødrene Side i sine Rækker Et skarpt og selv- bevidst Udtryk for denne Slægtens store Indflydelse skinner frem i Rigsraadets Brev af 13de Juli 1533 til Paven, hvori denne opfordres til at anerkjende Torben Billes Valg til Ærkebisp. < Sandelig, helligste F'ader, ^> hedder det heri, «den nu udvalgte Biskops Slægt og Venner, baade paa fædrene og mødrene Side, vort Riges mægtigste Mænd, ville ingenlunde tilstæde, at nogen som helst anden, til Haan og Spot for dem, stilles i Spidsen for samme Kirke».^) Med denne faste Støtte i Ryggen er det, at Ove Bille fører Forhandlingerne om de kirkelige Spørgsmaal paa Herre- dagene. Vi skulle da nu undersøge hans egen Stilling til disse og den Berettigelse netop han havde til at optræde som Kirkens Leder. I Klageskriftet mod Danmarks Bisper, som Christian III. lod oplæse paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536, hedder det om Ove Bille: « Denne Biskop haver fast været Hoved for alt Papisteri». I denne Udtalelse, hvortil der ikke som i Anklagerne mod de andre Bisper er knyttet nogen Beskyld- ning for uhæderlig og det gejstlige Embede krænkende Op- førsel, finder man Samtidens Opfattelse af Ove Billes Betyd- ning som Kirkens Leder kort og fyndigt udtrykt. Ove Bille var en rettroende Katolik, fuldt overbevist om, at Opret- holdelsen af den gamle Kirke og dennes retslige Stilling i Staten var en nødvendig Betingelse for Samfundets Bestaaen. Fast i sin Hævden af, hvad han ansaa for hjemlet af Love, Haandfæstninger og gamle Sædvaner, maatte han betragte Reformatorernes agitatoriske Virksomhed som Oprør og ') Hist. Tidsskr. 4. R. III. 503. OVE BILLES KARAKTERISTIK. 421 Ulydighed mod Loven. Han besad vist nok ikke den for- nødne theologiske Lærdom til selv at kunne imødegaa deres Paastande. Den eneste Udtalelse imod Luthers Tilhængere, vi have fra hans Haand, er et Brev til Borgerne i Randers, hvori han advarer dem imod den lutherske Prædikant Simon Skaaning. Han beraaber sig heri paa gammel Sædvane og Forfædrenes Tro, peger hen paa al den Skade og Fordær- velse, som Luther og hans Parti har fremkaldt i andre Lande, men særlig henviser han — som Lovens Mand — til, at det strider mod Kongens Haandfæstning, som hele Rigsraadet har beseglet. En af Reformatorerne — Peder Laurenssen — siger da ogsaa, at Lektoren i Aarhus, Christian Mus, «lægger Vægt paa at fravende og hindre den gode Herre Bispen, der i sin enfoldige Simpelhed som i sit eget Sind er dog en god Mand»!^) Men han forstod at benytte andres Penne; han opfordrede Johan Eck til at disputere med de protestantiske Theologer, han indkaldte Dr. Stagefyhr i samme Hensigt 1530, og det var under hans Ægide, at Povl Eliesen fra Povl Reffs Presse i Aarhus lod udgaa sine veltalende og skarpsindige Forsvarsskrifter for den katolske Kirke. Skjønt Povl Eliesen aldrig finder Anledning til at omtale Bispen, tør vi dog antage, at hans Udtalelser stemme overens med de Anskuelser, Ove Bille nærede i det religiøse Spørgsmaal. Det er da ret betegnende, at Povl Eliesen, paa samme Tid han hævder den katolske Læres Retmæssighed og forsvarer Messen og Coelibatet, retter de alvorligste An- greb paa Kirketugten indenfor den romerske Kirke og ikke forsømmer nogen Lejlighed til at vedgaa, at ogsaa han var en Modstander af Kirkens V^erdsliggjørelse. Ove Bille maa heri have kunnet stemme overens med den glødende For- kæmper for den gamle Kirke. Hans Virksomhed som Biskop frembyder intet, hvorpaa hans Modstandere kunde støtte nogen Anklage imod ham. I Klageskriftet udtales udtrykkelig, ') P. Laurenssen, Malnio-Beretningen. udg. af Rørdam, S. 13. 422 OVE BILLES KARAKTERISTIK. at Kongen intet synderligt veed at beskylde ham for. Hans personlige Optræden staar i den skarpeste Modsætning til de fleste samtidige Prælaters. Usædelighed, Voldsomhed, Egenraadighed, Begjærlighed efter Gods og Guld, hovmodig Optræden — Egenskaber, som karakterisere alle Tidens Prælater — laa fjærnt fra ham. Det maa beklages, at han ikke personlig optraadte for at hindre slige Udskejelser fra sine Medbrødres Side, i alt Fald vide vi intet om noget Forsøg af ham i den Retning, Hans Liv kunde imidlertid være dem et Exempel til Efterfølgelse, og i én Henseende vides han at have gaaet i Spidsen og virkelig ogsaa formaaet sine Standsfæller til Indrømmelse. En fremtrædende Egenskab hos Ove Bille, der maatte gjøre ham særlig yndet hos Kongen, var den Beredvillighed, hvormed han til alle Tider ofrede sin egen personlige og sit Stifts Fordel til Bedste for det almindelige Vel. Paa Herredagen i Kolding Maj 1525 rettede Kong Frederik et alvorligt Angreb paa Lensmændene, idet han beskyldte dem for Forsømmelser med Hensyn til den dem paahvilende Ledingspligt og endte med at sige, at «Kgl. Mt. kunde vel formærke, at hver Mand søgte sin egen Nytte og rykkede til sig, hvad han kunde bekomme*. Denne i al Almindelighed imod alle rettede Klage fandt Ove Bille det nødvendigt at imødegaa for sit Vedkommende, og han afgav da en Er- klæring, hvori han fremstillede, hvad han havde udredet af sine Len, siden han 1520 blev Biskop i Aarhus. Af de tre Herreder, hvorpaa han som Biskop Niels Klavsens Efterfølger i Bispedømmet havde Forleningsbrev af Kronen for en Pante- sum af 4000 rhinske Gylden og 1500 Mark, havde han fra 1520 — 24 udrustet aarlig 36 Mand til He.st foruden et Orlogs- skib; desuden havde han paa egen Bekostning udredet Omkostningerne ved sin Gesandtskabsrejse til Hamburg (over 1300 Mark), hjulpet Kong Frederik med 18,000 Mark og de to sidste Aar tillige med ^4 af Bispesædets Indtægter og ^^3 af Lenenes Rente. Udtrykkelig fremhæver han, at han OVE BILLES KARAKTERISTIK. 423 aldrig havde begjæret Slot eller Len af Kongen, og han beder til -Slutningen denne overveje, om han ikke altid «havde gjort H. N. Skjel for sig og de Herreder, han havde af Kronen«. Frederik I. ydede ham da ogsaa sin ubetingede Aner- kjendelse i saa Henseende. « Takke vi lider kjærligen for Eders Velvillighed og Umage, som vi besynderligen alle Tider af Eder befinder i vore Ærender, v skriver Kongen 1527 til ham, og 5 Aar efter bevidnede han ham sin Tak, fordi han paa Herredagen i Kjøbenhavn havde virket saa ivrigt for, at Rigsraadet skulde bevilge den af Kongen krævede Sølvskat af alle Kirker i Riget. De andre jydske Bisper havde ikke været til Stæde i Kjøbenhavn, men det lykkedes Ove Bille ved personlig Henvendelse til hver enkelt at faa dem til at gaa ind paa denne betydelige Skat, som indbragte et meget stort Beløb. Naar det gjaldt at komme Staten til Undsætning med Kirkens rige Midler, var han den ivrig.ste og mest uegennyttige Talsmand derfor. Da Severin Norby rejste Oprøret i Skaane 1525, var han saaledes den eneste af alle Jyllands og Fyns Adelsmænd og Prælater, der opfyldte den Pligt, han skyldte Riget som Helhed, idet han sendte sin vel udrustede Krigsjagt til Hjælp. ^) Man har i nyere Tider bebrejdet ham, at ogsaa han lod sig rigelig betale for sin Beredvillighed i saa Henseende ved at modtage store Forleninger og Overdragelser af Klostre og Hospitaler. Dette beror dog paa en Misforstaaelse. Man har overset, at det enten kun var Stadfæstelse paa Forleninger, der før hans Tid vare overdragne Aarhus Stift som Erstatning for betydelige Laan, eller Overdragelse til Stiftet og ikke til ham personlig af Klostre og Hospitaler, som Munkene havde forladt, og som det maatte være ham magtpaaliggende af kirkelige Hensyn at faa ind under Stiftets Styrelse, for at sikre dem imod den hensynsløse Riven til ') D. Mag. 3. R. I. 165—68, jvfr. Nye d. Mag. V. 30, II. 149. Ny kgl. Samling 1301, e. Fol., Allen V. 165. 424 OVE BILLES KARAKTERISTIK. sig af gejstligt Gods, som ved Reformationens Udbredelse og Klostrenes Nedlæggelse blev mere og mere almindelig.^) Ove Billes Uddannelse i Kancelliet maa dernæst have givet ham et Kjendskab til Landets Lovgivning, til Admini- strationen og fremfor alt til Behandlingen af de saglige og politiske Spørgsmaal paa Herredagene — kort sagt, et Over- blik over hele Forretningsgangen og et Personalkjendskab, som ingen af hans Kolleger, undtagen maaske den 1529 afdøde Lage Urne, besad. Alle disse Egenskaber i Forening maatte da gjøre ham til selvskreven Leder for det katolske Parti. Hans nære Slægtskab til Landets første Adelsslægter maatte støtte hans Autoritet som Fører, og naar vi desuagtet se ham bukke under i Kampen, da skyldes dette selvfølgelig først og fremmest den uimodstaaelige Kraft, hvormed den nye Tids Ideer trængte ind i Folket. Men det kan paa den anden Side ikke nægtes, at Ove Bille savnede væsentlige Betingelser for at kunne lede Kampen under saa forvirrede Forhold og med saa hensynsløse Modstandere. Han manglede den djærve Handlekraft og Evnen til at sætte alt ind paa ét Kort. Et Overblik over Kirkens Historie i dette Tidsrum vil vise, at hvor skarpe Modsætningerne end ere, ende Stridighederne dog altid med et Kompromis, indtil Katoli- cismens Modstandere til Slutning overhugger Knuden med Sværdet. Da Rigsraadet den 3dje Avgust 1523 fastsatte den nye Konges Haandfæstning, stod hele Raadet fast og sammen- sluttet om følgende Bestemmelse, der indfortes som den første Artikel i Haandfæstningen: Kongen stadfæster og lover ubrødelig at overholde den hellige Kirkes Privilegier, Fri- heder, Statuter og gamle Sædvaner, samt aldrig at tilstæde Luthers Disciple at prædike imod den hellige Kirke, Paven eller Romerkirken, men at lade dem straffe paa Liv og Gods. ') Helveg, Den d. Kirke før Reform. II. 925, jvfr. Hisl. Tidsskr. 4. R. III. 293, Anm. 2. KIRKENS STILLING I523 — 2^. 425 Herved haabede det katolske Parti at have sikret Kirken og bundet Kongens Hænder; men for ogsaa i Fremtiden efter den nu aldrende Konges Død at have et Værn imod den frygtede Fare fra Lutheranerne, enedes Raadet om, at Fre- deriks yngre 2aarige Søn Hans, med Forbigaaelse af den 2oaarige, protestantisksindede Hertug Christian, skulde udses til Tronfølger og opdrages i Danmark. ^) Endnu det følgende Aar herskede der Enighed om Religionsspørgsmaalet indenfor Rigsraadet og Adelen. Paa Kroningsherredagen 1524 indgik saavel Rigsraadet som Medlemmer af den udenraadske Adel et Forbund mod den lutherske Lære. Saa godt som hele Billeslægten har her med Haand og Mund forpligtet sig til at modarbejde den evangeliske Læres Fremgang. Om Ove Billes Virksomhed paa Herredagene 1523 og 1524 er intet særlig bekjendt. Men da det er ham, som efter Frederik I. 's Død kæmper for Hertug Hans's Valg til Konge, og da det er Billeslægten, som under hans Ledelse med Fasthed hævder Forbundet af 1524, tør det formodes, at han har været Sjælen i de Forhandlinger, som førte til dettes Vedtagelse. 1525 begynder den Splid indenfor Rigsraadet og Adelen, der skulde skade den katolske Kirke i endnu højere Grad end den reformatoriske Prædiken. Samtidig med at mægtige Adelsmænd, som Rigshofmesteren Mogens Gøye og Erik Banner, droges over til Lutheranismen, fremtraadte den menige udenraadske Adel paa Herredagen i Kjøbenhavn Juli 1525 med Fordringer paa Kirkens Gods, som grebe dybt ind i Kirkens gamle Sædvaner. Kun adelige maatte beklæde de højere, gejstlige Embeder — Prælaturer og Kanonikater, — alle Herreklostre skulde forlenes til x^delsmænd, Jorde- gods, som adelige Bisper havde kjøbt, skulde tilfalde Bisper- nes Arvinger, Jordegods, som uadelige Bisper havde kjøbt, skulde tilfalde Adelen mod en skjellig Betaling, og Prælaterne -skulde opgive Retten til at oppebære Bøder af Adelens ') Allen, IV. 2, S. 54. 426 HERREDAGENE I ODENSE I 5 26 2"] ■. Tjenere. Det lykkedes vel Lage Urne og Ove Bille at slaa dette første Angreb fra Adelens Side paa Kirkens Rettig- heder tilbage, men Isen var brudt, og Prælaterne maatte i de følgende Aar tilkjøbe sig Adelens Bistand ved større og større Indrømmelser.^) I Aaret 1526 traadte nemlig Kong Frederik selv ud af den tilbagetrukne Stilling, han hidtil havde indtaget i det kirkelige Spørgsmaal. Ved Udstedelsen af det bekjendte Beskyttelsesbrev for Hans Tavsen, ved Tilsidesættelsen af de katolske Fasteregler, og ved at beskytte Aage Sparre i hans Strid med den af Paven indviede og af de danske Bisper understøttede Jørgen Skodborg om Ærkesædet i Lund, viste han paa engang sit evangeliske Sindelag og sit Ønske om selv at lede den danske Kirkes Anliggender.-) Paa Herredagene i Odense Novbr. — Decbr. 1526 og Avgust 1527 var det Kirkesagen, der lagde Beslag paa alles Interesse. Kongen haabede at faa Bugt med Prælaterne dels ved Forslag, som maatte løsne den danske Kirkes Forbin- delse med Pavestolen og gjøre Kongen og Rigsraadet til Overdommere i alle kirkelige Spørgsmaal, dels ved at støtte den menige Adels Angreb paa Kirkens Gods. Prælaterne søgte derimod at samle Rigsraadet og Adelen til en fælles aggressiv Optræden imod det lutherske Parti og den evange- lisksindede Konge, endvidere at sikre sine Hovedskanser, Bispernes dømmende Myndighed og deres Magt til at hindre den lutherske Prædiken, samt Tiendepligten. Forhandlingerne paa disse Herredage bleve førte skriftlig, og Aktstykkerne ere endnu bevarede i temmelig Fuldstændighed. Det er ') Pal. Muller, Herredagene i Odense 1526 og 1527 i Vidensk. Selsk. Forhandl. 5. R. II. 266 — 67. Det siges udtrykkelig i et Brev fra Biskop Hans Reff i Oslo til Ærkebiskop Oluf i Trondlijem af 20. Octbr. 1525, at »dette »onde Opsæt« blev »stillet« og kuldkastet af Bispen i Sjælland og Biskop Ove Bille i Aarhus«. Diplomatår. Norveg. VII. 642—50. ') Pal. Mtiller, a. St. S. 269, jvfr. Hist. Tidsskr. 4. R. Y. 305 f. HERREDAGENE I ODENSE I 5 26 2'J . 42/ sandsynligvis Biskop Lage Urne som Rigets øverste Kansler, der har ført Pennen for Raadet^); Ove Billes Virksomhed kan dog ogsaa spores, thi det var ham, som lod tage en Transsumpt af Kong Christoffers Tiendeordning af 1446, der i Forening med Henvisninger til Bondeoprøret under denne Konge spillede en vis Rolle under Forhandlingerne.-) Prælaterne maatte gjøre Front til to Sider: mod Kon- gen og mod den menige Adel. Et heldigt Udfald af Kam- pen kunde imidlertid kun naas ved Indrømmelser til Adelen, og Prælaterne vare ogsaa villige hertil. En Del af de «onde Opsæt», som Lage Urne og Ove Bille 1525 havde vidst at forhindre, bleve nu realiserede efter en kort Modstand. Adelen fik Ret til Jordegods, som adelige og uadelige Bisper havde kjøbt (jvfr. ovfr.), og Adelens Tjenere bleve fritagne for Sagefald til Prælaterne. Herved opnaaede Prælaterne hele Rigsraadets enige Samvirken mod Kongen ; et nyt For- bund mod Lutherdommen blev oprettet, og i hæftige Klage- skrifter søgte man at tvinge Kongen bort fra den af ham betraadte Vej og til atter at overholde Haandfæstningens Bestemmelser. Dette lykkedes dog ikke ganske; vel maatte Kongen love at beskytte Kirken og haandhæve dens Rettig- heder, men han lod sig ikke aftvinge noget Løfte om at skride ind med Magt imod Reformatorerne, og i Tiendesagen vandt Bisperne kun en halv Sejer, idet Almuen fik Valget imellem den af Kong Christoffer paabudte Tiende og de hidtil sædvanlige Ydelser. ^) Udfaldet af dette første store Sammenstød var altsaa et Kompromis, der kun tjente til at vise, hvilke store Modsæt- ninger der gjærede indenfor selve de Styrendes Rækker. Kampen blev da heller ikke optaget paa ny i Kong Frede- ') Se Pal. Muller, a. St. S. 300. ') Hist. Tidsskr. 4. R. V. 308-309. ') Fremstillingen hviler paa Pal. Mttllers ofte nævnte fortrinlige Afhand- ling om Herredagene i Odense 1526 og 27. 428 OVE BILLE OG POVL ELIESEN. riks Tid; Odense Reces blev Grundlaget for den katolske Kirkes retslige Stilling i de følgende Aar. Men fra Raads- kamret førtes Striden ud i Landet, og det blev klart, at den ogsaa fra den gamle Kirkes Forsvareres Side maatte føres med aandelige Vaaben. Nu følger det bekjendte Opraab til Dr. Johan Eck om at disputere med Luthers Tilhængere i Danmark, hvilket Ove Bille og de tre andre jydske Bisper udstædte fra Viborg. Og nu begynder Povl Eliesens Virk- somhed som Skribent. Det var Aarhus, der blev Midtpunktet for Katolicismens sidste Stridsmænd her i Danmark, og hvor ringe Virkning de fra Povl Reffs Trykkeri i Aarhus ud- gaaede Skrifter end udøvede, ere de dog et Vidnesbyrd om, at Ove Bille har haft et aabent Blik for Nødvendigheden af at benytte Aandens Vaaben. Det er i Overensstemmelse med denne Opfattelse, at Prælaterne paa Rigsdagen i Kjø- benhavn bekvemmede sig til skriftlig og punktvis at imøde- gaa Reformatorernes Trosbekjendelse. Men den aandelige Kamp sivede ud i Sandet; thi med Undtagelse af Lektor Povl besad den gamle Kirke ingen Forkæmper af Rang til at tage det op med Luthers begejstrede og veltalende Til- hængere. Ove Bille havde saaledes hverken kunnet formaa den udøvende Myndighed (Kongen og Rigsraadet) til med Kraft at hindre den nye Læres Fremgang, eller haft Held i sine Forsøg paa at kalde nye Stridsmænd frem til Kamp for den gamle Kirke. Tilbage stod kun, saa længe Frederik L levede, at sikre det Grundlag for Kirkens Stilling, som var givet i Odense Reces, og at væ,rne om sin egen Kirkes Rettigheder og dens Gods. Begge disse Opgaver har Ove Bille søgt at løse og, som det synes, med Held. Hans retskafne, ædle Karakter gjorde ham det muligt at samvirke med saa er- klærede Modstandere af den gamle Kirke, som Mogens Gøye og Erik Banner. I Forening med dem dæmper han Bonde- uroligheder i Nord- og Vestjylland, og deres og Kongens Understøttelse modtager han til Gjengjæld, da Almuen i en OVE BILLES HÆVDEN' AF KIRKENS RETLIGE STILLING. 429 Del af hans Stift vægrede sig ved at udrede Tienden. ^) Hvor skrapt han ønsker f^ævdelsen af Odense Reces, viser et af ham fremkaldt Kongebrev af 15de Juli 1531, hvori Kongen befaler, at Præstegods, som efter Loven forbrydes, bør oppebæres af Bisperne og Prælaterne og af ingen anden.-) Et Vidnesbyrd i samme Retning er hans Fremdragelse af gamle Privilegier for Kirken i Aarhus og deres Stadfæstelse af Kongen.^) Men især fortjener hans Bestræbelser for at hindre Klostres Overgang i verdslige Hænder og at samle disses Bestyrelse i Bispens Hænder Opmærksomhed. 1529 fik han sig saaledes overdraget det af Munkene forladte Sortebrødrekloster i Aarhus, 1531 Maria Kloster paa Brobjerg udenfor Aarhus, 1532 Voer Kloster. Med Rette kunde Christian III. 1536 kalde ham c Hovedet for alt Papisteri». Ingen af Ove Billes samtidige Embedsfæller i Danmark har gjort saa meget og — vel at mærke — paa lovlig Maade for at hindre Katolicismens Undergang som han. Men hans Bestræbelser bleve lammede af selve den katolske Kirkes øverste Mænd. Han maatte være Vidne til, at hans Fætter Torben Bille modtog Ærkesædet i Lund med den Forpligtelse til Kongen ikke at hindre < det hellige Evange- liums» Udbredelse, ja at en anden af hans Fætre, Knud Gyldenstjerne, ikke alene indgik den samme Forpligtelse for at blive Bisp i Fyn, men endog bistod ved den evangeliske Læres Udbredelse i sit Stift. Selv bevarede han dog Haabet om den katolske Kirkes endelige Sejer, og han lod ingen Lejlighed gaa unyttet hen til at opfordre til at overholde dens Forskrifter. Da hans gamle Ven Henrik Krummedige døde 1530, skrev han saaledes et indtrængende Brev til hans Enke Fru Anna Rud om ikke at forglemme at oprette « nogen ') Hist. Tidsskr. 4. R. V. 323 ff., jvfr. Fr. I.'s Registr. S. 369. 2) Kirkeh. Saml. 3. R. V. 336. ^) Fr. I. 's Registr. S. 242 f., 292 f., 333, smlgn. Kirkeh. Saml. 3. R. V. 336 f. 430 ESKE BILLE I 521 — 23. Gudstjeneste og Ihukommelse for hans Sjæls Bestandelse ».^) Med spændt Opmærksomhed fulgte han ogsaa Religions- stridens Udvikling i Tyskland. I et Brev til Eske Bille, hvori han meddeler denne Efterretninger om Rigsdagen i Augsburg 1530, undlader han ikke at udtale Ønsket om, at der «dér maatte forhandles og besluttes de Ærinder, som Gud maa være tækkeligen og menige Christendom til Gavn og Bestand » . -) 2 a. Eske Bille som Lensmand paa Hagenskov 1523 — 29. Vi forlode Eske Bille, da han i Aaret 1521 maatte op- give Hagenskov Len. Den i6de Novbr. 1521 overleverede han Slotsinventariet paa Hagenskov til Povl Skriver paa Kongens Vegne, ^) og fra nu af forsvinder ethvert Spor af Eske Billes Virksomhed, indtil vi den 9de Juli 1523 møde ham i Lejren foran Kjøbenhavn, hvor han i Forening med en Del skaanske Adelsmænd hyldede Frederik I. Han har sandsynligvis opholdt sig i disse to Aar paa sin Gaard El- iinge i Skaane, som Svigerfaderen, Henrik Krummedige, havde skjænket ham. Udelukket fra al politisk og offentlig Virksomhed har han i sit Hjem kunnet finde en sikker og lykkelig Havn efter det Skibbrud, han havde lidt. Hans Hustru var en af disse dygtige Kvinder, hvorpaa det i6de Aarhundrede var saa rigt, der forenede Hjærtets og Aandens ') Ove Bille t. Fru Anna Rud, Aarhus, 20. Juni 1530. Or. i N)' kgl. Saml. 1301 e. Fol. ^) Ove Bille t. Eske Hille, Aakjær ^'^5 1530. Or. i Ny kgl. Saml. 1301 e. Fol. •'') Det er en Fejl, naar der ovenfor S. 377 efter Pal. Mullers Afhandling siges, at det var d. 26. Novbr., og at Inventariet overdroges til Povl Skinkel. Orig. dat. Lord. e. S. Martini Dag i D. Ad. Br. 7. 48. ESKE BILLE OG SOFIE KRUMMEDIGE. 43 I Gaver med en udpræget Handlekraft. Ofte skulde Eske Bille i sit begivenhedsrige Liv faa Lejlighed til at paaskjønne sin trofaste Hustru, der med samme Dygtighed som han selv varetog hans Interesser, bestyrede hans Ejendomme og med Liv og Sjæl var optaget af sin Husbonds store Virksomhed. Særlig har han dog i disse to Aar maattet slutte sig nær til hende og hendes Slægt, hvis eneste Arving hun var, og for hvem han altsaa maatte træde i Søns Sted. Henrik Krummedige og hans Hustru vides da ogsaa at have om- fattet ham med den største Kjærlighed, og Eske Bille selv knyttede sig tidlig til sine Svigerforældre, hvis Raad han indhentede i alle for ham vigtigere Anliggender, ligesom han følte sig delagtig i alle deres Anliggender. Lige fra Trolovelsestiden er der bevaret Minder om det smukke og kjærlige Forhold, som fandt Sted mellem disse til hinanden saa nær knyttede Mennesker. Saaledes skriver Eske Bille til sin Kjæreste følgende Brev, der paa Grund af sin ejendommelige Ortografi og Udtryksmaade her gjen- gives ordret. «Myne evege velvelige thyneste nw och ale dhe dage jeg lever, min hyerte aldhri kæreste jomfifrw Sfoffye, kan jeg edher aldhri ffoldh tage edher ffor ale dhe velgernenger, y meg gyorth haver, hwelgeth jeg vel fforskøle och ffor thyne ale dhe dage, jeg leffver, ssom meg bør ath gøre y modh myne hyerte aldher kereste; kan jeg edher ege ffoldh sskreve dhen sstore ssoregh och lengelssche, jeg har vereth y sstadh, sschye vey sskeldhes, och beffrøcter jeg meg sstorleg, ath thet bliver ege dher met endh, ffor godh vel onde meg dhen løge och gledhe, ath jeg mote ffendhe edher ssnarlegh och gladh etc. Maa y vidhe ffor ve|3e thyen- dher, ath Hans Poovesg bleff rendh y hyel y Nøborre och gyrode Claws Ransscho eth, och er Henegh Poo- vesgh och dhødh, och vel jeg ege aff sstedh thel lånte 432 ESKE BILLE OG SVIGERFORÆLDRENE. Holssten, ffør en edhers fifadher har vereth poo thet modhe met Nels Hagh. Men hyerte aldher kærreste, bedher jeg edher fifor althyg, ath y tage edher egen (o: ingen) ssoreg eldher tonge eldher thwels moldh thel fifor megh, dhy ath thet skal met Gus hyelp aldher gors edher bee hoff; myn aldher kæreste jomffrw Sfofifeye, vel Gudh vnde meg myth lejf, daa vel jeg meth Gus hyelp haa meg soo børleg y modh edher, ath edher sskal ege fifor thøge ere vel gernøger y egen (o: ingen) modhe. Hadhe jeg vel mange erende ath tale med edher, ssom jeg kan ege sskrefve ; rodher och bodher over meg, ssom edher bor ath gore over edher aldher kæreste. Her met edher beffalendes then, hemel och jordh har sskafif, met ale the helen, y hemerege ere, dhe vere meg ssoo holdh och tro ssom jeg er edher fifor ale dhe mendesge y alth verdhen er, ssaa ssand hyelpe meg Gudh. Bander ege sskreverendh, om y konde ege lese brefifeth.» E. B. Erlig och velbordhyg jomffrv Sfofifeye Henreyx datther myne hyerte aldher kerreste kerligh ssendes brefif. 1) Lignende Breve findes skrevne til Fru Anna Rud, fulde af Løfter om sønlig Kjærlighed og Redebonhed til at opfylde Svigerforældrenes Ønsker. Og det var ikke blot tomme Løfter. Da Henrik Krummedige i Aarene 1512 — 16 førte en alvorlig Strid med Niels Hack og Torben Oxe om sin Ret til Mogenstrup Gaard, en Strid, som en Tid lang endog udartede til Fejde, stod Svigersønnen ham trofast bi.'') Torben Oxe var, som bekjendt. Eske Billes Fætter, og det har derfor sin Interesse at anføre et Brev af 24de Marts ') Egh. Orig. i D. Ad. Br. 7. 211. ^) Om denne Strid se D. Mag. 3. R. II. 135 ff. ESKE HILLE OG SVIGEKFORÆLDRENE. 433 1 5 14 fra Eske til Svigermoderen, livori han nærmere berører sin Slægts F'orhold til Sagen. Han skriver: «Kjære Moder, kan jeg ikke fuldskrive Eder til, saa ondt det gjør mig, at Torben Oxe haver ført sig i den Trætte med Hr. Henrik; hvilket han ikke haver gjort med hans Venners og Frænders Raad, og er det dem alle led, saa mange som det hører. Kjære Moder, haver jeg og talet med Hr. Niels Eriksen (Rosenkrands) og flere vore Venner og været deres gode Raad be- gjærendes; da tykkes det dem alle bedst og godt være, at min Fader skulde ikke lade sig forhaste, men have Medlidenhed paa nogen Tid, kan han da med bedre Læmpe bekomme sin Vilje enten med Rettergang eller i anden Maade efter slig Lejlighed, som nu er, som Peder Størling Eder ydermere undervise kan. Kjære Moder, maa I vide, at der er forrammet et Møde at staa udi Næstved nu paa Søndag med mine Medarvinger; formoder jeg der kommer en hel Hob af mine Venner; da vil jeg give dem til kjende, hvorledes det er forlobet sig mellem Niels Hack og Torben. Tror jeg fuldelig, min Fader skal hverken faa Raad eller Daad, som skal være ham imod, af dem. Og formoder jeg mig, at jeg vil være her tilbage igjen om fire eller fem Dage; var det saa, at min Fader eller I vilde have mig over til Eder, at han eller I vil skrive mig til, da vil jeg strax komme over til Eder, og vil jeg aldeles rette mig efter Eders Skrivelse og Bud og gjøre alt det, i min Magt er, og tildrage alle de, jeg kan faa dertil. Kjære Moder, beder jeg Eder gjerne, at I tage Eder ingen Græmmelse eller Omhu til, thi jeg haver talt med vor naadigste Herre, med Hr. Niels Eriksen og med flere vore Ven- ner, og sige de alle saa, at Mogenstrup kan aldrig komme min Fader fra med nogen Rettergang i nogen I 28 434 ESKE BILLE OG SVIGERFORÆLDRENE. Maade. Kjære Moder, sender jeg Eder en Æske med noget Krudt (Urter), soni min Moder sender Eder. »^) I denne Sag havde Eske fælles Interesse med sin Svigerfader, saa at dette jo ogsaa kan have fremmet hans Iver for Sagen, hvilken forøvrigt ogsaa fik den forønskede Vending, idet Mogenstrup tildømtes Henrik Krummedige. Men i alle andre Sager finde vi den samme Redebonhed til at staa sammen med Svigerforældrene, hvad enten det gjaldt om at kavere for de mange Pengelaan, Hr. Henrik maatte gjøre hos de holstenske Finansmænd paa Kieler Omslag, eller det gjaldt om smaa Opmærksomheder mod Sviger- moderen, som f Ex. at sende hende Lægemidler og gode Raad, naar hun var syg, eller at ledsage hende, naar hun paa sine Rejser drog gjennem den eller de Landsdele, hvor Eske havde hjemme. Paa den anden Side støttede Svigerforældrene Eske Bille i materiel Henseende. Eske besad jo ingen Ejendom af Betydning. De Forsøg, han allerede i Aaret 15 14 gjorde paa at faa sine Søskende til at udlægge ham deres Parter i Svanholm, mislykkedes fuldstændig, og da han senere gjen- optog dem, mødte han — hvad senere skal vises — den samme haardnakkede Modstand fra enkelte af sine Brødres Side. Han var altsaa væsentlig henvist til at leve af sine Forleninger, og Udbyttet af disse, særlig Hagenskov, var i Christiern II. 's Tid ikke synderlig stort paa Grund af de store Fordringer, Kongen stillede til Lensmændene. Da saa endelig Lenet blev ham berøvet, led han ikke alene et stort Pengetab ^), men stod endog paa en Maade husvild. Paa denne Tid var det, at Henrik Krummedige overdrog ham ') Or. i D. Ad. Br. 7. *) I et Brev fra hans Foged Mats Fynbo af 17. Jan. 1 531 hedder det: »tænker paa den store Skade, I finge i Fyn den Tid, I mistede Hagen- skov og skilte Eders gode Boskab ad; I skulde ikke sætte sligt et Bo igjen med 1000 Gylden.« Or. i D. Ad. Br. 7. 143. ESKE BILLE FAAR HAGENSKOV TILBAGE. 435 Eliinge Gaard og Gods i Skaane, og hermed var hans materielle Stilling sikret. Her opholdt han og hans Hustru sig fra 1 521 — 23, og selv efter at Eske paa ny havde faaet Hagenskov i Forlening, vedblev Ellinge at være deres egent- lige Hjem, ja Fru Sofie synes endog at have boet hyppigere her end paa Hagenskov. Efterat Kong Frederik var landet paa Sjælland, opfor- drede han strax Henrik Krummedige til at gjore ham « Huldskab og Mandskab*. Dette kunde ikke falde Hr. Henrik vanskeligt, thi allerede den 7de April havde han opskrevet Christiern II. Huldskab og Troskab. Imidlertid hyldede han dog først Kongen den 9de Juli i Lejren for Kjøbenhavn; men nu steg hans Stjærne hurtigt. Den følgende Dag fik han og hans Hustru kongeligt Brev paa alle deres Godser og Len i Danmark og Norge, og i Avgust Maaned fik han det ærefulde Hverv at rejse til Norge forat modtage Hyldingen i Kongens Navn. ^) Med denne kraftige Støtte i Ryggen og hjulpet af sin egen, nu saa indflydelsesrige Slægt kunde Eske Bille optræde med Fordring paa at faa sit Len tilbage, som Jakob Harden- berg sad inde med. Efter Kongens Befaling henvistes Sagen til Rigsraadet, og den 9de Avgust 1523 afsagdes Dommen paa Kalentehuset i Roskilde. Den lød saaledes: «Vi efterskrevne Lage Urne i Roskilde, Jens An- dersen i Odense, Stygge Krumpe i Børglum, Ove Bille i Aarhus, Jørgen Friis i Viborg, med Guds Naade Biskopper, og Aage Jepsen, Electus i Lund, Tyge Krabbe, D. R. Marsk, Niels Høg, Predbjørn Podebusk, Henrik Krummedige, Hans Bille, Albert Jepsen, Anders Bille, Johan Oxe, Riddere, Otte Holgersen, Hans Krafse, Oluf Nielsen med flere gode Mænd, D. R. Raad, gjøre ') D. Mag. 3. R. II. 250. Tidsskr. Nor. III. 3. S. 92. Den 28. Aug. 1523 giver han sin Hustru Fuldmagt til at handle paa hans Vegne i hans Fraværelse. Langebeks Diplomatår. 28* 436 DOMMEN OM HAGENSKOV. alle vitterligt, at 1523, Lørdagen, som var S. Laurentii Aften, efter højbaarne Fyrstes Hr. Frederiks, udvalgt Konge til Danmark, hans Befaling, vare vi her i Ros- kilde paa Kalentehuset forsamlede at høre nogen Trætte og Sager imellem velb. Mand Eske Bille paa den ene Side og Jakob Hardenherg paa den anden Side, hvilke da begge i Rette efter Stævning mødte vare om Hagen- skov Slot og Len i Fyn. Da fremgik fornævnte Eske Bille berettendes, at han har Kong Christierns aabne beseglede Forleningsbrev, at han skulde nyde og be- holde fornævnte Hagenskov Slot og Len udi 10 samfulde Aar, hvilket Slot og Len han og derefter havde udi fri, rolig Besiddelse paa femte Aar, indtil saa længe Kong Christiern med Vold og Magt og uforbrudt med sine aabne beseglede Breve til Lenet og Almuen forbød dem at svare ham, og dermed uden Dom og Ret kastede og .skilte ham ved samme Slot og Len og derover beskat- tede ham svære Penge af uden Skyld og Brøde. Deri- mod frembar Jakob Hardenberg et fornævnte Kong, Christierns Brev, som var givet nogen stakket Tid før han nu nylig af Riget bortfor, lydendes, at forskrevne Jakob Hardenberg skulde have Baag Herred, som er Lenet til fornævnte Slot, udi Forlening paa Naade. Og sætte de i Rette paa baade Sider, hvilket Brev som burde at holdes vedlige og Magt, og hvilken af dem som burde med Rette at beholde fornævnte Hagenskov Slot og Len Da efter Tiltale osv. funde vi saa af for Rette, at fornævnte Eske Bille bør at have, nyde og beholde fornævnte Hagenskov Slot og Len efter Kong Christierns Forleningsbrevs Lydelse, som Eske Bille paa Slot og Len har, efterdi at han med Vold og Magt var kastet uden Dom og Ret, havde det ej forbrudt. Til Vidnesbyrd osv.» ^) ») En Af.skrift i Ny kgl. Saml. Nr. 1301 e. Fol. HAGENSKOVS MEDTAGNE TILSTAND. 437 Eske Bille tiltraadte strax Lenet; allerede 6 Dage efter fik Almuen Befaling til at udrede Landehjælpen til ham i Stedet for til Peder Marsvin, som Kongen tidligere havde befalet den. ^) Men Lenet var aabenbart skrækkelig medtaget. Der manglede alt paa Hagenskov Slot, Fødevarer, Sæd og Kreaturer, og Eskes Shegtninge maatte komme ham til Hjælp, for atter at bringe det paa Fode. Ove Bille sendte ham saaledes 2 Tdr. Mjød, 2 Tdr. Smør og 40 Sider Flæsk. I Juni Maaned det følgende Aar blev der optaget Inventarium, og det viste sig, at «HerrekjæIderen > og . ^) Det var et vanskeligt Folkefærd at regere, de Bønder i Baag Herred. De unddroge sig deres Forpligtelser, over- traadte baade verdslige og gejstlige Love. En Bonde paa Helnæs havde i lange Tider ikke betalt Afgift af sin Jord til Lensmanden, Synsmænd vurderede hans aarlige Afgift til V-2 Læst Korn (6 Tdr.) Rug og Byg. En anden Bonde havde giftet sig med sit Søskendebarn, og da han ikke vilde stille Borgen for sig, lod Fogden paa Hagenskov, Niels Jyde, ham føre til Hagenskov Slot. Efter at de derpaa havde aftalt Sagen, stævnede Bonden Fogden for Vold og Hær- værk, og Sandemændene gav ham Ret. Mølleren paa Hagenskov havde handlet saa ilde med sin Mølle, at « Slusen var fordærvet, Kværnerne og Møllehuset saa medfaret, at ingen Dannemand tør søge derind med sit Korn».-i Ube- hageligst for Eske Bille var dog den Strid, han endnu be- standig maatte føre med Hans Andersens Slægt ') Annal. f. nord. Oldk. 1853 S. 22—23. ^) .Synsforretning over en Gaard p. Helnæs af 1525 ^ %. T. S. p. P. Hagenskov 34. Kg. Fr. I.' s aabne Brev af 1524 '* 9, Malmø, D. Kgrs. His:. Fase. 10. Baag Herredsthingsvidne af 1523 -' a. Hagenskov 33. 442 ESKE BILLE OG HANS ANDERSENS SLÆGT. Eske Bille var, som ovenfor omtalt, paa en eller anden Maade kommet til Overenskomst med Slægten og havde forpligtet sig til at betale en Bøde — hvor stor denne var, vides ikke. Han har ogsaa udbetalt ikke ringe Beløb, dog ikke hele Bøden. ^) Næppe var han vendt tilbage til sit Len, før Sagen kom paa Bane igjen. Sandsynligvis har han selv fremkaldt den, thi den 8de Januar 1525 befalede Biskop Jens Andersen i Odense Sognepræsten i Flemløse at stævne Hans Andersens Slægtninge (som alle nævnes) til at møde i Odense for Bispen og flere gode Mænd den næstfølgende 8de Marts «og svare Eske Bille om den Trætte, som dem imellem er paa deres Frænde Hans Andersens Vegne, sub poena excommunicationis, da at lide og undgjælde, hvad Loven og Retten dem giver efter Kongens Befaling.') Næppe en Maaned efter, at Bønderne havde modtaget denne Stæv- ning, fik de en ny, og denne Gang fra Kongen selv. Den 9de Februar tilskriver Kongen de samme Mænd, at Eske Bille havde berettet for ham, at han havde Tiltale til dem for en uretfærdig Dom, de med Urette havde erhvervet af Kong Christiern efter Hans Andersens Død, «som lovligen og efter Loven blev rettet efter sine Gjerninger, som han siger og selv ydermere berette kan». De faa derfor Befaling til at møde for Rigsraadet i Aarhus den førstkommende i8de Februar med deres Breve og Beviser. ^) Sagen kom dog ikke for Rigsraadet denne Gang, Tids- fristen har aabenbart været for knap tilmaalt; ej heller vides Biskop Jens Andersen og « flere gode Mænd» at have haft Sagen til Behandling. Derimod anlagde Bønderne Sag imod Eske Billes Forløftingsmænd og vilde tvinge dem til at betale den Bøde. Eske Bille havde lovet dem. Paa Herre- ') Jfr. ovfr. S. 376. Saml. t. Fyns Hist. VIII. Ii8 — 19, hvor S. Jørgensen har meddelt en Del Kvitteringer for Indbetaling af Bøder. *) Or. i Top. Saml. p. Papir. Odense 149. ^) Kg. Fr. I. 's Brev, Gottorp Slot, ',,2 1525. Or. i D. Kgrs. Hist. 11 a. 1525 Nr. 39. ESKE BILLE OG HANS ANDERSENS SLÆGT. 443 dagen i Kjøbenhavn i August 1525 udvirkede dog Eske Bille et kongeligt Brev, i Følge hvilket Sagen skulde staa hen, indtil den havde været for Kongen og Rigsraadet. Da Bøn- derne ikke desto mindre fortsatte Processen imod hans For- lovere, tilskrev Kongen dem paa ny den Gte Februar 1526 fra Flensborg, at de skulde lade F'orloverne være udelte og fri; med det allerførste agtede Kongen sig til Fyn, og vilde da høre og dømme i Sagen. Hvis Eske Bille da tildømtes Bøden, skulde ogsaa Forløftningsmændene være «i samme Dele og under samme Forfølgning* som Eske. ^) I Slutningen af Maj ventedes Kongen til Odense. Det maatte derfor være Eske Bille magtpaaliggende at have hele Sagens Dokumenter i Orden. Vi forstaa nu Betydningen af det Vidnesbyrd, som Eske lod sig give den 23de April 1526.'-) Det lød saaledes: «Vi efterskrevne Johan Bjørnsen, Ridder, Laurits Skinkel, Niels Bild, Henning Valkendorf og Jørgen Henningsen, Landsdommer i Fyn, gjøre vitterligt for alle med dette vort aabne Brev, at vi nogen Tid siden forleden hos vare paa Odense Raadhus i Kong Chri- stierns egen Overværelse, sandelig hørte og saa, at Hans Andersens Slægt og Venner af Bukkerup tiltalede ærlig og velbyrdig Mand Eske Bille, for at han skulde have ladet rettet og hængt samme Hans Andersen imod Loven med Uret. Da til Stede vare ærlige og velbyr- dige Mænd Hr. Mogens Gøye, Hr. Hans Bille, Hr. Tielluf Eriksen, Riddere, Jørgen Marsvin, D. R. Kansler, og Jens Stisen, Landsdommer i Fyen, med flere Danmarks Raad og gode Mænd ; og Eske Biile i Rette gik med fornævnte Hans Andersens Samfrænder og Venner ') Or. i D. Kgrs. Hisl. Fase. 1 1 b. 44. ^) Baade Pal. Muller a. St. .S. 15 — 16, som aftrykker Vidnesbyrdet, og S. Jørgensen, a. St. VIII. 122 have ikke kjendt den foregaaende Procedure. 444 ESKE BILLE OG HANS ANDERSENS SLÆGT. derom. Da efter Breve og Bevisninger, som da til Stede vare, besynderlig efter Kong Christierns egen Dom og fuldmyndig Befaling, som derom før dømt og gjort var, da blev og var fornævnte Eske Bille samme Tid kvit og aarsage dømt for samme Sag i alle Maader. Det vidne vi fornævnte med vor Besegling nedenpaa dette vort aabne Brev. Odense, die beati Georgii martyris.> ^) Det var paa den i Juni 1526 afholdte Herredag i Odense, at Eske Billes Sag med Bønderne i Søllested og Bukkerup kom til endelig Afgjørelse. Sandsynligvis er der ogsaa her fældet Dom i Sagen mellem ham og Hans An- dersens Slægtninge, thi fra nu af forstummer enhver Efter- retning om denne Sag. At den er faldet ud til Fordel for ham, tør der vel ingen Tvivl være om. Dels findes der i hans Arkiv intet Vidnesbyrd for Modtagelse af udbetalte '') Pal. Muller har a. St. S. 1 6 vidtløftig udtalt sig imod dette Aktstykkes Retsgyldighed. Det er efter hans Mening «et ensidigt kun i den ene Parts Interesse udstedt Testimoniums. Det sidste er sandt, men det vil et forlangt Testimonium jo oftest blive. Han mener dernæst, at Vidnesbyrdet er overllødigt, hvis en formelig Dom var afsagt og ført til Protokols, eller en Domsakt udfærdiget. Hertil kan svares, at det først efter denne Tid blev Skik at indfore Domme i Protokoller, og- at den beskrevne Dom, som Eske Bille utvivlsomt maa have forskaffet sig, kan være frakommet ham. Det sidste bestyrkes af den Omstæn- dighed, at hans Arkiv intet Dokument indeholder fra den Tid, hvori Dommen maa være fældet, og altsaa for disse Par Aar (c. 1522 — 23) maa være ødelagt. Endelig sporger P. M. : Hvorledes har Klagen lydt.^ hvad har Dommen gaaet ud paa? Herpaa Svarer Vidnesbyrdet tydeligt, at Klagen gjaldt Hans Andersens Henrettelse, og at Dommen erklærede ham angerløs i saa Henseende. Det forekommer mig derfor klart, at Vidnesbyrdet udtaler, at Kong Christiern har fældet ikke alene én, men to for Eske Bille frikjendende Domme i Hans Andersens ^ag, og at dets Beviskraft ikke kan omtvistes, fordi Kongen vides 1 52 1 at have fældet en for E. Bille højst ugunstig Dom. At der over- hovedel her skulde forehgge et Falsum, vilde være fuldstændig utænkeligt ved en Betragtning af E. Billes Karakter. ESKE BILLES STYKELSE AF LENET. 445 Bøder efter denne ]3ag, dels vare Dommerne Mænd, der maatte se paa Sagen med samme Øjne som han. Men blandt Bønderne herskede en dump Misfornøjelse, og da senere Forhol- dene under Grevefejden udviklede sig til Gunst for dem, vare Bønderne i Baag Herred de frenmieligste i Fyn, og det var en af Hans Andersens Fræncier, Bonden Hans Lunde, der væsentlig bidrog til, at Hagenskov Slot blev erobret af Grev Christoffers Folk. Eske Bille var en driftig og praktisk Mand. Hans Styrelse af Lenet synes ogsaa at have været mønsterværdig. I Aareti525 indsendte han, i Følge kongelig Befaling,*) Opgivelse af Lenets Indtægter, og meddelte tillige, at han havde for- bedret det med henved 2 Læster Korn. Han tilføjer derpaa: «Item haver jeg og indtaget Mark og Eng og ladet omdige og grave (indgrøfte) Land \ det bruges aarligen over, som man ikke kunde tilforn. » Vedel Simonsen bemærker herom, at Eske Bille var den første, der paabegyndte de Inddæm- ninger fra Stranden, som i de senere Aar have tiltaget saa betydeligt i Fyen.-) 1527 lik han Befaling til at «bygge og forbedre paa Hagenskov Slot, dersom Brøst findes*.^) Da han netop dette Aar havde sin Hustru hos sig paa ') »Vider, at vort elsk. Rigets Raad haver givet os til kjende og beklaget, at af Kronens Len over alt Riget ej gjøres den tilbørlige og fuld- kommelige Tjeneste, som der vel burde af at gives, udi vor og Rig- sens mærkelige Ærende og Rejser, og at somme, som Kronens Len udi Værge og Forlening haver, gj«re fast over deres Formue ydermere end Kronens Len vel lide og taale kunne; thi bede vi Eder etc, al I tage med Eder til Kjøbenhavn til første Herredag, der stande skal S. Jacobi Dag næstk., alle Jordebøger og Regisler paa alle Tilliggelser, Rente og Afgift, som I aarligen have at opbære af de Len, I af os og Kronen udi Forlening have, derpaa vi med samme vort elsk. R. R. samme Tid kunne vide at gjøre en Skikkelse, hvad I deraf os og Riget for Tjeneste gjøre skulle. Gottorp, Hellig Trefoldigheds Sondag (" b) 1526. » Or. i D. Kgrs. Hist. ir a. Nr. 37. ^) Vedel Simonsen, Hagenskov .S. 33 — 34. ^) Kongebrev, dat. Hundbæk, 8. Sept. 1527. Danske Saml. Nr. 376. 446 ESKE BILLES STYRELSE AF LENET. Hagenskov, og i det hele synes at have indrettet sig paa at blive der i længere Tid, har han formodentlig efterkom- met den kongelige Befaling. Han anede ikke, at han allerede Aaret efter skulde forflyttes til en langt større og rigere Virksomhed. Som alle Lensmænd var Eske Bille ogsaa Kjøbmand. Han havde direkte Handelsforbindelser med Herman Høyer i Husum og den bekjendte rige Patricier og Borgemester i LUbeck, Thomas v. Wickeden, der afkjøbte ham hans Korn, Malt og Øxne. 1526 solgte han saaledes 16 Læster Malt (Læsten å 36 Tdr.) for 19 Mk. lybsk Læsten, og 4 Læster Havre (Læsten å 60 Tdr.) for 16 Mk. Læsten. For Øxne opnaaede han 30 Mk. Parret. Korrespondancen med disse Mænd drejede sig imidlertid ikke alene om Handelsanlig- gender; den bidrog ogsaa til at bringe et frisk Pust fra fremmede Lande, idet Kjøbmændene sendte alle Haande politiske Nyheder fra Tyskland og Italien. Thomas v. Wick- eden kunde fra Liibeck tilsende ham tyske og romerske Flyveblade, især vare de sidste velkomne i den strængt katolske og religiøse Eske Billes Hjem, og de bleve da sædvanlig oversendte til Broderen i Aarhus, der ogsaa spej- dede efter alle Haande Efterretninger fra de kejserlige og pavelige Hoffer. ') Hermen Høyer til Eske Bille. Husum, "s 1526. «Yck wedt yn yn sunderheit nene lydinck to scrifen, men de knechte, de west wart leghen, syn ynt lånt to Gelleren, vnde yd segghent ys dar, dat de swarte bawr hebben des keysers broder ytlyk hundert knechte aff slaghen; yck hape se hebben dar so vel to dunde, dat se vnsz vor- gheten». Or. i D. Ad. Br. 7. 44. Th. v. Wickeden t. E. B., Liibeck, ^^/lo 1527: «der romerschen tydinge schickt ick juwer leue ein geprente vnd bitte I. E. L. dathsulue minem gnedigen herren van Arhuszen wille mithdeilen.» Or. i D. Ad. Br. 7. 47. Eske Bille til Fru Anna Rud, Hagenskov '*/3 1528: «Maa I vide, at jeg haver solgt mine og Eders Øxne for 30 Mk. Parret, og skal samme Kjøbmand annamme Øxne her for Slottet, og jeg skal ikke koste Told eller Tærine paa dem.» Or. i D. Ad. Br. 7. 50. ESKE BirXES POr.ITISKK VIRKSOMHED. 447 I Begyndelsen af P'rederik I. 's Regering fik Eske Rille flere vigtige Hverv at udfore. Efterat være bleven optaget i Rigsraadet (Avgust 1523) deltog han som en af de øverste Befalingsmænd i Belejringen af Kjøbenhavn, og han var en af de Mænd, der forhandlede med Henrik Gøye om Over- givelsen af Staden. Vi finde ham til Stede paa Rigsdagene og Herredagene, støttende sin Broder Oves Kamp imod Luthers Tilhængere. Han drages personlig ind i Tidens store Begivenheder, da Kongen og Rigsraadet i Juli Maaned 1524 overdrog ham det vigtige Hverv at forhandle med Søren Nørby om Overgivelsen af Gulland. I Aarhundreder havde Gulland været et Tvistens Æble mellem Danmark og Sverig. Paa Grund af dets isolerede Beliggenhed havde dristige Mænd i lange Tider her kunnet hævde en næsten uafhængig Stilling. Vi minde om Erik af Pommern, « Gullændernes Konge*, og Iver Axelssøn Thot. Søren Nørby var nu traadt i deres Fodspor. Vel holdt han Slottet og Øen til Kong Christierns Haand, men Forholdene gav ham en fuldtud selvstændig Stilling. Fra alle Sider havde man Opmærksomheden henvendt paa ham. Liibeckerne frygtede hans hurtigsejlende Skibe, der opsnappede deres Handelsfartøjer, Gustav Vasa opfordrede ham til at overgive Øen til Sverig, og da han afslog dette, udrustede Gustav en Hær paa 8000 Mand, som under Anførsel af Berendt v. Mehlen i Begyndelsen af Maj landede paa Gulland. Da Hensigten med de svenske Rustninger var bleven bekjendt i Danmark, knyttede det danske Rigsraad strax Underhandlinger med Nørby for at faa ham til at overdrage Øen til Danmark. Søren Nørby svarede, at hvis Kong Chri- stiern vilde løse ham fra hans Troskabsed, var han villig til at hylde Kong Frederik. Det svenske Angreb kom imid- lertid, inden Svaret fra Kong Christiern var indløbet, og tvunget af Nøden kastede Norby sig i Danmarks Arme. I Juni 1524 indtraf hans Fodermarsk Otto Andersen Ulfeldt i Danmark, og der blev nu sluttet en Overenskomst, i Følge 44^ ESKE BILLES SENDEFÆRD TIL GULLAND. hvilken Søren Norby blev Kong P'rederiks Statholder paa Gulland. Det var altsaa nu ikke Christiern IL, som Gustav Vasa angreb, men selve det danske Rige, og da han uden at bekymre sig om disse forandrede Forhold fortsatte Angrebet, besluttede Kong Frederik og Rigsraadet at optræde med større Kraft. Gesandter afgik til Gustav Vasa for at opfordre ham til at trække sine Tropper tilbage fra Gulland, og Eske Bille og Markvard Tidemand afsendtes til Søren Norby med Løfter om snarlig Undsætning, hvis Kong Gustav ikke vilde trække sine Tropper bort fra Gulland. I modsat Tilfælde skulde de formaa Norby til at begive sig til Kjøbenhavn med de Landsknægte, der kunde undværes paa Visborg. I Sandhed en vanskelig Opgave, der her var stillet Eske Bille! Han skulde være det synlige Vidne for Besæt- ningen og den svenske Anfører om, at Gulland nu tilhørte Kong Frederik, og det uden at han havde hverken Penge eller Soldater til at hævde sin Stilling. Endnu vanskeligere vilde det blive at formaa den snilde Søren Norby til at begive sig ud af sin faste Borg og ned til Danmark. Han kunde ane, at naar han først var dernede, vilde Konge og Rigsraad gjøre alt for at hindre, at Kong Christierns tro Ven atter fik Lejlighed til at indtage en uafhængig og truende Stilling. Paa Forhaand kunde man sige sig selv, at en saadan Opgave maatte mislykkes, og den fik, som det følgende vil vise, ogsaa et bedrøveligt Udfald. Den 8de Juli udstedte Kong Frederik Pas for Eske Bille, «som i Kongens og Rigens Ærinder rejser til Gulland og tilbago). Endnu 13de Juli var Eske dog i Kjøbenhavn paa Tokkeskifte med sine Søskende, og mulig har han endnu den 21de Juli været i Kjøbenhavn, da han har hængt sit Segl under Rigsraadets Bevilling af den saakaldte Konge- skat. Den 28de Juli ankom han til Visby, hvor han blev modtaget med Jubel af Besætningen og af Søren Norby. Under stadige Kampe med den svenske Hær, der forgjæves ESKE BILLE OG SØREN NORBY. 449 Søgte at overrumple Byen og den faste Borg, var Tiden gaaet hen. Nu haabede alle, at den svenske Anfører hurtigst mulig vilde trække sine Tropper bort, naar de danske Sende- bud underrettede ham om de forandrede Forhold. Berendt v. Mehlen var imidlertid ikke til Sinds at op- hæve Belejringen. Han betonede i en Skrivelse til Eske Bille stærkt, at han ikke vidste af, at der var noget Fjend- skab mellem Kongerne af Danmark og Sverig, og forundrede sig højlig over, at Eske Bille ikke var landet i Vestergarn Havn, hvor den svenske Fiaade laa, frem for at gaa til Visby. Da Eske Bille ønskede Lejde for at forhandle med ham, erklærede han dette for fuldstændig unyttigt mellem saa gode Venner, men gik dog endelig ind derpaa, da Eske paa ny forlangte det af Hensyn til Krigsfolket. Det kom da til et Møde mellem de danske Sendebud, tillige med den fra Danmark medtagne Høvedsmand Sebastian Frølich, og Berend v. Mehlen i den svenske Lejr. Forgjæves opfordrede de denne til at hæve Belejringen eller slutte en \^iaben- stilstand, indtil der indløb Efterretning om Udfaldet af Mødet mellem de danske Gesandter og Kong Gustav. Han afslog begge Dele, og med uforrettet Sag vendte Sendebudene tilbage til Visborg. Nu var det klart, at der maatte skaffes Undsætning saa vel med Tropper som med Penge fra Danmark. Eske Bille sendte da ogsaa den 3dje August Underretning herom til Danmark og forlangte, at der øjeblikkelig skulde sendes Krudt, Fødemidler og 2 — 300 Knægte. Søren Norby var ærgerlig over, at han ikke havde faaet anden Hjælp end «Blæk og Papir », og krævede baade Krigsfornødenheder og 26,700 Mark til at lønne Soldaterne med. Men fra Rege- ringen i Kjøbenhavn kom intet Svar. Hele August Maaned hengik i denne pinlige Situation for Eske Bille. Ogsaa han blev utaalmodig. I sine Breve til sin Hustru og Svigermoder beder han dem indstændig om at opfordre Henrik Krumme- dige og Anders Bille til at sørge for, at han hurtigst mulig I. 29 45 o ESKE BILLE PAA GULLAND. faar Svar. Han kan ikke drage bort fra Visborg, skriver han, thi i saa Fald ville alle Landsknægtene blive uvillige^ faar han ikke snart Bud fra Danmark, frygter han for, at Kongen aldrig faar Slottet og Byen i sine Hænder. En Lykke var det, at Berendt v. Mehlen ikke kunde foretage en Generalstorm, fordi hans Knægte nægtede at slaas, før de havde faaet deres Betaling. Penge var dengang Hoved- faktoren i Krigsførelsen. Saaledes hengik August Maaned. Forholdet mellem Eske og Søren Norby var trods dennes Misstemning mod den danske Regering meget godt. «Kan jeg aldrig fuld takke Hr. Søren, fordi han farer vel med mig», skriver Eske til sin Hustru. Aarsagen tii Regeringens vedvarende Tavs- hed erfarede han den 26de Avgust paa et Møde med Berendt v. Mehlen. Dennes Broder Henrik var, tillige med flere svenske Sendebud, ankommet til Gulland og medbragte Efter- retning om Forhandlingerne i Jonkoping mellem Kong Gustav og de danske Sendebud. Kongen var gaaet ind paa at møde den danske Konge i Malmø den iste September, dog kun paa den Betingelse, at de Danske i Mellemtiden afbrød al Forbindelse med Søren Norby. Her laa altsaa Grunden til Udeblivelsen af enhver Underretning fra Danmark. Og nu blev Faren særlig truende. Det maatte være Gustav Vasa i høj Grad magtpaaliggende, at Visborg var i hans Hænder inden Mødet i Malmø, og hans Sendebud havde utvivlsomt det Hverv at paaskynde Belejringen. Hver Dag kunde man altsaa vente en Hovedstorm af den stærke svenske Hær. At denne ikke fandt Sted, skyldtes utvivlsomt hemmelige Forhandlinger mellem Eske Bille, Søren Norby og Berendt v. Mehlen. Der udviklede sig senere det venskabeligste Forhold mellem Hr. Søren og Hr. Berendt, hvilken sidste stod Fadder til et af Søren Norbys uægte Børn, og Gustav har ogsaa senere udtalt, at v. Mehlen havde handlet som en Forræder, da han var paa Gulland. Noget faktisk Vidnesbyrd herom er dog aldrig fremkommet. ANDERS BILLE SENDES TIL GULLAND. 45 I Gullands Skæbne skulde nu afgjøres paa Mødet i Malmø den iste September 1524. Store Interesser stode her paa Spil. Det drejede sig ikke alene om Gulland, men ogsaa om Bleking og Vigen (Bahus Len), som Gustav Vasa havde bemægtiget sig 1523, og det endte med et trist Nederlag for Gustavs Politik. Bleking maatte han strax afstaa, Spørgs- maalet om, hvem Vigen med Rette tilhørte, skulde henskydes til Voldgiftskjendelse af Liibeckerne, disse Kong Frederiks gode Venner, og paa Gulland endelig, som han eftertragtede saa stærkt, skulde alle Stridigheder strax ophøre, og Spørgs- maalet om dets Stilling skulde ligeledes henvises til Liibecker- nes Kjendelse. Hvis Gustavs Krigsmagt den iste September havde indtaget Visborg Slot, skulde dette forblive i hans Værge, indtil Kjendelsen var afsagt; blev det indtaget efter den iste September, skulde det uden Vægring overgives til Kong Frederik. Derimod forpligtede denne sig til strax at tilbagekalde Søren Norby og forlene Gulland og Visborg til en hæderlig og redelig dansk Mand. Søren Norby skulde altsaa være Ofret, trods alle de gode Tilsagn, man havde givet ham. Det vanskelige Hverv at overbringe dette Budskab til Søren Norby og det endnu vanskeligere at faa ham lokket ned til Danmark, uden at han fattede Mistanke, overdroges den snilde Anders Bille og Mikkel Brokkenhus. Deres In- strux gik ud paa, at de skulde iværksætte Malmørecessens Bestemmelser, formaa baade Berendt v. Mehlen og Søren Norby til at forlade Gulland med deres Krigsfolk, samt til- sige Norby 3 — 4000 Mark til at lønne Krigsfolket med. Deres Ankomst til Visborg vakte stor Glæde hos Eske Bille, der nu modtog de første Efterretninger og Skrivelser fra sit Hjem siden sin Afrejse. Hans egentlige Hverv var nu til Ende, idet Hr. Anders og Mikkel Brokkenhus skulde bringe de gullandske Anliggender til Afslutning. Han forblev dog paa Visborg og deltog i de følgende Forhandlinger ; men Ansvaret for, hvad der nu skete, paahviler dog væsentlig 29* 452 ANDERS BILLE PAA GULLAND. Anders Bille, der havde Hovedledelsen. Det lykkedes hurtig at faa en Overenskomst bragt til Veje med de samtidig indtrufne svenske Befuldmægtigede, Lars Siggeson Sparre og Jost Qwadnitz. Baade v. Mehlen og Norby skulde forlade Gulland, og Visborg overgives til Kong Frederiks Haand. De to Befalingsmænd forpligtede sig personlig til at udføre Overenskomsten, c uden vor Herre vil kaste Sot og Sygdom paa os», og hængte deres Segl under Brevet, v. Mehlen opfyldte ogsaa sin Forpligtelse, den 5te Oktober brød han op fra Visby og drog til Vestergarn, hvorfra han sejlede med Hæren til Kalmar. Spørgsmaalet var nu, om de danske Sendebud ogsaa kunde faa Søren Norby til at opfylde sit Løfte. I et Brev, som Eske Bille den 8de Oktober skrev til sin Hustru, melder han denne, at han og de andre Befuld- mægtigede ville vende hjem, saa snart der kommer Brev fra Kong Frederik. Han beder hende opfordre sin Fader, Henrik Krummedige, til at sørge for, at de forlangte Skibe hurtigst mulig maa blive afsendte, og tilføjer: «Hr. Søren kommer strax med. » Alt syntes saaledes at skulle gaa efter Ønske. Da indtraf en Begivenhed, som forandrede hele Forholdet. Søren Norby har selv givet en Beretning herom, som vi skulle gjengive i sine Hovedtræk. Efterat have fortalt, at Sendebudene vare komne til ham for at afslutte «et falskt Forbund«, siger han: «Medens Hr. Anders, Eske Bille og Mikkel Brockenhus talte og for- handlede med mig, fulde af Løgn og Bedrageri, uddelte Sebastian Frølich Penge til mine Folk og opfordrede dem til at svigte mig og tage mig til Fange, for at de kunde faa Gulland og Slottet i deres Hænder. Da jeg nogle Dage efter mønstrede mine Folk udenfor Visborg Slot, erklærede Knægtene, at de ikke vilde tjene mig længere, de kjendte nu en anden Herre, som de hellere vilde tjene ». Trods hans Opfordring til dem om at holde deres Ed, traadte om- trent 800 Mand ud af Rækkerne; næppe 300 Mand bleve SØREN NORBY OVERLISTER SENDEBUDENE. 453 tilbage hos ham foruden 150 Mand, han havde ladet blive tilbage paa Slottet forat bevogte dette og de danske Herrer. De 800 grebe endog deres Spyd og rykkede i Slagorden frem imod ham. Kun 30 af hans Drabanter sluttede sig om ham, Resten gik over til Fjenden. Da greb Søren Norby Fanen, og da Knægtene saa ham holde det Banner, de havde svoret Troskab, vendte de om og droge ind i Staden, som de besatte i de danske Herrers Navn, og lukkede alle Portene. En Del ilede op til Slottet for at ind- tage det og — som Norby siger — baade leve og dø med de Danske. Men Porten blev lukket, saa at de ikke kunde komme ind. Søren Norby var nu selv lukket ude fra Slottet, men raadsnild som altid, ilede han med sine Svende uden om Stadens Mure og naaede saaledes hen til det højtliggende Slot, som de besteg paa den Maade, at den ene kravlede op paa den andens Skulder, og ved Hjælp af Spyd og lange Stænger hjalp de hinanden op over Muren. Da Søren Norby var kommet ind paa Slottet, besatte han alle Indgangene, rettede sit Skyts mod Staden og begav sig ind til de danske Herrer. « Havde jeg villet slaa alle de danske Herrer ihjæl, hvis mine Folk ikke havde sat sig derimod. Jeg tog nu de tre Herrer, lukkede dem inde i et Kammer; men Sebastian Frølich gav jeg en paa Øret og lod ham sætte i Taarnet. Da fandt jeg under hans Arm indenfor Frakken Hertug Frederiks og de Danskes Hoved- banner, som han havde villet føre ud blandt mine Folk, Jeg tog det fra ham og har det endnu den Dag i Dag hos mig. » De oprørske Knægte i Staden sendte nu Bud til ham og forlangte og fik Lejde for 6 af dem til at komme op paa Slottet. Disse opfordrede Søren Norby til at sende de tre danske Herrer og Sebastian Frolich ned til Visby, «og skulde disse siden leve og dø hos dem og holde Staden til Hertug Frederiks og de Danskes Haand. Men jeg svarede dem, at om de havde Halen i Staden, saa havde jeg Hovedet paa 454 ANDERS OG ESKE BILLE FORLADE GULLAND. Slottet; ikke heller kunde det nogen Sinde falde mig ind at udlevere de danske Herrer, som havde handlet saa forræderisk imod mig. De (Borgerne og Knægtene) kunde nu gjøre, hvad de vilde. » Et Møde blev derpaa aftalt til den næste Dag. Men Søren Norby lod imidlertid sende Bud efter alle de Ryttere, han havde liggende paa Landet, og omtrent 150 indtraf i Løbet af Natten. Nu var han den .stærke. Den følgende Dag drog han, ledsaget af de danske Herrer og Sebastian Frølich og medtagende sme Ryttere, til Mødet, som holdtes paa en Slette udenfor Byen. Og nu faldt Knægtene til Føje, svor ham atter Troskab og droge tilbage med ham paa Slottet. De danske Herrer tillod han derpaa at drage bort med deres Penge og Gods. Det var en kjedelig og lidet værdig Situation, hvori Anders og Eske Bille vare komne- men den var velfortjent, hvis man kan fæste Lid til Søren Norbys Beretning. De opfordrede ham endnu engang til at følge med dem til Kjø- benhavn, saaledes som han havde lovet. Men Norby, som mærkede, at der var Uraad paa Færde, vidste at sno sig fra dem paa en snild Maade. Man havde nemlig forsømt at medgive Anders Bille et Sikkerhedsbrev til Krigsfolket, hvori dette fritoges for alt Ansvar for, hvad der var sket i denne Fejde, og da Folkene derfor nægtede at begive sig til Danmnrk, før et saadant Brev var indtruffet, og ikke lode sig bevæge af de danske Herrers Opfordringer og I>øfter, erklærede Norby, at han ikke kunde forlade sine Folk. Over- listede paa alle Punkter maatte Sendebudene den 26de Ok- tober skuffede og misfornøjede forlade Gulland. Fra Kalmar underrettede de Gustav Vasa om Søren Norbys « Forræderi »; de droge derpaa ad Landevejen og besøgte under Vejs Fru Sofie Krummedige paa EUinge, hvem Eske havde givet Be- faling til at lade noget Vin «absvelen>:' (afsvale.^), for at han kunde byde sine Gjæster Velkommen. Vel bifaldt Kong Frederik sine Sendebuds Fremfærd, men at Resultatet var ELLINGE AFBRÆNDES 1 525. 455 ligt Nul, kunde ikke skjules. Søren Norby sad atter fast i Sadlen og begyndte paa ny sit gamle Fribytterliv. ^) Det følgende Aar skulde Eske Bille atter stifte Bekjendt- skab med Hr. Søren. Bondeoprøret i Skaane ramte ogsaa ham føleligt, idet hans Gaard Ellinge blev ødelagt af Bønderne. Eskes Foged havde sendt 4 <; Dannemænds til Søren Norby med Bøn om, at Gaarden maatte blive skaanet. Hr. Søren lovede ogsaa spaa sin Dannesvendsdømme», at den skulde være urørt i 14 Dage, indtil Eskes Bud kunde komme til ham og tinge for Gaarden. Men 3 Dage efter kom der 4 å 500 Bønder til Gaarden; de sloge alle Dørene ind og borttoge, hvad der fandtes af Mad og 01. Fogden maatte skjule sig et helt Døgn «i det nye Mag», ellers var han bleven dræbt. Derpaa afbrændte Bønderne Hovedgaarden, medens derimod Avlsgaarden fik Lov at staa. Fogden glæder sig i et Brev af 31te Juli til Eske over, at <; Ymperne gro allesammen, og Valdnødtræerne gro ; altsammen er vel ved Magt og Humle- gaarden desligeste, og Gaarden er og aldeles vel ved Magt undtagen 2 Senge, som Bønderne sloge i Stykkers-. Ligeledes var det lykkedes ham at redde Eskes Klæder og Kister med Undtagelse af én; al Kvæget var tilstede undtagen 3 Par Øxne, af hvilke han oven i Kjøbet vidste, hvor de to vare. Derimod vare hans Heste tagne og tillige alt Korn, Havre, Kjød, Flæsk, Sild etc. Kjedler og Gryder havde Fogden ført ud i «den østre Sø»; men det var røbet for Hr. Sørens Folk, som havde fisket det op og ført det til Lund, hvor heldigvis alt endnu fandtes undtagen 2 Gryder. Man ser af ') Allen IV, 2. s. 424 — 47. Breve fra Eske Bille til hans Hustru og Svigermoder, Visborg, ^ s, -^,s (2 Breve) og ^10 1524 i D. Ad. Br. 7. 23, 22, 26 og 24. Eske Bille, Markv. Tidemand og Sebastian Frolich t. Bernh. v. Mehlen, Wysby, freitag n. s. Marientag (^^'s). Conc. i D. Ad. Br. 7. 25. Bernh. v. Mehlen til Eske Bille, Lejren for Visby, ^^/s- D. Ad. Br. 46. 76. B. v. Mehlens Lejdebrev til E. Bille, ^''/s. D. Kgrs. Hist. Fase. 10. Søren Norbys Beretning hos Ekdahl, Chnstiern II. 's Arkiv I. 97 ff. 456 ESKE BILLE UDSES TIL LENSMAND I BERGEN. hans Brev, at alle Egnens Bønder sluttede sig til Opstanden og nægtede at hjælpe ham med at føre Boskabet bort fra Gaarden. ^) Da Opstanden var dæmpet, høstede Eske Bille ogsaa sit Udbytte af Sejren. Han fik Ejendomsbrev paa 2 Gaarde, som havde tilhørt Niels Brahe, Soren Norbys gode Ven, og vare ham pantsatte, og tillige en Gaard i Pant, som laa lige ved Ellinge, og som Per Knutsson, der havde opgivet Aahus Slot, var Arving til, ligesom de Bønder, som havde plyndret Ellinge, bleve straffede med høje Bøder. ^) De følgende Aar hengik uden større indholdsrige Be- givenheder for Eske Bille. Da modtog han i Oktober Maaned 1528 følgende Brev fra Kong Frederik: «Kjære Eske, bede vi Eder kjærligen, at I med det aller første give Eder personlig til os med de Forlenings- breve og andre Breve, som I have af os og vore frem- farne Konger udi Danmark paa vort Slot Hagenskov. Vi ville gjøre med Eder en Handel derom, som Eder «belevet» skal være. Flensborg Slot, Mand. n. e. s. Luce evang. Dag (^^'10) I528.»^) Eske opholdt sig netop i denne Maaned paa Ellinge og kunde derfor først saa sent besvare Kongens Brev, at Kongen blev utaalmodig og sendte ham en ny Opfordring*). Hurtig ilede han til Gottorp, og efter Forhandlinger frem og tilbage udstedte Kongen den 23de December 1528 følgende aabne Brev: «Vi Fr. etc. gjøre alle vitterligt, at vi have lovet og tilsagt os elsk. E.ske Bille etc, at han nu Paaske ») Fgd. p. Ellinge til Eske Bille, Ellinge, ^^ - 1525. Or. 1 D. Ad. Br. 7. 30- -) Kong Fr. I.'s Registranter S. 89 og 94. D. Mag. 4. R. IV. 345. ') Or. i D. Kgrs. Hist. Fase. 11 b. 1528 Nr. 2. *) Dateret Sønderborg Slot, ^^lo 1528. Ibid. Nr. 4. VINCENTS LUNGE, LENSMAND I BERGEN. 457 næstkommende skal annamme vort og Norges Krones Slot Bergenhus og det beholde udi Forlening af os paa Regnskab; og dersom der kommer nogen Hinder derpaa, saa det ikke ske kan, da have vi lovet og tilsagt etc. fornævnte Eske Bille etc. at forlene ham med et af vore og Kronens Slotte i vort Rige Danmark, der saa godt og bedre være skal, paa Regnskab, saa ham skal nøjes. X ^) Hermed vare de Forhandlinger indledede, der skulde føre Eske Bille ind i en rig og storartet Virksomhed, stille hans Evner og Karakter paa den strængeste Prøve og knytte hans Navn til et af de begivenhedsrigeste Tidsrum i Nordens Historie. b. Eske Bille som Lensmand paa Bergenhus 1529 — 34. Eske Billes Forgænger som Lensmand i Bergen var hans nære Slægtning Vmcents Lioige, Dr. Vincents, som han kaldtes, fordi han i Udlandet havde taget den juridiske Doktorgrad. Denne højtbegavede, ærgjerrige unge Mand havde i Norge fundet rig Lejlighed til at tilfredsstille sin Ærelyst og Magtsyge. Norge havde i hine Dage et ilde Ry paa sig. Gustav Vasa kaldte det 'en Røverrede: og Frederik I. et »Tilflugtssted for fortvivlede Mennesker*. Det er bekjendt nok, at Landet i Unionstiden mere og mere havde mistet sin Selvstændighed. Dets Stormandsslægter stode paa Nippet til at uddø, dets Rigsraad havde ingen Indflydelse, danske Adelsmænd beklædte de vigtigste Poster i Landet, og hanseatiske Kjobmænd beherskede dets Handel. Vincents Lunge, som 1523 blev sendt op til Norge som ') Langebeks Diplomatår. ^^12 1528. 45 8 VINXENTS LUNGE OG GUSTAV VASA. Lensmand i Bergen og Statholder i det nordentjeldske Norge, fattede da den dristige Plan at puste nyt Liv i de gamle Former, vække Nationalitetsfølelsen og skaffe det norske Rigsraad den samme indflydelsesrige Stilling i Norge, som det danske havde i Danmark. Ved sit Giftermaal med Mar- grethe Gyldenløve, en Datter af den norske Rigshovmester Niels Henriksen Gyldenløve og den rige Fru Inger til Østraad, blev han indlemmet i den norske Adel; selv følte han sig som indfødt Nordmand og udfoldede nu en betydelig Energi for at samle alle Kræfter om det Maal, at bevare Norges Selvstændighed. I Begyndelsen havde han Lykken med sig; den af Frederik I. underskrevne, af Vincents Lunge til Danmark førte, Haandfæstning indeholdt flere Bestemmelser til Betryggelse for Norges frie Kaar. Da blev han imidlertid stærkt kompromitteret ved den Hjælp, han og hans Sviger- moder havde ydet den svenske Æventyrer, Daljunkeren kaldet, der var optraadt under Sturernes elskede Navn i Dalarne og havde forsøgt at styrte Gustav Vasa. Da dette mislykkedes, var han flygtet til Norge, hvor Vincents Lunge tog sig af ham, troede med en fast ubegribelig Lettroenhed paa hans Udsagn og fik ham forlovet med sin Svigerinde. Støttet fra Norge gjorde den falske Sture et nyt ligesaa uheldigt Forsøg som tidligere paa at styrte Gustav Vasa. Men nu krævede denne Straf over Daljunkerens Hjælpere i Norge, og Frederik I. var nødsaget til at tage Hensyn til Gustavs Klager over Vincents og Fru Inger. De maatte sende Dal- junkeren ned til Danmark (han undflyede dog under Vejs), og Hr. Vincents selv blev den 17de Oktober 1528 afskediget fra sin Post som Lensmand og Statholder og maatte love Kongen paa sin Ære og Redelighed at overlevere Slotsloven næste Paaske til den, hvem Kongen vilde overantvorde Slottet. Skjønt han beholdt andre betydelige Len i Norge og sit Sæde i det norske Rigsraad, var dog Grundvolden for lians store Indflydelse i Norge rokket, og den Mand, der VINCENTS LUNGE OG HENRIK KRUMMEDIGE. 459 skulde blive Arvetager efter ham, maatte tage et ganske andet politisk Sigte end Hr. Vincents. Denne Opblussen af norsk Selvstændighedspolitik havde selvfølgelig ikke været velset i Danmark. En af Hovedmod- standerne mod denne var Eskes Svigerfader Henrik Krumme- dige. Det var ham, der 1523 havde bragt det søndenfjeldske Norge til at underkaste sig Frederik I., og i Modsætning til Vincents Lunge havde han gjort alt for at sikre Bevarelsen af de Baand, som knyttede Norge til Danmark.^) Han var en af Norges største Lensmænd, besad selv store Godser i dette Land og var i høj Grad yndet af Almuen, som han i Modsætning til saa mange af sine Standsfæller behandlede med Læmpe og Venlighed. En saadan Mand maatte Vin- cents Lunge have skubbet til Side for selv at faa Plads, og det var ogsaa lykkedes ham. Det norske Rigsraad fratog ham 1524 alle hans Len og klagede til Kong Frederik over ham, beskyldte ham for Uredelighed og Uretfærdighed og erklærede, at det ikke vilde tillade ham at forblive i Norges Rigsraad, ja end ikke at blive boende i Landet. Paa Ribe Slot kom det til et hæftigt Optrin mellem Eskes Svigerfader og Vincents Lunge, der var Overbringeren af det norske Rigsraads Brev og vel den egentlige Ophavsmand dertil. Den gamle Krigsmand erklærede de norske Rigsraader for Forrædere og lovede Hr. Vincents, at han ikke uplukket skulde komme over Hallands Aas. Han sendte Vincents Lunge Fejdebreve og rensede sig med 24 Adelsmænds Ed for de af Nordmændene mod ham rejste Klager. Men sine norske Len fik han ikke tilbage, saa længe Hr. Vincents sad paa Bergenhus. Kong Frederik greb ikke kraftig ind til Fordel for ham, ligesom han i det hele lod Tingene i Norge gaa sin Gang, indtil Forholdene i Danmark gav ham friere Hænder til at øve et kraftigt Tryk paa de norske Forhold. Begyndelsen hertil skete allerede i 1527, da den norske >) Allen IV. 2. S. 44S. 460 ESKE BILLES VALG TIL LENSMAND I BERGEN. Ridder Hr. Olaf Galle blev afsat fra sin Post som Lensmand paa Aggershus og erstattet af Eske Billes Fætter, Mogens Gyldenstjerne. Kort før var en anden af Eske Billes Fætre, Klavs Bille, blevet Lensmand paa Bahus Slot, og da nu endelig Eske selv blev udset til Befalingsmand i Bergenhus, vare Norges tre Hovedfæstninger i de tre danske Fætteres Haand. Vincents Lunges stolte Planer vare kuldkastede, den gamle Henrik Krummedige havde faaet Oprejsning for den Forsmædelse, han havde lidt. Samme Dag, Hr. Vincents maatte love at opgive Slotsloven paa Bergenhus, fik Hr. Henrik flere af sine norske Len tilbage. At Valget til Høvedsmand paa Bergenshus faldt paa Eske Bille, synes at have vakt almindelig Overraskelse, og ikke mindst kom det uventet paa ham selv og hans Sviger- fader. Den almindelige Mening var den, at Mogens Gylden- stjerne, der paa Aggershus havde vist sig som en særdeles tro og paalidehg Mand, skulde have haft Bergenhus. Biskop Anders Mus i Oslo, en god Ven af Henrik Krummedige og Eske, mente, at i saa Tilfælde kunde der blive Plads for Eske paa Aggershus og anbefalede ham ivrig hos Kongen til denne Post. Det samme formaaede han Mogens Gylden- stjerne til at gjøre, uden at nogen af Parterne havde Anelse om, at Kongen allerede havde kastet sine Øjne paa Eske til den Post, Hr. Mogens selv attraaede. Baade Bispen og Mogens Gyldenstjerne begave sig ned til Danmark i Januar Maaned 1529, men kom for sent til at indvirke paa Sagens Gang. ^) Man spørger uvilkaarligt, hvem der har ledet Kon- gens Tanke hen paa Eske. Muligvis er det Anders Bille, der havde en saa vigtig Stemme i Raadet i Kong Frederiks Tid. I de samme Dage, da Hr. Vincents opgav Slottet, befandt han sig i Flensborg hos Kongen, tilligemed Tyge Krabbe og Ove Vincentsen Lunge, der begge vare Vincents nærmeste Slægtninge og ivrige Forsvarere, samt Mogens ^) Anders Mus t. E. B., Oslo *"/i2 1528. Rigsark. Chr. II. 54 a 2. HENRIK KRUMMEDIGES RAAD TIL ESKE. 46 1 Gøye, der synes at have staaet udenfor hele Sagen, og Hr. Hans Krafse.') Det hgger ogsaa nær at gjætte paa den indflydelsesrige tyske Kansler, Wulfgang v. Utenhof, der var og til det sidste vedblev at være Eskes gode Ven. Vi .skulle endelig som den sidste og maaske væsentligste Støtte for Eske Bille nævne hans Hustrus nære Slægtning paa mødrene Side, den ansete Oluf Holgersen Rosenkrands paa Vallø, der i alle Tilfælde overværede de foreløbige Aftaler mellem Kongen og Eske i December Maaned 1528 og senere gjorde sit bedste for at stemme Rigshovmesteren Mogens Gøye gunstig for Valget af Eske. Hvorom alting er, bliver Valget i alt Fald et Vidnesbyrd om den Tillid, man nærede til Eske Bille ved at anse ham for skikket til at overtage en saa vigtig og ledende Post som Styrelsen af det norden- fjeldske Norge. Efter sin Hjemkomst fra Holsten til Hagenskov meldte Eske Bille strax sin Svigerfader, hvad der havde været paa Tale mellem ham og Kongen, og udbad sig hans Raad i denne vigtige Sag. Kongen havde ønsket hurtigt og endeligt Svar og tillige befalet ham at holde Sagen hemmelig; Sviger- faderen maa derfor svare ham strax, thi han vil rette sig fuldstændig efter hvad denne tilraader ham. Svaret kom da ogsaa øjeblikkeligt. Hr. Henrik var begejstret ved Tanken om at se sin Svigersøn afløse den forhadte Vincents Lunge. I sit Svar beskriver han Kongsgaarden i Bergen med de mest tillokkende Udtryk. «Der er meget ferskt Vand inde, og salt Vand kan ham ikke formenes (tilføjer han humoristisk); Slottet er vel bygget af Mur, det staar vel at holde og er meget fast. Jeg veed intet Sted, hvor mian lettere kan komme til Spisning til en lang Belejring end dér; thi der er Malt og Mel nok paa Bryggen, Aar og Dag kommer der Skibe, og Smør faar man dér nok af, og alle Haande Spæk og Fisk ') Brev fra Jørgen Kok til Henrik Krummedige, Flensborg, ^^ lo 1528. Sejdelin, Diplomatår. Flensborg. II. 951. 462 HENRIK KRUMAIEDIGE OG ESKE BILLE. er der altid nok til Fangs; og alt det bedste baade Spisning og Klenodier og andet, hvad paa Bryggen og i Bergen er, det kommer alt ind paa Gaarden, om noget paakommer. » Men Eske maa skynde sig med at faa Sagen afgjort, thi Mogens Gyldenstjerne og Mikkel Blik ere paa Vejen til Kongen, og Rygtet gaar, at Mogens vil bytte Aggershus for Bergen og give Mikkel Blik Aggershus. Samtidig skrev den livlige gamle Mand et Brev til Datteren i samme Anledning. Hun skal tilraade sin Mand paa det kraftigste at modtage Bergenhus «mest for Haanheds Skyld, efter det er ham til- sagt*. Men forøvrigt kjender han ikke noget Sted i Norge eller Danmark, hvor han hellere vilde være, end i Bergen. Stod det ham til Buds, da tog han det strax, «dér er man altid fri for de Svenske, og hele Bergen skal blive fordærvet, før Slottet skader». Han slutter med at sige: «Raad Eske, at han tager ingen Snak eller sød Tale for det Bud om Bergens Slot og gjør en fuld Ende paa det strax, før Hr. Mogens kommer til vor naadige Herre. » To Dage efter sendte han paa ny nogle opmuntrende Ord til Svigersønnen for at bortvejre selv den mindste Vaklen fra dennes Side. «I skal snart fornemme, naar I komme dér, hvad norske Len ere bedre til Fordel end danske, » skriver den i norske For- hold saa vel bevandrede Herre.-') Samtidig underrettede Eske Bille Mogens Gøye om Kongens Tilbud og sendte ham tillige et Anbefalingsbrev for sig fra Oluf Rosenkrands. Mogens Gøye svarede, at han kunde være sikker paa, at Kongen vilde holde sit Løfte; selv kunde han ikke strax begive sig til Kongen og virke for Sagen, men naar han i Begyndelsen af Februar kom ned til Kongen, skulde han gjøre alt, hvad der kunde tjene Eske til «Bedste og Bestand*. Midt i den almindeliee Glæde over Eskes Forfremmelse ') Diplomatår. Norveg. XI. 562 — 70. 2) Mog. Gøye til E. B., Dragsholm •'"'ja 1528. Or. i D. Ad. Br. 7. 52. FORBEREDELSER TIL REJSEN TIL BERGEN. 463 lød der dog én advarende og mismodig Stemme. Det var Eskes Svigermoder, Anna Rud. Skjønt ogsaa hun tnaatte tilraade ham at modtage det ærefulde Tilbud, da hun — som hun skriver — hørte hver Mand sige, at det var et fast Slot og godt Len, kunde hun dog ikke tilbageholde sine Bekymringer. «Mig gruer saare,» skriver hun til Datteren, «at Du skal saa langt op i Landet; Gud give, Din Fader og jeg kunde faa noget der i Landet, vi kunde sidde livsfrit paa, da vilde vi gjerne være der hos Dig.» Jo nærmere Adskillelsens Stund kom, desto mere opfyldtes hun af bange Anelser, og da hun endelig maatte give Afkald paa sine kjære Børn, var hendes Tanke udelukkende henvendt paa atter at formaa dem til at vende tilbage til Danmark. Eske Bille fik nu en travl Tid med at bringe Forhand- lingerne med Kongen til Ende og en endnu travlere med at ordne sine private Forhold, inden han forlod Landet. I Slut- ningen af Januar 1529 drog han over til Gottorp, uden Van- skelighed fra nogen Side blev Sagen ført til Ende, Kongen holdt, som Mogens Gøye havde sagt, sit Ord og udstedte den 6te Februar og følgende Dag en Del aabne Breve til Almuen og Fogderne i de til Bergenhus liggende Len, hvori han befalede dem at adlyde den nye Lensherre, ligesom Besætningen paa det kongelige Krigsskib Hamborgerbarken fik Ordre til at adlyde Eske Bille og være rede til at stikke i Søen, naar han befalede det. ^) Ved Paasketid forlod han Hagenskov Slot med sin Hustru, der drog over til Sjælland, hvor hun mødtes med Moderen i Roskilde, og derfra til EUinge. Hun var højt frugtsommelig og skulde her afvente sin Nedkomst. Eske Bille selv skulde sørge for Udrustning til sit forestaaende Togt ; Johan Urne, Lensmanden paa Kjø- benhavn Slot, skulde forsyne ham med Levnedsmidler og Krudt. Men Johan Urne var ikke meget villig dertil, da han havde fuldt op om Ørene med at udruste den Flaade, ') Langebeks Diplomatår. 464 FORBEREDELSER TIL REJSEN TIL BERGEN. som ved Sommertid skulde føre Kong Frederik op til Norge, hvor efter Bestemmelsen Kroningen skulde finde Sted. Spydig bemærkede han, at Kjøbenhavn havde lige saa stor Betydning for Kongen som Bergenhus; «før skulde Bergen altid bespise Kjøbenhavn, og Kjøbenhavn ikke Bergen, men jeg kan tro, at det skal være nu, som kongelig Majestæt vil have».^) Der maatte gjentagne Kongebreve til, for at faa ham til at fremskynde Udrustningen, og dog fik Eske Bille ikke alt, hvad der var ham tilsagt. Det kneb med rede Penge for Eske, og, som sædvanhgt, var det ikke muligt at faa Kongen i Tale paa dette Punkt. Eske ønskede 2 å 300 Gylden til Laans og tiUige Erstatning for den Bygning, han havde op- ført paa Hagenskov. Men Kongen vægrede sig ved at betale ham strax, ja end ikke 300 Mark, som Eske havde forstrakt ham med under Belejringen 1523, kunde han faa.-) Dog det var Bagateller, som Eske med sine rige Svigerforældre i Ryggen vel kom ud over. De hjalp ham med at bygge et nyt Skib, som skulde folge med ham til Bergen, de paa- toge sig som sædvanlig Omsorgen for hans Børn, der efter Tidens Skik opdroges hos Bedsteforældrene, og de skaffede ham ogsaa de fornødne Pengemidler. Til Gjengjæld benyt- tede han sin Indflydelse hos Kongen til deres Fordel. Henrik Krummedige fik Løfte om at tilbagefaa alle sine norske Len^), og Kongen tilskjødede ham Pederstrup i Sønderhal- land, som havde tilhørt den henrettede Niels Brahe. Der var dog én Sag, der fremfor alle laa Eske Bille paa Hjertet. Det var, at faa Skiftet efter Forældrene og særlig Overdragelsen til sig af Svanholm bragt til en endelig Afgjørelse inden sin Afrejse. Efter Moderens Død 1521 skulde der have været afholdt Skifte, men det blev udsat, og da Ove Bille i September 1523 paa ny indvarslede alle ') Johan Urue tif Eske Bille, Haffnie ^'s 1529. Or. i D. Ad. Br. 59. 35. -) Dipl. Norveg. VIII. 599, X. 596 — 97. ') Den danske Kansler fik 20 Gylden for at virke hen dertil. SKIFTEFORHANDLINGER. 465 Søskende til et Mode hos sig i Aarhus, kom der Forhindringer for Knud Bille. ^) Endelig samledes dog alle Arvingerne paa Kroningsrigsdagen i Kjøbenhavn i Juli Maaned 1524, men Re- sultaterne af Forhandlingerne blev kun et foreløbigt, ikke noget endeligt Skifte. Det herom udstedte Dokument lød saaledes : «Vi Ove Bille, Bisp i Aarhus, Menrik Aagesen til Hagestad (o: Hageløs) paa min Datters og Erik Billes Børns Vegne, Joakim Lykke til Østrup, Laurids Skinkel til Egeskov, Knud Bille til Gladsaxe, Eske Bille til Hagenskov, Mogens Bille til Svanholm og Mogens Lavridsen, Brødre, Søskende, Samfrænder og rette Arvinger efter hæderlige og velbyrdige Mand Peder Bille og hans Husfru, Fru Anne, hvis Sjæle Gud naade, nu forsamlede her i Kjøbenhavn, gjøre alle vitterligt, at vi nu have siddet over et venligt Søskendeskifte i saa Maade, at vi have gjort mellem os et Tokkeskifte, udsat og parteret fornævnte Peder Billes og Fru Annes Gods i Sjælland, Fyn og Jylland liggende imellem os paa Register og Skrifter, og hver haver annammet til sig en besynderlig Skrift paa den Del og Part, som ham er tilskiftet og tokket, og skal hver beholde, nyde og bruge eftersom saadanne Skrifter, der hver af os haver annammet, udvise, saa længe at Lejligheden begiver sig saa, at vi kunne forsamles igjen og gjøre en endelig Ende derpaa. Og hvilke Skove, store og smaa, som findes til samme Gods, skulle her forinden stande og blive os alle til Gode. Derpaa forpligte vi ') Ove Bille skriver ^^,9 1523 til Eske Bille: tSom Du skriver om det Møde, som skulde nu været mellem vore Medarvinger om det Skifte og Arv, som os imellem er, da formodede vi visselig, at vore. Brødre skulde været herover siden; men vi formærke, at Knud Bille kan ikke hertil komme hid over for den Lejlighed, som sig begiver i Skaane mellem Malmø By og Landsens Indbyggere, s Or. 1 Ny kgl. Saml. 1 301 e Fol. I. 30 466 SKIFTEFORHANDLINGER. OS med dette samme vort Brev at komme tilsammen og ville besøge et venligt Møde her i Kjøbenhavn eller andensteds inden S. Mikkels Dag et Aar næstkommende, hvor som min Herre Bispen af Aarhus vorder os til- skrivendes, og da gjøre en endelig Ende paa samme Skifte; og skal dette samme Tokkeskifte, som nu er gjort, ikke komme da eller nu nogen af os til Skade eller Brøst i nogen Maade. Til Vidnesbyrd etc. Kjø- benhavn, Onsdagen næst efter S. Ketilli confessoris Dag (13de Juli) I524.»i) Det i Brevet omtalte «endelige» Skiftemøde, der skulde afholdes i Aarhus, blev først udsat til Mortensdag 1525 og senere, paa Grund af Forhindringer fra Biskop Ove Billes Side, til Midfaste Tid 15 26-). Om det da blev afholdt, vides ikke; i alle Tilfælde blev intet afgjort, thi i Maj Maaned 1528 var et nyt Skiftemøde indvarslet i Kjøbenhavn, til hvilket Joachim Lykke gav Eske Bille og Lavrids Skinkel Fuldmagt til at handle paa hans og hans Børns Vegne. •^) Ogsaa dette Møde forløb uden noget endeligt Resultat. Eske Bille mødte en haardnakket Modstand fra sine Brødre, Knuds og Mogens' Side, der begge ligesom han synes at have ønsket sig Svanholm udlagt. Nu, da Afrejsen til Norge stundede til, vilde Eske have Sagen afgjort. Han forhand- lede særskilt med sine Brødre og Svogre, og efter hans eget Sigende fik han ogsaa deres Indvilligelse. Der blev aftalt et Aløde hos Biskop Ove i Aarhus i Begyndelsen af Marts 1529. At Udsigterne dog ikke vare gunstige, fremlyser af et Brev fra Fætren Torben Bille, Ærkedegn i Lund, til Eske Bille, hvori han ytrer: «Jeg forfarer af Eders Skrivelse, at I ') Or. i Danske Selskabs Papirer. Opt. o. Parterne i D. Ad. Br. 6. 2) Ove Bille t. Eske Bille, Egisgaard ^lo 1525. Or. i Ny kgl. Saml. 1301 e Fol. ^) Fuldmagtsbrev, dat. Østrup, *',5 1528. D. Ad. Br. 45. 32. SKIFTEFORHANDLINGER. 46/ skulle være til Møde med Eders Medarvinger; da hører jeg gjerne, at samme Møde skal være i min Herre Bispens Overværelse udi Aars ; thi jeg veed, at 1 af hans Naade gode Raad og ingen onde fangendes vorde, saa mig haabes I blive siddende udi Vilje, Venskab og Kjærlighed, som Søskende bør at gjøre.»^) Men det var, som om alle onde Magter skulde sammensværge sig for at hindre Gjennem- førelsen af Eskes Yndlingsplan. Biskop Ove, som opholdt sig paa Aakjær Slot, blev syg og kunde ikke begive sig til Aarhus, men ønskede Mødet udsat til 8 Dage efter Paaske, i Begyndelsen af April. ^) Eske ses at have besøgt Ove Bille paa Aakjær Slot de fønste Dage af Marts ^^), og det var ogsaa hans Mening under alle Omstændigheder at give Møde hos Biskop Ove i Begyndelsen af April. Men nu kunde Knud Bille ikke møde, og Sagens Afgjørelse blev da henskudt til Herredagen i Kjøbenhavn i Maj Maaned 1529.^) Men saa længe kunde Eske Bille ikke vente; Kongen op- fordrede ham indtrængende til hurtigst mulig at rejse op til Norge; han maatte derfor lade sig nøje med at samles med nogle af sine Søskende paa Hagenskov og i Odense, hvilke ogsaa lovede at udlægge ham deres Parter i Svanholm. Han overgav derpaa sin Svigerfader Henrik Krummedige paa hans Vegne at forhandle med Brødrene. Men, som det var at vente, gik Herredagen over, uden at der blev rørt ved Sagen, og i bitre Ord beklagede Eske sig senere for Biskop Ove over, at Brødrene saaledes havde svigtet ham. Hovedskylden lægger han paa Mogens Bille, der vel ogsaa har været den vanskeligste at komme til Rette med. Det ') Torben Bille l. Eske Bille, Lund '°,2 1529. Or. i Ny kgl. Saml. 1 30 1 e Fol. ^) Ove Bille t. Eske Bille. Aakjær, - 3 1529. Smstds. *) Eske Bille t. sin Husliu. Aakjær, * 3 1529. Or. i D. Ad. Br. 7. S8. '') Johanne Henriksdatter Sparre t. Eske Bille. Søborg, '" 3 1529. Or. i D. Ad. Br. 7. 251. 468 SKIFTEFORHANDLINGER. var i alle Tilfælde først efter hans Død, at Eske fik sin Vilje med Hensyn til Svanholm.^) Da det rygtedes, at Eske Bille skulde forflyttes til Bergen, Nordens største og rigeste Handelsstad, blev han overlæsset med Anmodninger af forskjeUig Art. Hanseatiske Kjøbmænd bad ham om at skaffe deres Sønner Ansættelse hos dygtige og ansete Kjøbmænd i Bergen, «ikke ved Hoffet eller i Sadlen » ; Jørgen Kock i Malmø foreslog ham Opret- telsen af et Slags Handelskompagniskab, saaledes at Jørgen skulde hvert Foraar sende ham Mel, Malt og Flæsk imod at faa Fisk i Bytte. Den snilde Kjøbmand vilde give det Udseende af, at han kun handlede af Patriotisme. «I skulle ^) Eske Bille skriver fra Bergen, den 31. August 1529 til Ove Bille: «Haver jeg og forfaret, siden jeg hid kom, at den Handel og Tale, som var imellem E. N. og flere af vore Søskende og Medarvinger om vort Fædrene Gods Svanholm og Arv, at nogen af vore Slægt og Ven- ner skulde møde paa Svanholm og gjøre det dér til en endelig Ende om Gaard og Gods, hvilket jeg og haver forfaret udi Sandhed, at efter alles vor Vedtægt og Samtykke, som da tilstede var baade i Odense og paa Hagenskov, er nederlagt og aldeles forladt; hvilket mig storlig forundrer, at vi saa skulle sidde i slig en Fællig og Fled med hver- andre, som vi her til Dags gjort haver, os og vore Børn til Skade og Fordærv. Kjære Broder, thi beder jeg E. N. ydmygelig, at E. N. vil værdes til for alles vort Bedste og Bestands Skyld at hjælpe og raade derudi, at vi dermed maatte komme til en endelig Ende, og hver maatte vide sit. Kjære Broder, skete det saa, det Gud forbyde, at nogen af vores Brødre eller Søstre afginge, da havde min Broder Mo- gens at handle og tale med fremmede Folk, som han nu haver sine Brødre og Søstre (^at handle med). Hvad Bestand dér vil følge med, det forstaar E. N. vel bedre end jeg kan skrive. Kjære Broder, uden al Tvivl har E. N. vel tidt hørt, at Regnskab er ingen Betaling. Thi beder jeg E. N. ydmygelig gjerne, at for al den gode Tro og Love, jeg har til E. N., at E. N. vil værdes til og være mig behjælpelig med mine Brødre og Medarvinger, at jeg dér maatte komme til en endelig Ende med og besynderlig om Svanholm, og E. N. vil værdes at ramme og vide mit Bedste derudi. Og er der nogen af dem, naar de ville sige Sandhed, at hver af dem haver lovet mig sin Part. i Or. i Ny kgl. Saml. 1301 e Fol. ESKE BILLE AFREJSER TIL BERGEN. 469 vide,» skriver han, i Dan- mark og vederhæftig. Han beklagede tillige, at Kongen atter havde taget Sogn fra Slottet og skjænket Vincents Lunge de Fisk, han i sin Tid havde taget fra hans Foged. Han var nu kommet i saa stor Gjæld til Kjøbmændene paa Bryggen, at hverken han eller Lenet kunde bære dette Tab. Imidlertid havde Hr. Vincents ogsaa ladet høre fra sig. I Skrivelsen til Kongen og den danske Kansler mindede han om, hvad Kongen havde lovet ham i flere danske Adels- mænds Nærværelse paa Slottet i Kjøbenhavn, og angav endog, at han havde faaet Slottet imod Løfte om en aarlig Afgift af 1000 Mark, det halve Sagefald, 200 Voger Raas- skjær, samt at holde et godt Orlogsskib til Kongens Tjeneste. Han fortæller dernæst om sit mislykkede Forsøg paa at faa Landsknægtene til at opgive Slottet og beder derfor Kongen at fratage Eske Bille Lenet og overdrage det til en eller anden Riddersmand, helst Peder Hansen Litle, til Vincents Lunges Haand. Dette Brev er helt igjennem skrevet i den sikreste og mest afgjørende Tone, som om der ingen Tvivl kunde være om, at han havde handlet efter Kongens Be- faling. Ligesaa selvsikker er Tonen i et Brev, han samtidig afsendte til M. Klavs Gjordsen, Kongens Kansler, hvori han lover denne store Penge for at skaffe ham Kongens Brev KONGEN DESAVOUERER V. LUNGE. 483 paa Slottet og beder ham indstændig at sørge for, at ikke «min Handel skal gaa tilbage, som Kongl. Majestæt mig baade med Haand og Mund tilsagt haver». Ikke for Halv- delen af, hvad han ejer, vilde han, at denne « Handel » skulde gaa tilbage, thi det vilde være til stor Skam og Foragt for ham, da menig Mand « havde Munden fuld deraf, at jeg skulde have Slottet, længe før jeg kom hjem fra Danmark ». Havde man kun disse Breve fra Vincents Lunge om denne Sag, maatte man tro, at han havde været i sin gode Ret, da han forlangte Slottet tilbage, skjønt der altid vilde være noget uforstaaeligt ved, at han ikke medførte et konge- ligt Brev, der kunde give hans Fordring Kraft. Men nu træffer det sig saa, at der er bevaret et Brev fra Kong Frede- rik til Hr. Vincents' gode Ven, Tyge Krabbe, skrevet umid- delbart efter, at Kongen havde modtaget Beretningerne fra Eske Bille og dennes Befalingsmænd paa Bergenhus. Han skriver heri: «Forundrer os storligen, at han (V. L.) saadant tager sig til, og kunne ikke vide, hvad hans Agt og Mening er eller af hvem, han det haver, at han saadant begynder, efterdi at han saadant haver gjort uden vor Vilje og Vidende og uden al vor Befaling ». Han ønsker Tyge Krabbes Raad i denne Sag; selv mener han, at Vincents Lunge efter denne Optræden ikke længere kan beholde de Len, han har. Til Eske Bille skrev han samme Dag, at han aldrig havde tænkt paa at fratage ham Lenet. Hvad Vine. Lunge havde gjort og sagt derom, var Kongen ubevidst. Kansleren Klavs Gjordsen underrettede samtidig Eske Bille om, at han havde forhandlet hans Sag hos Kongen, og at denne aldrig vilde overlade nogen anden Bergenhus, saa længe Eske ønskede at beholde det. ^) Sammenhængen i denne mystiske Sag er vel den, at Vincents Lunge under sit Ophold i Danmark har forhandlet ') Dipl. Norveg. XII. 567—79, 582—83. Pal. Muller, Grevens Feide II. 15—16. 31* 484 FJENDSKAB MELLEM ESKE OG V. LUNGE med Kongen om Gjenerh verveisen af Bergenhus, under For- udsætning af, at Eske Bille ønskede at fratræde det. Kongen har formodentlig i saa Fald givet ham Løfte derom , og da han nu ved sin Tilbagekomst til Bergen fandt Reden tom, har han tænkt at kunne gjøre et dristigt Kup, som han med sin smidige Pen og Tale nok skulde kunne være i Stand til at forsvare, hvis det lykkedes. Nu høstede nan kun Skam og Skade deraf; Kongen var forbitret over Misbruget af hans Ord, og den menige Mand, hvis Spot han frygtede, har vel ikke undladt at gotte sig over det Nederlag, han havde lidt. Han synes at være forbleven Vinteren over paa Lunger- gaarden i Bergen , hvor ubehageligt Naboskabet med Eske Bille end maatte være. Eskes Slægtninge i Danmark und- lode ikke at sende stadige Advarsler til denne om at vogte sig for den rænkefulde og kloge Mand. Fru Anna Rud svævede i en stadig Ængstelse for, at Vincents skulde over- liste Eske, men dennes Fasthed og klare Omdømme var et Skjold, som Hr. Vincents ikke kunde gjennembryde. Eske Billes Rejse til Danmark var denne Gang bleven hindret, men ingenlunde derfor opgivet. Han havde altfor mange personlige og Lensinteresser at varetage i Danmark, der kun kunde afgjøres ved hans egen Nærværelse. En Rejse derned var en bydende Nødvendighed, og han be- sluttede derfor at rejse tidlig paa Foraaret 1531, saa at han atter kunde være tilbage i August Maaned. Vinteren forløb rolig, men uhyggelige Rygter om Ærkebispens Forbindelser med den landflygtige Konge holdt Sindene i stadig Be- vægelse. Kongsgaarden i Bergen var mere og mere — især siden Christiern II. 's Ophold i Nederlandene — blevet et Punkt af særlig militær Betydning for Bevarelsen af Herre- dømmet over det nordlige Norge. Dets Befæstning var derfor en Hovedopgave for det i6de Aarhundredes Lens- mænd i Bergen. Allerede Kong Christiern II's betroede Mand, Jørgen Hansen, der nu færdedes med sin Herre i Landflygtigheden, havde paabegyndt stærke Befæstningsanlæg; ESKE RILLE « KIKKEBRYDER* . 485 ogsaa Vincents Lunge havde haft Blik for disses Betydning, men det var dog først Eske Bille, der med stor Energi gjennemførte de Anstalter, der skulde sikre Slottet. En Del store Bygninger, Kirke og Klostre, laa i dets umiddelbare Nærhed, og fra deres Taarne kunde Kongsgaarden beskydes med de nu saa forbedrede Ildvaaben. Den berømteste af disse Kirker var Apostelkirken, Norges skjønneste Kirke. Allerede Vincents Lunge havde ladet den rømme og bort- taget alle dens Klenodier og Kostbarheder, der senere bleve nedsendte til Danmark. De to Kristkirker, hvoraf den ene var Bergens Domkirke, laa ogsaa her paa Holmen, tilligemed Bispegaarden og et Sortebrødrekloster, der dog allerede i Vincents Lunges Tid var nedbrændt og ikke senere opbygget. Alle disse Kirker indeholdt talrige Minder fra Norges be- rømmelige Historie, i Kristkirken hvilede dets Konger, og Apostelkirken havde været særlig knyttet til Kongsgaarden som et kongeligt Kapel. Alle disse Bygninger maatte nu af militære Hensyn enten fjærnes eller indlemmes i Befæst- ningsanlægene. Eske Bille valgte den første Fremgangs- maade, der har skaffet ham et ilde Xavn i Norge som « Kirkebryderen ». Det bør dog hertil bemærkes, hvad ogsaa nyere Forfattere have fremhævet^), at det var en militær Nødvendighed og at « Sandsen og Agtelsen for de skjønne Bygninger, Fædrene havde opført, var næsten forsvunden«. Det kan tilføjes, at han handlede efter Befaling af Kongen og under Samraad med Bispen og Kapitlet i Stavanger, samt at ingen Stemme i Samtiden synes at have løftet sig derimod. Strax efter sin Tiltrædelse af Lenet, havde Eske Bille paabegyndt Befæstningsanlæg ved at udbedre og forhøje det gamle Taarn paa Slottet.-) I Aaret 1530 — 31 foretoges derpaa Nedriveisen af Apostelkirken, hvis Sten bleve solgte. ') Daae 1 Norsk Hist. Tidsskr. HL og Yngvar Nielsen i Bergens Hist. S. 276. ^) Eske Bille t. Viiic. Lunge '^7 1529. Eske BiUes Kopibog. Jvfr ogsaa ndfr. S. 495 — 96. 486 KIRKEBYGNINGERS NEDRIVELSE I BERGEN. Og Pengene derfor anvendte til Indkjøb af Skyts og Ammuni- tion. ^) Derpaa kom Turen til Domkirken. Allerede i Ok- tober 1529 fik Eske Fuldmagt af Kongen til at forhandle med Bispen og Kapitlet angaaende dens Nedriveise, i Til- fælde af at dens Beliggenhed var farlig for Slottet.-) For- handlingerne herom trak imidlertid i Langdrag og først i Februar 1531 kom det til en Overenskomst, i Følge hvilken Bispen og Kapitlet gave deres Indvilgelse dertil imod at er- holde Munkelivs Nonnekloster til Domkirke. Nonnerne skulde til Erstatning have Allehelgens Kirke i Bergen med en til- liggende Gaard, men de forlode alle — med Undtagelse af Abbedissen og fem Søstre — Klostret og vilde ikke mod- tage Tilbudet. I April 1530 gik endelig Biskop Olaf af Bergen ogsaa ind paa at lade sin Bispegaard nedrive til Borgens Forsvar, og saaledes havde Eske Bille faaet alle Hindringer ryddet af Vejen for Kongsgaardens tidssvarende Befæstning inden sin Afrejse til Danmark.^) Disse Angreb paa Kirker og Klostre maa ingenlunde betragtes som Vidnesbyrd om, at Eske Bille havde sluttet sig til den lutherske Lære. Tværtimod, han vedblev til det sidste at være den gamle Lære tro. Han, Ove Billes Broder, behøvede ingen Paamindélser, saaledes som han fik strax efter at han var kommet til Bergen fra Bispen af Stavanger, om at holde «den fordømte Vantro og Lutheri» ude af Stiftet.'') Da Frederik I. 1529 sendte to lutherske Præster til Bergen, opfordrede han særlig Eske Bille til ikke at lægge dem Hindringer i Vejen. ^) Han kunde saaledes ikke direkte træde op imod Udbredelsen af den evangeliske Lære, men han fremmede den ikke, og paa mange Maader støttede han ') Nielsen, Bergens Hist. S. 277. Jvfr. om Stenenes Anvendelse Dipl. Norveg. X. 643^45, 671. ') Dipl. Norveg. X. 622. ') Dipl. Norveg. X. 653 — 62, 699 — 700. •*) Dipl. Norveg. II. 808. ») Smstds. VIII. 621—22. ESKE BILLE IVRIG KATOLIK. 487 den gamle Læres Tilhængere. Saaledes takker Bispen af Stavanger ham, fordi han understøttede Franciskanermunkene i Bergen, og Ærkebispen fandt særlig Anledning til at takke ham, fordi han, «som en kristen Herre og Dannemand*, havde tilbagegivet Kapitlet i Bergen nogle hellige Kar og Messeklæder. ^) Selv udtaler han sig i et Brev til Ærke- bispen, hvori han omtaler de paa Rigsdagen i Køln 1531 plejede Forhandlinger i Religionssager, saaledes: «Gud al- mægtigste unde, at det maatte komme til en god Enighed, og Had, Avind og Usamdrægtighed maatte afstilles og neder- lægges og Kjærlighed kristne Mennesker imellem maatte deraf formeres, den menige Kristendom til Nytte og Bestand »-), Ord, der minde om Broderen Oves Stil, og næsten ordret forekomme i Breve fra denne. Nogen original Tænker var Eske Bille ikke; hans Styrke laa i hans aabne, faste Karakter og klare, praktiske Blik. Disse Egenskaber i Forening med hans religiøse Overbevisning gjorde ham det muligt at sam- virke med Ærkebispen. Han gjorde sit bedste for at holde denne tilbage fra den farlige Vej , han havde betraadt ved sine hemmelige Forbindelser med Christiern II., der ikke kunde blive skjulte for Eske. Da Kong Frederik derfor i Begyndelsen af 1531 indbød det norske Rigsraad til en fælleds dansk-norsk Herredag i Kjøbenhavn ved S. Hans Dags Tid, opfordrede han indstændig Ærkebispen til at give Møde. Denne lovede det ogsaa, men en stærk Ildebrand i Trond- hjem, der ødelagde Domkirken og en stor Del af Staden, var ham et velkomment Paaskud til at afsige Mødet, og han lod sig ikke bevæge, hvor meget end Eske Bille tilskyndede ham med Løfter om, at han « vilde kunne fremme al sin Vilje hos Kongen og Rigsraadet».^) I Begyndelsen af Juni 1531 rejste Eske Bille ned til ^) D. Ad. Br. 7. 226. Dipl. Norveg. XII. 653 — 54. *) Dipl. Norveg. XI. 629—32. ^) Samlinger til det norske Folks og Sprogs Hist. I. 60 — 61. 488 ESKE BILLES REJSE TIL DANMARK I 53 1. Danmark, medtagende sin Hustru, som i Oktober Maaned havde født en Søn, der fik Navn efter Morfaderen: Henrik Krummedige Bille, og sine Børn. Hans Hjemkomst blev hilset med Glæde af alle hans Slægtninge og Venner, særlig af hans gamle Svigermoder, der i Brev paa Brev havde klaget over alle de Vanskeligheder, der beredtes hende efter hendes Husbonds Død. Hun ønskede Skiftet opgjort mellem dem og fremfor alt, at Eske og Hustru overtoge alle de norske Ejendomme og Len, som det var hende umuligt at bestyre. Hun var skrøbelig, blev syg hver Gang hun «kjørte i Marken», havde Bryderier med utro Fogeder og upaalidelige Skyldnere. Hun længtes saa inderligt efter sine Børn, og nu fik hun endelig den Glæde at kunne samles med dem igjen. Fru Sofie drog op til Vallen og Ellinge, hvor hun var sam- men med Moderen og alle sine Børn, medens Eske færdedes rundt om i Riget, snart paa Herredagen i Kjøbenhavn, hvor- fra Kongen af forskjellige Grunde udeblev, snart i Fyn, hvor han traf Kongen i Nyborg, snart paa Gottorp Slot, hvor han aflagde Regnskab og gav Beretning om Forholdene i Norge. En stor Mængde Kongebreve vidne om Udbyttet af hans Rejse. Den 12te August fik han Livsbrev paa Frihed for Leding og al kongelig Tynge for alle sine Tjenere i Norge, som han havde arvet efter sin Hustrus Fader Henrik Krumme- dige; endvidere den i6de August Lensbrev paa de to Nume- dals Len efter Svigermoderens Død, samt Forleningsbrev paa Topdals Laxefiskeri. ^) For at sikre sin Svigermoder lod han sig beskikke til Værge for hende, og udvirkede et Kongebrev, hvorved det forbødes alle og enhver at «dele» paa hans eget eller det Gods, han havde i Værge og For- svar for Svigermoderen, saa længe han var i Kongens Tje- neste i Norge.") For Ærkebispen udvirkede han forskjellige kongelige Begunstigelser og rostes af Bispen i Stavanger, *) Norske Rigsregistranter I. 26 — 28. *) Kgbr. af ^lo 1531. D. Ad. Br. 7. 136. ESKE OG VINCENTS LUNGE FORSONES. 489 fordi han havde «baaret Ærkebispens Navn og Rygte som en ærhg from Mand».^) Ogsaa en anden norsk Stormand, Johan Krukov, der havde udbedt sig hans Hjælp hos Kongen, understøttede han til Opnaaelsen af hans Ønsker.-) Endehg fik han aabent kongeUgt Brev til Norges Indbyggere om, at Kongen havde befalet ham at give dem nogle mærkelige Hverv og Ærinder til Kjende paa Kongens Vegne, ligesom han fik Fuldmagt til at forhandle med Ærkebiskop Olaf. ^) Samtidig med Eske Bille var ogsaa Fru Inger Rømers- datter og alle hendes danske Svigersønner, Vincents Lunge, Niels Lykke og Erik Ugerup, i Danmark. I Kjøbenhavn mødtes disse Mænd og Eske med alle deres Venner og Slægtninge, og det fejler ikke, at der er blevet anvendt megen Flid paa at forsone Eske og Vincents Lunge. Ogsaa her have Kvinderne ligesom 1529 i Bergen udøvet en stille, men maaske des virksommere Indflydelse for at dæmpe Fjend- skabet, og skjønt det endnu den 3dje August kunde skrives til Norge, at de endnu ikke vare forligte^), saa varede det dog ikke mere end 3 Uger, inden Eske kunde tilskrive Kongen, at han nu var forsonet med Hr. Vincents, og tillige bede Kongen om at afkvitte denne 600 Mark i hans Regn- skab i Erstatning for den Ladning Fisk, som Eske i sin Tid havde ladet arrestere paa Kongens Vegne og senere afsat. "") Forligets Betingelser kjende vi ikke, men fra nu af vare Eske og Hr. Vincents gode Venner, og de kort efter følgende Begivenheder i Norge bragte dem til at staa fast sluttede sammen til Værn mod fælleds Fjender. Endnu ved Midsommertide nærede man ingen Frygt for Angreb fra Christiern II. Men i Begyndelsen af September ■) Dipl. Norveg. XI. 634, VIII. 676. ^) Johan Kruckhoff t. E. B., Sødrem V's 1531. Rigsark. Chr. II. 54 a 8. Norske Rigsregistr. I. 28. ') D. Ad. Br. 7. 130, 152. *) Dipl. Norveg. VIII. 676. 5) Dipl. Norveg. IX. 688—89. 490 ESKE BILLE VENDER TILBAGE TIL BERGEN. 1 53 1 fik man Efterretninger om de store Udrustninger, han havde foretaget i Nederlandene, og skjønt man endnu ikke kjendte deres Maal, maatte man sige sig selv, at Havet fra nu af vilde blive usikkert at befare. De norske Stormænd med Undtagelse af Niels Lykke, der blev tilbage i Danmark, maatte derfor paaskynde deres Rejse hjem, og Eske Bille fik det Raad af Rentemesteren Anders Glob at drage over Land til Norge paa Grund af Frygten for Christiern II. ^) Den 19de September var Eske Bille paa Vallen i Nord- halland -), hvor han og hans Hustru toge Afsked med Sviger- moderen og alle deres Børn, som bleve efterladte til hendes Omsorg, en Uge efter var han paa Bahus Slot hos Klavs Bille, hvorfra han tilskrev Ærkebispen om forskjellige Lens- sager, Kongen havde overdraget ham at forhandle med ham om. ^) Da nu alle Slags Rygter surrede i Luften, da man vidste at fortælle om Gustav Trolles Ophold hos Ærkebiskop Olaf, ja endog om, at denne i Løbet af Sommeren havde været i Nederlandene hos Kong Christiern*) (hvad der var usandt), maa Eske Bille have ilet med at komme hjem til Bergen. Fra Bahus advarede han i ovennævnte Brev Ærke- bispen mod Gustav Trolle. Hvornaar han naaede hjem, vides ikke, Vincents Lunge og hans Slægtninge vare allerede hjemkomne i de første Dage af Oktober. Det var paa høje Tid, thi næppe 14 Dage efter lettede Kong Christierns Flaade Anker og sejlede til Norge. Storm og Uvejr forslog en Del af hans Skibe, men i Begyndelsen af November landsatte han dog den største Del af sine Folk ved Oslo, og begyndte Belejringen af Aggershus, der tappert forsvaredes af Eskes Fætter Mogens Gyldenstjerne. I Løbet af faa Uger sluttede alle Bisper og Lensmænd i det sønden- ^) Dipl. Norveg. V. 787. ^) Han udsteder nævnte Dag en F"uldiiiagt for sin Tjener Niels Berildsen paa Vallen. Or. i D. Ad. Br. 7. 166. ^) Dipl. Norveg. VII. 739 — 41. *) Dipl. Norveg. IX. 692 — 93. CHRISTIERX TI. 's ANGREB I 531. 49I ^ældske Norge sig til Kongen, meden.s samtidig Ærkebiskop Olaf i Trondhjem aflagde Hyldingsed til Gustav Trolle paa Kongens Vegne. ^) I Bergen troede man endnu i Begyndelsen af December, at Angrebet gjaldt Danmark. «l)et gjælder Danmark først», skriver Vincents Lunge, < og saa Sverig; han mener alt at ville faa Norge med et Stykke Papir».") Det varede dog ikke længe, inden denne tillidsfulde Stemning maatte for- svinde ligeoverfor den alvorlige Fare, som nu ogsaa truede Vestnorge. Kong Christiern rettede nemlig strax sit Blik paa Erobringen af Bergen. Vel kun for en Forms Skyld sendte han den 26de November en Opfordring til Eske Bille om at erklære sig for Ven eller Fjende; han maatte jo vide, hvor nær denne og hele hans Slægt havde sluttet sig til det nye Kongehus. Fra to Sider truedes Bergen. Ærkebiskop Olaf, der var draget ned til Oslo, hvor han i Slutningen af December havde en Sammenkomst med Kongen, skulde fejde paa alle dennes Fjender, særlig Fru Inger og hendes Sviger- sønner. Efter sin Tilbagekomst indtog han deres Len, fangede Fru Inger og hendes Datter EUine, plyndrede og hærgede hele Landet til lidt nord for Bergen, hvor Bispens Gaard Ask blev brændt, fordi han holdt med Kong Frederik. Syd fra trængte Jørgen Hansen, den tidligere Befalingsmand paa Bergenshus, frem med en lille Flaade^); hans Folk besatte Stavanger, hvis Biskop maatte slutte sig til dem, dræbte Eskes Fogder og Svende, og nærmede sig Bergen. Jørgen Hansen selv gik som Sendebud til Kejseren for at skaffe Hjælp. Først i Midten af Januar synes man i Bergen at have *) Om disse og følgende Begivenheder henvises fremfor Alle til Heise, Kristiern II. i Norge. Kbhvn. 1877. =) Dipl. Norveg. VIIL 6S3. ') Jørgen Hansen sender fra Tonsberg '"/i 1532 K. Chr.'s Breve til Eske Bille, og tilføjer «det skal være Eder svært at staa H. N. imod, efterdi hele Landet er ham tilfaldet. » D. Kongers Hist. Fase. I2. 492 BERGEN TRUET AF CHRISTIERN II. været fuldstændig klar over den farlige Stilling, hvori man befandt sig. Eske havde sendt Ilbud til Ærkebispen, men Budet vendte tilbage med den Efterretning, at Ærkebispen var draget til Kong Christiern. ^) I Bergen opholdt sig Vin- cents Lunge. Han havde særlig Grund til Frygt, thi hans to Dødsfjender, Kong Christiern og Ærkebispen, havde nu Magten, og talrige Breve vidne om, at de ikke vilde have ladet ham slippe med Livet, hvis han var faldet i deres Vold. Efter Aftale med Eske forlod han derfor Lunge- gaarden og begav sig med Hustru og Svigerinde samt en Del « Hofmænd » til en afsides liggende Vig i Hardanger- fjorden, hvorfra han udsendte smaa Fartøjer, der skulde tage Kampen op med Ærkebispens Skibe. Hans Børn, tilligemed Niels Lykkes, bleve i Bergen under Tilsyn af Fru Sofie. Eske selv forberedte alt til Forsvar. Allerede i Januar havde han opfordret Bispen af Bergen til at befæste Munkeliv Kloster, for at der ikke derfra skulde ske noget Angreb paa Kongsgaarden. Nu udsendte han nogle Skibe under Anførsel af Sti Bagge, som dog maatte trække sig tilbage for Over- magten efter at have mistet mange Folk.-) Med Glæde modtog han derfor et Tilbud fra den ansete norske Rigs- raad Johan Kruckov om Hjælp til Forsvaret.'') Det gjordes ogsaa højst nødvendigt. Stemningen i Bergen var højst upaalidelig. Borgerne erklærede, at de ikke vilde yde nogen Hjælp, før Tyskerne, Skomagerne, Skrædderne og Guld- smedene vilde gjøre det, Kjøbmændene paa Bryggen for- handlede Ærkebispens Varer, og Eske kom endog i Strid ^) I et Brev af " 2 til Johan Kruckov skriver Eske, at han først for 8 Dage siden erfarede, at Ærkebispen var faldet fra Kong Frederik. D. Kgrs. Hist. Fase. 12. Smstds. Breve fra Eske til Ove Bille, Johan Rant7,ov og Kg. Frederik om Ærkebispens Holdning, dat. 7 — 9 Febr. 153^- ') Eske Bille til K. Fr. I. '-'/a 1532. D. Kgrs. Hist. 12. *) Johan Kruckov t. Eske Bille, Sudrem ^,2. Eskes .Svar ' 2. D. Kgrs. Hist. 12. TOGET TIL TRONDHJEM. 493 iTied dem i Anledning af et Skib, som hans Folk havde taget, og hvori der fandtes Varer, der tilhørte Ærkebispen eller hans Tilhængere. Han havde kun faa Landsknægte og Skibe, og det er et Spørgsmaal, om han virkelig vilde have kunnet forsvare sig, hvis Christiern II. 's Tilhængere havde foretaget et alvorligt Angreb paa Bergen. Men saa vidt kom det ikke, og snart indtraf Hjælp fra Danmark. I Slutningen af April Maaned ankom Otto Stigsen med 2 Jagter og en Del Landsknægte, og nu besluttede Eske at gaa angrebsvis til Værks mod Ærkebispen. Han afsendte Otto Stigsen tilhgemed Lagmanden i Stavanger Niels Klavsen og den danske Adelsmand Thord Rød til Trondhjem. Og nu kom Gjengjældelsens Dag. Under Rov og Plyndring paa Kysterne naaede de i Begyndelsen af Juni Trondhjem, hvor Bispegaarden blev brændt, medens Byen brandskattedes. Ærkebispen maatte indeslutte sig i sin stærke Fæstning Stenviksholm, Fru Inger og hendes Datter bleve befriede, og med rigt Bytte vendte den lille Flaade i Slutningen af Juni tilbage til Bergen.^) Paa denne Tid var al Fare fra Christiern II. forbi, skjont man endnu ikke kunde have fuld Vished herom i Bergen. Den 3dje Juli beseglede Kong Christiern den ulykkebringende Kontrakt, der skulde føre til hans livsvarige Fangenskab. Den 8de Juli skrev Jesper Brochmann til Eske Bille: ^ Gud haver synderlig virket og drevet denne Handel, vi føre vor Fjende hjem med os. Gud give fremdeles en god Ende paa alle Ting».-) Kort efter ankom Niels Lykke, der som kongelig Kommissær havde taget væsentlig Del i Forhand- lingerne med Christiern IL, til Bergen. I Forening med Vincents Lunge skulde han tvinge Ærkebispen til Lydighed, og de to Svogre ilede strax mod Nord og fuldførte deres *) Heise, Kristiern II. i Norge S. 6S — 69. Norsk hist. Tidsskr. III. 307—308. ^) Or. i D. Kgrs. Hist. 12. 494 BERGENHUS LEN. Mission, som det ikke her er Lejligheden at skildre. ^) Niels Lykkes Hustru døde i Løbet af Sommeren i Bergen, og deres Børn bleve nu ogsaa stillede under Tilsyn og Pleje af den fortræfifelige Fru Sofie, der af sine egne Børn kun havde den yngste Søn Henrik hos sig. Alt var nu saaledes bragt til Ro i Bergen. Kun nogle Efterdønninger fra Krigen, be- staaende i Kiv og Strid mellem Eskes Folk angaaende De- lingen af Byttet, mærkedes endnu, og Kong Frederik maatte udstede et alvorligt Brev til Krigsfolket for at berolige Sindene. Eske selv modtog Kongens Tak for den Troskab og gode Tjeneste, han havde vist under Fejden med Christiern II."-), der jo ogsaa havde bragt ham ikke alene store Bekymringer og Vanskeligheder, men ogsaa store Udgifter. Desværre viste Kongen sig som sædvanlig utilgængelig, naar Talen var om Penge. Rentemesteren Anders Glob, der kjendte sin Herre ud og ind, raadede derfor Eske Bille at gjøre sig betalt af de Penge, som vare indkomne ved Brandskatningen af Trondhjem, «thi jeg giver Eder til Kjende, at kongl. Maje- stæt er ganske ilde tilfreds med at betale saadanne Penge, som Hans Naade saaledes skyldig bliver paa Hans Naades Slotte og Len».^) Til Bergenhus laa i Eske Billes Tid følgende Len: i) Helgeland, delt i 4 Fogderier: Rødø, Senjen, Salten og Stegen, samt Lofoten og Vesteraalen; 2) Nordhordeland og Sønd- fjord, der dannede i Fogderi; 3) Sondhordeland; 4) Fjordene og Karmsund; 5) Jæderen og Dalerne. Hertil kom endnu de to Byer Bergen og Stavanger, der særskilt indleverede deres Afgifter. Den aarlige Indtægt af disse Len kan ikke angives. Der haves et Regnskab, aflagt af Eske Bille 1531; men det er for 2 Aar og desuden med den udtrykkelige Angivelse, ') Om Niels Lykkes Liv og Personlighed henvises t-il Heise, Kristiern II. i Norge, S. 59 — 62, 142. ') Dipl. Norveg. IX. 728. ') Anders Glob t. Eske Bille, Kbhvn. ^'9 1532. Or. i D. Ad. Br. 24. 48. BEFÆSTNINGSARBEJDER PAA BERGENHUS. 495- at han ikke havde faaet noget vist Regnskab af Helgeland for det første Aar. Indtægterne bestode væsentlig af Fisk (Roskjær), Sæl- og Hvalspæk, Talg, Skind og Huder. I rede Penge indkom kun faa — for de 2 Aar 1529—31 386^2 Mk., foruden Ledingspenge af Stavanger 150 Mk. og forskjellige Grundleje- og Midsommerpenge i Bergen samt Leding af Bryggen og af Byen ialt 354 Mk. Af Korn var der kun indkommet i de 2 Aar 370 Tdr. Havre, af Smør 4 Læster og 4 Tdr. Eske Bille havde Lenet som Regnskabsien, det vil sige, han skulde gjøre Regnskab for Indtægter og Ud- gifter og indbetale det overskydende til Kongen. Han nød en fast Løn, hvis Størrelse vi imidlertid ikke kunne angive. Det maatte derfor være af Vigtighed, at Slottet forsynedes med de nødvendige Fødemidler saa billigt som muligt. Eske Bille ønskede derfor direkte Tilførsler fra Danmark, og da. han — som ovenfor omtalt — ikke kunde opnaa dette, saa meget mere som Høsten i disse Aar var mislykket i Dan- mark og Priserne derfor saa høje, som man ikke i mange Aar havde kjendt dem, blev han nødsaget til at kjøbe hos Kjøbmændene paa Bryggen, og hans eller rettere Kongens Gjæld til dem var derfor løbet betydeligt op. Hertil kom Udgifterne ved de store Bygningsarbejder, som han lod foretage paa Kongsgaarden, og ved Nedbryd- ningen af Kirkerne og Bispegaarden, hvor dog Salget af Stenene muligvis har dækket Udgifterne. Eske Bille har selv givet en Oversigt over de Forandringer og Udvidelser ved Befæstningen af Kongsgaarden, han lod foretage. Da dette Aktstykke ikke hidtil foreligger trykt, skulle vi give et Ud- drag af de vigtigste Poster. Arbejdsstyrken bestod af 30 — 60 Mand om Dagen,. Tømrere, Murere, Kalkslagere og andre Arbejdsfolk, der fik Dagløn; desuden af en Del saakaldte Hjælpefolk, der ud- gjordes af Borgerne i Bergen, Nordlandsfarere og «Garpe- koner» (de tyske Kjøbmænds Mætresser), der fik Kost. Han lod først alle Skyttegabene forsyne med dobbelte Storm- 49^ BEFÆSTNINGSARBEJDER PAA BERGENHUS. skjolde samt tilmure de Skyttegab, der laa nede ved Jorden og i Kjælderne langs med Søen. Dernæst bleve Fange- taarnene udbedrede og et Stakit opbygget rundt om Slottet. Det vigtigste Arbejde var dog Fuldførelsen af det Taarn, som Jørgen Skriver, Christiern II. 's Lensmand paa Bergenhus, havde paabegyndt; Loftet heri blev gjort saa stærkt, at det kunde bære en Kartove og «mere Skyts, som man derpaa kan sætte». Taarnet blev tillige forsynet med en stor Trappe, ad hvilken Kartoven kunde føres derhen, hvor den skulde bruges. Ogsaa Kongshallen, «den store Sal», blev indrettet til Befæstning og forsynet med en Slange og en Kartove, hvormed man kunde beherske «Vaagen» (Havnen). Det nederste Rum blev forsynet med Skillerum og Døre, samt brolagt, saa at det kunde benyttes som Kjælder. Søporten blev forsynet med et «Kiffuenes», sandsynligvis et Faldgitter, og nogle Vognborge paa Hjul og med Stakit bleve indrettede til at stille op indenfor Muren, hvis der skulde blive skudt Breche. Endvidere bleve Broerne over Gravene opbyggede af nyt eller reparerede. Brønde rensede og nygravede, en ny Badstue indrettet, Gaarden brolagt «for Skjørbug, Stank og anden Forgift, som kunde paakomme », endelig Slottet for- synet med Ammunition af alle Slags. Eske havde endvidere bygget 4 Jagter, af hvilke han selv benyttede den ene, medens de andre benyttedes i Kongens Ærinder. Til Slut- ning skal endnu nævnes en Skrue til at skrue Fisk med, hvorom Eske Bille med en vis Selvfølelse siger, at en saa- dan «kunde aldrig nogen Lensmand tilforn afstedkomme». Med Rette paaminder han Kongen om , at Slottet desuden bør «bemandes og bespises* , for at han ikke, hvis noget paakom, skulde være udsat for at miste «et stort Hjørne af hele dette Kongerige*. Besætningen og hele Befolkningen paa Slottet bestod af følgende Personer, som stadig fik deres Kost paa Slottet. Først Slotsherren selv, der havde 5 Karle til sin Opvartning, hvoraf den ene havde Nøglen til hans egen Kjælder og en BESÆTNINGEN PAA BERGENHUS. 49/ anden huggede Ved til lians egen Stue, og Fru Sofie, der havde en Jomfru (Eskes Søsterdatter Karine I.ykke), en Karl og 3 Piger. Deres nærmeste Omgivelser vare Kapellanen, den danskfødte Peder Skriver, der førte den danske Korre- spondance, og den tyske Skriver. Til Skriverne regnedes ogsaa Skrædderen, der havde sin Bolig i den gamle Badstue og en Svend til Medhjælp. Besætningen bestod af 3 Bøsseskyttcr, hvoriblandt den meget omtalte Hans Prydtz, der berømmes for den Kunst, hvormed han fik nedrevet det store Taarn paa Kristkirken, samt 60 Landsknægte med deres Høvedsmand Mikkel v. Brunsberg, og en Gaardfoged. End- videre fandtes der i Kjøkkenet, Bryggerset og Kjælderen 2 Kokke, 2 Kokkedrenge, i Stuekone, 3 Bryggere, 3 Bagere, 3 Smede og 2 Kjældersvende. Endelig nævnes i Tolder, I Portner, 2 Vægtere og 2 Mollerkarle, samt 4 Baadsmænd, 7 Skovkarle og en Mestermand. Jævnlig maatte ogsaa Fog- derne i Lenene beværtes; de 4 F'ogeder i de sydlige Len siges at komme til og fra «som Lejligheden begiver sig», og havde i Almindelighed 4 Mand med sig. De 4 nordlandske Fogeder kom derimod kun om Sommeren, men bleve da ogsaa paa Slottet henved 6 Uger. ^) Med Familien Lunge paa Lungegaarden vedligeholdtes trods Rivningerne mellem Eske og Vincents et tilsyneladende venskabeligt Forhold. Med Undtagelse af Tiden kort efter Vincents Lunges Forsøg paa at bemægtige sig Slottet, i hvilken Omgangen sandsynligvis har været brudt, finde vi talrige Vidnesbyrd om Fortrolighed og Hjærtelighed mellem de to Familier. Svogeren Niels Lykke gjorde alt for at bane Vejen herfor. Hans Talent som Mægler baade i pri- vate og politiske Forhold var ikke ringe, og hans Mellem- komst spores ved alle Lejligheder. Særlig efter at Udsoningen ') Fortegnelse over Lenene og deres Indtægter, Eske Billes Beretning om, hvad han har ladet bygge paa Kongsgaarden , samt Fortegnelsen over Slotsfolket findes alle i D. Kgrs. Hist. Fase. 1 1 B. I. 32 498 FORHOLD TIL VINCENTS LUNGE. mellem Eske og Vincents havde fundet Sted, blev Forholdet meget intimt. Baade Vincents' og Niels Lykkes Børn be- troedes til Fru Sofies Omsorg, og i Vinteren 1532 — 33, da Hr. Vincents og hans Hustru begave sig til Jemteland, førtes en livlig Korrespondance imellem de to Familier, i hvilken vi bestandig møde overstrømmende Taksigelser for den « store Ære og Dyd, kjærlig Tilsyn og mangfoldig Elskning, som Du (Fru Sofie) bevist haver og ideligen bevist haver og ide- lig beviser baade mig og mine smaa Børn , hvilket Du skal baade af Hu og Hjærte finde mig velvillig til at forskylde af min yderste Magt og Formue. Thi, kjære Sofie, al min Trøst og Lid er nu til Dig om de fattige smaa Børn og ligervis, som jeg havde en kjødelig Søster i Dig i alle Maader».') Ogsaa Fru Inger paa Østraat og hendes Datter Lucie vare jævnlige Gjæster paa Bergenhus, og efter deres Ophold i Danmark Sommeren 1531 havde Damerne talrige Tilknytningspunkter i fælleds Bekjendte og Venner, om hvis Forhold man korresponderede med levende Interesse, særlig naar det gjaldt Trolovelser og Giftermaal.-) Man sendte hinanden Gaver: Vin, Frugter, 01, kostbare Skind og lig- nende. Vincents Lunge havde saaledes ladet brygge en ny Slags 01 med det vidtløftige Navn « Sogne Bastert Ham- borger Øls, <;paa hvilket Fro.st ganske og aldeles ingen Skade haver gjort». Hans Hustru sendte engang Sofie Krummedige en levende Hare og en tam Due, og Vincents, der ledsagede Gaven med et Brev, tilføjer herom følgende malende Beskrivelse af Jagten og Naturen i Norge: «naar hun en anden Tid med Hunde og Høg udi Jagt ridendes vorder, forhaabes hende det at forbedre skulle. Disse høje, farlige, svare og ufarbare Bjærge og Khpper borttage hendes Hunde deres cLuf» og Haren slipper bort, man veed ej hvor- ') Margrethe Nielsdatter Gyldenlove til Fru Sofie, Østraad '/i 1533. D. Ad. Br. 7. 198. ■•') Dipl. Norveg. XI. 679. ESKE BILLE UTILFREDS I BERGEN. 499 hen>.^) Men Hr. Vincents var ogsaa sin Tids fortrinligste Brevskriver, der altid vidste at finde rammende og karak- teristiske Udtryk for sin Tanke. Blandt Omgangsvennerne i Bergens Nærhed møde vi jævnlig Jfr. Magdalena Olufsdatter paa Hatteberg i Hardanger. Hun hørte til Slægten Bagge, var en rig og fornem Dame, uagtet hun i sine Breve altid kalder sig « Eders fattige Ven». Jævnlig var hun Gjæst paa Bergenhus, og da Fru Sofie havde født en Søn, blev hun indbudt til at staa Fadder til Drengen. Det var midt i Vintertiden, og den gamle Dame turde ikke vove sig ud i den strænge Vinterkulde, da hun ikke var vel tilpas, ellers « vilde hun gjerne være kommet, var det end tusind Gange saa langt som det er». Hun sendte sin lille Gudsøn en Ring til « Amindelse », men lovede at forbedre denne Gave. Hun holdt ogsaa Ord og skjænkede ham senere en Gaard i Bergen, som hendes afdøde Moder havde givet til et Alter i den nu nedbrudte Korskirke til Messers Af- holdelse.^) Eske Bille var imidlertid ikke tilfreds i Bergen. Altfor mange Interesser havde han nu at varetage i Danmark, hvor- fra han og Hustru ogsaa fik idelige Opfordringer til at vende hjem. Svigermoderen blev stedse svagere og svagere, og hendes Længsel efter Børnene selvfølgelig stærkere og stærkere. Hun fortaber sig stedse i Klager over sin elendige Tilstand; ager hun én Dag, er hun syg i to Dage, Godset har siden hendes Mands Død lidt for mere end looo Mark Skade. Fra Januar 1533 ophøre hendes Breve; kort efter døde hun, og der maatte saaledes være al Grund for Eske til at styre Kursen hjem. Hertil kom, at Eske Bille ikke trivedes i den bergensiske Luft. Det omtales, at han ikke kunde udholde Luften, at han var «skrøbelig», hans Ben var angrebet af en eller anden Sygdom , for hvilken han søgte Lægedom i Lii- beck; Fru Inger paa Østraat sendte ham saaledes engang ') D. Ad. Br. 7. 105, 171. Dipl. Xorveg. I. 789. 500 KONG FREDERIKS DØD. en Salve til hans syge Ben. I Foraaret 1533 besluttede han sig da ogsaa til at opgive sin Forlening. Hele Norge var nu bragt til Ro, han havde endog faaet foreløbigt bilagt den i mange Aar herskende Strid mellem Tyskerne paa Bryggen og Skotterne i Bergen; i Bevidsthed om de Fortjenester, han havde indlagt sig ved sin besindige og faste Optræden, der havde gjort ham afholdt hos alle, troede han nu med Ære at kunne trække sig tilbage fra sin ansvarsfulde og besværlige Post. Den 17de April 1533 sendte han derfor Mikkel v. Brunsberg til Holsten for at overlevere Slotsloven til Frederik I. Til Efterfølger havde han udset Mogens Gøyes Son, Albert Gøye, med Forbigaaelse af Vincents Lunge, for hvem Tyge Krabbe interesserede sig i høj Grad og havde gjort alt for at formaa Eske Bille til at anbefale ham. Men denne blev sin Grundsætning tro, at Norges Len kun burde betros til « vederhæftige og i Danmark jordfaste Mænd», og Vincents Lunges Karakter og Handlemaade var ham altfor godt bekjendt, til at han skulde kunne overvinde sig til at anbefale ham som sin Eftermand. Mikkel v. Bruns- berg sejlede først til Liibeck, hvis Borgemestre og Raad ud- stedte Pas og Lejdebrev for hans Herre med sine Tjenere at udføre deres Hverv og Forretninger i Staden og dens Gebet. Ved Ankomsten hertil erfarede Brunsberg, at Kong Frederik var død paa Gottorp den lode April 1533. Han overleverede derpaa Eskes Skrivelse til Mogens Gøye og Ove Bille, der foreløbig opfordrede Eske til at forblive paa sin Post, indtil Rigsraadet, som var indvarslet til Møde i Kjøbenhavn i Juni Maaned, kunde give ham Svar. Ogsaa disse ønskede, at Albert Gøye skulde blive hans Eftermand, dog med den særlige Motivering, at han, som var blevet tro- lovet med en af Otte Holgersen Rosenkrans's Døtre, og med hende havde faaet alt hans Arvegods i Norge, kunde be- tragtes som en indfødt norsk Riddersmand. ') ') Ann. f. nord. Oldk. 1S53 S. 29 — ^32. Heise, Fam. Rosenkrantz'b Hist. II. Diplom. 132 — 34. KNUD HILLE TIL GLADSAXE. 5OI Disse Efterretninger maatte gjøre Eske Bille klar over, at han maatte forblive paa sin Post under de Begivenheder, som nu efter Kongens Død vilde udvikle sig i Danmark og Norge. Hans Nærværelse her gjordes saa meget mere nødvendig, som det var let at forudse, at det Parti, som ønskede Norges Selvstændighed og Uafhængighed af Dan- mark og det danske Rigsraad, paa ny vilde rejse Hovedet. Hvor vigtige personlige Interesser han end havde at varetage i Danmark, sejrede dog hans Pligtfølelse. Vi skulle senere se, hvilke Følger det fik for ham og hans Familie Knud Bille, Lensmand p. Gladsaxe (til 1533) og Mogens Bille, Lensmand p. Kokiinghus (til 1533). Knud Bille maa — som opkaldt efter Morfaderen — have været den næstældste af Peder Billes og Ane Gylden- stjernes Sønner. Vi møde ham første Gang, da han 1505 blev forlenet med Gladsaxe Len i Skaane, som hans Far- broder Sten hidtil havde haft. Under alle den følgende Tids Omskiftelser beholdt han dette Len uanfægtet og skriver sig altid til Gladsaxe. Han havde først Lenet samt By- skatten af Cimbrishamn og Fogediet sammesteds paa 20 Aar imod aarlig at give 300 Mark samt Halvdelen af Sagefald og Oldengjæld. 1523 fik han det paa samme Vilkaar for Livstid, men fratraadte det dog allerede 1543, 12 Aar før sin Død. 1532 havde Birger Jensen Ulfstand faaet Vente- brev derpaa efter Knud Billes Død, men det blev dog ikke ham, men Herluf Trolle, der fik Lenet efter Hr. Knud. M ^) Frederik I. 's Registranter S. 14. Erslev, Danmarks Len og Lensmænd, S. 6. 502 KNUD BILLE TIL GLADSAXE. Gladsaxe var en gammel Herregaard, der paa Dronning Margrethes Tid var kommet i Kronens Besiddelse. Den laa paa et Højdedrag i Nærheden af Cimbrishamn i det sydost- Uge Skaane. Til Slottet laa det nord for, langs med Øster- søen liggende Albo Herred. ^) Her henlevede Stamfaderen for den nulevende Bille-Brahe-Æt Størstedelen af sit Liv. Vi kjende ikke stort andet til hans Bestyrelse af Lenet, end hvad vi erfare gjennem Kvitteringerne for de aarlig indbetalte Afgifter. Dog kan det bemærkes, at Kong Christiein IL opholdt sig paa Gladsaxe i Maj 15 14, da han afgjorde en alvorlig Strid, der var opstaaet mellem Bønderne i de nær- liggende Ingelstad- og Jerrestedherreder angaaende Brugs- og Ejendomsretten til en Del Skove. Knud Bille selv var ind- viklet i disse Stridigheder, thi kort efter Kongens Bortrejse maatte han sende en Bonde til Kjøbenhavn, der havde « gjort Oprejsning paa Kongens og gode Mænds Skove, som her nu tit gjort er». En Del af Bondens Staldbrødre, der havde holdt sig skjult, medens Kongen opholdt sig paa Gaarden , havde nu rottet sig sammen igjen, og han mente derfor ikke at kunne beholde Bonden paa Gaarden, da hans Venner vilde udløse ham med det gode eller onde, hvad de end skulde vove derpaa."") Knud Bille blev 1523 optaget i Rigsraadet og ved Kroningen 1524 slaaet til Ridder.^) Han sluttede sig i et og alt til sin Broder Ove, var en ivrig Tilhænger af Katoli- cismen og Rigsraadsvældet, men synes ikke personlig at have øvet nogen Indflydelse. Han traadte i Skygge ikke alene for sine Brødre Ove o^ Eske, men ogsaa for de dygtige og energiske Medlemmer af det skaanske Rigsraad: Henrik Krummedige, Tyge Krabbe, Albert Ravensberg, og hans ') D. Kgrs. Hist. Fase. 10. Nr. 19. 2) Allen, IV. I. S. 64—65. To Breve fra Knud Bille til K. Chr. II., dat. Gladsaxe, 20. og 23. .Maj 1514. Saml. Chr. II. 34. 6 — 7. ^) Han nævnes allerede som Rigsraad den 9de Juli 1523, da han i Lejren for Kjøbenhavn hyldede Frederik I. D. Kgrs. Hist. Fase. 10. Nr. 14 a. KNUD BILLE TIL GLADSAXE. 5O3 Naboer Ulfstanderne paa Glimminge. Han kom derfor heller ikke til at spille nogen betydelig Rolle i sin Tids Historie, og benyttedes hverken som Diplomat eller Krigsmand. Han var to Gange gift, først med Dorte Olufsdatter Daa, der døde 1 5 12 og efterlod ham en Søn, Peder, der døde ganske ung-, anden Gang giftede han sig med Birgitte Markvardsdatter Rønnov, en Kusine til hans Farbroder Stens Hustru. Bryl- luppet stod i Svenborg den 23de September 1515^), og paa Gladsaxe fødte hans Hustru ham 7 Børn, Tvillingerne Erik og Hilleborg 1520, Sten, fra hvem Bille-Braherne ned- stamme, 1522, Lisbet 1524, samt Peder, der formodentlig var den ældste, Anne og Sofie. Hans anden Hustru var død før 29de Juli 1528; thi nævnte Dag tilskrev Knud Bille sin Svigerinde Sofie Krummedige et Brev, hvori han beklager, at han ikke kan skjænke hende de « fletter* (Fletninger eller Fryndser), som hans Hustru, hvis Sjæl Gud naade, ejede. De vare blevne borte i hans « Foliebod« den Tid det Oprør var, hvori han mistede saa meget af sit Gods. '') Hermed hentyder Knud Bille til Bondeoprøret og Søren Norbys Op- stand 1525. I Marts Maaned nævnte Aar blev nemlig Glad- saxe opbrændt af Bønderne, der tillige grebe Knud Billes Hustru og førte hende til Aahus.^) Muligvis er det Følgerne af denne Overlast, der have voldt hendes Død. Knud Bille sad senere i den Domstol, der dømte en af Opstandens Hovedledere, Adelsmanden Niels Brahe, til Døden; han deltog ogsaa i den sidste afgjørende Kamp, da Søren Norby for stedse blev fordrevet fra Norden, og han fik Erstatning for sit under Oprøret lidte Tab, da Kongen den iste August 1526 skjænkede ham 6 Gaarde og en Mølle, der havde tilhørt Niels Brahe. ^) ^) Egter Brockenhus'es Antegnelser S. 13. ^) Dat. Gladsa.'ie, =^'7 1528. D. Ad. Br. 7. 49. ^) Heise, Fam. Rosenkrantz Diplomatår. S. 64. "*) Frederik I.'s Registranter S. 72, 106. Gustaf I.'s Registratur III. 41 1-I2. 504 KNUD BILLE. Knud Bille stod i venskabeligt Forhold til sine Søskende^ ogsaa til Eske, uagtet han, saavidt man kan skjønne, støttede Broderen Mogens i dennes Bestræbelser for at hindre Eske i at erhverve Svanholm. Et lille Brev fra ham vidner om, hvilken Forsigtighed man i hine Tider maatte iagttage ved Benyttelsen af Arvegodset, naar dette henstod uskiftet mellem Søskendene. Han meddeler nemlig Eske, at han har talt med sine Brødre og Søstre om «den Lejlighed, som sig be- giver med min Husfru Beritte, og var jeg begjærendes af dem, at de vilde tilstæde, at hun maatte blive paa Svan- holm indtil saa længe, at Gud vilde, at vor Herre vilde føje det anderledes med hende ». Han beder derfor Broderen indrømme dette, og tilføjer karakteristisk: «og maa Du vide, at det er ikke gjort i nogen anden Mening end den, som god er, og ej Dig eller nogen af mine Søskende til Hov- mod eller Argelist i nogen Maade».^) Da Eske drog til Bergenhus, overdrog han Broderen et Slags Tilsyn og Værge- maal for sit Gods og sine Børn, og Knuds egne Børn op- droges ogsaa sammen med Eskes hos Fru Anna Rud paa Vallen. Med denne Dame stod han paa den venskabeligste Fod, og i sine Breve titulerer han hende kjære Anne og med det fortrolige «Du».-} Broderen Mogens Bille siges allerede 1502 at have foretaget en Pilegrimsrejse sammen med Morbroderen Henrik Knudsen Gyldenstjerne til Jerusalem.^) Hvis der lier ikke foreligger en Forvexling med en anden Mogens, f. Ex. Mo- gens Gøye, maa han paa den Tid have været meget ung, ja endog fuldstændig Barn. Thi fra Aaret 1504 opdrages han i Skotland sammen med Christoffer eller Christiern, en *) Ex Odense, die s. Anne, uden Aar. Or. i D. Ad. Rr. 7. 236. =") Knud B. til Fru Anna, Gladsaxe ^'/lo 1530. Or. i D. Ad. Br. 36, 259. Ahne Matzdatter til Sofie Krummedige. Uden Datum. Or. i D. Ad. Br. 7. 284. ^) Rohricht u. Meisner, Deutsche Pilgerreiseii S. 344. Jvfr. om andre danske Pilegrimme Allen IV. I. S. 157 — 59. MOGENS BILLES UNGDOM 505 Søn af Elisabeth, der kalder sig Kong Christierns (I.) Datter. ^) Han opdroges her ved det skotske Hof, der jo var nær be- slægtet med det danske Kongehus og stod i livlig politisk og venskabelig Berøring med dette. I Begyndelsen af yXaret 15 13 vendte han tilbage til Danmark. Kong Jakob havde overdraget ham nogle politiske Hverv, han skulde foredrage for den danske Konge. Han roser ham for hans Troskab og Tavshed, omtaler, at han er blevet opdraget sammen med en Del skotske, adelige Ynglinge, og medgiver ham tillige Anbefalingsskrivelser til Dronningen og til Broderen Ove Bille.-) Ved sin Hjemkomst fandt han Forholdene for- andret: Kong Hans var død og Christiein II. havde, støttet af Billerne, besteget Tronen. Han blev nu i Hjemmet, sand- synligvis i det Haab, at hans indflydelsesrige Slægt skulde skaffe ham indbringende Stillinger og Hædershverv i Dan- mark. Men heraf blev der foreløbig intet, og vi træffe ikke Mogens Billes Navn i Historien før 7 Aar efter, da han del- tog i Toget mod Sverig og den 6te Marts 1520 var tilstede i Upsala ved Overenskomsten mellem den danske Hærs An- førere og det svenske Rigsraad. Han overværede Blodbadet i Stockholm den 8de November, thi 4 Dage efter gav Kongen ham Forleningsbrev paa den i Aaret 15 16 afdøde svenske Adelsmand Sten Christiernsen Oxenstjernes Gods i Danmark.^) Sandsynligvis er han ogsaa bleven benaadet med Ridder- slaget ved Kroningen i Stockholm ligesom Fætteren Klavs Bille. Mogens Bille hørte ogsaa til dem , som ved det nye Kongehus's Tiltræden blev « forsørget* med Kronens Len. Foreløbig maatte han dog lade sig nøje med det lille Len Gjelstrupgaard i Ods Herred, hvoraf endnu Voldstedet ses ') Hist. Tidsskr. 5. R. V. 94. ^) Epistolæ regum Scotoruni I. 168 — 74. Aarsberetn. fra Geheimearch. I. 67. Becker, De rebus inter Daniæ Gallorum .Scotiæque reges a 1511 — 14 actis. S. Si— 85. ^^ Hadorph, Bilagor t. Sw. Rimkrøniken S. 437. Suhm, Nye Saml. IL 3—4, S. 178. Jvfr. Allen II. 562, Anm. 63. 506 MOGENS BILLE. i Gjelstrup By, i Egebjerg Sogn i en nu tilgroet Sø. ^) Kort efter hjemførte han her sin Brud, Sofie Gøye, Datter af Rigs- hovmesteren Mogens Gøye. Deres Bryllup stod den 31te Januar 1524 samtidig og maaske endog sammen med Fætteren Klavs Billes Bryllup med Lisbet Ulfstand.-) Mogens Bille skriver sig i Almindelighed til Svanholm, saaledes i Tokkeskiftet mellem ham og hans Søskende den 13de Juli 1524. Han har dog aldrig ejet Gaarden, thi, som allerede bemærket, enedes man ikke i hans Levetid om, hvem der skulde udløse Brødrenes og Søstrenes Parter. Ved sit Giftermaal med den rige Mogens Gøyes Datter, har han sandsynligvis haft Midler til at udløse Parterne, ligesom Eske havde faaet det ved sit Giftermaal. Den ene undte ikke den anden Slægtens gamle Fædrenegaard, og Spørgsmaalet henstod saaledes uløst, til Mogens var død. At han heiler ikke har kunnet bo paa Gaarden, fremgaar af det ovenfor anførte Brev fra Knud Bille. Naar der under saadanne For- hold, som de i Brevet anførte, skulde indhentes saa mange Tilladelser, for at Fru Birgitte kunde finde et Fristed her under sin Sygdom og efter at hendes Ægtefælles Gaard var brændt, er der ingen gyldig Grund til at tro, at Mogens Bille og Hustru have boet paa Gaarden. Det varede heller ikke længe, inden Hr. Mogens kunde ombytte det tarvelige Gjelstrup med en større og prægtigere Bolig. 1526 blev han nemlig forlenet med Nykjøbing Slot paa Falster. Kon- gen og Rigsraadet havde den 29de Avgust 1525 henlagt dette Slot tilligemed Aalholm og Ravnsborg til Livgeding for Dronning Sofie. Efter Udstedelsen af Brevet drog Kon- gen fra Kjøbenhavn til Nykjøbing, hvorhen Mogens Bille fulgte ham. Thi den iite September gav han herfra Hr. ') Frederik I. 's Registr. S. 14. *) Anders Bille fortæller, at han har været tilstede ved begges deres Bryllup. D. Ad. Br. 5. 61. MOGENS BILLE OG HARTWIG V. D. WISCH. $0/ Mogens et Forleningsbrev paa lO Aar paa Gjelstrup. T Maj Maaned 1526 overdrog Kong Frederik ham Nykjøbing Slot og forbedrede denne Forlening ved 2 Maaneder efter at lægge Gedser Gaard og Len, som Lavrids Knob havde, til Nykjøbing Slot. ^) Disse Begunstigelser skulde imidlertid blive en Kilde til Sorg og Ulykke for Mogens Bille. Hans Forgænger i Nykjøbing havde været Jørgen von der Wisch, en holstensk Adelsmand af en meget bekjendt og rig Slægt. Sandsynlig- vis har det krænket og ærgret denne Mand og hans Slægt, at Mogens Bille havde fortrængt ham fra hans Forlening, og saaledes kan det forklares, at det paa Nykjøbing Slot kom til et heftigt Sammenstød mellem Hr. Mogens og Jørgens Slægtning Hartvig v. d. Wisch, ved hvilket Mogens Bille blev, som det hedder, «saaledes hugget og hamlet», at han aldrig forvandt Følgerne. Da Overfaldet eller Sammenstødet — ■ hvad man nu kan kalde det — var foregaaet paa hans eget Slot, maa Drabsmanden være bleven grebet og holdt fast. Mogens Bille lod strax sammenkalde et Mode af sine nær- meste Frænder og Venner, og den 12te Marts 1527 udstedte 15 Adelsmænd, blandt hvilke vi af Billerne dog kun træffe Anders Bille, paa Nykjøbing Slot en Erklæring, hvori de til- raade Hr. Mogens at lade Hartvig v. d. Wisch føre for Landsthinget og der lade ham straffe efter Loven og Haand- fæstningen. Dernæst forpligtede de sig til at staa last og brast med Hr. Mogens, dersom v. d. Wisch's Slægt og Venner i den Anledning vilde forfølge ham med Rettergang eller Fejde. Hvis nogen af dem svigtede den fælleds Sag, skulde han kaldes en lovlos og æreløs Mand.-) I Følge denne Erklæring maa v. d Wisch være bleven anklaget paa Landsthinget for forræderisk Overfald paa Mo- ') D. Kgrs. Hist. Fase. Ha. 1525. 53—54- ^) Or. i Rigsark. Adelen i Danmark Fase. 16, Nr. 5, og i D. Ad. 136. Tr. i Orion, Kvarlalsskrifl I. 233 — 36. 508 FEJDE MED V. D. WISCHERNE. gens Bille. Vi kjende ikke Sagens Udfald, men der er meget, der taler for, at v. d. Wisch kort efter enten maa være faldet som Offer for en Blodhævn eller være bleven dømt til at miste Livet. I Begyndelsen af 1529 var han nemlig død, og Fejden mellem Billerne og hans Slægtninge havde da allerede længe været i fuld Gang. Sandsynligvis har Sagen været ført for Rigsraadet paa Herredagen i Odense August 1527. Thi under denne forlangte og fik Mogens Bille et Vidnesbyrd om sin Optræden i Krigen mod Sverig 1520, der synes at være fremkaldt af og et Led med i Pro- cessen mod V. d. Wisch. Den 19de August lod nemlig Mogens Bille «aabenbar spørge sig for her i Odense i vor naadige Herres Bispens Borgestue, over menig Borgebord^ om der var nogen Dannemand eller Dannesvend, fattig eller rig, der vidste, hvorledes han havde skikket sig i Sverig eller andetsteds imod Rigets Fjender. Dertil svarede ærlig og velbyrdig Svend Jens Daa og Oluf Skytte og Severin Jude med mange flere Dannesvende, som med havde været i Sverig og andetsteds imod Rigets Fjender med fornævnte Hr. Mogens Bille, at de aldrig havde andet set eller hørt om fornævnte Mogens Bille, end han haver altid stillet sig baade imod Fjenden og i andre Maader ærlig og vel, som en ærlig og oprigtig Ridder og Riddermandsmand burde at gjøre, og kan ingen ham andet paasige med nogen Skjæl og Ret i nogen Maade».^) Der udbrød nu en Fejde mellem v. d. Wischernes mæg- tige og ansete Slægt i Slesvig og Holsten og Billerne med deres Frænder og Venner. Kongen søgte at bilægge den, idet han befalede den holstenske Marsk, hans højtbetroede Mand, Melchior Rantzau at mægle mellem Slægterne. Dette mislykkedes imidlertid, og et nyt Forsøg, som Kongen lod sin Son Hertug Christian gjøre i Foraaret 1529, havde ikke >) Or. i D. Ad. Br. 6. 137. Begyndelsen tr. i D. Mag. 3. R. III. 236—37- MOGENS BILLF. PAA KOLDINGHUS. 5^ bedre Udfald. Ingen af Billerne kunde komme ned til Got- torp, uden at Kongen først befalede v. d. Wischcrne at ud- stede Lejdebrev for dem. Endnu 1531, da Eske Bille var i Danmark, forlangte han et saadant, før han rejste til Got- torp. Og at Striden ikke blev bilagt i Mogens Billes Leve- tid, fremgaar af, at denne lige til sin Død 15^7 nærede stadig Frygt for Overfald fra sine Fjenders Side, og da han, efter at være bleven berøvet sit Len 1536, syg og elendig tog Ophold i St. Jørgens Hospital udenfor Kolding, beholdt han alle sine Folk og Svende hos sig, fordi han, som For- standeren for Hospitalet skrev til Eske Bille, altid « befryg- tede sig, at de v. d. Wischer skulde gjøre ham Overfald, fordi han laa der i en aaben Gaard».^) Jørgen v. d. Wisch havde faaet Aalholm Slot i For- lening 1526, og var saaledes Nabo til Mogens Bille. Heri maa man vel søge Grunden til, at Hr. Mogens kun forblev et Aar som Befalingsmand paa Nykjøbing Slot. Paa oven- nævnte Herredag i Odense, i August Maaned 1527, enedes Holger Rosenkrans, Lensmand paa Koldinghus, og Mogens Bille om at bytte Len. Hr. Mogens drog altsaa til Kolding- hus og Holger Rosenkrans til Nykjøbing. Den 8de Sep- tember fik den sidstnævnte Kongens Følgebrev til Nykjøbing Len, den 12te og 13de November udleverede de gjensidig Inventariet til hinanden, og den 30te November kvitterede Rentemesteren Anders Glob Hr. Mogens for Regnskabs- aflæggelse af Lenet i Tidsrummet fra Trinitatis Søndag (-' 5) ^) K. Fr. t. Hart. Chr. dat. Nyborg, "4 1529. Afskr. i Voss' Saml. i Rigsark. F. VII. 11. Af dette Brev fremgaar, at Hartwig v. d. Wisch da var død. Lejdebrev f. Eske Bille, Gottorp ^"1 1529. D. Kgrs. Hist. uh. 1529. 17a. K. Fr. t. Eske Bille, Gottorp, 2*; 7 1531. Or. i D. Ad. Br. 24. 7. Kongen meddeler, at v. d. Wischerne ikke for Øjeblikket ere saa ved Haanden, at han kan forhandle med dem om Lejdet. — Hans Knudsen, Forst. f. St. Jørgens Hosp., til Eske Bille, Ribe, " ji 1547. Or. i D. Ad. Br. 6. 163. 5IO MOGENS BILLE PAA KOLDINGHUS. 1526, da han først fik det, og til Mortens Dag 1527, da han opgav det.^) Koldinghus Len var et af Landets største Len. Under det laa 4^/2 Herreder: Brusk, Jerlev, Holmans, Tørrild og Halvdelen af Andst Herred. Mogens Bille fik endvidere henlagt dertil Nørre og Øster Herreder. Hertil kom, at Koldinghus med sit store, prægtige og velbefæstede Slot var et jævnligt Opholdssted for Kongerne paa deres Rejser fra Hertugdømmerne til Kongeriget. Inventarielisten beskriver Kongens Seng i «vor kæreste naadigste Herres Stue», der altid stod opredt med Dyner, Lagen og et niirnbergsk Sengeklæde; tillige Kongens Smaasvendes Seng, «der altid ligge for Hans Naades Sengs. Slottet var derfor altid vel- forsynet og Holger Rosenkrans havde efterladt det i bedste Stand. Her opholdt Mogens Bille og Fru Sofie sig under de følgende Aars mærkelige Tildragelser, og hans Stilling samt mægtige Familieforbindelser (Mogens Gøye og Ove Bille) — maaske mere end hans Evner — førte ham senere frem til vigtige Æresposter og Stillinger. I Kong Frederiks Tid blev han endnu ikke synderlig anvendt og opnaaede f. Ex. ikke Rigsraadsværdigheden. Derimod var han Medlem af den Kommission, som 1531 ved Efterretningen om Chri- stiern IL's Angreb blev nedsat til at tilse Udrustningen i Nørrejylland og pleje Retten. Hermed hænger det maaske ogsaa sammen, at han det følgende Aar fik Befaling til at stævne de « mange tvivlsomme Love i Rette », som vare ud- givne i Kolding Len. Han fik senere det Vidnesbyrd af Almuen, at han havde været dem en «eragtig» Lensmand, og at de takkede ham for al Ære og godt."") Jævnlig besøgte han sit Fædrenehjem og droges hertil ') Heise, Fam. Rosenkrantz, Diplom. S. 75 — 78. Anders Globs Kvittering, dat. Kbhvn. '"/n 1527 1 D. Ad. Br. 24. 5. ') Nye d. Mag. V[. 130. 134. K. Fr. I. 's Registr. S. 472. Nielsen, Gamle jydske Thingsvidner S. 48 — 49. MOGENS OG ESKE BILLE. 5II af Ønsket om at erhverve sig Svanholm. Han skriver sig" altid til denne Gaard, og et Vidnesbyrd om, hvor levende dette Ønske var hos ham, er det, at han 1529 forpagtede alle Antvorskov Klosters Gaarde i Horns Herred imod at betale Klostret Kornrenten og udrede 4 Marsvin aarlig. Der- imod skulde han selv have al Smaaredsel frit i 5 Aar. ^) Eske Billes uvenlige Stemning imod Broderen er ovenfor omtalt. Det bør dog tilføjes, at Mogens Bille søgte at be- vare et tilsyneladende venskabeligt Forhold med Broderen og Svigerinden. Han tilbyder Fru Sofie at være hendes Bud, naar hun har noget at afgjøre i Jylland, og beder hende betragte ham som en kjødelig Broder. -) Ogsaa til Eske skrev han venlige og hjærtelige Breve, og senere under hans stedse tiltagende Sygdom udviklede der sig det venskabe- ligste Forhold mellem de to Brødre og Svigerinder. Sofie Krummedige sendte ham aqva vitæ, Urter, Skjorter, trøstede ham i hans Sygdom og opfordrede ham til ikke ^at tage sig for megen Sorg eller Græmmelse til, men være ved det letteste Sind».^) Dette Raad har han utvivlsomt trængt til, thi baade han og hans Hustru vare stedse svagelige, deres Ægteskab forblev barnløst, og andre tunge Sorger ramte dem — som vi senere skulle se — paa deres sidste Dage. 4- Anders Bille. Lensmand paa Stege (til 1533). Frederik I. 's Tidsalder er Glansperioden i Anders Billes Liv. Han udfolder i disse 10 Aar en rastløs Virksomhed i ') Dok. af '''s 1529 i Horns Herred 5. Archivregistraturer IV. 169. ^) Mogens Bille til Fru Sofie Krummedige, Haftnie, ^°;6 1529. Dipl. Norveg. XI. 594. ') Udat. Brev i D. Ad. Br. 7. 287. 5 12 ANDERS BILLE. Statens Tjeneste, medens han paa samme Tid aldrig taber sine egne Interesser af Syne. I høj Gunst hos Kongen ind- tager han under dennes hyppige Fraværelse fra Riget en Slags Statholderstilling paa Sjælland. I Rigsraadet er han en af det katolske Partis Førere, men savner paa samme Tid ikke Blik for de Fordele Kirkens Opløsning kan bringe ham og hans Standsfæller. 1 denne mærkelige Overgangs periode i Danmarks Historie, hvor den gamle og den nye Tid uophørlig prøve Kræfter med hinanden , hvor Mellem- standpunkter opstaa og atter forgaa, hvor politiske og person- lige Interesser uophørlig indvikles i hverandre, møde vi overalt Anders Billes smidige Skikkelse. Ved S. Hansdags Tid 1523 havde han hyldet Kong Fre- derik i Lejren foran Kjøbenhavn (se ovfr. S. 415), og Kongen fandt det formaalstjenligt at beholde den med Forholdene i Kjøbenhavn saa velbekjendte Mand i Lejren. Efter et kort Ophold i Stege vendte han derfor tilbage til Hæren, medens samtidig Kommandoen paa Stege Slot overdroges Oluf Holgersen Rosenkrans og Klavs Eggertsen Ulfeld til Elme- lunde. Anders Bille medførte to Jagter, smaa Krigsfartojer, der i de følgende Maaneder tumlede sig lystigt med Kjøben- havnernes og Malmøboernes Krigsskibe. En af deres Be- drifter er ret karakteristisk for Tidens Opfattelse af Folke- retten i Krigstid. To Skibe med Proviant til Belejringshæren bleve opsnappede af Malmøboerne, men atter tilbageerobrede af Anders Billes Fartøjer. Disse førte Proviantskibene til Kjøge og solgte dér baade Fartøjerne og Provianten som god Bytte. Da der senere rejstes Tiltale imod Anders Bille for denne Fremgang-smaade , dømte Kongen ham sagesløs. Forøvrigt blev den ene af hans Jagter taget af Kjøben- havnerne, og efter sit eget Udsagn led han stort Tab ved Byttedelingen, idet han udbetalte Kongen dennes Part af Byttet i gode Penge, medens han selv kun havde faaet en ringe Del af det, der var indkommet ved Salget, og det endda kun i Christiern II. 's daarlige Mønt, de saakaldte ANDERS BILLE. 5 ^ 3 Klippinger, da Borgemesteren i Kjøge, der havde forestaaet Salget, var død uden at have betalt ham hele Summen. ^) Imidlertid færdedes Andens Bille selv ved Kjøbenhavn som en af Befalingsmændene i Lejren. Overanførselen var, som bekjendt, betroet til Johan Rantzau, uagtet den unge Hertug Christian befandt sig i Lejren og bar den stolte Titel af »øverste Felthovedsmand over kgl. Mts. Krigsfolk*. Anders Bille var utvivlsom nidkjær i sin nye Tjeneste. I alle Tilfælde viste han megen, ja for megen Tjenstiver, da han i Forening med Grev Johan af Høya udsendtes for at straffe de oprørske Bønder i Sjælland. I 14 Dage droge de omkring fra Herred til Herred og toge blodig Hævn over den modvillige Almue. De kom ogsaa til Stævns Herred, som Anders Bille nylig havde faaet i Panteforlening, og Bønderne her maatte betale høje Bøder. Hr. Anders beholdt selv de inddrevne Bøder og fik saaledes mere end fuld Dæk- ning for den Sum, han havde betalt Kongen for Pantet. Dette ejendommelige Forsøg paa at faa sine udlagte Penge ind igjen med Renter, blev dog ikke godkjendt af Kong Frederik. Allerede en Maaned efter, paa Herredagen i Odense Decbr. 1523, klagede Kongen over dette Indgreb i hans Rettigheder — thi Beskatningen var foretaget uden hans Befaling — og krævede Summen indbetalt i Rentekamret. Rigsraadet svarede, at Hr. Anders Bille selv maatte svare for, hvad han havde gjort. Hvorledes Sagen blev ordnet, turde fremgaa af følgende Oplysninger. I Novbr. Maaned 1523 udbetalte Anders Bille c. 700 Mark (i Td. Rug kostede dengang 12 /o), mod Pantet i Stævns Herred; men det følgende Aar i Septbr. Maaned udstædte Kongen Pantebrev til ham i samme Herred paa c. 7000 Mark. Dette store Beløb, som aldeles ikke modsvarede den Værdi, Herredet repræsenterede som Pant, ^) Anders Billes Optegn, i I). Ad. Br. 5. 61. Jvfr. ovfr. S. 415, Amn. I, og Nielsen, Kjøbenhavns Hist. TI, 73, Anm. i. 'V'a 1524 kvitterer K. Fr. I. Anders Bille for sin Part af Byttet. Or. i D. Kgrs. Hist. Fase. 10. I. 33 514 ANDERS BILLE. kan kun forklares derved, at Anders Bille har indbetalt Kongen de fra Bønderne inddrevne Bøder. Skjønt Indtægterne af Herredet ikke kunde erstatte Renten af den ovennævnte betydelige Sum (c. 9000 Tdr. Rug), har Anders Bille dog gjort en god Forretning med Kronen, forudsat at Pantebrevets Bestemmelse om, at han skulde beholde Lenet, indtil Kongen indløste Pantet, er blevet opfyldt. Det maatte være af Interesse for Hr. Anders at faa det indløst saa hurtig som muligt, og nu ses det virkeligt, at Johan Urne, Lensmand paa Kjøben- havns Slot, paa Kronens Vegne har indløst det i Aaret 1527. I Begyndelsen af det følgende Aar var der nemlig en Rets- strid mellem ham og Anders Bille angaaende nogle Afgifter af Herredet, som faldt ud til Fordel for sidstnævnte; men da vi ikke have Indløsningsbrevet, kunne vi ikke se, om Hr. Anders virkelig har faaet sig hele Beløbet udlagt.^). Anders Bille deltog selvfølgelig i Forhandlingerne an- gaaende Kjøbenhavns Overgivelse, og efter at denne havde fundet Sted, var han i Forening med Lage Urne, Mogens Gøye, Hans Bille og Oluf Rosenkrans kongelig Statholder i Sjælland.-) Han forblev i Kjøbenhavn indtil Kongen selv ved Pinsetid 1524 kom til Hovedstaden, og i den nu afholdte Kroningsrigsdag finde vi ham som Deltager i alle de vigtige Statshandlinger, som her fandt deres Afgjørelse. I Slutningen af Avgust fulgte han med Kongen over til Malmø og deltog i det store Møde med Kong Gustav og de vendiske Stæders Sendebud. Den svenske Krønike- skriver Peder Swart har bevaret en karakteristisk Anekdote om Anders Billes Optræden ved dette Møde. Der blev ivrig disputeret om Gullands Forhold til Danmark og Sverig, og Gustav selv tog levende Del i Debatten. Da, fortæller ') Ny danske Mag. V. 13, 18. Anders Billes ovennævnte Beretning. Heri. Chr.'s Kv. t. A. B., dat. Lejren f. Kbhvn., ■*, 1 1 1523. Kgl. aabne Breve. Frederik I. 's Registranter S. 51. Dok. af -° 2 1528 i Top. S. p. Pap. Store Heddinge i. '') D. Mag. 4. R. IV. 240—41. ANDERS BILLE OG GUSTAV VASA. 5 I 5 Peder Swart, « rejste en gammel dansk Ridder ved Navn Hr. Anders Bille sig, gik frem midt for alle Herrerne (Mødet holdtes i Malmø Hovedkirke) og bad om Lov til at tale et Sandheds Ord i Sagerne. Da Kongerne og alle havde bi- faldet det, sagde han: I gode Konger og alle I andre gode Herrer, dersom I ville være ærlige, saa niaa I ogsaa er- kjende, at I slet Intet vide om de gamle Sager og fremfor alt om Gulland, som I tale saa meget om. I ere alle for det meste ganske unge Mænd, som hverken kunne tænke eller vide noget langt tilbage i Tiden. Vor kjære naadige Herre Kong Frederik har ikke været her i Landet, men altid opholdt sig i sin lune Rede («behagelige nåste») Land to Holsten, derfor kan hans Naade kun vide lidet eller intet derom. Hvad Kong Gustav angaar, saa kan han heller ikke vide meget, efterdi han er en ganske ung Mand. Derfor maa jeg sige for sandt, at her er ikke mere end to Mænd til Stede, som vide ret Besked om Tingen, og det er Hr. Thure (den svenske Rigshovmester, som Peder Swart be- skylder for at være bleven underkjøbt af de Danske til ikke at udtale sig kraftig nok til Gunst for de Svenskes For- dringer paa Gulland) og jeg. Da stod Kong Gustav op og svarede ham strax paa Stedet: Hvad er det I siger, kjære Hr. Anders Bille? Og hvad vil I bevise dermed? Er der ikke et gammelt Ord, der siger, at en ung kan jo spørge saa langt tilbage, som en gammel kan tænke eller huske? Dette Svar gjorde Hr. Anders saa forbløffet, at han ikke vidste, hvad han mere skulde sige».^) Det var første, men blev ikke sidste Gang, at Kong Gustav stoppede Munden paa Hr. Anders Bille. Henved 20 Aar efter, paa Mødet i Brømsebro 1541, foregik en lignende Scene- mundrappe vare de begge, og med Venskabet dem imellem, var det ikke synderlig bevendt, om end Kong Gustav ved given Lejlig- hed kunde vise Hr. Anders smaa Opmærksomheder. Anders ') P. Swart, Guslaf I. 's Krønika, udg. af G. E. Klemming, S. 94. 33* 5l6 ANDERS BILIÆ OG SØREN NORBY. Billes gode Ven og Slægtning Gustav Trolle var jo Kong Gustavs arge Fjende, og den stolte danske Adelsmand har vistnok aldrig ret kunnet bekvemme sig til at respektere Kongen i sin fordums Ligemand. Anders Billes Kjendskab til Gullands Forhold har dog betydet noget mere i Kong Frederiks end i Gustavs Øjne; thi lige fra Mødet i Malmø drog han paa sin ovenfor S. 45 i omtalte Sendefærd til Visby, hvis Resultat dog ikke var saa godt, som Anders Bille selv havde ventet. Foruden det store Uheld, da Søren Norby overlistede ham, havde han ogsaa haft mindre Uheld, som han senere fandt Grund til at beklage sig over. Saaledes havde han forstrakt Hr. Søren med 1200 Mark, og da han mærkede, at denne ikke vilde følge med ham til Danmark, forlangte han Pengene tilbage. Men nu kunde Søren Norby kun betale ham med sine egne elendige Penge, han havde ladet mønte paa Gulland ^), og da Anders ikke vilde modtage disse, maatte han finde sig i at tage alle Haande Kræmmervarer i Bytte, og oven i Kjøbet tage det for 3 Penninge, som ikke var i Penning værd.-) Endvidere havde han den Tort, at Søren Norby lod udsprede det Rygte om ham, at han ved Nattetid havde ladet fratage Hr. Søren nogle Heste, som græssede paa den lille 0 Vestergarn- holm ved Gulland, og tillige beskyldte ham for, at han havde handlet som en Forræder imod ham paa Gulland og fore- bragt ham falske Hverv, som Kong Frederik aldrig havde befalet ham. Da Søren Norby det følgende Aar maatte overgive sig i Landskrone, var Anders Bille dér til Stede og forlangte strax en Erklæring af ham. En saadan fik han ogsaa, men da den kun gik ud paa, at Hr. Anders ikke havde frataget ham de omtalte Heste, bragte Anders Bille Sagen for Kongen. Den lode Avgust 1525 tiltalte han i Kongens og Rigsraadets Nærværelse Søren Norby for at ') Anders Bille tilføjer . ') Anders Billes Beretning i D. Ad. Br. 5. 61. ANDERS BILLE. 5 I / have fremført disse ærerørige Beskyldninger imod ham, og nu maatte Hr. Søren udstæde en ny Erklæring, hvori han udtalte: «at han ikke vidste andet om bemeldte Anders Bille, end at han var en ærlig og from Ridder, og at han kun havde forhandlet med ham, hvad han havde i Befaling at forhandle med ham om, samt at Hr. Anders heller ikke havde taget eller ført nogle Heste bort dér fra Landet, men at han takkede ham for alt godt osv. » ^) Den 26de Oktober rejste han fra Gulland; i Kalmar kjøbte han 6 smaa sKlipperev (svenske Heste) og red der- paa gjennem Landet til sit Hjem. Den 15de Novbr. kom han til Stege, men rejste strax efter med Eske Bille til Got- torp for at forebringe Kongen Resultatet af sin Rejse. Denne udtalte, som anført, sin Tilfredshed dermed, og Anders Bille kunde saaledes atter vende tilbage til sin Forlening. Næppe hjemkommen modtog han den højst ubehagelige Efterretning, at Otte Holgersen Rosenkrans havde indmanet ham som en af Kavtionisterne for det store Laan, Kong Christiern 15 19 havde gjort hos Hr. Otte Holgersen, til et ridderligt Indlager i Kiel. Herved forstodes, at han skulde forblive paa egen Bekostning i et bestemt anvist Hus i Kiel, indtil Summen med Renter var betalt. Strax efter Jul maatte han da afsted paa ny; men Indlageret blev dog ikke af lang Varighed, thi Kong Frederik, der — som Anders Bille udtrykker sig — «havde lovet Danmarks Indbyggere at holde dem alle de Løfter skadesløse, som vi havde lovet for Kong Christiern (II), og derfor gave Danmarks Indbyggere vor naadige Herre 100,000 Gyldens, lod sin Kansler Wolfg. v. Utenhof forhandle med Hr. Otte Holgersen om, at Anders Bille maatte fritages for sit Indlager. Dette var for Øjeblikket saa meget mere nødvendigt, som Anders Bille paa Rigsraadets Vegne skulde forhandle med Kongen. I Slutningen af Januar 1525 var han da ogsaa paa Gottorp Slot, hvor han forebragte Kongen ') Or. i D. Kgrs. Hist. Fase. ii a. 1525. Nr. 45 og 47. 5l8 ANDERS BILLE. sine Hverv og den iste Febr. modtog dennes Svar gjennem den danske Kansler Klavs Gjordsen. Det synes imidlertid, som om han har maattet betale Otte Holgersen looo Mark; thi denne Sum laante han hos den holstenske Adelsmand Jørgen von der Wisch. Hans Søster Karen, Henrik Gylden- stjernes Enke, kavtionerede for ham og blev det følgende Aar i denne Anledning indmanet til Kiel. Sine Udgifter paa denne Rejse fordrede han sig senere erstattet af Kongen, henholdende sig til Kongens ovenfor omtalte Løfte/") De Forhandlinger, Anders Bille førte med Kongen, have sandsynligvis angaaet Søren Norby. Man nærede netop i de samme Dage den største Frygt for et Angreb fra denne dristige Mand, og det skulde ogsaa snart blive til Virkelig- hed. Næppe en Maaned efter landede hans Hær i Skaane. En af Hovedanførerne for denne var Adelsmanden Otte Stisen, Broder til Anders Billes Husfoged paa Stege, Hans Stisen. Denne havde det foregaaende Aar været med sin Herre paa Gulland, og det er ikke for dristigt at antage, at den upaalidelige Otte Stisen, der altid var rede til at svigte den Sag, han tjente, har ladet Broderen tilflyde Meddelelser om Søren Norbys Foretagende. Anders Bille med hele den sjællandske Adel saa roligt paa, at Skaane i Løbet af Marts og Begyndelsen af April blev hærget og odelagt af de op- rørske Bønder, og det var først, da Johan Rantzau med nogle hundrede Mand i April Maaned kom over til Sjælland, at denne Landsdels Adel fandt for godt at understøtte deres Standsfæller i Skaane. I Slutningen af Marts var Anders Bille i Kjøbenhavn, men først den 23de April drog han med 14 Heste over til Skaane, hvor han sandsynligvis har del ') Anders Billes Bereining. D. Ad. Br. 5. 6i. Fr. I. t. A. B., Gottorp ^^) 1525. Samme t. Nic. Gortze, Gottorp '/2 1525. Sammes Kvit- tering til A. B. for Landehjælp af Stævns Herred m. m. , Gottorp '/2 1525. Or. i D. Kgrs. Hist. Fase. 1 1 a. 1525. Nr. 36, 25, 56. Jvfr. Heise, Fam. Rosenkrantz II. 136. Karine Hillesdatter t. Eske Bille, Kiel "/i 1526. Or. i D. Ad. Br. 7. 41. ANDERS BILLE. 5 I9 taget i Kampene ved Lund og Brunktoftelund. Det var efter det sidste Slag, at Bønderne udleverede Otte Stisen. Anders Bille holdt sin beskyttende Haand over ham , og efter at han først i et Forhør havde aabenbaret alle Søren Norbys Hemmeligheder, førtes han i Fængsel paa Kjøben- havns Slot. Det lykkedes Anders Bille at faa Kongen til at tilgive ham, og Hr. Anders kunde endog udlevere alt det fra ham tagne Gods, Penge og Klæder til Broderen, Hans Stisen, paa Otte Stisens Vegne. Anders Bille var til Stede under Belejringen af Landskrone, indtil Forliget var sluttet med Søren Norby. Dagen efter, den 29de Juni, vendte han atter tilbage til Sjælland. I sin Beretning om hvad han har udført i Kong Frederiks Tid, skriver han, at hvis han ikke havde haft Len af Kronen, havde han ikke behøvet at blive der saa længe. Hans Udgifter paa dette Tog beløb sig til 435 Mark. \^ I de to Aar, som vare hengaaede siden Anders Bille hyldede Kong Frederik, havde han været i uafbrudt Virk- somhed. Nu kunde han atter vende tilbage til Stege og Søholm, og det følgende Aar synes han at have henlevet i fuldstændig Ro. Da fik han og hans Hustru i Marts Maaned 1526 Opfordring fra Kong Frederik til at ledsage hans Datter Dorothea paa dennes Bryllupsrejse til Konigsberg. 3 Uger før S. Hans Dag skulde han indfinde sig med 12 af sine ^) Om Otte Stisen, se Allen V. 14—15, 66—68. Norsk hist. Tidsskr. III. 306 — 307. Hans Stisen kalder sig i et Brev af ^^ s 1524 til Anders Bille »Eders Tjener>. D. Kgrs. Hist. Fase. 2. 30. ^^/b 1525 antvorder Hr. Hans Varder, Søren Norbys Kapellan, Anders Bille i Landskrone 50 Lod Sølv, 20 Stkr. Guld (deraf 1 1 paa en Snor), en Knægts Degen, beslaget med Sølv, en sort Damaskes Kjortel, en rød Damaskes Trøje, en rød Bonet af engelsk Uld, samt et Guldspan , som tilhørte Otte Stisen, til Povl Stisens Behov. Or. i D. Ad. Br. 5. 52. '^/y 1525 kvitterer Hans Stisen, Væbner, paa Søholm Anders Bille for Mod- tagelsen af ovennævnte Effekter paa sin Broder Povls Vegne. Or. i D. Ad. Br. 56. 124. Hans Stisen forekommer som Byfgd. p. Stege Slot lige til 1534, da han dræbes af Borgerne. 520 ANDERS BILLE I PREUSSEN. Svende i Kjøbenhavn, og han fik særlig Paalæg om at med- tage sine bedste Klæder og Klenodier. Fru Pernille tildeltes det Hædershverv at følge Prinsessen som Hofmesterinde, og ogsaa hun skulde medtage sine ^statelige Klæder, Kjæder, Halsbaand og andre Smykker ».^) I Februar Maaned havde Kongen sluttet Ægteskabskontrakten med den nu protestan- tiske Hertug af Preussen. Ægteskabet havde vakt stor For- bitrelse hos det katolske Parti i Danmark og Hertugdøm- merne, men den indflydelsesrige tyske Kansler Utenhof og Johan Rantzau havde vidst at overvinde alle Hindringer. Den førstnævnte kunde endog senere meddele Hertugen, at de danske Adelsmænd, som havde modsat sig Ægteskabet, nu vare vundne derfor. -) Foruden Anders Bille og Hustru deltoge ogsaa af Danske den belevne og højtdannede Albert Jepsen Ravensberg samt Anders' Fætter Knud Henriksen Gyldenstjerne i Brudetoget; endvidere Holstenerne Johan Rantzau, Wulf Pogvisk og Henning Sehested. Hertug Chri- stian og Mogens Gøye skulde have ført Toget, men maatte blive hjemme paa Grund af Frygt for Angreb fra Christiern II. Den 22de Juni 1526 afsejlede Flaaden fra Kjøbenhavns Red, og paa Slottet Fischhausen nær ved Konigsberg modtog Hertug Albrecht sin Brud. Opholdet i Preussen var kun kortvarigt. Allerede den 6te Juli brød man op, paa Tilbage- rejsen aflagdes et Besøg i Danzig og paa det berømte Marienburg Slot, som de Danske havde ønsket at bese. Hertugen havde i den Anledning befalet sin Skatmester at vise dem al mulig Opmærksomhed, tilstæde dem Adgang til Slottet og gjøre dem bekjendt med Lokaliteterne der. Den 3dje August vare de atter i Kjøbenhavn, hvor de over- leverede Hertuginde Dorotheas Livgedingsbrev i Kongens egne Hænder. Anders Billes Udgifter paa denne Rejse har han opgivet at være 130 Gylden (c. 400 Mark). ^) ') Danske Mag. VI. 189 — 90. ') Neue preusz. Provincialblatter XII. 27 — 28. ^) Allen V. 243 — 45. Hist. Tidsskr. 4. R. VI. 178 — 83. Neue preusz. Provincialbl. XII. 29. Fr. I.'s Registr. S. 106. ANDERS BILLE. 521 I de samme Dage, Hr. Anders og hans Medbrødre hjem- kom fra Konigsberg, herskede der stor Uro og Frygt i Dan- mark. Fra Tyskland meldtes, at Kong Christiern havde taget store Hobe af Landsknægte i sin Tjeneste og forberedte et Angreb paa Landet syd fra. Samtidig var Søren Norby paa Spil. Han skulde have deltaget i Toget til Konigsberg, men havde under alle Haande Paaskud nægtet at støde til Flaaden med sit Skib. Kort før Flaaden sejlede fra Kjøbenhavn havde han underrettet Kongen herom og samtidig meddelt, at han med flere Skibe og 700 Mand agtede at angribe Kong Gustav, der paa mange Maader havde drillet og .skadet ham. Han udførte sit Forsæt, de svenske Kyster bleve hærgede, og Søren Norby spillede for sidste Gang sin gamle Rolle som Herre paa Østersøens Vover. Samtidig viste Skipper Klement, Kong Christierns tro Tilhænger, sig i de danske Farvande, og det var nu klart, at et stort kombineret An- greb truede Kong Frederik og hans Throne. Det var derfor paa høje Tid, at den danske Flaade vendte hjem fra Konigs- berg. Medens den .skaan.ske Adel under Tyge Krabbes og Klavs Billes Befaling drog mod Sylvesborg og Aahus, Søren Norbys Forleninger, sejlede Flaaden ud for at opsøge Søren Norby. Den 24de August stod det .store Søslag, som af- gjorde Søren Norbys Skæbne og for stedse fordrev ham fra Norden. ^) Under disse truende Forhold var Anders Bille forblevet i Kjøbenhavn. Den 19de August har han her beseglet Kon- gens Brev til Aage Jepsen Sparre paa Lunde Stift. Efter Søslaget, om hvis nærmere Omstændigheder vi mangle Under- retning, drog han over til Stege, og herfra kunde han den 7de September meddele Kong Frederik, at han havde gjort sine Skibe færdige til at forfølge to af Søren Norbys Jagter, der vare løbne ind ved Ulvshale, men havde opgivet det, da de strax vare sejlede ud i Østersøen igjen. Han advarede *) Jvfr. Bilager til Gustaf I. 's Registratur III. 390 ff. 522 ANDERS BILLE. tillige Kongen mod Skipper Klement, der efter hans Mening tænkte paa at opsnappe Kongen og hans Følge, naar denne fra Kalundborg vilde sejle over Bæltet.^) Stege Slot var et ikke uvigtigt Punkt, som det derfor gjaldt om at holde godt bevogtet. Borgerne i Byen nærede intet venligt Sindelag mod Hr. Anders, og der var endog dem, der tænkte at kunne udbytte dette til at foretage et uventet Angreb paa Slottet. En af Christiern II. 's Tilhængere foreslog kort efter Søren Norbys Nederlag at sende nogle Skibe til Stege, Borgerne ville da strax rejse sig, «og skulde Hr. Anders Bille da have fuldt lidet Rum i Stege », skriver han til Kongen.-) Heraf blev dog intet, men det blev dog nød- vendigt i de følgende Aar at sikre Slottet ved at udbedre og befæste det. Bønderne paa Møn fik derfor 1527 Ordre til at føre hver 3 Læs Ved til Slottets Teglovn, «efterdi Kongen har befalet Hr. Anders at bygge og forbedre paa Slottet. » ^) Anders Bille blev i dette Aar paa ny mindet om sine Forpligtelser som Kavtionist for Kong Christierns Gjæld. Fra to holstenske Adelsmænd, Klavs v. Alefeld og Siverd V. d. Wisch, modtog han Stævning til at indfinde sig Hellig- trekongers Dag 1527 i Kiel til et ridderligt Indlager i Arendt Kolves Hus, indtil han havde betalt 6000 Mark Hovedstol og 360 Mk. i Rente. Han var til Stede paa Herredagen i Odense Decbr. 1526, og i Slutningen af Januar 1527 finde vi ham paa Gottorp hos Kong Frederik. Indlageret kan altsaa ikke have været af lang Varighed.'*) Udgifterne paa denne Rejse, ligesom i 1526, da Otte Holgersen indmanede ') Langebeks Diplomatår. ",'9 1526. ^) Allen, Breve og Aktst. I. 451. *) Brev af ''12 1527. Or. i Top. S. p Pap. Stege 26. *) Breve af "S's og 3° 10 1526 i Saml. Chr. II. 54 a 4, og i D. Ad. Br. 5. 55. Jvfr. Allen III, I. S. 361, Anm. 6. ^'1 1527 under K. Fr. And. Bille 2 Bønder, som ere fødte paa Kronens Gods. D. Kgrs. Hist. Fase. 1 1 a. 1527. 2. ANDERS BILLE. 523 ham, fordrede han sig erstattede af Kongen, i Henhold til det af Kong Frederik tidligere givne Løfte. ^) Efter Søren Norbys Flugt fulgte en forholdsvis rolig Tid, der først afbrødes, da Christiern II. ved sin Overgang til Katolicismen skafifede sig Kejserens Hjælp til Gjenerobring af sit Rige. Man maatte dog stadig være forberedt paa at møde eventuelle Angreb, og under Kongens hyppige Fra- værelse fra Riget var det derfor nødvendigt at koncentrere Myndigheden i de enkelte Landskaber i enkelte Mænds Hænder. I Sjælland var det Anders Bille, hvem man be- troede Overledelsen. I August 1527 blev han udnævnt til « øverste Høvedsmand i Sjælland, om noget paakommer. » '-) Denne overordnede Stilling synes han at have indtaget lige til Kongens Død 1533, om han end til Tider har maattet dele den dels med Oluf Rosenkrans, dels med Henrik Gøye.^) Talrige og vigtige Hverv kom nu til at lægge Beslag paa hans Tid og Kraft. Han skulde hvert Aar holde Mønstring over Adelens Rustning i Sjælland, og han havde blandt andet Overtilsynet med Udredelsen af den store Sølvskat af alle Kirkerne i Aarene 1531 — 32, hvorved indkom over i Million Kroner i vore Penge.*) Han indtog en lignende Stilling i Sjælland som Tyge Krabbe i Skaane og Mogens Gøye i Jylland, og opholdt sig derfor nu sjældnere paa det afsides liggende Stege, som styredes af Husfogeden Hans Stisen. Det hænger utvivlsomt sammen med denne Forandring i hans Stilling, at han i disse Aar erhvervede sig Laasebrev paa sin gamle Fædrenegaard Søholm. Den 3dje Juni 1527 af- holdtes det endelige Skifte mellem ham og hans Søskende i Næstved, hvorved alle Faderens og Moderens spredt lig- ') Han forlangte 200 Gylden. And. B.'s Beretning i D. Ad. Er. 5. 61. =>) Vidensk. Selsk. Skr. 5. R. II. 327. ') Heise, Fam. Rosenkrantz, Diplomatår. S. 129. *) Kgbr. af ^* 7 1528 ang. Mønstringen for 3 Aar, i D. Kgrs. Hist. Fase. II b, 1528, Nr. 8. Xy kirkehist. Saml. IV. 32, 35—40, 43. Saml.' t. Fyns Hist. og Top. VII. 304 — 305. 524 STRID OM ARVESKIFTET. gende Ejendomme bleve delte mellem Anders og Hans Bille, Fru Karen Bille, Henrik Gyldenstjernes Enke, og Torben Billes Datter Edel, der var bleven gift med Jakob Harden- berg til Hvedholm. ^) Søholm omtales ikke i Skiftebrevet, thi Anders Bille havde allerede tidligere udbetalt sine Sø- skende deres Parter. I Aaret 1524 havde han saaledes ud- betalt Hans Bille paa Torben Billes Datters Vegne looo Mark for «den Anpart i Bygning i Søholms Hovedgaard, som hende tilfalden var efter hendes Fader, og som begges vore Samfrænder og forskrevne Barns fædrene og mødrene Frænder, min Broder Hr Anders Bille og mig imellem gjort og forligt haver om samme Bygning* -) 1529 erhvervede han sig da ogsaa kongeligt Dombrev paa Søholm Hoved- gaard og Gods. De Gaarde, som Forældrene havde ejet i Kjøbenhavn, Kjøge og Odense, bleve udlagte henholdsvis Anders og Hans Bille samt Jakob Hardenberg. Alt syntes saaledes at være i bedste Orden med Hen- syn til Skiftet. Da optraadte i Juli og August Maaned 1530 baade Jakob Hardenberg og Fru Karen Bille med Paastand om, at de vare blevne forurettede ved Skiftet. De begrun- dede deres Klage derpaa, at Anders Bille havde taget Arv efter sine Særsøskende, Bent Billes og Fru Ermegaards Børn af første Ægteskab, uagtet han først var født efter disse Børns Død, Fru Karen tog derfor Gjenbrev mod Anders Billes Laasebrev paa Søholm, og Jakob Hardenberg frem- lagde et Vidnesbyrd af Mænd, der havde været til Stede ved hans Bryllup, om, at Anders Bille den anden Bryllups- dag havde lovet at ville gjøre ham Fyldest, dersom han ikke havde faaet Fyldest i Søholm. Ogsaa Broderen Hans Bille støttede Søsteren og Broderdatteren.^) Herimod ind- *) Skiftebrevet i Rigsark. Stævns Herred. ^) Hans Billes Kvitt. t. A. B., Kbhvn. "^/e 1524. Afskr. i Ny Kgl. Saml. 1301 e. Fol. 3) K. Fr. I.'s aabne Breve af '°h og "s 1530 » ^- ^d. Br. 31. 51 og D. Kgs. Hist. Fase. tia 1525. Nr. 55. STRIU OM ARVESKIFTET. $2$ vendte nu Anders Bille med Rette, at der paa det foreløbige Skifte aldrig var rejst Indvendinger imod hans Ret til Arv efter hans Stedsøskende, og henviste til, < at Hr. Henrik Gyldenstjerne og Torben Bille vare vel saa vise og forstan- dige, at dersom de havde vidst, at de havde Ret til mere Arv end jeg, da skulde de «nøwe» have undt mig at gaa lige i Skifte med dem>. . Han kunde ogsaa fremlægge et Vidnesbyrd af den gamle Fru Gundel, som nu boede i Næst- ved, om, at han havde været til Stede ved Lavrids Knobs Bryllup, under hvilket Bent Billes Datter af første Ægteskab blev syg og døde ^) Sagen blev henvist til Afgjørelse af Samfrænder, og disse dømte den 13de JuU 1531, at Hr. Hans Bille og Fru Karen maatte bevise deres Paastande med «Brev og Indsegl eller og skjellige levende Mænds Røst, før de kunde faa nogen Arv ud fra Hr. Anders Bille efter samme Særsøskende og imod Søskendeskifte og beseglede Breve».-) Jakob Hardenberg og Hans Bille fandt det for- nuftigst at forlige sig med Anders Bille paa Grundlag af de bestaaende Forhold, men Gyldenstjernerne vilde ikke give tabt, og der udviklede sig i de følgende Aar en meget al- vorlig Strid, særlig mellem Knud Gyldenstjerne, Bisp i P'yn, og Anders Bille. Kløften mellem de to Slægter udvidedes end mere, da Anders Billes Datter Klara blev trolovet med Henrik Rosenkrans faa Dage efter, at dennes Trolovelse med Margrethe Gyldenstjerne, Knuds Sø.ster, var blevet hævet. Kongen søgte forgjæves at bilægge Striden. Endnu ved Juletid 1532 omtaler Anders Billes Søn Bent, der studerede i Paris, Fjendskabet mellem Faderen og Knud Gyldenstjerne og beder Moderen underrette ham, om de ere forligte. I Marts Maaned 1533 kom det endelig til en Udsoning. Anders Bille synes at have gjort det første Skridt. Han rejste over til Sorup, ') Optegnelser af Anders Bille i D. Ad. Br. 5. 8. Fru Gundels Vidnes- byrd er trykt ovfr. S. 251. ') Mag. f. dansk Adelshist. I. 41—42. 526 ANDERS BILLE. Bispens Gaard paa Lolland, men traf ikke Knud Gylden- stjerne. Isen var imidlertid brudt; Bispen skrev nu et ven- ligt Brev til Hr. Anders, hvori han beklagede, at denne var rejst forgjæves. Begges Fætre, Johan Oxe og Knud Pedersen Gyldenstjerne, mæglede derpaa et Forlig, hvori de gjensidig lovede aldrig at ville lade sig bevæge til Strid med hinanden og tilsagde hinanden Bistand mod enhver, som vilde fejde paa dem. ^) I August 1528 var Anders Bille (i Forening med Bispen i Vendsyssel, Holger og Trud Uifstand samt Hans Krafse) Kongens Befuldmægtigede paa Mødet i Lødese med Kong Gustav og det svenske Rigsraad. Det var atter Spørgs- maalet om, hvem Gulland med Rette tilhørte, der var Hoved- gjenstand for Debatten mellem Kongen og Hr. Anders. Man kom ikke til noget Resultat, fik kun Lejlighed til at sige hinanden nogle Ubehageligheder, og udsatte derpaa Af- gjørelsen til et følgende Møde. Hr. Anders maa dog have forstaaet at vinde Kongen, thi han, som var en driftig Handels- mand og drev en stor Forretning med Kjøbmænd i Liibeck, Rostock, Wismar, Stralsund og Danzig, fik Kongens Tilladelse til at udvide sine Handelsforbindelser til Stockholm og andre svenske Kjøbstæder. -) Et positivt Resultat kunde Sendebudene dog medbringe fra Mødet. Kong Gustav var gaaet ind paa et gjensidigt Forsvarsforbund mod Kong Christiern, den fælles Fjende, som alle frygtede. Intet Aar gik hen, uden at Rygtet vidste at berette om hans farlige Planer; men først fra Aaret 1530 begyndte disse at antage bestemte Former. Kejser Karl V. ') Jakob Hardenbergs Forlig med Anders Bille, dat. Kbhvn. '"s 1532. Or. i D. Ad. Br. 5. 81. De mellem A. B. og Knud Gyldenstjerne vexlede Breve i Anledning af Forliget ere dat. -'3, '^/a og ^^,'3 1533- Or. i Top. Saml. p. Pap. Odense 158 — 59. ') Kong Gustaf I. 's Registratur V. 141 — 42. Om hans Handelsforbindelser med Kjøbmænd i de tyske Stæder foreligger der en Masse Oplysninger 1 D. Ad. Br. 5. ANDERS BILLE. 52/ havde endt sine Krige mod Frankrig, og Christiern II. havde faaet Løfte om hans Hjælp til Gjenerobringen af sit tabte Rige. Nu var der virkelig Fare paa Færde, og alle Kræfter maatte anspændes for at kunne møde «den umilde Mand», som Anders Billes Svigermoder kaldte Kong Christiern. Først og fremmest maatte Penge skaffes til Veje, og i Juli 1530 bevilgede derfor Prælater og Adel Kong Frederik et Laan paa over 80,000 Mark, for hvilket de fik Pant i deres Len. Disse nye Pantebreve indeholdt den mærkelige Be- stemmelse, at selv om Panthaverne forbrød sig mod Kongen eller Kronen (o: førte Avindskjold mod deres fædrene Rige), skulde Pantet derfor ikke være forbrudt. Ved denne Lej- lighed blev Anders Bille taxeret for looo Mark, Biskop Ove for 4000, Hans Bille for 500, Knud Bille for 300 og Klavs Bille for 100 Mark. Pengene skulde dog først ind- betales, naar Faren var overhængende. ^) Dette Øjeblik ind- traf i Sommeren 153 1, da Kong Christiern i Ostfriesland ud- rustede den store Flaade, der skulde gjøre Landgang i Danmark eller Norge — ingen vidste hvor. En almindelig Skræk betog alle. Kong Frederik turde ikke forlade Got- torp. Først frygtede han for Angreb syd fra og senere for, at Kong Christierns Flaade skulde spærre Overgangen over Bæltet. I Danmark maatte derfor hver Landsdel selv sørge for Forsvaret. Medens Tyge Krabbe, Rigets Marsk, ledede Forsvars- anstalterne i Skaane, havde Anders Bille i Forening med Oluf Rosenkrans og Knud Rud Overbefalingen i Sjælland.-) Allerede i September Maaned 1531 havde de samlet Adelens ') Herom se Heises Opsats i Danske Mag. 4. R. VI. S. 1 ff. Anders Bille fik ikke Pengene indbetalt i rette Tid, men fik senere Befaling til at betale dem til Anders Glob til Krigsfolkets Lønning. Forsikrings- brevet til A. Bille, dat. Kbhvn. '^'12 1 531. Or. i T. S. p. Pap. Stege 29. Jvfr. om Laanet ogsaa Erslev, Konge og Lensmand S. 68. '■') Heise har i Fam. Rosenkrantz's Historie S. 186 — 190 givet en detail- leret Fremstilling af Forholdene 1531—32, hvortil henvises. 5^8 ANDERS BILLE. Og Kjøbstædernes Udbud; deres Hovedkvarter var først i Antvorskov, senere i Kjøge og Roskilde. Af de tre Over- anførere var Anders Bille den mest krigserfarne. Medens Oluf Rosenkrans synes at have opfattet Stillingen temmelig koldblodige), var Anders Bille fuld af Uro og Spænding. Fra Søholm tilskrev han den 12te Oktober Hans Stisen, Niels Jude og Oluf Smed, hvem han havde betroet Befalingen paa Stege Slot, at han havde faaet sikker Underretning fra Kong Frederik om, at «Kong Christiern er visseligen ven- tendes hid ind i Riget, og kan vel ske, at han agter sig did (til Stege) fremfor noget andet Sted». Han giver dem derfor de mest detaillerede Forskrifter, hvorledes de skulle for- berede Forsvaret af Slottet, og meddeler, at han sender Sivert Grubbe til dem som Befalingsmand i hans Fraværelse. Er der Forrædere i Byen eller paa Landet, skulle de strax fængsle dem."-) I November begave Overanforerne sig til Kjøbenhavn; her indfandt ogsaa Rigsraader fra de andre Landsdele sig, og man traf nu Foranstaltninger til at afhjælpe den store Mangel paa Penge. Det blev atter Kirken, der maatte skaffe de nødvendige Midler til Veje; alle Kirkers Klenodier, Kalke og Monstranser, alt deres Sølv skulde indsendes til Kjøben- havn for at udmøntes i Penge. Anders Bille og Oluf Rosen- krans skulde modtage det og senere aflægge Regnskab for dets Benyttelse. Imidlertid indtraf i December Maaned Etterretninger fra Norge, der viste, at Kong Christierns An- greb gjaldt Norge, og skjønt en Del af hans Styrke sam- tidig var landet i Bahus Len nær ved Hallands Grænser, var dog Faren for Angreb paa Kjøbenhavn og de danske Øer foreløbig fjærnet. I Januar 1532 opholdt derfor Anders Bille sig paa Søholm, og blev saaledes ikke Vidne til Ud- ^) Se Heise, a. St. S. 187. ') Anders Bille t. Slotsloven p. Stege, Søholm ^'jio 1531. D. Ad. Br. 5. 66. ANDERS BILLE OG CLRISTIERN II. 529 bruddet af den alvorlige Soldatertumult, der i denne Maaned fandt Sled i Kjøbenhavn, og som hans Medbefalingsmand Oluf Rosenkrans havde stor Møje med at dæmpe. Han har dog sandsynligvis begivet sig til Kjøbenhavn i denne Anledning; thi fra Søholm opfordrede han den 23de Januar Lensmanden paa Vordingborg Henrik Gøye til strax at komme til Kjø- benhavn med sine Svende og tillige medbringe alt det Kirke- sølv, han havde oppebaaret af Kirkerne i sit Len til at be- tale Knægtene deres Sold^). Joachim Rønnov fraraadede dog at sende Adelens Udbud til Kjøbenhavn, da det let vilde kunne komme til Strid mellem dem og Landsknægtene og Borgerne, det gjaldt først og fremmest om at skaffe Lands- knægtene Pengene, og dette Raad blev fulgt. Fra Mønt- mesteren i Malmø sendtes efter Haanden hvad der blev ud- møntet af Kirkesølvet, og saaledes stilledes Bevægelsen blandt Krigsfolket. Da Kong Frederik endelig i Marts Maaned kom til Kjøbenhavn, var Oprøret dæmpet. I de følgende Maaneder var hele Billeslægten, med Undtagelse af Eske Bille, samlet i Kjøbenhavn. Byen var fuld af Krigsfolk, Flaaden udrustedes, som skulde sendes op til Norge, Sendebud fra Hansestæderne, Nederlandene, Frankrig og Sverig forhandlede med Kongen og Rigsraadet, og fra Norge indløb der stadig Efterretninger, som lød gun- stigere og gunstigere for Kong Frederik. Da den danske Flaade den 24de Juli sejlede ind paa Kjøbenhavns Red, med- bringende den ulykkelige Christiern IL, var al Frygt og Fare forbi. Det gjaldt nu kun om at finde Udvej til at omgaa det Lejde, Knud Gylden.stjerne havde givet Kongen. I de Forhandlinger, som herom førtes med de lybske og svenske Sendebud, spillede Anders Bille en Hovedrolle. I Forening med Tyge Krabbe foreslaar han at bryde Lejdet og sætte Kong Christiern i Forvaring paa Sønderborg Slot. Det er ham, der paatager sig det lidet behagelige Hverv at under- ') Kbhvns. Diplomater IV. 466—67. I. 34 530 ANDERS BILLE OG CHRISTIERN II. rette Kong Christiern om, at han ikke kan faa Farbroderen i Tale, og det er ham, som paa tysk og dansk i Helligaands- kirken udvikler for de fremmede Gesandter Nødvendigheden af, at man nu benytter sig af det gunstige Øjeblik og for bestandig gjør Ende paa Christiern II 's skumle Planer. At Anders Bille gjorde sig til Talsmand herfor, kaster en mørk Skygge paa hans Karakter. Det var hans Fætter og Ven, Knud Pedersen Gyldenstjerne til Tim, der i Sønderborg rev den gyldne Vlies af Kong Christierns Hals og trak ham i Skægget. Det var hans Søstersøn, Slægtning af samme Navn, Bispen i Fyn, der anviste de Veje, ad hvilke man kunde finde Undskyldning for at bryde det Lejde , han selv havde givet Kong Christiern, og som lod sig henrive til den usømmelige Ytring: «Man giver saa mangen Portner Brød, man kan da ogsaa give Kong Christiern Brød og holde ham i Forvaring.* Anders Bille var en af de 8 danske og holstenske Raader, ligeoverfor hvem Kong Frederik og Hertug Christian forplig- tede sig til aldrig at løslade Kong Christiern^). Anders Bille vedblev at beholde Høvedsmandsposten paa Sjælland; da Oluf Rosenkrans i Sommeren 1532 blev Hertug Hans' Hofmester, udnævntes Henrik Gøye 12te Jan. 1533 til hans Medbefalingsmand. Hr. Anders havde det Uheld '^ skriver Fru Ane Movridsdatter til Anders Bille under Herredagen i Kjøbenhavn April 1532. Med Povl Eliesen stod Anders Bille i venskabelig Forbin- delse, ligesom med Frands Vormordsen, inden denne var traadt over til Luthers Lære. 1528 dedicerede den sidst- nævnte Anders Bille og Hustru sin Oversættelse af Psalmerne, som han havde foretaget efter deres indstændige Opfordring og med Hjælp af Povl Eliesen. Naar Mogens Gøye af et Brev fra Anders Bille tager Anledning til at udtale, at han ikke vil sætte nogen af sine Børn til Skolen i den Hensigt, «at de skulde komme udi den gejstlige Stand, hvor sligt Nederfald dagligen tager og ydermere gjøre vil,» kan man sikkert sige, at han ikke heri har truffet Anders Billes Mening. Tvært- imod, han sendte sine Døtre i Klostrene for at undervises af Nonnerne, han sendte sin Søn Bent til Paris for at studere Theologi, og at han benyttede sin Indflydelse til at skaffe denne Søn det ene gejstlige Prælatur efter det andet. Han regnedes da ogsaa til en af Katolicismens bedste Støtter, og da Hertug Albrecht af Mecklenburg under Interregnet efter Kong Frederiks Død den 10de April 1533 mente Lejligheden gunstig til at spekulere i den danske Krone, var Anders Bille 34* 532 HANS BILLE. en af de Rigsraader, hvem han opfordrede til at træde ind i et hemmeligt katolsk Forbund og at modsætte sig Hertug Christians Valg til dansk Konge ^). 5- Hans Bille til Egede, Lensmand paa Skjoldenæs (1532 — 33.) Hans Bille var, som vi allerede have set, den første sjællandske Adelsmand, der sluttede sig til Kong Frederik, og han fik selvfølgelig sit tabte Len, Skjoldenæsholm, tilbage. Det fortaltes, at han ogsaa havde faaet Brev paa alt Henrik Gøyes Gods i Sjælland; men noget sikkert vides ikke herom, og efter Henrik Gøyes senere Udsoning med Kongen har ') Om Anders Billes Forlening med Dalby Kloster se Hist. Tidsskr. 4. R. III. 498 — 99, smlgn. Frederik I.'s Registranter S. 277 — 78. '^/s 1530 overlader Henrik Jensen, Provst i Dalby, Klostret til A. B. mod en aarlig Afgift af 32 Mark. Or. p. Perg. i Rigsark, Saml. Chr. II. 54 a 9. Inventar over Dalby Kloster i Wieselgreen , De claustris Sveo-Gothicis I. 50. ^^;ii 1529 forlener Joachim Rønnov A. B. med Fanefjords Bispe- tiende. Paludan, Møens Beskriv. II. 306. Rasmus Daa, Abbed i Skov- kloster, forlener A. B. ■*/2 1526 med Klostrets Tjenere i Faxinge og Oregaard (Beltringe S. Baarse Herred) samt '^/i 1529 med en Del Gods i Sjælland og Falster, Or. i Top. S. p. Pap. Faxinge I., Skov- kloster 5 og 7, D. Ad. Br. 5. 78. '/? 1532 udstæder Jørgen Friis, Biskop i Viborg, et aabent Brev, at han til Løn for de Tjenester, An- ders Bille har gjort Viborg Domkirke, og for det gode Haab , han har om hans Søn Bent, at han skal blive ved den hellige Kirke og en af dens Personer, giver forn. Bent Ventebrev paa et Kannikedømme. Or. i D. Ad. Br. 5. 72. Hans Svigermoders Brev, dat. Bistrup ®/4 1532. D. Ad. Br. 5. 9. Frands Vormordsens Dedication, Kbhv. ^'/i 1 528, i Dan. Bibi. III. 77. Mogens Gøye til A. B., Avnsbjerg '/i 1530. Rør- dam, Kbhvns. Univ. Hist. I. 27. Om Døtrenes Klosterundervisning se Brasch, Bregentved S. 119 — 20. Bent Billes Studeringer i Paris se Dan- ske Mag. 4. R. IV. 347. Hert. Albr. af Mecklenburgs Brev t. A. B , Schwerin '*/4 1534 i Danske Mag. II. 100 — 102. HANS BILLE. 533 han da i alt Fald mistet det igjen, uden at der forlyder noget om , at han paa anden Maade har faaet Erstatning. Skjoldenæs Len fik han paa Afgift mod at udrede 300 Mark aarlig og Halvdelen af de uvisse Indtægter (Sagefald m. m.). 1526 fik han imidlertid Lenet frit for Livstid og 1531 — som ovenfor anført — Pant i det for 500 Mark. 1529 sikrede han sin ældste Søn Lenet efter Faderens Død i 6 Aar. Han kom ikke bedre ud af det med Bønderne i Kong Frederiks end i Kong Christians Tid ; men nu vare Forholdene for- andrede, og han risikerede ikke at miste sit Len af den Grund. Efter Niels Brahes Fald fik han Brev paa alle den- nes Ejendomme i Sjælland. Forøvrigt var han et flittigt Medlem af Rigsraadet; han fulgte sin Fætter Oves kirkelige Politik i et og alt, og hans rige Erfaring gav ham en vis Anseelse , der undertiden affødte enkelte Æreshverv. Saa- ledes var han 1523 en af de 4 Statholdere i Sjælland, og 1 53 1 en af Regeringskommissærerne med den særlige Op- gave at forestaa Retsplejen. Ligesom Broderen Anders fær- dedes han meget i Kjøbenhavn, hvis Borgere synes at have vist flere af Billerne — saaledes Eske, Anders og Hans — særlig Tillid. Det var da ogsaa kun Gjengjæld, naar han og Anders Bille anbefalede Borgernes Anmodning til Kongen om at skjænke dem Serridslev By. Hans huslige Forhold ere os saa godt som ukj endte. Han boede afvexlende paa Egede og Skjoldenæs og havde i sit andet Ægteskab med Inger Rønnov 8 Børn, paa hvilke Fru Anne Movridsdatters Ytring til Anders Bille fandt en pas- sende Anvendelse: 4 Ægteskaber ere nu sjældne her i Verden*. Thi ingen af alle disse nu voxne Børn giftede sig. 534 TORBEN BILLE. 6. Sten Bille til Lyngsgaards Sønner til 1533. (i. Torben Bille, Ærkebisp i Lund. Sten Bille til Lyngsgaards to Sønner, Torben og Klavs, frembyde den Mærkelighed, at den ældre efter Farfaderen opkaldte Søn træder ind i den gejstlige Stand, medens den yngre, efter Morfaderen Klavs Rønnov opkaldte Søn arver Familieejendommene og fører Slægtens Navn videre. Sten Bille var en religiøs anlagt og tillige kundskabsrig Mand; den bekjendte svenske Biskop Hans Brask omtaler saaledes en Ytring af ham til Dr. Anders i Helsingør, at de Danske og Norske vare ældre i Christendommen end de Svenske^). Han har utvivlsomt ønsket, at en af hans Sønner skulde blive Gejstlig, og han har vel ogsaa haft det rette Blik for, hvilke Udsigter til Magt og Rigdom den gejstlige Stand frembød for en Mand af højadelig Slægt, naar han netop lod sin ældste Son vælge denne Vej til Ros og Magt. Torben har studeret i Udlandet og her erhvervet Magistergraden. 1507 var han Kannik i Lunds Domkapitel, og 15 19 havde han opnaaet Dekanværdigheden. Samtidig hermed fungerede han imidlertid som Sekretær i Kongens Kancelli, og ved Ærke- biskop Birgers Død den 10de Decbr. 15 19 opholdt han sig som tjenestegjørende kongelig Sekretær i Kjøbenhavn. Bispe- valget gav som bekjendt Anledning til Strid mellem Kongen og Kapitlet; dette valgte, trods Kongens Befaling til at ud- sætte Valget indtil videre, Aage Sparre til Ærkebisp; men Kongen sendte som Svar herpaa Diderik Slagheck med nogle Ryttere, som skulde indkvarteres hos Kapitelsmedlemmerne, over til Lund , og Kapitlet maatte nu udskrive sine Med- lemmer til et nyt Valg, der fandt Sted den 5te Januar 1520 ') Guslaf I. 's Registratur III. 421 — 24. TORBEN BILLE. 535 Og efter Kongens Ønske faldt paa hans meget betroede Sekretær, Jørgen Skodborg. Torben Bille synes ikke at have været til Stede ved noget af Valgene. I Skrivelser af 2ide December 15 19 erkjender han at være kaldet til Del- tagelse i Valget , samtykker i at dette sker , men beklager paa Grund af »lovligt F'orfald > ikke selv at kunne være til Stede. Hans dobbelte Stilling som Sekretær hos Kongen og Dekan i Kapitlet har sandsynligvis været det lovlige For- fald, som hindrede ham i at opfylde sin Pligt ^). Imidlertid oprandt der trange og alvorlige Tider for Lunde Domkapitel. Kongen krævede, at Stiftet skulde til- bagegive Kronen Bornholm og de Herreder, det besad i Skaane, tillige med Kjøbstaden og Slottet Aahus. Da baade Ærkebispen og Kapitlet afslog dette og endog nægtede at forelægge Stiftets Adkomstbreve, faldt Jørgen Skodborg i Unaade; Kongen indsatte Diderik Slaghek til Ærkebisp, og efter dennes Henrettelse, den 24de Januar 1522, satte han sin Vilje igjennem med Magt. Domherrerne bleve kaldte til Kjøbenhavn, kastede i Fængsel og tvungne til at overdrage Kronen Bornholm og Aahus. Torben Bille, som den 22de Januar fra Kjøbenhavn af havde tilskrevet Kapitlet, at han paa Grund af Upasselighed ikke kunde komme over til Lund, var ogsaa blandt dem, som kastedes i Fængsel, og han har fra Fængslet underskrevet en Opfordring til sine i Lund tilbageblevne Kolleger om at gaa ind paa Kongens For- langende. Derpaa gjennemførte Kongen Valget af Udlæn- dingen Johan Veze til Ærkebisp i Lund, men det er be- kjendt nok, at Kong Christierns Overgreb ved denne Lejlighed ') 1507 Kannik i Lund, se D. Ad. Br. lo, 67. Breve af 21de og 22de Decbr. 15 19 fra Torben Bille til Kapitlet, dat. Kjøbenhavn, i Lunde Kapitels Registrant. Afskr. i Ny kgl. Saml. 725 d. Fol. S. 271. I disse Breve kalder T. B sig Dekan i Lund, og det kan saaledés ikke være rigtigt, naar Allen III, 2. S. 68 siger, at Aage Jepsen Sparre var Dekan. Allerede 1518 var T. H. kgl. Sekretær, og han var det endnu 22de April 1520. Suhm, Samlinger II, i. S. 192 — 93. 536 TORBEN BILLE BLIVER ÆRKEBISP I LUXD. vakte Gejstlighedens højeste Forbitrelse og særlig bidrog til, at Prælaterne sluttede sig til Opstanden 1523^). I de følgende Aar høre vi ikke Torben Bille synderlig omtale. Vi vide kun , at han med de øvrige Domherrer i Lund, efter Johan Vezes Bortrejse med Kong Christiern, paa ny valgte Aage Sparre til Ærkebisp i Lund og hævdede hans Valg imod den af Kong Frederik I. støttede Jørgen Skodborg. 1526 lod dog Kong Frederik Jørgen Skodborgs Sag falde, men Aage Sparre kunde ikke opnaa pavelig Bekræftelse, og da den gamle Mand trættedes i den stadige Kamp med Reformatorerne, hvis Hovedkvarter, Malmø, netop laa i hans Stift , modnedes den Tanke hos ham , at over- drage Styrelsen af Stiftet til en yngre og kraftigere Mand. To Mænd kunde særlig komme paa Tale: Domprovsten Klavs Urne og Dekanen Torben Bille. Den førstnævnte roses af Reformatoren Peder Laurenssen for sin Fromhed og Lærdom ; men netop den gode Omtale, han faar af Reforma- toren, kan have været hindrende for hans Valg til Ærkebisp, og Torben Bille, om hvis ivrige katolske Sindelag ingen af Kapitlets Medlemmer har kunnet været uvidende, gik af med Sejren. I Sommeren 1532 rejste Torben Bille over til Kjø- benhavn for at forhandle med Kongen om Valget. Støttet af sin mægtige Slægt og begunstiget af de daværende vanske- lige politiske Forhold (Christiern II. i Norge) , lykkedes det ham at træffe en Overenskomst med Kong Frederik, som i visse Henseender var gunstigere end de Forpligtelser, Knud Gyldenstjerne, Joachim Rønnov og Oluf Munk havde maattet gaa ind paa for at opnaa Odense, Roskilde og Ribe Stifter. Vel maatte han love «at ville og skulle udi Lunde Stift lade prædike det sande Guds Ord, det hellige Evangelium rent og klart, som det med den hellige Skrift skriftligen udtydes og bevises kan, den almægtigste Gud til Lov og Ære og ') Torben Bille t. Kapitlet i Lund, Kbhviv 22. Jan. 1522. Ny kgl. Saml. 725 d. Fol., S. 275. Jvfr. Allen III, 2. S. 227. TORBEN BILLE, ÆRKEBISP. 537 kristne Mennesker til deres Sjæles Saligheds Bestand, og ej med Vold og Uret overfalde dem, som det hellige Evange- lium prædike, som foranskrevet staar, besynderlig udi Malmø og andre Hans Naades Kjøbstæder, og ej med Vold og Uret hindre Præster paa deres Giftermaal, om der er nogle, som dem gifte ville og faa ægte Hustruer* •, endvidere love at være Kongen huld og tro, ramme hans og hans Børns Bedste og ikke staa Kong Christiern bi i nogen Maade. Derimod savnes de vigtige Bestemmelser, som fandtes i Joachim Røn- novs og Oluf Munks Reverser, at de navnlig skulde ramme den af Kongens Høms Bedste, som blev udvalgt til Konge i Danmark, og endvidere anerkjende Kongen og Raadet som øverste Værneting for de Fripræster, over hvilke de havde noget at klage. Forpligtelsen var altsaa et Kompromis, hvorved Kongen paa sin Side søgte at sikre sine evangeliske Venner mod den ivrige Katolik og hans indflydelsesrige Venner i Lunde Domkapitel, medens Torben Bille holdt sig en Udvej aaben til efter Kongens Død at gaa frem med Strænghed mod sine Modstandere. Hans Broder Klavs, hans Fætter Anders og hans «kjære Frænde > Tyge Krabbe, alle strænge Katoliker, gik i Borgen for at han vilde holde sine Forpligtelser, og lovede i modsat Fald at staa til Rette derfor ^). Nu kunde Valget foregaa, og den 27de Juli 1532 sam- ledes da ogsaa den gamle Ærkebisp med sine Domherrer i Kapitelshuset i Lund og erklærede, at han paa Grund af Alder og Skrøbelighed og med Kong Frederiks og Kapitlets Samtykke overdrog sin Ret til Stiftet til Dekanen Torben Bille, hvem han udnævnte til sin Coadjutor og Efterfølger. Dog forbeholdt han sig sin Ret til Stiftet, hvis Torben Bille ') Torben Billes Revers til K. Fr. I., dat. Kbhvn. , Mand. e. s. Knud Konges Dag o: 15de Juli, er trykt i Rørdams Udg. af Malmøbogen S. XLV — XLVI. Om Reversets Betydning jvfr. de oplysende Bemærk- ninger hos Heise, Herredagen i Kjøbenhavn 1533 i Hist. Tidsskr. 4. R. III. 305—307. 53^ TORBEN BILLE, ÆRKEBISP. skulde dø eller ønske at træde tilbage, og fik til Underhold, saa længe han levede, Indtægterne af Froste Herred, to Klostre i Lund og Bosie samt Hæglinge Sogn med al konge- lig og ærkebiskoppelig Rettighed. I et Brev af samme Datum til Pave Klemens tilmeldte Kapitlet denne Valget og bad om Torben Billes Konfirmation, idet det tilføjede, at den gamle Ærkebisp formodede, at han selv havde haft Udsigt til at opnaa pavelig Konfirmation, og tillige frem- hævede Nødvendigheden af Pavens Indvilligelse i Valget paa Grund af de vanskelige Forhold , som det stadig mere og mere om sig gribende Kjætteri fremkaldte i Stiftet. Torben Bille udnævnte tillige tre Prokuratorer, som skulde forhandle med Pavehoffet angaaende Konfirmationen ^). Udsigten til at opnaa et gunstigt Resultat i Rom var kun ringe. Ikke mindre end tre Mænd kunde med større eller mindre Ret opstille deres Fordringer paa Stiftet: Kardinal Paolo de Cesis, hvem Paven allerede 1520 havde tildelt Stiftet, Jørgen Skod- borg, som havde udbetalt Kardinalen en Pengesum og der- paa havde faaet Pavens Bekræftelse, samt endelig Johan Veze, der ikke havde renonceret paa sin Ret, uagtet han ligeledes havde faaet Pavens Brev paa Roskilde Stift, og som desuden havde kraftige og formaaende Talsmænd blandt de katolske Fyrster. Torben Billes Fuldmægtiges Anstrængelser i Rom vare derfor forgjæves, og en ny Skrivelse fra Aage Sparre til Kardinal de Cesis af lode November 1532 havde ikke den forønskede Virkning-). Dette hindrede dog ikke Torben Bille i at overtage Styrelsen af Stiftet. Saaledes overdrog han allerede 24de August 1532 Knud Sparre Godset til Højby Kirke i Baarse Herred: i December Maaned traf han nogle Foranstaltninger med Hensyn til Væsby Kirke, og iste April 1533 forlenede han Ejler Rønnov og Hustru ') Rørdam, Hist. Kildeskr. 2. R. II. 389—98; jvfr. Hist. Tidsskr. 4. R. III. 504. =■) Rørdam, Hist. Kildeskr. 2. R. II. 398—99. TORBEN BILLE, ÆRKEBISP. 539 med Lunde Sædes Len, Gods og Tjenere i «Stinchelsiø» i Sjælland^). Uden Penge kunde intet udrettes i Rom, og det var derfor en velkommen Gave, da Aage Sparre den 5te Marts 1533 overdrog Torben Bille hvad der var tilbage af de 5000 Dukater, han havde staaende i Fuggernes Bank i Rom og i Liibeck, til at anvende til Opnaaelsen af Konfirma- tionen i Rom. Til Gjengjæld lovede Torben Bille at holde Aage Sparre og Lunde Stift skadesløs for M. Jørgen Skod- borgs, Kardinal de Cesis og andres Fordringer paa Stiftet^). Torben Bille opnaaede dog aldrig den pavelige Bekræftelse paa sin Værdighed , og da han i de af Kapitlet og Ærke- bispen udstedte Breve altid benævnes Coadjutor og eventuel Successor, samt da Aage Sparre tillige ses selv efter sin Tilbagetræden at have udøvet ærkebiskoppelige Forretninger^), har der sandsynligvis bestaaet et Slags Condominium imellem dem, ihvorvel Torben Bille i de følgende Aar udadtil op- træder som Stiftets rette Indehaver. Af det katolske Parti hilsedes Torben Billes, Ove Billes Fætters, Overtagelse af Landets højeste gejstlige Embede med Glæde. Han .synes at have været en lidet overlegen Personlighed med væsentlig verdslige Interesser, og som i alle politiske og kirkelige Spørgsmaal fulgte i sin Fætters Kjølvand. Af de Evangeliske skulde han snart gjøre sig forhadt paa Grund af sin voldsomme Optræden imod Refor- matorerne i Lunde Stift, og fra en af hans Jævnlige fore- kommer der strax i Begyndelsen af hans Embedsvirksomhed en karakteristisk Ytring om ham, som tillige giver et Vidnes- byrd om det Had, som selv Laiidets fornemste Adelsmænd ^) Or. paa Papir i Rigsark. Regisir. 12, Nr. 26. Ny kgl. Saml. 725 d. Fol. S. 171. Hist. Tidsskr. 4. R. III. 505. ') Rørdam, Hist. Kildeskr. 2. R. II. 400 — 401. Hist. Tidsskr. 4. R. III. 504—505. ') .Se Brev af 12. Decbr. 1532, hvorved en Del Adelsmænd i Lunde Stift tilsikrer Gejstligheden dens tidligere Indkomster af Almuen. Ny kirkeh. Saml. II. 697. 540 KLAVS BILLE. nærede imod de rige og overmodige Bisper. Den bekjendte Rigsraad Peder Lykke skriver nemlig den 28de Januar 1533 til Anders Bille følgende: «Maa I vide, kjære Hr. Anders, at Electus M. Torben Bille lod i Aar med sin Magt tage fra mig det Fiskerleje paa Barsebæk, Penge, Sild og hvad anden Rettighed, jeg skulde have dér, som de gode Mænd have nydt, der have haft Barsebæk Gaard før mig, hvilket mig tykkes at være ganske stor Uret. De ere ikke andet end Ridd ersmændsmænd, saa vel som vi ere, og strax de faa Magt, skal de strax tage fra os imod en skreven Lov, at hver Mand bør at tale sig til Rette. Kjære Hr. Anders, saa giver jeg Eder det kjær- ligen til Kjende og vil ydermere kære derpaa for vor naadige Herre og Danmarks Raad og alle mine Venner, til saa længe jeg faar dér en Husvalelse for. > Hans Klager fandt Med- hold hos Rigsraadet, der paa Herredagen 1533 tilkjendte ham Fiskerlejet^). b. Klavs Bille t. Lyngsgaard, Lensmand paa Bahus til 1533. Klavs Bille, Sten Billes og Margrete Rønnovs yngre Søn, er opkaldt efter Morfaderen, Marsken Klavs Rønnov. Hans Fødselsaar er ukjendt, men da han allerede 1520 blev slaaet til Ridder, tør han antages at være født ca. 1490. Hans Navn forekommer første Gang i et Brev af 23de Au- gust 15 17, hvor han optræder som Befuldmægtiget i en Strid mellem Niels Brahe til Vandaas og Ærkebisp Birger paa den førstnævntes Vegne. To Aar efter fik han Ventebrev paa Vesterstad Len efter Faderens Død, og det følgende ') Saml. l. Fyens Hist. \'II. 305 — 307. Hist. Tidsskr. 4. R. III. 507 — 509. KLAVS BILLE I STOCKHOLM I 5 20. 541 Aar kom han til at tage fremragende Del i Christiern II. 's Felttog i Sverig. Han var til Stede i Upsala den 6te Marts 1520 ved Overenskomsten med det svenske Rigsraad, og efter Indtagelsen af Stockholm laa han i Slotsloven dér som en af de øverste Befalingsmænd. Efter Kroningen i Stock- holm blev han — sammen med Otto Krumpen, Søren Norby, Mogens Gyldenstjerne og Niels Lykke — slaaet til Ridder af Christiern IL, og i Følge svenske Beretninger skal han have gaaet Kongen til Haande ved Blodbadet i Stockholm ligesom sin Fætter Niels Lykke I den af Gustav Vasa for- fattede Smædekrønnike, som udkom 1558, faar han følgende slette Skudsmaal : 'Her Claes Hille then gamble raåff Holt sigh i Sweriige tå fast gåff. Han kunde ock wal bade liuge och waske Han luskede mykit the Swenskes taske Nar the til doden monne gå, Ther han them låt theris huffuud affslå. Han h51t sigh som en bodel wed lijke, Thet lofford haffuer han i Sweriges rijke. Han war i sin tijd en gammel Papist, Han får nepligen lotl medh Jesu Christ. Sijn odygd haffuer han ey welet latet, Vten christelig lårdom oc Gudzord forhatet. lian holt fast aff sijn Biscopz slåcht Mykit ondt haffuer han ther met opwåcht. Han war alt aff thet Phariseerske bloodh Han blilTuer råt aldrig the Christne godh. » At Klavs Bille har spillet en Rolle med ved det stock- holmske Blodbad, er sandt. I Forening med Søren Norby fængslede han om Eftermiddagen den 7de November de svenske Adelsmænd og Bisper, som skulde henrettes den følgende Dag. Men han har selvfølgelig kun udført de Ordrer, som bleve ham givne af Kongen, og den Bitterhed, hvormed Kong Gustav omtaler ham i Krøniken, skyldes utvivlsomt ikke saa meget hans Optræden under Blodbadet, som den Energi, hvormed Klavs Bille langt senere optraadte 542 KLAVS BILLE, imod Overgreb fra Kong Gustavs og de Svenskes Side. Kongen har da grebet denne Lejlighed til at give sit hade- fulde Sindelag imod Klavs Bille som forøvrigt mod alle mere fremragende danske Mænd Luft. Hans ondskabsfulde Ytringer om Klavs Bille kunne derfor heller ikke have nogen Bevis- kraft, ligesaa lidt som, naar han et andet Sted i samme Krønnike, hvor han ophidser Normændene imod de Danske, atter griber Lejligheden til at give Klavs Bille et Hib: «På Bogehws satt then onde Bille The Norske monde honora litet gille. Han skrapade them theris stoff ifrå Jagh troor the skola icke mykit formå« '). Efter Faderens Død arvede Klavs Bille Lyngsgaard og Allinde samt overtog dennes Len Vesterstad i Fers Herred og Nederby i Ingelstad Herred. Han synes ogsaa en Tid at have haft Lykaa Len i Bleking, Grænselenet mod Sverig, som de Svenske besatte ved deres Angreb paa Danmark i Foraaret 1523. Han havde ogsaa noget Gods i Værge, som tilhørte den svenske Adelsmand Peder Turesen Roos, men var inddraget af Kong Hans. Dette maatte han dog alle- rede opgive 1523, ligesom Lykaa Len, der blev overdraget Hans Skovgaard 1524. Han indtog saaledes en anset Stil- ling blandt den østdanske Adel, da Revolutionen 1523 og Gustav Vasas Angreb paa de skaanske Provinser fandt Sted. Som Befuldmægtiget for det skaanske Raad afsluttede han og Axel Ugerup den 12te Maj 1523 i Aahus en Vaaben- stilstand til S. Hansdag med den svenske Befalingsmand Berend von Melen og afværgede derved Faren for Landets Erobring af Svenskerne"-). Den 9de Juli hyldede han i Lejren foran Kjobenhavn Kong Frederik, Dagen før havde han faaet kongeligt Ejendomsbrev paa en Gaard i Landskrone. Hans ') Genswar på then danske Croneke, Stocholm 1558 (Kleniings Udg.\ Fn., Gv. ^) Gustaf I. 's Registratur I. Jvfr. Boeszoermeny, Danzigs Theilnahme a. d. Kriege gegen Chr. II. III. il — 12. KLAVS BILLE OG LISBET ULFSTAND. 543 diplomatiske Evner bleve strax paaskjønnede og udbyttede af den nye Regering. I Sommeren 1523 sendtes han og Wulff V. der Wisch til Gulland for at formaa Søren Norby til at svigte Christiern II. 's Sag. Klavs Bille og Norby vare gamle Krigskammerater, og han opnaaede ogsaa, at Søren Norby lovede at underkaste sig, naar Kjøbenhavn havde overgivet sig^). Men Hr. Søren holdt som bekjendt ikke sit Ord, og da Klavs Bille og han næste Gang traf sammen, var det for at prøve Sværdenes Leg. Imidlertid havde Klavs Bille giftet sig. Den 31te Januar 1524 holdt han sit Bryllup med Lisbet Ulfstand, Datter af den berømte Søhelt Jens Holgersen Ulfstand til Glimminge, der var død 1523 -). Brylluppet stod paa Lyngsgaard hos selve Brudgommen; thi begge Brudens Forældre vare døde og ingen af hendes Brødre endnu myndige. Et Par Aar før havde Jens Holgersen holdt to af sine ældre Døtres Bryllup — Sidsels og Kristenses — paa samme Tid i Ystad med Knud Pedersen Gyldenstjerne og Tønne Tønnesen Viffert^). Lisbet Ulfstand havde arvet sin Faders udmærkede Egen- skaber og blev Hr. Klavs en dygtig og trofast Hustru. Om deres lykkelige Ægteskab har Lyskander i sin Rimkrønike skrevet nogle smukke og varmtfølte Vers, til hvilke vi senere skulle komme tilbage. De nygifte toge Ophold paa Lyngs- gaard, hvor Fru Lisbet den 28de Februar 1525 fødte sin ældste Datter ?vlargrete Bille. Netop i de samme Dage landede Søren Norbys Hær i Skaane, hans Befalingsmand Otte Stisen erobrede Aahus med ^) Allen IV, 2. S. 400. Jvfr. Boeszoermeny, Danzigs Theilnahme etc. III. 19. ^) Ejler Brokkenhus's Kalenderantegnelser S. 14 og Corn. Hanisforts Optegnelser i Saml. t. Fyen.s Hist. VIII. 238. •") I et Brev, dat. Glimminge, S. Thomas Aften (^"12), men Aarstallet er ulæseligt, indbyder Jens Holgersen Hr. Henrik Krummedige til at over- være to af hans Døtres Bryllup, som han agier at afholde i Ystad Søndag efter 20de Dag Jul. Or. i D. Ad. Br. 53. 45. 544 KLAVS BILLE I 525. den hosliggende Borg, og fra dette faste Punkt som Centrum udbredte Oprøret sig over hele Skaane og Bleking Klavs Bille maatte forlade sin Hustru og sit nyfødte Barn og i Forening med Tyge Krabbe samle, hvad der fandtes af Landsknægte og vaabenføre Mænd og føre disse imod Fjenden. Allerede den 9de Marts havde de lejret sig om- kring Aahus, og to Dage efter førte Klavs Rille 500 Lands- knægte imod de skaanske Bønder, som bleve slagne paa Flugt. Han var imidlertid ikke i Stand til at holde de tøjles- løse Landsknægte i Tømme, der plyndrede den aabne By Sølvisborg og dræbte alle Indbyggerne. Efter en hel Maaneds forgjæves Belejring af Aahus maatte Tyge Krabbe og Klavs Bille trække sig tilbage, forfulgte af Søren Norby. En Del af Tropperne trak sig ind i Malmø, Klavs Bille og hans Fænnike Landsknægte maatte først tye til Landskrone og senere, da Søren Norby nærmede sig, ogsaa forlade denne By og begive sig til Helsingborg. Og nu gik det ud over det rige, aabne Land og dets mange Adelsgaarde. Vi have allerede omtalt, hvorledes Gladsaxe blev brændt, og Knud Billes Hustru her fik sin Helsot. Nu gik ogsaa Billernes gamle Herresæde, Lyngbygaard, som ejedes af Knud Peder- sen Gyldenstjerne og Sidsel Ulfstand, op i Luer, ligesaa Eliinge, Eske Billes Gaard, Bollerup, Mourits Olsen Krognos' Gaard, og det stærke Lillø. Som Tyge Krabbe skrev til Kong Frederik: 'med faa Ord, alle gode Mænds Gaarde her i Landet ere brændte og røvede undtagen Hickeberg og Glimminge og den Forræder Niels Brahes Gaard. » Lisbet Ulfstand og hendes lille Datter have sandsynligvis søgt Til- flugt paa det stærke, uindtagelige Glimminge, thi ogsaa Lyngsgaard var gaaet op i Luer. En Hoben Bønder med en « forløben* Munk i Spidsen havde afbrændt Gaarden og borttaget alt, hvad Klavs Bille havde. Da Lykken senere vendte sig, fik Hr. Klavs Hævn. Den 9de Juni skrive Rigs- raaderne i Lejren foran Landskrone til Kong Frederik: « For- mode vi, at Hr. Klavs Bille lader brænde samme Munk i KLAVS HILLE FAAR VANDAAS. 545 Dag udaf de samme Stumper, som bleve ubrændte af Gaarden.» Da var Søren Norbys Lykkestjerne dalet; den 28de April og 4de Maj havde Johan Rantzau og Tyge Krabbe over- vundet Bønderne i Slagene ved Lund og Brunktoftelund . Lyskander fortæller i sit Rimværk, at Klavs Bille deltog i Slaget ved Lund, hvad der rimeligvis er sandt. Han var lige- ledes med at undertegne Forliget med Søren Norby i Lands- krone den 27de Juni, og da Sejrherrerne senere delte Byttet, fik Hr. Klavs ogsaa sin Del og det endog en meget rigelig Del. Den 8de December 1525 fik han nemlig kongeligt Ejendomsbrev paa Niels Brahes Ejendom Vandaas i Gjønge Herred, og tillige paa Sponge Mølle og 4 Gaarde i Vandaas By. Kongen skjænkede Hr. Klavs i Læst Korn i disse Ejendomme, for Resten betalte han 84 Mark. Da Kongen 1528 gav Jens Holgersens Arvinger Ejendomsbrev paa det Gods, Jens Holgersen havde haft i Pant af Niels Brahe, overtog Klavs Bille en stor Del deraf som Arvepart'). I de følgende Aar har Klavs Bille haft travlt m.ed at gjenopbygge Lyngsgaard. Han synes ikke strax at have taget Bolig paa Vandaas, ligesaa lidt som paa Allinde, thi hans Hustru fødte den 29de April 1526 en Datter, Beate, paa Skarhult, Hr. Klavs' Svogers, Jens Torbensen Rosen- sparres Gaard, som laa i Frosta Herred i Malmøhus Len. Senere flyttede han dog til Vandaas, thi her fødtes hans ældste Søn Sten den 14de November 1527, og denne Ejen- dom blev nu Billernes Slægtgaard, hvor senere baade Sten og dennes Søn Anders Bille opsloge deres Hjem. Klavs Bille skulde dog snart forlade den Landsdel, hvor han og hans Slægt havde sin egentlige Rod, og hvor han i Forening med Tyge Krabbe havde haft saa stor en Indflydelse. Han længtes efter en større Virksomhed som Lensmand end den. ^) Allen V, 15 — 19, Rørdam, Hist. Kildeskr. I, i. S. 60 — 61, Heise, Fam. Rosenkrantz's Hist., Diplom. S. 67, Frederik I. 's Registranter S. 93 og 183, Danske Kongers Hist. Fase. Ii a, Nr. 12 og 59. ■I. 7 c 546 KLAVS BILLE PAA BAHUS. de ubetydelige skaanske Len, han besad, kunde skaffe ham. Allerede længe havde han haft sin Opmærksomhed henvendt paa Bahus Len og Slot, denne vigtige norske Fæstning, som beherskede Gøtaelven og dannede Bindeledet mellem Danmark og Norge, medens den samtidig var en stadig Trusel imod Sverig. Lenet indehavdes siden 1522 af Hans Eriksen, en norsk Adelsmand, der 1523 havde faaet sit Lens- brev fornyet paa 4 Aar, Dette udløb altsaa i Aaret 1527, og Klavs Bille havde derfor faaet Kongens Løfte om at faa Brev paa Lenet, naar Hans Eriksen fratraadte det. I Be- gyndelsen af 1527 erfarede han imidlertid, at Henrik Krumme- dige, som i sin Tid havde været Lensmand paa Bahus, vilde benytte sin Indflydelse til at skaffe Hans Eriksen Fornyelses- brev paa Lenet. Han skrev ham derfor til og bad ham om «ikke at være ham i denne Sag under Øjnene », men raade ham det bedste han kunde ^). Det lykkedes ham ogsaa at sætte sit Ønske igjennem Den 21de August 1527 fik Hr. Klavs Bille Brev paa Bahus i 10 Aar, mod at svare den samme Afgift, som gaves deraf i Kong Hans' Tid og gjøre Regnskab for Strandvrag, som faldt i Lenet ■). Han maatte til Gjengjæld opgive Nederby Len, som Oluf Holgersen Ulfstand fik Livsbrev paa^). Bahus Slot var en af de stærkeste Fæstninger i Norden og er aldrig blevet indtaget af nogen Fjende. Den laa to Mile nord for den svenske Fæstning Elfsborg paa en Holm midt i Gøtaelv, netop paa det Punkt, hvor Elven deler sig i 2 Arme, der omslutte Øen Hisingen. Oprindelig anlagt 1308 af Kong Hakon V. som en almindelig Træbygning, var det senere blevet udvidet og forstærket, og var nu en mægtig Borg, omgivet af Mure, i hvis Hjørner der var an- lagt Taarne. Den beherskede Elvens øvre Løb og var saa- ') Klavs Bille til Henrik Kruniinedige, Lynxgor, onsd. s. Dorolhee Dag {^li). Or. i Sv. Jordebøger 51a. 3. *) Norske Rigsregistr. I. 12. ^) Frederik I.'s Regisir. S. 13 1. BAHUS SLOT OG LEN. 547 ledes en utaalelig Hindring for Svenskernes Sejlads paa Elven, deres eneste Adgang til Kattegattet. Befalingsmanden her havde det i sin Magt at fortrædige den svenske Handel, og vi kunne derfor forstaa det fjendtlige Sindelag, Kong Gustav senere nærede mod Klavs Bille, der viste sig alt andet end hensynsfuld ligeoverfor hans Undersaatter. Slottet var forøvrigt paa den Tid forfaldent, og Hr. Klavs maatte anvende store Summer for at bringe det i god Forsvarsstand'). Til Slottet laa en Landstrækning, som indbefattede Halvøen mellem Gøtaelv og den Vig af Kattegattet, som skjærer sig ind til Staden Uddevalla Det nord herfor liggende Kyst- land indtil Svinesundet kaldes Vigen og hørte i den senere Unionstid ind under Bahus, men 1524 havde Gustav Vasa erobret Vigen og fastholdt sin Ret hertil i adskillige Aar trods talrige Indsigelser fra dansk Side. Her var altsaa et Strid-spunkt, som strax maatte fremkalde et fjendtligt Forhold mellem den nye Lensmand og den svenske Konge, og i flere Aar skulde Spørgsmaalet om, hvem Vigen med Rette tilhørte, sætte ondt Blod mellem Nabofolkene"). Allerede i Begyndelsen af 1529 fandt Gustav Vasa An- ledning til at klage over Klavs Bille, fordi denne vilde lade de Markeder, som plejede at holdes i Lødese, afholde paa den norske Side af Elven, saa at Tolden af Varerne kunde betales i Bahus i Stedet for paa Elfsborg. De svenske Rigs- raader i Vestergøtland fik derfor Befaling til at forhandle med Klavs Bille og faa ham til at afstaa fra sit Forsæt^). *) "Der er faldet 5 svare Stykker ned af Muren siden jeg fik det, og haver jeg ladet bygge der mere paa i disse 2 Aar end der har været bygget tilforn i 20 Aar, og dertil ladet opført al min Renie , jeg har her i Danmark,; skriver Klavs Bille ^^,'10 1530 til Kong Frederik. Dipl. Norveg. XII. 579 — 81 ') Om Bahus se Styffe, Skandinavien under Unionstiden S. 355 — 57- Allen I, 269 — 70 jvfr. IV, 2. S. 575, Anm. 50. En Afbildning af Bahus findes hos Vaupell, Den nordiske Syvaarskrig S. 61. ') Gustav Vasa til Rigsraadet, 26 — 28. Febr. 1529. Gustaf I. 's Reg. VI. 5. 35* 548 KLAVS BILLE OG GUSTAV VASA. Vi høre ikke oftere Tale om denne Sag, som muligvis er død hen af sig selv. Det følgende Aar deltog Klavs Bille i Forhandlingerne i Varberg med de svenske Sendebud om Vigen, hvor det bestemtes, at Sverig endnu i 6 Aar skulde beholde Vigen , men derefter skulde det falde tilbage til Norges Krone. Forinden disse Aar endnu vare udløbne, kom det dog til en Overenskomst med Kong Gustav. Det var Klavs Bille, som bragte denne i Stand. Den 7de April 1532 havde han faaet sit Lensbrev paa Bahus fornyet paa tre Aar, i hvilke han ikke skulde betale nogen Afgift, men kun forpligte sig til at bespise Slottet. Efter de tre Aars Forløb skulde han have Slottet paa Livstid imod at give I Læst Smør aarlig. Men dernæst hedder det i Lens- brevet: Kan Kongen det saa forhandle, at han kan igjen komme til sit og Kronens Len Vigen, da skal Hr. Klavs Bille ogsaa faa dette for Livstid med al kongelig Rente og Rettighed, Bondegods og Krongods mod 500 Mark danske i aarlig Afgift^). Klavs Bille drog kort efter op til Kong Gustav, hvem han traf paa Svartsjø Slot i Sødermanland. Gustav Vasa viste sig villig til at forhandle paa Grundlag af en Erstatningssum for de Aar, han endnu havde Ret til at be- holde Vigen. Den i6de Maj kom derpaa et Forlig i Stand, i Følge hvilket Kongen afstod Vigen til « Danmarks Krone* imod en Sum af 1200 rhinske Gylden, som Klavs Bille skulde betale 14 Dage efter Hellig tre Kongers Dag til Herman Sijkman i Liibeck. Vigen kom saaledes atter ind under Ba- hus Len , og Indbyggerne fik Befaling til at udlægge Hr. Klavs Bille deres aarlige Afgifter, som de »efter Norges be- skrevne Lov» vare pligtige at udrede. Klavs Bille fik Pant i Lenet for de 1200 rhinske Gylden, han havde udbetalt Kong Gustav^). At denne Sag gik saa let fra Haanden, skyld- tes den fælles Fare, som truede begge de nordiske Konger ') Norske Rigsregistranter I. 33. ^) Gustaf I.'s Registratur VIII. 76—79, 374 — 75, smlgn. S. 216. KLAVS BILI.E I 5 32. 549 ved Christiern II. 's Indfald i Norge og det Angreb, han kort før havde rettet paa Vigen. Tillige stod Gustav Vasa sanm- tidig i spændt Forhold til Liibeck, og det var ham da klart, at Venskab med Danmark maatte han have, skulde han end ofre noget. De gunstige Vilkaar, paa hvilke Klavs Bille i April 1532 havde faaet Forleningsbrevet paa Bahus fornyet , skyldtes utvivlsomt den Dygtighed , hvormed han havde ledet For- svaret af sit Len og sin Borg mod Christiern II. Allerede i Begyndelsen af November 1531 havde Kong Christierns Tropper vist sig i Vigen og Bahus Len, og det regnede med Opfordringer til Klavs Bille om at slutte sig til hans fordums Herre. Gustav Trolle havde tidligere (i August 1530) sendt ham indtrængende Skrivelser, affattede i en Tone, som skulde give det Udseende af, at Klavs Bille stod i hemmelig Forstaaelse med ham og Kong Christiern. Hr. Klavs sendte imidlertid Brevene til Frederik I. og afværgede derved enhver Mistanke fra sig^). Nu begyndte det samme Spil. De landflygtige Svenskere Thure Jonsson og Biskop Magnus af Skara, opfordrede ham til at overgive Bahus, men fik følgende for Klavs Billes Skrivemaade karakteristiske Svar: «Hilsen efter Tidens Lejlighed. Maa Du vide Thure Jonsson, at jeg fik igaar Din Skrivelse med nogle løsagtige Ord og Tale, hvormed Du agtede at bedrage mig for min Ære og Lempe, og besmitte min Redelighed, Ed og Ære, og gjøre mig til en saadan løsagtig og besmittet Mand, som Du selv er, hvilket Gud skal Dig forbyde, som bevarer alle ærlige Mænds Samvittighed. Imod mangen bedragelig Tale, som Dit Brev indeholder, da bekjender jeg mig af Guds Forsyn at være Dig for god at give Dig andre og bedre Svar end som dette Dit Brev formelder; thi Du har saa tidt vendt og slidt Din Kappe, at hun er nu saa jammerlig slidt paa begge Sider, at hun ikke vil tjene blandt nogen ærlig Dipl. Norveg. XII. 564 — 67, 579—81. 550 KLAVS BILLE OG CHRISTIERN II. Mands Klædebon. Intet mere paa denne Tid, uden jeg be- faler Dig den, som Gud Fader befalede den Mand, som for- raadte hans eneste Søn. Af Bahus, Søndagen før Vor Frue Dag (19 11) i53i»')- I Begyndelsen af December samledes Kong Christierns Tropper i Konghelle, en halv Mil vest for Bahus, under An- førsel af Kort Pfenning. En Del af Indbyggerne i Marstrand og Konghelle flygtede op paa Bahus Slot , som hurtig var blevet forsynet med Levnetsmidler, saa at den kunde ud- holde en længere Belejring. En Del Kvinder, som ikke havde forlangt Lejde, bleve tagne til Fange af Kort Pfenning, der dog efter sit eget Sigende holdt dem «i Dyd ogÆre». Han indledede derpaa Forhandlinger med Klavs Bille, der havde ladet Vindebroen til Slottet afbrænde og saaledes tilkjende- gav, at han vilde holde Slottet til det yderste. Enkelte Møder mellem Bille og Christiern II's Befalingsmand synes at være blevne holdte, men selvfølgelig uden Resultat, Der- imod erobredes den svenske Fæstning i Vigen Karlsborg af nogle fra Norge udsendte Tropper, der senere sluttede sig til Hovedstyrken i Konghelle. Klavs Bille havde imidlertid ogsaa faaet Undsætning fra Danmark, og han var, som Fætte- ren Trud Ulfstaad paa Varberg, med hvem han i denne Farens Stund vedligeholdt næsten daglig Forbindelse, skriver, «ved et frit Mod.» En svensk Styrke, som laa i det nærliggende Nylødese, tilbød at yde ham al den Hjælp, han ønskede; «men,» skriver Ulfstand stolt, «han tager ingen af deres Hjælp ind mere end de Bud, der ganger dem imellem. » Dog fik han ved Hjælp af de Svenske 30 Læs Hø bragt ind paa Borgen, hvad der var ham til stor Hjælp, da han havde mange Heste og Køer derinde. Mærkelig nok vovede Fjen- den ikke et Angreb, men i Slutningen af Januar 1532 ankom Kong Christiern selv til Konghelle, hvor der nu var 4,500 Mand samlede, en Styrke, som nok kunde vække bange ^) Gustaf I. Regislratur VIII. 559 60. KLAVS BILLE OG CHRISTIERN IL 55 ^ Anelser hos Besætningen paa Bahus. Den 25de Januar af- sendte Christiern II. en Opfordring til Klavs Bille om ufortøvet at opgive Slottet med Trusel om den haardeste Straf, hvis han ikke adlød. I de følgende Dage er der sandsynligvis under- handlet for at trække Tiden ud, indtil de fra Danmark dag- lig ventede For.stærkninger ankom. Thi den 30te og 31te Januar udvexles der Lejdebreve for Klavs Bille og Gustav Trolle til en Sammenkomst ved Høgebro, om hvis Forløb vi imidlertid ere uden Underretning. Men snart afbrødes alle Forhandlinger, da Hjælpen fra Danmark indtraf De forenede Svenske og Danske gik nu angrebsvis tilværks, men bleve kastede tilbage fra Konghelle. Ikke bedre Held havde Kong Christiern, da han forsøgte et Angreb paa Nylødese. Sand- synligvis har han ogsaa forsøgt et Angreb paa Bahus, men lidt efter lidt hendøde Kampen, og ugunstige Efterretninger fra Norge tvang Christiern II. til i Slutningen af Februar at ile tilbage til Aggershus med hele sin Styrke. Al Fare for Bahus var nu forsvundet, og Klavs Bille kunde atter aande frit^). Klavs Bille var i Slutningen af Frederik I. 's Regerings- tid blevet Medlem af saavel Norges som Danmarks Raad. Allerede 1530 ved Mødet i Varberg nævnes han som Rigs- raad, men det er ikke klart, om der paa dette Sted menes det norske eller danske Rigsraad. En lignende Dobbelt- stilling indtog Eske Bille, og de to Fættre maa i det Hele taget betragtes som Hovedstøtterne for det Parti, der ønskede Norges og Danmarks fuldstændige Forening. Klavs Bille fik da ogsaa i August 1532 det vanskelige Hverv at pacificere Norge. I Forening med Fætteren Trud Ulfstand og den norske Bisp Hans Refif sendtes han som kongelig Kommis- sær til Norge med ubegrænset Fuldmagt til «at handle, tale og beslutte med Norges Riges Raad, Bisper, Prælater, Rid- ') Dlpl. Norveg. XIL 596 — 605. Jvfr. Heise, Christiern IL i Norge, S. 30 — 35. Kong Frederik siger udtrykkeligt, at Aggershus og Bahus er blevet «mit gewaltt belegerit ved angangen>. Aktst. til Grevens Fejde II. 2. 552 KLAVS BILLE I NORGE 1 5 32. dere, Riddermændsmænd, Kjøbstadmænd, Bønder og menige Almue i Norges Rige bosiddende, om Forbund, Fred og Enighed, disse Riger hertil imellem været haver og herefter at blive skulle til evindelig Tid»^). Efter en tidligere Fuld- magt af Kong Frederik havde allerede Vincents Lunge og Niels Lykke med væbnet Haand tvunget Ærkebispen af Trondhjem til at hylde Kongen. De nye Kommissærer, som ankom til Trondhjem i Slutningen af Novbr. 1532, afgjorde Sagerne med de kompromitterede norske Stormænd saaledes , at disse maatte udrede betydelige Bøder (Ærke- bispen 15,000 Lod og Bisp Mogens af Hammar 2,500 Lod Sølv), og det i Trondhjem forsamlede norske Rigsraad be- kræfte de Forbund, som fra gammel Tid af havde bestaaet mellem Danmark og Norge, samt henstille al videre Forhand- ling om begge Rigers «Fred, Endrægtighed og Bestands til et fælles dansk norsk Rigsraadmøde. Med denne Forbundsakt vendte Kommissærerne i Begyndelsen af Aaret 1533 tilbage til Danmark. I Januar og Februar synes en Del af det skaanske og sjællandske Rigsraad at have været samlet dels i Kjøbenhavn, dels i Lund, for hvilke Klavs Bille og Trud Ulfstand have forelagt Resultatet af deres Sendelse. Men først i April begave de sig med Forbundsakten til Kong Frederik paa Gottorp. De traf ham paa Dødslejet, og det blev dem, hvem det i Forening med Sekretæren Johan Friis blev overdraget at bringe Budskabet om Kongens Død til det danske Rigsraad og overlevere Skrivelser fra Enkedron- ningen og Hertug Christian til Raadet, hvori de bade dette om at mindes den afdøde Konges Velgjerninger imod Dan- marks Rige og lade hans Efterladte nyde Godt af disse hans Fortjenester'-). ^) Norske .Samlinger II. 241 — 42. ^) Jvfr. Pal. Muller, Grevens Fejde II. 34—40, 94 — 96. Hist. Tidsskr. 4. R. III. 248 — 51. 5. Febr. 1533 ere forsamlede i Lund: Torben, Klavs, Hans, Anders, Knud Bille, I (olger og Trud Ulfstand, alle Med- lemmer af Rigsraadet. Top. .S. p. Pap. Fultofte 2. 553 V. Herredagen i Kjebenhavn 1533 og- Grevens Fejde, Kong Frederiks Død den lode April 1533 paa Gottorp Slot indtraf i et for Riget yderst ugunstigt Øjeblik. De vig- tigste indre og ydre politiske Sager: Tronfølgerspørgsmaalet, det kirkelige Spørgsmaal, Forholdet til Norge, til Liibeck og Nederlandene henstode uafgjorte. Alle disse Sager skulde have været behandlede paa en af Kongen til den 8de Juni indkaldt Herredag i Nyborg. Men nu stod Riget uden Hoved, og alt var henvist til Rigsraadet, af hvis Beslutninger Dan- marks Skæbne i en uoverskuelig F'remtid skulde afhænge. Denne mægtige Forsamling, der nu talte henved 50 Med- lemmer, havde i Kong Frederiks Tid udvidet sin allerede i Forvejen store Indflydelse paa Rigets Anliggender, men ingen- sinde havde Ansvaret hvilet saa tungt paa dens Skuldre som nu. Med spændt Forventning maatte alle imødese det Tids- punkt, da Herredagen, som blev indkaldt til Midsommerdag, gav Møde i Kjøbenhavn. Det skulde nu vise sig, hvilken Statsmandsdygtighed Rigsraadet sad inde med. Ingen Slægt var paa denne Tid saa talrigt repræsenteret i Rigsraadet som Billerne og deres Frænder. Med Svogre og Fætre besatte den 14 Pladser i Raadet, og alle — med Undtagelse af Biskop Knud Gyldenstjerne — stode samlede i en Falanx om Biskop Ove Billes gammel- katolske Politik. Partiet var yderligere blevet styrket ved, at Torben Bille 1532 havde opnaaet Ærkebispeværdigheden. Herved var et af dets Medlemmer blevet — som Klage- skriftet mod Bisperne udsiger — '/. Mindre haard lyder Anklagen mod Ove Bille: « Denne Bi- skop haver fast været Hovedet for alt Papisteri og haver for Pavens og hans egen Modvilligheds Skyld hindret Kon- gens Kaar og Udvælgelse«, «han har af de andre Bisper ladet sig lede og føre fra den rette Vej, saa han ikke har agtet og besindet Rigets menige Nytte, Gavn og Velfærd». Af et Partiskrift, der ikke engang finder Anledning til at berøre det Hovedsynspunkt, som Modstanderne selv have angivet som det, der væsentligst har ledet deres Handle maade, kan man ikke vente en retfærdig og uvillig Be- tragtningsmaade. Det bør derfor fremhæves, at med Und- tagelse af de Udtryk, som tillægges Joachim Rønnow, fremfører selve Klageskriftet intet Bevis for, at det katolske Parti har udsat Valget for selv at regere over Riget og, som det siges, «holde det til dem selv>^. Men Ulykken var, at det ikke lykkedes at faa dannet en fast Centralstyrelse under Interregnet. Vi have oven- for paapeget, at <■< Fremstillingen *s Forfatter eller Forfattere mulig have tænkt sig en saadan med Enkedronningen som Midtpunkt. At man har henvendt sig til hende derom, frem- gaar af hendes egen Skrivelse til Rigsraadet, afsendt med de holstenske Gesandter, som indtraf i Kjøbenhavn under Herre- dagen. I denne Skrivelse hedder det: 'Deslige hendes Naade undskylder sig ikke paa denne Tid at kunne komme ind i Riget efter Danmarks Raads Skrivelse*. Man kunde da have valgt en Rigsforstander ; men den Mand, som i Følge sin Anseelse og Stilling maatte have været selvskreven dertil, Rigshovmesteren Mogens Goye, havde det katolske Parti stødt fra sig ved sin hensynsløse Optræden i det reli- giøse Spørgsmaal. Paa dette Punkt kan der rettes en be- rettiget Klage imod det katolske Flertal i Rigsraadet I sin Forbitrelse mod det stadig voxende evangeliske Parti, der 560 KIRKELIG REAKTION. talte saa fremragende Medlemmer a<" Rigsraadet som Mogens Gøye og Erik Banner, og, saavidt det skjønnes, ogsaa havde talrige Venner blandt den menige Adel foruden i Borger- standens store Masse, gjennemførte det ved Beslutningerne af 3dje og 4de Juli 1533 en saa fuldstændig Reaktion i kirke- lig Henseende og en saa vilkaarlig Behandling af sine Mod- standere, at intet Forlig var muligt. At Billerne have haft en væsentlig Skyld heri, fremgaar af, at vi finde dem sam- lede i Trup og rede til at give deres Stemme og Segl til de videstgaaende Skridt i denne Retning, saaledes Dommen over Hans Tausen og Udstedelsen af Enighedsbrevet af 14de Juli, ved hvilket alle Bisperne (undtagen Knud Gyllenstjerne) og Billerne endog forpligtede sig til ikke at vælge nogen Konge uden hele Rigsraadets Samtykke. Det var et tve- ægget Vaaben, der ramte dem selv lige saa haardt, som det var tiltænkt Modstanderne. Thi dette Brev blev Grundlaget for de Anklager, der 1536 rejstes mod dem, og som kostede Bisperne deres Embeder og Billerne deres Plads i Rigs- raadet. Allerede forinden havde Mogens Gøye og Erik Banner med deres Tilhængere hemmelig forladt Kjøbenhavn, idet de nedlagde Protest imod Rigsraadets Handlemaade. Herredagen var sprængt, og kun Bisperne og Billerne med deres nærmeste Tilhængere holdt ud til henimod Slutningen af Juli Maaned. I det ofte nævnte Klageskrift mod Bisperne hedder det: «Have de og samme Tid (1533) i Kjøbenhavn delt, byttet og partet meste Delen af alt Riget, alle Kronens Slotte og Len imellem dem, at beholde deres Livstid, en Part paa nogle Aar, en Part paa deres Børn forbrevet og forskrevet .... og er blevet rygtet overalt i Kjøbenhavns Stad, at man ikke kunde faa saa meget Vox til Kjøbs for Penge, som Rigets Raad havde behov til deres Forseglinger.* Skjønt denne Beskyldning maa anses for at være i høj Grad over- dreven, kan det dog ikke nægtes, at den — taget i noget videre Omfang — for Billernes Vedkommende har noget ANDERS BILLE I533. 56 1 paa sig. Vi kunne anføre en Række af Udtalelser og Be- gunstigelser fra Herredagen til Fordel for Slægten. Først og fremmest det katolske Flertals Skrivelse til Paven angaaende Bekræftelse af Torben Billes Valg med dens saa karak- teristiske Fremhæven af Slægtens Betydning (se ovfr. S. 420) og de — som Heise siger — næsten truende Udtryk, hvori Begjæringen bliver fremsat. Dernæst Mogens Billes Op- tagelse i Rigsraadet, hvorved nu alle 4 Brødre fra Svanholm vare blevne Medlemmer af denne mægtige Forsamling. Det er ofte paapeget, at Rigsraadet her begik et Overgreb ved at tiltage sig kongelig Myndighed, og Klageskriftet undlader da heller ikke at revse det med skarpe Ord. Endelig møde vi paa denne Herredag Anders Bille i sit rette Element. Om hans personlige Deltagelse i For- handlingerne og Begivenhederne vide vi kun, at han i For- ening med Tyge Krabbe benyttedes som Underhandler med de lybske Sendebud. Men hans veltalende Røst har sikkert jævnlig ladet sig høre i disse bevægede Dage, og han for- stod at skaffe sig F^ordele og Begunstigelser af forskjellig Art. At han er optraadt som Modstander af « Propositionen.) s Forslag om, eit Herreklostrene atter skulde tilbagegives Kir- ken, er en Selvfølge. Og han naaede ogsaa, som bekjendt, at hindre dette, ligesom han fik Rigsraadets Stadfæstelse paa sit Forleningsbrev paa Dalby Kloster. Mere graverende og overensstemmende med Klageskriftets Ord er det, at han fik Rigsraadet til 3t overdrage sig Kallehave By i « Værn og Forsvar> •, thi Kallehave havde hidtil ligget til Vordingborg Slot, og ved dets Overdragelse til Anders Bille berøvede man altsaa Kronen en Del af dens Indtægter. Mogens Gøye, som ikke havde beseglet dette Brev, fandt kort efter An- ledning til at give Hr. Anders en hvas Reprimande, som utvivlsomt hentyder til denne Sag. Den iste August 1533 skriver han til ham: «Som I og skrive, at den Tolder der paa Landet (Møn) har nu i nogle Aar krænket Kronens Frihed, Rente og I. 36 562 ANDERS BILLE 1 533- Rettighed, begjærendes derudi mit gode Raad, efterdi I stedse har formærket mig som den , der altid vil haandhæve og forsvare Kronens Frihed, thi, kjære Hr. Anders, veed jeg i den Sag ikke andet end at baade I, jeg og enhver, som har Kronens Len, er pligtig til at forsvare og ved Magt holde Kronens Ret, Rente og Rettighed, og ej tilstæde, at den udi nogen Maade krænkes; thi vore Forældre, vi og vore Venner have nydt og nyde endnu daglig meget godt af Kronens Len, og derfor vil jeg for min Part (saa vel her- efter som til denne Dag) forsvare og beskytte Kronens Ret og Rettighed, at den ikke skal forkrænkes i nogle af de Len, jeg nu har af Kronen og Riget, saa længe indtil Gud giver os en Herre og Konge igjen, som selv kan forsvare og beskytte Kronens Ret og Rettighed, forhaabende og ikke tvivlende paa, at I og vorder dertil tænkendes, som I er pligtig og I ville og kunne forsvare ». Katolicismen havde atter faaet Vind i Sejlene, og Hr. Anders var Mand for at benytte sig af det gunstige Øjeblik. Hans Søn Bent, der studerede Theologi i Paris og snart kunde ventes hjem^), skulde ved sin Hjemkomst strax finde Vejen banet for sig. Allerede 1532 havde Biskop Jørgen Friis lovet ham det første ledige Kannikedømme i Viborg, men dette blev ikke til noget, og paa Herredagen 1533 for- maaede han da sin gode Ven Anders Glob, Provst i Odense og Degn i Bergen, til at udvælge Bent til sin «aandelige Søn» og Arving til Degnedømmet i Bergen. Baade Ove og Torben Bille sendte deres bedste Anbefalinger for den unge Mand til Ærkebiskop Oluf i Trondhjem og Bispen i Bergen; men der var mange Hunde om det Ben, og Bent naaede kun at faa Løftebrev. Det var derfor en glædelig Begiven- hed for Anders Bille, da han i Oktober 1533 fik Brev fra ') I Ian var endnu ikke vendt hjem, som Heise i Hist. Tidsskr. 4. R. III. 403 mener; Anders Bille skriver om ham '"7 1533, at han nu er i Paris og studerer. Dipl. Norveg. XII. 673 — 74. RILLERNES KATOLSKE SINDELAG. 563 sin Fætter Ove om, at denne havde skjænket Sønnen et ledigtblevet Kannikedøinme ved Aarhus Domkirke. Herredagen i Kjøbenhavn 1533 er Kulminationspunktet i Slægtens Historie: dens religiøse og politiske Syns- punkter vare gaaede af med Sejren , Begunstigelser af forskjellig Art vare regnede ned over den, dens Indflydelse i Rigsraadet yderligere forøget. Men det blev en dyrekjøbt Sejer, vundet, som den var, gjennem en Kamp mod de Ret- ninger i Tiden, som bare Livsspiren i sig. Om Billernes oprigtige katolske Sindelag kan der imidlertid ikke næres Tvivl. Lige fra Ove og Eske til Klavs og Mogens vare de alle som en overbeviste om den gamle Tros og den aristo- kratiske Regeringsforms Fortrin og Fjender af den demo- kratiske Retning, som bar Reformationen frem paa sine stærke Vinger. Vi skulle senere for de enkeltes V^edkom- mende fremføre Vidnesbyrd herom; her maa det være nok at anføre en Udtalelse af Peder Billes Børn, Søskendene fra Svanholm, der fremkom flere Aar efter Reformationens Ind- førelse under en Arvestrid med Gyldenstjernerne om Retten til en Del Gods, som begge Slægters fælles Forfædre havde skjænket til Kirker og Klostre til Sjælemessers Afholdelse. «Saafremt» — sige de — « fornævnte Guds Lov og Tjeneste maatte herefter blive udi sin Magt, som den af vore døde og afgangne Forældre stiftet og funderet er, da kjende Gud, at vi saa det ganske gjerne», og senere tilføje de: « Haver Gud det saa forset, at den gamle Skikkelse, Kirker og Klo- stre, Guds Lov og Tjeneste, maa herefter igjen opkomme, som den funderet og skikket er, da ville vi være velvillige til, at hvad vi have og os tilkommer af fornævnte Gods, maa og skal komme til Guds Lov og Tjeneste, som vore kjære Forældre det skikket og gjort have»^). Det er ikke fuldt oplyst, hvor længe Herredagen varede. Sandsynligvis er den opløst den 17de Juli, men enkelte ') Or. i Rigsark, Personalhist. Saml. I. 1523— 1600. Bille. 36* 564 INTERREGNET. Medlemmer af Rigsraadet bleve dog endnu nogen Tid i Kjøbenhavn, og hvis et 2i{ Knud Bille skrevet Brev til Eske Bille om Hans Tavsens Proces er rigtig dateret, vare han og Ove Bille endnu den 28de Juli i Staden, men paatænkte forøvrigt begge at rejse derfra den følgende Dag. Klavs Bille var tidligere draget bort, thi den 26de Juli besøgte han Tyge Krabbe paa Vegholm i Skaane og var da paa Rejsen til Norge, hvor han skulde overvære et Rigsraads- møde i Bud i Romsdalen^). Efter Herredagens Opløsning fandtes der ikke længer noget fælles Midtpunkt for Landets Styrelse. De udenrigske Affærer synes at være blevne varetagne med næsten uind- skrænket Myndighed af Joachim Rønnow som Storkansler, og den militære Overledelse var, som i Kong Frederiks sidste Regeringsaar, overdraget til enkelte Rigsraader: Tyge Krabbe i Skaane, Anders Bille i Sjælland, og 4 Raader, blandt hvilke Mogens Bille, i Jylland. Vi møde enkelte Spor til, at kongelige Dombreve udstædtes i hele Rigsraadets Navn'^), og da med Torben Billes Navn i Spidsen, men for- øvrigt foreligger saa godt som intet Vidnesbyrd om Rigets indre Styrelse under Interregnet. Det synes, som om man har villet erstatte Mangelen af Centralstyrelse ved Afholdelsen af hyppige provinsielle Rigsraadsmøder. For Østdanmarks Vedkommende vides saadanne at være afholdte i Slutningen af September 1533 og i Februar 1534 i Helsingør^), og lig- nende maa selvfølgelig være aflioldte i Jylland. Af større ') Dipl. Norveg. XIII. 665—66. *) Jvfr. Hist. Tidsskr. 4. R. III. 513—14. Det her anførte Vidnesbyrd om, at Rigsraadet den 29de Juli 15 33 var i Slagelse, holder ikke Stik. Thi Brevet er kun et af de sædvanlige i den øverste Regerings- myndigheds Navn udslædte Breve af Rigens Kansler, hvilke ikke ere Pevis for, at Rigsraadet selv var til Stede ved deres Udstedelse (teste Nicolao Arenfeld). Jvfr. ovfr. S. 554. ^) Dipl. Norveg. VII. 757 — 58. O. Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatår. II. 243. INTERREGNET. 565 Betydning var Herredagen i Odense i November 1533, der kan betragtes som en Fortsættelse af Herredagen i Kjøben- havn. Af Billerne vare her til Stede: Ove, Klavs og Mo- gens Bille \ derimod savnes Torben,. Anders, Knud og Hans. Vigtigere var det dog, at det evangeliske Parti ikke havde givet Møde. Hverken Mogens Gøye, Erik Banner eller nogen af deres politiske Venner have beseglet Rigsraadets Lejdebrev til Ærkebiskop Oluf og det norske Rigsraad. En uheldsvanger Splittelse herskede saaledes bestandig indenfor Raadet, og det tør maaske betragtes som et Forsøg fra Flertallets Side paa atter at vinde Mindretallet, at man netop valgte særlig udprægede Medlemmer af dette (Mogens Gøye, Erik Banner, Erik Krummedige) til i Forening med blandt andre Ove og Mogens Bille at overbringe Hertug Christians Fuldmægtige i Kolding Forbundsbrevene af 20de November, hvorved Hertugdømmerne og Riget sluttede sig sammen imod fælles ydre Fjender^). Imidlertid nærmede Tidspunktet sig, da det store dansk- norske Fællesmøde i Kjøbenhavn skulde tage Bestemmelse om Kongevalget. Rundt om i Europa havde man Opmærk- somheden henvendt paa Danmark Kejser Karl og hans Raadgivere fulgte Forholdene i Danmark med den mest levende Interesse, tyske Fyrster haabede som sædvanlig at faa anbragt deres yngre Sønner paa en ledig Kongetrone, selv i England hørte man Tale om Spaadomme om, hvem der. skulde være Konge i Danmark. Hertug Albrecht af Mecklenburg, der var gift med Christiern II. s Søsterdatter, sendte Brev paa Brev til indflydelsesrige danske Stormænd, som Torben, Anders og Ove Bille, Joachim Rønnow og Otte Krumpen, om at holde fast ved den katolske Tro, og op- ^) Dipl. Norveg. XIII. 493. Nye danske Mag. II. 255--56. Mødet i Odense varede i det mindste til 25de November (Pal. -Muller, Grevens Feide I. 129); Torben Bille udstæder 26. Nov. et Brev i Sofde (i FærS Herred) og kan saaledes ikke have været til Stede 1 Odense. Ny kgl. Saml. 725 d. Fol. 282. 566 OVE BILLE UNDER INTERREGNET. fordrede dem til at bevæge Rigsraadet til at indtræde i et hemmeligt Forbund med de tyske Kurfyrster til Værn for den gamle Religion, og at modsætte sig Hertug Christians Valg til Konge ^). x\t Stemningen i Danmark ogsaa har gaaet højt, tyde flere Tegn paa. Henrik Rosenkrans paa Gulland skriver til sin Svigerfader Anders Bille: «Rygtet gaar, at somme vil have den ene til Konge, somme den anden. Kjære Fader, det er paa Tide at betænke det vel, hvad man gjør og handler i den Sag, thi der følger efter stort Had, Skade og Fordærv.) Man vidste og at fortælle, at Mogens Gøye og Erik Banner paa et Jagtparti ved Kol- ding havde truffet sammen med Hertug Christian, som i denne Vinter jævnlig opholdt sig paa Haderslev, og hvad dér var bleven forhandlet, kunde man jo nok gætte. Ove Bille synes at have været Midtpunktet for alle om Kongevalget førte Forhandlinger. Til ham sendte den gamle Biskop af Fyn, Jens Andersen Beldenak, som den Gang op- holdt sig i Liibeck, sin mærkelige Udtalelse om det danske Rigsraads «frie Kaar^ (Valg), som han endog tilspidsede i den vovede Sætning, at Rigsraadet havde Ret til at und- lade at vælge nogen Konge. Disse Udtalelser sendte Ove Bille til Anders Bille, med hvem han i det hele stod i liv- lig Forbindelse under Interregnet. Særlig til ham henvendte Hertug Albrecht sig med sine ovenfor anførte Planer, og Joachim Rønnow henviste Hertugen i sit Svar paa dennes Brev til, hvad Aarhusbispen vilde svare ham. Ove Billes egne Anskuelser træde tydeligt frem i to Breve, han med faa Dages Mellemrum (i Maj Maaned 1534) tilsendte Hertug Albrecht og den unge Hertug Hans. I Brevet til den først- nævnte udtaler han, at han vil forebringe Hertugens Forslag for Rigsraadet, og at han ikke tvivler om, at dette vil være rede til at forhandle om disse saa «paatrængende vigtige og nyttige » Hverv. Vigtigst er dog Brevet til Hertug Hans, i ') Danske Mag. IL loo — 102. TORBEN BILLE. 5^7 hvilket han giver Hertugen Løfte om at opnaa den danske Krone. Heri hedder det: «Vi bede Eders Naade kjærhg og ydmygehg raade, at E. N. skikker sig imod den al- mægtige Gud, den hellige Kirke og Danmarks Raad etc, som en kristen Fyrste, at Eders Naades fyrstelige Rygte og Ord udi hver Mands Mund til alt godt og dydigt siges og forkyndes kan. Hvilket vi raade E. N. udi en god Agt og Mening, og skal det næst Guds Hjælp give en stor Aarsag til E. Naades Velfærd, Bedste og Fremgang udi Fremtiden, som vi have befalet vor Broder Knud Bille ydermere at sige og undervise E. N.» Vi se heraf, at det har været Ove Billes og med ham det katolske Flertals Mening at anbefale Hertug Hans's Valg til Konge i Danmark og Norge. At dette vilde være lyk- kedes, tør der vel ingen Tvivl være om. I Maj Maaned 1534 har der formodentlig været afholdt Møder i Jylland mellem betroede Mænd fra forskjellige Dele af Landet^). Men hvilke Planer og Forhaabninger der end har været i Gærde, saa strandede alt paa de uforudsete Begivenheder, som i Løbet af faa Uger skulde gjøre Danmark til Skue- plads for den vildeste Kamptummel, Landet nogensinde havde gjennemgaaet. Beslutningerne paa Herredagen 1533, som gjengave Bisperne deres Jurisdictionsmyndighed og indrømmede dem Ret til at beskikke Præster i deres Stifter, vare bragte til Ud- førelse med stor Kraft af enkelte Prælater. Fra Aarhus Stift forlyder intet, derimod er det bekjendt, at Bispen i Viborg, Jørgen Friis, gik frem med stor Strænghed mod de evan- geliske Prædikanter, og Torben Bille i Lund synes ikke at have givet ham noget efter i saa Henseende. Allerede paa Herredagen i Kjøbenhavn skal Ærkebispen offentlig i « Bor- gernes og den menige Mands Nærværelse » have udstædt et ') *^/5 '534 er Joachim Rønnow paa Kallø hos Erik Banner, og samtidu er Knud Bille hos Broderen i Aarhus. 568 OPRØR I 2kL\LMØ. Anathema over alle evangeliske Prædikanter^), og efter hans Hjemkomst fra Herredagen begyndte Forfølgelserne. Præ- sterne i Helsingborg, Landskrone og Trælleborg bleve af- satte fra deres Embeder, og Malmø Borgere fik strænge Be- falinger fra Ærkebispen og Tyge Krabbe til at bortsende deres Prædikanter. Da de nægtede at gjøre dette, svarede man dem, at hvis de ikke vilde tro paa den katolske Kirke, skulde de ligesom Jøderne blive skilte fra Land og Rige. Deres haardnakkede Vægring benyttede Torben Bille til at skride ind mod Lutheranerne ad retslig Vej. I Følge Bor- gernes Klageskrift forfulgte han dem med ^verdslige Retter», indsatte en Dommer, som paa Torben Billes Befaling er- klærede Borgerne for overbeviste Kjættere, og lod endelig paa Lunde Landsthing «hugge Freden v af alle evangeliske Prædikanter og af alle Kjøbstæder, som ikke vilde opgive deres Præster. Dette Skridt benyttedes snildt af Borger- standens Førere. Den 29de Maj 1534 bemægtigede Borgerne i Malmø med Jørgen Kock i Spidsen sig Malmø Slot under det udtrykkelige Paaskud, at Ærkebispen ellers vilde have kunnet benytte sig af Slottet til at gjøre sig til Herre over Byen og straffe dem paa Livet. >< Hellere end at lade os tvinge og trænge fra vore Prædikanter », sige de, « ville vi miste baade Liv og Gods»-). Efterretningen om Oprøret i Malmø vakte stor Bestyr- telse. Rygter — som dog bleve modsagte af Raadet i Malmø — fortalte, at Borgerne havde udsendt 60 Ryttere, som skulde fange Ærkebispen og Hr. Axel Brahe. Tyge Krabbe rejste strax over til Sjælland og forhandlede med Joachim Rønnow; det af Rigsraadet opbudte Mandskab, der skulde komme Hertug Christian til Hjælp mod Grev Chri- stoffer af Oldenburg, som 1 Slutningen af Maj havde gjort ') Rørdam, Hist. Kildeskr. I. 163. ^) Laurenssen, Malmøbogen. Indl. S. XLVII — LX. Danske Saml. I. 374-83. Hist. Tidsskr. 4. R. IV. 436—45- WULLENWEVERS PLANER. 5^9 Indfald i Holsten, stansedes i Korsør. Anders Bille, hvis Børn holdtes i Forvaring i Malmø, og hvis gode Ven Ærke- bisp Gustav Trolle var bleven fængslet af Borgerne tillige med flere danske Adelsmænd, sendte Skrivelser og Sende- bud til Malmø. Jørgen Kock forstod imidlertid at berolige ham ved en af de snilde Skrivelser, hvori han var en Me- ster. Dog har Hr. Anders vel nok anet, at der bagved Paaskudet om de religiøse Forfølgelser laa politiske Planer og fremfor alt hemmelige Forbindelser med Liibeckerne og Grev Christoffer. Vi savne imidlertid Underretning om, hvad Anders Bille som øverste Befalingsmand paa Sjælland har foretaget sig for at modvirke Bevægelsen. Han forblev, som det synes, roligt paa Stege, og rimeligt er det, at han be- tragtede Oprøret i Malmø som en det sjællandske Rigsraad uvedkommende Sag. Manglerne ved den uheldige Administra- tion under Interregnet traadte her klart for Dagen. Den kostbare Tid gik hen, uden at der udrettedes noget til Sjæl- lands Forsvar ^). Imidlertid havde de politiske Forhold udviklet sig med rivende Hurtighed. I Marts 1534 sluttede Liibeck Stilstand med Hollænderne, og dets geniale, men dumdristige Borge- mester, Jiirgen Wullenwever, bragte nu de Planer til Ud- førelse, som efter hans Mening atter skulde give den gamle Hansestad Herredømmet over Østersøen. Hemmelige For- bindelser med Borgerstandens Ledere i Danmark, Jørgen Kock og Ambrosius Bogbinder, sikrede Liabeckerne en gunstig Modtagelse i Danmark, og P'orbundet med Grev Christoffer af Oldenburg og senere med Hertug Albrecht af Mecklen- burg gav det Udseende af, at man tilsigtede Christiern II.s Gjenindsættelse, medens Li-ibecks virkelige Hensigt kun var at naa sit store Maal: Østersøherredømmet og Gjenoprettel- sen af dets politiske Indflydelse i de tre nordiske Riger. *) Pal. Muller, Aktst. I. 82—84, II. 15 — 16. Bgm. og Raad i Malmø til Anders Bille, Mand. n. e. corp. Christi (" k). De tilbagesende Hr. An- ders's Tjener, Hr. Peder, med Svar paa dennes Hverv. D. Ad. Br. 597- 5/0 GREV CHRISTOFFER LANDER I SJÆLLAND. I Maj Maaned opfordrede Grev Christoffer Hertug Chri- stian og det danske Rigsraad til at løslade Kong Christiern og kort efter faldt han ind i Holsten. Oprøret i Malmø og Angrebet paa Holsten staa utvivlsomt i Forbindelse med hin- anden, og der hørte ikke megen politisk Skarpsindighed til at se, hvorhen disse Begivenheder vilde føre. Det var klart, at Herredagen ikke kunde finde Sted til den fastsatte Tid, lybske Skibe hindrede allerede Samkvemmet mellem de for- skjellige Landsdele. I Jylland holdtes derfor et Rigsraads- møde i Rye i Begyndelsen af Juni, hvori Ove Bille deltog, og hvor der blev forhandlet om og givet Svar paa det Hverv, som Hertug Christians Sendebud overbragte Raadet. Paa Øerne spore vi derimod intet Tegn til fælles Sammen- komster mellem Rigsraaderne; hver Rigsraad sad paa sin Forlening og afventede den truende Storm. Og denne kom. Den 19de Juni afsejlede Grev Christoffer fra Travemiinde med den lybske Flaade. Natten mellem den 20de og 21de var Flaaden under Møen, hvor Anders Bille fra Stege Slot underrettede Joachim Rønnow om Skibenes Antal og udtalte sin Frygt for, at Angrebet gjaldt Møen, som Liibeckerne fra gammel Tid af havde et godt Øje til. Men heri tog han fejl. Den 21de Juni om Eftermiddagen laa Flaaden udenfor Dragør, og den 22de landsattes Hæren ved Skovs- hoved. Jørgen Kock, Ambrosius Bogbinder og Gustav Trolle sluttede sig strax til Greven. Saaledes var «Grevens Fejde* begyndt, og det bliver nu vor Opgave at skildre de Om- skiftelser, som skulde give Billernes stolte Slægt et haand- gribeligt Bevis paa Lykkens Foranderlighed. Anders Bille var den første, der iagttog den lybske Flaades Ankomst Som øverste Befalingsmand havde det været hans Pligt at ile over til Sjælland og samle alle de STEGE SLOT EROBRES. 571 paa øen for Haanden værende Stridskræfter. Han lod sig imidlertid nøje med at befale Axel Gøye øjeblikkelig at sende Krigsfolket til Kjøbenhavn. Selv forblev han paa Stege Slot i den Tanke, at Liibeckerne vilde vende om og angribe Møen, muligvis ogsaa af Frygt for, at Stege Bor- geres fjendtlige Stemning imod ham skulde komme til Ud- brud, hvis han hovedkulds forlod sin Forlening. Denne Tøven blev imidlertid skæbnesvanger saa vel for ham selv som for Forsvaret af Sjælland. Her manglede fuldstændig Overledelse, det pludselige Angreb lammede alles Handle- kraft, og Grev Christoffer kunde uden at møde nogen Hin- dring strax marchere tværs igjennem Øen først til Roskilde og siden til Kjøge, hvor han ankom den 24de Juni. Her- fra udsendte han Strejfkorps, som skulde underkaste sig de Adeliges Borge, og et saadant, ført af ham selv, lagde sig udenfor Søholm. Anders Bille havde imidlertid, uvist naar, begivet sig paa Vejen til Kjøbenhavn, efterat have overgivet Befalingen paa Stege Slot til 4 Adelsmænd og 4 Borgere. Han efter- lod sine Børn, deriblandt Klara, som var forlovet med Hen- rik Rosenkrans, paa Slottet. Næppe var han bortdraget, før Slotsfogden, Hans Stisen, blev lokket ned i Byen og her overfaldet og dræbt. To Adelsmænd, som fulgte ham, maatte haardt saarede flygte tilbage til Slottet, forfulgte af Borgerne. Ved Forræderi fra de Borgeres Side. hvem An- ders Bille havde betroet Slotsloven, aabnedes Slottets Porte. Den vilde, ophidsede Mængde trængte ind i Borgen, røvede hvad der fandtes af Kostbarheder, tog Jomfru Klara og to andre adelige Damer til Fange og sendte disse tillige med de øvrige adelige Fanger til Grev Christoffer efter først at have frataget dem deres Klæder og Klenodier. Slottet blev ned- brudt og hvad der fandtes af Kvæg, Korn og Fødevarer paa Slottet, blev fordelt mellem Borgerne, der med Hen- rykkelse greb Lejligheden til at hævne sig paa Anders Bille, 572 GUSTAV TROLLE. hvis vidtdrevne Kjøbmandsforretninger og strænge Regi- mente havde gjort ham saa forhadt^). Det var aabenbart Anders Billes Hensigt at naa ind til Kjøbenhavn og overtage Befalingen her. Han nærede store Forhaabninger om, at hans Indflydelse hos Borgerne i Kjø- benhavn skulde kunne bringe dem til at holde Stand. Joa- chim Rønnow havde sendt Brev paa Brev til ham, Baade laa beredte, som skulde bringe dem Underretning om, naar han nærmede sig, for at de da kunde rykke ham til Und- sætning. Men han fandt Vejen spærret. I Sundet laa de lybske Skibe, med rivende Fart havde Grevens Folk besat hele det østlige Sjælland, og Anders Bille havde ikke andet at gjøre end at søge Tilflugt paa sin Fædrenegaard, Søholm. Her udholdt han nogle Dages Belejring, men da Greven havde ladet hente Skyts fra Skibene og dermed beskød Slot- tet, saa at en Del af Muren var i Færd med at styrte sam- men, kom det til Underhandlinger mellem Greven og An- ders Bille. Det var Gustav Trolle, Anders Billes Søstersøn, der ved denne Lejlighed kom til at spille en Hovedrolle, og vi skulle derfor et Øjeblik dvæle ved denne mærkelige Mands Livsførelse, der har grebet saa forunderligt ind i Nor- dens Historie i dette Tidsrums mest afgjørende Momenter. I Aaret 1522 var Gustav Trolle draget ned til Danmark, da Opstanden i Sverrig paany havde berøvet ham hans gejst- lige Virksomhed. I Danmark fandt han en trofast Støtte hos Billerne, særlig Anders og Hans Bille, og selv efter Revolutionen 1523 havde han ingen Vanskelighed ved at finde sig tilrette i sin Moders Hjemstavn. Han nød den store Ære at krone Frederik I., og saavel Kongen som hans Slægtninge søgte at bevæge Gustav Vasa til at tillade ham ■) Om Stege Slots Erobring se Hvidtfeldt S. 1422, Heise, Fam. Rosen- krantz, Diplom. S. 154, Danske Mag. 4. R. VI. 178. Slotsfogdens Ug blev liggende tre Dage paa Gaden. Baade 1528 og 1532 nærede Anders Bille Frygt for, al Borgerne i Stege skulde begaa Forræderi imod ham. GUSTAV TROLLE. 573 at vende tilbage til Sverrig. Men den urolige og ustadige Mand med det vilde Sind, der — for at bruge Povl Elie- sens Udtryk — aandede Død og Fordærvelse mod alle, hvem han vilde det ilde, foretrak at bygge sin Fremtid paa Christiern II. s usikre Skæbne. Trods Advarsler og Raad fra sin Slægts Side drog han ned til Nederlandene og vir- kede senere som Christiern II. s Kommissær for dennes Sag i Norge. Men Ulykken fulgte ham; med Christiern II. maatte han overgive sig til Knud Gyldenstjerne, og efter sin Ankomst til Danmark blev han indsat i Kjøbenhavns Slots- taarn. Selv nu viste Anders Bille sig som hans sande Ven, idet han udvirkede Tilladelse for ham til at komme ud af Taarnet imod at forpligte sig til at blive indenfor Slottets Porte og i alt underkaste sig Slotsherrens, Johan Urnes Be- falinger. Efter Frederik I. s Død fik han sin fulde Frihed, idet Anders og Hans Bille samt Klavs og Knud Bille tillige- med Oluf Rosenkrans og Johan Bjørnsen den 24de April 1533 gil^ ' Borgen for, at han ikke uden Rigsraadets Sam- tykke forlod Danmark og ej - argede » ind paa Riget og dets Indbyggere. Paa Herredagen 1533 var han til Stede, og ligeledes her gik Anders Bille i Borgen for ham, da han lovede ikke at ville stemple noget imod Kong Gustav. Sandsynligvis har han under Interregnet været Anders Billes Gæst; da Jørgen Mønter lod ham fængsle i Malmø i Maj 1534, lovede Borgemesteren udtrykkelig Anders Bille, at Gustav Trolle ingen Skade skulde lide. Og dette kunde den snu Borgemester saa meget lettere love, thi hvad enten nu Gustav Trolle før Oprøret i Malmø eller først under sit Op- hold i Jørgen Mønters Hus er blevet indviet i dennes Pla- ner, saa meget er vist, at han beredvillig sluttede sig til den demokratiske Bevægelse og var den første, der stødte til Grev Christoffer, da denne landede i Sjælland. Med ham fulgte han til Roskilde, hvor Greven lod ham udraabe til Biskop, og senere til Kjøge, og saaledes finde vi ham i Lej- ren foran Søholm, beredt til at række sin Slægtning en 574 ANDERS BILLE HYLDER GREVEN. hjælpsom Haand. Ved hans Mæghng tilvejebragtes den 4de Juli en Overenskomst, der for bestandig satte en Plet paa Anders Billes Navn. Nævnte Dag tilsagde han Grev Chri- stoffer « Huldskab, Mandskab og tro Tjeneste« og den føl- gende Dag gav denne ham tilbage Halvdelen af det Gods, som Stege Borgere havde røvet fra ham og som var til- faldet Greven. Hans Godser og Ejendomme tilsikredes ham, og i Stedet for Stege fik han Vordingborg til Len, frit, uden at betale Afgift, imod at tjene med 12 Heste eller lige saa mange Karle til Skibs. Forliget besegledes ved et Festmaaltid, som samme Aften afholdtes i Grevens Lejr^). Da Jørgen Wullenvi^ever i Januar 1536 blev underkastet et pinligt Forhør, lod Kong Christian gjennem Melchior Rantzau stille ham følgende Spørgsmaaal til Besvarelse: «Blev Hr. Anders Bille ved Grevens Ankomst til Danmark overfaldet med Vold og Magt og uforvarende, eller har han staaet i hemmelig Forbindelse med Greven, Jørgen Mønter, Ambrosius Bogbinder eller nogen anden om, at man saa- ledes «per qwantzweise >.- skulde overfalde ham » -). Desværre kjendes Svaret herpaa ikke, eller muligvis har Wullenwever slet ikke afgivet noget Svar. Spørgsmaalet viser imidlertid, at det maa have været en udbredt Tro, at Anders Bille har været Medvider i Sammensværgelsen, og at den nye Tin- genes Orden hverken kom ham uventet eller var ham ukjær. Vi mangle imidlertid fuldstændig Midler til at afsige nogen ^) Om Søholms Belejring og Overgivelse se Waitz, Wullenwever II. 326 — 29; Heise, Fam. Rosenkrantz, Diplom. S. 155, Hvitfeldt S. 1420. Rørdam, Hist. Kildeskr. 2. R. II. 215, Pal. Muller, Aktst. I. loi. Ny danske Mag. V. 127 — 29. Om Gustav Trolle se Ekdahl, Chr. II. s Arkiv S. 1655 — 56. Danske Saml. 2. R. II. 352—54, Hist. Tidsskr. 4. R. II. 501. Vidisse af Gustav Trolles Brev til Anders Bille af '11 1522, udst. i Kjøbenhavn ",'7 1532. Ny kgl. Saml. 1301 e. Fol. Anders B. t. G. Tr., Stege '^4 1528. D. Ad. Br. 57—65. Gustav Trolles Forpligtelsesbrev til A. B. og M. Anders Glob, Kbhvn. "9 ») 1532. D. Ad. Br. 57. 61. Waitz, Wullenwever II. 487. ANDERS BILLES KARAKTER. 575 Kjendelse i denne Sag. Hans venskabelige F"orhold til Gu- stav Trolle, Jørgen Mønter og de andre tvetydige Mænd, der førte hele denne Sag ii^jennem, saaledes ikke mindst den bekjendte Æventyrer, Bernhard v. Mehlen, med hvem han stod i intim Krevvexling, hans omfattende Handelsforbindel- ser i Hansestæderne og den hurtige, uventede Maade, hvor- paa han, Overgeneralen paa Sjælland, underkastede sig de nye Forhold og med Liv og Sjæl virkede for Grevens Sag, maatte nødvendigvis fremkalde en Mistanke som den oven- nævnte. Men vi behøve paa den anden Side ikke at stikke Sonden saa dybt i Anders Billes Karakter for at finde Egen- skaber hos ham, der let kunne give en anden Forklaring af hans holdningsløse og svage Optræden, da Faren truede. Povl Eliesen bruger følgende hvasse Udtryk om de mange Adelsmænd, der uden Modstand hyldede Grev Christoffer: «Hos alle regerede een Herskerinde, Havesygen, hos Edens Afkrævere, for at de kunde vinde Herredømmet, hos Eds- aflæggerne, for at de ikke skulde miste Herredømmet, ja for ikke at sætte Gaard eller Gods til, vare de rede til at sværge paa, hvad det skulde være, hvor ubillige Betingel- serne end varev ^). Karmelitermunken har utvivlsomt truffet Hovedet paa Sømmet, og Udtrykkene passe, som om der med dem kunde være tænkt paa Anders Bille. Gridskhed efter Gods og Guld med Tilsidesættelse af moralske Hensyn var et Grundtræk i hans Karakter. Og i dette Øjeblik truedes han for anden Gang i sit Liv af en fuldstændig Ruin : Stege Slot nedbrudt og Søholm truet af samme Skæbne — det var fuldgyldige Grunde for ham til at lytte til Gustav Trolles Overtalelser og at svigte den Sag, han selv var sat til at være Bannerfører for. Der mangler imidlertid ikke Antydninger til, at han, Manden med de mange Udveje og de store Tanker om sig selv, har troet sig i Stand til at beherske Forholdene og ') Skibykroniken, Heises Oversættelse S. 184. 576 ANDERS BILLES OPTRÆDEN. føre dem ind i en anden Gænge. Hans Svigersøn, Henrik Rosenkrans paa Gulland, som gjennem Anders Bille havde faaet Grevens Lejdebrev til at komme til Kjøbenhavn inden Mortens Dag, udtaler følgende Opfattelse af Svigerfaderens Opfordring og Handlemaade: «0g kan jeg ingenlunde for- tænke Hr. Anders Bille heri, saaledes som hans Stilling var, og har han utv^ivlsomt gjort det i den Tanke, at Fjenden ikke i Mellemtiden skulde angribe denne Egn (Gulland). Imidlertid har Hr. Anders et vaagent Øje med deres Fore- tagender, skjønt de ikke tiltro ham sligt, og han har særlige Anslag for, som er til Rigets Gavn og Bedste, men som jeg nu ikke skriftlig tør meddele»^). Vi træffe utvivlsomt Sandheden nærmest, naar vi formode, at han af Frygt for at miste Gods og Guld blev Grevens Mand, men at han for sig selv og for andre har besmykket sit Frafald dermed, at han med sin Snildhed og diplomatiske Kløgt skulde kunne faa Magten over Grev Christoffer og benytte denne til at gjennemføre sine Planer. Heri tog han nu ikke heit fejl, men han undlod at tage andre Faktorer med i Beregning, som til Slutning skulde bHve de afgjørende og tilføje Hr. Anders et knusende Nederlag. Anders Bille var den første danske Stormand, der hyl- dede Grev Christoffer. Det er aabenbart ham, der over- beviste Greven om Nytten af at faa de sjællandske og skaanske Stormænd over paa sin Side og fik ham til at betale disses Overgang paa samme rigelige Maade som ham selv. Grevens demokratiske Raadgivere, Jørgen Mønter og Ambrosius Bogbinder, traadte nu i Baggrunden, og Be- vægelsen fik til Dels et andet Præg end oprindelig paatænkt. Inden Udgangen af Juli havde Stormændene paa Sjælland og Smaaøerne hyldet Greven og faaet nye og bedre For- leninger ♦^il Løn for deres Tilslutning. Anders Billes Mté- virkning hertil spores overalt ; Johan Urne paa Kjøbenhavns ^) Heise, Fam. Rosenkrantz, Diplom. S. 154. ANDERS BILLK OG SKAANINGERNE. 577 Slot forhandler med Greven gjennem ham, ligeledes Broderen, Hans Bille paa Skjoldenæs, Knud Pedersen Gyldenstjerne paa Nykjøbing Slot, Johan Oxe paa Ravnsborg, Fru Anna Meinstrup paa Sæbygaard i Løve Herred og flere. Inden Juli Maaneds Udgang var Greven omgivet af en Skare Stor- mænd, der som « Rigets Raad nu forsamlet i Kjøbenhavn« fører Forhandlinger med Skaanes og Jyllands Rigsraad om Tilslutning til Grev Christoffer. Med Rigsraadet i Skaane var Anders Bille allerede faa Dage efter Søholms Overgivelse traadt i Berøring. Den skaanske Adel havde først tænkt at forsvare Landet, og det var ogsaa lykkedes at samle Adelsopbudet i Lands- krone. Adelen i Sydskaane havde den 26de eller 27de Juni forenet sig med Ærkebiskop Torhen Billes Lensmænd. Denne var endnu den 28de Juni i Lund, hvor han udstædte Befalinger om Forholdsregler til at forsvare Byen og Lunde- gaard i hans Fraværelse. I Begyndelsen af Juli finde vi baade Torben, Knud og Klavs Bille i Landskrone, hvorfra de i Forening med de øvrige skaanske Rigsraader den lode Juli sendte Anders Bille Léjdebrev til at underhandle med dem paa Grevens Vegne. Indledningsordene i det til Hr. Anders rettede Brev: (Hilsen efter Tidens Lejlighed* minder om Klavs Billes Hilsen til Forræderen Ture lonsson (ovfr. S. 549) og synes ikke at antyde nogen særlig velvillig Stemning. Da man tillige véd, at Skaaningerne i Løbet af Juli Maaned have sluttet sig til det af det jydske Rigsraad i Ry Kirke foretagne Valg af Hertug Christian til Danmarks Konge, spørger man uvilkaarlig, hvilke overbevisende Grunde An- ders Bille har kunnet fremføre for at faa dem til at følge hans Exempel og hylde Grev Christoffer. Thi dette lod ikke længe vente paa sig. Den 24de Juli udbad Raadet i Skaane sig Lejdebrev for dets Sendebud, mellem hvilke Knud Bille var, til en Sammenkomst med Greven i Kjøbenhavn, og allerede 6 Dage efter var man saa vidt, at Tyge Krabbe i Forening med Sendebudene havde hyldet Greven, der lovede Til- I- 37 578 ANDERS BILLES INDFLYDELSE HOS GREV CHRISTOFFER. givelse for alt, hvad der var gjort Kong Christiern II. imod, og særlig indrømmede Ærkebisp Torben Bille og Ka- pitlet i Lund alle Friheder og Rettigheder. Kort efter drog Greven over til Skaane, hvor Hyldingen fandt Sted paa Libors Høj den lode August. Alle Lensmænd beholdt deres Forleninger, saaledes ogsaa Knud Bille Gladsaxe. Klavs Bille har som norsk Rigsraad ikke deltaget i Hyl- dingen ; han var forinden draget tilbage til Bahus, hvor han afventede Begivenhedernes Gang. Vincents Lunge, der fra Norge var kommet ned til Danmark og havde været til Stede i Landskrone den lode Juli, vendte tilbage til Norge. I sit kraftige Sprog udtrykte han sin Harme over sine Lands- mænds Færd : «Levede nu de gode, ærlige, trofaste Oldinge, Danmarks Riges Raads fremfarne Ædlinge, da skulde de hel- lere anden Gang ville gaa i Døden end fordrage slig en Forhandling imod og i deres Fædrelands^). Anders Bille var nu en mægtig og indflydelsesrig Per- sonlighed, hvis Gunst og Medhjælp blev søgt af Høje og Lave. Kurfyrst Johan Frederik af Sachsen overdrog Bern- hard V. Mehlen at sende Otte Stisen til Danmark for at for- handle med Hr. Anders om Kurfyrstens mulige Valg til Konge; hans Kolleger og Standsfæller søgte hans Bistand til at opnaa Forleninger og andre Begunstigelser, hans Slægt- ninge overdroge ham Forsvaret for deres Ejendomme for at sikre disse imod Ødelæggelse og Plyndring. Selv benyttede han Lejligheden til at skaffe sin kjære Søn Bent Bille, der var kommet hjem fra Paris, Degnedømmet i Kjøbenhavn, og til at faa Stege Borgere strængt straffede for deres Forræderi, ja Greven fornyede endog hans Forleningsbrev paa Stege Slot og Møn. En stærk Følelse af hans Be- tydning og Indflydelse skinner gjennem det Brev, hvori ') Pal. Muller, Aktst. I. 94 — 95, II. 34 — 35- Nye danske Mag. V. 127— 133. Danske Mag. III. 73 — 74. Torben Bille til Kapitlet i Lund om Stadens Forsvar i Ny kgl. Saml. 725 d. Fol. 2S3, Nr. 830. Vincents Lunge til Eske Bille, Lungegaard ^/lo I534- D. Ad. Br. 8. 66. ESKE BILLE. 579 han opfordrer det jydske Rigsraad til at sende Udsen- dinge til Sjælland og undrer sig over, at det tager denne Sag saa let^). Den 2den Juli 1534 sejlede en Jagt, kommende nord fra, forbi Helsingør og Krogens Slot og styrede Kursen mod Kjøbenhavn. Ombord befandt Eske Bille sig med sin Hu- stru, to Børn, Jomfru Helvig Lykke og nogle af sine Svende. Ingen af dem anede, hvad der var foregaaet i Danmark i Løbet af de sidste 8 Dage, og det vakte derfor heller ingen Mistanke hos dem, at et mellem Helsingør og Helsingborg liggende lybsk Skib satte Sejl til og fulgte efter dem. I Nær- heden af Kjøbenhavn — efter Sigende ved St. Anne Bro — blev Skibet anholdt af de lybske Udliggere, som vare statione- rede her, og til sin store Forbavselse erfarede Eske Bille, at han og hans Følge nu vare Fanger. Forgjæves foreviste han det Lejdebrev, han forrige Aar havde faaet af Liibeckerne, det blev erklæret for forældet, og ligesaa lidt nyttede det, at han beraabte sig paa sin Stilling som norsk Lensmand og at han var kommet i god Tro ; han maatte finde sig i at blive erklæret for Krigsfange og hans Skib og Gods for Krigsbytte'-). Eske Bille var imod sit Ønske blevet paa sin Post i Norge efter Frederik I. s Død. Rigsraadet havde fra Herre- dagen i Kjøbenhavn indstændig opfordret ham til at be- holde Bergens Slotslov, indtil Kongevalget havde fundet Sted, og hans Nærværelse her gjordes ogsaa nødvendig. Han havde meddelt det danske Rigsraad sin Frygt for, at Ærke- bispen og dennes Tilhængere skulde benytte Lejligheden til at iværksætte et særligt norsk Kongevalg, og det blev nu ') Waitz, WuUenwever II. 297 — 98. Nye danske Mag. V. 133. PaL Muller, Aktst. II. 41 — 42. D. Ad. Br. 24. 13. ') Waitz, WuUenwever II. 327. Udat. Concept i D. Ad. Br. 8. 3. 37' 580 ESKE BILLE I NORGE 1533 — 34. hans og de andre dansk-norske Lensmænds Opgave at hin- dre dette. Da Ærkebispen sammenkaldte det norske Rigs- raad til et Møde i Bud i Romsdalen, bad Eske ham om at aflyse dette og i Stedet for indlyse et Rigsmøde til næste Foraar, for at de norske Rigsraader i Forening kunde drage derfra ned til Valgrigsdagen. Samtidig anbefalede han Albert Gøye som sin Efterfølger i Bergen og forkyndte, at han selv i Løbet af Sommeren vilde drage ned til Kjøbenhavn for at varetage sine personlige Interesser. Heraf blev dog intet. Ærkebispen vilde ikke opgive det allerede fastsatte Møde, der ogsaa fandt Sted i Slutningen af August og Begyndel- sen af September 1534. Klavs Bille var ligeledes til Stede her, og det lykkedes at faa vedtaget en Beslutning om, at Normændene skulde møde paa Valgrigsdagen i Kjøbenhavn; endvidere besluttedes det, at alle Norges Slotte skulde hol- des til det norske Rigsraads Haand og at de nuværende Lensindehavere skulde beholde deres Len, indtil Konge- valget havde fundet Sted. Eske Bille var altsaa nu det norske Rigsraads Lensmand og han synes selv at være blevet optaget i Raadet paa Mødet i Bud. I det følgende Efteraar høre vi intet om Eske Bille; det skyldes sandsynligvis et alvorligt Sygdomsanfald, hvoraf han først var kommet til Kræfter ved Juletid 1534. Derimod var han i Løbet af For- aaret 1534 ivrig sysselsat med at skaffe Ærkebispen, der begyndte at angre sit Løfte om at give Møde i Kjøben- havn, alle mulige Garantier for, at han sikkert kunde møde. Mogens Gøye og flere andre Rigsraader havde ikke beseglet det almindelige Lejdebrev, der var givet hele det norske Rigsraad; men Eske Bille skaffede selvfølgelig med Lethed deres Indvilgelse til Veje, skjønt Mogens Gøye og Ove Bille ikke undlode at udtale deres Forundring over Ærke- bispens Mistænksomhed. Ikke desto mindie fandt denne Anledning til i sidste Øjeblik at undslaa sig for at drage ned til Danmark, og Eske Bille fik derfor Fuldma>Tt til som «Ambassat og Sendingebud» at handle paa Ærkebispens og ESKE BILLE TAGES TIL FANGE. $8 1 de andre nordenfjældske Raaders Vegne, ligesom Mogens Gøye og Ove Bille fik disses Fuldmagt i samme Anledning, for at Kongevalget ikke af den Grund skulde hindres. Den 6te Juni sendte Eske sin Tjener, Peder Skriver, ned til Dan- mark med særlige Hverv, han skulde forebringe Rigsraadet, og efterat han den 23de Juni havde overdraget Befalingen paa Bergenhus til sine betroede Mænd, Thord Roed, Stig Bagge og flere, afsejlede han den følgende Dag fra Bergen og ankom, som ovenfor sagt, den 2den Juli paa Kjøben- havns Red, hvor han først erfarede de Omvæltninger, der havde fundet Sted, og til sin Sorg maatte skjønne, at der ikke mere kunde være Tale om Herredag og fælles Konge- valg'). Med Førerne for de lybske Skibe. Jost Kysel og Hen- rik Adermann, traf Eske Bille den Overenskomst, at han og hans Familie indtil videre skulde opholde sig i Malmø, hvor Eske ejede to Gaarde, mod Løfte om at indstille sig, naar det fordredes. Forinden sin Afrejse til Malmø begav Eske sig til Grev Christoffer i Kjøge, og her traf han sin Fætter, Anders Bille. De to Slægtninge synes ikke hidtil at have staaet paa nogen særlig fortrolig Fod med hinanden, men de fælles Ulykker knyttede dem nu sammen, og Anders Bille paatog sig Forsvaret af alt Eskes og hans Hustrus Gods i Sjælland. Det synes, som om Hr. Anders's vid- underlige Overtalelsesevner har virket paa den ellers saa karakterfaste Eske Bille. Thi paa anden Maade kan det ikke forklares, at denne sluttede sig til Hans og Anders Bille i deres Opfordring til Fætteren Knud Pedersen Gylden- stjerne om at overgive Nykjøbing Slot til Grev Christoffer. ^) Annaler f. nord. Oldk. 1853 ^- 32—36. Dipl. Norveg. VI. 757 — 58, X. 687 — 94, 699 — 701. Niels Lykke lil Fru Sofie om Søstren Helvig. Or. i D. Ad. Br. 8. 62. Mogens Gøye til E. B., Skanderborg '"5 1534. Or. i D. Ad. Br. 23. 165. Heise, Fam. Rosenkrantz, Dipl. S. 144 — 45. Eske Billes Anbefalingsskr. f. Peder Skriver, Bergenhus */6 1534. Conc. i D. Ad. Br. 8. 37 582 ESKE BILLE I DANMARK 1534- Der er nemlig intet Vidnesbyrd om, at Eske Bille ^) har hyl- det Greven paa Christiern II. s Vegne, og den forsigtige og kloge Mand aflioldt sig i det hele taget under sit følgende ufrivillige Ophold i Danmark fra ethvert Skridt, der kunde kompromittere ham. Skydende sig ind under sin Stilling som norsk Lensmand og Rigsraad, indtog han en fuldstændig neutral Holdning. Han nægtede saaledes at lade sin Svende slutte sig til de andre skaanske Herrers Opbud imod Sven- skerne under det Paaskud, at han ikke vilde være Aarsag til en Fejde mellem Sverig og Norge ^). Fra Kjøge begav Eske Bille sig tilbage til Skibene paa Reden, og herfra sendte han den 13de Juli Skrivelser til Raadet i Liibeck, en Del af hans Handelsvenner samme- steds og til den gamle Biskop i Odense, Jens Andersen Beldenak, der i Liibeck havde fundet Ly efter et stormfuldt og bevæget Liv. Han beraabte sig paa Raadets Lejdebrev og krævede, at man strax skulde give Befaling til at løslade ham og udlevere hans Gods. Fra Reden begav han sig til Malmø, medens Fru Sofie foreløbig blev tilbage paa Sjæl- land og ved Anders Billes Hjælp fik Lejde af Grev Chri- stoffer til at rejse, hvor hun vilde i Landet. I det hele viste Greven Eske Bille store Begunstigelser, idet han ud- stædte Beskærmelsesbreve for ham og alt hans Gods i Sjæl- land, Skaane og Halland, og tillod ham og hans Hustru at beholde alt det Kvæ^g og Gods, de havde staaende i Vor Frue Kloster i Roskilde, som den afdøde Fru Anne Rud havde haft i Forlening^). I Malmø havde Eske Bille den Glæde at samles med sine Sønner Peder og Jørgen Bille. Den førstnævnte, der ') Holger Ulfstand udtaler i et Brev til Fru Sofie (Engelholm */i2 I534)i at Eske ikke har hyldel nogen anden Herre siden Kong Frederik. D. Ad. Br. 58. 130. ^^ Ann. f. n. Oldk. 1853 S. 38. Eske Bille til Fru Sofie, Aalholm */n 1534. Conc. i D. Ad. Br. 8. 45. ^) Annal. f. nord. Oldk. 1853 S. 38—41. Nye danske Mag. V. 130. ESKE BILLE I DANMARK 1534- 5^3 nu var 17 Aar gammel, opdroges hos Lensmanden paa Malmøhus, Mogens Gyldenstjerne, der var blevet taget til Fange af Jørgen Kock d. 29de Maj 1534. Begge Sønnerne opholdt sig nu i dennes Hus tillige med Sønner af Knud og Anders Bille, der alle opdroges af den bekjendte Reforma- tor og Skolemand Frands Vormordsen. Malmø var endnu den eneste Stad i Skaane, der havde hyldet Grev Christoffer, medens den skaanske Adel endnu stod under Vaaben for at af- værge Liibeckernes Angreb. En Del af Eske Billes Svende, som havde faaet Tilladelse til at opholde sig paa hans Ejen- domme i Skaane og Halland, bleve paa Vejen dertil fængs- lede af Tyge Krabbe og fik først deres Frihed igjen, efterat Skaaningerne vare gaaede over til Greven. Fra Malmø vedligeholdt Eske Bille stadig Brevvexling med sin Hustru, der opholdt sig i Kjøbenhavn, efterat Staden den 24de Juli var gaaet over til Greven. Hun skulde udbetale og ind- kassere Penge, forhandle med Skipperne om Udleveringen af hendes Klæder, være hans Bud hos Greven, Anders Bille eller Oluf Rosenkrans^), og særlig sørge for, at to Kister med Breve og Registre, som Eske havde ført med sig fra Bergen, bleve vel forvarede og ikke opbrudte af Liibeckerne. Da det skaanske og sjællandske Raad i Slutningen af Juli vare samlede i Kjøbenhavn, nærede Eske et Øjeblik Haab om, at han ved dets Mægling skulde kunne opnaa sin Fri- hed. Men det lykkedes ikke Fru Sofie at faa noget Svar af Raadet, hvad der forøvrigt heller ikke kunde ventes, da Eske jo var Liibeckernes og ikke Grev Christoffers Fange. Fra Liibeck indløb der imidlertid i Begyndelsen af August Svar paa hans Anmodninger. Raadet tillod ham at opholde sig, hvor han vilde, paa sine Godser i Skaane og Halland, men han maatte forpligte sig til paa Opfordring øjeblikkelig ') I, Brev af ^/s 1534 skriver Eske Bille: »Haver jeg hørt, al Hr. Oluf Nielsen er ventendes til Byen (Kjbhvn.)». Oluf Rosenkrans synes saa- ledes paa denne Tid at have sluttet sig til Greven. Jvfr. Heise, Fam. Rosenkrantz II. 211. 584 ESKE BILLE I DANMARK 1534. at indstille sig som Fange i Liibeck. Den /de August ud- stædte derpaa Jost Kusel Pas og Lejdebrev for ham, og samme Dag kaldte han sin Hustru tilbage fra Kjøbenhavn, hvor der paa den Tid herskede megen Sygdom. Biskop Jens Andersen havde tilraadet ham at begive sig personlig til Liibeck, «en Stad imod Vold», siger Bispen, < derfor sker Eder ingen Uret», Men Eske fulgte ikke hans Raad. I Midten af August begav han sig med sin Hustru og sine Børn først til Eliinge og Mogenstrup, hvor han traf sammen med sin Broder Knud Bille og Axel Brahe, og senere til Vallen i Halland. Her opholdt han sig i Ro de to følgende Maaneder, forøvrigt lidende af sin gamle Sygdom. Han opgav ikke Haabet om at blive løst fra sin Forpligtelse om at møde i Liibeck, og fik endog Grev Christoffer til at intercedere for sig. Men Forholdenes Udvikling i Løbet af Efteraaret med- førte, at hans Person fik en Betydning for Lubeckerne, som den ikke havde haft før, og han maatte da sande, at han havde gjort klogere i at følge Bispens Raad paa et Tids- punkt, hvor han lettere vilde have kunnet opnaa Overens- komst med Magthaverne i Hansestaden ^). Billerne i Øst-Danmark havde nu alle sluttet sig til Gre- ven, kun Klavs Bille gjorde en Undtagelse. Denne ener- giske og karakterfaste Mand havde ikke ladet sig rokke i sin Pligt af Hensyn til personlig Fordel eller Tab. Og dog stod saa godt som hele hans Velfærd paa Spil. Allinde i Sjælland, Ljungsgaard i Skaane, hans Hustrus Arv, alt var ') Jvfr. i det hele Pal. Mullers Afhandling om Eske Billes Fangenskab i Ann. f. nord. Oldk. 1853. I D. Ad. Br. Fase. 8 findes talrige Breve fra og til Eske Bille og hans Hustru fra Slutningen af Juli og Be- gyndelsen af August. Axel Brahe til Eske B., Krogholm '®/s i534- D. Ad. Br. 10. 143. Knud B. til E. B., Gladsaxe '^/e, '^'9 og '^/9. ibid. 8. 29, 30 og 36. Holger Ulfstand til E. B., Laholm, ^''/g 1534, ibid 9. 254. Ligeledes mellem Fru Sofie og hendes kvindelige Slægt- ninge vexledes mange Breve i disse Maaneder. Anna Olufsdatter til Fru Sofie, Krapperup ^a 1534, 'hid. 8. 26. Lene Hackisdatter til samme, Harrested '^a 1534, ibid. 31. 4. JYDERNE HYLDE HERTUG CHRISTIAN. 585 hjemfaldet til Plyndring eller Brandskatning, naar han ikke fulgte sine Standsfæller. Ikke desto mindre undlod han at hylde Greven, og som Lensmand paa det uindtagelige Bahus og som norsk Rigsraad indtog han en uafhængig Stilling, hvor han snart skulde komme til at spille en vigtig politisk Rolle og blive Hertug Christians vigtigste Støtte i disse Egne. I Jylland havde Forholdene imidlertid taget en anden Vending. Skarpere end i nogen anden Landsdel stode her de religiøse og politiske Modsætninger imod hinanden. Mogens Gøye og Erik Banner med Størstedelen af den menige Adel, og Ove Bille med de haardhalsede jydske Bisper og Rigs- raader skulde udkæmpe Striden om Kongevalget og Religio- nen. Mærkeligt nok synes det personlige venskabelige For- hold mellem Mogens Gøye og Ove Bille aldrig at være bleven afbrudt trods politiske og religiøse Modsætninger, et Vidnesbyrd om de to Føreres overlegne Personligheder og Fædrelandskjærlighed. I Begyndelsen af Juni 1534 havde det jydske Rigsraad været samlet i Ry ved Himmelbjærget i An- ledning af Grev Christoffers Indfald i Holsten. Ved Efterret- ningen om Grevens Angreb paa Sjælland sammenkaldtes paa ny et Rigsraadsmøde i Ry den 4de Juli. Men denne Gang mødte tillige store Skarer af den menige Adel, og da Forhand- lingerne om Kongevalget trak ud paa Grund af Bispernes Modstand mod Hertug Christians Valg, fandt det bekjendte Optrin Sted, hvorved Bisperne bleve tvungne til at give efter. Om Ove Bille fortælles det, at han «med grædende Taarer* indvilgede i Kongevalget, og man forstaar de F'ølelser, der i dette Øjeblik overvældede ham, da han saa nær ved Maalet saae alle sine Forhaabninger og Planer styrte sammen og nu kunde forudse den Sags Nederlag, han havde viet alle sine Kræfter. Han blev dog skaanet for den Ydmygelse, der overgik hans Kollega Styge Krumpen, der med Mogens Gøye og to andre blev valgt til at overbringe Hertug Christian Meddelelsen om Valget. Da Hertugen i Slutningen af Juli kom til Jylland, drog Ove Bille til Kolding, hvor han sammen 586 TILSTANDEN I DANMARK SOMMEREN 1534- med Broderen Mogens Bille sluttede sig til den nye Konge, hvem han fra nu af tjente med samme Redebonhed som de tidligere Konger. I Forening med Mogens Gøye blev han udnævnt til Statholder i Nørrejylland, og alle Forsøg fra Anders Billes og andres Side paa at formaa ham til at knytte Forbindelser med Greven strandede. Mogens Bille, hvis Stilling som Svigersøn af Mogens Gøye og Broder til Ove Bille maa have frembudt store Vanskeligheder, beholdt sin Post som Lensmand paa det vigtige Kolding Slot. Der haves et Vidnesbyrd af 30te Juh 1534, udstædt af Bønderne i et af de ham underlagte Herreder, hvori det hedder, at Mogens Bille havde været deres Lensmand som ceragtig Dannemand og at de takkede ham for alt godt og gjerne vilde være den gode Herre og Danmarks Raad lydig*. En Del af Udbetalingerne af Sold til Hertug Christians Krigsfolk gik igjennem hans Hænder^). Den Tilstand var nu indtraadt i Danmark, som Vincents Lunge saa træffende skildrer: «Det er nu en ganske sælsom og underlig Verden, vi leve i, som Faderen er imod Sønnen, Sønnen mod Faderen, Broder mod Broder, og saa fremdeles den ene Slægt og Blodsforvandt imod den anden . . .»^). Mogens Gøyes Søn Axel førte Grev Christoffers Rytteri paa Toget imod Fyn i August Maaned, hvor saa mange danske Adelsmænd bleve fangne eller dræbte, Knud Billes Svende deltoge i det samme Tog imod Broderen Mogens's Krigsfolk, Mogens Gyldenstjerne stod i den modsatte Lejr af Broderen Anders Gyldenstjerne, paa Nyborg Slot toges til Fange en Søn af Hans Bille, medens Faderen sad i Grevens Raad, og saa fremdeles. Landets Søndersplittelse var indtraadt, og et almindeligt «sauve qui peut» blev alles Løsen. Forgjæves spejdede man efter Holdepunkter, der kunde antyde, hvilken ') Om Mogens Bille se Nielsen, Gamle jydske Thingsvidner S. 48 — 49. En Del Gjældsbreve i Rigsarkivet, Samling Gjældsbreve Fase. 21. Jvfr. iøvrigt Pal. Muller, Grevens Feide I. '') D. Ad. Br. 8. 66. ANDERS BILLE SOM GREV CHRLSTOFFERS RAAD. 587 Sag der vilde blive den sejrende. Fyns Erobring af de grevelige og den jydske Adels Nederlag ved Svenstrup i Oktober Maaned vidnede om den Kraft, Folkebevægelsen havde udviklet. Men snart indtraadte Omslaget: Johan Rantzaus Indtrængen i Jylland og Gustav Vasas Angreb paa de skaanske Provinser maatte atter giøre dem vaklende, der havde sluttet sig til Grev Christoffer, og nye Forhold indtræde, der faa en afgjørende Indflydelse paa de Mænds Skæbne, vi i dette Værk skulle skildre. Anders Bille var ved sin hurtige Overgang blevet Grev Christoffers fornemste Raadgiver. Han havde hyldet denne i Christiern II. 's Navn, men han var sikkert nøje underrettet om, at Liibeckerne ikke tænkte paa at sætte Christiern II. paa Tronen, men tværtimod havde forbeholdt denne et hæderligt Fangenskab i Liibeck, hvis det lykkedes Greven at befri ham. At Grev Christoffer i saa Tilfælde ogsaa vilde vedblive at være Rigsforstander i Danmark og sandsyn- ligvis efter Kongens Død bestige Tronen, var at forudse, og det er vel denne Mulighed Anders Bille havde i Sigte, naar han — som det synes — saa energisk støttede Greven. Desværre er der nu atter en Løkke i Anders Billes Arkiv ligesom for Aaret 1523. Det synes, som om han senere, da Ulykkerne styrtede ind over ham, har fundet Lejlighed til at fjerne ethvert kompromitterende Vidnesbyrd om sit personlige Forhold til Greven. Men vi vide dog fra andre Sider tilstrækkeligt om hans Optræden i disse Maaneder til at kunne karakterisere hans Færd. Ham skyldtes det utvivl- somt, at Greven væsentligst støttede sig til Rigsraadet, der vedblev at fungere paa samme Maade som under en regel- mæssig valgt Konge. Det var saaledes Rigsraadet, der paa Herremødet i Kjøbenhavn i Oktober 1534 bevilgede Grev Christoffer Penge til Fortsættelsen af Krigen og særlig Sølv og Klenodier fra Kirker og Klostre. Anders Bille maatte for sit Vedkommende indsende Klenodier fra Dalby Kloster, og Torben Bille maatte love at udrede 12,000 Mark. «En Ven 588 ANDERS BILLE OG GREV CHRISTOFFER. i Kjøbenhavn» skriver udtrykkelig til Klavs Bille, at Greven «ikke vil aflægge al Øvrighed, baade gejstlig Stat og verds- lig* ^), og det var Følelsen heraf, der gjorde Anders Bille og hans Standsfæller til Grevens Forbundsfæller og for- maaede dem til at søge at knytte Underhandlinger med det jydske og det norske Rigsraad om en Udjævning af Stridig- hederne og for det sidstes Vedkommende om Anerkjendelse af Grev Christoffer som Rigsforstander. Anders Bille har især virket i denne Retning. Herom vidner den fra Herre- dagen i Kjøbenhavn udsendte Skrivelse til Ove Bille, Mogens Gøye og Erik Banner, hvori han undrer sig over, at de ikke have besvaret de østdanske Raaders Opfordring til Under- handlinger. Denne Skrivelse har uden Tvivl baaret Frugt, thi det kan kun have været efter stedfundne Forhandlinger mellem Raaderne indbyrdes, at det lykkedes at formaa Hertug Christian og Grev Christoffer til at gaa ind paa et personligt Møde. Anders Bille ledsagede Greven til denne Sammen- komst, der fandt Sted paa Koldinghus i December Maaned, men som bekjendt endte med et flagrant Brud. Kort før havde Hertug Christian for Hertugdømmernes Vedkommende endt Krigen med Liibeck ved Stockelsdorperfreden, der gav begge Parter frie Hænder til at fortsætte Kampen om Dan- mark, og samtidig med Mødet paa Koldinghus sejrede Johan Rantzau ved Aalborg. Underhandlingernes Tid var forbi, og Sværdet maatte nu afgjøre, hvem der skulde blive Konge i Danmark. Julen 1534 tilbragte Anders Bille paa Søholm i sine Børns Kreds. Truende Uvejrsskyer trak op fra alle Sider. Grevens nøje Tilslutning til Rigsraadet og Adelen havde været en Torn i Øjet paa Folkepartiet i Kjøbenhavn og Malmø og vakte tillige Mistanke hos Liibeckerne. Man beskyldte ham for at lade sig føre bag Lyset af de snedige Raadsherrer, der kun tænkte paa, hvorledes de bedst skulde ') Dipl. Norveg. VIII. 770 — 72. DEN SKAANSKE ADELS STILLING SOMMEREN 1534- 589 faa ham ud af Riget igjen. I Liibeck fattede man derfor nye Planer; Hertug Albrecht af Mecklenburg opfordredes til at overtage Regeringen i Danmark, og allerede i Oktober udkastede man i Hansestaden den Plan, som først kom til Udførelse tre Maaneder senere, at fængsle de danske Rigs- raader. De Hjælpetropper, som i December Maaned under Anførsel af Bastian v. Jessen og Markus Meyer sendtes til Danmark, betragtedes derfor med Mistro saa vel af Grev Christoffer som af de danske. Forholdene i Øst-Danmark vare nu saa indviklede og Knuden saaledes strammet, at Afgjørelsen ikke længe kunde lade vente paa sig. Det blev Skaaningerne, som overhuggede Knuden, og derved reddede sig selv, medens de lod deres Venner i Sjælland i Stikken. Skaaningerne havde i Begyndelsen af Grevens Fejde haft en forholdsvis rolig Tid Ingen Bondebevægelse, ingen Occupation af fremmede Tropper havde foruroliget de skaanske Adelsmænd, der rolig havde siddet paa deres Forleninger og afventet Begivenhedernes Gang, efterat de havde sluttet sig til Grev Christoffer. Paa Herremødet i Kjøbenhavn Oktober 1534 vare de mødte under Ledelse af Tyge Krabbe og Torhen Bille og havde her maattet forpligte sig til at udrede store Summer til Krigens Førelse. Knud Bille paa Gladsaxe havde ikke overværet Mødet, da han var alvorlig syg den største Del af Efteraaret. Fra sin Svigerinde Fru Sofie fik han Lægemidler tilsendte, men uden Virkning. Midt under sin Sygdom blev han opskræmmet ved Efterretningen om, at Grev Christoffer vilde inddrage de Parter i Svanholm Gaard og Gods, som tilhørte de Arvinger, der ikke havde hyldet ham, altsaa Oves, Mogens's, Eskes og de gifte Søstres Parter. Han skrev strax til Anders Bille og bad ham om at formaa Greven til at lade Sagen .staa hen, ind- til han selv var blevet saa rask, at han kunde komme over til Kjøbenhavn og forhandle med Greven «at der ej skulde komme Ulve i vor Faaresti*-. Men hans Sygdom vedvarede, og først i Midten af December var han saa rask, at han 590 ESKE BILLE DRAGER TIL LUBECK. atter kunde begive sig bort fra Gladsaxe^). Han overdrog derfor Eske Bille at varetage deres fælles Interesser. I Midten af Oktober havde denne modtaget en stræng Op- fordring fra Raadet i Liibeck til at indfinde sig i Ltibeck og holde sit Fængselsløfte. Denne Indmaning krydsedes med en af Grev Christoffer afsendt Skrivelse til Liibeckerne, hvori han opfordrede dem til at tillade Eske Bille at for- bhve i Danmark, men Eske afventede ikke Svaret og afrejste i Midten af Oktober. Han var til Stede i Kjøben- havn under Herredagen, og tog derfra over Tryggevælde og Vordingborg til Nielstrup paa Laaland, hvor han opholdt sig hos sin Fætter Johan Oxe fra den iste til 4de November. Han tilbragte derpaa nogle Dage paa Aalholm Slot, hvor han afventede yderligere Besked fra Raadet i Liibeck, til hvem han havde sendt sin Svend Berndt Koffart, og tillige Lejdebrev og Pas fra Hertug Christian, som dengang be- lejrede Liibeck. Her modtog han Raadets Svar, der lød paa, at han foreløbig skulde begive sig til Rostock, og efterat han ogsaa havde faaet Lejdebrev fra Hertug Christian, begav han sig til Gedsergaard paa Falster og derfra med Skib til Rostock, hvor han ankom den 20de November. Gjennem talrige detaillerede Skrivelser havde han instrueret Fru Sofie om alle de Regler, hun skulde iagttage ved Gaardens Bestyrelse, Børnenes Opdragelse, Forholdet til Greven, Vallens Befæstning o. s. v. I Rostock forblev han til den 8de December og boede her hos Borgemesteren Hr. Henrik Boldewan. Den ansete Befalingsmand paa Bergenhus, der havde talrige Forbindelser med Hansekjøbmændene, modtoges overalt med Velvillie, og hans Fangenskab maa ikke opfattes med Nutidens Begreber om Fængsel. Han havde frit Lov til at bevæge sig, hvor han vilde, naar han ikke overtraadte sit Løfte om ikke at forlade Byen. Det 1) Knud B. t. Eske B., Gladsaxe '^/s 1534, og til Fru Sofie, Eliinge '«/n. D. Ad. Br. 8. 36 og 54. DEN SKAANSKE ADELS FRAFALD. 591 lykkedes ham her at udvirke Tilladelse til, at hans Svende, som paa Vejen til Liibeck vare blevne opholdte af Modvind, maatte forblive i Danmark. Den 8de December rejste han i Følge med lybske Sendebud til Lubeck, Han erfarede her, at han vilde have gjort klogest i at afvente Liibeckernes Svar paa Grev Christoffers Anmodning. Dette havde nemlig været imødekommende og indrømmet Eske Tilladelse til indtil videre at forblive i Danmark. Nu, da han alligevel var kommet, var man vel tilfreds. Den mægtige dansk- norske Stormand kunde afgive en god Gissel paa et Tids- punkt, da Liibeckerne selv sendte flere af deres vigtigste og betydeligste Mænd, som Markus Meyer og Jørgen Wullenwever, til Danmark. Eske Billes — i Breve til Hu- struen — bestandig udtalte Forhaabninger om hurtig at komme løs gik derfor ikke i Opfyldelse^). Omtrent paa samme Tid som Eske Bille forlod Vallen, rykkede svenske Tropper ind i Halland i Følge en mellem Kong Gustav og Hertug Christian sluttet Aftale. Og nu indtraadte en for de skaanske Adelsmænd yderst vanskelig Situation. Halmstad overgav sig til Svenskerne, der derpaa belejrede Trud Ulfstand paa Varberg. Hele den skaanske og sjællandske Adel samledes derfor ved Engelborg i Skaane, men da Greven kun kunde sende dem en Fænnike Landsknægte til Hjælp, vovede de ikke at angribe Svenskerne, ligesom disse paa deres Side heller ikke kunde tænke paa at rykke længere syd paa, før de havde faaet Undsætning af Landsknægte fra Hertug Christian i Jylland. Fru Sofie, hvis Gaard Vallen laa i Sydhalland, var derfor vanskelig stillet, da hun opfordredes til at stille lo Heste mod de Svenske. Dette nægtede hun efter Samraad med sin Hus- bond for ikke — som Eske skriver — at give Anledning til Ufred mellem Sverig og Norge. Hun vedligeholdt For- bindelse baade med de Svenskes Anførere, der udstædte O Ann. f. nord. Oldk. 1853 S. 43—48. J92 DEN SKAANSKE ADELS FRAFALD. Beskyttelsesbreve for hendes og Eskes Ejendomme'), og med Befalingsmændene i Lejren ved Engelholm , hendes gode Venner og Slægtninge, Holger Ulfstand og Knud Pedersen Gyldenstjerne. De imellem hende og dem vexlede Breve bære tydelig Vidnesbyrd om, at de skaanske Adelsmænd begyndte at belave sig paa at udnytte Situationen til ved første gunstige Lejlighed at forlade Grevens Parti og slutte sig til Hertug Christian. Lejligheden kom, da de fra Liibeck afsendte Tropper landede i Danmark. Forvirringen naaede da Toppunktet, idet Grev Christoffer frygtede for, at de skulde benyttes til at fratage ham Ledelsen af Foretagendet. Holger Gregersen Ulfstand skriver herom til Fru Sofie: «Maa I vide, at igaar fik Knud Pedersen (Gyldenstjerne) min Herre Grevens Bud, at der ventes nogle Landsknægte fra Tyskland her ind til Søs at straffe og nederlægge os her i disse Lande, som ere gaaede min Herres Naade til Haande paa Kong Christierns Vegne, derfor skulde Knud have god Varetægt paa Krogen og lade holde Strandvagt. Saa formærker jeg, at dersom de Svenske ikke kan slaa os nok, da faa vi Hug nok paa den anden Side. Gud unde os en god Ende paa denne farlige Tid«-). Knud Bille, som ikke havde været til Stede i Lejren, fik nu Brev om at give Møde; han begav sig strax afsted trods sin Sygdom, og var den i8de Decbr. paa Ellinge, hvorfra han agtede sig til Engelholm. Da havde de skaanske Adelsmænd allerede knyttet de Forbindelser med de svenske Anførere, som førte til deres endelige Frafald. Forbindelsesleddet mellem Skaaningerne og Svenskerne var utvivlsomt Klavs Bille paa Bahus. Han havde ikke hyldet Greven, men var heller ikke afgjort traadt over paa Hertug Christians Parti. At han dog mest hældede til den ^) Sophie Krummedige t. Holger Ulfstand, Vallen, * /12 1534- t)r. i D. Ad. Br, 8. 16. *) Brev, dat. Engelholm, Onsd. e. v. Frue Dag (^/la) 1534. D. Ad. Br. 8. 12. KLAVS BILLES FORHOLD TIL DE SVENSKE. 593 sidstnævntes Side fremgaar af en Ytring af den norske Biskop Hans Reff, der besøgte ham i November Maaned. «Hr. Klavs er endnu ubevaret baade med Hertug Christian og med Greven, dog er han mere Hertugen tilfalden, som vel og Ret er>^ ^). Med sine Venner paa Sjælland og i Skaane stod han i stadig Forbindelse, og det vides saaledes, at Knud Gyldenstjerne hemmelig sendte ham Kopier af Grev Christoffers Breve for at underrette ham om Sagernes Stilling-). I November Maaned knyttede han Forbindelse med Anføreren for de svenske Tropper i Nørrehalland, Johan Tureson Roos, og denne kunde den 13de December underrette Ove Bille og Mogens Gøye om, at Hr. Klavs var villig til at under- støtte ham med Raad og Daad paa Hertug Christians Vegne, og at han, hvis han opfordredes af Hertugen, vilde ledsage Svenskerne paa deres forehavende Tog mod Skaane^). I December Maaned belejrede de Svenske Varberg, hvor Klavs Billes Fætter Trud Gregersen Ulfstand førte Befalingen. Hr. Klavs indfandt sig i Lejren og forhandlede personlig med sin Fætter om Overgivelsen af Slottet til de Svenske *). Han syntes nu altsaa definitivt at være traadt ud af sin tilbageholdne Stilling og, som Svenskerne sagde, fast paa den Side, som han burde. Hertug Christians Mand i-. Imid- lertid forklarer han selv i et Erev til Ærkebiskop Oluf, at han kun har forhandlet med Svenskerne for at hindre dem i at angribe hans Len, og at han ogsaa havde faaet deres Brev paa, at de vilde lade ham være uangrebet. Til Gjen- gjæld havde han maattet give dem Forsikring om ikke at ville angribe dem, naar de rykkede syd paa^). Den hele Sandhed har han dog ikke udtalt til den tvetydige Ærke- biskop, og den Rolle, han efter Skaaningernes Overgang til ■) Dipl. Norveg. VIII. 770. ') Nye danske Mag. V. 144—45. P^l- MiiHer, Grevens Feide I. 303. *) Pal. Muller, Aktst. I. 252 f. *) Gustaf I's Registratur IX. 386—88. ^) Dipl. Norveg. VIII. 770 — 72. I. 38 594 BASTIAN V. JESSEN FANGER TORBEN BILLE. Svenskerne kom til at spille, tyder hen paa, at Johan Tureson havde Ret i at karakterisere ham som Hertugens Mand^). Den ydre Anledning til den skaanske Adels Frafald fra Grevens Sag var de nye Hjælpetroppers Ankomst til Dan- mark og en af Grev Christoffers Anføreres, den raa og vold- somme Bastian v. Jessens Optræden imod Torben Bille. Den 17de December havde den skaanske Adel opløst Lejren ved Engelholm og var draget sydpaa henimod Landskrone. Denne tilbagegaaende Bevægelse har formodentlig fremkaldt Mistanke om Forræderi hos Bastian v. Jessen. Med sine Ryttere drog han til Lund, efterladende Fodfolket i Lands- krone. Paa Vejen mødte han Ærkebiskop Torben Bille, der var undervejs til et af sine befæstede Slotte. Den intet fjendtligt anende Ærkebiskop blev anholdt og ført til Helsing- borg, hvor han indsattes i Sortebrødreklostret. Hr. Bastian skal have skrevet til Tyskland, at han havde fanget en Fugl, der skulde erstatte ham alt, hvad han havde udlagt, og gjøre ham til en rig Mand'-). Om Natten vendte han tilbage til Landskrone i den Tanke at fange de skaanske Adelsmænd, som han ligeledes regnede for godt Bytte, og af hvem han kunde vente store Løsepenge. Men Adelen havde fattet Mistanke, og i Stedet for at gaa til Landskrone red den østerpaa ind i Landet til Væ. Her sluttede blandt andre Knud Bille sig til den. Af et Brev fra Kong Gustav synes det, som om Knud ogsaa, ligesom Arvid Ugerup i Bleking, allerede i Efteraaret havde paatænkt at falde fra Greven^). Herom vides dog intet sikkert. En af Klavs Billes Svende var i disse Dage i sin Herres Ærinde i Skaane; han har sandsynligvis skullet underrette dem om, at 2000 Lands- knægte ventedes at komme fra Jylland til Svenskernes Und- ') Fru Sofie skriver til Oluf Rosenkrans i Decbr. Maaned, at Kl. Bille er hos de Svenske med 60 Heste. Se Olufs Skriv. t. Fru Sofie, "/12 1534. Heise, Fam. Rosenkrantz, Dipl. S. 165 — 66. ') Danske Mag. V. 311 — 12. ^) Gustaf I's Registr. IX. 313—15. SLAGKT VED HELSINGBORG. 595 sætning. Holger Ulfstands ovenanførte Ord, at de kunde t vente Hug« fra begge Sider, syntes nu at skulle gaa i Op- fyldelse, og de skaanske Herrer saa da ingen anden Udvej end at slutte sig til Svenskerne. Juleaften 1534 foretog de det afgjørende Skridt, idet de sendte Befuldmægtigede til Johan Tureson og paa vi.sse Betingelser lovede at slutte sig til den svenske Hær. Efter at have sendt Axel Gøye med Opsigelsesbrev til Grev Christoffer, rykkede de gjennem Gønge Herred nordpaa for at forene sig med Svenskerne, hvis ringe Styrke nu følte sig stærk nok til at foretage en fremadgaaende Bevægelse, der ledte til det berømte Slag ved Helsingborg den 12te og 13de Januar, hvor Tyge Krabbes Forræderi afgjorte. Kampen til de forenede Dansk-Svenskes Fordel. Knud Bille og hans Fætter Hans Billes Søn Bent Bille have forseglet Fuldmagten for Sendebudene til Johan Tureson og formodentlig ogsaa deltaget i Kampen. Torben Bille, der af Tyge Krabbe var taget ud af Fængslet, har fra Helsingborg Slot kunnet være Vidne til den Forvirring, Hr. Tyges Kanoner fremkaldte i den lybske Hær. Skaa- ningerne hyldede nu Hertug Christian og modtoge hans Tak, fordi de havde bragt Landet ind under ham. Den skaanske Adels Frafald og Tyge Krabbes For- ræderi vakte den største Forbitrelse i Kjøbenhavn. Her opholdt sig WuUenwever og Sendebud fra Hertug Albrecht af Mecklenburg, og da Jørgen Kock efter Nederlaget ved Helsingborg kom til Staden, besluttede man straks at udføre den forlængst fattede Plan at fængsle de danske Rigsraader. Grev Christoffer maatte, hvor nødig han end vilde, give efter for Folkestemningen, og i Midten af Januar 1535 be- gyndte da den store «Adelsjagt&, da Borgere og Soldater gjennemstrejfede Sjælland og Smaaøerne, plyndrede Herre- 38* 596 ANDERS BILLE FÆNGSLES. gaardene og førte Rigsraader og andre Adelsmænd til Kjøben- havn. Anders Bille finde vi den i8de Januar i Kjøbenhavn. Om han frivillig har begivet sig til Staden i Henhold til en Befaling af lode Januar fra Grev Christoffer, eller om han, som Jørgen Kock siger, er ført til Hovedstaden som Fange, tr ikls-e ganske klart. Sandsynligheden taler dog for den første Antagelse. Greven havde nemlig udtrykkelig lovet ham at holde Slottet aabent for ham, naar han i Forvejen lod et Bud melde ham sin Ankomst, og nogle Dage efter udstædte Greven tillige et Beskærmelsesbrev for Hr. Anders, hans Familie, Gods og Tjenere, hvori han særlig betonede, at Anders Bille siden Overgivelsen af Søholm ikke havde vist ham andet end Troskab, og at han nu personlig var mødt hos Greven med sine Svende og Heste i Rigets Tjeneste. Dette Brev er udstædt den 23de Januar, og han var altsaa den Dag endnu ikke fangen. Man nærede dog stærk Mistanke til ham, og efter eget Sigende blev han saa skarpt bevogtet, at han ikke kunde skrive til nogen af sine Venner. Der fattedes kun et ydre Paaskud til at fængsle Grev Christoffers mest betroede Mand, og dette fik man snart. Hans gode Ven Johan Friis, der, forinden det store Omslag fandt Sted, havde faaet Grevens Tilladelse til at rejse til Wittenberg, opholdt sig foreløbig paa Søholm, men skulde nu ogsaa have været ført til Kjøbenhavn. Det lyk- kedes ham imidlertid at slippe bort til Skibs fra Søholm, og nu beskyldte man Anders Bille for at have staaet i Ledtog med ham og ladet ham hjælpe bort. Af den Grund, siger Hr. Anders selv, blev han indespærret i et Kammer paa Slottet i Kjøbenhavn^). ') Jvfr. Ann. f. nord. Oldk. S. 90 ff. Anders Billes Brev til Johan Friis, Luptz, Lørd. e. Sønd. Lætare CU) 1536: Han fik Ret. Samme Dag have Rigsraadets verdslige Medlemmer givet deres Minde til, at ^ skriver Knud Bille under Rigs- dagen til Eske Bille. Vi kjende imidlertid intet til Forhand- lingernes Gang; muligvis har alt været aftalt i Forvejen mellem Kongen og Rigsraadet, thi de nye Statsakter kunde allerede bringes i endelig Form faa Dage efter Rigsdagens Aabning. Kongen har derpaa tilgivet Ridderskabet og Adelen dens Optræden under Fejden, hvorefter Tyge Krabbe med blottet Hoved traadte frem og paa Standens Vegne takkede Kongen for hans Mildhed^). Rigsraad (D. Mag. 3. R. VI. 128). Han maa altsaa have været for- hindret i at møde i Oktober 1536. Hvad Mogens Bille angaar, turde det fremhæves, at han i Begyndelsen af Oktober ventedes til Sjælland (.-lofie Gøye t. Mogens Bille, Jungshoved, ^/jo 1536, D. Ad. Br. 22, 113); "/lo 1536 skriver han imidlertid til Eske Bille, at han er saa syg, at han ikke kan fjerne sig en Fjerdingvej eller et Pileskud fra Slottet. D. Ad. Br. 8. 269. ') Pal. Muller, De første Konger af den oldenborgske Slægt. S. 628. Hist. Tidsskr. 4. R. III. 469—72. Knud Bille til Eske B., Kbhvn. ^'/i2 1536. D. Ad. Br. 8. 200. Wulff Gyler skriver ^'l2 fra Danzig til Hertug Albrecht af Preussen: «In Denmargken sein schvvedische gesanten auch e. f. g. rethe fiir wenig tagen noch zur stett gewesen. Vnd K. Mt. zu Denmarcken haben als hie richterlich mit dem reichs rat, adell vnd ritterschaft vffentliche beredinge vnd anzeis^unge vieler geschener dinge gehabt, doch dem adel, riiterschaft, souiU dere auch 622 OVE BILLE I FÆNGSEL PAA DRAGSHOLM. M^d Vedtagelsen af Bispedømmernes Nedlæggelse og den evangeliske Kirkes Indførelse var Ove Billes Rolle ud- spillet. Fra Dragsholm havde han i indtrængende Ord mindet Rigsraadet om den trofaste Tjeneste, han altid havde vist Danmarks Konger, og paakaldt dets Intervention hos Kongen. Han fremhæver i denne Skrivelse, at Kongen altid havde lovet ham, at han maatte beholde sit Bispedømme for Livstid, og kræver nu, at han skal holde sit Løfte. Dog lover han at ville vedblive at være Kongens tro Mand og Tjener, selv om Stiftet bliver ham frataget, men ønsker sna- rest at komme ud af sit Fængsel paa Grund af sit svage Helbred. Dette sidste Ønske blev opfyldt. Juleaften 1536 sejlede han fra Korsør til Nyborg, hvor han fik Ordre til at afvente Kongens Tilbagekomst fra Holsten. I Nyborg kunde han bevæge sig frit, hvor han vilde; han havde sin Kansler, den meget betroede Hans Henriksen, hos sig, og tillige — som det udtrykkehg bemærkes — sin Kok. Paa Kongens Vegne førte Johan Friis Forhandlinger med ham, og saalænge disse stod paa, blev der ikke foretaget nogen Forandring med Bestyrelsen af Stiftets Ejendomme. Men, som Hvitfeldt siger, alle Bisperne skulde skæres over en Kam, og hvor mange personlig venlige Udtalelser end Kongen lod falde, naar Talen var om Biskop Ove, saa kunde han dog ikke vige et Haarsbred fra sin allerede fastslaaede Politik. Ove Bille synes ligeledes en Tid lang haardnakket at have fast- holdt, sin Paastand om Opfyldelsen af det kongelige Løfte, og Kong Christian fandt det da klogt at paakalde Broderen ihm reichs rat allen misgefallen, furzvviehen vnd furgeben haben, woruff her Tugke Krabbe fiir allen der erst gewesen, der bioses haupdes ko. Mti. gar demutigen — als sein art — gedangkt, wie er auch der erst gewesen, als offenbar, der in Schonen one allen zuangk adir not den graffen von Altenpurg geschwuren, den selben graffen auch dohin be- redet, das er sich lies den koniglichen tittell zuleggen, hinwiderumb ist er auch der erst gewesen, der sich kegen den graffen vnd seinen aigdt gehalten, wie daz ahm tage.« Statsarkivet i Konigsberg. OVE BILLES KONTRAKT MED KONGEN. 623 Eskes Intervention hos Bispen, idet han bad ham» om at tilraade ham «at lade Folk raade med sig og følge gode Venners Raad». Eske Bille, som havde opfordret sine gode Venner Johan Friis og Oluf Rosenkrans til at tale sin Broders Bedste hos Kongen, har da formodentlig tilraadet Ove Bille at vise Eftergivenhed, og da Kongen endelig — som det synes — i Maj Maaned lod Bispedømmets Ejendomme ind- drage linder Kronen, faldt Biskop Ove til Føje. Den iste Juni 1537 afsluttede han med Johan Friis paa Kongens Vegne paa Nyborg Slot en Kontrakt, hvorved han godkjendte Rigs- dagens Beslutninger og til Erstatning modtog Skovkloster i Forlening for Livstid. Alt, hvad der tilhørte ham personlig og fandtes paa Bispedømmets Gaarde, skulde udleveres ham, og tillige skulde alle hans Fogeder gjøre ham Regnskab for Stiftets Indtægter indtil den Dag, han var bleven paagrebet. Fra Skovkloster sendte han derpaa den lode August Kongen sit Forpligtelsesbrev, forseglet af de Mænd, som gik i Borgen for hans loyale Overholdelse deraf. Han undertegner sig heri «Eders Majestæts ydmyge tro Mand og Tjener^^ og lover at tjene Kongen tro og villige). I Klageskriftet mod Danmarks Bisper drager Kong Chri- stian stærkt til Felts mod Ærkebiskop Torben Bille. Det bebrejdes ham, at han, som efter Kong Frederiks Død var Rigets Hoved, har hindret Kongevalget, at han ikke har halt Magt og Indflydelse over sine Lydbisper, at han har bidraget til at fremme Ufreden i Riget, at han har forfulgt de evan- geliske Prædikanter, lyst Band over Borgerne i skaanske Kjøbstæder, at han har holdt «en arm Mand og Prædikanter« i Fængsel i 7 (?) Aar og kun løsladt ham imod en Kavtion paa 500 lødige Mark og Løfte om aldrig at klage og kære ') Rørdam, Hist. Kildeskr. I. 24S — 56, 732—39- Pal. Miiller, Aktst. II. 309 — 10. Nye danske Mag. I. 237—39, II. 153-54. D. Mag. 3. R. I. 168—69, VI. 133. Knud Rud til Eske Bille, Korsør '"/i 1537. D. Ad, Br. 8. 324. Dipl. Norv. XI. 745. 624 TORBEN BILLE OG CHRISTIAN III. paa sit fængsel, og endelig at han har ladet besætte alle Adgange til Malmø Stad, forbudt al Udførsel af og Indførsel til Staden og gjort Borgerne fredløse. Efter hvad vi kjende til Torben Bille, mangler en Del af disse Klager ikke Beret- tigelse. Han savnede derhos i høj Grad aandelig Myndighed og formaaede ingensinde at hævde den betydelige Stilling, hvormed Familiekoteriet havde beklædt ham. I Tidens store Rivninger lader han sig viljeløs rive med af kraftigere Ka- rakterer, og intet Øjeblik ses han at have gjort selv det mindste Forsøg paa at lede Strømmen ind i et andet Leje eller at spille en selvstændig Førers Rolle. Medens alle med dyb Deltagelse fulgte den retsindige Ove Billes for- gjæves Kamp mod Tidens Strøm, fremkaldte Torben Billes Fald ingen Beklagelse. Ingen rakte ham en hjælpsom Haand, da han som Fange først paa Vordingborg senere paa Ny- kjøbing Slot afventede sin Skæbne. Paa sidstnævnte Slot underskrev han den 8de August 1537 det ham af Kongen forelagte Forpligtelsesbrev, hvori han godkjendte den nye Tingenes Orden. Nogle Maaneder efter fik han Livsbrev paa Bosjø Kloster i Skaane med noget tilliggende Gods imod at underholde Klosterjomfruerne efter deres Stand. Her og i Lund, hvor han paa ny var traadt ind i sin gamle Værdighed som Degn i Kapitlet, tilbragte han Resten af sit Liv i stille Uvirksomhed^). Billeættens to mægtige gejstlige Stormænd vare styrtede; men Rigsdagen i Kjøbenhavn havde ogsaa været Vidne til den dybe Ydmygelse, der var overgaaet to af Slægtens verdslige Stormænd: Hans og Anders Bille. I Overenskomsten mellem Kong Christian III paa den ene og Grev Chri.stoffer og Hertug Albrecht af Meklenburg paa den anden Side var det bestemt, at de i Meklenburg fangne danske Rigsraader og Adelsmænd skulde løsgives i ') Rørdam, Ilist. Kildeskr. I. 161—64, 224 — 27. Erslev og Mollerup, Danske Kancelliregistranter 1535 — 50. S. 57. FANGERNE 1 MECKLENBURG FRIGIVES. 62$ Kongens Hænder uden Løsepenge eller nogen Forpligtelse. Til Sikkerhed maatte Greven og Hertugen stille 12 Gisler. Den 13de August 1536 ankom Hertugen til Slottet Liiptz, og den følgende Morgen forkyndte han Fangerne deres Fri- givelse af deres nuværende Fængsel. Det maatte staa dem klart, at Bestemmelsen om, at de skulde udleveres til Kongens Haand, tydede hen paa, at Kong Christian vilde gjøre dem ansvarlige for deres Overgang til Grev Christoffer. De for- langte og fik derfor 4 Dage efter i Graabrødreklostret i Giistrow en Erklæring af Grev Christoffer, hvori han løste dem fra den Ed, de havde svoret ham paa Kong Christierns Vegne, og bevidnede, at de havde tjent ham ærlig og rede- lig, som det anstod ærekjære Adelsmænd. Tillige erklærede de selv, at de havde hyldet Greven, førend Christian III var bleven Konge i Danmark, ja førend nogen kunde vente, at han skulde blive det. For øvrigt vare de rede til at staa den gamle Kong Christiern (II) til Rette, hvis denne kom paa fri Fod og forlangte Dom over dem. Disse Erklæringer havde uden Tvivl til Hensigt at klare Retsspørgsmaalet lige overfor den nye Konge. Fangernes Standpunkt var det, at de ikke kunde siges at have ført Avindskjold imod deres rette Konge og Herre, fordi de havde hyldet en anden, førend Hertug Christian var valgt til Konge. Og selv efter at det jydske Raad havde hyldet ham, stod det jo efter deres Mening det sjællandske og skaanske Raad frit for at underkjende dette Valg. Men de glemte, at hele Rigsraadet i Frederik I. s Tid havde for- pligtet sig til at vælge én af dennes Sønner, naar Tronen blev ledig. Derfor kunde dette deres Standpunkt ikke holdes lige overfor Kong Christian. Han maatte betragte dem som Oprørere imod sig og sin Slægt, og da de den 24de August kom til Hamburg, hvor Udvekslingen skulde foregaa, mødte Lensmanden paa Segeberg, Godske Rantzow, dem her med den Erklæring fra Kongen, at de skulde give Haandløfte og I. 40 626 KONG CHRISTIAN OG DE FANGNE ADELSMÆND. love at forblive i Fængsel i Segeberg, indtil Kongen gav dem nærmere Besked. Dette Budskab satte Fangerne i den største Forbavselse. De havde ventet strax at kunne begive sig ind i Riget, og nu truedes de med et nyt Fængsel. De nægtede foreløbig at give noget Løfte og forbleve i Hamburg, hvorfra de nogen Tid efter skreve til Kongen og bade om Lejde til at stædes for ham og forsvare sig imod dem, som havde Til- tale til dem. Anders Bille skrev særskilt et indtrængende Brev til Johan Friis, hvori han udtalte sin og Fangernes Glæde over Kongens Sejr og deres Skuffelse over den uventede Mod- gang, de nu havde mødt. «Jeg befrygter, » skriver han, «at vi ere bagtalte for Ko. Mt. af dem, som før have ført os og menige Rigens Indbyggere den Skade paa.» Herved sigtede han til Malmøs Borgemester Jørgen Mynter, der nu havde indsmigret sig hos Kongen og oplyst denne om alle de hemmelige Raad og Anslag, der havde været paa Færde. At Anders Bille ikke er blevet glemt, tør man være over- bevist om; imod ham havde jo Kongen særlig Mistanke, da han lod WuUenwever under Torturen udspørge om Hr. An- ders's Optræden i Begyndelsen af Grevefejden. Efterat have modtaget kongeligt Lejdebrev (af 14de Septbr.) mødte derpaa alle de fangne Adelsmænd i Rendsborg Søndagen den 24de Septbr. Det viste sig nu, at Kongen vilde lade al Tiltale fare imod de 8 Adelsmænd imod Løfte om God- kjendelse af Religionsforandringen. Derimod forlangte han, at Anders og Hans Bille, Otto Krumpen og Johan Urne skulde staa til Rette for Kongen og Rigsraadet og lide Dom for den Tiltale, han havde imod dem. Under de givne Forhold var der ikke andet at gjøre end at gaa ind paa Kongens Betingelser, og medens de 8 Adelsmænd, efterat have udstædt Forpligtelsesbreve, vendte tilbage til deres Hjem, maatte de andre begive sig til Haderslev, hvor de holdtes indmanede, indtil Rettergangen kunde finde Sted. Om Grunden til den strænge Fremfærd imod de fire KONGENS OPTRÆDEN MOD ANDERS OG HANS BILLE. 627 Rigsraader mangle vi sikker Underretning. Det tør imidlertid formodes, at der fra Forhøret over WuUenwever og fra den troløse Jørgen Mynters Angivelser maa være fremkommet kompromitterende Vidnesbyrd om deres Forbindelser med Grev Christoffer og Liibeckerne inden Grevens Ankomst til Danmark (jvfr. ovfr. S. 574). Den ved Hoffet herskende fjendtlige Stemning imod dem fremgaar deraf, at først efter at deres Slægt og Venner smed alle de Fruer og Jomfruers, som vare forsamlede i Kjøbenhavn, havde gjort Forbøn for dem hos Kong Chri.stian, frafaldt denne Tiltalen imod dem og tillod dem at komme til Kjøbenhavn. 6 Rigs- raader, deriblandt Knud og Klavs Bille, maatte gaa i Borgen for, at de vilde forblive i en kjøbenhavnsk Borgers Hus, indtil de havde gaaet ind paa Kongens Fordringer. I Slutningen af November ankom de til Kjøbenhavn, og i Begyndelsen af December maatte de underskrive For- pligtelsesbreve til Kongen af til Dels samme Indhold som de andre fangne Adelsmænds, men med den yderligere Skærpelse, at de oplod til Kongen alle de Len og Pant, som de havde haft af Kronen og Kirken. At de alle fore- løbig udelukkedes af Rigsraadet, følger af sig selv^). «Med hvad Ret,» siger Paludan -Muller, « betragtede Kongen de i Mecklenburg fangne Adelsmænd som For- brydere, der kun under visse Betingelser fik Tilladelse til at komme ind i deres Fædreland igjen.f" At afpresse dem uden Lov og Dom deres Ejendom, deres Pant, er en noget tyrkisk Behandlingsmaade,» og han slutter med den Paastand, at den formelle Ret var ganske imod Kongen i hans Behand- ling af disse Adelsmænd. Tilvisse var det en haard Straf, ') Ann. f. nord. Oldk. 1853 S. 112 ff. Anders Bille t. Johan Friis, Ham- burg ^8,9 1536. Kone. i Anders Billes Arkiv. K. Chr.'s Lejdebrev, Aabenraa, ^^,9 1536. Sammes aabne Brev om, at Fangerne maa komme til Kbhvn. ^n 1536. D. Kgrs. Hist. 16. Rørdam, Hist. Kildeskr. I. 211 — 218. 40* 628 ESKE BILLE I 5 36. der overgik disse i Forvejen saa dybt bøjede Mænd, hvis Ejendomme vare i Bund og Grund ødelagte, og hvis lange Fangenskab havde forværret deres i Forvejen allerede saa vanskelige Stilling. Men det maa dog imod Pal-Mullers Udtalelser udtrykkelig fremhæves, at det havde staaet dem frit for — som det hedder i de af dem udstædte Reverser — «at lide Dom og Rettergang for hvad Tiltale, Kongelig Majestæt kunde have til dems, men at de fandt det besvær- ligt at gaa i Rettergang med Kongen om, hvad de havde forbrudt i Fejdens Tid. Heri ligger, at de have frygtet Ud- faldet af en saadan Rettergang og selv fundet det raadeligt at modtage Tilgivelse paa de af Kongen foreslaaede Betin- gelser, fremfor at udsætte sig for en Domskjendelse, der maaske kunde have givet dem endnu haardere Vilkaar. Nu kunde de dog vende tilbage til deres Hus og Hjem, og Frem- tiden kunde maaske atter under rolige Forhold stille sig gunstigere for dem og tillade dem at gjenoprette de store Tab, de havde lidt. Men foreløbigt var Slaget tabt, og det maa siges, at Billeætten fremfor alle andre Slægter gik ud af Grevefejden med knækkede Vinger. Dens Magtstilling var ikke alene rokket, men fuldstændig knust under Ruinerne af den gamle Samfundsbygning. Kun eet Lyspunkt for Slægten var at skimte. Det kom fra Norge, hvor Eske Bille med Kraft og Klogskab havde kæmpet imod Ærkebiskop Olaf af Trondhjem og sikret Kong Christian Herredømmet over det nordlige og vestlige Norge. I Begyndelsen af Maj Maaned 1536 vare Eske Bille og Hustru atter paa Bergenhus efter to Aars Fraværelse. Hans trofaste og dygtige Befalingsmænd, Thord Roed og Stig Bagge, havde intet Øjeblik vaklet i deres Troskab mod deres ESKE BILLE I 536. 629 Herre, men kraftig afværget alle Forsøg paa at overrumple Slottet. Nu overtog Eske selv Bestyrelsen og dermed den vanskeligste Opgave, der endnu havde været stillet ham. Ved Forliget med Ærkebispen var han forpligtet til at holde Slottet til det norske Rigsraads Haand, men fra Danmark modtog han advarende Ord fra sine Brødre og Slægtninge, der paamindede ham om Kongens og Rigsraadets Ønsker om, at han skulde holde det til Kong Christians Haand. Biskop Ove tilskrev ham: « Siden Du var hos vor naadige Herre, have vi formærket, at det ligger Hans Naade og flere Danmarks Riges Raader stærkt paa Sinde, at Du ikke vilde oplade Bergenhus Slotslov til vor naadige Herre og hylde H. N., førend Du rejste op. efterdi at Kr. Klavs Bille og Christoffer (o: Erik) Gyllenstjerne baade have svoret og over- antvordet begge deres Slotslove til Hans Xaades Haand. » Ja han truedes endog med at blive berøvet al sin Arv og Ejendom, hvis han ikke kom ned til Danmark og hyldede Kongen. At Eske Bille var i en pinlig Forlegenhed, fremgaar af de mange Skrivelser, han strax lod udfærdige til de andre norske Rigsraader, hvori han udbad sig deres Raad. For- inden han fik deres Svar, havde han dog allerede tattet sin Beslutning. At overdrage Slotsloven paa Bergenhus til Kong Christian, forbød hans Ære ham, saa længe han endnu var bundet ved Beslutningerne paa Herredagen i Bud 1534 og ikke havde hele det norske Rigsraads Samtykke dertil. Men ingen kunde anklage ham for Brud paa Tro og Love, fordi han, ligesom de søndenfjældske Raader, ja som selve Ærke- bispen tidligere havde gjort, hyldede Kong Christian. Plan underrettede Ærkebispen om, at han vilde hylde Kong Christian, og at han derfor maatte fratræde Bergenhus, hvis Ærkebispem og Norges samlede Rigsraad ikke vilde befale ham at holde det til Kong Christians Haand. Det samme Bud, som skulde bringe Ærkebispen denne Skrivelse, skulde efter at have modtaget hans Svar begive sig til de andre norske 630 ESKE BILLE 1 5 36. Rigsraader og forlange deres Indvilgelse hertil. 8 Dage efter sendte han derpaa sine tro Mænd Stig Bagge, Mikkel V, Brunsberg og Bernt von Koffarde til Kong Christian. I den Instruktion, han medgav dem, fremstiller han sin Op- fattelse af Forholdene i Norge. Med særlig Vægt fremhæver han, at i Følge Kong Frederiks Haandfæstning skulde alle Slotslove holdes til Rigsraadets Haand, indtil en ny Konge vælges. Derfor kan han ikke gaa ind paa Kongens Ønsker, men han har medgivet sine Sendebud Fuldmagt til at tilsige Kongen Huldskab og Troskab paa hans Vegne, og han vil værge Slottet imod hvert Forsøg af fremmede Magter paa at fravende Kongen og Riget det. Forøvrigt tilraader han fremfor alt at forhandle venskabeligt med Ærkebispen, hvis Adfærd han søger at fremstille i saa mildt et Lys som muligt. Denne Stilling frembød ikke faa Vanskeligheder; men Eske Bille har utvivlsomt bedømt de norske Forhold rigtigt. Han kunde sige sig selv, at Ærkebispen og de øvrige norske Raader aldrig vilde kunne enes om at vælge nogen anden Befalingsmand paa Bergenhus. I Danmark var man ogsaa foreløbig tilfreds med Situationen-, man lovede at sende Fuld- mægtige {Klavs Bille og Trud Ulfstand) til Norge for at forhandle med Ærkebispen og Rigsraadet paa et til den 29de Juli i Bergen fastsat Herremode, hvor Kongevalget skulde afgjøres. Kongen bevidnede Eske Bille sin Taknem- lighed og overdrog ham Vincents Lunges og den ligeledes i Trondhjem dræbte Niels Lykkes nordenfjældske Len. Men Sendebudene kom ikke afsted, fordi man frygtede for, at de skulde blive opsnappede af den fra Nederlandene ventede Undsætningsflaade til Kjøbenhavn^), og de norske ') Anders Pedersen t. Eske Bille, Hahus ■^^8 1536. .Kjære Eske, iblandt anden Tale adspurgte jeg Hr. Klavs, for hvad Aarsag den Herredag til Bergen ikke gik for sig; da sagde han, det blev opsat for nogle Skibe skulde kommet af Vesterleden ind 1 Sundet, dog mener han, at Skibene skulle i Fremtiden komme til Bergen. » Or. i D. Ad. Br. 8. 272. ESKE BILLE OG ÆRKEBISKOP OLAF. 63 I Stormænd mødte heller ikke i Bergen til den fastsatte Tid. Alt stod saaledes hen i det uvisse, saa meget mere som Ærkebispen havde svaret Eske Bille, at han hverken vilde overlade ham Bergenhus til Kong Christians Haand eller modtage Slottet tilbage og overdrage det til en anden Be- falingsmand. De øvrige Rigsraader indvilgede til Dels i Eskes Forlangende, men deres Erklæringer indløb først sent paa Aaret, og da havde Stillingen paa ny forandret sig efter Kjøbenhavns Overgivelse, og efter at det var blevet oplyst, at Ærkebispen atter havde indledet Forbindelser med Pfalz- greven og det burgundiske Hus. Nu maatte den norske Prælat betragtes som en Fjende. Underhandlingernes Tid var forbi, og den iste September afgik en lille Flaade fra Kjøbenhavn, som førte c. 200 Mand til Bergen til Eskes Undsætning. Allerede i Løbet af Sommeren havde Eske Bille virket for Kongens Sag i det vestlige Norge, idet han havde for- maaet de herværende mest indflydelsesrige Mænd til i For- ening med ham at sende Hyldingsbreve til Kong Christian. Nu optraadte han som Ærkebispens Fjende, inddrev den af Rigsraadet i Trondhjem bevilgede Skat over hele Vestlandet og forberedte et Tog imod selve Trondhjem. Efterretningen om, at Ærkebispen havde faaet 4 store Krigsskibe sendte til Hjælp fra Nederlandene, bragte ham dog til at opsætte det paatænkte Tog indtil Foraaret. Imidlertid holdt l:an sine Tropper samlede i Bergen, hvor de laa i Kvarter hos Bor- gerne i Byen, og han lod her udstæde en Del Krigsartikler for Soldaterne'). Til Rigsdagen i Kjøbenhavn havde Eske Bille sendt sin Skriver Anders, der tillige med Eskes betroede Foged paa Vallen, Niels Berelsen, skulde overbringe Kongen en Gave af ') Eske B.s Krigsartikler af -^/;o 1536 i Danske Mag. V. 355 — 59. Jvfr. smstds. S. 12 — 16 Kong Chr. III.s Skibsar. ikler dat. Rosk. 19 1536 for det til Norge sendte Krigsfolk, der ligge til Grund for Eske Billes. 632 ESKE BILLE OG KONG CHRISTIAN. 2,500 danske Mark. De skulde tillige overgive Kongen for- skjellige Breve angaaende Ærkebispen, der havde indtaget Vincents Lunges og Niels Lykkes Len, og endelig medbragte de et Brev om Bergenhus Slotslov, hvis Ordlyd ikke kjendes, men om hvilket vi underrettes gjennem følgende Udtalelse i Kongens Svar: «Som I og skrive om Slotsloven til Bergenhus, da har os elskelige Biskop Hans Reff af Oslo beseglet det Brev, som I sendte os, og siger Hr. Klavs Bille, at han har sagt Norges Riges Raad op ikke at ville være i Norges Riges Raad længere, hvorfor han og undslaar sig for at besegle samme Brev. Vi sende Eder og samme Brev igjen med dette Eders Bud, og have vi skrevet Hr. Gude Galle samt og Erik Ugerup til, at de ogsaa ville forsegle samme Brev. Vi forlade os dog aldeles paa Eder og tvivle ikke paa, at I vil holde os Slotsloven til Bergenhus til tro Haand som en tro, ærlig og oprigtig Mand.» At det her omtalte Brev er et af Eske Bille i det norske Rigsraads Navn udfærdiget Dokument, hvori dette overdrager ham at holde Slottet til Kong Christians Haand, turde være givet. Efter at have faaet Underskrifterne og Beseglingen i Orden, har han endelig i Marts Maaned 1537 overtaget Slotsloven til Kongens Haand. Kong Christian kunde altsaa nu betragte ham som sin Mand^). Nogen Misstemning synes der dog at have hersket ved Hoffet imod Eske Bille paa Grund af hans stærke Hævden af det norske Rigsraads Magt over Slotslovene. Saadanne Smaating, som at Kongen hverken vilde modtage Anders Skriver eller Niels Berelsen, men gav dem Ordre til at ud- levere Pengegaven til sin Kammersvend, at den ene Dag efter den anden gik, uden at Kongen vilde give dem Svar, at nye Sendebud, som Eske senere sendte til Kongen, ikke ') Chr. III. t. Eske Bille, Kbhvn. '"/n 1536. Rørdam, Hist. Kildeskr. 1. 248—50. Samme t. Samme, Vestervig Kl. 'i4 iS37- Pal. Miiller, Aktsl. II. 308—10. ESKE BILLE UNDERTVINGER DET NORDENFJÆLDSKE. 633 kunde faa noget endeligt Svar, men kun Henvisning til, hvad kongelige Sendebud senere vilde forebringe Eske, tyde hen paa, at der har hersket en skarp Uoverensstemmelse mellem Konge og Lensmand om, hvad der var Lov og Ret i Norge. Og dette bliver næsten til Vished, naar vi betragte de Be- stemmelser, om Norge, som Kongens Haandfæstning kom til at indeholde. «Vi love,» hedder det heri, «at dersom Gud det saa forset har, at vi samme Norges Rige eller noget dets Ledemod, Slotte, Lande eller Syssel, som dertil høre, kan erobre eller bekomme under vor Lydighed, da skal det herefter være og blive under Danmarks Krone ligesom et af de andre Lande Jylland, Fyn, Sjælland eller Skaane, og herefter ikke være eller hedde et Kongerige for sig, men et Ledemod af Danmarks Rige og under Danmarks Krone til evig Tid.» Dette betød Ophævelsen af det norske Rigsraad, af Norges Riges Selvstændighed, og hertil kunde Eske Bille ikke yde sin Haandsrækning ^). I Løbet af Foraaret havde Eske Bille udsendt en mindre Styrke under Thord Roed for at inddrage Niels Lykkes Len, Søndmør, Nordmør og Romsdal, som Ærkebispen havde besat. Men VanskeHgheden ved at udrede Solden til de i Bergen forblevne Tropper hindrede ham i at støtte Thord Roed, der i Marts vendte tilbage til Bergen. I Løbet af Maaneden havde han dog bragt alt i Orden; under Anførsel af Roed og Adelsmanden Jens Splid afsejlede en vel udrustet Flaade til Trondhjem i de første Dage af April. Da havde allerede Ærkebiskoppen opgivet al Modstand; den iste April havde han forladt Trondhjem og var med en Del af sine Tilhængere afrejst til Nederlandene. Forsvaret af sin be- fæstede Borg Stenvigsholm havde han betroet til sin Ærke- degn Hr. Knud Pedersen og nogle underordnede Befalings- mænd. Allerede 24de April laa Flaaden fra Bergen udenfor ') Rørdam, Hist. Kildeskr. I. 251—52, 734—36. 634 ESKE BILLES VIRKSOMHED I NORGE. Stenvigsholm, og efter hen ved 4 Ugers Belejring overgav Besætningen Slottet til Thord Roed den i8de Maj 1537. I Begyndelsen af Maj var Eske draget fra Bergen med flere fra Danmark komne Skibe for at slutte sig til sine Tropper; Fru Sofie bestyrede Slottet i hans Fraværelse. Opholdt af Modvind naaede han dog først i Slutningen af Maaneden til Trondhjemsfjord, hvor han erfarede Stenvigsholms Overgivelse. Det blev ikke ham, der kom til at udføre den danske Regerings Beslutninger om Ordningen af de norske Forhold. I Trondhjem traf han i Begyndelsen af Juni den kongelige Kommissær, hans egen Fætter, Trud Ulfstand, der nu i For- ening m.ed Befalingsmanden for de danske Hjælpetropper, Christoffer Hvitfeldt, overtog Styrelsen. Den 9de Juni kunde han meddele Fru Sofie, at han havde fuldendt sit Hverv og kunde afrejse, saa snart Vinden blev gunstig; og i Slut- ningen af Juni var han atter tilbage i Bergen^). Se vi tilbage paa Eske Billes Virksomhed i Norge, vil det ikke undgaa Ens Opmærksomhed, at Grundlaget for hele hans Optræden har været en stræng og loyal Opfyldelse af sine Pligter lige overfor det norske Rige. Paa intet Punkt har han, selv under de vanskeligste P'orhold, givet en Tøddel efter for Tilskyndelser og Opfordringer til at vige ud fra den Linje, han havde afstukket. Skarpest træder hans loyale Handlemaade frem, da han i Sommeren og Efteraaret med Kraft hævder sin Opfattelse af det norske Rigsraads Ret til at raade over Slotslovene. Men ved Siden heraf fremtræder et Maadehold og Besindighed, der skarpt kontrasterer imod ') Jvfr. i det hele Pal. Mullers Fremstilling af Eske Billes Forhold i Norge i Grevens Fejde II. 388 — 408. Følgende Breve kunne endnu anføres : Knud Rud beder '"/j 1537 E. B. betale dem af hans Knægte, som ligge 1 Bergen, deres Sold. D. Ad. Br. 8. 324. Thord Roed m. fl. t. E. B., Stensund '34. Dipl. Norveg. XII. 713—14. Eske Bille t. Fru Sofie. Oldersund '^'5 og '' 5, Herø ^^s, Trondhjem ^'6. D. A. Br. 56. 136, 8. 282, 242, 235. Trud Ulfstand t. E. Bille, Trondhjem, ",5 1537. Smstds. 58. 121. Jvfr. Vedel Simonsen, Ruderne II. 119 — 20. ESKE BILLE VENDER TILBAGE TIL DANMARK. 635 den Hensynsløshed lige overfor den bestaaende Retsorden, der karakteriserer Regeringen og Stormændene. Gang paa Gang har han prædiket Skaansomhed og Eftergivenhed, hvor meget end den Troløshed, der blev vist ham, kunde have bragt hans Sind ud af Ligevægt. Med Rette har derfor Grevefejdens berømte Historieskriver sat ham det smukke Eftermæle: Gjennem en Række af besynderlige Omskiftninger har han med Klogskab. Mod og Udholdenhed gjort sin Gjerning og ført sin Sag til Sejer. Ofte havde han ønsket at vende tilbage til Danmark, hvorhen saa mange personlige Interesser kaldte ham. Nu var Timen kommen. I det nye Norge var der ingen Plads for ham ; selv kunde han ikke ønske at tage personlig Del i Gjennemførelsen af Haandfæstningens Bestemmelser, og den danske Regering har heller ikke ønsket hans Forbliven her længere, hvor megen Taknemlighed og hvor mange Gunst- bevisninger end Kongen lod ham blive til Del for hans kraftige og heldige Virksomhed. Med den danske Flaade, som havde bragt Norge til Lydighed, vendte han og hans Hustru i Juli Maaned 1537 tilbage til Danmark, hilset med Glæde og For- ventning af deres talrige Slægtninge og Venner, der trængte til hans kraftige og kyndige Bistand. Men ogsaa nye Forhold ventede ham; et stort Dagsværk skulde han endnu udføre — han skulde bygge med paa det nye Danmark, der rejste sig paa det gamle omstyrtede Samfunds Ruiner. VI. Billeætten under Christian III. og Frederik II. indtil Den nordiske Syvaarskrig (1536 — 1563). Christian III. 's Tidsalder frembyder som alle Overgangs- tider en forunderlig Blanding af gammelt og nyt. Paa alle Livets Omraader søgte det nye at fortrænge det gamle. I Kirken og Skolen, i Statens indre og ydre Anliggender, i det daglige Livs Sædvaner arbejdede nye Ideer sig frem, medens den gamle Tids Anskuelser og Sædvaner kæmpede en haardnakket Kamp for deres Tilværelse. Man kunde ikke saaledes paa engang ved et Magtbud tvinge et helt Foiks gjennem Aarhundreder fortsatte aandelige Liv ind i et andet Spor. Der krævedes imidlertid en høj Grad af aandelig Elasticitet hos den gamle Tids Mænd til at ordne sig ind under de nye Forhold. Mange gik det vel let nok for, naar de enten som Anders Bille besad den nødvendige Smidighed til at begynde forfra igjen og bygge deres Hus op paa ny, eller naar de i Udsigten til Forøgelse af deres verds- lige Midler, som Kirkegodsets Inddragelse og Tilbage- giveisen af det af Forfædrene til Kirken skjænkede Gods førte med sig, fandt en Erstatning for, hvad de i andre Henseender havde maattet give Atkald paa. De færreste vare vel de, der forstod at bevare deres Selvstændighed, MOGENS BILLE OG SOFIE GØYE. 637 medens de samtidig ikke skyede at lægge Haand og Kraft i det store Nydannelsesarbejde, som Tiden krævede. Billeætten frembyder F'^xempler paa Mænd af alle disse Retninger. Vi have skildret disse Mænds Ungdoms- og Manddomsgjerning, da deres og Fædrelandets Historie vare knyttede saa nøje sammen, at de ikke kunne skilles fra hinanden. Endnu staar tilbage at betragte Afslutningen af deres indholdsrige Liv- og da de fleste af dem først afgik ved Døden i de sidste Aar af Christian III. 's Regering, laa der endnu en stor og betydningsfuld Virksomhed for dem at udføre. Men Slægten optræder ikke længere som et mægtigt Parti, af hvis Beslutninger Landets Fremtid afhænger. Under Kongemagtens stærke Stigen i Christian III. 's første Re- geringsaar omdannedes de forhen saa uafhængige og stolte Lensmænd til pligttro og underdanige Embedsmænd. Deres Virksomhed er derfor nu kun et Led af Landets Historie; hvor stor og udstrakt den end kan være, griber den dog kun ind hist og her, udfyldende og tjenende, men ikke selv- stændig og bestemmende. MOGENS BILLE (f 1 538) Og SOFIE GØYE (f 1537). Hr. Mogens og hans Hustru havde under Grevefejden for det meste opholdt sig paa Koldinghus. I Efteraaret 1535 havde han dog, som ovenfor omtalt, begivet sig over til Sjælland for at varetage sine Interesser. Her bestyrede han endnu det lille Gjelstrup Len, og paa Svanholm havde han en Foged, Søren Sivertsen, der i hans Fraværelse forvaltede Gaarden. Hvorledes Besiddelsesforholdene paa Svanholm vare ordnede, vide vi ikke. Kun saa meget er sikkert, at han ikke var Eneejer af Gaarden. De grevelige havde aabenbart huseret slemt paa Svanholm; iblandt andet havde de, som overalt hvor de bleve Herrer, borttaget Brev- kisterne. Kong Christian befalede derfor, at Mogens Bille 638 MOGENS BILLES SYGDOM. skulde have alt det Gods tilbage, som var blevet frataget ham. Men Brevkisterne befandt sig i Kjøbenhavn, i den grevelige Partigænger Otte Andersen Ulfeldts Værge, og Hr. Mogens bad derfor Fru Sofie Krummedige at formaa Oluf Rosenkrans til at tale med Otte Andersen om Tilbage- givelsen deraf. Om det lykkedes at faa dem tilbage, skulle vi ikke kunne sige. Det synes ikke meget rimeligt, thi der findes ikke bevaret mange Dokumenter til Svanholms ældre Historie^). Medens Hr. Mogens opholdt sig paa Svanholm i Oktober Maaned, synes han allerede at være blevet angrebet af den Sygdom, som fra nu af ikke skulde forlade ham, men lægge ham i en tidlig Grav. Han takker nemlig i en Skrivelse, dateret ^Svanholm den i8de Oktober, sin lægejcyndige Sviger- inde for Tilsendelsen af nogle helbredende Urter. Og da han i November Maaned vendte hjem til Koldinghus, tog Sygdommen Overhaand. Efter Eskes Besøg i November Maaned kunde han ikke mere forlade Slottet. « Siden jeg sidst talte med Eder», skriver han den 13de Oktober 1536 til Broderen, «har jeg ikke været en Fjerdingvej eller Pile- skud her fra Slottet for min Sygdom og Skrøbelighed.* Heri laa Grunden til, at han ikke mødte paa Rigsdagen 1536, og heri maa man vel ogsaa søge Aarsagen til, at han mistede Koldinghus Len, Allerede i Marts Maaned 1536 nævnes Kaj Rantzow som Befalingsmand paa Slottet, men Mogens Bille fratraadte dog først Lenet ved Mikkelsdagstid 1536, og han forblev boende paa Slottet, indtil han i For- aaret 1537 flyttede ind paa St. Jørgens Hospital i Kolding med sine Svende, Heste og sin øvrige Husstand. Forstanderen af Hospitalet, Hans Knudsen, paatog sig Plejen af den syge ') M. B. t. S. Kr., Svanholm "10 1535. D. .\d. Br. 8. 99. Den " t 1536 kjøbte M. B. af Sorø Kloster 5 Gaarde i Horns Herred. Or. ni. Segl i Voss. Horns Herred 6. SOFIE GØYE OG JOACHIM RØNNOV. 639 Mand, der stadig maatte holde Sengen ^). Hr. Mogens' Hustru Sofie Gøye var nemlig ogsaa blevet ramt af en uhel- bredelig Sygdom. Som bekjendt er Sofie Geyes Navn paa en saare haanende og nedsættende Maade af Skibykrønikens Forfatter Povl Helgesen bragt i Forbindelse med Roskildebispen Joachim Rønnov. Han fortæller, at Hans Tavsen efter den over ham paa Herredagen 1533 fældede Dom søgte Tilflugt hos Mogens Gøye og «ved dennes og hans Datter Sofies Mellemkomst, hvem Bispen havde fattet Kjærlighed tiP)», fik Tilladelse til at vende tilbage til Kjøbenhavn. Han tilføjer, at det lykkedes først at opnaa Joachim Rønnovs Indvilligelse hertil «ved nærgaaende og indtrængende Forestillinger af begge, baade af Faderen og Datteren ^)». At Rønnov har været forelsket i Fru Sofie, kan vel ingen modbevise. Hun havde Havelsegaard i Forlening af Bispen mod en Afgift af 10 lødige Mark. Men hvis dette skulde være et Vidnesbyrd for hans varme Følelser imod hende, maa hun finde sig i at dele Æren med mange andre Fruer og Jomfruer. Thi det kvindelige Element er talrigt repræsenteret blandt Ros- kilde Stifts Lenshavere i Joachim Rønnovs Tid^), At det ikke har gjort noget Skaar i Mogens Billes og Sofie Gøyes ægteskabelige Forhold, viser den Brevvexling, som førtes mellem Ægteparret, da Fru Sofie i Efteraaret 1536 var taget over til Sjælland for at raadspørge en kyndig Læge ') Hr. Mogens Billes Regnskab, som Sti Pors paa hans Vegne «gjordt haver« af Koldinghus Slot og Len og af Nørre- og Øster Herred i 5 samfulde Aar fra 1533 — 1536 ad Mikkelsdag. D. Ad. Br. 6. 142. *) «filia eb episcopo adamata. » ') Efter Datteren stod der oprindelig i Haandskriftet den Skjøge-v, men Ordet synes overstreget at Forfatteren selv. Ogsaa Sofies Navn er overstreget i Haandskriftet, men ikke af Forfatteren; thi Hans Hen- riksen, Ove Billes Kansler, der har forfattet et Udtog af Krøniken, har ogsaa Navnet Sofie. Jvfr. i det hele Heises Udg. af Skiby- krøniken S. 165 og Hist. Tidskr. 4. R. III. 464. ^) Knudsen, Joachim Rønnow S. 190 — 193. 640 MOGENS BILLES BREV TIL SOFIE GØYE. om sin Sygdom. Efterat dette Forsøg nemlig var mislykket, tog hun Ophold hos sin Søster Pernille paa Jungshoved Slot og herfra udbad hun sig sin Mands Tilladelse til at drage over til Stettin og konsulere en derboende bekjendt Læge. Mogens Billes Svar er saa hjerteligt og giver et saa smukt Indblik i hans Karakter og i hans Forhold til Hustruen, at vi her skulle gjengive hans Brev ordret: «Kjære Sofie. Fik jeg nu i disse Dage Din Skrivelse med Jørgen Nielsen; og som Du skriver mig til, at Din Sygdom og Skrøbelighed er saa stor, at Du ikke gider skrive mig til, saa har Jørgen Nielsen givet mig tilkjende Din Sygdom og Lejlighed, hvilket Du har befalet ham at sige mig. Da vorde Gud almægtigste Din Hjælp og Trøst i Din Sygdom og Skrøbelighed, og raader jeg dig og beder, som jeg Dig pligtig er, at Du haardelig giver Dig ind til Gud almægtigste, og han vorde din Hjælp baade til Sjæl og Liv og Velfærd. Kjære Sofie, som Du lader give mig tilkjende med Jørgen Nielsen, at Du havde forfaret, at der skulde være en Doktor i Stettin, som skulde have hjulpet andre gode Kvinder i slig Sygdom, som Du haver, og at Du agter at give dig over til Stettin til fornævnte Doktor; kjære Sofie og kjære Hustru, saa raader jeg Dig fuldkom- melig, at Du bespørger Dig enten udi Stettin eller andre Steder udi Tyskland, hvor slig Doktor er eller Arste, som kan hjelpe Dig; og raad og daad med Din Fader og flere af Dine Venner, før Du giver Dig af Landet udi fremmed Egn fra mig og fra flere af Dine Venner, som ikke forlade Dig i Din Sygdom og Skrøbelighed. Og vedst Du ikke, hvad det haver at være udi fremmed Land fra Slægt og Venner. Om Du selv est det begjærendes at give Dig ud af Landet om Hjælp til Dit Helbred, det kjende Gud at jeg det gjerne samtykke vil, og vil jeg ikke spare derpaa Guld eller Penge eller den Del, jeg afsted kan komme. Saa beder jeg Dig, at Du strax med det allerførste handler med Din Søster Fru Mette, at Du kan bekomme 100 Gylden af MOGENS BILLKS UREV TIL SOFIE GØYE. 64I hende, om Din Lejlighed begiver sig saa, at Du giver Dig ud af Landet. Jeg vilde gjøre hende Forvaring derfor og holde hende uden al Skade. Kjære Sofie og kjære Hustru, saa maa Du vide, at Guld og Joachimsdalere ere ikke vel at bekomme her udi Landet for den Lejligheds Skyld, som sig her har begivet nu i denne Tid, før end i Foraaret, at man kan da bekomme slig Mønt. Thi handl med Din Søster Fru Mette med det allerførste, og vil jeg med Guds Hjælp tiltænke om Guld og det, Du behov haver, om Du giver Dig ud af Landet, saa Du ingen Brøst skal have. Og vil jeg gjøre dig det Skjel, som jeg Gud lovet haver og som mig bor at gjøre, kjende Gud, at dersom Du var der, hvor jeg er, saa skulde Dig ingen Brøst være for nogen Del, som jeg kunde afsted komme. Og kjende Gud, at det er mig ganske ledt, at Dig ikke vederfares, som Dig burde at gjøre dér, som Du est. Kjære Hustru og kjære Sofie, beder jeg Dig og raader som tilforn, at Du ingen Græm- melse eller Sorg tager Dig til, og stil alt udi Guds Hænder; og naar Du vedst Din Faders Vilje og flere af Dine Venners, saa lad mig strax fange Din Skrivelse derom, da vil jeg saa skikke mig derudi, som mig bør at gjøre. Og har jeg skrevet min Foged Søren Sivertsen til at skikke Dig Penge, naar Du ham tilsiger. Kjære Hustru og kjære Sofie, Gud almægtigste unde mig at spørge Din Helbredelse og Velfærd, og var min Lejlighed saa, at jeg noget Steds kunde færdes eller drage, da vilde jeg jeg selv ydermere tale med Dig, end jeg nu kan skrive. Saa vil jeg hermed have Dig Gud almægtigste befalet. Skrevet paa Kolding, anden sancte Dionysii Dag (^'Vio) iS.36. Mogens Biildhe. Ridder^). » Sofie Gøye, hvis Sygdom bestod deri, at hendes Legeme ^) Or. i D. Ad. Br. 6. 141. Sofies Brev er dateret Jungshoved, ^/lo 1536. Or. i D. Ad. Br. 22. 113. I. 41 642 ESKE BILLE OG MOGENS BILLE. svulmede op « henved saa stor som en Halvtønde », skriver Broderen til Sofie Krummedige ^), rejste med sine Jomfruer i Slutningen af Aaret over til Tydskland. Men her døde hun i Stettin i Marts Maaned. Hun blev begravet i S. Otten Kirke i Stettin, hvorfra hendes Søster Birgitte senere for- gjæves søgte at faa hendes Lig ført til Danmark^). Mogens Billes Sygdom forværredes under disse Om- stændigheder- Hans Søsterdatter Marine Løvenbalk og hendes Mand Erik Skram tog da til Kolding og plejede deres syge Morbroder, Hans Sygdom slog sig paa Hovedet, og Fru Marine maatte fjærne alle Knive og Vaaben, for at han ikke skulde gjøre en Ulykke paa sig selv, Ogsaa hans Søsterdøtre fra Egeskov, Jomfruerne Skinkel, der havde mistet deres Moder den iste September 1536, besøgte ham paa Koldinghus og fandt hans Tilstand meget elendig. «Han formaar sig nu ganske lidet* , skrive de til Eske Bille. Det blev først bedre, da Eske kom ned til Danmark. Han rejste strax over til Broderen, forsynet med Tidens Universalmiddel imod alle Sygdomme, det vidunderlige Aquavitæ. Han trøstede og beroligede ham, gav ham gode diætetiske Raad og paatog sig Besørgelsen af de mange Forretnings- og Pengesager, som utvivlsomt har pint den stakkels syge Mand. Først og fremmest gjaldt det om at faa Lensregnskabet op- gjort. Dette vidtløftige Regnskab, der ogsaa omfattede Sølvskatten 1534 — 35, var ikke opgjort siden 1531. Det var derfor et Lettelsens Suk, der undslap Hr, Mogens, da han i November Maaned .sendte Eske sin Tak for hans Opgjørelse med den kongelige Rentemester Anders Glob: «Takker jeg ^) Albert Gøye til S. Kr, Kbhvn. Vi 1537- Or. i D. Ad. Br. 8. 283. *) S. t. S., Kbhvn. ^"/s 1537; Søren Persen til samme, Mogenstrup *,j 1537: Selv udtalte han, at hans Sygdom og Skrøbelighed ikke længere var ham saa tung at bære som før, og i Marts Maaned var han kommen saa vidt, at han besluttede at drage over til Svanholm. Den 26de Marts sejlede han med sit Skib fra Kolding. I Begyndelsen var Vinden god, men 41* 644 MOGENS BILLES DØD. efter et Par Dages Forløb blev Vejret ugunstigt, de maatte krydse frem og tilbage i Farvandet mellem Samsø og Ebel- toftvig; det ublide Vejrlig forværrede Hr. Mogens' Sygdom, og den 5te April 1538 om Aftenen Kl. 6 døde han ombord i sit Skib i Ebeltoft Vig. Der gik strax Bud til Erik Banners Hustru Fru Margrethe Gyldenstjerne paa Kalø, som gjerne ydede sin Slægtning den sidste Tjeneste. Ove Billes Kansler Hans Henriksen, som tilfældig opholdt sig i Aarhus, blev ogsaa hidkaldt, og den følgende Søndag førtes Hr. Mogens' Lig til Aarhus, hvor han Mandagen den 8de April blev be- gravet i Aarhus Domkirke i Overværelse af sin Fætter Hr. Knud Gyldenstjerne og Hustru, af Fru Margrethe Gylden- stjerne og hendes Folk samt Kjeld Krabbe og Hans Hen- riksen, Ove Billes Tjenere. Efter Begravelsen førte Hans Knudsen Skibet til Svanholm, hvor alt Hr. Mogens' Gods og Efterladenskaber blev udskibet og dernæst forseglet og registreret. Den trofaste Hospitalsforstander begav sig derpaa til Biskop Ove i Skovkloster, der med stor Deltagelse havde fulgt Broderens Sygdom, og underrettede endelig Eske, som dengang var i Frankrig, om Mogens Billes Død. Et stort Arbejde forestod nu Brødrene. Det var ikke alene Skiftet efter den afdøde Broder, men den endelige Opgjørelse og Fordeling af Arven efter Forældrene, som havde henstaaet i det usikre, saa længe Mogens Bille levede^). Den 1 5de Juli 1537 havde Mogens Bille paa S. Jørgens Gaard i Kolding oprettet sit Testament. Heri viser han sig som en troende Katolik. Med rige Gaver betænkte han S. Klara og Graabrødre Klostrene i Roskilde og Odense, men disse Gaver kom ikke de nu ophævede Klostre tilgode, med Undtagelse af S. Klara Kloster i Roskilde. Han havde ') Talrige Breve fra Mogens H. t. Eske B. og Sofie Kr. i D. Ad. Br. 8. Knud B. t. Eske B. Ilalmsia-l 'S 1537, ibid. 8. 318. Hans Knudsen t. E. B. Kolding ^]2 1537 og '^4 1538, ibid. 8. 258 og 9. 61. Rørdam, Hist. KiMe-kr I. 477 — 80. MOGENS BILLES TESTAMENT. 645 ligeledes bestemt, at han vilde begraves i St. Hans Kloster i Odense foran det af hans Moder stiftede Alter; Klostret betænktes derfor med lOO Mark danske og tillige med hans Rustning og hans Stridshingst med Sadel og Bidsel. Men hans sidste Ønske kunde ikke opfyldes, S. Mans Kloster var blevet Sædet for Kongens Lensmand, og Kirkens Kapeller vare bortfaldne med de Stiftelser, hvortil de hørte. Med stor Omhu betænkte han alle sine Brødre, Søstre og Søsterbørn, sine Tjenere og sin Broder Oves Tjenere, sine Fogeder og Bønder, sin Sognekirke i Krogstrup og Præsten sammesteds. Til Exekutorer udvalgte han Ove og Knud Bille, Erik Skram og sin Søsterdatter Marine Løvenbalk. Testamentet blev ogsaa overholdt; endnu findes Anmærk- ninger ved 'de enkelte Poster, som vise, at alle med Und- tagelse af Gaverne til de gejstlige Stiftelser ere komne i de rette Hænder. Gaven til Lejerstedet i S. Hans Kloster blev fordelt mellem Domkirken og Kapitlet i Odense. Biskop Ove gav Afkald paa Broderens '\ ville de være villige til at tilbagegive Kirken det Gods, som de nu have faaet tilbage ved Kirkegodsets Inddragelse. Et Vidnesbyrd herom finde vi ogsaa i hans indstændige Op- fordring til Eske i Begyndelsen af 1539 ^^"^ \kke at lade sine Sønner studere i Tyskland men ved de katolske Universiteter i Paris eller Løwen'), Eske fulgte ikke denne Gang hans Raad, idet han sendte sin Søn Hartvig netop til Wittenberg; men senere sendte han dog Henrik Bille til Frankrig, og det er maaske ogsaa efter Tilskyndelse af Biskop Ove, at Klavs Bille lod begge sine Sønner studere i Paris. Men efterhaanden som den evangeliske Lære voxede sig fast i Landet, maatte Ove Bille selvfølgelig opgive ethvert ') «Vi raade Dig for adskillig Lejligheds Skyld, at Du ikke forsender Dine Sønner af Riget inden paa Foraaret, at dersom Du vil have dem ' til Studium, da raader vi Dig, at Du enten forsender dem til Paris eller og til Løwen, og at de ville komme til os, førend de komme af Riget, de skulle i alle Maade være os velkomne .5 O. B. t. E. B. ^1 1539. Or. i Ny kgl. Saml. 1301 e. l'ol. OVE BILLES FOKHOLD TIL REFORMATIONEN. 65/ Haab om Katolicismens Sejr. Selv indenfor Klostret, hvor dog saa meget endnu mindede om den gamle Tro, hvor Munkeløfterne krævedes overholdte, Ordensdragten bevaredes — om Munkene end havde maattet opgive Tonsuren — og hvor mange katolske Kirkeskikke hemmelig holdtes i Ære, trængte Luthers Lære ubønhørlig ind. Den energiske sjæl- landske Biskop Peder Palladius undlod ikke paa sine Visitats- rejser ogsaa at tilse Klostrene. Guds Ord skulde jo prædikes her, ligesom i Landets andre Kirker, efter Kirkeordinansen. Som Lensmand paa Skovkloster skulde Ove Bille paasee, at alt gik i Klostret, som det burde, og han maa herigjennem være kommet i hyppig Berøring med Biskop Peder. Et venskabeligt P'orhold mellem dem indtraadte ; af et Brev af 1552 fra Ove Bille til Kongen fremgaar det, at Peder Palladius har anvendt sin Indflydelse ved Hove til Bedste for ham. Ove Bille skriver nemlig, at han af et Brev fra Dr. Peder Superintendent har erfaret, «at han har givet E. N. Højmægtighed tilkjende mine Vilkaar og Lejlighed, som nu med mig begives paa min Alderdom, og at E. N. kgl. Mt. har dem gunstelig annammet og anset ». Iblandt andet har Dr. Peder skrevet, «at E. K. M. er tilneget ydermere mig at forsee, nu forladt hos Verden, og at jeg derfor skulde selv udvælge og begjære noget af E. N. kgl. Mt., hvor mig tykkes her udi Landet belejligt, da vilde E. N. gunstelig mig det unde og forlene ». Han udbeder sig derfor Gjelstrup Len, og, som ovenfor omtalt, fik han det ogsaa ^). Det fortrolige Forhold til Peder Palladius medførte ogsaa et Omslag i Ove Billes religiøse Anskuelser. Inden sin Død vides han at være gaaet over til den evangeliske Tro. Den iste Januar 1555 sender Peder Palladius ham en trykt Nyt- aarshilsen, hvoraf Begyndelsen lyder saaledes: Matth. XXV. Omni habenti dabihir. Clarissimo et piissimo viro et domino, ^) D. Mag. 3. R. I. 169. Kancelliets Brevbøger 1551 — 55 S. 197 og 207. L 42 658 OVE BILLES DØD. do77iino Avoni Bille episcopo vero ad Christum converso, stremilarn hane fro læfo ajini novi auspicio Petrus Palla- dius mittit. Ogsaa hans Kansler, Hans Henriksen, skriver, at han døde ^.ad vera?n et pur am evangelii doctrinam in sen ectu te conversus » ) ^ Om Ove Billes Virksomhed som Lensmand paa Skov- kloster, Tølløse, Egebjerggaard og Gjelstrup foreligger der kun enkelte Vidnesbyrd. De vise imidlertid, at han med Kraft varetog de ham underlagte Lens Interesser, vaagede over, at intet af deres Gods blev formindsket, og her, som i sin øvrige Livsvandel, har han da ogsaa sat sig et uplettet Minde. Hans Navn vil, ved Siden af Peder Lykkes, altid nævnes blandt Danmarks ypperste katolske Gejstliges. Ove Bille havde jævnlig været syg og sengeliggende. Allerede som Biskop i Aarhus havde han været angrebet af Sygdom i Benene. Senere slog andre Alderdomsskrøbelig- heder sig til. Saa længe Sofie Krummedige levede, sendte hun ham Urter og Lægemidler. Senere konsulerede han Kongens Livlæge, Dr. Capiten, der foreskrev ham forskjellige Ting, der hjalp ham. Han bar altid hos sig en Bøsse med « Præservativer som ere ferske og gode», skriver han 1550 til Peder Bille. Men Aarene krævede deres Ret, og den lode April 1555 døde han paa Skovkloster. Han blev begravet i Antvorskov Kloster som den sidste af sin Slægt, der hviler i dette Billernes gamle Mausoleum"). Kong Christian viste sin Slægts gamle Tjener den sidste Ære, idet han trods en alvorlig Sygdom i sit Ben fulgte hans Baare til Graven. Paa den over Ove Bille lagte Gravsten fremstilles han i biskoppelig Dragt, støttende sig til Krumstaven i sin højre *) Pontoppidan, Ann. eccl. dan. II. 480. Heiberg anfører i sin Biografi af Peder Palladius Fortegnelsen over dennes trykte Skrifter (Theol. Tidsskr. IV. 166): Et Nylaarsønske til Ove Bille 1555. Decla- ratio verb. Esaiæ 9. Puer natus est nobis etc. Paa et Folio Blad. Det er ikke lykkedes mig at finde dette. ') Rørdam, Hist. Kildeskr. I. 435. OVE BILLES TESTAMENT. 659 Haand, medens han i den venstre holder Bibelen, hvori han læser med et eftertænksomt og mildt Udtryk. Paa begge Sider af Billedet findes hans fædrene og mødrene Ahne- vaaben, og Stenen bærer følgende Indskrift: Sepultus hic reuerendus in Christo Pater Dominus Avo Bilde, filius Petri Bilde de Suanholm quondam Episcopus Arhusiensis obiit A. D. MDL V eius anima in pace requic^cat. Stenen er ikke bevaret, men Arkivtegneren Abildgaard har i forrige Aarhundrede udført en Tegning deraf, som er aftrykt i Nye Danske JMagazins første Bind Side 193 og i Mindes- mærker fra Antvorskov. Ove Bille efterlod sig en ret anselig Formue. Af for- skjellige Mageskifter med Eske Bille fremgaar, at han har besiddet en Del Jordegods. Hvorledes dette er fordelt mellem Arvingerne, mangle vi Midler til at konstatere. Der- imod yder hans Testament et vigtigt Bidrag til Værd- sættelsen af hans Formue i rede Penge og Klenodier. Med stor Omhu har han i sit sidste Leveaar redigeret dette Akt- tykke, der er delt i to Afsnit: i) Extract af mit Testament paa Guld, Daler og Pendinge, som jeg Ove Bille haver givet fattige Folk, ad pia loca, og mine egne Tjenere, dateret Skovkloster 21de Maj 1554, og: 2) Extract af mit Te.stament pro rige cognatis et amicis, dat. iite Juli 1554. Den samlede Sum, hvorover han har disponeret til Gaver til Fattige og Rige, Slægtninge og Venner, Kirker og Hospitaler, beløber sig til — fraregnet Klæder og Viktualier: 313 Guldgylden. 328 rhinske Gylden. 39 ungerske Gylden. 19 Nobler. I Engelot. 640 Daler. 1 160 Mk. Pendinge. 13 Sølvstobe (Bægre). 3 Sølvskaale. 42* 660 OVE BILLES TESTAMENT. 2 Gobeletter (Bægre). 3 Guldkjæder. 6 Guldringe og en Signetring. I Guldske. Omsat i Mark Pendinge ville ovennævnte Pengesummer beløbe sig til ca. S400 Mk. (i Td. Korn = I2 /3). Men hertil kommer Værdien af Klenodierne, af hvilke Ove selv havde arvet en Del, saaledes efter Kong Hans, Biskop Lage Urne, Eske og Mogens Bille. Af et Inventarium over Anders Billes Sølv fremgaar, at det Sølvbæger med Laag, som han arvede efter Ove Bille, vejede 63^2 Lod^). De andre Sølvbægere have utvivlsomt ikke været ringere i Værdi. Igjennem Gavebrevets Poster faa vi ligesom en Afspejling af Hovedpunkterne i Ove Billes Liv. Vi se hans Virksomhed og Interesser, hans Slægt og Venner kort alt, hvad der var ham kjært i Livet, ligesom passere Revue for os. Fra den lille Sognekirke til Svanholm, Krogstrup Kirke, hvor han vel selv var døbt, føres vi over Roskilde Domkirke, i hvis Kapitel han havde indtaget en fremragende Plads, til Aarhus Bispesæde. Til Domkirken, Kannikerne, Præsterne, Skolen og de fattige i Aarhus skjænkede han betydelige Penge- summer og desuden særlig til Kirken to Sølvkors. Over Skovkloster og Næstved, hvis Abbed, Munke, Præster, Kirker og Fattigfolk betænkes efter en mindre Maalestok, føres vi endelig til hans « Lejersted » i Antvorskov Kloster, og her udfoldes atter en rig Gavmildhed. Klostret faar Gods og Penge, S. Nicolai Alter i Klosterkirken Bispens Kalk og Disk, en rød Fløjels Hage og Messedragt samt Ove Billes Fløjels Kjortel. Prior, Munke, Præster og de fattige i Slagelse betænkes ligeledes rigeligt Et Blik paa den Række af Mænd og Kvinder, som nævnes i Testamentet, viser, at Ove Bille var den sidste af Søskendene fra Svanholm. Det blev da Brødre- og Søstrebørnene, der kom til at nyde godt ') D. Ad. Br. 6. 183. OVE BILLES TESTAMENT. 66 1 af hans Gavmildhrd, og først og fremmest Brødrene fra Svanholm, Eskes <>g Sofies Børn. Til dem skjænkes «det forgyldte Stob med Laag, gjort af Kong Hans» (Peder Bille), «Sølvstoben gjort af Hans's Signet og Sekret* (Jørgen Bille), Guldkjæden med Guldkorset, hvori var fremstillet Kristi Kors- fæstelse (Peder Bille), og til alle Eskes Sønner i Forening den Guldkjæde, deres Fader havde skjænket ham. Ogsaa alle de andre Brodersønner fra Svanholm og Kjærsgaard fik hver et Sølvstob, medens Døtrene og Svigersønnerne begavedes med Pen^^e. Af den gamle Slægt levede endnu Anders Bille og Khivs Bille. Medens den førstnævnte og hans Hustru modtoge kostbare Gaver i Sølvbægre (et hvidt Stob med Laag), Gobeletter (sniaa Drikkebægre), Ringe og Penge, nævnes ikke Klavs Bille og hans Sønner i Testa- mentet. Derimod fik hans Døtre en lille Pengesum. Det vilde blive for vidtløftigt her at nævne alle, som Ove Bille havde erindret ved Fordelingen af sit Gods og Guld. Det skal dertor kun til Slutning omtales, at han skjænkede Kongen, Dronningen og den unge Hertug Frederik hver et Sølvstob, Kansleren Johan Friis en Guldring med en stor Safir, samt endelig Dr. Peder Palladius i Nobel og 4 rhinske Gylden. Der klinger ^jennem disse sidstnævnte Gaver lige- som en Forsoningens Stemme til de Mænd, der havde knust den Aandsretning, for hvilken Ove Bille have været den ihærdigste og nobleste l'^orkæmper ^) KNUD BILLE til Gladsaxe (j 1543) og Efterkommere. (Lindved- og Kjærsgaard-Linjerne.) Knud Bille gik uskadt ud af Grevens Fejde, under hvilken han havde spillet en ret passiv Rolle. Først havde Sygdom hindret ham i at indtage den Plads, der i *) Nye danske Mag. L 241 — 248. 662 KNUD BILLE TIL GLADSAXE. Følge hans Alder og Rigsraadsværdighed tilkom ham blandt den skaanske Adel, og da han endelig indtraf paa Skue- pladsen i det afgjørende Vendepunkt, da Adelen ved Nyt- aarstid 1535 opsagde Grev Christoffer Huldskab og Troskab, var Ledelsen gaaet over i andres Hænder. Om hans Virk- somhed i Fejden forlyder ikke meget. I Forening med Joachim Trolle modtog han i Begyndelsen af Marts Hylding paa Hertug Christians Vegne af Almuen i ØstSkaane ^). Senere laa han i Lejr dels i Lund, dels foran Malmø, og endelig finde vi ham, som ovenfor omtalt, i Kjøben- havn hin 12te Avgust 1536, da han med sine Fæller i Rigsraadet maatte underskrive Katolicismens Dødsdom. Han overværede selvfølgelig Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536. Herfra tilskrev han den I2te December sin Broder Eske, at han nu i henved 7 Uger havde ligget i Kjøben- havn og forgjæves bestræbt sig for at faa tilendebragt de Hverv, Broderen havde paalagt ham at udføre hos Kongen, paa Grund af de «sware Handel«, der havde været paa Færde. Han beklager Ove Billes Skæbne og frygter for, at Sorgen over Søsteren Hilleborgs Død og al den Modgang, Bispen havde haft paa sine gamle Dage, «skal korte fast paa hans Helbred »*^). Ved Kroningsrigsdagen Sommeren 1537 var han atter i Kjøbenhavn og blev her ud- valgt til Kommissær paa det forestaaende Møde med svenske Sendebud i Halmstad, der skulde afgjøre Tvisten om de Godser i Danmark, Kong Hans 1 506 havde berøvet den svenske Adel. Lnidlertid kom Eske Bille til Danmark, og Mogens Billes kort efter paafulgte Dod 1538 aabnede ogsaa Knud en Udsigt til at komme i Besiddelse af Svanholm. Hvad vi kjende til ham i hans sidste Leveaar, hænger ') Dok. herom udstædle af Herredsfogeden Anders Aagesen i Lister Herred '3 og af Hrdsfgd. i Gønge og Bregne Herreder ^,3 1535- Or. i D. K. Hist. Fase. 16, 15 — 16. Fuldmagt og Hverv i Snø})ohm, Skånes beskrifning I. 35 — 36. ^) D. Ad. Br. 8. 200. KNUD BILLES SYGDOM. 663 næsten udelukkende sammen med hans Bestræbelser for at hindre Eske i at blive Ejer af Fædrenegaarden. Men da dette Forhold vil blive særlig behandlet i Eske Billes Biografi, skulle vi her kun omtale, at han til Slutning maatte bøje sig for den Modstand, der fra den øvrige Families Side rejstes mod ham, og endelig 1540 mageskifte sin Part i Svanholm med Eske. Forøvrigt stod han last og brast med Broderen i dennes Arvestrid med Gøyerne efter Mogens Billes Død og i andre Familieanliggender, og det gode Sammenhold mellem Brødrene, som var en nedarvet Tradition i Billeslægten, blev ingensinde alvorlig forstyrret ved Striden om Svanholm. Knud Bille ejede Kjærsgaard i Fyn, til hvilken han efterhaanden havde samlet en Del Gods, men han opholdt sig til Stadighed paa Gladsaxe. 1540 fik han desuden nogle Gaarde i Skaane i Pant af Kongen for et Laan paa 400 Daler. Han var jævnlig plaget af Sygdom, som overhovedet synes at have været en hyppig Gjæst hos Brødrene paa Svanholm. Ogsaa han søgte og fandt Raad hos Sofie Krummedige, men i Sommeren 1540 blev han saa haardt angrebet, at man frygtede hans Liv. Han kom sig dog saa vidt, at han den 27de Avgust kunde møde personlig paa Mogenstrup og afslutte Skiftet med Eske. Men senere tog Sygdommen atter Overhaand. I Februar 1541 takker han Eske for tilsendte Lægemidler og tilføjer mistrøstig: « Dersom det ej hjælper, takker jeg dig alligevel for Dine gode broderlige Raad og Kjærlighed » ^). Da han i Maj 1542 be- søgte Ove Bille paa Skovkloster, blev han saa syg, at man atter frygtede for, at han skulde dø. Bispen skriver herom til Eske: «Give vi Dig kjærlig tilkjende, at paa 5te Uge siden kom vor Broder Knud Bille hid til os og var meget syg og skrøbelig, saa haver han og siden været meste Delen; men nu ved 8 Dage haver han stedse holdet ved ') Kn. B. t. E. B. Gladsaxe ^2 1541. Or. i D. Ad. Br. 9, 161. 664 KNUD BILLES DØD. Sengen, og sige de, der hannem omgaas, at han næppe- ligen udgaar af denne Sygdom, Gud almægtigste være hans Hjælp og Trøst ». Bispen har derfor kaldt begge hans Sønner Erik og Sten over til Skovkloster, «thi det var ikke godt, at ingen af dem var til Stede og kunde give sig til Gaarden Gladsaxe, om hans Hoved, det Gud forbyde, noget tilkommer; de kunne faa den Skade derover, som de i lang Tid ej forvinde skulle*. Eske bør staa dem bi med gode Raad og særlig udvirke hos Kongen, at en af dem faar Lenet, hvis Faderen dør; thi denne havde laant Kongen en stor Sum Penge, for hvilken han hverken havde Sikkerhed i Gods eller Len'). Han naaede dog hjem til Gladsaxe-), men døde her i Begyndelsen af 1543 og blev begravet i Gladsaxe Kirke ^). Knud Bille efterlod sig 2 Sønner, Erik og Sten, samt 4 Døtre, Hilleborg, der blev gift med Lavrids Grubbe til Alslev, Anne og Sofie, der døde ugifte henholdsvis i Maribo Kloster og S. Klara Kloster i Roskilde, samt Lisbet, der ægtede jens Markvardsen Rodsten. Anne opdroges 1537 hos Jomfru Anne Nielsdatter Sparre i Odense. Lisbet var i Huset hos Sofie Krummedige fra 1536—1538. Knud Bille takker iste November 1537 sin Svigerinde for hendes Omhu for Datteren. Hun har bedet ham om at sende Datteren «hvad hun skal have, at hun kunde siden følge Dig blandt Folk»; men da der paa hans Egn intet findes til Salgs og han heller ikke har Forstand paa, hvad hun skal bruge. ') Ove B. t. E. B., Skovkloster ^b 1542. Or. i Ny kgl. -Saml. 1301 e. Fol. ^) Han fik Befaling til at sende 3 Heste af sit Len paa Tog til Sverig "/j2 1542. D. Mag. 3. R. VI. 357. ') 18. Febr. 1543 var han død, i Følge et Mageskiftebrev mellem Ove og Eske Bille af denne Dag, hvori O. B. kalder ham «vor afdøde Broder«. Or. i Ny kgl. Saml. 1301 e. Fol. I Følge Brunius Skånes Konsthist. S. 690 findes i Gladsaxe Kirke Ligsten over «Knud Bille af Gladsaxe, død 15161, Aarstallet er selvfølgelig læst forkert. ERIK BILLE TIL LIND VED. 66$ beder han Fru Sofie at afkræve Niels Berelsen (Eskes Foged paa Vallen), loo Mark, som denne skylder ham, og selv kjøbe til Datteren, hvad hun behøver^). Det følgende Aar sendtes hun til Jomfru Karen Hansdatter (sandsynligvis i et af Roskilde Jomfruklostre), som havde lovet at undervise hende'-). Siden blev hun, uvist naar, gift med Jens Rodsten, og døde i Aaret i6oi, jy Aar gammel. Den fra Knud Bille udgaaende Gren af Ætten deler sig i to Linjer: Lindved Linjen og Kjærsgaard Linjen. Af Brødrene var Erik Bille den ældste. Født 1520 paa Glad- saxe, har han mulig opholdt sig nogle Aar i Udlandet, thi Faderen nævner ham i et Brev af 3dje Februar 1541 som hjemkommet. Efter Faderens Død giftede han sig 1544 med Karen Marsvin Pedersdatter til Lindved i Odense Herred, og denne Gaard blev siden hans Ejendom, til hvilken han sædvanlig skriver sig^). Hans Hustru døde allerede 25de Oktober 1548, men to Aar efter giftede han sig paa ny, denne Gang med den 20aarige Gedske Brockenhus, Datter af Mikkel Brockenhus til Bramstrup og Karen Lykke, hvorved han blev Svoger til den bekjendte Feltherre fra Syvaars- krigen, Frands Brockenhus. 1554 forlenedes han med Salling Herred, som han fik i Pant for 2000 Daler; 1361 indløste han tillige den Part af Herredet, som Jakob Reventlow havde i Pant, og 1559 fi^ h^'^ Pantet end yderligere forhøjet med 500 Daler*). Fra nu af er han ligesom Broderen Sten knyttet til Fyn, og 1557 mageskifter han til Fætteren Peder Bille til Svanholm Arvegods i Horns Herred mod Gods i ») Or. i D. Ad. Br. 8. 315. ^) Magdalene Brahe t. Sofie Krutnmedige, Boserup "^^ 5 38. Or. i D. Ad. Br. 10. 87. ') Hvorledes han 1557 kunde skrives ^til Tersløsc' (i Sjælland), -er mig ubekjendt. Frands Brockenhus kvitterer *",5 1557 Erik Bille til Ters- løse og Hans Barnekov for 4000 Daler til Nyborgs Befæstning. Or. i D. Ad. Br. II. 23. ^) Erslev, Danmarks Lenvæsen S. 36. Registre o. a. Lande ^/a 1559' 666 ERIK BILLE TIL LIND VED. Fyn (Vends Herred »)M. Som Lensmand i Salling Herred maatte han 1556 rejse Anklage mod sin Fætter Frands Billes Svigermoder, Sofie Lykke, Joachim Hardenbergs Enke paa Sandholt, der havde overtraadt Recessen af 1536 ved at have opkjøbt og ladet udføre af Landet et stort Antal Øxne, ikke mindre end 1042 Stykker, som hun ikke selv havde ladet staldfodre. Erik Bille førte Sagen imod hende gjennem alle Instanser, og ved kongelig Retterthingsdom af 14de Januar 1557 dømtes hun til at have forbrudt til Kronen saa mange Øxne, som hun imod Recessen havde udført. Kongen var meget forbitret paa hende, men paa Dronningens og Prins Frederiks Forbøn lod han sig bevæge til et Forlig, hvorved han opgav sin Ret til at inddrage Fru Sofies Gods, imod at hendes Svigersønner udbetalte til ham 6260 Daler for Øxnene og til Erik Bille 300 Daler i Kost og Tæring^). Det var efter hans TndstilHng, at Kongen 1560 bifaldt, at Salhng Herreds- thing skulde holdes ved Hillerslev Kirkegaard^). Forøvrigt maatte han som Lensmand jævnlig ledsage fyrstelige Personer (Enkedronning Sofie, Hertugerne Adolf og Hans), der over Assens rejste til Kjøbenhavn, og selv fulgte han i Februar 1555 Dronning Dorothea og Hertug Frederik til en Bryllups- fest i Wismar, ligesom han 1561 i April ledsagede Kong Frederik paa hans Rejse til Holsten. I Marts Maaned 1563, da Krigen med Sverig stod for Døren, blev han udnævnt til Skibschef, og den følgende Maaned til Proviantmester i Fyn. Han kom af ukjendte Grunde ikke til at deltage i Krigen 1563, hvorimod han det følgende Aar synes at have været Skibshøvedsmand. I 1565 har han deltaget i Krigen som Befalingsmand i Hæren; thi i Juni Maaned har hans Hustru med flere andre Adels- damer besøgt ham i Halmstad. Han deltog i Slaget ved ') Or. dat. Kbhvn., ^^5 i557. Arkivet paa Svanholm. *) Bricka, Kancelliets Brevbøger 1556 — 60 S. 33, 63, 77, 106. Kolderup Rosenvinge, Gamle danske Domme II. 163^ — 71. '; Bricka, a. S:. S. 427. GEDSKE BROCKENHUS. 667 Svartcraa, men hermed ender ogsaa hans Virksomhed som Ofiticer^). Fra 1567 til 1568 havde han tillige Odcnsegaard med 5 underliggende Herreder i Forlening og var saaledes nu Fyns mægtigste Lensmand. Han laante 25 de Juni 1568 Kongen looo Daler, men allerede 20de Septbr. samme Aar fik han Kongens Befaling til at overgive Lenet til Erik Rosenkrans, hvem Kongen ogsaa havde tilladt at indløse Salling Herred fra ham'-). Fra nu af høre vi intet om Erik Bille, førend han den jdje Juni 1573 døde og den 22de Juli blev begravet i Vor Frue Kirke i Odense.^) Erik Billes Hustru, Gedske Brockenhus overlevede sin Ægtefælle i 26 Aar. 1580 tilmageskiftede hun sig af Kronen Rynkebygaard i Renge Sogn, Gudme Herred, og her tilbragte hun sine sidste Aar*). Hun døde paa Korsør Slot den lode Septbr. 1599 og blev begravet ved sin Mands Side den 22de Septbr. Over deres Grav lod den ugifte Datter Sofie, der havde været blandt Dronning Sofies Jomfruer, 161 8 op- rejse et Epitafium. Deres Sønner Mogeiis'' og Oves Historie er skildret i dette Værks 2den Del S 450 og 459 ff. Her skal derfor kun nævnes Sønnerne Knud og Peder Bille. Den førstnævnte skrev sig dels til Lindved, dels til Flintholm. Han giftede sig 1578 med Birgitte Eriksdatter Banner, Enke efter den 1564 afdøde Klaus Bryske^). 1580 mageskiftede ') Tegn. o. a. L. '^3, '^4, "s 1563, 2^ 3, '/s 1564. Christoffer Gøye t. Birg. Bølle, Halmstad '*s 1565: Maa Du vide, at Anne Oxe og Margrethe, Erik Rosenkranses, og Maren Bille og Gyesse, Erik Billes, og Mette, Morten Krabbes, ligge her endnu i Byen og ville nu drage tilbage igjen>. Or. i D. Ad. Br. 22, 55. D. Mag. 3. R. II 95. ') Tegn. o. a. L. -'5 1567, " ^^ Js/^^ 10 ,_ 2«;^_ i/^^ j^gg^ j^f^. Kirke- hist. Saml. 3. R. IV. 431 — 33. ') Ejler Brockenhus's Antegnelser S. 35. ^) Laursen, Kronens Skjøder S. 232. Jacob Madsens Visitatsbog S. 174, 201. ^) Ejler Brockenhus's Antegnelser S. 43. 19. Septbr. 1578 indbyder han Fru Birgitte Bølle til sit Bryllup i Svenborg den 2den Novbr. Top. Saml. p. Papir Lindved i. 668 STEN BILLE TIL KJÆRSGAARD. han med Kronen noget af sin Hustrus Gods i Jylland mod Gods i Fyn og tog derpaa Ophold paa Flintholm, hvorfra han 1582 tilskjødede Erik Lykke sit Arvegods i Salling Herred^). Begge Ægtefællerne døde samme Aar 1592 og hgge begravne i Flintholm>s Sognekirke Hundstrup Kirke. Deres Ægteskab var barnløst. Peder Eriksen Bille skrev sig til Haastrup i Salling Herred. Han tjente 1579 ^o™ Hofjunker, var ugift og levede endnu 1586"'). Kjærsgaards Linjens Stamfader er Sten Bille Knudsen. Det er kun faa og spredte Efterretninger, vi have kunnet samle om denne Mand, der blev Stamfader for den greve- lige Slægt Bille-Brahe. Sten Bille fødtes 12te Marts 1522 paa Gladsaxe. Han opdroges tilligemed Fætteren Jørgen Bille Eskesen af Reformatoren Frands Vormordsen i Malmø. Under Grevefejden opholdt han sig hos Sofie Krummedige paa Vallen, 1540 nævner Ove Bille ham i Anledning af en af Knud Billes Heste, som han fra Paaskemarkedet i Ros- kilde havde ført til Skovkloster. Han og Broderen bleve hjemkaldte til Faderens Dødsleje, formodentlig fra Kjærs- gaard, som denne har ladet dem bestyre. Ove og Eske Bille anstrengte sig forgjæves for at skaffe en af Brødrene Forlening paa Gladsaxe. Sten Bille bosatte sig da paa Kjærsgaard, til hvilken Gaard han nævnes 13de Januar 1550, da han forseglede den fynske Adels Forpligtelsesbrev. Han giftede sig 1552 med Helvig Ulfeld Hartvigsdatter til Højbygaard i Lolland. Brylluppet overværedes blandt andre af Fætrene fra Svanholm. Da Sten Bille ikke overtog Be- styrelsen af noget Len, forekommer hans Navn yderst sjælden i officielle Aktstykker. Vi finde ham til Stede paa Herredage, overtage Synsforretninger over Skove og ') Laursen, Kronens Skjøder S. 43. Dombog No. 35 for Aar 1632, Fol. 639. ') Tegn. o. a. L. 1583 ^'', a. Laursen, Kronens Skjøder S. 302. ESKE BILLE OG SOFIE KRU-ABIEDIGE. 669 Gaarde og lignende Forretninger. Men intet offentligt Stats- hverv har været ham overdraget. I Syvaarskrigen nævnes hans Navn intet Steds, derimod laante han Kongen i8de August 1567 3333 Daler, hvad der tyder paa, at han var en velhavende Mand. Ved gjentagne Mageskifter med Kronen lagde han betydeligt Gods til Kjærsgaard, og han nævnes da ogsaa som den første af de fynske Adelsmænd ved Lenshyldingen i Odense i Maj 1580. Han døde paa Kjærsgaard den 21de Oktobr. 1590 og begravedes den 2den December i Brenderup Kirke. Helvig Ulfeld døde lige- ledes paa Kjærsgaard 23de Juni 1601 og begravedes i Brenderup den 4de August. Deres Efterkommeres Historie er skildret i Bille-Ættens 2den DeP). ESKE BILLE (f 1 5 5 2) SOFIE KRUMMEDIGE (f 1538) Og deres Børn til 1563 I Juli Maaned 1537 vendte Eske Bille og hans Hustru tilbage til Danmark. De bosatte sig paa Vallen i Halland, Sofie Krummediges Fædrenehjem, og den gamle Borg, hvor Eskes Hustru havde tilbragt sine Barndoms- og Ungdomsaar, og hvor hun under Grevefejden havde fundet et sikkert Til- flugtssted, blev nu snart et Samlingspunkt for Slægten og den store Vennekreds, der var knyttet til Eske og Fru Sofie. ') Frands Vormordsen t. Eske Bille, Malmø ^^jio 34. Knud B. t. Fru Sofie Kr., Ellinge ^^12 1534. D. A.t. Br. 8. 48 og 54. Ove B. t. E. B. '",6 1540, ^'6 1542 Og ■"'3 1543. Ny kgl. Saml. 1301 e. Fol. Peder Severinsen t. Peder Bille '■'e 1552. Han beder ham raaaføre sig nicd sine Brødre og Svogre, «som komme til Stede til Stens Bryllupi. D. Ad. Br. 6. 28 K. Fr. II's Gjældsbr. t. Sten B. t. Kjærs- gaard, Kbhvn. '^8 1567. Cijældsbr. og Kvitteringer. Laursen, Kronens Skjøder S. 187, 200 og 304. Saml. t Fyens Hist. VIII. 145. Ny kirkehist. Saml. Vf. 753. D. Samlinger 2. R. V. 66 og Eiler Brocken- hus' Antegnelser S. 97. 670 SOFIE KRUMMEDIGE. Denne fortræffelige Kvinde besad alle de udmærkede Egen- skaber, der prydede hin Tids Kvinder. Handledygtig og praktisk erfaren i alle Livets Forhold, styrede hun under sin Mands hyppige Fraværelse det store Hjem og de mange fra hendes Forældre arvede Godser, Vallen og Pederstrup i Halland, Mogenstrup og EUinge i Skaane, Brunlaug i Norge, Forleninger og spredte Ejendomme, og samtidig knyttede hun gjennem en vidtstrakt Brevvexling unge og gamle Venner til sig. Med moderlig Kjærlighed omfattede hun de unge Mænd og Kvinder, der havde modtaget hendes Vejledning i de første Ungdomsaar, og aldrig svigtede hun dem. Munter og spøgefuld forstod hun at gaa ind paa Ungdommens Tanker og Følelser; derom vidner den utvungne Tone, som er Kjendemærket i de mange endnu bevarede Breve til hende, og som danner en skarp Modsætning til den forretnings- mæssige, alvorlige Stil, der gaar gjennem hendes Husbonds Brevvexling. «Kjære Sofie », skriver Albert Gøye, «som Du undskylder Dig i Din Skrivelse, at jeg skal ikke fortænke Dig Din skæmtelige Mening, da forhaaber jeg, at den Ernst- aftighed skal ikke endnu findes hos Dig eller mig, at vi jo den vilde bruge og lade i vor Skrivelse og Tale». En anden Gang skriver han: «Kan Du ikke fuldt tro, hvor ondt Din Modgang gjør mig, hvilken jeg har forstandet i Din Skrivelse, at den Kniv er søndergangen for Dig, som jeg gav Dig. Kjære Sofie, saa kan jeg ingenlunde lide, at Du skal tage Dig den Sorg saa nær, thi sender jeg Dig tre andre Knive, som ere Søskende ved den samme, og beder Dig gjerne, at Du vil tage dem for godt; thi Skallerne ere ikke af Kanelbark, som den anden var, dog skal Du fange et Par, der bedre skal være, det første mig stædes Bud til Stockholm, saa længe behjælper Du Dig vel med denne »^). Helt overgiven skriver Ove Billes Sekretær Kjeld Krabbe til hende fra Skovkloster: « Lader menige Konventsbrødre 1) Kbhvn. '/i og '"'':» 1537. Or. i D. Ad. Br. 8, 283 og 284. SOFIE KNUMMEDIGE. 67 1 sige Eder, Eske Bille og det gode Selskab allesammen (paa Gunderslev ved Nytaarstid 1538) mange gode Nætter med en Skaal ud at drikke, med et Ærinde af en Vise, som hedder: «Saa vide da fløj de Falke to», og lader Abbeden besynderlig sige Karen Lykkesdatter saa mange gode Nætter som der er «syngy^ (?) i en Storkerede og Fjedre i en Kattehale : — maaske en fin Hentydning til hendes fore- staaende Ægteskab med Erik Krabbe ^). En vis forsoren Humor kommer frem hos den ærværdige Abbed Henrik Christiernsen i Sorø, idet han roser hendes Søn Hartvig for hans Dyd og gode Nemme: « Skulde vi giftes i Aar», skriver han ironisk, ^), at jeg ikke skal vænne ham til for stor Drik, da maa I vide, at han ikke nu drikker mere, end han gjorde, da I selv var til Stede ». Forøvrigt var samme Henrik en rask og kvik lille Dreng. «Maa I vide», skriver samme Anne Madsdatter, «at Henrik lille gjøres nu en stor Karl (han var 8 Aar), og lader han sige Eder, at hvis I ikke kommer snart ned, da vil han gjøre sig færdig med 4 Heste og ride op til Eder med det snarestes. Selv skriver den lille Fyr nok saa drabeligt til sin Moder: « Undrer mig storligt paa, hvi I haver intet skrevet mig til, siden I kom til Norge. Kjære Moder, maa I og vide, at jeg er vel « færdig* med en skjøn Ganger og beder jeg Eder gjerne, at I ville bede min kjære Fader, at han vilde lade slaa mig et godt Kyrads, at jeg kunde blive vel «færdigi>, naar Gud vil, I kunde komme til Danmark; thi jeg har dog .stor Hu paa at ride i Kongens Gaard, om Gud vil» ^). Datteren Anne Bille kunne vi følge gjennem hele hendes Barndom. Først var hun i Pleje hos Mormoderen, som ikke kunde afsee hende og tog hende med paa sine Rejser til Herredagene og paa Besøg hos Venner og Slægtninge. 1532 kom hun i Vor Frue Kloster i Roskilde og nød Under- visning af en af Klosterjomfruerne, Sidsel Bosdatter. Under Grevefejden var hun først paa Vallen; men da Forældrene ^) Brevene i D. Ad. Br. Fase. 7 og 8. I- 43 674 ESKE BILLES BØRN. droge op til Norge Decbr. 1535, kom hun til Fru Karen Bille, Henrik Gyldenstjernes Enke paa Iversnæs. For at fuldende hendes Uddannelse drog Fru Karen selv med hende ned til Jomfruklostret i Preetz i Holsten i Maj 1536, og her forblev hun, til Forældrene hentede hende hjem i Slutningen af 1537. I smaa Breve til Forældrene udtrykker hun sin Taknemlighed over, hvad de gjøre for hende. «Skal I vide, at jeg vil lære det allerbedste Gud giver mig «Understandelse» til, med Guds Hjælp skulle I «stædhe» det vel, ihvad I koster paa mig», skriver hun fra Klostret i Roskilde, idet hun tillige beder Moderen ikke «tage til Mistykke, fordi jeg haver skrevet ilde» — Brevet er da ogsaa fuldt af Rettelser og Klatter. I Preetz lærte hun at tale og skrive Plattysk, og hendes paa Tysk skrevne Breve ere Mønstre paa Pen- hed; ingen Rettelser, fortrinlig Haandskrift, saa at man kunde nære Mistanke om et fromt Bedrag fra de gode Jomfruers Side, hvis ikke alle Brevene vare skrevne med den samme Haandskrift. Hun længtes imidlertid efter Forældre og Søskende og vilde gjerne ud af Klostret. Næppe hjem- kommen derfra blev hun forlovet med Jens Brahe til Vid- skøfle^). Efter sin Hjemkomst fra Norge havde Sofie Krumme- dige sine Børn hos sig med Undtagelse af Sønnerne, som vare i Udlandet. Hun, der saa trofast havde fulgt sin Ægte- fælle og gjerne havde delt Fangenskabet i Liibeck med ham, maatte derimod i sine sidste Leveaar ret hyppig føle Savnet af ham. Thi Eske Billes betydelige Evner og kraftige Personlighed bleve hurtig tagne i Brug af den nye Konge. Strax efter sin Hjemkomst besøgte han sine Brødre Ove og Mogens paa Skovkloster og Koldinghus, og med Bedrøvelse saa han den dybe Ulykke og Sorg, der havde ramt dem begge. Det blev hans Opgave at hjælpe og retlede, og, ') Oplysningerne om Anne Bille ere hentede fra talrige Breve i D. Ad. Br. Fase. 7 og 8. ESKE BILLE I 537- ^7 S som vi allerede have set, opfyldte han sine broderlige Pligter i fuldeste Maal. Ved Kongens Kroning i Kjøbenhavn Avgust 1537 blev han Ridder, og i Oktober Maaned led- sagede han Kongen paa dennes Rejse i Skaane. Han fulgte med tilbage til Kjøbenhavn, hvorfra han atter drog over til Skaane med Fuldmagt og Instrux til at forhandle med det skaanske Raad om Befæstningen af Malmø og Inddri\elsc af Sølvskatten i de skaanske Provinser. Forholdene havde endnu ikke fæstnet sig efter den ulykkelige Borgerkrig, og Nøden og Elendigheden var stor. Holger Ulfstand paa Laholm skriver herom til Eske: «Kjende Gud, her er Ynk og Nød nok at gjøre paa Stakkarle for denne Skat, at Gud maa sig forbarme derover; jeg kan dog ikke andet gjøre dertil, Skatten skal jo ud, endog han gaar ud med Klander og Haardhed». En vis Jens Olsen i Varberg klager over, at han ikke kan betale Skatten, fordi Ryttere og Skalke have taget alt fra ham, men han vil sætte sin Gaard, der giver 8 Mark i Rente, i Pant, thi Penge har han ikke. Ved Nytaarstid finde vi Eske og hans Hustru som Gjæster paa Gunderslevholm, hvor Mogens Gøye fejrede sin Søns Eskils Bryllup med Pernille Gyldenstjerne. Her traf de sammen med Rosenkranser fra Vallø og Braher fra Vidskøfle, og ved denne Lejlighed gjordes de forberedende Skridt til to Trolovelser, nemlig Peder Billes med Birgitte Rosenkrans og Anne Billes med Jens Brahe. Et Besøg paa Skovkloster afsluttede den korte Fornøjelsesrejse, som forøvrigt endte med, at Sofie Krummedige fik en Benskade. I Slutningen af Februar vendte Fru Sofie tilbage til Vallen, medens Eske Bille paa Kongens Opfordring rej.ste til Neumiinster for at følge Kongen til et Møde med de tyske protestantiske Fyrster i Brunsvig. Det gjaldt en nærmere Sammenslutning af alle Protestanter imod Kejseren og tillige Oprettelsen af et Forbund med Kong Frands af Frankrig, med hvem Christian III. allerede det foregaaende Aar havde ført Forhandlinger gjennem sin Sekretær Peder Svave. Kongen ledsagedes paa 43* 676 ESKE BILLE I BRUNSVIG. denne vigtige politiske Rejse desuden af Mogens Gøye, Johan Friis, Ove Lunge, Axel Brahe, Erik Banner, Knud Gyldenstjerne, alle Medlemmer af Danmarks Raad, foruden en stor Mængde Lensmænd med deres Følge ^). Eske Bille, som endnu den 26de Februar tilskrev sin Hustru et Brev fra Korsør, var den 15de Marts paa Gottorp Slot og den 19de Marts i Neumiinster. Det var et pragt- fuldt Optog, som en af de følgende Dage bevægede sig herfra og til Brunsvig. En Samtidig fortæller herom: »Kongen og Dronningen kom til Brunsvig med 500 Heste, 27 Karme og Rustvogne, alle hans Folk og Vogne overklædte med rød og gul Farve. Om ham og Dronningen gik 42 Drabanter med lange Hellebarder og klædte i sort Fløjel. Foran red 9 Trompetere og medfølgende Kjedeltrommer. Derefter Kongen og den unge Hertug Hans af Holsten. Siden fulgte Dronningen og hendes Søster Elisabeth med mange af de bedste af Danmarks og Holstens Raad, Fruer og Jomfruer, alle vel og overvættes udstafferede. Da han kom frem imod Byen, da lod de Brunsvigere udrede 900 veludrustede Ryttere i blanke Harnisker, hvilke med al Ære undfinge og led- sagede den ganske Skare udi Byen til deres forordnede ») D. Mag. V. 5 — 6 3. R. VI 189—91. Eske B. t. Sofie Kr., Herridsvad 8/10 og Helsingør '"/lo 37. D. Ad. Br. 8. 338, 295, 335. Chr. III.'s Fuld- magt for E. K. at forhandle med Raadet i Skaane, Kbhv. 'Vio 153?. Or. i E. Billes Arkiv. Holger Ulfstand t. E. B. Laholm ^*/io 1537. Or. i D. Ad. Br. 58. 159. Jens Olsen t. E. B., Varhjerg '/u 1537. ibid. 8. 275. Idde Munksdatter t. E. B. Vallø */i 1538. ibid. 47. 22. Kjeld Krabbe t. E. B , Skovkl., ",i 1538. ibid. 35. 121. Mogens Bille til- raader E B. at trolove sin Datter med Jens Brahe Kolding ^°!i 1538. Lund, D. og N.s Historie IX. I20— 21. Ove B. t. E. B. Skovkl. ^'2 1538. Indbydelse til at tilbringe nogle Dage hos ham, naar de drage fra Gunderslev. Ny kgl. Saml. 1301 e. Fol. Klavs Daa t. Sof. Kr. Ravnstrup '^ii 1538. D. Ad. Br. 12.55. Breve fra Idde Munks- datter og (31uf Rosenkrans t. Sof. Kr. og E. B., 13. og 20. Pebr. 1538. Heise, Kam. Rosenkrantz, Dii>lom. S. 178 — 80. Sofie Podebusk t. Sof. Kr. Kbhvn. »' , 153S. Or. i D. Ad. Br. 51. loo. E. B. t. Sof. Kr., Korsør '*/» 1538. ibid. 9 42. ESKE BILLE I FRANKRIG. ^T] Herberger.* Indtoget skete den 28de Marts, og de følgende Dage førte.s Forhandlinger med Fyrsterne af det schmal- kaldiske Forbund, som førte til Christian III. 's Optagelse i dette. Dernæst udvalgtes Gesandter, der skulde gaa til Frankrig og afslutte Forbund med Kong Frands. Eske Bille og Peder Svave overtoge Hvervet som Repræsentanter for Kongen af Danmark. Endnu den i6de April var Eske Bille i Bruns- vig, hvorfra han underretter sin Hustru om, at han ^ er udi kongelig Majestæts og Rigets Ærinde behindret, saa at jeg ikke saa hastig kan komme hjem, som jeg havde agtet; thi beder jeg Dig, at Du tager Dig ingen Sorg eller Græm- melse for, thi her er ingen Fare paa Hænder, og har K. Mt. lovet og tilsagt, at han vil betænke mig saa, at min tro Tjeneste ikke skal blive glemt. » Axel Brahe har lovet at staa hende bi med Raad og Daad. Han tilbagesender endvidere de Klenodier og Klæder, han har haft med sig^). I Brunsvig havde Eske Bille den Glæde at træffe sin Søn Peder Bille, der var i Landgreven af Hessens Følge. Sammen med ham ankom han til Kassel den 22de April. Her forblev han i 14 Dage, meget veltilfreds med den Mod- tagelse, han havde faaet ved Hoffet. «Kan jeg ikke sige Dig nuj-, skriver han den 8de Maj til sin Hustru, «den store Ære, som Landgreven og hans Raad haver nu gjort os her, og agter jeg nu i Morgen at drage herfra med et godt Selskab'. I Forening med Gesandterne fra det schmal- kaldiske Forbund ankom Eske Bille og Peder Svave til Langres den iste Juni. Udsigterne til at naa et gunstigt Resultat vare ikke synderlig store paa det givne Tidspunkt. ') Kancelliregistranter 1535 — 1550 S. 61. Dipl. Norveg. XII. 734. • Krag og Stephanius, Christian III. 's Historie I. 180 — -87. Bernt Kouart tilskriver Sof. Kr. fra Liibeck '^/4 1538 om Mødet i Brunsvig: han nævner de tilstedeværende P'yrster og Sendebud, deriblandt fra , skriver Sofie Rud til ham, « beder jeg Dig gjerne, at Du ikke vil tøve for længe, førend Du giver 682 FRU SOFIES SYGDOM. Dig hjem til Sofie, thi hun er meget skrøbelig og frygter saare for sit Liv». Eske Bille havde netop været paa Vallø, for at tale med Oluf Rosenkrans om at skaffe en «berygtet» og over hele Jylland navnkundig Præst Peder Rødhoved over til sin Hustru. Men Oluf Rosenkrans frygtede for, at man skulde beskylde dem for at ville »bruge Trold- dom med ham», ligesom man havde gjort ved Otte Gylden- stjerne og hans Moder, skjønt de aldrig havde tænkt paa sligt. P^ske burde derfor tale med Johan Friis og helst med selve Kongen om Sagen «for disse Prædikanters Skyld, at de ikke skulde bruge Ske derover og sige, at man brugte Guds Ord unyttigt«. Oluf Rosenkrans talte senere med Johan Friis, men det synes ikke, at den vidtberømte id. 9. 131. Han giver Eske Underretning om den Ligsten, han efter Eskes Ønske har ladet forfærdige. 686 SVANHOLM. Frue Sophie Her He(n)rick Krv med'gz dotter. Forneden paa Stenen staar paa et Baand: Anno 1549 Denne Sten har oprindelig siddet over Porten til en ældre Hovedbygning paa Svanholm, men blev ved Opførelsen af den nye Hovedbygning i forrige Aarhundrede flyttet til sin nuværende Plads. Den vidner for Efterverdenen om den utrættelige Energi, hvormed Eske Bille tilkæmpede sig Be- siddelsen af sin gamle Fædrenegaard ; men naar den tillige bærer Sofie Krummediges Navn, er dette kun at betragte som et Vidnesbyrd om den kjærlige Erindring, hvori Fru Sofie levede hos sin Husbond. Hun opnaaede ikke selv at fiytte Hjemmet til sin Ægtefælles Barndomshjem. Efterat Eske Bille ved sin Embedsvirksomhed i Norge havde maattet give Afkald paa at gjennemføre sin Kamp for Svanholm, stod Spørgsmaalet om Besiddelsesforholdet hen i det uvisse indtil Mogens Billes Død. Eske Bille havde dog i Mellemtiden forberedt alt til at staa fuldt rustet, naar Spørgsmaalet atter blev brændende, idet han havde truffet foreløbige Aftaler med flere af Medarvingerne, sin Søster Hilleborg, Svogeren Joachim Lykke og mulig Biskop Ove. Da nu Mogens Bille døde 1538, befandt Eske sig i Udlandet, og Knud og Ove Bille paatog sig derfor som Testament- exekutorer den foreløbige Ordning af hans Testament. De afskedigede hans mange Tjenere, registrerede hans Ejendele, ordnede Bestyrelsen af Svanholm og afventede derpaa Eskes Tilbagekomst^). «Vi formode, at vor Broder Eske Bille ^) "Aar 1538, Onsd. e. Cantate vare vi Ove Bille og Knud Bille paa Svanholm at overse hvad Gods vor Broder Mogens Bille, hvis Sjæl Gud naade, havde ladet indføre paa Svanholm og der paa samme Tid fandtes til Stede >. Af Penge var der ialt 1543 Mk. 5 /5; Klæderne vurderet til 356 Daler. Fortegnelsen over Bohavet, Rustninger og Vaaben har kulturhistorisk Interesse. Or. i D. Ad. Br. 6. 145 — 146. ESKE BILLE ERHVERVER SVANHOLM. 687 saadan vor Bestilling ikke ilde skal behage », ytrer Ove Bille i et Brev til Sofie Krummedige. Næppe var Erik kommet hjem i Begyndelsen af Oktober 1538, før der indvarsledes et Møde mellem Brødrene paa Svanholm. Men det blev ikke til noget paa Grund af Fru Sofies Sygdom. Knud Bille var meget misfornøjet herover; thi Bønderne klagede over, at de ikke kunde blive af med deres Landgilde, og Hr. Mogens' kostbare Klæder laa og bleve fordærvede. Imidlertid havde Ove Bille søgt at bevæge Medarvingerne til at over- lade Eske deres Parter i Svanholm og havde ogsaa mod- taget gunstige Svar. Kun Knud Bille og Fru Johanne Sparre, Erik Billes Enke, viste sig vanskelige at komme til Rette med. Bispen raadede derfor Eske til at tage op til Gladsaxe «og udi alle Maade livsale vor Broder Knud med Handel og Ord», samt til personlig at forhandle med Johanne Sparre. Om Eske har fulgt Broderens Raad, vide vi ikke; men i Marts Maaned 1539 kom det til et Møde mellem de tre Brødre paa Svanholm, som dog imidlertid ikke førte til noget Resultat. Eske forhandlede da enkeltvis med Medarvingerne; Joachim Lykke kom han hurtig til Rette med, ligeledes med Erik Skram, der med sin Hustru Marine Løvenbalks Samtykke den 6te Maj 1539 mageskiftede sin Svigermoders Søsterpart i Svanholm og erkjendte at have faaet fuldt Vederlag. Søsterdøtrene paa Egeskov vare ogsaa villige til at komme ham i Møde, og Sagen med dem skulde have været bragt i Orden paa Herredagen i Odense Juni 1539; men da Eske paa Grund af sin Hustrus Død ikke kunde møde personlig, blev Afgjørelsen udsat; baade Søstrene og deres Formynder Johan Friis erklærede sig dog rede til at afgjøre Sagen efter Eskes Ønske. Johannes Sparres Svar kjendes ikke, men Biskop Ove holdt sig derimod — uagtet sin bestemte Tilslutning til Broderen — forsigtig tilbage og vilde ikke bringe Mageskiftet i Stand uden paa et Fælles- møde mellem de tre Brødre. I Juli Maaned 1539 vare disse paa ny samlede paa Svanholm uden at komme til et endeligt 688 ESKE BILLE ERHVERVER SVANHOLM. Resultat, men det synes dog, som om Eske strax efter har taget Svanholm i Besiddelse; han havde jo ogsaa nu de fleste Parter i Gaarden, og han skriver sig fra den Tid altid til Svanholm. Under disse Omstændigheder blev det vanskeligt for Knud Bille at fortsætte Modstanden mod Broderens Be- stræbelser. Men at det gik ham nær til Hjertet, fremgaar af en Skrivelse fra Hilleborg Tinhus (Skinkel) til Eske Bille, hvori hun udtaler, at hun frygter for Knud Billes Uvilje over, at hun og Søstrene have mageskiftet med Eske, «og be- frygter jeg mig, at vi sent skulde faa hans Venskab derfor igjen». Erik Skram og hans Hustru vare ogsaa meget ængstelige for deres Morbroders Vrede og bade indstændig om, at deres foreløbige Indvilgelse ikke maatte komme ham for Øre. Ove Bille raadede og formanede, og da Knud Bille blev alvorlig syg i Aaret 1540, opfordrede han Eske til at imødekomme Broderen saa meget som muligt, «thi kommer der ham noget til, da blev det siden saa meget vanskeligere baade for Dig og Dine Børn». I August 1540 sendte Eske da en betroet Tjener, Oluf Trudsen, til Glad- saxe med et Udkast til Mageskiftebrev. Knud Bille svarede, at han altid vilde handle med ham som en god, kjærlig og kristelig Broder, men der var forskjellige Artikler i Brevet, han ikke kunde gaa ind paa, og han vilde desuden have sine Broderlodder i Vejrmøllen ved Svanholm og i Ordrup. Han var imidlertid nu saa rask, at han kunde komme over til Herre- dagen, og vilde da møde Brødrene i Roskilde; thi kun sammen med Ove Bille vilde han indlade sig paa en endelig Afgjørelse. Forøvrigt skulde han nok sørge for, at hvad der foreløbig var aftalt mellem dem, skulde staa ved Magt, selv om han døde, og at der ikke af den Grund skulde komme Splid og Trætte mellem hans Arvinger og Eske. Mødet kom endelig i Stand, dog ikke i Roskilde men paa Mogenstrup, og her mageskiftede Knud den 29de August 1540 sin Part i Svanholm til Eske mod 6 Gaarde, dels i ARVESTRIDEN MED MOGENS GØYE. 689 Baag Herred i Fyn, dels i Tudse Herred i Sjælland. Ove Bille har vel samtidig afstaaet sin Part, men hans Brev herom haves ikke. Faa Maaneder efter var det, at Eske Bille overdrog Bispen Svanholm «som et frit kjærligt Laan» paa Livstid, og det tør vel betragtes som mere end en Formodning, at denne store Gave var en Tak for den Hjælp, Broderen havde ydet ham^). Havde de to Brødre Knud og Eske staaet skarpt imod hinanden i denne pinlige Arvestrid, hvor begge i Grunden havde samme Ret og Krav, stode de derimod last og brast sammen i en langvarig og bitter Strid med Mogens Gøye og hans Sønner om Arven efter Mogens Billes Hustru, og begge døde uden at se Sagen bragt til en endelig Afslutning. Mogens Gøye var en af Danmarks rigeste Adelsmænd, han ejede 7 Hovedgaarde foruden talrigt Strøgods, havde store Forleninger og en for den Tid betydelig Formue i rede Penge. Sofie Gøye var en Datter af hans første Ægteskab med Fru Mette Bydelsbach, der døde 15 13, hvorpaa han faa Aar efter sig giftede med Margrethe Sture. Han havde ikke desto mindre efter sit andet Giftermaal siddet i et saa- kaldet «tiende Fælled » (stiltiende Fællesbo) med sine Børn af første Ægteskab, og han havde kun udlagt Fru Sofie ringere Parter af hendes Arv ved hendes Giftermaal og kort før hendes Død. Da Sofie Gøye døde barnløs før Faderen og denne altsaa var Medarving efter hende, blev Arvespørgsmaalet meget indviklet. Hertil kom, at Lovene i de forskjellige Landsdele indeholdt afvigende Bestemmelser med Hensyn til til Arv af Kjøbejord. Medens Jydske Lov (I. 6) udtalte, at Børnenes Andel i Kjøbejord ikke skulde udlægges dem efter Moderens Død, men først naar Faderen tillige var død, inde- holdt Skaanske og Sjællandske Lov ingen saadan Bestem- ') Mageskiftebrevene findes i Arkivet paa Svanholm. Talrige Breve ved- rørende Striden om Svanholm i D. Ad. Br. Fase. 9 og i Ny kgl. Saml. 1301 e. Fol. Søstrene Skinkel t. E. B., Juelskov '*/* 1539 og Høne- borg ^^/lo (1540), ibid. 56. 145 og 144. Jvfr. D. Mag. 3. R. VI. 183. I. ^4 690 ARVESTRIDEN MED MOGENS GØYE. melse. Mogens Bille og efter hans Død hans Arvinger mente sig nu berettigede til hele Fru Sofies Arv efter hendes Moder saa vel i Penge og Klenodier som i Jordegods, end- videre til den Rente, som Mogens Gøye havde oppebaaret af sin Datters Part i Fællesboet efter Moderen baade før hun blev gift og efter hendes Giftermaal indtil hendes Død ; endelig til Fru Sofies Part af det store Pant, som Mogens Gøye havde i Tordrup Len i Jylland tillige med al Renten deraf, indtil hun døde^). I Aaret 1540 toge Eske og Knud Bille, som paa egne og Medarvingers Vegne førte Sagen, Spørgsmaalet om Arven efter Fra Sofie frem. I en Skrivelse til Mogens Gøye paa- talte de Sagen, men fik kun et undvigende Svar, og efter at de i en ny Skrivelse havde opstillet deres Krav, svarede Mogens Gøye, at da han aldrig havde faaet nogen Lod eller Del i det Løsøre og Boskab, som fandtes paa Koldinghus og Svanholm efter Fru Sofies Død, fandt han, at han havde mere Grund til Klage end de havde. Forøvrigt var han rede til at staa dem til Rette efter Loven, og da han selv var syg, indbød han dem til et Møde i Jylland. Til Slut- ning føjede han den Bemærkning til i sit Brev, at Sagen forekom ham ikke den Møje og Bekostning værd"). At Billerne ikke delte denne Opfattelse af Sagen, forstaar sig selv; men det bør dog ikke udelades, at Ove Bille, inden han sluttede sig til sine Brødre, fandt Anledning til at frem- komme med nogle advarende Ord. I et Brev af 8de Juni 1 541 skriver han følgende: «Kjære Broder, som Du og skriver, at Erik Banner lovede Dig at ville give Hr. Mogens Gøye tilkjende, hvad Tiltale vor Broder og Du haver til ham, saa sagde vi Dig sidst vor Vilje og Mening derom, J ^) D. Ad. Br. 6. 148 og 150. ') Kn. og Eske B. t. Mog. Gøye, Ugerup ^^In 1540. Kn. B. t. E. B., Gladsaxe ^2 1541, Mog. Gøye t. Kn. og E. B., Tordrup ^,4 1541, ='^'4 1541 og Skanderborg ^/s 1541, D. Ad. Br. 9. 161, 158, 155 og 22. 103. ARVESTRIDEN MED MOGENS GØYE. 69 1 hvor vidt vi agter at slaa os udi den Sag, raadende Dig og vor Broder endnu kjærligen, paa Eders egen gode Forbed- ring, at derom visseligen og vel beraade Eder tilforn med de bedste, der iblandt Forstand have, om der skal stande noget at hente eller ej, anseende, at Hr. Mogens siger og beklager sig, at hans afgangne Datter, som vor Broder havde, hvis Sjæl Gud naade, lod ingen Løsøre, Guld, Sølv eller Penge ej heller Boskab efter sig, befrygtende, at før end Eder skal noget tilfindes, da skal Eder og os forelægges med Kjøns-Ed at igjenhente og tilstæde for alt hvad Klæder, Sølv, Penge og andet, som vi skiftede imellem os efter samme vor Broder. Saa er vel efter samme Lejlighed at betænke, at der vil følge mere Skade udaf end Frugt og Profit. Ikke vide vi heller, om I kan tage Lod udi Pantegodset, hvilket vi raade Eder begge udi den bedste Agt og Mening, vi ere Eder pligtige. Gud give, I ellers kunde nyde det saa meget godt, som vi saa det gjerne». I en Efterskrift tilføjer han: «Kjære Broder, dersom Du og vor Broder endelig blive til Sinds at ville skrive Hr. Mogens Gøye til om den Arv efter hans Datter, da raade vi Eder og kjærligen bede, at I først takke ham gjerne og byde Eder til Vilje med ham for hans skriftlige Tilbud, han Eder tilforn haver gjort om samme Arv^), og give ham derhos tilkjende, at I ikke ville gange af Eders borne Venners Raad og Undervisning udi samme Ærinde, og bespørge Eder fuldt vel tilforn, som forskrevet stander, hvad heller der stander noget at vinde eller ej»^). Ingen af Parterne synes imidlertid at have været til- bøjelig til at komme den anden i Møde, og Sagen gik derfor til Kongens Retterthing, hvor der den 2den December 1542 fældedes følgende Dom: «Fru Sofie bør efter Loven en Søsterpart i alt Kjøbegods, som Hr. Mogens Gøye kjøbte den Tid, Fru Mette og han vare tilsammen, sammeledes i ') Dette Tilbud kjendes ikke. *) Or. i Ny kgl. Saml. 1301 e. Fol. 44^ 692 ARVESTRIDEN MED MOGENS GØYE. Guld, Sølv, Penge og alt andet Løsøre, som Hr. Mogens havde, da hendes Moder, Fru Mette, døde, og hvad som Hr. Mogens Bille er med Rette tilfalden i fornævnte Løsøre og Kjøbejord, bør Hr. Mogens Gøye at stande Hr. Mogens Billes Arvinger til Rette for efter 12 Samfrænders Sigelse; men udi den Kjøbejord, som Hr. Mogens Gøye har kjøbt, siden Fru Mette døde, bør Fru Sofie ingen Lod eller Del have, efterdi Fru Sofie ikke overlevede sin Fader*^). Dommens Udførelse trak imidlertid ud \ gjentagne Konge- breve — først af 29de April, senere af 7de November 1543 — til Mogens Gøye om at møde paa førstkommende Herre- dage og afgjøre Sagen med Samfrænder bleve paa Grund af Mogens Gøyes Sygdom ikke efterkomne, og efter hans Død 1544 blev Sagen taget frem paa ny. Imidlertid døde ogsaa Knud Bille, og Eske paatog sig nu at føre Sagen paa alle Medarvingers Vegne. Ove Bille sluttede sig nu ogsaa i denne Sag til sin Broder, idet han befuldmægtigede ham til paa sine Vegne at forfølge Sagen. Det kom endelig til et Møde i Kjøbenhavn i Midten af Maj 1547, hvor Peder Oxe og Herluf Trolle paa Gøyernes Vegne udlagde Billerne i Hr. Eskes Overværelse Sofie Gøyes Arv efter hendes Moder. Vurderet i Penge løb Godset op til en Sum af 2213 Daler 3^.2 Mk. 4^2 /j, medens den rørlige Arv (Boskab, Klæder, Kle- nodier etc.) beløb sig til 607 Daler ^ 2 Mk. i /^ og 2 Pendinge. Men Eske Bille var ikke tilfreds.stillet hermed. Han mente, at Mogens Billes Arvinger ogsaa kunde gjøre Fordring paa Part i alt, hvad Hr. Mogens Gøye havde erhvervet efter sit andet Giftermaal, i Kraft af, at han til Forøgelse af sin Ejendom ogsaa havde benyttet den Del af sin Datters Sofies Arv, som han ikke have udlagt hende. Herom udtalte en ny Retterthingsdom af 14de December 1547 kun, at Mogens Gøyes Arvinger .skulde fyldestgjøre Dommen af 1542 inden 6 Ugers Forløb. 8 Dage efter mødtes Parterne paa ny for ■ 1) D. Ad. br. 6. 158. i ARVESTRIDEN MED MOGENS GØYE. 693 Retterthinget, hvor Byrge Trolle paa Mogens Gøyes Arv- ingers Vegne tilbød at fuldgjøre Dommen. Retterthinget er- klærede derpaa, at «efterdi samme Sag er nu tvende Gange inddømt til 12 Samfrænder, da bør den derhos at blive og Eske Bille og Medarvinger samt Hr. Mogens Gøyes Arvinger for samme deres Samfrænder at være til Læg og Regnskab med hverandre om samme Arv efter Dommens Lydelse; og hvis det findes, at Fru Sofie ikke har faaet Fyldest i samme Arv efter sin Moder, skulle Mogens Gøyes Arvinger gjøre Mogens Billes Arvinger Fyldest efter Dommen»^). Det syntes saaledes, som om Mogens Gøyes Arvinger skulde beholde Overtaget; thi Dommen af 1342 udtalte jo udtrykkelig, at Sofie Gøye ingen Lod eller Del burde have i den Kjøbejord, hendes Fader havde erhvervet efter, at hans første Hustru var død. Da fremlagde imidlertid Ove Bille i en direkte Henvendelse til Kongen sin og Medarvingers Opfattelse af Retsspørgsmaalet, I dette klare og velskrevne Indlæg fremstiller han først Sagens Udvikling, saaledes som det ovenfor er blevet paavist, og resumerer derefter sit Standpunkt i følgende Ord: «Efterdi, naadige Konge, at Hr. Mogens Gøye sad inde med Fru Sofies mødrene Gods og ikke udskiftede hende fra sig, da hun blev givet i Mænds Værge, efter Loven; sammeledes efterdi Hr. Mogens Gøye giftede sig igjen og ikke udskiftede hende fra sig eller og sagde sig af Fled og Fælled efter Loven inden 6 Uger efter, at han tog en anden Adelkone, tykkes os efter Loven, at hvad han imidlertid og siden lagde sig tilgode enten udi Kjøb eller udi Pant, Løsøre eller andet burde at komme Fru Sofie saa vel tilgode som andre Hr. Mogens' og Fru Mettes Børn» « efterdi han brugte samme Fru Sofies Arv til *) Kongebreve af '^^j* og 'n 1543 i D. Ad. Br. 6. 149 og 168: Ove Billes Fuldmagt for E. B. af '",2 1545 og " 12 1546. Or. i Ny Kgl. Saml. 1301 e. Fol. Retterthingsdommene af ' 12 og " 12 1547 i D- Ad. Br. 6. 159 og 157. 694 ARVESTRIDEN MED MOGENS GØYE. Kjøb Og Pant til hans og Fru Mettes Børns Gavn og Gode»^). Dette havde til Følge, at Kongen befalede Mogens Gøyes Arvinger at møde i Kolding den 24de August 1548 og svare Hr. Eske Bille paa hans Fordringer efter deres Fader. Her afgjordes da endelig Sagen ved Dom af 25de August 1548. I Henhold til Jydske Lovs ovenfor anførte Bestemmelse og efterdi Fru Sofie døde barnløs før Faderen, der altsaa arvede hende, fældedes den Kjendelse, at Mogens Billes Arvinger ingen Lod eller Del burde have i Arve- eller Kjøbejord, saa vidt Jydske Lov rækker, men derimod burde Mogens Gøyes Arvinger udlægge dem Frugt og Oppebørsel af den Jord, Mogens Gøye havde kjøbt i sit første Ægteskab, saa vidt Sjællandske ogSkaanske Lov rækker. Tillige tilpligtedes de at udrede Sofie Gøyes Part af Oppebørsel og Rente af det store Tordrups Pant i Jylland (med 4 Her- reder) og af alt hendes Mødrenegods, som Mogens Gøye havde «indeholdt i et stiltiende Fælledsskab», og som ikke allerede var hende udlagt, til hendes Dødsdag, samt gjøre Dommen Fyldest efter 12 Samfrænders Tykke ^). Dommen indeholder baade en Indskrænkning og en Udvidelse af Dommen af 1542, idet den paa den ene Side begrændser Arven med Hensyn til Kjøbejord^) til sjællandsk og skaansk Jord, men paa den anden Side anerkjender Berettigelsen til at oppebære Renten af Pant og Mødrenegods indtil Fru Sofies Dødsdag. Derimod omtales ikke den i Ove Billes Indlæg paa- talte Ret til Arv i, hvad Moge s Gøye havde kjøbt og pantet efter sin første Hustrus Død, uden forsaavidt den benægter, at Sofie Gøye kunde være Arving efter sin Fader. Selvfølgelig trak Udførelsen af Dommen i Langdrag. Den 1 2te Maj 1550 finde vi en Del af Arvingerne og alle 12 ') Kone. i Rigsarkivet. (Oprindelig i Ny Kgl. Saml. 1301 e. Fol.) *) D. Ad. Br. 6. 165 og 9. 216. Kolderup Rosenvinge, GI. danske Domme I. iio — 12. *) I Dommen af 1542 hedder det ^en Part i alt Kjøbejord, som Hr. Mogens Gøye kjøbte« etc. ARVESTRIDEN MED MOGENS GØYE. 695 Samfrænder forsamlede i Helliggesthus i Kjøbenhavn, hvor Repræsentanter for Mogens Gøyes Arvinger lovede at give alle Medarvingerne og tillige Fru Margrethe Stures Arvinger Varsel om at mødes med Eske Bille og Medarvinger i Kjøbenhavn paa den førstkommende Herredag. Peder Oxe lovede særskilt at ville forhandle med Albert Gøye om Bi- læggelsen af den langvarige Arvestrid'). Men Herredagen forløb, uden at det kom til en Afslutning, og det følgende Aar ligeledes. Imidlertid døde Eske Bille 1552 efter paa ny at have indstævnet Mogens Gøyes Arvinger for Kongens Retterthing. Det sidste Ord, vi kjende i den Sag, er en Skrivelse fra Ove Billes Kansler Hans Henriksen, hvori denne skriver, at da Stævningen kun lød paa Eske alene, vilde ingen nu møde i Retten, da den var død, som skulde forfølge Sagen. Derimod tilraader han, at Peder Bille sidst paa Herredagen skulde tage ny Stævning over dem, «at de ikke skulde mene, at samme Sag skulde saa aldeles nederlægges* -). Vi tør formode, at Sagen nu er blevet afgjort i Henhold til den i 1548 fældede Dom efter Samfrændernes Sigelse, men Vidnesbyrd derom haves ikke. Eske Bille havde, som det af denne Strid fremgaar, utvivlsomt et Hang til at søge sin Ret efter Lovens yderste Grænse og undertiden fortolkende denne paa en ret spids- findig Maade. Vi finde ham i hans senere Aar indviklet i mange, og som det synes, ret tvivlsomme Retssager, hvor Broderen Ove jævnlig optræder som Mægler. Vi kunne ikke her gaa ind paa disse Retsstridigheder, saa meget mere som vi i de fleste Tilfælde ikke kjende Udfaldet af dem. De give forsaavidt et mindre tiltalende Billede af ham end det, der fremkommer gjennemi Skildringen af hans offentlige og politiske Virksomhed, hvoraf vi nu skulle give et kort Omrids; men vi maa paa den anden Side erindre, at ingen ^) D. Ad. Br. 6. 154 og 49. 23; jvfr. 9. 239, 241, 243—44. ^j Rørdam, Hist. Kildeskrifter I. 488—89. 696 ESKE BILLES POLITISKE INDFLYDELSE. af Tidens mere bekjendte Mænd mangler denne Skyggeside, og at den hænger nøje sammen med den stærkt udprægede Sans for Livets praktiske Krav, der var ejendommelig for hele det Slægtled, hvortil Eske Bille hørte. Eske Billes Rigdom gjorde ham til en uafhængig Mand. Naar han desuagtet ofrede sig ganske for Statens Tjeneste, skyldes dette utvivlsomt en ualmindelig Virksomhedstrang hos ham og medfødte Evner til at lede og organisere. Han modtog ikke Løn for sit Arbejde i Forleninger og andre kongelige Begunstigelser. Med Undtagelse af Vor Frue Kloster i Roskilde, S. Peders Nonnekloster i Lund og fra Aaret 1547 tillige Halmstad Herred, har han ikke bestyret noget større dansk Len siden sin Hjemkomst fra Norge. Man har sammenlignet ham med Enevoldstidens første Gehejmeraader; men det maa dog hertil bemærkes, at han var mere Rigets end Kongens første Tjener. I Forening med Mænd som Johan Friis, Oluf Rosenkrans og Mogens Gøye har han dannet en gavnlig Modvægt mod den tyske Strømning, der gjorde sig saa stærkt gjældende i Kong Christian III. 's første Regeringsaar, og mere end nogen anden har maaske han haft Kraft og Indflydelse til at begrænse den. At hans uaf- hængige Stilling har bidraget til at give ham den Indflydelse, han vitterlig hurtig opnaaede, er rimehgt og naturhgt; men det Held og den Dygtighed, hvormed han udførte de politiske Hverv, der betroedes ham, har sikkert mægtigt bidraget til at hæve ham op til den høje Stilling, som til- sidst kronede hans Virksomhed. Eske Billes Virksomhed efter 1537 falder paa to Om- raader, dels som Statsmand og Politiker, dels som Statholder i Kjøbenhavn og Rigshofmester. Efter sin første Gesandt- skabsrejse til Frankrig og under de truende Forhold i For- aaret 1539 kaldtes han til at overtage den vigtige Post som j KSKE BILI.E OG JURGEN KLINGENBECK. 697 Statholder (ikke Lensmand) i Kjøbenhavn. Jævnsides ham stod afvexlende Oluf Rosenkrans og Johan Friis eller Knud Rud, tillige Jiirgen Klingenbeck, en fra Hertugen af Preussen til sin Svoger sendt Mand, der under Grevefejden og paa Rigsdagene 1536 og 1537 havde haft Lejlighed til som Sendebud fra Preussen til det danske Hof at lære For- holdene her at kjende og nu skulde staa Kongen bi med Raad og Daad. Den Mistænksomhed imod den danske Adel, som præger de første Aar af Christian IIL's Regering, ledede til, at danske Lensmænd og Statholdere paa de vigtigere Slotte fik tilforordnet Holstenere og Tyskere i Befalingen. At et sligt Forhold maatte fremkalde Rivninger og et dybt Had til Tyskerne er forstaaeligt. Man kunde vel til Nød finde sig i at se tyske Sekretærer og holstenske Adelsmænd fungere som diplomatiske Underhandlere mellem Kongen og fremmede Fyrster, men ingenlunde i at se Ud- lændinge trænge sig ind i Lenenes Styrelse og udøve Kontrol og et Slags Polititilsyn med danske Lensmænd. Klingenbeck har senere til Hertug Albrecht af Preussen beklaget sig over den Modstand og Uvilje, han fandt i Danmark mod de Tyske, og over, at man ikke vilde følge hans Raad og Anvisninger. Af den Skrivelse, hvori han tager Afsked med Eske Bille og lover, at han vil bevare fælles Hemmeligheder, som deres Statholderskab har ført med sig, fremgaar, at For- holdet imellem dem har frembudt forskjellige Vanskeligheder, Imod sin Vilje, skriver han, havde han maattet tage det kongelige Segl til sig, og da han saaledes havde maattet forsegle baade med dette og sit eget Segl alle de danske Skrivelser, der vare udgaaede fra Statholderne, uden at have forstaaet deres Indhold, fraskriver han sig alt Ansvar for disse, og særlig for den Forskrivning, de have maattet give Sander Leyel, Tolder i Helsingør, for en Ladning Krudt ^). *) «Und nach dem ich vber meinen willen eucli bewust das koniglich secret zu mir nemen mussen, des ich auch, Gott weis es, villieber 698 ESKE BILLE I NEDERLANDENE. Sofie Krummediges Død foranledigede, at Eske Bille i længere Tid maatte forlade Kjøbenhavn, og paa Herredagen i Kjøbenhavn i Oktober 1539 fratraadte han Statholder- skabet samtidig med, at Jiirgen Klingenbeck paa Foran- ledning af Rigsraadet maatte forlade Danmark. Tre Dage efter, at Klingenbeck havde tilskrevet Eske Bille om sin Fratræden, udnævntes Anders Bille til øverste Statholder i Kjøbenhavn^). I de følgende Aar anvendtes Eske Bille udelukkende i politiske Hverv. I Januar og Februar 1540 opholdt han sig hos Kongen i Holsten, og herfra sendtes han i Marts Maaned med Peder Svave til Nederlandene for at afslutte en etaarig Stilstand med Kejseren, Efter lykkelig tilendebragt Hverv vendte han og Svave, der var gift med en Slægtning af ham, Eline Skave, Datterdatter af Sten Bille, tilbage til Danmark"). Det følgende Aar gjæstede han og Svave tillige med Erik Krabbe paa ny Frankrig med det Hverv at slutte et Forbund med Kong Frands, som skulde danne en Modvægt mod de af Kejser Karl V. støttede pfalziske og lothringske Fordringer paa Danmark. Paa et Møde med vertrag gehabt, ist vnder demselben allerley, also auch vnder eurem, meinem vnd anderer petschirn dennischer schriflen ausgangen, die ich nit verstanden, vnd doch vf eur aller guten vertrawen, daran ich auch nie gezweyfelt vnd noch nit, wil ich mich vorsehen, dar mir soUche alle begangen handlung ohne verleyung oder nachsage, vnd sonderlich dy mit verfertigte verschreibung des puluers gegen Zander Leyell, die ich hiemit cassire:. Copenhagen '®/]o 1539- Or. i Eske Billes Arkiv. Jvfr. Heise i Hist. Tidsskr. 4. R. VI. 292—95. *) Danske Kongers Hist. Fase. 19. *) Chr. III. til Hert. af Preussen '^3 1540. Auslånd. Reg. ^^4 og ^/s 1540 er E. B. i .\msterdam. Dipl. Norveg. X. 770 — 72 og Norske Saml. i Rigsark. I Midten af Maj er han i Danmark. Jens Lauridsen t. E. B. Kbhvn. ''5 1540. D. Ad. Br. 9. 142. Jvfr. Rørdam, Hist. Kildeskr. 1. 484—85. Johan Ranlzaus Kvittans t. E. B. for loo Daler, Haderslev, ",5 40. D. Ad. Br. 52. 45. Krag og Stefanius, Chr. III.'s Hist. I. 211 — 13. Sandvig, Peder Svaves Levnet S. 20 — 21. ESKIC BILLE I FRANKRIG. 699 Kejseren i Regensburg i Sommeren 1541 havde de konge- lige Gesandter kun kunnet opnaa en Forlængelse af Stil- standen paa tre Maaneder, og det var under Indtrykket heraf, at Kongen den 24de Juli hidkaldte Eske Bille at møde i Malmø den følgende Dag «tidlig inden Klokken 6». T Løbet af August og September udfærdigedes Instruk- tioner og Anbefalingsbreve for ham, Peder Svave og Erik Krabbe til Kongen af Frankrig, og ledsagede af dennes Sendebud, Jørgen Lykke, der havde overbragt Christian III. den franske Konges Orden, droge de i Slutningen af Septbr. over Hamburg og Harburg til Diisseldorf. Herfra gik Rejsen over Trier, gjennem Lothringen til Bourgogne, hvor de er- farede, at de kunde m.øde Kong Frands i Dijon, og derfor lode sig sye Klæder efter fransk Mønster i Chaumont. Da de kom til Dijon, var Kongen imidlertid bortrejst Dagen før, og de fik derfor Ordre til at begive sig til Melun. Den 15de November stædedes de for Kong Frands i Fontainebleaus gamle berømte Slot, og i de følgende 14 Dage førtes For- handlingerne, der afsluttedes den 29de November med et Forbund, hvorved begge Parter tilsikrede hinanden Hjælp i Krigstilfælde med Skibe og Tropper. Underhandlingerne ere ikke uden Interesse. De danske Gesandter ønskede, at den franske Kansler skulde forelægge et Grundlag for For- handlingerne: Kong Frands, sagde de, var jo baade ældre, klogere, mægtigere og mere erfaren end deres Konge. Men Kansleren svarede smilende hertil, at de jo kom som Venner til Venner og ikke som Overvundne til Sejrherrer; det var derfor ikke andet end skyldig Høflighed, at de som Gjæster og Gesandter fik den Ære at sige det første Ord. Skridt for Skridt lode de sig nøde til endelig at forelægge den første i almindelige Udtryk holdte Artikel i deres Instrux. Derpaa atter beskedne Udtalelser om deres Konges Under- legenhed og fornyet Smilen og Komplimenter fra den franske Kansler, der udtalte, at dersom de ikke havde andet at forebringe, var det ikke nødvendigt at fortsætte Forhånd- yOO ESKE BILLE I FRANKRIG 1 541. Ungerne, thi hans Konge var fuldstændig enig med den danske Konge om alt, hvad de hidtil havde forebragt. Nu traadte de danske Gesandter til Side, og efter i Stilhed at have raadført sig med hinanden bleve de enige om at fore- lægge deres Specialinstrux. Nogle Dage efter fremkom derpaa den franske Konges Udkast til Forbund, og under Forhandlingerne om den endelige Udfærdigelse drejede Striden sig væsentligst om Størrelsen af den Hjælp, man gjensidigt skulde yde hinanden. De danske tilbød lOOO Mand, 6 Skibe i 3 Maaneder, og Sundets Spærring, og forlangte fra fransk Side 2000 Mand og 1 2 Skibe i 6 Maaneder. Kansleren krævede derimod Ligestillethed for begge Parter med Hensyn til Troppernes og Skibenes Antal, hvortil de danske svarede, at Sundets Spærring krævede betydelige Ofre fra deres Konges Side. Der viste sig nu en sørgelig Mangel paa geografisk Kundskab hos de franske Stormænd, idet Sundets og Østersøens Beliggenhed var dem fuldstændig ubekjendt, og deres Uvidenhed kulminerede, da den franske Admiral, efterat have modtaget et Kursus i Geografi af de danske Gesandter, ilede hen imod dem og heftigt udraabte: I forlange, at den allerkristeligste Konge skal understøtte Eder med det dobbelte Antal Skibe og Soldater i 6 Maaneder; det er et højst ubilligt Forlangende og, hvad værre er, det lader sig umuligt udføre. Tænk dog paa, hvilken Tid det vil tage, inden vore Skibe kunne naa over til Danmark, og dersom de saa skulde blive 6 Maaneder hos Eder, hvor Havet er dækket med Is, vil Vinteren komme og hindre dem i at naa hjem igjen før næste Foraar. De danske Ge- sandter svarede tørt hertil: Ishavet ligger jo 70 Mil fra os, og skjønt Vinteren er strængere hos os end her, hændes det dog yderst sjældent, at Havet lukkes af Isen, og vore erfarne Sømænd kunne befare det ligesaa godt om Vinteren som om Sommeren. «Med aaben Mund», siger Peder Svave i sin Beretning, hørte de franske Stormænd paa denne For- klaring, og efter vidtløftig Talen frem og tilbage enedes man ESKE BILLE I FRANKRIG I 541- 7^^ endelig om 4 i Stedet for 6 Maaneder. Forøvrigt vistes der Gesandterne, der mødte med et Følge af 30 Personer, stor Opmærksomhed af det franske Hof, og et smukt Resultat kronede ogsaa Underhandlingerne, idet de danske gjennem- førte deres Forslag. Det var væsentlig Peder Svave der forte Ordet; Eske Bille, der ikke var det latinske Sprog mægtig, underhandlede særskilt med den franske Sekretær, Tyskeren Weisinger, med hvem han stod paa en fortrolig Fod. Da Gesandterne endelig modtoge deres Afsked, havde de Audiens hos Kong Frands's Søster, Dronning Mar- guerite af Navarra, der udtalte sine venskabelige Følelser lige overfor deres Konge. L^edsagede til Grænsen af en fransk Eskorte, droge de derpaa i December Maaned over Trier og Diisseldorf, hvor Eske Bille traf sammen med sin Søn Peder Bille, og naaede i Januar 1542 tilbage til Dan- mark^). 1542 bev et af de uroligste Aar i Christiern III. 's Regeringstidl Striden med Kejseren og Christian II. 's Slægt antog en stedse skarpere Karakter, alle Mæglingsforsøg strandede, Sundet blev spærret for Hollænderne, og da Krigen mellem Frankrig og Kejseren paa ny dette Aar brød løs, sendte man Hjælpetropper til Kong Frands i Henhold til Forbundet. At Krigen stod for Døren, derom næredes ingen Tvivl, og dette Aar blev da i indre Henseende et Forsoningens Aar. Rigsraadet bevilgede en stor Skat paa Adelen til Krigsomkostninger, Prins Frederik hyldedes paa Viborg Thing som sin Faders Efterfølger, og Adelen maatte stille et større Antal Ryttere til Krigstjeneste end før. Til Gjengjæld op- ^) Aarsberetninger fra Geheimearch. IV. 171—220. Chr. III. t. E. B., Malmø ^*,7 1 541. Or. i E. Billes Arkiv. Anbefalingsskr. for E. B. og P. Svave til Heri. af Cleve, Kbhvn., ^,s 1541. Ausl. Registrant. E. B., P. Svave og E. Krabbe t. Chr. III., Dusseldorf ^'10. D. Kon- gers Hist. Fase. 20. Will. Faget t. Hern-ik VIII. om Gesandternes Modtagelse ved del franske Hof (^Eske Bille kaldes her Hans Bille), Malmø ^'11 1541. State papers. Henry VIII. vol. VIII. 635—39. 702 ESKE BILLE SOM STATHOLDER I KJØBENHAVN. hørte fra nu af den tyske Indvandring og Indflydelse. At Eske Billes Raad er blevet paakaldt, fremgaar af en ind- trængende Skrivelse fra Kongen til ham af 14de Maj 1542 om ufortøvet at komme over til Aarhus i Pinseugen. Skuder og Baade skulde holdes rede ved Færgestederne, for at han uden Forsinkelse kunde naa at komme i rette Tid. Han var da ogsaa til Stede ved Prinsens Hylding den 4de Juni, ligesom paa Herredagen i Kjøbenhavn i November samme Aar, hvor han paa ny overtog Statholderposten paa Kjøbenhavns Slot. Herfra kaldtes han i April Maaned 1543 til Itzeho, hvor han fik Befaling til at følge med Johan Rantzow og Peder Svave til et Møde i Kampen med neder- landske Gesandter. Mødet forløb uden Resultat, da Regent- inden af Nederlandene kun ønskede disse og ikke Kejserens andre Lande optagne i Stilstanden^). Krigen stod saaledes for Døren, og Eske Bille fik efter sin Hjemkomst en travl Tid. En stor dansk Flaade udrustedes under Mogens Gylden- stjernes Anførsel, efterat Kongen i et Manifest havde erklæret Kejseren Krig, Sundet spærredes for Hollænderne og Adelens Opbud samledes tillige med talrige tyske Landsknægte paa begge Sider af Sundet. Hele Udrustningen og Ledelsen gik igjennem Statholderskabet i Kjøbenhavn, hvorfra Breve og Befalinger udgik til Flaaden og til Lensmændene. Indtil Efteraaret 1544 vedvarede denne Krigstilstand, uden at det kom til alvorlige Sammenstød*). Da bragte Freden i Speier en Afslutning paa det fjendtlige Forhold til Kejseren; den hilstes med Jubel baade i Danmark og Nederlandene, hvis Handel havde lidt stor Skade ved Sundets Spærring. Eske Bille forblev ogsaa efter Freden i sin betroede ^) D. Mag. VI. 51. Register van Charters etc. in het oude Archief v. Kampen III. 41 — 42. Krag og Stefanius, Chr. III. 's Hist. I. 262. Brevet af ^^/s 1542 i E. Billes Arkiv. ') Breve fra Mogens Gyldenstjerne, Jesper Friis og Peder Hansen t. E. B. om Flaadens Tog 1543 findes i D. Ad. Br. 21. 252, 14. 22, 9. 180 og i Aarsberetn. fra Geheimearch. IV. 239 — 40. STATHOLDERSKABET I KJØBENHAVX. 7O3 Stilling som Statholder i Kjøbenhavn, hvilken gav ham nok at tage vare-, thi de følgende Aars pfalz-lothringske < Prak- tikers bragte jævnlig Uro i Gemytterne og fremkaldte stadig Flaadeudrustninger og Samling af Tropper. Vi kunne ikke her nærmere gaa ind paa den betydelige Virksomhed, Eske Bille udfoldede, skjønt hans Arkiv for denne Periode inde- holder særdeles vigtige Bidrag til Danmarks Historie. Det var en Tid, som frembød flere indbildte end virkelige Farer, men den stadige Uro nødvendiggjorte en stor Paapasselighed og Omsigt. Kjøbenhavn var dengang som nu Danmarks Hjerte, her strømmede alle Rygter og Efterretninger til, herfra udgik alle de Traade, som knyttede Rigets Dele sammen, og det er forstaaeligt, at under Kongens hyppige Fraværelse hvilede et stort Ansvar paa Statholderen. Den omhyggelig bevarede Brevvexling mellem Eske Bille og Kongen bærer Vidne om den stadig større og større Tillid, der vistes ham. Hyppig kaldes han til Kongen personlig — ilig, ilig, ilig, hedder det uden paa Brevene — for at give sit Raad, og der undes ham knap Tid til for en kort Stund at forlade sin Post og se til sine skaanske Ejendomme. Snart er det Udrustning af Flaade og Tropper,' snart Tilsyn med Lensmændenes Regnskaber, snart personlige Forhandlinger med Adelen om Laan paa Kongens Vegne, snart Udrustning af Handelsskibe til Spanien og Portugal, snart Forhandlinger med franske, skotske, lybske eller svenske Sendebud, og sidst, men ikke mindst, Afgjørelsen af norske P""orhold, som Eske kjendte bedre end nogen anden Dansk, der lægge Beslag paa hans Tid og Kraft ^). Da han endelig i Aaret 1547 overtager Posten som Dan- marks Riges Hofmester^), der havde staaet ledig siden ') Vi maa her give Afkald paa at skildre den heldige Indflydelse, han ud- øvede i Forholdet til Norge efter 1537. ') Han nævnes første Gang D. R. H. ^' g 1547. Kirkeh. Saml. 2. R- VI. 277. I et Brev af '*/6 1547 fra Sander Leyel kaldes han Marsk. D. Ad. Br. 9. 209. 704 ESKE BILLE RIGSHOFMESTER 1547- Mogens Gøyes Død 1544, er det kun Titelen og Navnet og den øverste Plads i Raadet, der ere nye; thi Virksomheden, Arbejdet og Ansvaret havde han alt længe siddet inde med. 1549 (26de November) blev han Statholder i Sjælland^), og i hans senere Aar havde han tillige Myndighed til at sammen- kalde Rigsraadet i Øst-Danmark til Raadslagning under sin Ledelse, naar Kongen var i Jylland eller Holsten^). Han var ligeledes en Støtte for Kongen i Finansanliggender. Selv har han Gang efter Gang laant Kongen betydelige Penge- summer (1540, 1000 Daler, 1541, 1000 Daler, 1545, 1200 Daler, 1550, 2000 Daler, 155 1, lOOO Daler), og han virkede tillige som Mellemmand mellem Adelen og Kongen, naar dennne ønskede at rejse større Laan eller at faa Afbetalings- terminen udsat. I November 1548 beder Christian III. ham at faa Adelen i Øst -Danmark til at lade Laanet henstaa endnu et Aar uden Rente, og tilføjer: «I tør ikke forsamle Adelen tilsammen om samme vore Ærinder at forhandle, men enten mundtlig med hver især eller og med Eders Skrivelse dér hos dem forhandle efter Plders eget gode Tykke og som Eder tykkes raadelig at være»^). Efter Sofie Krummediges Død var Eske Billes Hjem paa en Maade opløst. Sønnerne opholdt sig nu alle i Ud- landet og Døtrene bleve gifte eller satte i Huset hos Slægt- ninge. Anne holdt Bryllup i Slutningen af 1540 med Jens Brahe, og Bryllupet stod hos Svigerfaderen Axel Brahe paa Krogholm ^). Hilleborg var i Huset hos Klavs Daa og Hustru paa Ravnstrup, hvorfra hun 1 544 optoges blandt Dronning Dorotheas Jomfruer^). Margrethe havde et Hjem hos Knud ') D. Mag. 4- K. [V. 371. ^) Ibid. 4. R. VI. 250 f. *) Chr. III. t. E. B., Kolding ";,, 1548. Or. i E. Billes .A.rkiv. *) Det var sandsynligvis i denne Anledning, at E. Bille hos Johan Stutte bestilte en «besperter> Vogn, uden <■ Spærklæder«. D. Ad. Br. 9. 143- 144. Jvfr. Troels Lund, D. og N.'s Hist. I. 164—66. *) Dr. Dorothea t. E. B., Kb. ^'/n 1544. Or. i D. Kgrs. Hist. Fase. 26. ESKE BILLE PAA KJØBENHAVNS SLOT. 705 Rud, Lensmand paa Korsør Slot. Eskes og Sofie Krumme- diges gamle Hjem stod nu øde og forladt, kun en enkelt Gang besøgt af Ove Bille, der i et lille muntert Brev melder ham sin Ankomst dertil, og fortsætter : «Give vi Dig kjærlig tilkjende, at vi sende Dig nu af Guds og Dit eget to Raabukke, som nu nylig i Dag bedede og tagne ere her udi Gaardens Dyrehave, bedendes Dig gjerne, at Du vil tage dit eget til Takke* ^). Derimod opholdt Eske sig af og til paa Mogenstrup, som han lod opbygge og rigt mon- tere"), ligesom paa Svanholm, hvor vi træfife ham nærværende et Par Gange om Aaret. Men det var kun korte og flygtige Besøg. Kjøbenhavns Slot var hans faste Opholdsted. Her, hvor han for en Menneskealder siden under Kong Hans havde begyndt sin Løbebane som Lensmand, skulde han afslutte den som Statholder og Rigshofmester. Ligesom han dengang ledede Dannelsen af Kong Hans' Rigsflaade, saaledes havde han ogsaa nu et Overtilsyn med Bygningen af den nye Flaade under Kong Christian III. Talrige Breve i hans Arkiv give Oplysning herom. Store Byggeforetagender paa og ved Slottet (^saaledes Tøjhuset) foretoges under hans Tilsyn, ligesom Befæstningsarbejder paa Slottet og omkring 1) Ove B. t. E. B., Vallen =^9 1547. Or. i Ny Kgl. Saml. 1301 e. Fol. =*) Rørdam, Hist. Kildeskr. I. 484—85. Jens Lavridsen t. E. B., Kb. '"/s 1540, og Niels Persen t. E. B., Mogenstrup '^,9 1547. Or. i D. Ad. Br. 9. 142 og 112. I- 45 706 ESKE BILLE PAA KJØBENHAVNS SLOT. Byen paabegyndtes i hans Tid ^). Et Værelse paa Slottet kaldtes endnu lang Tid efter hans Død «Hr. Eskes Kammers, et Vidnesbyrd om, hvorledes hans Personlighed har præget sig i den almene Bevidsthed'-). Det samme var Tilfældet i Norge, hvor en Lensmand mange Aar efter siger: Det er ikke nu nær som det var i Eskes Tid^). En stræng Spar- sommelighed gaar gjennem hans offentlige som private Liv. Paa hans Initiativ afskaffedes saaledes de I2 Drabanter, som plejede at staa Vagt i Slotsporten^), og med Omsigt ledede han blandt andet Salget af gamle Orlogsskibe og begrænsede Udgifterne til Hofholdningen. Paa den anden Side var han plettet af sin Tids Overtro, der gav sig Luft i den gru- somme Forfølgelse af Kvinder, som anklagedes for Trolddom. Selv ledede han Undersøgelserne og iværksatte Dødsdommene, og var han ikke ivrig nok, tilskyndedes han endog af Dronningen. Den 9de Juli 1548 skriver saaledes Dronning Dorothea til ham fra Roskilde: « Vider, at vi for Drøvelse, som vi for vor Herre og Husbond havde, da vi drog fra Kjøbenhavn, glemte at forhandle med højbaarne vor kjære Husbond om de Troldkvinder, som her udi Byen sigtede ere for Trolddom, at de jo skulde faa deres fortjente Løn. Thi begjære vi og ville, at I forhandle det saa med vor kjære Husbond, at de maatte faa deres fortjente Løn for deres Gjerninger, at dersom H. N. ikke er saa vel tilpas, naar H. K. Mt. kommer hid til Byen, at I da fly det saa, at der vorder nogen tilsatte, som samme Sag til Ende handle kanM. 1) Ogsaa Befæstningen af Malmø, som foretoges af Mogens Gyldensljerne, fik Eske Bille jævnlig Ordre til at tilsee. ^) Hist. Tidsskr. 5 R. II. 602—603. ') Dipl. Norveg. VI. 798—99. *) Chr. III. t. E. B., Kolding '^2 1545. Or. i E. Billes Arkiv. ') D. Mag. 3. R. I. 53—67, smlgn. S. 326. Dr. Dorotheas Brev i E. Billes Arkiv. ESKE BILLES DØD OG EFTERMÆLE. 7O7 Jævnlig havde Eske Bille, som ovenfor omtalt, været plaget af Sygdom. 1549 blev han angrebet af «den nye Sygdom* (sandsynligvis Kopper) og laa for Døden, men han blev atter rask. I Slutningen af Aaret 1550 var han atter alvorlig syg; han varetog ikke destomindre sine Forretninger, men Sygdommen tog Overhaand, og da han i September 1551 paa Mogenstrup blev angrebet af en Byld i Hal'^en, maatte han opgive at besøge det af ham selv sammenkaldte Rigsraadsmøde i Kjøbenhavn. Den 30te November gjorde han sit Testament paa Mogenstrup; der maa imidlertid være indtraadt en Bedring, thi han naaede i Decbr. over til Kjøbenhavn. Her tog Sygdommen imidlertid en afgjørende Vending, Sønnerne hidkaldtes til Faderens Dødsleje, og Tors- dagen den Ilte Februar Kl. 9 om Aftenen døde Hr. Eske. 5 Dage efter begravedes han i Helligaands Kirken i Kjøben- havn, hvor et Epitafium og en Ligsten i Koret indtil Branden 1728 bevarede hans Navn til Efterverdenen. Sjæl- lands Biskop, Peder Palladius, holdt Ligtalen over ham. Af denne haves kun et Udtog, men dette er dog tilstrækkehgt til, at man deraf kan se den Opfattelse, Samtiden havde af ham. «Alle», siger han, jvide, at han var den første af Landets Stormænd, Kongens højre Haand, Danmarks sande Lys». Hans Klogskab, Troskab, Fredskjærlighed og værdige Op- træden fremhæves. «Skjønt opdraget i den katolske Religion forfulgte han ikke den sande Læres Tilhængere, men som en alvorlig tænkende Mand skiftede han heller ikke strax eller hurtig Religion. Gjerne hørte han Guds Ord i denne Kirke (Helligaandskirken), men først, da Korset blev lagt paa ham, modtog han Ordet og blev en sand Christen. Jeg har levet som en Fortabt, sagde han, og dette hder jeg for min Synds og Ondskabs Skyld. For 14 Dage siden kommunicerede han, og i Søndags 8 Dage tog han Afsked med sine Sønner.» Hans Taalmodighed i at bære sin haarde Sygdom be- undres, og Bispen slutter med disse Ord : Vi have hørt, at 4S* 7o8 KARAKTERISTIK AF ESKE BILLE. denne gyldne Ridder ledsagede sin Konge i Krigen og for- fulgte og nedslog Rigets Fjender, nu høre vi, at denne ædle Guds Ridder fulgte Jesus Christus i Aandens Kamp mod Synden, Satan og Døden ^). Eske Billes Livsgjerning indtager en saa betydningsfuld Plads i Fremstillingen af Slægtens Historie, og der har saa ofte været Anledning til at fremhæve hans Evner og Egen- skaber, at hans Personlighed turde staa i et klart Lys, uden at det gjøres nødvendigt at drage de enkelte Karaktertræk. Kun saa meget skal derfor her til Slutning fremhæves, at Grundfundamentet i hans Personlighed ikke maa søges i glimrende og ejendommelige Evner, men i den stærke Vilje, det klare Omdømme og den udprægede Sans for Orden og Ret. Disse Egenskaber kunde føre til en vis halsstarrig Fast- holden af Paastande og Meninger, men aldrig til bevidst Omgaaen af Sandhed og Ret. Derfor kunne vi roligt tilbage- vise en løs Beskyldning for Bestikkelse, der dukker frem i Tidens Akter uden Vidnesbyrd og uden Resultat^). Med et uplettet Skjold og Rygte gik han i Graven, og han indtager ') Om hans Sygdom se Breve af '" n, ^"12 1550, 'S, ^^9, "/la 51, samt '°] 52 i Eske Billes Arkiv. Testament i D. Mag. IV. 241 — 44. Hans Død, Rørdam, Hist. Kildeskr. I. 382, 435. Gravskrift og Epitafium hos Resen, Inscript. Hafn. S. 120, 124, jvfr. Mollerup, Helligaandskirken i Kbhvn. S. 9. Peter Palladius' Ligtale i Ny Kirkeh. Saml. I. 686 — 88. ') I et Brev, dat. Hagenskov '^s 1547 til Erik Banner skrives: «Som I byder mig til paa Hr. Eske Billes Vegne, at I have forfaret, at Jørgen Urne skulde have siddet paa Slottet hos mig og sagt, at der skulde være nogle af Danmarks Raad, som have Aarspenge af Kejseren, og besynderlig navngivet Hr. Eske Bille, saa er det i Sandhed, at han var her paa Slottet hos mig; da havde han mange unyttige Ord, hvilke overværendes vare og hørte først en Riddermandsmand, som var Otte Rud, siden Mester Robert, K. Mt.'s Wundarst, og en anden Badskær af Ribe, som hedder Dines ; hvad Ord og Tale han havde paa den Tid, det vil jeg vel bestaa, naar den Tid kommer, og hvem som vil spørge fornævnte Otte Rud, da skal han vel vide saa meget deraf som jeg; der var ingen besynderlig navngivet, som jeg hørte, enten Hr. Eske eller nogen«. Or. i D. Ad. Br. 2. 8. ESKE BILLES RIGDOM. /OQ Hæderspladsen i den ældre Slægts Historie ved Siden af Peder Lykke, Torben Bille og Ove Bille. Han kaldtes af Samtiden «den rige*. Et Blik paa hans Testament viser, at denne Betegnelse var rigtig. Hans Rigdom skyldtes dels den store x'\rv, han fik ved sin Hustru, dels klog Anvendelse deraf og en nøjeregnende Sparsommelig- hed. Foruden Jordegodset, som senere skal omtales, ejede han en stor Skat i Smykker og Kostbarheder. Jævnlig laante Kongefamilien hans Hustrus kostbare Smykker, og 1548 kjøbte Kongen i Anledning af Prinsesse Annas Bryllup en Halskjæde af ham til en Pris af 600 Guldgylden (2400 Mark)^). Dette pragtfulde Smykke har dog ikke kunnet maale sig med den Guldkjæde, han fi.k af Kongen af Frank- rig. Thi den var saa vægtig, at hver af hans fire Sønner kunde faa en Kjæde af den. Sin bedste i Guldkjæde, for- færdiget af ungarske » Guldstykker, skjænkede han imidler- tid til Ove Bille, der atter senere testamenterede den til hans Sønner. Alene disse Stykker maa have repræsenteret en efter Tidens Pengeforhold kolossal Formue^). Men hertil kom endnu Værdien af forarbejdet Sølv, deriblandt en Mængde Pokaler og Bægre, af hvilke det, han testamenterede til Kongen, vejede 200 Lod. Hans tre Svigersønner fik hver et Sølvstob, og efter Tidens Skik bortskjænkede han Penge, Guldringe, Psaltere etc. som Mindegaver til fjernere Slægt- ninge og gamle Tjenere, deriblandt ogsaa en Del af Ove Billes. Jordegodsets Størrelse lader sig ikke bestemme i Enkelt- hederne, da Skiftebrevene fra Eske Billes Bo mangle. Af 1) D. Mag. V. 4—5 og 10. Jvfr. D. Ad. Br. 9. 218 og et Brev af '^3 1548 i Eske Billes Arkiv. ') jvfr. om Smykker Troels Lund, D.'s og Norges Hist. IV. 213 ff. I Henrik Krummediges Arkiv tindes en Fortegnelse over hans Smykker (D. Ad. Br. 36. 218). Blandt disse fremhæves: «Den Kjæde, Ove Mouritsen gav mig, 270 Lod, den store Kjæde 140 Lod, og et Kontra- fey af Guld af Kong Christian.« yiO ARVEN EFTER ESKE BILLE. Hovedgaarde ejede han : Brunlaug i Norge ^), Vallen, Steninge og Pederstrup i Sønderhalland, Mogenstrup og Ellinge i Skaane, Svanholm og Assendrup (Tybjerg Herred) i Sjæl- land. Af Strøgods omtales en stor Mængde Gaarde i Vigen og Bahus Len'-), desuden selvfølgelig i Skaane og Sjælland, men tillige i Jylland (ved Møgelkjær) i Bjerge Herred^), det sidste Arv efter Ruderne. Desuden ejede han to Gaarde i Bergen, to i Malmø, to i Kjøbenhavn, en i Varberg, Halm- stad og Landskrone. Til at dele denne store Arv efterlod han sig 4 Sønner og 3 Døtre. Døtrene vare alle gifte i Faderens Levetid: Anne 1540 med Jens Brahe til Vidskiøfte, Margrethe 1548 med Lage Brok til Estrup og Vemmetofte og Hilleborg 13de Oktober 1549 med Ejler Krafse til Egholm. Af Arve- godset tilfaldt der Hilleborg Assendrup Gaard, Margrethe Steninge, og Anne sandsynligvis Strøgods i Skaane og Halland. Brødrene fik hver sin Hovedgaard: Peder fik Svanholm, Hartvig Vallen, Jørgen Ellinge og Henrik Bille Mogenstrup. Af disse Brødres Historie skulle vi i det følgende give korte Omrids. ^) Eske Billes Optegnelser om Krummedigernes Ret til Brunlauggaard. Nye danske Mag. VI. 19 ff. ') Tønne Jensen, E. B.'s Foged i Vigen, modtager talrige Kvitteringer for Indbetaling af Afgifter. *) En Indberetning fra Knud Rud til K. Chr. III. om hans Strid med E. B. om Møgelkjær. Udat. D. Ad. Br, 7. 246. Peder Prip lover ^'7 1539 E. B. at forfatte en Jordebog over Eskes Gods i Jylland. Ibid. 9. 108. PEDER BILLE. 7 I I Peder Bille^) var født i Midten af September 15 18 paa Eliinge. Sine første Barndomsaar tilbragte han hos sin Mor- moder, hvorfra han sendtes til Ring Kloster, hvor han op- droges sammen med sit Næstsøskendebarn Karen Lykke af Jomfru Mette Ovesdatter. Da han var 10^2 Aar gammel, mente Mormoderen at han nu havde lært saa meget, som han havde behov, inden han sattes i Lære hos en Adels- mand. Hans Faders Fætter, Knud Pedersen Gyldenstjerne til Tim, lovede da at tage sig af ham som sin egen Son, og i August 1529 sendtes han da fra Ring Kloster med det Vidnesbyrd af Jomfru Mette, at Gud havde givet ham den Gave, at alle, som omgikkes ham, havde en «synderlig» Kjærlighed til ham. Men han var en skrøbelig Dreng, lidet lærenem og let til Taarerne, og han maatte fremfor alt ikke sendes til nogen haard Mand, før han blev ældre. Det er formodentlig denne Advarsel, der bevirkede, at han ikke kom til den strænge Knud Gyldenstjærne, men blev sat i Huset hos Oluf Rosenkrans til Vallø, hvis milde og venlige Sind lyser ud af de mange fra ham bevarede Breve. Her forblev han i tre Aar, idet han afvexlende opholdt sig paa Vallø og paa Abrahamstrup, hvor han sammen med den fire Aar yngre Niels Krabbe lærte at læse og skrive af en Præst. Han var imidlertid jævnlig syg og Mormoderen tog ham derfor ind til Kjøbenhavn, hvor han laa i Pleje hos en dygtig Læge, som havde hjulpet flere adelige Damer (Fru Inger, Hans Billes, og Fru Anne Holgers). Da Oluf Rosen- krans 1532 blev udnævnt til Hovmester for den unge Hertug Hans, kunde han ikke længer opdrage Peder Bille. Mor- moderen tog ham da til sig, men efter hendes Død i Be- gyndelsen af 1533 blev han sendt til Mogens Gylden- ') J^g henviser engang for alle til Heises fyldige og indgaaende Skildring af Peder Bille i Hist. Tidsskr. 5. R. V. S. 280 ff. Hvor jeg har haft Kilder, som Heise ikke har kjendt, har jeg behandlet og indflettet dem ; men i det hele har jeg her anset mig berettiget til paa Grundlag af Heises Fremstilling at give et kortere Omrids af Peder Billes Liv. 712 PEDER BILLE I HESSISK TJENESTE. Stjerne, Lensmand paa Malmøhus. Da Malmø Borgere er- obrede Slottet Maj 1534, kom Peder i Huset hos Jørgen Kock, men efter at Gyldenstjerne havde sluttet sig til Grev Christoffer, ses han atter at have været i Huset hos ham; thi Eske Bille bad Hr. Mogens ved sin Afrejse til Liibeck i Novbr 1534 om «at holde Peder ved skjellig Ave, at han ej for meget haver sin egen Vilje*.^) Peder Bille, som i Opvæksten synes at have gjenvundet sit Helbred, var nu en rask Ungersvend paa i6 til 17 Aar, og hans Moder fandt det da paa Tide, at sende ham uden- lands. «Han haver Vilje dertil* skriver hun 28de August 1535 til Eske, «og er det ingen Gavn til, at han er længere dér, hvor han er, thi han lærer intet ydermere, end han til- forn vidste>. Eske Bille indvilgede heri, og i Slutningen af Aaret 1535 begav Peder Bille sig til Rendsborg, hvor han blev venlig modtaget af sin Faders gamle Venner, Kansleren Wolfgang V. Utenhof og Sekretæren Jesper Brochmand, der anbefalede ham til Kong Christian. Kongen lovede, at han maatte følge med til Hamburg, hvor Fredsunderhandlinger skulde finde Sted i Januar 1536. fian skulde bære Kongens Farver og lod sig i den Anledning forfærdige en Hofjunker- dragt. Men Kongen opgav i sidste Øjeblik sin Rejse til Hamburg, og Peder Bille fulgte derfor med Kansleren, der anbefalede ham til de hessiske Sendebud, i hvis Følge han begav sig til Kassel, hvor han traadte i Land- grevens Tjeneste. Her forblev han, med enkelte Afbrydelser, i 6 Aar. Han blev jævnlig benyttet som Kurér til Danmark i politiske Hverv til den danske Regering, og han besøgte i Landgrevens Følge de mange Moder, som i disse Aar fandt Sted mellem de nordtyske protestantiske Fyrster; han ') Vedel Simonsen, Ruderne I. 159 — 62, 171 — 72, 182 — 87, 236 — 40. Heise, Fam. Rosenkranls, Diplom. .S. 8S — 90, 96 — 97, 126, 135 — 36. Dipl. Norv. X 611 — 12. D. Ad. Br. 7. 107, 109, 151. 148, 153; 8. 19, 72. PEDER BILLE I HESSISK TJENESTE. 7I3 havde derved Lejlighed til gjentagne Gange at træffe sammen med sin Fader, først i Brunsvig 1539, senere 1:41 i Kassel. I Breve til Hjemmet fortæller han om de politiske Forhold i Tyskland, og man sporer gjennem Brevene, hvorledes han stadig udvikles og modnes. Den oprindelig ubehjælpsomme og naive Stil afløses af en klar og forstandig Fremstilling af Forhold og Personer. Hans Raadgivere og Velyndere ved det hessiske Hof vare Henning v. Scholey, hvem han skildrer som en Mand, der raader og leder Landgreven efter sin Vilje, og Statholderen i Kassel, Sigismund v. Bøyneburg, hvis Fætter Burchardt paa Eskes og Johan Friis's Anbefaling fik Forlening i Danmark.^) Peder Bille havde imidlertid Lyst til at forsøge sig andensteds, og der blev derfor indledet Forhandlinger med den fordums Ærkebisp i Lund, Johan Veze, nu Kejser Carl V.'s betroede Raadgiver og Biskop i Kostnitz. Men Forhandlingerne strandede og Peder Bille vendte hjem i Aaret 1540, hvor han overværede sin Søster Annes Bryllup med Jens Brahe. Ved denne Lejlighed gjordes de indledende Skridt til hans egen Forlovelse med den tiaarige Birgitte Olufsdatter Rosen- krans. Eske Bille modtog et «godt og behageligt Svar» af Hr. Oluf, skriver Ove Bille, men Birgitte var endnu for ung til at der kunde tænkes paa Trolovelse. Endnu i Oktbr. 1 541 var Peder Bille i Danmark, han tjente som Hofsinde i Kongens Gaard sammen med sin yngre Broder Jørgen; men efter at hans Trolovelse med den nu I2aarige Birgitte var bleven fejret paa Vallø Tirsdag og Onsdag før Palmesøndag (28de og 29de Marts) 1542 i Nærværelse af den talrige Slægt (deriblandt Ove, Hans og Anders Bille), drog han paa ny til Hessen, hvorfra han i Juli Maaned tilskrev sin Farbroder Ove et Brev, der viser, at han forberedte sig paa at drage ') D. Ad. Br., 7. 289; 8. 109, 135 — 137, 164; 9. 6—1 1, 36—37, 95 — 97, 132. Sigismund v. Bøyneburg t. E. B., Kassel '5 1539. Or. i E. Billes Arkiv. D. Mag. VI. 13—16. 714 PEDER BILLE, LENSMAND. i Felten. Han havde kjøbt en Hest og et «blankt» Harnisk til 80 Gylden. Den store Udgift trykkede ham, han havde endog maattet laane 30 Gylden, og bad derfor Bispen om at være ham behjælpelig med at faa en Sum Penge af Faderen. Krigstoget skulde gjælde Brunsvig, og Peder Bille har altsaa deltaget i det bekjendte Felttog, hvori de protestantiske Fyrster overvandt og forjog Hertug Henrik af Brunsvig, Kejserens eneste Ven i Nordtyskland. Hermed var hans Vandretid til Ende, 1543 vendte han hjem og tjente nu atter et Par Aar som Hofsinde. Han var nu tilstrækkelig uddannet til at blive forsørget med et Len, og Eske Bille ønskede ham derfor anbragt paa Stenvigholm i Norge, som Thord Roed 1545 havde opgivet. Fra Rentemesteren Joachim Beck, til hvem han havde henvendt sig i dette Anliggende, fik han følgende karakteristiske Svar: «Jeg fik Eders Skrivelse i Land to Holsten, at Thord Roed ikke vilde beholde Stenvigholm længere. Saa raadslog Johan Friis og jeg derom paa Peder Billes Vegne og be- sindede hans Gavn og Lempe og talte med ham selv og hørte hans egen Mening derom. Da besindede vi, at Chri- stoffer Hvitfeldt havde faaet de bedste Len fra Stenvigholm, og at der stander en ringe Tak at fortjene og end ringere Fordel, og at Peder Billes Vilkaar her i Riget næst Guds Hjælp daglig forbedres hos hans Venner, og faldt det ikke heller ham selv i Sinde at drage til Norge, derfor slog vi det Anslag ud, og sagde vi min Herre, at I havde skrevet om Peder Bille. Da mente Hans Naade, at det var Skade at sætte ham der hen ud i Verdens Ende fra godt Folk. Og er H. N. ham en gunstig Konge, og maa I vel forlade Eder til, at han faar Hjælp og Forlening, naar hans Tid kommer og det falder, som han kan have Hjælp af». Hr. Joachim havde Ret, thi halvandet Aar efter fik den nu 29aarige unge Mand det store Helsingborg Len som Regnskabsien efter Peder Skram. Med ungdommelig Iver tog han fat paa Istandsættelsen af det temmelig forfaldne PEDER BILLE OG BIRGITTE ROSENKRANS. /I 5 Slot, men han kan ikke være naaet langt, thi Aaret efter fik Peder Skram det tilbage, medens Peder Bille forflyttedes til Aarhus som Stiftslensmand. Der synes at have hersket nogen Misstemning mellem de to Lensmænd, thi Peder Bille mødte ikke paa Koldinghus efter Kongens Tilsigelse for at overlevere Peder Skram Slotsloven. Peder Skram maatte drage bort fra Kolding uden at have faaet Sagen bragt i Orden, og Peder Bille mødte kort efter paa Herredsthingene under Helsingborg Len og lod sig give Vidnesbyrd af Al- muen om, at han havde holdt dem ved Lov og Ret, og at han ikke havde ladet noget af Kronens Jord komme ind under nogen Riddersmand eller nogen anden Mand ^). Peder Bille holdt kort efter (i Efteraaret 1548) Bryllup med Bir- gitte Rosenkrans. Han fritoges i den Anledning for at følge med Dronning Dorothea og Prinsesse Anna til dennes Bryl- lup med Kurfyrsten af Sachsen. Hans Omkostninger til Bryllupet beløb sig til 572V2 Daler og 7 Lod Sølv foruden omtrent 2 Læster Korn, over 3 Læster Malt, c. 5 Læster Havre, 60 Sider Hæsk, 12 Svin, i Td. Svedsker og 3 Tdr. Lyneborger Salt. ") Peder Bille havde saaledes faaet Bestyrelsen af sin Far- broders Bispedømme. Paa Aarhusgaard henlevede han 6 lykkelige Aar med sin unge Hustru. Hans Virksomhed var som de andre Lensmænds; talrige Hverv af den mest for- skjellige Art tilfaldt det ham at ordne, og han erhvervede sig i disse Aar stor praktisk Øvelse og tillige dyrekjøbte ') D. Ad. Br. 7. 217; 9. 102, 137, 151, 156: 12. 59 — 60. Peder B. t. Ove B., Hijser (.-), ^'/t 1542. Or. i Ny kgl. Saml. i30ie Fol. Peder B.'sGjældsbrevt. Klavs Sestede, Ribe ^',9 — ''z 10 1542. Rigsarkivet. Gjælds- breve og Kvitteringer. Joachim Beck t. Eske B., Roskilde, (c. ";n) 1545. Or. i E. B.s Arkiv. D. Mag. 4. R. II. 90 og IV. 335. Syn udstedt af P. Bille og nogle Borgere i Helsingborg over Slottet og Teglladen. Or. i D. Ad. Br. 6. 11. Chr, III. t. E. B., Koldinghus *^/io 1548. Or. i E. B.'s Arkiv. Ludgude og Bjerre Herredsthings vidner af '''/ii og '" n 1548. Or. i D. Ad. Br. 6. 12 og 27. ') Anders Skriver t. Peder B. Aarhusgaard ^^12 1550. D. Ad. Br. 6. 20. 7l6 PEDER BILLE. Erfaringer i Lensstyrelsen, der i disse Aar bragtes ind i nye Spor, der ikke altid tiltalte de myndige og selvraadige Herremænd. Ogsaa han modtog nu og senere kongelige Tilrettevisninger, ja endog Trusler om at have sit Len for- brudt, hvis han ikke rettede sig efter Kongens Anordninger. Noget Skaar i den kongelige Gunst synes han dog ikke derfor at have lidt. Kancellibrevene vare formodentlig ofte strængere i Formen end i Indholdet. Imidlertid var der indtruffet store Forandringer i hans personlige Forhold. Efter Faderens Død arvede han Svanholm, som vel foreløbig vedblev at være forlenet til Ove Bille, men hvor han dog ses strax at have paabegyndt større Byggeforetagender^). Hans Svigerfader var død 1545, men forst efter hans Svigerinde Karen Rosenkrans's Død 1553, der senere skal omtales, foretoges Skiftet, hvorved Birgitte Rosenkrans og Peder Bille fik den østlige Del af Hovedgaarden Vallø med tilliggende Gods (Øster- Vallø), medens Mette Rosenkrans og Sten Rosensparre fik Vester Vallø. ^) Hans personlige Interesser vare saaledes knyttede til Sjælland, og han lod sig derfor forflytte til Holbæk som Lensmand 1554. Efter et Aars Forløb opgav han imidler- tid Holbæk og fik Tureby Len, hvor han forblev indtil sin Død 1580, 1556 udnævntes han derpaa til Rigsraad og kom snart til at indtage en fremragende Plads, idet han her benyttedes i forskjellige Hverv. Mest bekjendt er hans Sende- færd til Rusland og Lifland 1558— 1559. Imidlertid var Christian III. død i. Jan. 1559. Peder ') Peder .Severinsen t. P. B., Kbhvn. '^e 1555. tHans Skriver har be- kommet en Tømmermand i Lund, selv sjette, som skal hugge Eder det «Sperre> paa Svanholm*. Mursten bør skaffes fra Jylland, . Or. i D. Ad. Br. 6. 28. ^) Idde Munk t. Valløs Brev af '^n 1554, at hun vil møde med sine Svigersønner 3dje Pinsedag og udtage de Breve, som tilkomme hver af dem i Henhold til Skiftet. Or. i D. Ad. Br. 47. 40. JØRGEN BILLE. 71 7 Bille vendte tidsnok tilbage til at kunne overvære Frederik II. 's Kroning. Under den nye Konge blev han, efter i kort Tid at have været forlenet med S. Klara Kloster i Roskilde, 1 561 udnævnt til Stiftlensmand over Sjællands Stift og for- lenet med Roskildegaard. Men ved Siden heraf havde han ogsaa militære Hverv. Han var Mønstringsherre i Sjælland og siden 1559 Arkelimester, hvorved Omsorgen for Tøj- huset og Artilleriet paahvilede ham. Disse mangeartede Op- gaver — diplomatiske, militære, civile og gejstlige — ud- førte han med Dygtighed, og han indtog saaledes en sær- deles fremragende Plads blandt Landets Adelsmænd, da Syv- aarskrigen udbrød og lagde Beslag paa hans Evner og Kræfter. Jørgen Bille var den næst ældste af Eske Billes Sønner; hans Fødselsaar kjendes ikke. Ogsaa han opdroges hos Mormoderen, der i Marts 1528 fik Opfordring fra Eske til at sætte ham i Skole. ^) Dette skete dog ikke, og endnu Aaret efter, da Eske rejste til Norge, var han ikke naaet saa vidt. Thi Fru Sofie fik da Ordre til at sætte ham i Skole et Sted i Danmark, da der ikke fandtes nogen god Skole i Bergen. Nu blev det til Alvor; Morfaderen fulgte ham i egen høje Person over til Sjælland, hvor han i Sorte- brødreklostret i Næstved skulde lære at læse og skrive af Lektor Rasmus. Et Par Maaneder efter var han naaet saa vidt, at han kunde 'tjene til Messe » (være Kordreng) i Klostret, og Forældrene kunde jævnlig glæde sig ved at modtage smaa Breve fra ham. Han voxede sig imidlertid stor og stærk, skriver Mormoderen, men med Lærdommen gik det ') D. Ad. Br. 7. 50. 7l8 JØRGEN BILLES BARNDOM. kun smaat, og da Anne Rud i Foraaret 1532 tog ham hjem til sig, klagede hun over, at han saa godt som intet havde lært. Nu forsøgte Kapellanen paa Mogenstrup sin Kunst paa ham, og den kjærlige Mormoder havde det bedste Haab om. at det vilde gaa godt fremad med ham. Men Under- visningen i Hjemmet blev afbrudt ved vVnne Ruds Død, i) og Knud Bille, som nu overtog Formynderskabet for Børnene i Forældrenes Fraværelse, sendte ham derpaa i Skole hos Lektor Frands Vormordsen i Malmø. Men da der udbrød Pest i Byen, tog Knud Bille ham med sig til Gladsaxe, hvor en Kapellan skulde sørge for, at han ikke glemte, hvad han havde lært.-) Han kom imidlertid atter tilbage til Malmø, hvor han var i Huset hos Jørgen Mynter, da Oprøret 1534 udbrød. Efter Forældrenes Hjemkomst fulgte han med Moderen til Vallen, men dette lange Friluftsliv havde ikke været til Gavn for den unge Jørgen. Faderen mente, at han trængte betydelig til at komme under Tvang, og skrev til Frands Vormordsen om atter at tage sig af ham. Men der kom Hindringer i Vejen, og han forblev paa Vallen under Moderens Opsigt. Ved sin Afrejse til Liibeck 1534 skrev Eske Bille et alvorligt Formaningsbrev til ham : « Faderlig Hilsen. Maa Du vide Jørgen, at jeg haver befalet Din Moder, at hun skal holde Dig til fremdeles at lære Latin, som Du begyndt haver. Thi beder jeg, at Du est hende og sammeledes hvilken hun Dig tilsættendes vorder hørig og lydig, og at Du læser over og tager Din Tingest vel tilvare og ikke gjør Skalkhed, saafremt Du vil nogen Tid have godt af mig udi Dine Dage. Thi Du ser vel selv, at den som intet godt kan eller haver lært, han er forsmaaet *) Dipl. Norv. IX. 626, XI. 589. Vedel Simonsen, Ruderne I. 172, 187, 239, 247. D. Ad. Br. 7. 134. Heise, Fam. Rosenkrantz, Diplom. S. 135. 2) Ad. Br. 8. I. HARTVIG OG JØRGEN BILLE I LEIPZIG. 7I9 af hver Mand. Ret Dig derefter, om Du vil have godt af mig eller af Din Moder igen. Befalendes Dig Gud.» Eske Bille. ^) Medens Jørgen Bille saaledes allerede havde et mindre godt Lov paa sig, var hans yngre Broder Hartvig Bille naaet godt freinad paa Lærdommens trange Vej. Han havde været i Bergen med sire Forældre fra 1529 — 31, men da disse i sidstnævnte Aar vendte tilbage til Danmark, satte de ham i Skole hos den ansete Abbed Henrik Christiernsen i Sorø. Han viste her et godt Nemme, og Abbeden satte — som ovenfor fortalt — megen Pris paa ham. Der var Tale om, at han skulde have fulgt med Oluf Rosenkrans til Ny- borg og læst Latin sammen med den unge Hertug Hans, thi, skriver Anne Rud, hertil tjener ingen anden (af Brødrene) end Hartvig.-) Dette skete dog ikke; han forblev i Sorø, indtil Faderen i Sommeren 1535 sendte ham til Leipzig. Han ankom hertil i Midten af Juli og tingedes- i Kost hos en Kjøbmand, Mikkel Puffler, medens Hr. Magister Wolf- gang Meurer blev hans Lærer. Kort efter besluttede Eske, at ogsaa Jørgen skulde sendes til Leipzig, og under Led- sagelse af Tjeneren Berendt v. Koffart og med to smaa Heste ( af Sorg og Jalousie. Han var dog saa forsigtig ikke at kjøbe et Smykke i Frankrig, som Faderen havde befalet ham at sende Jomfru Karen. Der- imod tænkte han paa at drage til Italien, men Pest, Sygdom og Krig hindrede denne Plan. Imidlertid fortsatte Eske Bille sit Felttog imod Fru Ide Munk, og den tapre Kvinde stod ganske alene imod ham, Svigersønnerne, Onklerne, Bedstefaderen og hele Familien. Tilsidst slyngede Hr. Eske i sin Harme et frygteligt Vaaben ud imod hende, som imidlertid ikke synes at have ramt. Han bad nemlig sin Søn Peder og Erik Krabbe opfordre Christofter Rosenkrans til at true Fru Ide med «at gjore hende arveløs eller med andre saadanne haarde Ord> hvis hun ikke vilde bøje sig. Dette var sandsynligvis Hr. Eskes sidste Ord i denne Sag; kort efter blev han ramt af den Sygdom, der lagde ham i Graven. Henrik Bille vendte hjem fra Paris i Aaret 1553; hvad han selv personlig vilde have kunnet udrette ligeoverfor Fru Ide og Jomfru Karen, vide vi ikke. Thi kort eftei hans Hjemkomst døde Karen Rosenkrans, efter Sagnet midt i en Dans. Henrik Bille bosatte sig nu paa Mogenstrup, men hans Navn forekommer efter den Tid ikke i noget Aktstykke. Han blev siden gift med Christence Holgersdatter 726 HENRIK BILLE HENRIKSEN. Ulfstand og døde 1559. Hans Hustru fødte efter hans Død en Søn, der blev opkaldt efter ham. ^) Henrik Bille Henriksen nævnes i Aarene 1582 — 92 jævnlig i Registranterne som nærværende ved Fester ved Hove eller som tilsagt til at følge Kongen paa Rejser. Hans Navn er ogsaa knyttet til en Begivenhed, som karak- teriserer Tidens Sæder. Imellem Biskop Niels Hvid i Lund og Slægten Ulfstand, hvilken Henrik Bille tilhørte paa Mødrenesiden, havde der været Strid angaaende Gregers Jepsen Ulfstands Ligsten i Lunde Domkirke, som Bispen havde kjøbt af Kirkeværgerne i Lund og ladet sønderbryde. Denne Strid var imidlertid blevet jævnet ved Kongens Mæg- ling; men en lærd Præst i Skaane ved Navn Mester Jakob Nielsen i Skurup, der havde et personligt Mellemværende med Bispen, havde i et Smædedigt haanet Niels Hvid og beskyldt ham for at have stjaalet Stenen, En Aften sad Præsten i Selskab med Henrik Bille og Aage Ugerup, der begge synes at have været drukne. Nidvisen blev sungen, og hele Selskabet, iberegnet Adelsmændenes Svende, begav sig hen til Biskoppens Hus, hvor de dundrede paa Porten, og hvor Præsten paa ny synes at have givet Visen til bedste. Ophidsede af Bispens Tjenestepige, der udskjæidte dem for Gadedrenge, Strædebissere og Samkjøbere, begyndte Svendene at kaste Stene ind i Huset, rive Tagstene ned og bruge Ukvemsord mod Bispen og hans Hustru. Præsten kom til at undgjælde med Livet for denne Spas, medens de unge Herremænd synes at være slupne fri for Tiltale. Henrik Bille fik 1591 Vinstrupgaard i Flakkebjerg Herred i Forlening mod 300 Dalers aarlig Afgift. Han var gift med Christence Korfitsdatter Vififert. Bryllupet stod i ') Se Hist. Tidsskr. 5. R. V. 286 — 88, og Brevene i Heise, Fam. Rosenkr. Diplomatariet. Kone. til et Brev fra Ove og Eske Bille til Christ. Rosenkrans, Kbhvn. "^lo 1550 i Ny kyl. Saml. 1301 e. Fol. Jvfr. ogsaa Troels Lunds Fremstilling i ofte nævnte Værk X. 63 ff. Kirkehist. Saml. VI. 71. HANS BILLE T. EGEDE. ']2'J Malmø den yde Septbr. 1589. Han døde allerede 1593 paa Mogenstrup og begravedes i sin Sognekirke. Hans eneste Søn, Eske Bille, døde 12 Aar gammel den 17de Septbr. 1602 af Pest og blev begravet i Vor Frue Kirke i Kjoben- havn. Hans Enke giftede sig med Rigsraad Breide Rantzow. Hendes Søn Frands Rantzow, Christian IV's Svigersøn, døde 1632 «som Fæstemand*.^) — 5- HANS BILLE t. Egcde (f 1542), og EFTERKOMMERE (eGEDE LINJEN). I 34 Aar havde Hans Bille siddet i Rigsraadet, da Begivenhederne i 1536 berøvede ham hans Sæde i denne Forsamling. Han forsvinder hermed fuldstændig fra den politiske Skueplads, og i det private Liv nævnes hans Navn kun yderst sjældent. Han var dog indbudt med Hustru og Døtre til Kroningen i Kjøbenhavn 1537 og overværede den ogsaa. Men herefter henlevede han sine sidste Dage i Stilhed paa Egede. Man har formodet, at der foregik en Del Forandringer med Egede i Hans Billes Tid. Saaledes kom det Gaarden underliggende Bøndergods til at udgjøre et eget Birk, og han erhvervede en Rettighed til Kirken, der hidtil havde ligget under Tureby Len. Men hans Arkiv er ikke bevaret, og vi ere derfor ikke i Stand til at følge hans Virksomhed paa dette Omraade. Han døde 31de Ok- tober 1542 og begravedes i sin Sognekirke med sin Hustru Inger Rønnov, der døde 19. Novbr. 1548. Arkivtegneren \1 Jvfr. Thiset, Stamtavler o. danske Adelsslægter II. 225. D. Mag. 3. R. III. 151, 158. Ejler Brokkenhus's Ant. S. 53, 89. Suhm, Saml. II, 3. S. 33. Danske Saml. 2. R. V. 65. Kirkehist. Saml. VIII. 328. Kbhvns. Diplomatår. VI. 61,]. Tegneiser ^'1 1582, ';i og ^*/2 15S3, ^^, ^/i, ^'/5 1586. 728 SØNNERNE PAA EGEDE. Søren Abildgaard har aftegnet Ligstenen, der fremstiller Hr. Hans iført Rustning og støttende sig til et mægtigt Sværd, medens hans Hustru, klædt i Enkedragt med et sørgmodigt Udtryk folder Hænderne. Døtrene rejste et Epitafium over Forældrene, og en vis Steffen Andersen tolkede i et Sørge- digt paa Latin deres Sorg over Tabet. Hans Bille traadte hele sit Liv igjennem i Skygge for sin begavede Broder Anders Bille, trods den betydelige Aldersforskjel; Mangel af Kilder til hans Livs Historie umuliggjør imidlertid en nær- mere Karakteristik af ham. Han efterlod sig tre Sønner, Torben, Bent og Jørgen, samt to Døtre Ermegaard og Birgitte, hvis Historie vi i det følgende skulle skildre under ét. Det er en væsentlig Mangel ved vort Kjendskab til Fortidens Mennesker, at vi saa ofte kun lære dem at kjende fra Livets kontrære Side. Vidnesbyrdene herom har man omhyggelig bevaret i Form af Gjældsbreve, Kavtioner, For- pligtelser, Domme etc. etc, og med disse Uvederhæftig- hedens Stempler gaar Personen saa over til Efterverdenen. Sønnerne fra Egede ere i rigeligt Maal forsynede med disse Attributer. Den ældste, Torben Bille^), sendtes tidlig til Udlandet og har maaske studeret ved et eller andet Uni- versitet i Tyskland, thi Fætteren Bent Bille fra Søholm beder udtrykkelig fra Paris sin Moder om at faa at vide, hvad Torben synes om hans Bøger. Men det eneste Ud- bytte, vi kjende af hans Studier, er en ubetalt Regning fra Høvedsmanden i Schweydnitz, Bernhard v. Melen, hvilken denne var ubeskeden nok til at sende til selve det samlede Rigsraad. Dette var før 1534; under Grevens Fejde tjente han i den kongelige Hær foran Kjøbenhavn. I de følgende Aar drog han i fremmed Krigstjeneste, og synes at have ^) Slægtebøgerne have, som det synes, forvexlet ham med Fætteren fra Søholm, Torben Andersen, og iblandt andet henført hans Krigs- bedrifter i Udlandet til denne. Det er ofte vanskeligt at skjelne de to Torben'er fra hinanden, og jeg er ingenlunde ganske sikker paa, at det er lykkedes mig. TORBEN BILLE T. EGEDE. 729 været baade i Lifland, Preussen og Brandenburg. 1543 var han hjemkommet, thi da havde han Kommandoen over en Fænnike Landsknægte, der var lagt i Kvarter i Stege til stor Besvær for Borgerne. Fra nu af hobede sig imidlertid Gjenvordigheder op for ham. Slægtebøgerne fortælle, at han havde tjent med stor »Reputation » i fremmed Krigstjeneste, selv holdt hvervede Folk, men ingen Betaling faaet, hvorfor han senere maatte sælge alt sit Gods. Om hans Udgifter i fremmed Krigstjeneste foreligger intet skriftligt Vidnesbyrd, men det stemmer godt med hvad vi ellers vide om ham. Saa meget er sikkert, at han i Ud- landet har været ubesindig nok til at kavtionere for en vis Laurits Pedersen, der skulde udrede Mandebod for Drab paa en Hans von Bartenschleuen i brandenburgsk Tjeneste. Da Betalingen udeblev, maatte Torben Bille gaa i Indlager i Kiel. Her finde vi ham fra Decbr. 1543 og hele to Aar igjennem i den største Forlegenhed. Hans Fladers gamle Ven Rigsraaden Peder Ebbesen (Galt) laante ham 1000 Mark imod Kavtion af fonskjellige gode Venner, hvem han maatte stille tilfreds ved Pantsætning af forventet Arv efter Faderen. Han bad Farbroderen Anders Bille om at repræsen- tere ham paa Skiftet, hvad denne nødig vilde, men dog lovede at gjøre under visse Betingelser, der selvfølgelig ikke vare til Fordel for Brodersønnen. Men de lOOO Mark for- slog ikke, og han solgte da 14 Gaarde fra Egede Gods til Joachim Beck. Hans Søstre maatte senere kjøbe dem til- bage for 1230 Daler og 2 Gaarde i Flakkebjerg Herred, da Gaardene sansynligvis ikke kunde undværes fra Godset. I det hele taget handlede baade han og Broderen Bent Bille, hvem vi kun kjende som Hofsinde i Aarene I535 — 1546 og som hyppig Laansøger hos Anders Bille og Peder Oxe, paa den mest hensynsløse Maade med deres Arveparter i Egede. Skjønt de havde givet Søstrene Løfte og Brev paa, at de ikke vilde afhænde Parterne til andre end dem, fik dog baade Peder Oxe og Hans Barnekov lokket 73© TORBEN BILLE. dem til at love eller sælge dem Parter i Egede, og under den deraf opstaaede Retstrætte gik Hans Barnekov, hvem Svogeren Peder Oxe havde overdraget sine Rettigheder, af med Sejren. Halvdelen af Egede tilfaldt saaledes Barnekov. Torben Bille kom imidlertid i Aaret 1546 ud af Indlageret, men hans Stilling forbedredes ikke derfor. Endnu tilbage- stod Summer hos Kreditorerne i Holsten og Brandenburg, og skjønt Kongen ret jævnlig intervenerede til Fordel for ham, kom han ikke til noget endeligt Resultat, da han synes at have vægret sig ved at møde i Brandenburg og forhandle personlig med Kreditorerne. Deraf stadige Forlegenheder; snart laaner han hos Jørgen Gyldenstjerne, snart hos Peder Bille, snart hos Hans Rantzov, og tilsidst ernærer han sig som Handelsmand, idet han med et Skib fører Varer fra Danmark til Liibeck. Men ogsaa her ramme Kreditorerne ham; en skjønne Dag lægge de Beslag paa Skib og Ladning i Liibeck. Forgjæves klager Torben Bille i afmægtig Harme til Kongen, og forgjæves beder han Anders Bille om Hjælp, «for at de (holstenske Kreditorer) skulde komme til at be- klage, at de have haft at gjøre med en Bille ». Han kan ikke afryste disse ubehagelige Burrer, og tilsidst bosætter han sig i Næstved, hvor ogsaa Broderen Bent havde fundet et Asyl i sine Gjenvordigheder. Medens Bent forsvinder c. 1559 — det sidste Vidnesbyrd om hans Tilværelse er en Stævning for Gjæld af en Borgerske i Næstved — lykkes det Torben, der var en foretagsom og vistnok ganske brug- bar Mand, at bevare Kongens Gunst. Han faar jævnlig Til- ladelse til at udføre Korn, Kjød og Øxne af Riget, hvad der vidner om, at han stadig har fortsat sin Handelsbedrift, og endelig kulminerer hans Lykke, da han iS57 bliver for- lenet med en lille Gaard udenfor Næstved, Grimstrup, som en Borger i denne By havde haft i Forlening. Fra Ung- dommen havde hans Hu imidlertid staaet til krigersk Gjer- ning, og da han nu var en erfaren Sømand, kaldtes han jævnlig som Skibshøvedsmand til Kjøbenhavn. Men først JOMFRUERNE PAA EGEDE. 731 da Krigen med Sverig udbrod 1563, kom han paa sin rette Hylde. Han fik strax i Begyndelsen af Krigen Fribytter- brev, og senere finde vi ham som Chef paa et kongeligt Krigsskib, med hvilket han i 1565 maatte søge Tilflugt i en pommersk Havn. Men Krigen bragte ham ikke noget materielt Udbytte ; det sidste, vi høre om ham? findes i en kongelig Skrivelse af 24de Marts 1577, hvorved der tilstaas ham en aarlig Understøttelse af i Læst Rug, 1 Læst Byg og 2 Tdr. Smør fra Malmøhus. Han levede dog endnu 1580, da han nævnes i Hyldingsbrevet til den unge Kong Christian, og skrev sig da til Spannerup (Spannarp i Halland). Medens Brødrene fra Egede (Jorgen nævnes ikke efter 1546) ødede deres Arv og maatte fægte sig gjennem Livet, sade deres to Søstre Ermegaard og Birgitte paa den gamle Fædrenegaard, hægende og pleiende om Fortidens Minder. De rejste Gravsten og Epitafium i Egede Kirke over For- ældrene, de værnede — med deres Formynder Jens Ulfstand til Vemmetofte — om Godset, og skjønt de havde maattet finde sig i at se Halvdelen af Gaarden ved Brødrenes Ube- sindighed gaa ud af Familiens Hænder, gjorde dette dog ikke noget Indgreb i deres daglige Sysler og Vaner. Thi Barnekoverne boede aldrig paa Gaarden, og deres For- mynder varetog med stor Kraft deres Interesser lige over- for denne Slægt. Hans Barnekovs Enke, den strixe Mette Oxe, Peder Oxes Søster, var ingenlunde let at komme til Rette med, og de to Søstre har vel ogsaa haft deres Part af Rethaveri og Proceslyst. Vi finde i hvert Fald jævnlig Domstolene beskjæftigede med deres Stridigheder. Med Birgitte Gøye stode de i fortroligt Venskabsforhold. De brevvexlede, besøgte hinanden, og af en lille Skrivelse fra dem erfare vi, at ogsaa de samlede og afskrev Folkeviser. Som i Livet fulgtes Søstrene ad i Døden. Torsdagen den 31de Oktober 1587 døde Birgitte, og faa Dage efter Jomfru Ermegaard, saa at begges Begravelse kunde finde Sted paa samme Dag, den 22de Novbr. 1587, i det af dem 1579 ^P' 732 ANDERS BILLE. byggede Kapel i Egede Kirke. «Den store Arving», Anders Billes ugifte Datter Jomfru Ingeborg Bille, arvede deres Part i Egede, som efter hende og dem endnu den Dag i Dag bærer Navnet Jomfruernes Egede. De to af de fra Bent Bille til Søholm og Ermegaard Frille udgaaede Linjer — Sandholt- og Egede Linjen — vare nu uddøde; tilbage staar at forfølge Anders Bille til Søholms og hans Efterkommeres Levnetsløb. ^) ANDERS BILLE til Søholm (f 1555) og hans Efterkommere (Søholm Linjen). Efter Morfaderen Eggert Frille havde Anders Bille arvet det elastiske, spænstige Sind, der efter hvert Nederlag bragte ham til at tage Kampen med Livet op med fornyet og stedse større Kraft. Det var ligesom enhver Berøring med Ulykke og Modgang forøgede hans Fond af Livskraft. ') Danske Herregaarde, Egede. — Marmora Danica II. 397 — 308. Ejler Brokkenhus's Antegnelser S. 77 — 79. Personalhist. Tidsskr. V. 241. D. Mag. 3. R. V. 123. VI. 55, 129—30, 156. 4. R. L 143—144, 234—35. — Hans Bille er '".s 1537 i Kbhvn. D. K. Hist. 18. 21.— Torben Bille, se D. Mag. 4. R. IV. 348. Om Gjelden til Bernh. v. Melen: D. Ad. Br. 5. 86, og D. Kgrs. Hist. 15. 55. Iløvedsmd. for Knægte i Stege 1543. Top. Saml. p. Pap. Stege 61. Om hans Gjældsforhold se D. Ad. Br. 4. 30, 131 — 137, 144; 5. 173, 175, 198; Krigen: Tydsk Bestallingsprotokol i Rigsark. '^^ n 1563 (Fol 182), og Garde, D. dansk-norske Sømagts Hist. S. 70. Skaanske Registre '^'3 1577. — Bent Bille sælger P. Oxe 4 Gaarde ^^,7 1549. Dipl. Arn. Magn. i Univ. Bibi. Fase. 11. 30. Jvfr. Kolderup, Rosenvinge, GI. danske Domme I. 135 — 36. Herredagsdom af ^,3 1556 ang. Halv- parten af Egede. Afskr. i Top. Saml. p. Pap. Birkeholm 2. Retterthings- dom af '^ 4 1556, ibid. Egede 3. D. Ad. Br. 6. 2. — Om Ermegaard og Birgitte se D. Ad. Br. 4. 138 — 40, 5. 178. Top. Saml. p. Pap. Nyrup 4. Tegneiser '^/s 1563, ^'^U 1581. Kirkeh. Saml. 4. R. I. 211* ANDERS BILLES HUSLIGE FORHOLD. 733 Gjennem hans Breve fra disse trange Tider gaar der en — trods al Lamenteren og Klage — fortrøstningsfuld Tone, en energisk Vilje til at gjenoprette den lidte Skade. Vi skulle da ogsaa se ham inden kort Tid gjenvinde sin tidligere An- seelse og med en forbausende Elasticitet ordne sig ind under de nye Forhold. Grevefejden havde ødelagt hans Hus og Hjem, berøvet ham hans Stilling i Samfundet og bogstavelig talt ikke ladet andet blive tilbage for ham end, som han selv siger, «den blotteste Jorden ». Flertil sluttede sig huslige Sorger og Bekymringer. Hans Hustru var død 1533 efter at have skjænket ham 16 Børn. Af disse døde to — Oluf og Movrids — i Ulykkesaaret 1534 i de ligge begravede i Stege Kirke. ^) En tredje Søn Christar eller Christoffer maa være død under Fejden. Den næstældste Søn Oluf var allerede tidligere afgaaet ved Døden. I Fangenskabet i Mecklenburg deltog ikke alene hans ældste Søn, den 26aarige Bent Bille, men ogsaa hans Svigersøn Knud Sparre, og det blev saa- ledes hans ældste Datter Ermegaard, Enke efter den 1535 afdøde Jørgen Podebusk til Krapperup og Bidstrup, som maatte paatage sig Tilsynet med hans mange Børn. Hans Tanker dvælede under Fangenskabet stadig ved hans « fattige smaa Børns » Skjæbne; «de ere alle endnu saa umyndige og ikke komne til deres Alder, at de kunne hjælpe dem selv. Hvad det er Ermegaard muligt at gjøre, kan jeg vel tro, hun gjør, men dog er det hende svært at gjøre ». Han bad derfor Ove Bille for den Tro og Love, han altid havde sat til ham, og for det Blodets Baand, der var imellem dem, ikke at forlade de stakkels moderløse Børn, «som vel nu og maa kaldes faderløse ». Fogden Oluf Svenske fik Be- faling til at begive sig over til Ermegaard Bille og hjælpe hende med Raad og Daad.") Formodentlig have Børnene *) Marmora Danica. II. 310. =*) A. B. t. O. B. Lybs, ^^ 2 1536. Kone. i D. Ad. Br. 5. 105 A. B. t. Oluf Svenske "/s 1536. Kone. i A. Billes Arkiv. 734 ANDERS BILLES GIFTERMAAL. opholdt sig dels hos Mormoderen, dels hos Ermegaard Bille, men vi høre forøvrigt intet om dem efter Anders Billes Fald. Julehøjtiden 1536 har atter samlet dem alle i det gamle Fædrenehjem paa Søholm, og Glæden over Gjen- synet har vel for en Stund dulmet Anders Billes Smerte over Ydmygelserne og Tabet. Først gjaldt det om at faa nogen Erstatning for, hvad Borgerne i Stege, Malmø og Vordingborg havde frarøvet ham af Penge og Gods. I Løbet af 1537 hk han udvirket en Del Kongebreve herom til de nævnte Stæder; hvor meget Udbytte han fik deraf, kan ikke ses. Dog vides det, at baade Borgerne i Malmø og Stege have maattet udrede Erstatningsbeløb til ham. Bønderne i Holtug i Stævns Herred havde under hans Fraværelse forhugget hans Skove til Søholm; ogsaa de maatte erstatte ham Tabet. Johan Urnes Enke maatte tilbagelevere ham en Bryggerkjedel i Henhold til den kongelige Forordning, som bestemte, at alt Gods, som var blevet plyndret i Fejden, skulde komme i rette Ejermands Hænder, hvor det saa end fandtes. Han proce- derede endog for Raadet i Rostock om et af hans Skibe, som Stege Borgere havde solgt til en Mand i Rostock. Saaledes lykkedes det ham vel hist og her at samle lidt af det tabte sammen igjen; gode Venner, som Eske Bille, kom ham til Hjelp med Laan af rede Penge, men det blev dog ad en hel anden Vej at han gjenoprettede sine Tab. Den 28de Septbr. 1537 skrev han fra Søholm følgende Brev til Eske Bille: «Maa Du vide, at jeg nu har været ovre i Fyn og handlet og talt med ærlig og velbyrdig Kvinde Fru Kir- stine, Hr. Peder Lykkes Efterleverske, om hendes Datter Jomfru Anne Lykkesdatter. Da har hun og flere af hendes Slægt og Venner i den hellige Trefoldigheds Navn givet og tilsagt mig hende og ville føre hende til Søholm til mig den Søndag næ.st efter S. Dionysii Dag nu forst kommende. Thi er det min Bøn til Dig, at Du vil vel gjøre og have ANDERS BILLES GIFTERMAAL. 755 den Umage at koinme hid til mig paa samme Tid og gjøre Dig glad med mig og flere vore Venner, som mig haabes til Gud her da findes. Det forskylder jeg ganske gjerne, Dig hermed Gud befalendes.* Den 6oaarige Mand, hvis ældste Søn var henved de 30 Aar, agtede saaledes at gifte sig paa ny med en ung Pige, jævnaldrende med hans egne Døtre Anne Lykke var Datter af den for nylig afdøde rige fynske Adelsmand Peder Lykke til Herringe, Nørlund, Bregenholm, Demstrup og flere Godser, der havde været en intim Ven af Anders Bille. Brylluppet .stod da paa Søholm Søndagen den 14de Oktober, og at Bryllupsglæderne gik Haand i Haand med Forretningsanliggender, oplyses vi om af et Brev fra Trud Ulfstand til Johan Friis, hvori han undskylder, at han ikke kan udføre Kongens Befalinger, da Fru Kirstine har anmodet ham om strax at komme til Søholm, fordi hun vilde skifte med sine Børn. Anne Lykke arvede Nørlund i Jylland og Part i Hverringe og Demstrup efter Moderens Død. Det rige Giftermaal havde saaledes bragt ham baade en ung Hustru og en stor Medgift. Han blev derved Svoger til den højt ansete Jørgen Lykke, der tjente ved Kongen af Frankrigs Hof og her blev brugt som Raadgiver i alle Anliggender vedrørende nordiske Forhold.^) Medens Anders Bille saaledes paany bandtes i Hymens Lænker, havde hans Datter Klara Bille havt den Sorg at miste sin Fæstemand. Klara Billes Trolovelse med Henrik Rosenkrans havde fundet Sted i Kjøbenhavn Sommeren 1530 ^) Niels Berelsen t. E. B., Kbhvn., ",3 1537. D. Ad. Br. 8. 233; smlgn. Heise, Rosenkrantz, Diplom. S. 174. D. Mag. 3. R. VI. 141, 143, jvfr. Top. Saml. p. Papir, Holtug Nr. I — 4 og D. Ad. Br. 5. 120. Retterthingsdom af ^ 9 1537. D. Ad. Br. 5. 109. A. B. t. E. B., Søholm, '* 9 37. Ibid. 5. 107. Trud Ulfstand t. Johan Friis, Torup * 10 37. Or. i Norske Samlinger. A. B. t. Raadet i Malmø, Sø- holm '^10 37. D. Ad. Br. 5. III. Ang. det af Stege Borgere til Rostock solgte Skib se D. Ad. Br. 5, 116, 118, 145 736 KLARA BILLE OG HENRIK ROSENKRANS under højst ejendommelige Omstændigheder. Hr. Henrik var tidhgere trolovet med Margrethe Henriksdatter Gyldenstjerne, Biskop Knud Gyldenstjernes Søster og en nær Slægtning af Billerne. Han ønskede imidlertid Trolovelsen hævet, og det nære Slægtskab — i tredje Led — mellem ham og Jomfru Margrethe benyttedes som Paaskud til at kræve Skilsmisse. Den højtidelige og bindende Karakter, en Trolovelse i hin Tid havde, gjorde imidlertid Skilsmissen vanskelig. Det var ikke en Sag, der alene afgjordes af Parterne selv- begges Slægt vare højhg interesserede i, at Skilsmissen kom i Stand under Former, der ikke gjorde selv det mindste Skaar i Vedkommendes Ære og derved kastede en Plet paa Familien. I tre Dage forhandlede de to Slægters Repræsentanter, førend det lykkedes at tilvejebringe en skriftlig Overens- komst, der løste begge Parter fra deres Ord og tillod dem at indgaa ny Trolovelse. Faa Dage efter trolovede Hr. Henrik sig med Klara Bille, uden at der fra nogen Side foreligger Udtalelser, der antyde Misbilligelse af det skete. Anne Rud, der ikke kunde have nogen personlig Interesse i det forefaldne, skriver, at det var alle vitterligt, at Henrik Rosenkrans og Margrethe ikke «maatte være tilhobe » (i Ægteskab), da de vare Næstsøskendebørn, og hun glæder sig over, at han ved sin nye Forlovelse bliver i den samme Slægt, thi «Vennerne vare de samme paa begge Sider*. Vi kunne ikke anlægge en Nutids moralske Maalestok paa disse Forhold ; først senere har Sagnet paa en Tid, da An- skuelserne havde forandret sig, udstyret dem med Træk, der antyde en Misbilligelse og en Nemesis. Thi en saadan indtraf i Virkeligheden. Bryllupet udsattes af ukjendte Grunde, Hr. Henrik drog som Lensmand til Gulland, Greve- fejden med dens Ulykker for Anders Bille og hans Familie kom imellem. Men selv efter Anders Billes Hjemkomst høre vi intet om Forberedelser til Bryllup mellem Klara og Henrik Rosenkrans. Denne overværede ikke engang Anders Billes Bryllup paa Søholm, og faa Dage efter var det, at OLUF rosenkrans's SJÆLEGAVE. 737 han udenfor Visby styrtede med Hesten og forslog sig saa slemt, at han som Følge af Faldet døde den 5te December 1537. Sagnet fortæller, at han var redet ud for at modtage sin Brud. Men Sagnet har vistnok ikke Ret heri ; der er ikke megen Sandsynlighed for, at Anders Bille skulde have ført sin Datter over til Gulland faa Dage efter, at han selv havde haft Bryllup. Henrik Rosenkrans betænkte Klara Bille og hendes Søstre i sit Testament. Herom skriver Oluf Rosen- krans i Februar 1538 til Anders Bille: « Giver Brevviseren til Kjende, hvorledes I vil have det med Eders Døtre, det skal ske aldeles efter Eders Vilje, og alt hvad min Broder — Gud være ham naadig — har givet dem, det skal al- deles holdes dem og forbedres og ikke fordærves ». Tyge Krabbe omtaler ligeledes i et Brev fra September samme Aar denne -•< Sjælegave-, som iblandt andet bestod af noget Fløjel og Damask, der henlaa hos Oluf Skriver i Kjøben- havn, men selve Testamentbestemmelsen kjende vi ikke. Der var senere Tale om at forlove Klara Bille med Chri- stoffer Nielsen Rosenkrans, Henriks Broder, men Klara Bille foretrak Jakob Movridsen Sparre til Svanholm i Skaane, med hvem hun i hvert Fald var gift 1543. Hun døde 1560. Hendes Søster Anne Bille, der 1532 var trolovet med Knud Sparre til Klogerup, holdt Bryllup i Sommeren 1538. Brylluppet stod, som det dengang begyndte at blive Skik og Brug, paa Brudgommens Gaard, efter at først nogle Damer af Slægten, Lene og Hille Hack, havde været paa Gaarden og givet ham den Fortrøstning, at der var Rum nok til at gjøre det. Hun døde allerede 1551^). Aarene 1537 og 1538 hengik for Anders Bille med huslige og private Anliggender. Han overværede Kroningen ') Om Klara Bille og Henrik Rosenkrans se Vedel Simonsen, Ruderne I 198, Heise, Rosenkrantz II. 263 ff. Troels Lund, anf. St. IX. 407—13. Oluf Rosenkr. t. A. B., Odense '\i 1538. D. Ad. Br. 5. 113. Tyge Krabbe t. A. B,, Helsingborg ^' 9 38. Ibid. 35. 60. Lene Hacks- datter t. A. B. Ibid. 31. 2. I. 47 738 ANDERS BILLE HØVEDSMAND PAA SJÆLLAND I 5 39. i Kjøbenhavn, og han fik ved kongeligt Brev af i6de Maj 1538 Befaling til at møde Kongen — «ilig, ilig, ilig* — ■ et Sted ved Grænsen, medtagende sine Breve paa Slotsloven i Sønderborg. ^) Men det første Glimt af Forsoning med Hoffet falder dog først i Januar 1539, da han fik Indbydelse til med sin Hustru og hendes Jomfruer at besøge Kongen Fastelavns Søndag paa Kjøbenhavns Slot, forblive der 2 a 3 Dage og gjøre sig glad med Kongen og hans Gjæster. ^) Og ved dette glade Gilde, hvor den største Del af den sjæl- landske og skaanske Adel var til Stede, maa den endelige Forsoning have fundet Sted. Ikke alene optoges han nu paa ny i Raadet^), men da det saa ud til Krig med Kej- seren (Marts 1539), overdroges det ham og Knud Gylden- stjerne at være Høvedsmænd paa Sjælland. I det Brev, hvori Kongen beder ham overtage Posten, hedder det, at »Kongen vil det med al Gunst og Naade bekjende og være ham en gunstig og naadig Herre, saa han Kongelig Majestæt derfor skal have at takke».^) Saaledes indtog han nu den samme militære Stilling som 1534 ved Grevefejdens Udbrud, og han traf strax Foranstaltninger til Sjællands Forsvar, holdt Møder med Adelen og Ridderskabet i Roskilde og Næstved, traf Anstalter til Kjøbenhavns Proviantering, for- handlede med Borgerne i Kjøbstæderne. ^) Faren drev imidlertid over, og i Midten af Maj var Anders Bille atter hjemme paa Søholm^); men han havde nu vist sin gamle Brugbarhed, og da Eske Bille og Klingenbeck i Oktober samme Aar fratraadte Statholderposten paa Kjøbenhavns ') Anders Rilles Arkiv 'S 1538. ^) Smst.^s. '"m 1539. ^) Han nævnes som Raad i Kongebrev fra April 1539. D. Mag. 3. R. VI. 214. Chr. III. kalder ham i Brev af -'/n 1539: vor Mand, Raad og Statholder. A. B.s Arkiv. *) Smstds. S. 214. ") Anders B. og Knud Gyldenstjerne t. Chr. III. Næstved "','5 1539. Indkomne Breve 1539 — 70. "; A. B. t. E. B., Søholm 'S. D. Ad. Br. 9. 112. ANDERS BILLE STATHOLDER I KJDBENHAVN 1539 — 42. 739 Slot, overdroges denne til Anders Bille ^). Atter havde hans mærkelig indsmigrende Evner skaffet ham Oprejsning, Ære og Anseelse, og snart fulgte materielle Fordele med, da han i December samme Aar forlenedes med Dronningholm Slot i Strø Herred, som Klingenbeck havde haft. -) Og nu udfolder han en ungdommelig Kraft og Energi i sin nye ansvarsfulde Stilling, som han be.styrede fra Oktobr. 1539 til August 1542. Det var i disse Aar, at de udenrigske Forhold antoge en stedse betænkeligere Karakter, og især gav Gustav Vasas fjendtlige Holdning Anledning til stærk Frygt. Fra Befalingsmændene paa Grænsefæstningerne, Bahus, Varberg, Sølvisborg, Aahus osv , indløb stadig for- uroligende Efterretninger til Statholderskabet i Kjøbenhavn om den svenske Konges Rustninger og Planer. Samtidig næredes regelmæssig hvert Foraar en mere eller mindre be- grundet Frygt for et Angreb fra Søsiden fra Nederlandene, og ligeledes her paahvilede det Statholderen i Kjøbenhavn at træffe de nødvendige Forsvarsanstalter. Det ligger nær at sammenligne Eskes og Anders Billes Virksomhed i deres Stilling som øverste Statholdere i Kongens Fraværelse, og det vil da ikke kunne nægtes, at Anders BiUes livlige, let modtagelige Aand danner en skarp Modsætning til Eskes rolige, koldblodige og klart seende Blik. Medens denne stadig søgte at lægge en Dæmper paa de ophidsede Ge- mytter og særlig gjorde sig Umage for at mildne den fjendt- lige Stemning mod Sverigs Konge, virkede Anders Bille i høj Grad inciterende ved sin vistnok meget energiske, men ogsaa jævnlig ret udfordrende Optræden. Mellem ham og Gustav Vasa kom det til et højst alvorligt Sammenstød. I Anledning af et — saa vidt man kan skjønne — grundløst Rygte om, at svenske Tropper, som Kong Gustav havde ført ') Opsats om Rigsraadsforhaiidlinge.'- i Kbhvn. ^' To 1539- D. Kgrs. Hist. Fase. 19. ^) ^' 12 1539 har han truffet en skriftlig Overenskomst med Bønderne i Lenet om Afgifternes Udredelse. D. Ad. Br. 5. 119. 47* 740 ANDERS BILLES STRID MED GUSTAV VASA. med sig til Elfsborg i Begyndelsen af Aaret 1540, havde bemægtiget sig et med Vin ladet fransk Skib, der var strandet i Bahus Len, skrev han et meget uhøfligt Brev til den svenske Konge, hvorover denne følte sig i høj Grad fornærmet. Han lod sin Kansler, Tyskeren v. Pyhy, for- fatte et Modskrift mod Anders Billes ^ Smædeskrift>.> og sendte en Gesandt til Danmark, som skulde drage ham til Ansvar. Kong Christian søgte at indtage en mæglende Holdning og henviste Sagen til Afgjørelse paa et Forhand- lingsmøde mellem dansk-svenske Gesandter i Kalmar Efter- aaret 1540. Men Mødet forløb uden Resultat, og skjønt Gustav Vasa ved den endelige Fred med Danmark i Brømse- bro Septbr. 1541 frafaldt sin Klage, undlod han dog ikke i den mest officielle Form at give Anders Bille en alvorlig Tilrettevisning. Efter Sammenkomsten med Christian III. i Brømsebro gjorde han et Gilde for de danske Gisler i sin Lejr. Anders Bille, som var en af Gisierne, tog da Ordet og sagde, at han og alle danske saa vel som de ærlige svenske Mænd havde megen Grund til at glæde sig over, at det var kommet til en stadig og evig Fred, Venskab og Forbund. Gustav svarede hertil, at evig var en lang Tid, og at Menneskene kunde intet ligne derved. Der havde været oprettet mange Foreninger mellem Sverig og Danmark, men der var jo altid kommet Sager til, som havde forstyrret det gode V^enskab, og dette var sket mere og oftere paa dansk end paa svensk Side. Derfor var det at ønske, at de tilstedeværende danske vilde gjøre deres til, at godt Naboskab og Venskab kunde bestaa; fra svensk Side skulde det næst Guds Hjælp ingen Nød have. — Anders Bille vides ikke at have svaret noget dertil. ^) 1) Dalin, Svea Rikes Hist. III, i. S. 341. Tegel, Gustaf I.'s Hist. II. 124, 125, 127, 134. Om Storm og Uvejr ^'3 se Hvitfeldt S. 1511, Rør- dam, Hist. Kildeskr, I. 377, 638. Anders Bille t. Gustav Vasa, Kbhvn. ''/4 1540, Vidimeret Afskr. af Borgemestre og Raad i Stockholm, '*/« 1540. Gust. Vasa i. Chr. III., Stockh. */$ 1540. Chr. III. t. Gustav ANDERS BILLES DIPLOMATISKE VIRKSOMHED. 74 1 Vi kunne ikke her i det enkelte gjennemgaa Anders Billes Virksomhed paa Kjøbenhavns Slot. Ogsaa hans vel- bevarede Arkiv — som tillige indeholder Koncepter til de fra ham udgaaede Breve — er ligesom Eske Billes en Hoved- kilde til Danmarks politiske Historie i disse Aar. Det for- tæller os, at han trods sin fremskredne Alder endnu var i Besiddelse af en overordentlig Arbejdskraft, og at han om- fattede sin Stillings forskjelligartede Opgaver med lige stor Interesse og Dygtighed. Han forstod sig lige godt paa Skibskonstruktion, Befæstningsvæsen og Artillerikunst som paa Administration, Finansvæsen, Landbrugsforhold og lig- nende Lensvæsenet vedkommende Sager Denne Alsidighed i Forening med den — ligeledes fra Morfaderen arvede — ejendommelige Evne til skriftlig og mundtlig at lægge en Fyrighed og Varme i sin Fremstilling af Sager og Forhold, blev upaatvivlelig højt skattet af Kong Christian. Den gamle Mistillid forsvandt lidt efter lidt. Medens han i Be- gyndelsen af sit Statholderskab væsentligst kun blev raadspurgt i Sager vedrørende dette, varede det ikke længe, inden Kongen ogsaa søgte hans Raad i alle Spørgsmaal vedrørende den ydre Politik. En Række af Breve fra Febr. til August 1542 fra Kongen til ham bærer Vidnesbyrd herom. Alle- rede i Sommeren 1540 var han bleven udset til som Gesandt at deltage i det af Kejseren berammede Møde i Køln. Mødet kom dog ikke i Stand, men det følgende Aar var han med Utenhofer, Svave og Kasper Fuchs i Regensburg, hvor der oprettedes en 5 Maaneders Stilstand med Kejseren, og endelig var det ham, som i Forening med Johan Rant- zow, Svave og Fuchs afsluttede den endelige Fred med Kejseren i Spejer 1 544. -) Vasa * s 1540. -Svenske Gesandters Besværinger paa Mødet i Kalmar August 1540. Rigsarkivet. Sverig Nr. 46. Udkast til Forslag til Svar i Anledning af Ur. Anders Billes s Smædebrev;-. Tysk Koncept i Rigsarkivet i Stockholm. Acta Historica 1520 — 60. ^) Krag og Stephanius, Chr. III. 's Hist. I. 215, 225 IT., 269 1^'. II. 589 f.. 742 ANDERS BILLES FORLENINGER. Samtidig hermed vare hans materielle Forhold blevne i høj Grad forbedrede. Allerede 1540 blev han paa ny for- lenet med Stege Slot og Møn kvit og frit uden al Afgift eller Borgeleje, dog undtagen Kronens Rettighed paa alle Fiskelejerne (4 Ol Sild af hver Aare). Aaret efter fik han sit Pant i tre af Dalby Klosters Gaarde tilbage, 1543 fri Forlening med alle Kirketjenerne i Gjern Herred og 1545 Stadfæstelse paa Kallehave (i Baarse Herred). Det største — og vistnok temmelig enestaaende — Vidnesbyrd om Kongens Gunst imod ham foreligger i følgende Brev, dateret Kjøbenhavn i8de Juli 1542: «Vi Christian etc. gjøre vitterligt, at vi af vor synder- lige Gunst og Naade saa og for tro og villig Tjeneste, Hr. Anders Bille, Ridder, vor Mand, Raad og Embedsmand, siden han er kommet udi vor Tjeneste, os gjort og bevist haver, have undt og givet ham og hans Arvinger 3000 Mark i danske Penninge etc. Hvilke 3000 Mark vi forpligte os og vore Efterkommere til gode rede at betale og fornøje fornævnte Hr. Anders Bille eller Arvinger, hvilken Tid de os et halvt Aar tilforn tilsigendes vorder.» Originalen til dette Brev med Kongens Segl findes i Anders Billes Arkiv. Det er overklippet — et Vidnesbyrd om, at Summen er krævet og indbetalt. 1537 havde Anders Bille skrevet til Eske Bille: «Hvor- ledes det er gaaet mig, og hvad Skade og Fordærv jeg og mine Børn have faaet, hvilket aldrig staar til at forvinde her i Verden, det har Du uden Tvivl vel forfaret >. ") Men 5 Aar efter var Skaden dog tildels gjenoprettet. Æren og Til- liden gjenvundet. 1545 hædredes han endog med en Ind- bydelse til at staa Fadder til Kongens Søn Hans^,) og der foreligger fra nu af intet Tegn paa nogen Formindskelse i Diplom. Flensborg. II. 965 — 66. (Anders Billes Rejseudgifter paa Rejsen til Spejer. Anders Billes Arkiv.) ') Heise, Fam. Rosenkrantz, Diplom. S. 174. ') D. Mag. 4. R. I. 96—97. ANDERS BILLES PENGEFORHOLD. 743 den kongelige Gunst. Han hørte til de Raader, hvem Kongen hyppigst havde Bud efter, og selv ved Jule- og Nytaarstid maatte han ofte foretage den i hans høje Alder temmelig besværlige Rejse over Belterne til Koldinghus, Hoffets sæd- vanhge Opholdssted ved Vintertid. Efter at han i August 1543 havde fratraadt Statholderposten i Kjøbenhavn, som Eske Bille overtog, opholdt han sig hovedsagelig paa Sø- holm. Kun sjældent boede han i Stege. Det nedbrudte Slot her rejste sig ikke af sine Ruiner, og Fattigdommen i Byen var stor. De fleste af Borgerne drev Fiskeri, særlig ved Falsterbo; og naar det store Sildefiskeri i August og September fandt Sted, var Byen næsten mennesketom^). Anders Bille ejede selv flere Gaarde i Stege; han havde saaledes 1531 kjøbt en større Gaard , som Helligaands- klostret i Kjøbenhavn ejede der-). Han værnede om Borger- nes Interesser, sørgede for, at de fritoges for Indkvartering, og forsvarede deres Ret til Udskibning og Sejlads imod Bøndernes Indsigelse. ^) For den sidste Sag fik han et Gra- tiale paa 1 100 Mark af de fattige Borgere — og her røre vi ved Anders Billes Akilleshæl. I Pengesager viser han sig i Slutningen som i Begyndelsen af sit Liv fra en alt andet end tiltalende Side. En stakkels Magister Antonius v. Diiren maa saaledes underskrive et Gjældsbrev paa en Sum, dobbelt saa stor som den, han har faaet til Laans af ham, hvis han ikke kan betale sin Gjæld til den fastsatte Termin.^) Tal- rige Herredsthingssager imod Bønder, som ere rømte fra hans Gods, vise ham som en ubarmhjærtig Kreditor. Under- tiden behandler han sine egne Gjældsforpligtelser fra den humoristiske Side. Eskil Gøye tilskriver ham i en saadan Anledning følgende morsomme lille Brev: «Kjære Hr. Anders, Frænde og synderlig gode Ven. Giver jeg Eder venlig til- ') A. B. t. E. B-, Stege, 'S 1543. E. Billes Arkiv. ^) D. Ad. Br. 5. 67. ^) Per Mikkelsen t. A. B., Stege ^S 1551. Ibid. 5. 169, 172. *) Dok. af "^i 1540. D. Ad. Br. 5. 124. 744 ANDERS BILLES DØD. kjende, da jeg i Torsdags foer til Jungshoved, da mødte Eders Bud mig med de Rentepenge, som jeg skal have af Eder og gav mig Eders Skrivelse, som I havde skrevet mig til. Da formærker jeg udi den, at I befrygter Eder, at der skulde være stor Fare for min Sjæl, om jeg tog samme Guld af Eder, hvorfor jeg vil have Eder storligen takket, at I vilde vare mig for min Skade; men dog befrygter jeg mig, at jeg lader Gjerrighed bedrage mig og tager samme Rentepenge og staar min Fare».^) Anders Bille var lige til det sidste en rask og rørig Mand. Kun én Gang omtales det, at han har været syg. Det var i Aaret 1529, da han laa for Døden angrebet af den saakaldte « svedende* Sot, der bortrev saa mange.-) Men endnu i hans høje Alder se vi ham færdes til Søs og til Lands, uden at Aarene synes at have taget paa hans Kræfter. 72 Aar gammel kommanderer han en Flaade i Østersøen'^), i sit 77de Aar møder han ved Raadsmøder i Kolding, Odense, Nyborg og Antvorskov. Pestagtige Syg- domme hærgede Landet i disse Aar, og i Aaret 1555, der blev et Dødens Aar for saa mange af den gamle Slægt, ramtes ogsaa Anders Bille. Han døde den 23de Novbr. 1555 i Stege og blev begravet i Magleby Kirke i Stevns Herred. Kort efter sit andet Giftermaal havde han ladet opsætte et pragtfuldt Monument over sin første Hustru. Efter Tidens Skik skulde det ogsaa omfatte ham selv og hans anden Hustru, og kun begges Dødsaar var det forbeholdt Efter kommerne at besørge udførte paa Mindetavlen og Ligstenen. Men denne lille Pligt blev ofte forsømt, og Anders Billes Børn høre til de Forsømmeliges Tal. Det endnu særdeles prægtige og velbevarede Monument bestaar af en cirkelrund Mindetavle, der langs Randen har følgende Lidskrift: «Anno 1) D. Ad. Br. 23. 53 og 55. (Dat. Gunderslev, lO. og il. Decbr. 1546). ^).Dipl. Norveg. X. 632 f. ^) Anders B., Vobislav Vobisser og Gabriel Gyldeiistj. t. E. B. Dat. udenfor Møen 's 1549. E. B.s Arkiv. GKAVMINDESM.ERKET I MAGLEBY KIRKE. 745 dni 1533 XIIII dage effther påske dode erligh velbyrdigh quine ffrue pernille hr. ånders billes, lighr h'r begrauit. gudt héds siell haffue». I Midten af Tavlen er fremstillet den af Graven opstandne Frelser, der oplofter den højre Haand til Velsignelse og i den venstre holder en Fane, hvori Johan- niternes Kors. Ved Graven hviler den sovende Vagt. Til venstre for Kristus knæler Fru Pernille med foldede Hænder og mellem dem er slynget et Baand, hvorpaa læses: «min gud och skaber i dine hænder beffaler iegh min siell. » I Baggrunden fremstilles Kristi Korsfæstelse, medens Krognos Vaabnet er anbragt forrest forneden. Umiddelbart sluttende sig til denne Mindetavle ligger i Kirkens Gulv som Trin op til Korpartiet en meget anselig og rigt udstyret Gravsten. Anders Bille og Fru Anne Lykke ere her afbildede, han iført fuld Rustning, hun Konedragt. 24 Ahneskjolde pryde Stenen, foroven Anders Billes, til højre Fru Anne Lykkes og til venstre Fru Pernilles. Indskriften langs Randen lyder saa- ledes: «Her ret for Hovedaltret hviler ærlig og velbyrdig Mand Hr. Anders Bille strænge Ridder af Søholm, død 15. ., med ærlige og velbyrdige Kvinder sine kjære Husfruer, Fru Pernille, Hr. Oluf Stisens Datter strænge Ridder af Bollerup, død 1553 die Aprilis 27, og Fru Anna, Hr. Peder Lykkes Datter strænge Ridder af Hverringe i Fyn, død I5...»^) Anders Bille havde kun Børn i sit første Ægteskab. 1545 skiftede han med Børnene sin afdøde Hustrus Arve- gods i Sjælland, Jylland og Skaane og tillige Løsøret. Sam- tidig søgte han at ordne Ejendoms- og Arveforholdene mellem Børnene og Stedmoderen. Alle Sønnerne og Sviger- sønnerne udstædte den 6te Marts 1545 en Erklæring, i hvilken de lovede Fru Anne Lykke «for den gode Vilje, de have befundet hos hende, siden hun blev deres Stedmoder », at hun, hvis hun overlevede Anders Bille, skulde beholde ') Efier Prof. Løfflers Beskrivelse i Ant. top. Arkiv. Abildgaard har af- tegnet den pragtfulde Sten. 746 ANNE LYKKE OG STEDBØRNENE. alt, hvad han fra denne Dag af pantede og kjøbte, tillige med 6 mindre Gaarde i Sjælland. Efter hendes Død skulde det atter tilfalde Børnene. Fik hun Børn med Anders Bille, skulde der derimod skiftes efter de almindelige Arveregler. Ligesaa overlode de hende den « uvogne » Guldkjæde, som Anders Bille nu havde ladet gjøre. Af Anne Lykkes Ar- vinger fik Anders Bille et tilsvarende Brev, der sikrede ham for Livstid — hvis hun døde før ham — Brugsretten af alt Kjøbe- og Pantegods, som han havde erhvervet siden deres Giftermaal. I de følgende Aar foretog Anders Bille betyde- lige Godstransactioner. 1547 solgte han til sin Svoger Chri- stoffer Urne sin Hustrus Part i Nørlunde, men samtidig kjøbte han Hverringe af Jørgen Lykke. Et af de følgende Aar — efter Svigermoderens Død — arvede Ægteparret Part i Demstrup, og Anders Bille udkjøbte derpaa Jørgen Lykke ogsaa af Demstrup. Efter hans Død gav disse Handeler Anledning til Proces mellem Anne Lykke og Stedbørnene. Fru Anne paastod, at Anders Bille havde tilmageskiftet sig og ikke kjøbt Hverringe og Demstrup af Jørgen Lykke, og at disse Gaarde altsaa ikke kunde komme med i Skiftet efter Anders Bille. Som det synes, gav Retten hende Med- hold, thi i sit andet Ægteskab med Rigsmarsken Otte Krumpen vides hun at have ejet disse to Gaarde, af hvilke Hverringe atter senere tilfaldt Lykkerne, medens Demstrup i Slutningen af Aarhundredet tilhørte Rigsadmiralen Peder Munk. Anne Lykke skrev Dagen efter sin Husbonds Død til Kong Christian og bad om, at hun og Stedsønnerne — « ligesom de andre bedrøvede Fruer, der have mistet deres kjære Husbonder i dette Aar» — maatte beholde Stege Len et Aar efter Anders Billes Død. Men Kongen afslog Anmodningen og allerede et halvt Aar efter var Herluf Skave Lensmand paa Møen.^) 1) Anders Billes Sønners og Svigersønners Erklæring dat. Søholm, "3 1545. D. Ad. Br. 5. 141. (Kopi af Bent Bille med Paaskrift aftattet BENT BILLE TIL BREGENTVED. 747 Anders Bille og Pernille Krognos havde følgende Børn — foruden de ovenfor S. 733 nævnte døde: Bent, Frands, Hans, Torben, Eggert, Ermegaard, Anne, Klara, higeborg og Sidsel. Bent Bille var født 1509.-) Fra hans 22de Aar, da han som «Væbneren» Bent Bille tiltraadte et Kanonikat ved Dornkirken i Roskilde, kunne vi følge hans Liv, indtil han bortreves ved en tidlig Død i Aaret 1555. Der er noget underligt forkvaklet ved denne unge Mands Løbebane. Noget kan tilskrives Tidsforholdene, men det synes ogsaa, som om Evner og Vilje ikke har staaet i ret Sammenhæng med hinanden. Oprindelig uddannet som verdslig Adelsmand kastes han pludselig ind paa den gejstlige Vej. «Bent er nu paa det 23de x^ar, » skriver Mormoderen, «det er snart paa Tiden at tænke paa, hvorledes det skal være med ham». Han drog saa til Paris, hvor han studerede ved Universi- tetet sammen med unge danske Adelsmænd som Peder Oxe og Erik Krabbe. I hans Fraværelse sørgede Faderen for at skaffe ham Ventebreve paa Kanonikater i Viborg, Aarhus og Bergen, og da han i 1534 vendte tilbage, syntes der at staa ham en glimrende Løbebane aaben i den danske Kirke. Men Grevens Fejde ødelagde disse Forhaabninger. Vel skaffede Faderen ham baade Degnedømmet ved Kapitlet i Kjøbenhavn og et Kanonikat i Lund foruden de tidligere med Runer). Skiflebrevene mellem Anders Bille og hans Børn, Sø- holm ^-2 1445. Anførte i Udt. i A. B.'s Registrant over Brevene paa Søholm i Rigsarkivet. Jorgen Lykkes Brev til A. B. 1545- Ibid. Brevene om Kjøbet eller Mageskiftet af Hverringe og Demstrup i D. Ad. Br. 5. 152 — 54 og 45. 58. Retterthingsdom af 1556 ® - mellem A. B.'s Arvinger og Anne Lykke. Kone. i D. Ad. Br. 5. 180. A. B.'s Børns Konsed i denne Sag. D. Ad. Br. 5. i og Fase. 51. 58 — 59. Anne Lykke til Chr. IlL, Stege "10 1555. D. Ad. Br. 45. 91. Retterthingsdom m. J- Lykke og Jørgen Bille og Lave Brok -'^ 5 1557- Herredagsdombogen. *) En fyldig Levnedsbeskrivelse af B. B. hos Brasch, Bregentved S. 128 — 42. 748 BENT BILLE TIL BREGENTVED. erhvervede i Roskilde og Aarhus (Viborg og Bergen fik han ikke), men det sørgeUge Udfald af Anders Billes Politik, Fangenskabet i Mecklenburg og Reformationens Indførelse standsede brat den saa heldig begyndte Løbebane ligesom fortsatte og planlagte Studeringer i Udlandet. Helt tomhændet gik Bent Bille dog ikke ud af det store Skibbrud 1536. Han mistede vel Degnedømmet i Kjøbenhavn, som inddroges, men han beholdt de tre Præ- bender i Roskilde, Lund og Aarhus, og han hævdede sin Ret til det førstnævnte i en sejrrig Kamp med to Medbej- lere, der havde oppebaaret Indtægterne under Fejden i Hen- hold til den Bestemmelse, at Kanniker, som ikke residerede og gjorde Tjeneste ved Domkirken, ej heller studerede i Udlandet, skulde miste Renten af deres Præbender. Gjen- tagne Oprippelser af denne meget berettigede Klage over- vandtes heldig af Bent Bille, der ikke residerede eller gjorde Tjeneste, men lod sine Kannikedømmer bestyre ved Sted- fortrædere blandt de faste Domherrer. Skjøndt Bent Bille ikke forrettede gejstlig Tjeneste, ved- blev han dog at interessere sig for videnskabelige Sysler. Et Udslag heraf finde vi i hans Syslen med Runeskriften. I Forening med Fætrene Mogens Gyldenstjerne og Jens Bille dyrkede han ivrig Studiet af den gamle Skrift, og tal- rige bevarede Optegnelser af ham. og Gyldenstjerne vidne om et stort Kjendskab til og en virkelig Glæde ved An- vendelsen af Forfædrenes gamle Skrifttegn. I Aarene nærmest efter 1537 savne vi Efterretninger om Bent Bille ^). Han har antagelig af og til gjort Tjeneste som Skibshøvedsmand, thi 1543 finde vi ham ombord paa Mogens Gyldenstjernes Flaade, og det følgende Aar paa en lille Eskadre under Anførsel af Jesper Friis. 1545 fik han ved Skiftet efter sin Moder Bregentved Hovedgaard, der den *)'Den Bent Bille, der allerede 1536 nævnes som Hofsinde i Skaane (D. Mag. 3. R. VI. 77, 106), er Hent B. Hanssøn. Jvfr. ogsaa S. 15 1, 185, 220. BENT BILLE I NORGE. 749 Gang var en mindre Gaard, der oven i Kjobet var kommet betydelig i Forfald under Grevefejden og den almindelige Tilbagegang i Landets materielle Tilstand i de sidste Aar- tier. Desuden arvede han Gods i Skaane og Jylland, men han maatte dog gjore betydelig Gjæld for atter at bringe Bregentved paa Fode. 1547 forlenedes han med Sem Gaard og Tønsberg i Norge som Pantelen (700 Mark). Han op- holdt sig afvexlende her og i Danmark, hvor han havde bortforpagtet Bregentved og givet sin Fader Fuldmagt til at bestyre Arvegodset og oppebære Indtægterne af dette og af hans 3 Præbender. Bestyrelsen af norske Len var især efter 1536 forbundet med ikke ringe Vanskeligheder for danske Adelsmænd. Disse betragtedes halvvejs som fremmede Usurpatorer, naar de da ikke vare gifte med norske Damer, og deres Ord og Handlinger underkastedes en langt skarpere Kritik af de stridbare Nordmænd end af deres danske Landsmænd. Bent Bille havde kaldt Hans Burman for en Skalk, og strax lagde denne sig i Baghold «ved Trappen af en Svalegang» i Bents Gaard for at dræbe ham, da han vendte hjem fra et Gilde hos sin Landsmand Erik Ugerup til Ullen, Fru Inger til Østraats Svigersøn. Med Erik Ugerup kom han i Strid an- gaaende Sagefald og Leding af de Bønder, som laa under St. Olufs Kloster i Tønsberg, som Erik Ugerup havde i Forlening, og tillige om Leding af den Gaard, Ugerup be- boede. Striden skulde paadømmes for Tønsberg Bything, men Erik Ugerup mødte for Dommerne med « spændt Fyr- rør og Knebelspyd », saa at de ikke turde afsige nogen Dom af Frygt for Vold og Overlast. Denne Strid førte til stadige Sammenstød mellem Bents og Eriks Tjenere, der ikke løb af uden braadne Pander. En vis Nils Olsen, som tjente hos Erik Ugerup, havde den Dristighed ved et Gjæstebud hos Bent Bille at haane og udæske Præsten i Tønsberg, Bent Billes gode Ven Laurids Lauridsen, ved at rette et Spørgsmaal til ham, som efter Præstens Mening var «et Jøde-Spørgsmaal og 750 BENT BILLE. ikke et Christen Spørgsmaal». Da Præsten for at undgaa Kiv rejste sig og forlod Selskabet uden at besvare Spørgs- maalet, fortsatte Niels Olsen sine Drillerier. Til Borge- mesteren Laurids Holk sagde han: «Est Du en Borge- mester, hvad hedder da Din Oldemoder eller Oldemoders Fader? s Borgemesteren mente, at det kom ikke ham ved, og Bent Bille søgte med venlige Ord at standse Niels Olsens Talestrøm og bad ham gaa til Sengs, hvis. han havde drukket for meget. Men nu vendte Niels Olsen sig imod Bent, og bad ham om at sige ham, hvad en broget Ko hed paa Tysk og Fransk. Denne Bemærkning hentydede aabenbart til en vis Lyst hos Bent til at broute med sine Ungdoms- erindringer fra Studierne i Paris, og virkede paa ham som et rødt Klæde paa en Tyr. De begyndte at mundhugges og det endte med, at Bent Bille i Selskabets Paasyn gav Niels Olsen en Lussing, saa at han trillede under Bordet. Forøvrigt endte Striden med Erik Ugerup med en Voldgifts- kjendelse af norske Adelsmænd , som henviste Retsspørgs- maalet til Kongens Kjendelse og forøvrigt anbefalede Bent og Erik at leve sammen som gode Naboer og Venner. Under et af sine hyppige Besøg i Danmark blev Bent Bille angrebet af Pesten. Han plejedes af sin Søster Erme- gaard, der synes at have været et Slags Forsyn for alle sine Søskende. 1555 blev han atter smittet af denne Lande- plage, og denne Gang overstod han ikke Sygdommen. Han døde før sin Fader, men hverken hans Dødsdag eller hans Begravelsessted ere kjendte. Paa et lille Papir har han op- tegnet forskjellige Sentenser, deriblandt den smukke: «Langt hellere leve sikkert i Armod end pines ved Frygt og Be- kymring i Rigdom.*. Bent Bille var ugift, og hans Søskende arvede hans Ejendomme og Løsøre. Hans efterladte Sølv beløb sig til 205 Lod, hvad der ikke tyder hen paa nogen synderlig Velstand. I de sidste Aar af sit Liv havde han maattet rejse betydelige Laan, saaledes 200 rhinske Gylden hos Jomfru Ide Gøye, 1000 Joachimsdaler hos Klavs Bille, FRANDS BILLE. 751 Og loo hos Fru Eline Gøye. Men han var paa den anden Side ogsaa selv redebon til at støtte, hvor han kunde. Sin yngre Broder Hans hjalp han jævnlig med smaa Forskud, for Svogeren Jakob Sparre kavtionerede han for looo Joa- chimsdaler, og han synes ogsaa at være kommet i Forlegen- hed ved et Forløfte, han havde gjort for Lensmanden paa Saltø Burchard v. Bommelberg. ') • Frands Bille gik 1532 i Skole i Wittenberg og det føl- gende Aar i Malmø hos Frands Vormordsen; men herefter høre vi ham først omtale ved Skiftet 1545, uden dog at vide, hvad han fik. Han tjente 1^44 som Hofsinde og for- lenedes 1547 med Dronningborg (Randersgaard) som Regn- skabsien. Det følgende Aar forflyttedes han imidlertid til Silkeborg, som han bestyrede indtil 1557. Han oppebar «Genant», det vil sige en forud bestemt Sum til Løn og Underhold for sig selv og sine Folk. Genanten blev saa fradraget Lensindtægien, og Regnskabet blev herved meget simpelt. At det dog ikke derfor altid blev aflagt i rette Tid, viser en stræng Skrivelse fra Kong Frederik II , hvori der klages over, at Frands Bille endnu 5 Aar efter sin Fra- trædelse fra Lenet ikke havde gjort Rede for Lenets Ind- tægter, « hvilket os ikke lidet forundrer, havde os og ikke dertil forseet ». Naar Frands Bille kort efter maatte rejse et Laan paa 2000 Daler hos Johan Friis, tør vi maaske søge Aarsagen til Forsømmelsen deri, at han ikke har sat Tæring efter Næring. Fra 1557 til 1560 havde han Vrejlev Kloster som Pantelen, hvorfra han sidstnævnte Aar sattes til Lens- mand paa Varberg Slot. Her forblev han kun ét Aar, da han atter forflyttedes til Jylland, hvor han forlenedes med ') Jvfr. i det hele Brasch Bregentved S. 12S — 42, 509 ff. og de dér an- førte Bevissteder. Endvidere Diplomatår. Norveg. II. 854 f., 861 — 64; V. 840 — 46. D. Ad. Br. 4. 39, 158 — 168, 17S — 80; 6. 183 og 50. 100. 752 FRANDS BILLE, Ørum og 4 Herreder i Vendsyssel som Regnskabsien og Aaret efter som Afgiftsien med 500 Daler aarlig Afgift; her forblev han til sin Død 1563. Der findes i Registranterne mange Skrivelser vedrørende Frands Billes Virksomhed som Lensmand, men de frembyde ingen Oplysninger med Hensyn til hans Personlighed. Som saa mange andre Lensmær.d ledsagede han fyrstelige Per- soner paa deres Rejser gjennem Danmark, overværede Kong Christians Begravelse og turnerede ved Kong Frederiks Kro- ning. Han var gift med Edel Hardenberg, Datter af Joakim Hardenberg til Hvedholm og Sofie Lykke. Vi have oven- for S. 666 omtalt hans Svigermoders Kontrovers med Loven om Udførsel af staldfodrede Øxne; den store Bøde, hun idømtes, ramte ogsaa Svigersønnerne (Frands Bille, Erik Rud og Erik Rosenkrans), der maatte afkjøbe Kongen hans Ret i Fru Sofies Gods. I Slutningen af Februar 1563 finde vi Frands Bille i Kjøbenhavn, da det svenske Gesandtskab til Hessen paa Gjennem.rejsen gjennem Kjøbenhavn blev fastholdt. Kort efter begyndte Rustningerne, og Frands Bille blev udnævnt til Viceadmiral paa den statelige Flaade, som under Peder Skrams Anførsel den 5te i\ugust styrede ind i Østersøen. Den I ite Septbr. kom det til en Træfning under Øland med en Del af den svenske Flaade. Kampen varede i 2 Timer, og endte med , at de i x-lntal underlegne svenske Skibe maatte søge Tilflugt i Skjærgaarden. Under Forfølgelsen vendte et af de fjendtlige Skibe sig imod Frands Billes Skib, og under Kampen fik Viceadmiralen sit Banesaar. Peder Skram holdt derpaa inde med Forfølgelsen og sejlede til Visby, hvor han lod Frands Bille begrave «med tilbørlig Ære».M *) Kirkehist. Saml. III. 464. Top. Saml. p. Papir. Bregentved 3. Brickas Kancelliets Brevbøger 155 1 — 1560 passim. Erslev, Danmarks Len (se Registret). D. Mag. 4. R. I. 194, 294, 296 og flere Steder. D. Ad. Br. 4. 188, 182. Rigsark. Sverig 239. Kolderup Rosenvinge, ANDERS OG ERIK BILLE. 753 Frands Bille skrev sig afvexlende til Søholm og til Markiegaard i Skaane. Han boede paa Søholm og paa Hvedholm, hvilken sidste Gaard blev Enkesæde for Fru Edel. Her opdrog hun sine to Sønner Anders og Erik Bille, der begge ved Aaret 1568 vare voxne og begge gjorde sig sørgelig bekjendte ved deres voldsomme Færd. I Decbr. 1568 traf Anders Bille i Kjøbenhavn sammen med den unge Adelsmand Karl Kjørning, der under Opsigt af Mester Hans Mikkelsen, der siden blev Christian IV's Lærer, havde rejst i Udlandet og var bekjendt som en særdeles begavet ung Mand. Han boede i Professor Klavs Skovbos Hus, men om det var her eller et andet Sted, at han traf Anders Bille, er ikke bekjendt. De to unge Mænd kom i Strid, og Anders Bille ihjel.stak Karl Kjørning. Han maatte derfor rejse bort fra Landet og drog til Tyskland. 1571 sendtes han af Kongen til Grev Borkart af Barby, i hvis Tjeneste han døde 1573.^) Erik Bille skrev sig baade til Søholm og Hvedholm. Han boede paa sidstnævnte Sted, hvorfra flere Breve fra ham ere daterede. Han nævnes ret hyppig i Aarene 1581 — ^1590, underskrev 1582 den fynske Adels For- pligtelsesbrev til den unge Kong Christian og benyttedes jævnlig i Hoftjenesten. Under et Ophold i Kjøbenhavn i Septbr. 1584 kom han i Strid med sin Fætter Jørgen Rud, Søn af Erik Rud til Fuglsang og hans Morsøster Anne Hardenberg; Jørgen Rud slog ham med «Haand og Næve» i Ansigtet, og Erik drog da sin Kaarde og gjennemborede Fætteren. Følgen af denne Handling var, at Erik Bille fore- løbig maatte drage udenlands, indtil der var indledet Under- handlinger mellem de to Familier og Ruderne havde givet ham Lejde til atter at vende tilbage til Landet. Gode Domme II. 150 — 53. Resen, Fr. II. s Krønike S. 95 — 96. Garde, Den dansk-norske Somagt S. 58 — 59. 1) Suhm, Samlinger II. 3, S. 3. Kirkeh. Saml. 2. R., VI. 155, 4. R. II. 48. L 48 754 ERIK BILLE TIL HVEDHOLM. Venner og Slægtninge lagde sig imellem, og Kongen selv intervenerede til Fordel for ham, idet han mindede Jørgen Ruds Brødre om, at Erik Bille var bleven saa haardt ud- æsket og saa forsmædeligt behandlet paa sin Ære, gode Navn og Lempe, at han ikke havde kunnet handle anderledes end han gjorde. 1586 lykkedes det at komme til Overenskomst med Slægten; Erik Bille maatte betale i Bøde 1000 Daler til de Fattige samt udrede en Del Bøndergods til Hospitalet i Odense. Kongen opfordrede Erik Bille til at skjænke de 1000 Daler til Hospitalet i Kjøbenhavn, dog med den Til- føjelse, at hvis han ikke «var ved Penge», kunde han komme overens med Hospitalsforstanderen om foreløbig kun at indbetale Renterne, indtil det var ham bekvemt at udrede selve Summen. Hvad han har maattet betale Slægten Rud, vide vi ikke. Erik Billes Moder var død paa Arreskov allerede 1581; hun blev begravet i Horne Kirke i Fyn. Han selv døde 23. Juli 159O i Kjøbenhavn og blev begravet i S. Nikolai Kirke. Han var forlovet med Ellen Jul Vincents- datter, der siden fik Jens Stensen Bille til Vrejlev Kloster. Hans Farsøster Ingeborg Bille arvede Hvedholm, hvis nu- værende Hovedbygning sandsynligvis er opført af Erik Bille 1590.1) Hans Bille, Anders Billes tredje Søn, gjorde Hofsinde- tjeneste i Aarene 1543 — 48 og deltog blandt andet i Brude- toget til Meissen. Ogsaa hans Liv giver, ligesom Faderens og Brodersønnernes, Vidnesbyrd om de utøjlede Liden- skaber, der beherskede denne Tidsalders Mennesker. I Aaret i 548 besøgte Hans Bille sin Broder Frands paa Silke- ^) Vedel Simonsen, Ruderne II. 164, 263 — 64. Resen, Frederik II. 's Krøn. S. 342. Resen, Inscriptiones S. 27 og 44. O. Nielsen, Kjø- benhavns Diplomatår. IV. 675 —76. Ejler Brockenhus, Antegn. S. 32, 58, 94, 96. Sjæll. Reg. -"/g og ^i/^. 1582. Tegneiser ^=\. 1581, i^/g og ^•'/i2 1583- ^-^'4. ^'c. ^'/e. ^'/n og >«/„ 1587. D. Ad. Br. 4. 184. Om Fru Edel Hardenberg se Top. Saml. p. Pap. Ørum 10. Tegneiser •'/lo »566, 29/^0 1571, -='/4 1574 D. Ad. Br. 4. 186. HANS BILLE TIL SØHOLM. 755 borg. Her befandt sig som Fange en Borger fra Malmø, Johan Holtzapfel , oprindelig fra Herzogenbusch i Holland. Han hørte til den Jørgen Kock'ske Kreds i Malmø, havde giftet sig med en dansk Kvinde og nød, saa vidt det kan ses, en vis Anseelse. Eske Bille stod blandt andre i Han- delsforbindelse med ham. Han havde imidlertid paadraget sig Mistanke for at staa i Forbindelse med den landflygtige Konspirator Otte Andersen Ulfeldt, og efter et Besøg i Liibeck, hvor han havde truffet sammen med Ulfeldt, blev han paa Tilbagevejen fastholdt og ført til Silkeborg, hvor han dog havde Lov til at gaa frit omkring paa Slottet. I Følge Billernes Fremstilling af den Sag, som vi nu skulle fortælle, hændte det sig, at de to Brødre, Hans og Frands, kom i Ordstrid med hinanden ; Kaarderne bleve dragne og medens de saaledes kæmpede, sprang Holtzapfel til og søgte at skille dem ad. Uforvarende, siges der, kom imid- lertid Hans Bille til at jage Kaarden igjennem den ulykke- lige Mand, der faldt død om paa Stedet. Holtzapfels Slægt fortæller derimod, at han med Forsæt og Vilje dræbte ham, da han blandede sig i Kampen. Denne Sag gav selv- følgelig Anledning til vidtløftige og bitre Stridigheder med den Afdødes Slægt. Holtzapfel havde en Datter, og Billerne søgte ved Jørgen Kocks Hjælp at komme til en Overens- komst med hende og Moderen. Dette lykkedes ogsaa; de fik hende gift med en Borger i Malmø, bekostede hendes Bryllup, gav hende et rigeligt Udstyr og en lille Sum Penge (c. 300 Daler) , hvorpaa Manden udstædte Orfejdebrev til Hans Bille. Men Holtzapfels Slægt i Herzogenbusch vilde ikke lade sig nøje hermed. Efter forgjæves Forsøg paa at faa Broderdatteren over til Liibeck, hvor der var indvarslet et Møde mellem dem og Billerne, klagede de til Kongen og fordrede en Skadeserstatning af 20,000 Daler. Det var en meget kilden Sag, thi kom man ikke til Overenskomst, vilde Sagen blive bragt ind for den kejserlige Kammerret. Kon- gen opfordrede derfor Billerne til at vise Imødekommenhed, 48* 756 HANS BILLE TIL SØHOLM. Og den praktiske Johan Friis skrev til Anders Bille: «Skik et sikkert Bud derhen og lad ham tage Penge med, thi Penge kjøbslaa bedre end Borgen ». Anders Bille befuld- mægtigede ogsaa Christofifer Drengenberg, en Borger i Ant- werpen, til at bringe Sagen til Ende paa lidelige Vilkaar. Men Holtzapflerne have utvivlsomt ventet at kunne slaa stor Kapital af deres Slægtnings Ulykke; de stillede saa urime- lige Fordringer og optraadte paa en saa udæskende Maade saa vel lige overfor den danske Konge som overfor Billerne, at Kong Christian opfordrede Raadet i Liibeck til at fængsle deres Repræsentant i Liibeck Gert Holtzapfel. Raadet imødekom Kongen, og Slægten synes nu at være bleven spagfærdigere. Efter en sand Syndflod af Skrivelser frem og tilbage. Paastande og Afslag paa de oprindelige Fordrin- ger, bilagdes Striden endelig i Aaret 1557 saaledes, at Hans Bille udbetalte 2000 Daler — en forholdsvis ringe Sum, naar man betragter de Kapitaler, Anders Bille og sandsyn- ligvis ogsaa Erik Bille have maattet udrede for at naa Over- enskomst med Ulfstanderne og Ruderne. ^) Hans Bille boede paa Søholm og skrev sig ligesom Brødrene til denne deres gamle Fædreneborg. Han synes — fraset den oven omtalte Affaire — at have levet et fredeligt og roligt Liv. Med sine Svogre Knud Sparre og Niels Parsberg var han fælles om et Skib, med hvilket de drev Handelsforretninger. Man ser af et Brev fra Knud Sparre af 1557, at Billerne paa den Tid plejede Skifteforhandlinger. Men der findes ingen Oplysning om, naar det endelige Skifte efter Anders Bille har fundet Sted. Hans Bille synes ogsaa at have næret Interesse for videnskabelige Studier, thi han ^) 1543 ^'(9 nævnes H. B. som Kongens Tjener. E. Billes Arkiv. Om Sagen med Holtzapfel findes talrige Skrivelser i D. Ad. Br. og Ausl. Registrant fra 1550 — 1557- Hoveddokumenterne ere Billernes Beret- ning om Sagen til Hert. Adolf af Gottorp c. 155 1 i D. Ad. Br. 4. 116, og Kongens Beretning til Statholderinden i Nederlandene ^^,3 1 553. Ausl. Keg. De 2000 Daler udbetales af Hans Bille ^^ s 1557. Ibid. TORBEN BILLE TIL SØHOLM. 757 understøttede unge Studenter i deres Studeringer. Han døde ugift i en forholdsvis ung Alder den 13de Marts 1558 paa Gundestrup (i Ods Herred). Den sidste Oplysning, vi have om ham, er en Indbydelse fra Arvid Ugerup til at overvære dennes Bryllup med Gissel Podebusk Søndagen før S. Lau- rentii Dag 1557.^) Torben Bille fik som alle Anders Billes Børn en for- trinlig Opdragelse. Niels Hemmingsen var hans Lærer, og han boede i dennes Hus, indtil han indskreves som Student ved Universitetet. Efter Tidens Skik sendtes han derpaa til Udlandet for at studere. 1549 rejste han til Tyskland efter først at have overdraget sin Fader Værgemaalet over sin Mødrenearv og befuldmægtiget sin Broder Bent til at varetage hans Interesser, hvis Faderen efter Løfte vilde skifte sine Hovedgaarde og sit Gods i levende Live mellem sine Børn. Anders Bille skaffede ham Indtægterne af et Vikarie- dømme i Aarhus , saa længe han var udenlands. Han beholdt det imidlertid ogsaa efter sin Hjemkomst og lige til sin Død 1572. Han forvexledes allerede af den nærmeste Eftertid med P^ætteren Torben Bille paa Egede, og man overførte paa ham dennes Krigsbedrifter i Udlandet. Det er endnu meget vanskeligt at skille deres Levnetsløb fra hinanden, da de sjælden nævnes med deres Patronymer. Men vi tør dog formode, at det er Torben Andersen Bille, der 1 561 — 1562 var Lensmand paa Braade (nu Holstein- borg) og i Krigen 1563 — 1570 havde Anførselen over et Regiment danske Skytter og da tituleredes som Oberst. Vi skulle senere omtale hans Deltagelse i Krigen. Her skal det kun nævnes, at han døde 1572, og at det fortælles, at han havde mange Børn med en ufri Kvinde, som senere drog til Sverig.-) ') Om Hans Bille se D. Ad. Br. 4. 148—52; 55. 29; 56. 3 og 54; 59. 105. -) Xy kirkeh. Saml. IV. 289 (O. Ad. Br. 5. 146). D. Ad. Br. 4. 145— 47. D. Kancelliregistr. 1535 — 1550 S. 451. 758 EGGERT BILLE TIL MARKIE. Om Eggert Bille, Anders Billes yngste Søn, er der kun efterladt faa Oplysninger. Han fik sandsynligvis sin første Undervisning hos den ansete Professor i Kjøbenhavn, Chri- sten Morsing. 1553 drog han ligesom sine Brødre uden- lands for at studere.^) 1557 var han atter hjemme og skrev sig nu til Markie og Giedsholm i Luggude Herred, hvori han havde Part efter Moderen. 1562 omtales han som vanvittig. Han kunde ikke bestyre sit Gods, og Broderen Frands Bille fik derfor Tilladelse til at overtage Godset mod at gjøre ham aarligt Regnskab og skaffe ham Underhold som en Riddersmand, saa længe han levede. Han maa dog efter Broderens Død 1563 atter have overtaget Styrelsen af sit Gods. Som Arving efter sin Søster Ermegaards vSøn, Rigsraad Erik Podebusk, der døde barnløs 1573, havde han nemlig ved Brev overdraget sin ugifte Søster Ingeborg al den Arv, der kunde tilfalde ham efter Podebusk, men sam- tidig havde han stadfæstet et Morgengavebrev, hvorved denne havde givet sin Hustru Sidsel Oxe alt sit Arvegods i Fyn til »evindelig Eje», hvis hun overlevede ham. Morgen- gavebrevets Lovlighed blev senere draget i Tvivl af Jomfru Ingeborg Bille, fordi det ikke kunde bevises at være overbragt Fru Sidsel ved Herremænd eller Fruer Søndagen eller Man- dagen i deres Bryllup, « efter den Vis og Vane her udi Riget holdes med Fæstensgave og Morgengave at overant- vordes, og tillige fordi det indeholdt to ulovlige Artikler, at Enken ikke skulde tage ved Gjæld efter Mandens Død, ^) Rørdam, Kbhvns. Univ. Hist. Aktst. S. 6o— 6l; Morsing kvitterer A. B. for Modtagelsen af 30 Mark dansk for Torben Billes Kost og Underhold ^'4 1553- At Torben maa være en Fejlskrift for Eggert, formoder jeg af den Grund, at Torben B. 7 Aar tidligere dimitteredes til Universitetet af Niels Hemmingsen, og tillige deraf, at Eggert B. faa Maaneder efter (^®/- 1553) befuldmægtigede sin Fader til at vare- tage hans Interesser oden Stund, jeg nu er uden]ands>. Kopi i D. Ad. Br. 4. 192. JOMFRU INGEBORG BILLE. 759 Og at hun skulde beholde alt Løsøre og Pantepengene. At Eggert Bille har .stadfestet dette Brev, som siden under- kjendtes af Rigsraadet, vidner om, at han i hvert F'ald ikke har været synderlig skarpsindig. Paa den anden Side har han været en stivsindet Mand, thi der maatte en skarp Kongeskrivelse til for at faa ham til at udlevere sin Søster- datter Jomfru Ingeborg Parsberg nogle Breve, som tilhørte hende, men befandt sig i hans Værge. Han levede endnu 1580, men maa være død før 1586, da hans Enke Abel Kaas (Sparre-K.) giftede sig anden Gang med Christian Gyldenstjerne til Restrup. Heller ikke han efterlod sig Børn, og Anders Billes Linje ses saaledes at være uddød med Erik Bille til Hvedholm 1590'). Arvingen til alle Anders Billes Sønners og Efter- kommeres Ejendomme var hans Datter Jomfru Ingeborg Bille. Hun overlevede alle sine Søskende i henved en Menneskealder-); hun saa sin Broder Frands's Slægt paa Hvedholm uddø, ligeledes sin Søster Ermegaards paa Krappe- rup, sine Kusiner do paa Egede, og for hvert Dødsfald øgedes hendes Rigdomme, indtil hun tilsidst sad inde med Søholm, Frøslev og Egede i Sjælland, Markie og Stjernholm i Skaane, Bidstrup og Froslev i Jylland og Hvedholm i Fyn. Ligesom hun samlede sin Slægts gamle Ejendomme, koncentreredes ogsaa i hendes Person dens praktiske Dygtighed og Virke- sans i Forening med dens Griskhed efter Gods og Guld, som hos hende jævnlig fik et ret ejendommeligt Udslag. Ved Krigens Udbrud 1563 laante Kongen af hende en Sum af 1000 Daler; til Sikkerhed satte han Øvits Kloster med tilliggende Møller og Bondegods i Pant. To Aar efter 1) Laursen, Kancelliets Brevbøger 1561 — 65 S. 170. Kolderup Rosen- vinge, Danske Domme IV. 424 ff. Tegneiser -"3 1578 og '^\- 1579. -) Bent døde 1555, Hans 155S, Frands 1563, Torben 1572, Eggert c. 1580; af Søstrene døde Anne, Knud Sparres, 155 1, Klara, Jakob Spar- res, 1560, Ermegaard, Jørgen Podebuskes 1564, Sidsel, Niels Pars- bergs, 1566, Ingeborg først 1608. 760 JOMFRU INGEBORG BILLE. tillod han imidlertid Fru Else Ulfstand at indløse Pantet fra Jfr. Ingeborg. Men denne nægtede at modtage Pantesummen og udlevere Pantebrevet, og der maatte en alvorlig Befaling til fra selve Kongen, før hun gav efter. Som en Grib se vi hende slaa ned, hver Gang et Dødsfald i Familien indtræffer. Retssager og Processer følge i hendes Spor; med sin Værge Predbjørn Gyldenstjerne kaster hun sig over de sørgende Enker, hvis Retsadkomster hun bestrider, hvor indlysende de end kunne være. Jævnlig sejrer hun dog — som i ovennævnte Sag med Sidsel Oxe — men en lignende Sag med Elisabet Trolle, hendes Søstersøn Gabriel Sparres Enke, der ogsaa drejer sig om et Morgengavebrevs Gyldighed, taber hun med Glans. Hun prygler med egen Haand sine Piger, hun sagsøger sine Bøn- der, der anklage hende for Haardhed, medens han bebrejder dem deres Ulydighed og Pligtforsømmelse. Men ogsaa her synker Rettens Vægtskaal snart til den ene snart til den anden Side, og man faar Indtrykket af, at jo ældre den gamle Jomfru bliver, desto stærkere gribes hun af Manien for at paatale sin formentlige Ret til det yderste. Hun boede dels paa Egede, dels paa Hvedholm \ en Mand, hvem hun skyldte nogle Penge for et Sejrværk, klagede over, at naar han søgte hende ved Salling Herredsthing, hvorved Hved- holm ligger, skjød hun sig til Faxe Herredsthing, hvor Egede hgger til, men derfra skjød hun atter til Salling Herreds- thing, og saaledes vidste han aldeles ikke, hvor han skulde søge hende. Jomfru Ingeborg døde i en høj Alder i Aaret 1608. Om hendes Begravelsessted kan intet oplyses, ligesaa lidt som om, hvorledes Arven efter hende blev ordnet^). \ Pantebrev paa Øvits Kl. i" g 1563. Top. Saml. p. I'erg. Øvits Kl. Tegneiser ^/j 1565, ^j^ 1582, '/^ 15S7. Om «Irring og Trættes mel- lem Fru Abel Kaas og Jfr. Ing. B., se Skaanske Tegn. ^!^ 1586. Jvfr. Kolderup Rosenvinge, Domme IV. 424 ff. Secher, Retterlhings- Domme I. 25, 60, 103, 198, 325, 331, 371, 413, 477, 498 f., og dette Værks 2den Del S. 23, 498 f. D. Mag. 4. R. IV. 14. Hun ejede flere Gaarde i Kjøbenhavn. Kbhvns Dipl. IV. 655, 674. 761 7- KLAVS BILLE t. Lytigsgaard (f 1558) og Sønner STEN BILLE Og JENS BILLE (til 1 563). Klavs Billes Navn er særlig knyttet til Bahus Slot. Her sad han i henved en Menneskealder som den aarvaagne, men tillige mistænksomme og stridbare Vogter af det vigtige Grænsepunkt i de 3 nordiske Riger. Skjønt Lensmand af det norske Rige var han tillige, foruden at være norsk Rigs- raad, Medlem af det danske Rigsraad. Men efter Greve- fejden og de dér høstede Erfaringer trak han sig ud af Norges Rigsraad ^). Af særlig Betydning i politisk Henseende blev det fjendtlige Forhold, hvori han traadte til Gustav Vasa. Det var ham, som havde forstrakt Kong Frederik I. med de 1200 Gylden, hvorfor Bahus og Vigen i sin Tid vare blevne udløste fra Kong Gustav, og han havde Lenet i Pant for denne Pengesum. Man kan derfor forstaa hans Skuffelse, da Christian III. under sit Besøg i Stockholm 1535 blev halvt tvunget til at sætte Bahus Len med Vigen samt Aggershus Len i Pant for de store Summer, hvormed Gustav Vasa havde forstrakt ham. Efter sin Hjemkomst udstædte Kongen et Brev til Gustav, forseglet af Rigets Raad, hvori han lovede at udlevere Slottene i hans Hænder inden Paaske 1536. I de samme Dage var det, at Klavs Bille drog af- sted paa sin farefulde Rejse til Trondhjem ; forinden fik han derfor Løfte om, at hans x^rvinger, hvis han selv døde, skulde beholde Bahus og Vigen, indtil det blev indløst for Pantesummen. Imidlertid brød Oproret i Norge ud, Klavs Bille fængsledes i Trondhjem, og Kong Christian erklærede ') KL B. t. E. B. Bahus, '"' o 37 : «Hvad Aarsag jeg hertil haver, haver Du saa vel som jeg forsøgt, hvad deres Herredag haver med at gjøre*. Or. i D. Ad. Br. 8. 240. 762 KLAVS BILLE OG GUSTAV VASA. nu, at han paa Grund heraf ikke kunde udlevere Bahus og Aggershus, men maatte bede Gustav stille andre Forslag til Fyldestgjørelse af den laante Sum. Naturligvis betragtede Gustav Vasa dette kun som et tomt Paaskud, men fra dansk Side var Tanken om at udlevere de nævnte Fæstninger til Gustav nu bragt helt ud af Verden. Klavs Bille fik i Slut- ningen af Aaret et nyt Lensbrev paa de gamle Vilkaar, og under det følgende Aars Forhandlinger fastholdtes det, at Kong Gustav vel kunde nyde en vis Indtægt af disse Len som Rentegodtgjørelse og Afdrag paa Gjælden, men at han ingenlunde var berettiget til at tage dem i sit Værge og indsætte Befalingsmænd dér ligesom i Tiden før 1529. Gustav Vasa opgav ogsaa Kravet og lod Laanet henstaa som et frit Laan. Gustav Vasa ansaa Klavs Bille for Ophavsmanden til disse Omsvøb. «Træsk og ilfundig», «gammel Ræv», «Fux- svanser», »forslagen Selle», det er Udtryk, som stadig komme igjen, naar Gustav omtaler Befalingsmanden paa Bahus. Her- til kom de uafladelige Rivninger mellem Undersaatterne paa begge Sider Grænsen og Striden om Retten til at tage Told af Borgerne i Nylødese. Gustav gav under Haanden sine Lensmænd Ordre til at forbyde Tilførsel fra Sverig til Hal- land og at fængsle de danske Svende, som Klavs Bille mentes at sende ind paa Spejderi i Sverig. Og nu begyndte der fra begge Sider et smaaligt Forfølgelses- og Udspione- ringssystem, som kulminerede, da Klavs Bille 15 39 satte hele Skaane i Bevægelse ved at udsprede det Rygte, at Sverig vilde overfalde Danmark med Krig. Nu klagede Gustav til Kongen af Danmark over ham ligesom over Anders Bille, men Kongen vilde naturligvis ikke desavouere sine tro — om end noget for tjenstivrige Mænd. Sindene kom først nogen- lunde til Ro ved Freden i Brømsebro 1541, hvor ogsaa Klavs Bille var til Stede. Men hvert Øjeblik blussede det gamle Fjendskab op igjen, og i Aaret 1550 mente man paa ny, at Gustav havde fjendtlige Hensigter mod Bahus. Slottet KLAVS BILLE I NORGE. 763 var dengang meget forfaldent, og Christian III. ønskede i Grunden at blive af med den stridbare Mand paa Grænse- fæstningen. Men Pantesummen var bleven yderligere forhøjet med 1000 Daler, og Klavs Bille vilde ogsaa nødig forlade sin Stilling. Først 1554 paa Mødet i Elfsborg, hvor en stor Del gamle Stridigheder mellem Rigerne afgjordes, bilagdes ogsaa Striden mellem Gustav og Klavs Bille. Aaret efter traadte derpaa Hr. Klavs tilbage fra Lenet, efter at Kongen havde udbetalt ham 2200 Guldgylden eller 2342 Daler for Pantesummen ^). Klavs Bille var ligesom Eske Bille særlig bevandret i norske Forhold. Det er derfor let forstaaeligt, at man valgte ham til i Forening med Trud Ulfstand at repræsentere Kon- gen, da denne blev forhindret i at udføre sit Forsæt selv at drage op til Norge og bringe Ro og Orden i Retstilstanden. Sommeren 1539 tilbragte han med Rejser fra Sted til Sted i Norge, hvor Retssager afgjordes og som Resultat en Reces eller Forordning om Retsvæsenet udstædtes af ham og Trud Ulfstand den 19de August i Bergen. Denne Reces blev et mere end hundredaarigt Grundlag for den norske Retspleje. Aaret efter fik han det vanskelige Hverv at tvinge Bønderne i Telemarken til at tillade Driften af Bjergværkerne, som under Christian III. havde taget et mægtigt Opsving ved ^) Klavs Billes Lensbreve paa Bahus og Vigen i Pal. Miiller, Aktst. t. Grevens Fejde I. 491, D. Mag. 4. R. IV. 357—38. (D. Kgrs. Hist. Fase. 19). Norske Rigsregistr. I. 12, 33, 44, 181. Klavs Billes Kvit- tans t. Chr. III. for Panlesummens Tilbagebetaling. Kone. i Rigsark. Personalhist. Saml. I. 1523 — 1600. Bille. — Forh. t. Gustav Vasa se Gustaf I.s Registratur X. 257—63, XI. 70 — 71, 168—69, 392 — 93. Registranterne i Rigsark. i Stockh. i^/.^, i^/g, ^'^/g 1537, ^/lo 1538, */,, ^j^ 1540, 6^1, '/g 1555. Trud Ulfst. t. E. B., Torup ^^i^ 39. Indk. Breve til D. Kancelli. Kl. B. t. Chr. III. 2?;^ 1540, -"/., 1542, D. Kgrs Hist. Fase. 19, og Indk. Breve 1529 — 71. Extraet af de Breve, som kom ned med Hr. Klavs Billes Bud 1540. Norske Samlinger i Rigsark. Jvfr. Norske Rigsregistr. I. 13 1 f. Huitfeldt samt Tegel, Gustaf I.s Historia. Fiere Breve i Anders og Eske Billes Arkiver. 764 KLAVS BILLES KARAKTER. Indkaldelse af tyske Bjergmænd. Han gik skrapt frem mod Telebønderne, der fra den Tid af ikke saa med blide Øjne paa Hr. Klavs. Da Kongen to Aar efter opfordrede ham til paa ny at drage derind, svarede han : «Jeg forser mig til, at E. N. vel vitterligt er, hvad Hyldest jeg forhvervet mig det sidste, jeg var derinde; og skulde jeg nu drage derind, uden at jeg var saa stærk, at jeg vidste mig forvaret, da maatte jeg vente mig der et Nederlag og blive derudover forrasket*. Kongen paaskjønnede hans Virksomhed. 1544 forlenedes han med Dragsmark Kloster i Vigen, og da den unge Hertug Frederik 1548 sendtes til Norge, ledsagedes han af Klavs Bille som første Raadgiver^). Vi maa beklage, at vi kun kjende saa lidt til Klavs Billes private og huslige Liv. Der er nemlig i hans Breve ligesom i det Portræt af ham, som ledsager dette Værk, en tiltalende Kraft og Djærvhed. Det er en Mand, som ikke stikker noget under Stolen ; aaben og frimodig, med en vis Landsknægts-Humor, gaar han sin Vej lige gjen- nem Livet. Han lader sig ikke rokke fra det Standpunkt han har taget, hvad enten det er Christiern IL, Grev Chri- stoffer eller Gustav Vasa, han stilles ligeoverfor. Ligesom Eske Bille indtager han en tilbageholden Stilling overfor den nye Lære: Gustav Vasa kalder ham en arg Papist, han lader sine Sønner studere i Paris og ikke i Wittenberg. Han er en Mand af den gamle Skole, ivrig i Opfyldelsen af sine Pligter (da Kongen indbyder ham 1540 til Kjøbenhavn, 1) Instr. f. Klavs Bille og Trud Ulfstand til Norge, '-!/„ 1538. Norske Saml. i Rigsark., jvfr. D. Mag. 3. R. VI. 216. Reces af 21/g og ^»/g 1539- Krag og Stephanius, Christ. III.s Hist. II. 327 — 36. Jvfr. Dipl. Norveg. I. 796—97, II. 837, III. 837, IV. 818 f. Peder Hansen t. Chr. III. i"/j 1539. Norske Saml. Om Oprøret i Telemarken se Wille, Beskriv, o. Sillejords Præstegield S. 27 — 30, Peder Hansen t. Chr. III. i«/9i540 Norske Saml. i Rigsark. Klavs B. t. Chr. III., Bahus ^'5/2 1542. Or. i Indk. Breve 1529 — 71. Forlening med Drags- mark: Norske Rigsreg. I. 73. Toget til Norge 1548: D. Mag. 4. R. II. 80 ff. Norske Rigsregistr. I. 105 ff. KLAVS BILLE OG LISBET ULFSTAND. 765 undskylder han, at han ikke kan komme, fordi det truende Forhold til Gustav Vasa nødvendiggjør hans Nærværelse paa Bahus), en kraftig og upartisk Hævder af Loven (han til- bageviser saaledes sin gode Ven Eske Billes Fordringer paa nogle Bønder i Vigen ')), en nøjeseende og paapasselig Hus- holder, hvilket gjør ham til en af sin Tids rigeste Mænd, ende- lig, efter Lyskanders Vidnesbyrd, en trofast og kjærlig Ægte- fælle. Hans Hustru Lisbet Ulfstand døde 5te April 1540 efter at have født en Datter, der kom til at bære hendes Navn. Lyskander har skildret deres Samliv i følgende smukke Vers : i525) med Christoffer Johansen Lindenov til Drenderup, Beate (f. ^^/^ 1526) 1544 med Rigsraad Otte Brahe til Knud- strup og Elved; hun indtog i sin Enkestand en anset Stil- ling som Hofmesterinde 1584 — 92 hos Dronning Sofie ^ Sidsel (f. -'^^i 1528) med Just Høg til Vang; Sofie (f. ^i/^^ 1529) 1550 med Malte Jensen Sehested til Holmegaard, Birte (f. ^'/g 1534) med Christoffer Galle til Aaby, Maren ') Dok. af 1 55 1 ''/j i Top. Saml. p. Perg. Lyngbygaard. STEN BILLE TIL VANDAAS. "J^"] (f- 'S ^537)' "557 '"ed Lavrids Skram t. Hastrup, og Lis- bet (f. --^/g 1540) med Jens Trudsen Ulfstand til Vemme- tofte. De to Sønner, der overlevede ham, vare Sten og Jens Bille. Sten Bille til Vandaas og Raabelev blev født paa Vandaas den 14de Novbr. 1527. Om hans Barndom og Ung- dom berettes i Per Mikkelsens Ligprædiken følgende: «I hans Barndomstid blev han først af sine kjære Forældre nogen Tid kristeligt oplært i Børnelærdommen hjemme i Huset. Siden blev han sat i Skole i Dragsmark Kloster i Norge, og da han havde været dér en Tid lang, blev han taget derfra og skikket til hans salig Farbroder, ærværdige og højlærde Mand, Mester Torben Bille, Electus til Lunde Domkirke. Han holdt ham i Skolen i Bosie Kloster. Dér var han saa længe, indtil hans salig Fader sendte ham til Frankrig, hvor han var i 5 Aar og flittig studerede i bog- lige Kunster i Paris og andensteds og lærte adskillige Tunge- maal. Og efterdi det giver megen Forfarenhed at se ad- skillige Lande og Steder, da haver han imidlertid set sig om mange Steder baade i Frankrig, England, Skotland og Tyskland og dér flittig formærket adskillige Folk og Sæder. Da han nu havde været saa længe uden Riget, som for- bemeldt er, blev han hjemkaldt af sin salig Fader. Kom saa hjem til Danmark, blev anammet i Tjene.ste af salig Kong Christian III. højlovlig Ihukommelse, og kom i Hans Naades Kancelli. Dér var han i 5 Aar. Imidlertid blev han udset af højbemeldte kgl. Majestæt til Gesandt udi fremmede Lande, som vare Skotland og Frankrig. Og da han nu havde været i Kgl. Majestæts Tjeneste og ladet sig bruge baade uden og inden Riget, blev han til Sinds at ville indgive sig i den hellige Ægteskabsstand efter Guds Ordning og trolovede saa efter Guds Forsyn ærlig, velbyrdig Anders Johansens Datter af Fobislet, ærlig, velbyrdig Jomfru Kirstine Lindenov, og med hende haver levet i Ægteskabs- stand 27 Aar. Og efter at de have levet sammen paa det 768 STEN BILLE TIL VANDA AS. 17de Aar uden Livsfrugt, da haver Gud i Himlen af synder- lig Naade begavet dem med 3 dejlige Børn, som ere to Sønner og en Datter, som endnu leve, Gud i Himlen spare dem længe og vel.» Ligprædikenen fortæller os mere om Sten Bille, end vi fra andre Kilder vide. Den viser os, hvilken fortrinlig Ud- vikling en ung Adelsmand fra det i6de Aarhundrede gjen- nemgik, inden han traadte i Statens Tjeneste. Det var under Ledsagelse af Professor Christiern Morsing, at Sten (og hans Broder Jens) rejste i Udlandet. 1555 var han Sekretær i Kancelliet, og samme Aar affærdigedes han som Sendebud til Frankrig. Aaret efter fik han Brev paa sin Faders og Farfaders gamle Len Vesterstad Len i Skaane som Pant for 1600 Mark danske. Efter Faderens Død bo- satte han sig paa Vandaas og Raabelev, hvortil han 1559 hjemførte sin unge Hustru. Efter Faderen arvede han en betydelig Formue, der satte ham i Stand til at øge sine Forleninger. Saaledes indløste han 1560 Grimmelstorp og Karleby Len i Skaane fra Tage Tott, Klavs Billes Efter- følger paa Bahus, for 1657 Mark. 1562 forlenedes han med Fønje, 1564 med Sandby Len, og endelig 1565 med Herris- vad Kloster, som han besad til sin Død. Hans fortrinhge Opdragelse og fremragende Evner gjorde ham selvskikket til at indtage en ledende Stilling i Skaanes Adel under Syvaarskrigen ^). Hans yngre Broder Jens Bille var født paa Varberg den 26de Januar 1531. Han har utvivlsomt faaet en lignende fortrinlig Opdragelse som Broderen, idet ogsaa han studerede ^) Om Sten BiDe, se Niels Michelsens Ligprædiken, Kbhvn. 1587, Ejler Brockenhus's Antegn. S. 15, D. Saml. 2. R. V. 60, Norske Rigs- registr. I. 187, Aarsberetn. fra Gehejmeark. I. 270. Ang. Forleningerne se Erslev, Danmarks Len, Registret. Enkelte Oplysninger om Penge- og Godsforhold findes i D. Ad. Br. 4. 40; 6. 5; 51. 61; 53. S2, 84, 157; SS- 84, 108; 59. 9. Top. Saml. p. Perg. Villands Herred ^/k, 1559; og Nørre Asbo Hrd. ^^/^ 1560. Hk. KLAVS BILLE TIL LYNGSGAARD, t 4. Januar 1558. PACMT ft CnONE. JENS BILLE. 769 under Morsings Vejledning i Udlandet. Efter sin Hjemkomst tjente han som Hofsinde fra 1555 — 1559. Efter Faderens Død arvede han Lyngsgaard og Vram tillige med Allindemagle i Sjælland, men hans livlige Aand tilfredsstilledes ikke ved Udsigten til at leve stille paa sine Fædrenegaarde. Han deltog i Ditmarskerkrigen 1559, og efter dennes Slutning modtog han Opfordring fra Kong Frederik, med hvem han var jævnaldrende, til at overtage Bestyrelsen af Gulland. Han havde forinden trolovet Jomfru Karen Rønnow, Datter af Ejler Rønnow til Hvidkilde, og Kongen viste ham den Ære at holde hans Bryllup den 3dje December 1559 paa Nyborg Slot. 8 Dage efter udstædtes Forleningsbrevet paa Gulland, og i Begyndelsen af 1560 drog Jens Bille med sin Hustru til Visby. Som Befalingsmand paa den af de Svenske saa eftertragtede 0 kom ogsaa han til at tage fremragende Del i Sy vaarskrigen ^). Grevefejdens Mænd af Billeslægten vare nu alle døde. Idet vi forlade disse fra Karakterens Side saa stærkt ud- prægede Mænd, hvis ejendommelige Livsførelse og omskif- tende, tragiske Skæbner have givet Slægtens Historie sit dramatiske Præg, og idet vi kaste Blikket hen over deres Efterkommere, den Vrimmel af unge Mænd, der skulde føre Slægtens Historie videre, kunne vi ikke undgaa at bemærke, at den gamle Slægts Kraft og Særpræg ikke er gaaet i Arv til Sønnerne. Ingen af Eskes og Anders Billes Sønner have arvet Fædrenes fremragende Egenskaber, og kun Sten Bille, Klavs's Søn, rager frem ved betydelige og ejendommelige Evner. Skulle vi søge Grunden hertil deri, at den gamle Tids store aandelige Modsætninger nu vare udviskede, at der ikke længer var Plads for den Selvstændighed, som. tid- ligere prægede Landets Adelsmænd, dets administrative og ') Om Jens Bille se Ejler Brockenhus's Ant. S. 15, 27; D. Saml. 2. R. V. 60. D. Mag. 3. R. III. 180 — 82. Talrige Breve i Tegneiser og Registre i Rigsarkivet. L 49 770 SYVAARSKRIGEN. militære Styrere, eller er det kun et Udslag af den alminde- lige Sætning, at Naturen efter at have ødslet med sine rige Gaver ligesom trænger til Hvil, før den paany udfolder al sin Kraft? Saa meget er vist, at det følgende Slægtled i Billeætten frembyder langt kraftigere og ejendommeligere Typer end dette. VII. BILLERNES DELTAGELSE I SYVAARSKRIGEN (1563— 1570). Den langvarige Krig mellem Danmark og Sverig 1563 — 1570 lagde Beslag paa alle brugelige Kræfter, og vi finde da ogsaa Billeslægtens Medlemmer med større eller mindre Kraft og Dygtighed deltage i den blodige Kampleg. Medens Peder Bille som Krigskommissær ved Hæren i de første Aar indtager en ledende Stilling blandt Hærens Fø- rere og senere spiller en vigtig Rolle som Fredsunderhandler, deltage Jørgen, Hartvig og Sten Bille som Lensmænd og store Godsbesiddere i Skaane i Forsvaret af denne Landsdel uden dog at indtage Stillinger i selve Hæren. Torben Hansen Bille, Erik Knudsen Bille og Frands Bille del- tage som Sømænd i Krigen, medens Torben Andersen Bille som Oberst over de danske Knægte i Skaane forsvarer Grænsen. Endelig finde vi Jens Bille under hele Krigen som Lensmand paa Gulland lede Forsvaret af denne vigtige 0 og hindre dens Erobring af Svenskerne. ^) ') Vi maa i det følgende paa Grund af den begrænsede Plads indskrænke os til at fremhæve Hovedtrækkene i Billernes Virksomhed, og med Hensyn til Peder Bille paany henvise til Heises udførlige Fremstilling PEDER BILLE I SYVAAKSKRIGEN. 77 1 Vi skulle i det følgende omtale de Krigsforhold, paa hvilke Billerne fik nogen Indflydelse, idet vi dog ikke her kunne give en detailleret Fremstilling af Begivenhederne. Det er væsentligst paa den øverste Administrations Omraade og ved det lokale Forsvar af Skaane og Gulland, at Billerne have indlagt sig Fortjeneste. I førstnævnte Henseende knytter Interessen sig særlig til Peder Bille. Ved Krigens Begyndelse var han Arkelimester ; Artilleriets Samling og Ordning paahvilede ham, og han deltog som en Slags Ar- tillerigeneral i det første Felttog 1563, der førte til Erob- ringen af Elfsborg. Det følgende Aar udnævntes han i For- ening med Jørgen Lykke, Lave Brahe og Svogeren Sten Rosensparre til Krigskommissærer ved Hæren. Peder Bille beholdt denne Stilling fra 1564 — 1566. Krigskommissionen dannede et Slags Krigsraad uafhængigt af Feltherren og hans Stab. Den kunde gribe ind i den militære Ledelse og havde desuden et Overtilsyn med Provianttilførsel og Soldens Udbetaling. At en Kommission udrustet med en saadan Myndighed jævnlig maatte komme i spændt Forhold til Felt- herren, siger sig selv. Talrige Breve fra Krigskommissæ- rerne vidne ogsaa herom. De maatte stadig agere den drivende Kraft lige overfor den træge og udygtige Gunther af Schwarzburg, og selv efterat Daniel Rantzau var bleven Overgeneral, blev P'orholdet imellem de ledende Mænd ikke bedre. Det kom endog saa vidt, at der var Tale om at afskedige Daniel Rantzau, men da kom Efterretningen om Svarteraaslaget, og dermed var Rantzaus Stilling sikret. De største Vanskeligheder frembød dog Hærens Proviantering og Opdriveisen af de store Pengesummer til dens Lønning. Ogsaa herom give Kommissærernes Breve vigtige Oplys- ninger. De vrimle af Klager over den ulykkelige Tilstand^ i Hist. Tidsskr. 5 R. V., hvor han, .som den første, har benyttet Krigs- kommissærernes interessante Fremstillinger af Forholdene i Hæren (senere trykte af Rørdam i Hist. Kildeskr. 2. R. IF.). 49* 7/2 PEDER BILLE I SYVAARSKRIGEN. hvori Hæren befinder sig paa Grund af Mangel paa Levnets- midler og Penge. Soldateroprør hørte til Dagens Orden, og Kommissærerne bleve endog engang fastholdte af de op- hidsede Krigsfolk som Pant for Udbetalingen af Solden. Aarsagen til hele denne Elendighed var den utilstrækkelige Krigsforberedelse og den komplette Mangel paa en Central- myndighed, der havde Kraft og Evne til at sætte sin Vilje igjennem. Først da Peder Oxe vendte hjem til Dan- mark (1566), forandredes Forholdene. Hans overlegne ad- ministrative Dygtighed bragte atter Sagerne i god Gænge. Peder Bille stod i det venskabeligste Forhold til Peder Oxe. Aaret efter sin Tilbagekomst ægtede denne Sten Rosensparres Enke Mette Rosenkrans og blev saaledes Svoger til Peder Bille. De to Svogre arbejdede sammen i politisk og finansiel Henseende, gjensidig støttende hinanden. Ihvorvel Størsteparten af Æren for det heldige Omslag, der fandt Sted i Krigen, skyldes Peder Oxes Initiativ, tør ogsaa en Del af Æren herfor tilskrives Peder Bille. De to Mænd virkede blandt andet sammen i Slutningen af Aaret 1566, da det gjaldt om at formaa Adlen paa Sjælland, Laaland og Falster til at udrede ^j.^ af Aarets visse Indtægter i Skat, og efterat Peder Oxe i September 1567 var blevet udnævnt til Rigshofmester, blev Peder Bille anvendt i talrige Stats- anliggender, hvad enten det gjaldt militære og finansielle Spørgsmaal eller diplomatiske Underhandlinger. Saaledes deltog han i Fredsunderhandlingerne i Roskilde og Ulfsbæk 1568 — 69, og han var en af de danske Gesandter paa Freds- kongressen i Stettin 15 70. At Peder Bille ogsaa stod i ven- skabeligt Forhold til Kongen, fremgaar deraf, at det var ham og Kongens Yndling Holger Rosenkrans, hvem Rigs- raadet i Aaret 1570 overdrog det Hverv at stille Frederik II. tilfreds, da han, misfornøjet med Sagernes Gang, havde truet med at ville nedlægge Regeringen. Kun i Hovedtrækkene have vi kunnet antyde den Del, Peder Bille har taget i Krigen. En detailleret Fremstilling STEN BILLE I SYVAARSKRIGEN. 773 vilde dog ikke stille hans Fortjenester i en skarpere Belys- ning; thi det tør vel nok siges, at han trods al praktisk Er- faring og Dygtighed manglede det skabende Initiativ, som er den betydelige Statsmands Kjendemærke, og som særlig karakteriserer Peder Oxe. Af Billeslægten sad kun Peder Bille i Rigsraadet ; intet andet Medlem af Slægten har derfor haft Lejlighed til at virke som Statsmand eller som Kongens personlige Raad- giver. Derimod finde vi Slægtens skaanske Medlemmer tage levende og bestemmende Del i Forsvaret af deres Hjemstavn. Her møde vi først Sten Bille. I Gønge Herred ligger den gamle Adelsborg Vandaas, Efter Niels Brahes Fald 1526 var den kommet i Klavs Billes Hænder. Her boede Sten Bille, og som Herredets betydeligste Adelsmand og Indehaver af de to mindre Len, Fønie og Sandby, over- droges det ham fra Krigens Begyndelse at lede Forsvaret af Grænsen. Allerede i Juni 1563 fik han Befaling til at organisere Gøng»rne til et Korps, og der lovedes ham nogle Hageskytter til Undsætning; 2 — 300 Mand maatte han ud- ruste som Skansegravere til Hærens Behov, og han skulde holde alle Herredsvejene til Kalmar ryddelige for det Til- fælde, at et paatænkt Tog mod denne Sverigs vigtigste Fæstning kom i Stand. ^) Det lykkedes ham ogsaa at orga- nisere et Korps, med hvilket han i Maj og Juni 1564 gjorde Indfald i Smaaland. Kongen forbød ham dog at trænge længere ind i Fjendens Land, end at han, hvis det gjordes nødigt, kunde naa Grænsen «med en Hest.» I Juli var han atter tilbage, og hans Tropper anvendtes da som Bedækning for den Proviant, som sendtes ind i Sverig til den danske Hær. 2) . De første Krigsaar hengik, uden at Gønge Herred ramtes 1) Tegn. o. a. Lande ^/g, ^\-,, •^1/7 1563. ^) Rørdam, Hist. Kildeskr. 2. R. II. 402, 406. Tegn. o. a. Lande ^/g, -^/j 1564, Giinther af Schvvarzburg t. P. Bille og Herluf Trolle, Hel- singør -2^7 1564. Or. i D. Ad. Br. 6. 46. 774 STEN BILLE I SYVAARSKRIGEN. af noget Angreb. Fra gammel Tid var det Skik og Brug, at Almuen i Grænselandskaberne, som ved dagligt Samkvem og fælles Sprog vare nøje forbundne, i Krigstider sluttede de saakaldte Bondefrede med hverandre, hvorved de for- pligtede sig til trods Krigen at bevare den gamle Forstaaelse, advare og endog hjælpe hverandre mod Vold og Fare. Ogsaa i Syvaarskrigen sluttedes disse Forbindelser mellem Grænselandskaberne. Kong Frederik skrev til Sten Bille, at han havde erfaret, at Bønderne i Gønge Herred vægrede sig ved at holde Vagt ved Grænsen og at gjøre Fjenderne den tilbørlige Modstand; tillige havde de uden Befalingsmandens Tilladelse sluttet en Fred med Fjenderne, med hvem de handlede og vandlede, og hvem de endog tilførte Salt og andre Nødvendighedsartikler. Dette kunde Kongen ikke til- lade, og han havde derfor ladet udgaa et aabent Brev til Bønderne i Herredet, hvori han strængt forbød en slig Uskik; skulde de desuagtet fremture i deres F'orbindelser med Fjen- derne, skulde Sten Bille lade Hovedmændene strængt af- straffe. Det staar sandsynligvis i Forbindelse hermed, at Gøngerne i 1564 nægtede Grev Giinther og hans Hær Gjennemmarsch gjennem deres Land ved at afbryde Broerne. Noget stort Herredømme over de stridbare Bønder havde Befalingsmanden ikke, og Kongen turde derfor ikke blotte Landskabet for regulære Tropper, ligesom Sten Bille, der af og til opholdt sig ved Hæren, stadig fik Befaling til at blive paa sin Gaard og lede Tilsynet med Grænseforsvaret^). Det var et brydsomt Arbejde og endnu mere vanske- hgt, fordi de nødvendige Pengemidler manglede. Sten Bille skriver herom i Juni 1565 til Mogens Gyldenstjerne, Byrge Trolle og Hans Skovgaard: « Giver jeg Eder ganske venlig at vide, at jeg nu, siden denne Krig begyndte, haver haft Kgl. Majts. Befaling over nogle af disse Knægte her udi 1) Fr. II. t. Sten Bille om Bondefreden, Tegn. o. a. Lande ^^j^^ 1564. Rørdam, Hist. Kildeskr. 2. R. II. 302. T. o. a. L. 1^/5 1565. STEN BILLE I SYVAARSKRIGEN. 775 Herredet og haver nu ikke faaet i to samfulde Aar mer end 2000 Mark Klippinge til at lønne dem med, og haver jeg baade laant og borget og selv forstrakt dem af mit eget saa langt, det kunde naa. Er min ganske venlige Bøn til Eder, at I ville vel gjøre og være mig behjælpelig, at jeg maatte faa nogle Penge til Knægtene med dette mit Bud, ellers kan jeg hverken holde Skik eller Ordning med dem; og haver jeg nu vel lagt ud af min egen Pung 4000 Mark, hvilke jeg aldrig regne vil, og er nu her slet intet for Haanden i min Pung. Thi søger jeg Eder I gode Venner, Herrer og Slægt om Raad, bedendes Eder ganske gjerne, at I ikke undfalde mig. ^) Dette Brev har vel frugtet, thi han kaldtes i August Maaned til Kongen i Helsingborg, og det overdroges ham tilligemed Axel Viffert i Novbr. 1565 at være Oberster for de nys indkaldte skaanske Bønderknægte, ligesom han fik Befaling til at begive sig til Engelholm med Skytterne fra Gønge Herred. Det var et uheldigt Øjeblik, han blev kaldt bort fra sin Post; thi en Maaned efter blev det endelig til Alvor med det længe ventede Angreb paa Gønge Herred. I Januar 1566 rykkede Jakob Henriksson Hastesko ind i Herredet. Den 20. Januar stode Svenskerne udenfor Vand- aas. Med en mærkelig Letsindighed havde Sten Bille ladet Gaarden være uden Besætning, Vindebroen var ikke engang optrukken og Fjenderne kunde uden Modstand plyndre og nedbrænde Slottet. Ogsaa Sten Billes Len Sandby gik op i Luer, og to Sogne i Herredet delte samme Skæbne, men Gøngerne nægtede dog at sværge Erik XIV Troskabsed. Allerede i Februar trak Jakob Henriksson sig tilbage, og et senere paatænkt Tog blev ikke til noget. Men Sten Bille havde lidt et Tab, som først sent stod til at oprette. Han del- tog i Felttoget 1 567 — 68 som Fænrik i den skaanske Adelsfane.-) ^) Brevet er dateret Vandaas, '^"f; 1565. Egh. Or. i D. Ad. Br. 4. 41. -) Tegn. o. a. L. '^*/g, '/\i 1565. Historiska Handlingar VIII, Nr. 2, S. 'J']6 JØRGEN BILLE I SYVAARSKRIGEN. Endnu to Indfald fandt Sted i Gønge Herred. I Fe- bruar 1568 ledede Kong Erik selv Angrebet; det var Daniel Rantzaus Sejre i Sverig, som nu skulde hævnes. Men ved Helgeaaen standsedes Svenskerne af Rantzau og Brokkenhus, der var ilet til med nogle Ryttere og Knægte. Grundigt blev Herredet dog ødelagt i Oktober 1569. Sten og Jørgeji Bille samt Offo Brahe havde kort før faaet Overledelsen af Forsvaret i Skaane. De havde samlet Opbudet af Landet, men paa Efterretning om, at Fjenderne havde trukket sig tilbage fra Grænsen, lode de Tropperne gaa hjem igjen. Næppe var dette sket, før Svenskerne under Hertug Karls Ledelse faldt ind i Skaane og Bleking, og begge Land- skaber med Byer og Landsbyer bleve givne til Pris for en Plyndring og Hærgen som ingensinde før. Da gik Byerne Ystad, Aahus, Sølvesborg op > Luer; Slottene angrebes ikke, kun værgeløse Bonder og Borgere kom til at betale Gildet. 1) Medens Forsvaret af Gønge Herred hvilede i Sten Billes Hænder, men i Følge Forholdenes Natur ikke kunde føres med Held, havde Jørgen Eskesen Bille siden 1 565 det vigtige Hverv at lede Forsvaret af Bleking. Intet af de skaanske Landskaber har lidt saa meget under Krigen som dette. Efter at det allerede i 1563 havde været plyndret af Svenskerne, foretog Erik XIV. i Juli Maaned 1564 sit be- rygtede Indfald, hvorved Rønneby og Slottene Lykaa og Sølvesborg opbrændtes og hele Landskabet ødelagdes i Bund og Grund. Erik XIV havde truffet Anstalter til at sikre sig en stadig Besiddelse af Landet, men dette Haab blev til- intetgjort, da den danske Hær faa Maaneder efter erobrede Bleking tilbage. Jørgen Bille blev strax udset til Befalings- mand over Bleking, men overtog først den militære Ledelse 10 — II, 22, 28, 79 — 80. Wad, Breve til og fra Herluf Trolle og Bir- gitte Gjøe II. 81. ') Rordam, Hist. Kildeskr. II. 400 — 12, 436 — 40. Tegn. o. a. Lande */io 1569- JØRGEN BILLE I SYVAARSKRIGEN. 77/ 1565. Han gjenopbyggede Sølvesborg og sad som Lens- mand her og paa Lykaa Slot fra 1568 — 1578.^) I Begyndelsen af Krigen, har Jørgen Bille, som da ikke bestyrede noget Len, uden Tvivl tjent i den skaanske Rytter- fane; men i Sommeren 1565 fik han en selvstændig Kom- mando over nogle Fænniker danske Knægte og en Fane Ryttere i det østlige Skaane.-) Med disse gjorde han — imod Kongens Ønske — et Indfald i Konga og Albo Her- reder i Smaaland for at bortlede Fjendens Opmærksomhed fra Hovedhærens Bevægelser i Halland. Hans Tog strandede brat. I en mørk Skov blev han overfaldet af Bønderne i Smaaland under /\nførsel af Lasse v. Skara og maatte ilsomt og med stort Tab trække sig tilbage, skjønt han — som det siges — 3 Gange vendte sine Folk mod Fjenderne^) Senere kom den bekjendte Friskarehøvding Mikkel Gønge ham til Hjælp med nogle danske Skytter, og Jørgen Bille bortsendte derfor de danske Knægte, som efter hans Mening ingen Nytte gjorde. Han fik derpaa Befaling over Bleking og Skaanes nordøstlige Herreder (Fers, Gerds, Albo og Villands H.), og tog Ophold hos Broderen Hartvig Bille paa Aahus Slot.^) Herfra skrev han i Januar 1566, da Svenskerne gjorde det ovenfor omtalte Indfald i Gønge Herred, følgende Brev til Mogens Gyldenstjerne, der sætter os ind i hans vanskelige Stilling: «De Svenske, som brændte Vandaas og Sandby, lode deres Ord staa, at hvor længe det end drager, skulle de alligevel hid og brænde Aahus og dette Herred af, og ville slaa alle Blegindfarere ihjel, de kunne overkomme, hvis de ikke ville gaa dem til Haande. De have ogsaa forhandlet med nogle Herreder om at hylde dem, hvilket jeg dog har afværget, især med et Herred, i hvilket der findes en Part, som ligesaa gjerne vare Svenske ') Wad, Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe L 295. ^) Tegn. o. a. Lande ^\- 1565. 3) Rørdam, Hist. Kildeskr. II. 318. Tegn. o a. Lande '^'/g 1565. *) Tegn. o. a. Lande i'^/i«, '^'/jo IS^S- 778 JØRGEN BILLE I SYVAARSKRIGEN. som Danske, dersom de turde lade dem bemærke To Bønder ere nylig fundne med Falskhed, hvorfor det er raadeligt, at der maatte komme en eller to Fænniker tydske Knægte herop til Bistand. Almuen vilde blive svarlig dristig deraf; vidste de dem nogen Hjælp, er der ingen Tvivl om, at de jo holde dem; hvis der ikke kommer Folk, er der nok nogen, der gjør Skalk af dem. Der er kun kommet 40 — 50 udaf Herredet til Vagthold og med daar- lige Værger; kun 6 eller 7 have Rør. Der bør derfor be- fales de Herremænd, som have Herrederne i Befaling, at deres Fogeder selv skulle tage Folkene ud og følge dem, saa faar man baade gode Folk og gode Værger.*^) Med saadanne Folk var det et Held, at Aaret 1566 og til Dels 1567 hengik uden større Angreb fra svensk Side. I Juni 1567 nærede Jørgen Bille Frygt for et Angreb og udbad sig derfor Undsætning; hver femtende Mand af Skaanes Almue og hele Skaanes Adel blev da opbudt til hans Hjælp. Faren drev dog over, og først i Slutningen af 1567 kom det til alvorligere Sammenstød. Almuen i de østlige Herreder i Skaane blev i November kaldt under Vaaben, og i Begyndelsen af December laa Jørgen Bille med 4 — 5 Fænniker Knægte paa den sven.ske Grænse. Da sam- tidig en Del af Besætningen paa Kalmar Slot blev draget bort til Forsvaret af Østergøtland imod Daniel Rantzau, be- sluttede Jørgen Bille at gjøre et Angreb henimod Kalmar; men Befalingsmanden her kaldte hurtig sine afsendte Tropper tilbage, og J. Bille, som netop vilde gaa over Grænsen, vendte derfor om og lejrede sig ved en af Grænsebroerne over Mørums Aaen. Kort efter faldt Svenskerne ind i Bleking og hærgede og brændte. Der blev derfor sendt 300 Knægte til Undsætning, og Bønderne i de tre oftnævnte Herreder fik Ordre til hver lode Mand at holde en Skytte til Jørgen Billes Befaling. Endnu i Marts Maaned varede 1) Brevet er dateret Aahus, -=,j 1566. Or. i D. Ad. Br. 6. 94. HARTVIG OG TORBEN BILLE I SYVAARSKRIGEN. 7/9 Fejden her paa Grænsen, men paa den Tid trak Svenskerne sig tilbage. I Maj 1568 var Jørgen Bille i Kjøbenhavn, hvor han fik ordnet sit Lensforhold; senere opholdt han sig afvexlende paa Aahus og paa Sølvesborg. Paa sidstnævnte Slot var det, at han forsvarede sig mod Svenskerne i Ok- tober 1569. Det fortælles, at han skjød saa voldsomt paa dem, at de ikke dristede sig til at angribe Slottet. Hermed ophørte Krigsbegivenhederne for Blekings Vedkommende.^) Som Lensmand paa Aahus Slot var ogsaa Hartvig Bille knyttet til Forsvaret af Skaane og Bleking, men han 'synes ikke at have taget nogen nævneværdig Del i Krigs- begivenhederne. Han førte 1564 Befalingen over Hofsinderne og opholdt sig i Juli Maaned 1565 paa Varberg Slot, som han dog maa have forladt, inden det erobredes af Svenskerne; thi han nævnes ikke blandt Fangerne. Aahus var jevnlig Samlingsplads for de danske Hære, men det blev først an- grebet og ødelagt af Svenskerne 28de Oktober 1569; men da havde Arild Ugerup indløst Pantet fra Hartvig Bille, der derefter forgjæves søgte at faa Fers Herred i Forlening. Jakob Sparre, der vilde forhøje sit Pant deri med looo Daler, blev foretrukket. ^) Endnu maa nævnes Torben Andersen Bille som Del- tager i Skaanes Forsvar. 1563 havde han hvervet en Fæn- nike Knægte, som indlemmedes i Daniel Rantzaus Regiment. 1565 kaldes han Oberst for de dan.ske Knægte og han fik Ordre i August Maaned til at .støde til Hæren i Holland. Men hans Soldater synes ikke at have været synderlig krigs- dygtige: thi mange af dem siges at have bortkastet Harniskerne og «maaske Rørerne» med og derfor at være fuldstændig >) Tegn. o. a. Lande, i^/^, 28^^ 1567, ^i/^, 2S/^ 1568, =/i,. 1569. Rørdam, Hist. Kildeskr. II. 439 f., 2. R. II, 163, 193—94, 292—93, 323—24, 337—38. D. Ad. Rr. 6. 95—97- ') Christoffer Gøye til Fru Birgitte, Varberg -■[- 1565; cLader Hans Holk, Margrethe og Hartvig Bille sige dig mange gode Nætter«. Or. i D. Ad. Br. 22. 5. Tegn o. a. Lande 22/^^ 1568, 2°/^ 1569. 780 JENS BILLE I SYVAARSKRIGEN. uvæbnede. Torben Bille fik strængt Paalæg om ikke at give nogen Knægt Pas, som var karsk og sund. Om hans øvrige Deltagelse i Krigen savne vi Underretning. ^) I Strelow, Gullands Krønike, skrives: «Aar 1560 kom ærlig og velbyrdig Mand Jens Bille til Gulland at have det i Forlening. Udi hans Tid indfaldt den svenske Fejde, som varede i 7 Aar, hvorudi han holdt sig meget ypperligt; sparede ikke, hvad der kunde tjene Fjenderne til Rædsel. Var from, gudfrygtig og retsindig, meget af Almuen elsket og afholdt. » Dette smukke Mindeord, der er sat Jens Bille af en Mand, som — selv Gullænder — grunder sit Udsagn paa Samtidiges Vidnesbyrd, staar ogsaa sin Prøve, naar det vejes paa samtidige Dokumenters Vægtskaal. I de syv Aar, Krigen varede, forblev han trofast paa sin Post. Hans Op- gave var dels at hindre Svenskerne i at besætte Gulland og erobre Visby, dels at forsyne den danske Flaade i Østersøen med Proviant, og endelig at føre et Slags Politiopsyn i den østlige Del af Østersøen, til hvilket Øjemed han havde en lille Flaade, der opsnappede svenske Fartøjer og Skibe fra Tydskland, der bragte Tilførsel til de svenske Stæder. Den første Del af Opgaven voldte ringe Bryderi, da Svenskerne kun én Gang i denne Krig gjorde Landgangsforsøg. Flaadens Proviantforsyning frembød derimod større Vanskeligheder. For at der stadig kunde være Brød og 01 i Beredskab til Orlogsskibenes Behov, maatte man fra Kjøbenhavn sende Mel, Rug, Malt og Humle til Visby. Saa vidt man kan skjønne, opfyldte Regeringen i de første Krigsaar ogsaa denne Pligt, men fra Efteraaret 1565 af slappedes Energien, og i et helt Aar modtog Jens Bille trods talrige Løfter ingensomhelst Tilførsel, og det uagtet der ovenikjøbet herskede Hungersnød paa Gulland efter en mislykket Høst og en streng Vinter. «Kan jeg ikke noksom undres over,» skriver ') Rørdam, Hist. Kildeskr. 2. R. II. 381 — 83, 479, 491. Tegn. o. a Lande ^%, ^o/^, ^Vio '565- JENS BILLE I SYVAARSKRIGEN. ^Sl han til Mogens Gyldenstjerne, «at sligt et Danmarks Riges Ledemod, som dette Land er, skal være saa blot og bart forglemt.« 750. 759- Esbern Nielsen (d. 1378) 14, 17, 26 f., 33-37. Eske Pedersen t. Svanholm (d. 1552) 18, 241, 275, 319 — 323, 326, 332 ff., 336 f., 352—80, 383, 393, 407, 412, 416, 430—511.517.529,551. 557 f-. 573—85. 604—612, 620, 628 — 36, 647 — 56, 662 — 65, 669—710, 73S, 743, 783. IV REGISTER TIL FØRSTE DEL. Bille, Eske Henriksen (d. 1602) 727. » , Eske Jørgensen 787. » , Frands Andersen (d. 1563) 666, 747—754, 770. > , GertrudAxelsdatler(i465) 138. » , Hans Andersen (d. 1588) 747, I 751. 754- > , HansBentsent. Egede (d. 1542) 18, 158, 240, 248 f., 257 — 65, 281 f., 287 ff., 293 f., 296, 300 ff., 304 ff., 314 f., : 323 ff., 331 f., 336, 339, 345, ' 347, 382—86, 395, 407, 412, i 435, 443- 514. 524 f-, 527, 532 f., 572, 586, 598—600, 615, 624—28, 713, 727 f. » , Hans Eriksen (c. 1520) 381. » , Hartvig Eskesen (d. c. 1572) 475, 608, 656, 671, 710, I 719-24, 770, 776, 779, 783, 785- " , Hartvigpedersen (c. 1500) 275. » , Henrik Eskesen (d. 1559) 488, 494, 614, 655 f., 672 f., 710, 724—26. j , Henrik Henriksen 726 — 28. o , Herluf 21. » , Herluf Povlsen (1484) 108 f. " , Hilleborg Eskesdatter (d. 1602) 672, 704, 710. » , HilleborgKnudsdatter (f. 1520) 503, 664. » , Hilleborg Olufsdatter (1374) 27, 37- » , Hilleborg Pedersdatter (d. 1536) 275, 654, 662, 686. » , Ida 2 1 . » , Ingeborg 21. » , Ingeborg Andersdatter (d. ,1608) 732, 747, 754, 758 ff » , Ingeborg Eriksdatter (c. 147 1) 159- Bille, Ingefred Torbensdatter (c. 1470) 149. » , Inger Bentsdatter (1508) 168. » , Inger Eriksdatter (1471) 159. 5 , Inger Nielsdatter (1471) 42 f. » , Inger Torbensdatter (d. 1507) 177. 192, 194, 204, 233, 239, 242—43. » , Jakob (1246) 13, 22. i , Jakob (d. c. 1428) 109, 113 — 16, 118 f., 128, 133. » , Jakob Nielsen 26 f, » , Jens 748. » , Jens 144, jvfr. Niels B. » , Jens Eriksen (d. 1484) 108, 159-61. » , Jens Klavsen 768, 770, 780— 782, 787, 789. > , Jens Stensen 754. * , Johanne Torkilsdatter (1274) 24—25. > , Johannes (1 301) 25 ; jvfr. Jon B. » , Jon 21. « , Jon (d. 1303) 24—25. > , Jon |c. I400) 106. s , Jon 144. » , Jon Jonsen I1398) 48, 105 — 107. » , Jon Nielsen (1356) 17, 24— 27. 33- 47—49- » , Jon Pedersen I1481) 144, 169—71, 183. » , Jørgen 21. » , Jørgen Eriksen (d. 1486) 108, 159—61. » , Jørgen Eskesen (d. 1601) 582, 608, 668, 672. 717 — 23, 770, 776 — 79, 783, 785. » , Jørgen Hansen (i 546) 728 — 30. » , Karen 2 1 . « , Karen Bentsdatter (d. 1540) 240, 246, 249, 524 f., 674. REGISTER TIL FØRSTE DEL. Bille, Karen Eriksdaiter (1471) 158. i> , Karen Pedersdatier Lykke (1497) 164 f. » , Karen Pedersdatter (c. 1520) 275, 518, 524. > , Karl Axelsen le. 150O) 140. » , Kirsten. Kristine, 20 f. > , Kirstine Eriksdatter (1471) 158 f. > , Klara Andersdatter (d. 1560) 525. 571, 597, 735—38, 747, 759- > , Klavs Bentsen, kaldet Norby, (1519) 18, 168, 322, 325, 382. » , Klavs Stensen t. Lyngsgaard Id. 15581 iS, 139, 383, 405, 407. 416, 460, 475, 521, 527, 534, 537, 540—53, 557 f., 564 f, 577 f., 580, 584, 587 f., 592 f., 603 f., 609 — 12, 620, 630 f., 652, 656, 661, 681, 750, 761—767. > , Knud Eriksen 667. > , Knud Pedersen t. Kjærsgaard (d. 1543) 18, 251, 275, 300, 314, 345, 407, 416, 465 ff., 501 — 505, 527, 564 f., 567, 577 f-, 5S4. 586, 589, 592, 594, 603, 605 f., 616 f.. 627, 643—45, 654, 661—64, 667, 687 f., 71S. » , Lars (1483I 169, 195. > , Lave 20 f. » , Lisbet Klavsdatter 767. » , Lisbet Knudsdatter (d. 1601) 503, 604, 614, 664 f. 5 , Lisbet Torbensdatter 138, 192—94. => , Magdalene Bentsdatter (c. 1 500) 240, 249. " , Maren, Marine, Bentsdatter (d. c. 1483) 205, 250 f. Bille, Maren Klavsdatter 766 f. » , Maren Pedersdatter (d. c. 1528) 275, 357- " , Maren Torbensdatter (c. 1450) 192, 216, 259 f. , , Margrethe 21. » , Margrethe Eriksdatter (1480) 155. 159. V , Margrethe Eskesdatter (d. 1595) 614, 672, 704, 710. , Margrethe Jensdatter 'c, 1480) 170 f. j , Margrethe Klavsdatter (d. 15S5) 543, 766. » , Margrethe Pedersdatter (d. c. 1465) 138, 192, 194 f. 3 , Margrethe Pedersdatter (c. 1 500) 275. » , Margrethe Torbensdatter 192. ■i , Margrethe Torkilsdatter (1274) 24 f. ', , Marine, se Maren. > , Markus t. Hvidkilde 7. i , Mogens Eriksen 667. !> , Mogens Pedersen t. Svanholm (d. 1539) 241, 275, 329, 353, 357. 360, 407, 420, 465 ff., 504 — 511, 554, 561, 586, 600 f., 605 ff., 621, 637 — 45, 662 f. » , Movrids Eskesen (c. 1530) 672, 733- » , Mæritzlef Jakobsdatter (c. 1434) 128, 146. 5 , Niels 21. ; , Niels (1307J 26. « , Niels t. Hørby (d. c. 1474) 144 — 46, jvfr. Jens B. " , Niels Esbernsen t. Hallelev (d. 143S) 36—43, 91- 2 , Niels Jakobsen t. Æbletved (d. 1413J 43—45- VI REGISTER TEL FØRSTE DEL. Bille, Niels Jonsen t. Solbjerg (1390) 48. » , Niels Jonsen, Kannik i Ros- kilde (1428) 39, 48, 93, 102 — 105. > , Oluf, Bgm. iStege(i5ioj 169. i , Oluf Andersen (d. 1534) 733. » , Oluf Nielsen 26 f. > , Oluf Nielsen t. Æbletved (1439) 45—47- j , Oluf Pedersen 784. » , Ove Eriksen 667. i , Ove Pedersen, Biskop i Aar- hus (d. 1555) 127, 163, 241, 245, 300 if., 325, 334 ff., 338-53, 382 f., 384, 407, 409 f.. 417—430, 435, 465, 479. S°o, 527, 553—54, 557 f-- 562, 564 ff., 570, 581, 585, 588, 600 ff., 605, 613 — 24, 629, 644 — 64, 681, 687, 705, 713, 733. s , Peder 20 f. * , Peder Bentsen Lykke t. Kjelle- klintegaard (147 1) 128, 144, 150, 156 f., 161, 164 f., 170, 183. > , Peder Eriksen t. Haastrup (1586) 667 f. ^ , Peder Eskesen t. Svanholm (d. 1580) 582, 608,650,655, 672 f., 675, 677. 701, 710, 711 — 17, 770—773, 783- * , Peder Jakobsen t. Lyngby- gaard (d. f. 1450) 21, 81, 128, 133— 37- s , Peder Jørgensen 787. » , Peder Knudsen (c. 1516) 503. » , Peder Jonsen Lykke, Ærke- bisp i Lund (d. 1435) 30, 39 f., 48—101. » , Peder Torbensen t. Svanholm (d. 1508) 170, 192, 201 f., 204, 240 f., 263 f., 269 — 77, 284, 324. Bille, Povl t. Kollerup (1453) 107 f. ^ , Povl (1357) 107. » , Regitse Torbensdatter (1490) 192, 204, 244. > , Sidsel Andersdatter (1566) 747, 749- » , Sidsel Klavsdatter 766. » , Sidsel Pedersdatter (d. f. 1 504) 275 f. » , Sofie 21. » , Sofie Eriksdatter 667. » , Sofie Klavsdatter 766. » , Sofie Knudsdatter 503, 664. » , Sofie Pedersdatter, Abbedisse i Roskilde Kl. 275. » , Sofie Pedersdatter (f. 1549) 784. » , Sien Klavsen t. Vandaas 281, 545, 767 f-, 769 f-, 773— 776, 783, 787. » , Sten Knudsen t. Kjærsgaard (d. 1590) 503, 604, 664, 668 f., 783. » , Sten (Basse) Torbensen t. AUinde (1522) 170, 183, 192, 201 f., 204, 235, 240 — 42, 260, 263 f., 284, 293, 296, 298 ff., 304 ff., 314 f., 323 ff., 347, 399—407, 503, 534, 540. j , Torben 21. j> , Torben Andersen t. Markie (d. 1572) 747, 757, 759, 767, 770, 779- » , Torben Bentsen t. Svanholm (d. 1465) 19, 30, 46, 127 f., 150, 155 — 57, 168, 171 — 96, 204 f., 265. X , Torben Bentsen t. Sandholt (d. 1512) 17, 19, 240, 249, REGISTER TIL FØRSTE DEL. VII 251, 259, 265 — 69, 282, 285, 287, 29S f., 301 ff., 305 f., 309 ff., 314 t., 322, 324 f., 330—35. 407. Bille, Torben Eriksen (c. 1460) 159. " , Torben Hansen t. Egede (1580) 602, 728 — 30, 770. » , Torben Jepsen til Bjergby- gaard (d. c. 1473) 17, 128, 140 — 144, 185 f. » , Torben Stensen, Ærkebisp i Lund (d. 155 ) 251, 275, 336—39. 405, 420, 429. 466, 533—40, 553 f-, 558, 561, 564 f., 567 f., 577 f., 587 f., 589, 594, 603, 616 f.. 623 — 25, 652 f. > , Torkil (1274) 22. Billeberg, Sj., 15. Billenavnet 12 — 16. Billerup, Sj., 15. Billesø, Sj., 15. Billesholm 7S9. Billevaaben 10 — 11, 16 — 20. Billæ Claves (1391) 16. Birger, Ærkebiskop, 2S6 f., 293 f., 296 f., 309, 540. Bisper, mere verdslige end gejstlige Embedsmænd, 419. Bjelke, Karen 194. Bjergbygaard 28, 117 f., 140 f., 146, 162. Bjørn, Andersen, 96, 294. Helene Johansd. 178, iSl f. Johan Oluf- sen 180, 182, 212. Blanche, Prinsesse 58. Bleking 451, 776—779. Blik, Mikkel, norsk Adelsmd., 462. Bo, Bisp i Aarhus 80, 90, 104. Knud- sen 184. Tuesen af Skaftelev 27. Boldewan, Henrik, lybsk Borgm. 590. Bollerup, 205, 544. Bommelberg, Burchard v. 751. Bonde. Magdalene 209. Bondefred 774. Borgholm, Øland, 300, 323. Bornholm 316, 319, (Slag) 323, 535. Borreby, Møen, 317. Bosjø Kloster 624. Bovbjerg Mølle J. 95. Braade (o: Holsteinborg) 757. Brahe 162. Aage 381. Anne 704. Axel t. Vidskøfle 134, 395. Axel t. Krogholm 568, 584, 676 f., 6S3, 704 Barabra 205 f., 250 — 52. Gundel 160. Jens 674, 704, 710. Lave, © Gjørvel Faddersdatier, 88 f. Lave 771. Margrethe Axelsdatter 134, 137 f. Niels 159, 456, 464, 503, 533, 540, 545, 773. Ose 134. Otte 766. Ove 89. Tyge 303, 406, 7S7. Brask, Hans 534- V. Braunsberg. Mikkel, 480. 497, 628 ff. Bregentved 414, 748. Brobjerg, Maria Kloster v. Aarh.429. Brockenhus, Gedske 665, 667. Mikkel 451, 665. Brochmann, Jesper 493, 618. Brorup, Sj., 116, 124. Brok, Anne 20 f. Axel Lagesen 175. Eske Jensen 133. Eske 339. Kirsten 20. Lave 339, 710, 723. 7S3. Margrethe 723. Xiels 251. Brostorp, Axel 139. Hans, Ærkeb. 89. Henrik 139. Tuve 89. Brudetæmmerske 681. Brunktoftelund 519, 545. Bryske, Ejler 167, 390. Iven 45. Klavs 667. Kristme 295. Niels Jepsen 473. VIII REGISTER TIL FØRSTE DEL. Bryske, Segl, 19. Brænnekirke 3S4. Bromse, Niels, lybsk Borgm., 607. Bromsebro 575, 740, 762. Bud i Romsdal, Møde, 580, 629. Bugislav, Hert. af Pommern 80, 129. Bukkerup Holme 438. Burman, Hans 749. Butterup 163. Bydelsback, Engelbrecht 161, 164. Gævert 93, 113 f., 119. Merete 113. Mette 689. Bølle, Erik t. Tersløse 681. Børsting, Niels 161. Bøvling, SI. J. 124. Capiten, Chr. III.s Livlæge, Dr. 658. Cecilie Bosdatter (1356) 27. Lau- rensdatter (1410) 106 f. Erik af P.s Frille, 131. -> Ovesdatter, Torben Billes, se Lunge. Christiern I. 153 f., 187 f., 207 fif. II. 289 f., 298, 322, 332, 336, 343—7, (g. m. Elisabeth) 358 f., 383. 392, 408 f., 478 f., 489 f., 493, 502, 520, 523, 527 ff., 536, 550 f., 569, 587, 025. » Søn af Chr. I. s Datter Elisabeth 505. Christian III. som Hertug 473 f., 508, 513, 552, 555. 565 f-, 568, 585 f., 595. > III., Konge, 425, 586, 600 fir., 606 ff., 611 f., 624, 637, 684, 752 — 761 ff. » Andersen, Tjener, 298. » Nielsen 251. Christian Hemmingsen, Bisp i Ribe 84. Christine, Johan Sjællandsfarers Dat- ter 17. Kg. Hans' Datter 227^ — 31, 298, 380. Klavsdatter 194. Pedersdatter (1381) 48, 141. Christoffer af Bayern 132 — 33, 150—155, 427. » Greve af Oldenborg, 568 ff., 573, 577, 584. 587 t., 595 f., 599, 614, 624 f. " Pallesent. jershave 25 1. Trondsen 611. Cimbrishamn 501 f. Constanz, Conciliet 65 — 71. Daa, Dorte 503. Henrik 42. Jens 508. Klavs 251, 650, 654, 671, 680, 704. Oluf 140, 292. Dalby Kloster 531, 561, 587, 602. Dalepile 314. Dalerne 494. Daljunkeren 458. Danske Flaade 306. Degn, Gereke 41. Dorothea, Chr. I. s Dronning 214, 219, 228—30, 241, 243, 273- » Chr. III.s Dronning 666, 704. .-> Fredr. I.S Datter 519. Dotting, Kjeld Axelsen 128. Dragsholm 36, 162, 619. Dragsmark Kloster 764. Drefeld, Fru Kirstine 479. Drengenberg, Christoffer 756. Dresselbjerg, Henrik Jensen 146. Dronninggaard i Randers 751. REGISTER TIL FØRSTE DEL. IX Dronn ingholm i Stro Herred 739. Drud, Jens 364. Due, Jens 160. Feder 141 f. Dyre, Bo, 42. Dyveke 346. Diiren, Mag. Anton v. 743. Ebeltoft Vig 644. Ebersbach Slægten 15. Ebbe Christiernsen 22. Jakobsen 44. Strangesen 294—7, 310, 354. Ebersteinske Slægt 184. Eberstein, Bo Knudsen 184 — 86. Hans af 133. Knud Andersen 184. Mette Andersdaiter 187 f. Niels Knudsen 184 — 87. Sidsel Andersdatter 185. Eck, Johan 421, 42S. Egede (Jomfruens E.), Sj., 175, 264, 602. Egedelinjen 199. Ekholm, Sv., 254. Eleonora, Pr. af Tyskl., 344. Elfsborg 290, 546, 763, 771. Elisa Jensdatter, Jep Lunges E., 108. Elisabeth O^^''- Isabella) Dronn. af Danm. 359 ff., 3S3. s H. "af Halland 33, 1 10 f. » Pr. af Danm. 230, 2S8, 3"- » Datter af Kong Christian I- 505- EUeholm Slot i Sk. 87. El line Trudsdatter, se Else Jensd. Glob. Ellinge, Jørgen 710. s Sj. (nu Løvenborg) 112, 114. > Gaard i Sk. 355, 380, 430, 435. 455. 544. 604. Else, g. m. Niels Esbersen B., 42. Albrechtsdatter 184 — 86. Brøm- lesdatter 169. Mikkelsdatter, g. m. A,xel Bille 138 — 40. Elverdams Aa, Sj., 11. Engelborg i Sk. 591. Engelholm i Sk. 592, 775. Erik Bundesen, Kannik i Slesvig, 84 f. 5 Glipping 23. > Menved 24, 26. > af Pommern 41, 54 — 81, 96, 104, 129—132. ■^ Plovpenning 22. " , Hertug af Sønderhalland, 110 f., 113- j XIV., svensk Konge, 776. » Thomsen, Præst, 40. Erland, Ærkebisp i Lund, 23 i. Erlandsen, Ærkebisp Jakob. 23,354. Eskild, Bisp af Ribe, 53, 63. Esrom Kloster 22, 92, 614. Estland 782. Eysteyn Aslakson, Bisp af Oslo, 61. Falk, Eskil 52. Jens 45. Falster, Jakob, Kannik i Roskilde, 51. Peder 123. Ferslev 27. Finmarken 473. Fjordene 494. Flensborg 324. Flintholm 667 f. Flyginge Slot, Sk., 618. Forman, Robert, skotsk Sendebud 327. Fosen, Gaard 1 Norge, 476. Frands I., Konge af Frankrig, 675, 678, 698. Freden i Kbhvn. 1509, 315. Frederik I., Konge, 337, 412, 414, 422, 430, 500, 552 f., 665 f., 752. Hertug 305, 317, 336, 351, 409, 6io, 661, 701, 764. X REGISTER TIL FØRSTE DEL. Frederik IL, Konge 772. » af Pfalz, Clir. II. s Sviger- søn 610, 650. Friis, Henrik 273. Jesper 748. Johan 477, 552, 596, 619, 623, 626, 649, 661, 676, 682, 687, 696, 735. 751. 75^- Jørgen 435, 531, 567- Frille, Anne 165. Eggert 165, 173, 188, 206 f., 210 f., 214 f., 226 f., 23S, 732. Ermegaard Johansdatter 165. Eggertsdatler 165, 206, 226 — 31, 235, 240 — 69, 386 f., 524. Frellav 165. Johan 165, 217, 245. Frillenavnet 16. Frolich, Sebastian 449, 452 f. Frøslevgaard i Stævns H. 3S7. Fucbs, Kasper 741. Fugledemagle i Sj. 145. Færke, Jakob Villesen til Kjeld- kjær 245. Povl Jepsen 240, 245. Gad, Hemming 299, 306 ff, 315. Galen, Gyde Torbensdatter 113 ff., 116, 133. Inger Torbensdatter (1396) 113— 16, 120, 125 f., 150. Torben Pedersen 113 f., 118, 123, 235. Thyra 113, 119. Tue 114. Galle, Hr. Olaf 460. Christoffer 766. Gude 632. Galt, Ebbe 20. Mogens Ebbesen 177. Peder Ebbesen 618. Gavnø 713. Geed, Oluf 140. Gedde, Jon 134. Gedser Gaard 507. Gercken, Joachim, lybsk Borgm. 607. Gertrud Pedersdatler, se Grubbe. Gjedde, Hr. Niels 292. Gjedsholm i Sk. 604. Gjelstrup i Sj. 505, 657. Gjorslev i Sj. 250 f. G j ør vel Fadersdatter, Fru 88, 100. Gladsaxe 402, 501 ff. 300, 325, 664. Glad, Rasmus 787. Glimminge, Skaane, 544. Glob, Anders 490, 494, 508, 562, 642. Else 21, 155 f. Niels 402. Trud Jensen, Ærkedegn i Lund, 156, 158. Godow, Anders Pedersen i78f. Oluf Pedersen 177 — 79. Peder Olufsen 178. Grand, Jens, Ærkebisp, 24. Gregor X. 23. Grevens Fejde 533 ff. Griis, Gundel 251, 525. Joachim 160. Peder, Fgd. i Slagelse, 40. Grim, Timme, 239. Grip, Niels Bosen 257—62, 279, 288, 294, 300, 307, 314. Grubbe, 170, 188. Anne 144, 164, 170. Cecilie Jensd. 178. Gertrud 92, 112 — 116, 119, 121 — 22. Lau- rids 664. Niels 121, 159. Peder 112, 121 f. Siverd 528, 602. Gudme, K. i Fyn, 9. Gu i do, pavelig Legat, 23. GuUand 129, 255, 316, 402 f., 447 f., 526, 769, 780 ff. Gumsehufvud, Gustav Karlson 218 — 220, 244, 253 f. Gundel, se Griis. Gunderslevholm i Sj. 671, 675. Gumstrup 730. Gurre Slot 56. Gustav Vasa 314, 416, 447, 514, 526, 547 f., 587, 603, 739, 761. Gyestorp Gaard 138. Gyldenløve, Lucie 498. Margrethe 458. Niels 458. REGISTER TIL FØRSIE DEL. XI Gylden stjerne, Anna 240, 270, 276, 303, 315. 398. Anders 586. Axel 324. Christian 759. Chri- stoffer (o : Erik) 629. Erik 290, 611, 673. Henrik Knudsen 173, 240, 246, 260, 275, 282 f., 287, 296, 305, 311. 331. 337. 344. 347, 353. 386, 504, 520. Jørgen 730. Knud Henriksen 241, 324, 411, 477, 600, 676, 738, 766. Knud Pedersen 167, 251, 290, 346, 429, 525 f., 529 f., 536, 543 f., 553. 560, 577, 581, 592 f., 600, 644, 711. Margrethe 525, 644, 736. Mogens 460 f., 490, 541, 583, 702 f., 748, 774, 777, 78 1. Otte 682. Peder Nielsen 192, 240, 244. Sybille 675. Predbjørn 760. Gyncekin Slægt 35 — 37. G. Klav- sen af Falkedal 35 f. Henneke 36, 45- Jacob 36. Klavs 36. Jvfr. Mule. Gønge Herred 234, 773 f., 776. » , Mikkel 777. Gør s ting, Morten 91. Navne 91. Gøye, Albert 500, 5S0, 647, 670, 695. Anders 159. Axel 571, 586, 595. Birgitte 731. Ellen 159, 751. Eskild 239, 260, 325, 675, 743. Henrik4i2, 447, 523, S29f., 532. Herluf Pedersen 138, 192, 194. Ida 334, 750. Knud 394. Mette 598, 640. Mogens 334, 344, 361, 383. 41I- 425. 428, 443, 460 AF., 472, 477, 506, 514, 520, 523, 557 ff., 561, 565 f. 580, 585, 588, 605, 608, 676, 6S9, 696. Oluf 177. Peder 194. Per- nille 640. Sophie 506, 601, 637 ff. Sten 138, 194. Haandfæstninger, Kongens, 342 f. Hack, Anders 355, 394, 396. Hille 737. Lene 737. Mogens 217, 272. Niels 37, 286, 309 f., 313, 394. 396. Slægten 311. Haffn (d: Hagen), Christiern V., 260. Hagenskov 345. 353 f-, 377, 43° f-. 434 ff-. 445, 456. Hald Herred 351. Halfwegge, Jakob 27. Halland 291, 591. Hallelev, Sj., 28, 38, 43, 162. Halmstad 173 f., 299,591. Herred 696. Hans, Kong, 220 ff., 260, 266 f., 276 ff., 2S6 f., 292, 305, 309, 312, 318 f., 321 (og Fru Edel 326), 336, 383. » , Prinds t. D., 360, 425, 530, 555, 566—742. » , Bisp, 609 (jvfr. Reff). » Anderson. Herredsfoged p. Fyn, 367 ff., 442 ff. » Eriksen, n. Lensmand, Bo- hus, 546. » Henriksen, Ove Billes Se- kretær, S, 622, 644, 646, 658, 695. » Madsen, Væbner, 138. > Mikkelsen, Magister, 753. » Willumsen, Gavnø, 650, 680. Hansestæderne 286, 300, 319. Harald, Marsk (1246), 22. Hardenberg, Anne 753. Edel 752. Jacob 377, 412, 435 f., 524, 666. Joakim 752. Hase, Oluf 134, 137. Birgitte 137. Hastrup Slot, J,, 95. Hatteberg (nu Rosendal) i Har- danger 499. Heddinge, K., 21 1 f. XII REGISTER TIL FØRSTE DEL. Hedvig, Prins, af Brand., 173. Helene, Esbern Snares Enke, 1 10. j , Sten Basses E., 154. B , Prinsesse, 1 13. Helgeland 494. Helsingborg Slot 232 — 236, 289, 309 (Sortebrødre KL), 594, 714. Helsingborg Slaget 534, 595. Helsingør 351. Hennekinus Pedersen 37. Henning Tuesen af Østrup 44. Henrik IV., Kg. af England, 53—63. » Jensen 217- » af Odem 56. » Abbed i Esrom, 292. > Christiernsen, Abbed i Sorø, 671. » Fyrste af Braunschweig, 305. » Fyrste af Meklenburg, 305. i Fyrste af Liineburg, 305. Herberstein, Sigmund v., 346. Herluf Nielsen af Englerup 39. Herredag i Kjøbenhavn 563 f. 3 i Odense 418 f. » i Roskilde 474. Herrisvad Kloster 768, 787 f. Hesleskov 438. Hickeberg (Hackeberg) i Skaane 178 fir., 379, 544. Hincekin fan Ørs i EUinge 45. Hjort, Nicolaus 33, iii. Hof sinder 150 f. Holbek, Johannes, Abbed i Antvor- skov, 92. Holbæk 325, 380 ff. Holk, Laurids, Borgmester i Norge. 750. Holzapfel, Johan 754 f. Gert 756. Hune Mølle, Sj., 12. Hvedholm 753. Hvid, Jens 399 f. Niels 726. Hvidkilde 789. Hvidtfeldt, Christoffer 634, 714. Hastesko, Jacob Henriksen 775. Høgebro 551. Høg, Just 766. Niels 384, 394, 402, 435. Højby (o: Nyborre, Møen) 318. Hørby, Sj., 144, 162. Høyer, Herman, Kjbmd., 446. Impe Niels Tygesen 44. > Sidsel 44. » Tyge 44. a Tyge Esbernsen, 44 f. Ingeborg, Hertuginde, 1 13. Ingelstad, H, 502. Inger, Frue til Østraat, 458, 472 f., 489, 491, 493. 49S. Ingver Karlsen, Rdmd. 1 Roskilde, 40. Isabella, Kejser Carl Y.'s Søster, 344- Jacob Guthmundsen 36. » Hansen 240. > Jensen af Abrahamstrup 214. » Mortensen, Prior i Antvor- skov, 24S. » Nielsen af Vognserup 47. » Nielsen i Sømark 185. j Konge af Skotland, 301,327, 505- J ae o bus 240. Jemteland 480, 49S. Jep Monsen, Foged, 176. > se Jacob. Jerestad, H., 502. Jernskjæg, Anders Pedersen 265. ■•> , Anne Pedersdatter 124. « , EdelMikkelsd. 265— 69. 284 f., 288, 298, 306, 326. REGISTER TIL FØRSTE DEL. XIII Jernskjæg, Jens Pedersen, Bisp i Roskilde, 265. > , Lavrids 330. 1 , Mikkel Andersen 265 f. , Peder 265. Jens Andersen, Bisp i Roskilde, 123, 297. » Andersen, Biskop i Odense, (se Beldenak). » Bang 368. > Ovesen, Bisp i Odense, 91. > Stisen, Landsdommer i Fyen. 443- Jersøre 180. Jernløse »63. Jessen, Bastian v., 589, 594, 59S. Joachim Beck 714. » af Brandenburg 230, 301, 305. 313- Johan Frederik af Saxen 57S. » af Høya 513. " Jepsen, B. af Roskilde, 339. > XXIII, Pave, 66. » Nielsen af Kragerup 27. » Skondelev, B. af Slesvig, 67. Johannes Andersen af Solbjerg 27. » Boesen, Kannik i Rosk., 116. » Jonsen 27. » Pedersen, Ærked. i R., 81, 105. > Povlsen. Ærked. i Lund, 96. » Tuesen 47 f. ' Vilhelmsen, Kantor i Lund, 96. Jordebog 471. Jude, Niels 528. ^ Severin 508. » Truels 480. Judelejet, Møen, 391. Jul, Christian 646. Jul, Ellen V'incensd. 754. » , Iver 603. " , Jens 646. » , Jep 240. Jungshoved Slot 640. J æderen 494. Jøns Bengtsen, Ærkebisp, 209. Jørgen Hansen, Lensmd. i Bergen, 4S4, 491. > Henningsen 443. Kaas, Abel (Sparre Kaas) 759. Kalby, Sj., 26. Kalf, Johannes 27. Kalle have Len 561, 742. Kalmar 289, 293, 299, 301 fF., 306 f., 323. 77S. Kallundborg 317, 6i2, 784. Kanslerembedet 340 — 342. Karl V., Kejser, 526, 610, 698. » VI., Konge af Frankrig, 54. » Knutsson, Kg. i Sverig, 209 — • 216. Kjørning 753. " Nielsen af Hørby 35. Karleby 123. Karlsborg, Fæstn, i Vigen, 550. Karmeliterne i Nyborg 183. Karmsund 494. Karsholm 105. Kastelholm Slot 307. Katharina, Karl Nielsens, 35, 37. » , Pedersdatter 44. > , Prinsesse 55. Kiel 305. Kimmerslevmark 272. Kind by eller Kindholm, Sjæll., 184. Kjelleklintegaard, Sjæll., l6i f. Kjærsgaard 199, 275, 663, 665. Kj øbenhavn , Provincialkoncilium, 82— 84. XIV REGISTER TIL FØRSTE DEL. Kjøbenhavns Belejring (1523) 447. (1535) 602, 612 f. » , Billegaarde 191. » , Fredslutn. 1509, 315. ■> , Herredag 1533, 553. , Rigsdag 1536, 615. » , Slot 104 f., 325, 351. Klavs Gjordsen 477, 482 f.. 518. Klemens, Pave, 53S. Klement, Skipper, 521 f. Klingenbeck, Jørgen 651, 653, 684, 697 f., 73 S f. Klippinger 513, 775. Knabstrup p. Sjælland. 244. Knardrup Kl. 11 1. Knob, Laurids, 159 f., 250, 507. 525- Knud, Hertug af Laaland, iio, 113. s Alfsøn 2S6, 2S9, 293, 296. » Nielsen i Vedfuglebjerg 42. Kock, Jørgen (jvfr. Mynter og Møn- ter), 321, 468, 568, 573, 576, 583- 595> 626 f., 712, 718. Koffart, Bernth (Berndt v. Koffarde) 590, 605, 630. Kolding, Slot og Len, 412, 510, 586. 58S, 601, 638, 743- » , Set. Jørgens Hospital. 50S, 63S. Kongevalgs Udsættelse til 1534, 558. Konghelle 550. Krabbe, Bent 188. Erik 604, 654, 671 f., 747. Giævert 260. Jens 41 f. Kjeld 644, 646, 652, 670. Xiels 711. Olivia 683. Tyge 232, 281 f., 322, 324, 395, 407, 409, 416, 435, 460, 477, 483, 500, 521, 523, 527, 537, 544, 564, 568, 577, 583, 589, 595 f., 616, 621, 652, 68 1 ff., 737. Krafse, Eiler 710. Hans 435, 461, 526. Krapperup 205, 399, 401. Krigen 1506 — 09 302 ff. Kristine, Dronning, 220 f., 266 f., 283 ff. Krogen, Øresunds Fæstn., 592, 612. Krognos, Ane Olufsd. 399. EUine 242, 40 X. Holger 134. Magda- lene, 205 f. Movrids Olsen 251. 604. Oluf Stisen 205, 250 — 52, 259, 303. Pernille 303, 312, 397, 520, 745. Stig Olsen 204. 401. Krogstrup Kirke 645, 660, 783. Kroningsherredag 425. Krukow, Johan, 489, 492. Krummedige, Anne 672. Erik 132, 565. Hartvig 355, Henrik 2S9, 295 ff., 305, 311, 319, 321, 324, 355 i; 378, 394> 396, 407. 416, 429 fif., 435, 454, 459, 464, 474. 476, 546. Sophie 297, 355, 378, 454. 503, 511, 582, 604 638, 647, 654 ff., 669—685. Krumpen, Marine 147. Otto 541, 565, 626, 746. Stygge 435, 585. Kruse, Peder, Ærkebisp i Lund, 75, 87. Kullen 235. Kwandløse 163. Kysel, Jost 5S1, (Kusel) 584. Kønigsmark, Hemming 67. Landskrone 519, 545, 577, 604. Lang, Peder til Vallose, 159, 161, 166. Anne 159, 160. Lange, Johan Iversen, Ærkedegn i Aarhus, 84. Lavrids Nielsen, Dekan, 89. Laxmand, Birgitte 787. Hans, Degn, senere Ærkebisp i Lund, 81, 88. Povl (Rigshofmester) 43, 171, REGISTER TIL FØRSTE DEL. XV 260, 279 f., 286 f., 2S8, 292 — 98, 402. Lejonhufvud, Erik 784. Leyel, Sander, Øresunds Tolder, 697. Libors Haj 578, 605. Lillø i Skaane 204, 544, Limbæk. 170. Borkvard 95. Lene 21. Magdalene 169 f. Mette 37. Otte 169. Lindenov, Christoffer Johansen 766. Kirstine 767, 789. Lindved Linien 665. Litle, Else 20 f. Jon 23. Peder 482. Lodehat, Anders Jensen 124. Peder Jensen, Biskop i Roskilde, 39, 51, 53, 65, 93, 95. Lofoten 494. Lolland 321. Lund 85 f. » Domkirke 23, 63, 85 — 88, 96, 137, 288. s Domkapitel 80 — 81, 89. ^ Kapel 88 f., 96, ioo. Slag, 519, 545. » Ærkesædet, 76 — 79, 85 f. Lunde, Hans, Folkefører, 374, 445. Lundegaard, Slot, 618. Lunge, x'Vnders Jepsen 37, 51, 67, 93, 122, 175. Anders Olufsen 93. Anne 156. Benedicte Johans- datter 141 — 143. Birgitte Johans- datter 142. Folmer Jepsen 37 Jacob Olufsen 36 f. Johan Oluf sen 141 — 143. Niels Jepsen 37 Niels Jacobsen 51. Otte 143 Oluf 122, 188, 676. Ove 175 178, 603, 676, 785. Ove Vincent- sen 409, 460. Sidsel Ovesdatter 175 ff., 196, 201, 204, 211 f., 215, 240 f., 246, 263 f, Tyge 175 f. Tyge Vincentius 302. Vincents 457, 469 f. 475 ff., 479. 482, 493, 500, 552, 57S, 586, 608 ff., 630. Lungegaarden i Bergen 471, 484, 497- Liibeck 72 — 74, 315 ff., 568 ff., 582 f., 584, 603, 606 f, 613. Liibtz, Slot i Mecklenburg, 599, 625. Lydike Jensen af Frederslev 147. Lykaa Len 542, 776. Lykke, Anne, 735, 745 f. Erik 668. Hans 251. Helvig475, 579. Iver 683. Jacob 275. Joachim 347, 409, 465 f., 470, 475, 620, 654 682 f., 686 f Jørgen 678, 699, 735- 746, 771, 7S4 f. Karen 475> 497, 654, 665, 671, 682 —84, 711. Niels 470, 478 {., 489 f., 493, 497, 541, 552, 609, 630, 633. Peder til Nørlund 354, 438, 540, 658, 735. Sophie 666. 752. Lykkeholm, Fyn, 178, 182, 226. Lyng, Jens, Kantor i Aarhus, 104. Lyngbygaard, Sk., 28, ii4f., i3Sf., 544, 766. LyngsgaarfT 200, 402. 542, 544 f. 766, 769, 7S9. Lys kan der, Klavs, Præst, 7, 400, f, 545, 765- Læge, Hans 36S. Læspe, Erik 52. Lødese 547. Løvenbalk. Laurids 275. Marine 642, 645, 6S7. Mogens 465. Mageskifte 92. Magnus, Fyrste af Lauenburg, -305. Magnus, Biskop af Skara, 549. Malmø, Helligaandshus, 159. Malmøboere 603 f. XVI REGISTER TIL FØRSTE DEL. Malmøhus Si. Erobr. (1534) 568 f., 1 614. Fredslutn. 324. Møde (1524) 451. Mandrup, Familie, 170, 184. Mandshøje, Møen, 318. Margrethe, Dronning, 28 — 30, 51 ff. » , Jep Juls, 240. » , Andersd., Mikkel Jern- skægs. 265. Marguerite, Dron. af Navarra, 701. Maribo, Kl., jvfr. Skemminge 194. Mariekloster ved Aarhus 429. Marienborg ved Danzig, 520. Markiegaard 304, 39S, 753. Marsvin, Jørgen 443, 786. Karen 665. Peder 437. Mathias Mikkelsen af Frels vig, 224 f. Maximilian, Kejser, 349. Mehlen, Berendt v., 416, 447, 449 ^-^ 542, 552, 575. 578. Henrik 450. Meinstrup, Anna 577. Henrik 213, 23S. 272. Klavs 154. Meyer, Marcus 5S9. 591. Mikkel Blik 462. Mogens, Bisp af Hammar, 552. Mogenstrup, 355, 432, 705. Moltke, Ellen Eversd. 175, 187. Johan 141. Monssis, Johanne 213. Mornay, Charles de, 7S4. Morsing, Christen, Prof., 758, 768 f. Mule, Axel Andersen 180. Henneke 36. Henrik 41. Jens Axelsen 180 — 82, jvfr. Gyncekin. Mund el. Maren 37. Munk, Ide 724. Mogens 410. Oluf, Bisp, 536, 617. Peder, Rigsadm. 746. Munkelivs Nonnekloster 486. Mus, Anders 292. 460. Mus, Christian, Lektor i Aarhus, 421. Myndel, Diderik 147. Erik 147. Hans, Kongens Foged, 147. Hans Hansen, Kannik i Roskilde, 147. Mynter, jvfr. Kock, Jørgen. Mære te Bengtsdatter, Aage Axelsen Thotts, 253 f. Møen 317. Mønter, jvfr. Kock, Jørgen. Nakskov 321. Nat og Dag; Aage Hansen, 289 f. Neb, Peder 188. Nederby Len 546. Neustadt, Mecklenburg, 599. Nicolaus IV., Pave, 24. » , Biskop af Linkøping, 52. » Isaksen, Kannik i Lund, 96. Niels, Biskop af Rosk., 1382, 44. > , Biskop i Slrengnæs, 37. » Andersen, Kapellan i Ros- kilde, 246 f. » Boesen, Bgm. i Slagelse, 40. » Eriksen, se Rosenkrands. > Eriksen t. Aarslev 40. i Hemmingsen, Prof., 757. » Henriksen, Abbed i Bekke- skov Kl., 138. » Ingversen af Næsby 45. > Jakobsen 44. » lensen af Hammer 81, 153- » Jyde paa Hagenskov 441. j Klavsen, Biskop af Aarhus, 34S ff. i Klavsen, Lagmand i Stavan- ger, 493- > Knudsen 180 f. » Reimersen 123. » Torkilsen 23. » Tuesen af Østrup 44. » Tygesen, Vikar i Rosk., 95. REGISTER TIL FØRSTE DEL. XVII Ni el s trup, Loll., 175 — 77, 264, 590. Nonneseter Kloster 471. Norby, Hans, 166. Jacob 168. Jesper 224. Søren 303, 307, 316. 423, 440. 447 ff-. 450 fff- 503, 516 ff., 521, 541. 543, 545, Nor ti hordeian cl 494. Norge 60S f , 633. Numedals Len 479, 488 Nyborg 183,317,378. Karmeliterne 183. Kirke 178. Slot 22S--231. Nykjøbing 306, 315, 506. 581. Nylødese 550, 762. Næsbyholm, Sj.. 257 f, 260 — 62, 788. Næsbyhoved 226 ft", 300. 325. 380. Næstved 104. Sortebrødrekl. 141, 143, 164 f. Graabrødre Kirke- gaard 251. J vfr. Skovklosier. Odense, Reces 428. » , Herredag 508, 56',. » , Graabrødre Kl. 644. , Set. Hans Kl. 645. , Set. Knuds Kl. 784. Olaf, Bisp i Bergen, 486. i . Ærbebiskop i Trondhjem. 472, 477, 489, 491, 562, 565, 593, 608 ff., 628. Oldendorp, Dr. Johan, 606. Oldeslohe 606 Oluf, Abbed i Sorø, 272. Esbern- sen, K. i Lund, 260. Magnussen 47. Mortensen, Bisp i Rosk., 211 — 13, 215, 220. Skytte 508. Smed 528. Stigsen, Rigsraad, se Krognos. Svenske 597. Onsild Herred 35 i. Ordrup, i Sonnerup S.. 218, 2375. Oslo, Kroning i, 345. Møde 474. Otte Emmiksen t. Stensgård 381. I. Otte Stigsen, se Ulfeld. Oxe, Johan 146, 177, 192, 220, 233, 240, 242 f., 251, 264, 272 395, 407, 435, 526, 577, 590 Mette 731. Oluf 160, 164, 239 Peder 129, 132, 692, 695, 729 747, 772. Sidsel 758 Torhen 346 f., 4J2. Oxenstjcrne, Christine 262. Sten 505- Paaske, Bud, 238. Palladius, Peder, B., 657. Pallium 77 f. Pant, Johannes 107. Paolo de Cesis, Kardinal, 538. Paris, Universitet 49 f. Parsberg, Ingeborg, 759. Jørgen 275, 287, 296. Niels 756. Tønne 323 f. Verner p. Holbækgd. 190. Verner 604. Passow, Anders Jensen, 42, 156. Peder Absalonsen, Provst i Lund, 96. » Laurenssen, Reformator, 421, 536. Nielsen, se Gyldenstjerne. Nielsen, Kannik i Lund, 96. » Nielsen af Toodrop 107. » Nielsen til Broholm 137- » Nielsen, Abbed i Ringsted, 385- > Povlsen, Degn i Aahus. 138. Rødhoved, Præst, 682. Pederstrup i S. Halland 464 Perant, John 53, 561. Petrus de Dacia, Magister, 24. Pfenning, Kort 550. Philippa, Dronning, 55 — 63, 79 — 81, 96. Podebusk, Erik, Rigsraad, 758. Gissel 757. Hans 112 f Inge- borg 604. Jørgen 251, 554. 733 XVIII REGISTER TIL FØRSTE DEL. Klavs 399. Predbjørn 227, 239, 315. 397, 409, 414, 435- Pogvisk, Hennirg 337. Wulf 520. Povl Eliesen ■;^Helgesen) 278, 421, 428, 531, 575, 639. j Jepsen, se Færke. i Skriver 430. Preetz, Holsten, 674. Present, Anna, Oluf Axelsens, 255. Niels Jensen 1 39. Prip, Nis Henriksen 147 f. Frovincialkoncilium 82. Prydtz, Hans, Bøsseskytte, 497. Præstø, St. Anthoni Kloster, 318. Pudselykkegaard, Lgl , 225. Pust, Trugot 24. Pyhy, V., svensk Kansler, 740. Qualen, Josva v., 783. Qvant, Asmund, norsk Kjkr. 327. Qvitzovv, David 188, 272. Qwadnitz, Jost 452. Raabelev 766 f. Rantzau, Breide 727. Daniel 771, 776, 778 f., 783. Godske 625. Hans 150. Ilyane Hansd. 150. Johan 477, 513, 518 ff., 520, 545, 587 f-, 601, 618, 702. Kai 638. Melchior 508, 555, 574, 617. Kavensberg, Albert 344, 435, 520. Erik Jepsen 284. Jep Jensen 185, 27^. Johan 273. 287. Ravnsborg 506. Reff, Hans, Bisp, 426, 551, 593, 609, 632. Povl 427 f. Reinfeld Kloster 351. Reventlow, Jacob 665. Ribe, Vor Frue Kirke, 96. Stift 74 f. Rigsdagen, i Kbhvn. 418; i Køln 487. Rigsflaaden 319. Rigsraadet 287, 553 ff. Ringe Mølle 227. Roed, Tord. 493. 581, 611, 628, 633 f- Rodsteii, Jens 664. Ro dø 494. Kollerup, Sj., 107 f, Romsdalen 564, 580. Roos, Jens Ulfsson 262. Johan 593, 595. Peder 542. Ture 299, 336, I 549 f-, 577- I Rosendorp 180. I Rosengaard, Jens 170. Tetz, j Ærked. i Rosk., 270 — 72. I Roskilde, S. Agnete Kloster 17, 1 94, III, 168. Domkirken 37 f., 40. 96, 105. Domkapitlet 39, 211, 27of. Domskolen 49. Graa- brødre Kloster 644. Heil. Trefdh. Kapel 211 f. Karine Kapel 40 f. St. Klara Kloster 43, 47, 158, 644, 664, 784. Vor Frue Kloster 92, 582. Rosenk rands, Birgitte 655, 675, 713, 715 ff., 785. Cliristine 30*0, 388. Christoffer Nielsen 737. Erik Ottesen 177, 287. Erik 667, 752. Hans Stygge 618. Henrik 597. Henrik p. GuUand 525, 566, 576, 735 ff Holger 509, 772. Jørgen Eriksen 25S, 260. Karen 655, 724 ff. Mette 716, 772, 785. Niels 239. Oluf 462, 514. 523, 527, 529 f., 557, 583, 619, 623. 638, 650, 655, 682 f., 684, 696, 711, 737. Oluf Holger.sen 461, 512. Oluf Niel- 412, 435, 5S3 Otte REGISTER TIL FØRSTK DHL. XIX Holgersen 469, 500, 517. Otte Nielsen 173. Rosensparre, mrgilte 146, 148. Jens Jepsen 12S. Jens Torhensen 406, 545. Jesper 716. Sten 406, 771, 783- Rotfeld, Jens Nielsen til Bratskov, 381. Rud, Anne 355 f., 429. 463. 477, 484, 504, 582, 718, 736. Erik 752 f. Jørgen 2S8, 300, 753. Knud 527, 684. Margrethe Jens- datter 145. Mikkel 108, 145, 156, 184, 186—88. Otte 290 ff., 303, 3 '4, 328. Sophie 604, 681. Rudbæk, Johannes af Højby, 81. Rugaard, F) n, 229 f. Rynkebygaard, Fyn, 667. Rønneby, Skaane, 776. Rønnebæksholm, Sj., 141 Rønnow, Birgitte 503. Ejler 769. Inger 265, 383, 533. Joachim 529, 531, 536, 554, 558, 564 f, 568 f., 571 f.. 608, 617, 639, 651. Karen Ejlersd, 769, 782, 789. Klavs 183, 206 t., 217, 238 t'., 405. Korfits 265, Mar- grethe 206, 240, 242, 405. 540. Sagn 8 — 12. Salling Herred 6651. S al ten 49.1. Sandberg, Elselie 37. Sandholt 29S, 330. Linjen 199. Sanne, Sj, 146 f Sasserup, Sj., 27, 163. Savetzløff 136, 138. Saxe Pedersen R., 33 t. Torben- sen 22. Saxo 8. Saxtorp, Sk. 23. Scholey, Henning v. 713. Schwarzburg, Giinther v. 771 774- Seefeld, Jacob t. Visborg 784. Segeberg 289. Sehested, Anne 266, 284. Gissel 245. Henning 520. Malte Jensen 766. Sellerupgaard i Jyll. 788. j Selsø 189 f., 212. .Senjen 494. I Serridslev ved Kbhvn. 533. Sidsel Olufsdatter, Niels Tygesens E., 44. Sigbrit 346, 4J0. Sigismund, Kejser, 66 — 74. Sikker, Ermegaard 165. Klavs 165. Silkeborg Slot 348, 602, 618 751. Skaaning, .Simon 421. Skaaningerne 589!. Skade, Klavs Henriksen i Ramløse, 123 f., 185. Sk ara, Lasse v., 777. S kar hult 545. Skarsholni Slot, .Sj., 109, 162. Skarsholmsl ægte n 109 fT. Bar- num 110 — 12. Barnum Eriksen 110 — 13. 121. Erik Barnumsen 1 10— 12, 123, Erik Eriksen Il2ff. Johanne Barnumsd. Ii2f. Knud Eriksen 112 f. Kristine Eriksdatter 93, 112 — 15, 119, 133. Skave, Eline 698. Herluf 746. Mourids 406 Skeel, Klavs 89. Otto 89. Skenninge (Skemminge) Kl. 104. Skinkel. Hilleborg 654, 672, 688. Jomfruer 642, 646, 672. Laurids 275, 316, 443. 465 f.. 654. Poul 377- 2* XX REGISTER TIL FØRSTE DEL. skjoldnæs 325. Len og Slot 288, 382, 412, 532, 602. S kod borg, Jørgen, Ærkeb., 406, 426, 535 {., 538. Skondelev, Johan, Bisp i Slesvig, 67 f. Skotland 357. Skot ser i Bergen coo. Skovgaard. Hans, Lykaa Len, 542, 774- Skovbo, Klavs, Prof.. 753. Skovklos er 623. Skram. Erik 640, 642, 646, 687 f. Laurids 767. Peder 646. 714. 752. Skriver, Jorgen 48 1, 496. >- , Peder 497, 581. Skuldelev, Sj., 271. Skullerupholm, .Sj.. 178, 181 f. Skytte, Vaaben, 19. Henrik 45. Oluf 508. Slagelse, Fund, 127. .Slagheck, Didrik 346, 534. Slangerup Kl. 194. Sniaaland 777. Snakahaffnen, .Skib, 306. Sogn 47 1 , 480 f. Solbjerg, G., .Sj.. 26 t, 92, 121, 160 — 62. Len 26. Sommer, Christiern, 367. Sonneruplille, Sj., 185 t., 203. Sophie Albrechtsdatter, Knud An- dersens E., 142, 144, 184. . Dronn. at Danm., 784. Sortebrødrekloster i Aarhus, 429. Sorø Kloster 26, 191, 272 f. Sot, svedende, 744. Sparre, Aage Jepsen 341, 426, 435 52 r, 534 ff- Anne Nielsd. 664 Gabriel 760. Hans 786. Henrik 38 1. Jacob Movridsen 737, 751 779. Jep 272. Johanne 38' 672, 687. Knud 733, 737, 756. Lars 452. Speyer, Fredslutn., 741. Splid, Jens 633. Stagefyhr, Dr., 421. Statskupet (1536) 6i6f. Stavanger 494 f. Staverskov, Anders 177. Stege 317, 494. Slot 300, 309. 325, 388, 522, 578, 598, 602, 742, 746. Stendal 288. Stenviksholm 493, 633, 714. Stephan Bengtsson, sv. Ridder, 253- Stettin, Fredslutn. 1570, 772, 786. Stisen, Hans og Otto, se Ulfeldt. Stockelsdorp, Fredslutn,, 588. Stockholm 289, 307, 360 f., 384. (Blodbad) 505, 541. Stolterbole, Gert 317. Sture, Kjeld 138. Margrete 689, 695. Sten d. ældre 209, 2l6f., 254, 277 ff., 298, 306. Sten d. y. 336, 646 Svante (f 15 12) 299, 301 f., 315, 323, 646. Stygge, Jep i Løgeived, 138. Støvring Herred 351. Svanholni 184 — 88, 264, 269 — 72, 357, 401, 464, 466 f., 504, 506, 511, 5S9, 637, 643, 649, 653, 662, 685—687, 785. S vanholmlinjen 199. S van in g, Historieskriver, 328. Svantepolk, Knut 113. Svart, Peder 514. Svarteraa Slagel 667, 771. Svave, Peder 677, 698, 702, 741. S veje, Peder. Bg. i Kbhvn., 40. Svendborg Sund 602. Svenstrup, Sj., 5S7. Sylvesborg, se Sølvesborg. REGISTER TIL FØRSTE DEL. XXI Særslø V Kirke 411. Søborg 381. Søholm 17S— So, 240 ff., 264, 313, 387, 401, 523, 572, 575, 597- 602, 73S, 743, 753, 756- Linjen 199. Sølvesborg 293. 307. 521, 544, 776, 779- Sølvskat 423. Sømark (Liselund, Møen) 185. Sønderborg 319, 529, 738. Sønderød 121. Sønd fjord 494. Sønd hordeland 494. Sørup p. LoU. 525. Søstrup 163. Taa, Vaaben, 19. Talike, Jens Langes E.. 142 f. Tavsen, Hans, 426, 560, 639. Telemarken 763. Tidemand, Markvard 448 Tield, Einar 61 1. Tielluf Eriksen R., 443. Tingtved 1 63. Thord, Kannik i Lund, 22 Thott, Aage Axelsøn 136, 208 ft".. 252 f. Anne Lauridsdatter 257 — 262. Anne Philipsdatter 219 f., 252 f. Axel Pedersen 87, 129, 132. Axel Lauridsen 262. Axel- sønnerne 208, 556. Beate 172, 174, 209, 218, 259. Bent Aage- sen 258, 260. Berete 137. Erik Axelsen 208 ff., 253. Ingeborg Axelsd. 253 f Ingeborg Lavridsd. 257. Ingeborg Philipsd. 209, 2l8f., 244, 252 — 263. Iver Axel- sen 192, 208 ff., 253- — 256, 259 f., 403 ff., 447. Lavrids 208, 237 f., 252 — 257. Margrete 257. Oluf .•\xelsen 131, 142, 181 — 183, 188, 208 ff. Philip 165, 208 ff. Thrugillus Arnkietelsen 26. Inge- niarsen 26 f. Thure Jonsson, se Roos. Tinhus, Hilleliorg; jvfr. Skinkel, 688. Toftegaard, Tofteholm, Sj., 47, 191, 203. Topdals Laxefiskeri 488. Tordrup Len, Jyll., 690, 694. Torleif, Provst i Bergen, 81. Tranekær 210, 216—21, 223—27, 252 f. Travemunde 316. Trolle, Arvid 209, 239, 244, 256 ff., 279 — 281, 294. Byrge 693, 774. Christine 259. Elisabeth 760. Erik 240, 300, 315- Gustav 244, 257. 262, 490, 516, 549, 551, 569. 570—572, 575. Herluf 501, 692. Jacob Arvidson 302. Joachim 306,' 662. Trolleslægten 279 f. Trondhjem 474, 487 (Brand), 493, 631, 633. Trud Jensen, Ærkedegn i Lund, 156. Truelstrup, Sj., 1231'., 191. Trælleborg 41. n , Sj., 108 f. Tube, Thomas af Stoense, 225. Tureby Len 783. Ture Jonsson, se Roos. Tuterøen Kloster 610. Tviium Kloster 601. Tydsk Indflydelse mindsker 702. Tyge Christiernsen 22. Tølløse Gaard 648, 650. Tø n nis Jensen 364. Tønsberg 1 Norge 749. Torning Slot 337, 607. Tøste Nielsen af Flynder 95. XXII REGISTER TIL FØRSTE DEL. Ubberup 648. Ugerup, Aage 726. Arild 779. Arvid 594, 757. Axel 416, 541 f. Erik 489, 632. Henrik 749. Uggerslevgaard, Fyn, 165. 168. Ulfeldt, Hans Siisen 528. Helvig 668. Klavs Eggertsen 512. Otto Andersen 447, 638, 735. Otto Sligsen 493, 518, 543, 57 t, 578. Peder Nielsen 137. Peder Jacobsen, Bisp i Roskilde, 51. Ulfstand, Birger 501. Else 760. Gregers 191, 192, 195, 240, 2435, 305, 726. Holger 526, 592, 616, 675. Holger Gregersen 378, 395 f, 592, 604, 616, 675. Holger Hen- riksen 146, 148 Jacob Gertsen, Ærkebisp, 87. Jens 303, 306 ff., 314, 316, 322. 402, 543, 767. Kirstine 191. Kristense 543. Lisbeth 139, 506, 543, 614, 765. Oluf Holgersen 546. Sidsel 543. Trud Gregersen 526, 550 f., 591, 593, 616, 630, 634. 6S1, 735, 763- Ulph, Generalkonfessor i Yadstena Kl., 126. Ulstr up, Sj., 27. Upsala 541. Urne, Christofter 746. Johan 463, 470, 514, 572, 576, 626, Jørgen '55: '59- Klavs 536. Lage 155, 159, 4'2, 417, 424, 427, 435, 514. Uttenhof, Wolfg"ang v., 461, 477, 517, e,20, 712, 741. Vadsleiia, Bngiltinerkloster, 126 f. Valdemar Sejer 113 ff. >■ Atterdag 28, 3_^ — 34, 3'7- Vk alkendorf, Erik, Ærkeb. i Irond., I 33°: 3^3- Hans 438. Henning ( 443- Wallen i Halland 297, 355, 591, I 614, 651, 669, 680. i Valløby, K. i Sjælland, 9. 785. Vandaas 545, 651^ 766, 775. Varberg 591 ff., 612, 751, 779. Vardenberg, Frederik, 154, 187 Vardøhus 480. Weisinger 701. Vendsyssel, Opstand 1534. 600. Ven siermand , lohan 221 førgen 602. Vesteraalen 494. Vestergarn Havn 449. -Holm 516. Vestergøtland 291. Vesterstad i Skaane 325, 540, 542. Veze, Johan 338, 535, 538, 713. Viborg Kannikedømme 562. Wickede, Thomas v., 446. N'idskøfle, Sk. 134, 138. Wiffert, Axel 775. Christence 726. Tønne 543. Vigen 547 f., 761. Villumsen, Hans 251. Vi nst rupgaard i Flakkebjerg 726. Visborg, Gulland, 136, 448. Visby, Gulland. 448. Wisch, Hartwig v. d., 507. Jørgen 507, 518. Siverd 522. Wulf 543- Vitzlav, Greve, 81. Voer Kloster 429. Vordingborg Slot, Len 288, 311, 313. 325. 574. 598. 602. 624. Vormordsen, Frands 531, 583, 668, 75'- Vrani, Skaane, 405 i., 769, 780. Vreilev Kloster 751. 789. Wullen wever, Joachim 605. Jo han 606. Jiirgen 569. 5/4, 591, 595- REGISTER TIL FØRSTE DEL. XXIII Væ 594. Æblet ved, Sj., 27, 43, 46. 162. Væbner, Torkild Pedersen 133. ' Æresdom 292. Værø i Halland 604. Ærkedegneembedet 52. *# r.- u 1 D f D ,, Øland, Slae, 752. Yonge, Richard, Bisp af Bangor, 53, *^' '^ , I Øresten, Fæstning i Sverig, 291. i Ørum Len 752. Østraat i Norge 476. Ze, Henrik v. der. Bisp i Slesvig, | Øvits Kloster 759. 84 f. Øxnebjerg Slaget 602. Anvisning til Bogbinderen. i. il Indbinding i fire Bind er Værket forsynet med fire Fælles-Titel- hlade og fire særskilte Titelblade, henholdsvis for: Første Dels første Afdeling S. i — 416. — anden — S. 417 — Enden samt Register til hele første Del. Anden Dels første Afdeling (har særlig Paginering) med Register. — anden — (ligeledes) - do. og den store Stamtavle. Fortalen (se første Dels første Hefte) indsættes foran Første Dels første Afdeling. Bille-Vaabenet indsættes foran i Første Dels første Afdeling. Bille-Brahe- Vaabenet indsættes foran i Anden Dels anden Afdeling. De fire Segltavler indsættes samlede i Første Dels første Afdeling mellem Ark I og 2. Gjengivelsen af Steen Billes Ligsten indsættes i Anden Dels første Afdeling mellem Side 74 og 75. Billedet af Rosendal indsættes i Anden Dels første Afdeling mellem Ark 8 og 9. Portræt af Anders Bille til Rosendal indsættes i Anden Dels første Afdeling mellem Ark 9 og 10. Portræt af Anders Bille til Damsbo indsættes 1 Anden Dels første Afdeling mellem Ark 26 og 27. Portræt af Claus Bille til Lyngsgaard indsættes i Første Dels anden Afdeling mellem Ark 48 og 49. Portræt af Henrik Bille-Brahe indsættes i Anden Dels anden Afdeling mellem Ark 5 og 6. Portræt af Steen Andersen Bille indsættes i Anden Dels anden Afdeling mellem Ark 10 og 11. Tillæg og Rettelser føjes (saavidt muligt) til vedkommende .\ftleling. De orienterende Stamtavler III og IV i anden Del indsættes resp. mellem Ark 5 og 6 i anden Dels anden .\fdeling og mellem Ark 15 og 16 sammesteds. PLEASE DO NOT REMOVE CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY G3 909 B56 1893 del.l Mollerup, '..'illiajn Bille-ættens historie